- «
,,Danskeren,
at phageulllg Uyhedzi og Oplvzs
plagtblad for del dunste- Folk
i Ameri.a,
udgivet of
DÄMSII LUTH. PUBL. HOUSE,
Blait, Nebr.
.Daufkereu« ubkommer hvet Tltssss og
Indus.
Iris pr. Iatgang i De Formede Stalet
— Il.50; til Udlaadet 82.00.
pladkt betales iForfkud. Befrilling, Be
kalt-Z, Adresseforanbring og alt ander
Ingaaenbe Blut-et adresjeres:
OANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blaitz Nebr.
«Danskeren" ledes indtil videre af Pall.
s. R Inder-sen iom Direktionens
Jemand
IN Jndsendelier —- Afbaksdlingev kor
teresrtikler og Korrespondancer iendeg
til Basl. A. M. Andcrien, Rt. l, Jremy
South Dakota
Nnheder sendes direkte til ,,Tanilcrcn«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Ente-teil at the Post Osiiec at ljlutm Keh
Is second-klug matten-.
Advertisinc Rates made linuwu upon
uppllcstiom
»Danskekcn«
Iliver sendt til Subiltibenter, indtil ud
trykkc lig Opsigelfe modtoch as Uogjvcme
II al Gæld er betalt, i Lvereusflemmelje
med Te Founede Ztaters Poftlove.
Naar Læserne henvender sig til Folc, der
uperterer i Bladet, enten for at købe has
dem eller for at foa Oplysninger om del
werter-»de, bech be altid omtale, at de iao
soertisiemcnket i dette Blau Tet vil vcecc
til gcnfllsjg Nycte.
Bibelforklaring.
Den hellige Nadvctc iom en
Betendclscsakt.
(1.icor.ll,22—27).
Om De tre Tusinde, der blev vun
den for Gudg Rige pac den stor(
Pinfedag, lcese vi i. Ap. G. 2, 42, as
,,de holdt sig varagtigt til Apostleneg
Undervigning og ved Samfundet, ver
Brodets Brydelfe og Bonnerne«. LI;
ved at here eller læfe dette ville troendi
Mennesker strats merke, at her slaa1
visover for et Menighedsliv, som itts
alene hoiler paa den rette Grund, mer
svom ogsaa didner om en Jnderligded
Klarhed og Fafthed, som vi andre fac
tji maa futle efter, fordi vi fsle, a
vi her ftaa saa latigt tilbage. Vel es
det saa, at vi sorn ludherske Kristni
jo govt feride de Toner og Hovedpunk
ter, som her fremdragesz vi ville jt
ensdda ogsaa mene, at det er newp heri
vi have vor Sthrle eller vort Fortrin
Ja di kende saa godt Talen om der
apofioliste Underoisning eller Leere, og
om Samfundet, de helliges Samfund
og vi shave jo ogsaa —- da i Teorien —
Klarhed over Brodets Brydelse, det vi
fige den hellige Nadver, og vi ville jc
ogfaa mene, at vi. forstaa at scette Beri
nen Paa sin rette Plads Og naar vi
tale orn og fremhæve Ordet og S-akra
menterne fotn de grundlæggende og
livsnærende Midler, da udtrytle vi vg
saa netop det samme, som det der ligger
i de her anferte Ord. Men selv om man
hat de rette Begreber med Henfyn til
Tto og Leere, faa er det verfor ilte
sagt, at man er kommen saa langt i
en hjertelig Opfattelse og Tilegnelse af
Naadens Midler. Og sikkert er det, at
om man ogsaa oed Guds Naade i no
gen Maade har naaet til, aandelig talt,
med Marie at sidde ved Herrens Fed
der, saa ersman dog langt fra fuldtom
men eller fnldmoden, men maa erkende
og sele, at der er langi frem, for man
naar til »Mands Modenhed, til Kristi
Fnldes voksne Alber« (Ef. 4, 13). Og
feste vi faa vor Tanke og vor Dommel
sornhed paa Naademidlerne hoer for
sin. da seines det som orn der i vor Tid
er biet-en kostet ternmeli.g godt Lys over
Forthndelsen og Daubens Betydning
og ogsaa over det kristelige Livs Ytrin
get jaa del hos den enkelie som i Sam
fnndee, hvortil jo den kristne Von ho
ter, Rade den enkelte og hele Wenig
WE. Wdeeinwd Bunde det se nd,
fom Zen det kunde staa lidt mere i det
dunkle med Densyn til Nadverens Be
tydnisg og Velsignelse. Gaa vi til den
tiefes-he Literatur, oille di finde, at der
er siyebet meget mindre orn Her-uns
Redner end om Dauben og den kristeli
» PJIUkem Og dette maa vel ligge
—- stong et de, der elleri have Nat-bega
J u ei- mev des stkistnge Okv at klare
is We mange andre Fing-' i Gude
dir-ing, at de file sig ikke saa
es Kerke. meae dei gelber en
JM de sechs-sing of vor hel
Idee-. Dsee der sogen der staat
II Mvi for Mse Kistefolh
i ZU sie-W Fett-deine
og Velfignelse for Kri.ftenlivet. Og
hvotdan det i dette Stytte ftaar til
med Præster, Hin-der og Larere i Guds
;Menigshed, ja det.maa jo enhvet ten-de 1
for sit Vedtommende; men muligt er ;
ldet, at det er fmaat not med de fleste af
tos, saa at vi sætlig her trcenge til me
re Lys i Guds Lys.
Hvad jeg ellers her vilde meddele krist
ne Venner, er at give en lille Fremstib
ling af en Dis enkelt Side af Nadverens
Betydning. J de oven for anførte
Ord af1.Cor. meddeler Paulus Nab
Vereng Jndstiftelseg Ord, oa fortset
ter: »Tai faa ofte fotn J crde Dette
Brod Da dritte denne Kalt, forlvnder
Herrens Dorn indtil han kommen
Terfar, two, som ceder dette Brod el
ler dritter Herrens Kalt Iwcerdiat, stal
viere ftnldia i Hereng Leaeme Da Wohl«
Ester kenne erstillina staat de! fom
en Befalina at fortnnde Herreng Dad,
saa at alle de, der ville aaa værdiat til
Herrenk Bord, ftulle med Munden as
leeaae Betcndelse om l«a:«a, lmii Nak
verbord de beføae ’th «tl!:era-.ri·ter er
ftnldige at aøre Vette, er io en Bellt-«
folge, Inen der er nasppe ri,1:i.,1:, ail
der raa Dette Eted flal Vasre Tale um«
e.1 mundtlia Bekendelfe. Tct er let at
se, at der raa den Maade itte bliner
nraen riatia Forbindelfe mellem Jn)
ftiftelfesk erene ca De Ente-H der take
am at forlnnde Herrens Dvd oa Ist av
re sia ssnldia i Herren-I Leaeme Da
Blei-ZU stemt ereneg Fran jo tiart not
vifer, at der netop ftal være en nejc
Zammenbcena Men taae vi erene
»at fertnxide Herrenö Ted« Maler-IT
at de itke indeholde en Vefalina, men
udtale, at naar vi aaa tilHerrensJBord.
da er selve denne Gang en Forlnndelse
af Herrens Dad, da bliver der Sam
tlang ag Forbindelse i det bele. Naar
Jndstiftelses Ordene flutte med »aus
rer dette til min Jbutommelse«, saa
falder der natur-lind at der fom For
tlaring fortsættes med, at det er oasaa
dette, vi gar, faa ofte som vi gaa til
Alters, idet vi ved denne Gang ihn:
- tonimer oa forknnder Herrens Tod oa
» hele hans Frelsergerning. Og da faar
» agsaa det folgende, Det om at gøre sia
»- ,,ftyldia i Herrens Legeme oa Blod«,
» sin rette Plads. Thi naar felve Nadi
i vergangen er en Betendelle, saa fol
, get det as sig selv, at de, fom itte gaa
, til Nadver med det rette Sind, be
; aaa Hselligbrsde, fordi der itte i deres
: Gang er den Betendelse, som der er og
«- stal være i enhver artig Gang til Nab
3 verbordet. ,S«aal»edes bliver det ogfaa
- fortlaret af mange gode Fortoltere. Og
- med Hensyn til Overscettelsen er det at
» sige, at i anden Person Flertal har et
, grcest Udsagnsord samme Form for den
; fremscettende Maade (Jn-ditativ) oa
for Bydeform (Jnrperativ). Og de«
» bliver derfor mtmest Sammenhængen
. der stal vise, am et saadant Udsagns
« ord staat i den almindelige Fortcelles
maade som: ,,vi fortynde«, eller nd
tryttet en Befaling som: »fortynder«
eller som: »fortynder« eller »J siulle
fortynde«. Og da nu Sammenhængen
her, som tagt, taler for, at Ordene
»forkynde herrens Dsd« tages som en
Udtalelse ow, hvad der sinder Sted i oa
ved selve k.tergangen, faa er tet vift
rettest at forftaa det saaledes, altsaa
denne Form: «J fortynde Herrens
Dsd«.
Og naar Sagen betragtes og be
dømmes fra et almindeliat tristeliat
Standpunkt, da vil det vist være ind
lysende for de flefte, at det taster Lys
over Nadveren, at man itte alene jam
ter paa og hat Forstaaelfe af, at vi der
virtelig modtage noget, men at det va
saa tommer til at staa tlart for os.
at vi sige og ertlcere noget ved at gaa
til Herrens Bord. Og naar vi ret be
tcente, at vi under vor Altergang be
tende og fortynde Heere-is Did og hele
MS Frelfetgernings, da vise di fste,
hvor betydningssuldt og anfvarsfuldt
det er at gaa til Nadverbotdet. Og
det vil ogsaa hjælpe os til for Alvor «
at ovetveje, hvor meget der ligger ag
stal ligge i den apostoliste Fotmaning:
»hvert Menneste prtve sig selv, ogs
fauledes æde han af Bridet og dritte«
af Kalten.« Og sisnt jeg itle her tan
tage Plads til at udvitle Forholdet
mellem dette: »at dsbes til herrenc
Did«, sg »at forkynde hanc Did« un
der Nadverens Nydelse, faa vil jeg dog
paapege, at der er dyb ttisteltg Taute
gang i dette — at i Dauben bringeg
vi i Fothvld til Frelsen i Jefu Dsd .
og Betaling for Ver-den« Synd; og at .
vt saa i Radvetem sotn tmnde og deb
te, bekende den herre- Did, som di i
Saaten have kaaet Delagttghed t. Bt
komme til Bat-den sein de treuem-de og
Huld-life seen fom Krisis-e gaa vt ttl ?
Rede-km sa- de, der t banden have
WMHMUAO .--.Q.g ;
Ietfot kunne vi her have noget at be
sude, noget at ftembcere som
-g Takosset til Gub, hvi.lket
war vi i og under Nadveren
Dertens Dad.
Tit min Veu Nikolaj.
Hvi holder Du indes —
Kan intet Du sinde,
Hvormed Du san vinde
Din Sag, Nitolajx
Tag Pennen fra Ore,
Qg lad os faa hste:
Hvad tænker Du g o r e
For DansL NikolajZ
Man tot sig ei spare,
Hvis man vix bedare
Vort Sprog fra den Fute,
Zorn truer, Nikolaj!
Din Ven
Mor
et Lon
vi got,
forkynde
J. P.
ten.
Tct glædck mig, men- --
Hei hmd er des fan, der III-Dir Th?
Jo, de: er de Manne-, kunnte liierreliae
tldtnlelfer af manae forslclllne for
Tansthedens Bedarelfe her i Ulmerita
Thi jeg er oasaa damit saa der rørcr
mit Hinte, naar note danfte Etrenae
anfinin Lg ein J, mine æreee Mod
standere, bar fokftaaet miq liae saa
addi, sont jeg dar forftaaet jet, faa
sinnner J nol, at vi er eniae Om det
Viatigfte, om Maalet, men det erMidlet
ellet Midlerne til Maalei, Di ille er
cnixie om. Men det et ikte alenc af
nneite Dato, iea bar læft beaejftrede
Udtalelfet om Danfkhedens Vermal
se Lg naar jea bar last en Artikel i.
den Retning, hat den fund-n Gentlang
i mit .Hjette, men — ja, det er netop
Sagen —— der bar ftedfe liae sont dybt
nede i min Overbeoigning lydt et langt
Men — —-. Og lige saa nu, naar jeg
glceder mig ved at lægge Mærle til, at
der er faa mange, der eler og holde
vaa dereLs stonne Fædteneatv, saa sti
ger dette Men — op fra knin dybefte
Overbevigning Dg vil forftyrre denne
min Glcede.
Jnden jeg gaat langen, saa et Ord
særligt til Damen i Brodllyn. Baade
hendes Artikel og det, at Msdre tagek
Del i de«1ne Diskussion, glcedek mig.
Thi det maa da væke i sin Orden« at
M s dre hat et Ord at sige, naat det
aældet M o d e t s maaletz Bevatelse.
Men at hun vil stille min og SInderjy
detnes Danskhed i Tvivl, det fottjenet
en lille Replil. Detfor:
Ocn jeg var sonderjydsi,
Som De min Strift vil tyde,
Bat jeg vel detfot tyst? —
Men jeg er ,,Krone-Jyde«.
Er fsdt i ,,Vestergaard«
Og dtbt i Jelling Hirte,
Jeg lendte gode Kaar
J Ly af Bøg og Bitte.
Af Okolegang jeg sit
Lidt met end mange Dtenge,
Jeg leerte Sprog og Slik —
Mer værd end mange Penge.
, »,,,
s
« -
Jeg tjente Christian 9,
Vor aedle Danetkonge,
Stod Vogt for Oberst Bi
Med Øjenlaag helt tunge.
Saa jeg er dansl, sont De,
Dei ist De ilke nagte,
Thi De maa kunne se,
Bevifetne er ægte.
et s-. «. sk »He-sc Das-?
Men ieg et ej Poet,
Sau Rimet maa jeg Unite.
Om jeg er lidt Profet — —
Lad andre derom ptuttr.
k-- Essen-nim- « ·
Altsaa — min Dansthed lati der
ikte med Rette llages paa. Jeg kan
not glcede mig paa Danst, ved dansi
Tale, Sang og Musik m. m; ni»
men — —- Ja, nu lommet det.
Der vil mere til, lange meee til for
It holde Danstheden oppe i Amerika
End nogleAvisatttklet, lad dem end dre
ee saa hiettevatme og gvde som muligi.l
cro nn blpt ikle, at jeg lintser ad Hier
revarnie. Den maa til, og den udrettetI
Ifte store sing. Men — stal danst
hierielighed tm staa over i dansi Ma
zelighed, ellet sial den lede til hastig
)g thcrdig Oandlingt Thi jeg lan
todt spaa iet, J mine behiertede danste
sen-sey at derfpm der ille i Fremtiden
icivet gjort mere for Dansibedens Be
melfe,end der hidttl et givetJaa vil
Des zip-Oe Pest-« BsdtwpssD-W..
forsvinde sont Rog for Binden. Stal
de Dunst-lieben bevares her i Landet i
lcengere Tid under de Fovhold, vi nu
sinder i de slefte dunite Hieni, Me
njgheder og Settlementer, saa mautte
det ste paa underbar Mande, og jeg
hat ingen Tro til, at Gud got Under
for at bedare Dansiheden i Ameri.la.
For nogen Tid siden læste jeg en Ar
tikel, hvori det sremhcevedes, at det
sterlig rilde blive Kirten, der stulde
bedare det danste Sprog i Amerita.
Dei lror jeg ogsaa, det dil, oin det
slul beoares. Thi den tristelige linder
disning er ilte alene det bedste og durc
barefte, men ncesten det eneste, vor
Ungdom faar i JJlodergmaaletS Beda
relse. Men di maa dog huste paa, at
Kristendommen er itte scerlig dansi,
Lutherdommen heller ilte, faa der ital
and-ei til for seerlia at opholde det
danite. La hdad er saa det?
Ja, dei dar jea Ventet paa, at mine
crrere Modstandere stillde ssae os.
Professicrrn deaedc serrlia paa det fer-1
delaa:i.1: ded at tnnne Tanti, saavel
som dcd i det ltele taaet at tunne slerc
Einen Tet er aodt not, f-1a langt det
wetten Men Fordelrn rertter jo itte
lænaere end til den, der arlsejder i
Forretniiger, lmor der tradeg Danst.
en san til de faa, der iaar mere enk
almindelia Eloleaana Der er an:
dre, der har neednt danit Historie da
Literatur, andre cr qaaet et Stridt
lcenaere da bar anfort Narne pas
Forsattere. Men lwad er Forfatters
navne ellerNadnene i Danmartghistorie
og dansi Literaturhiftorie for den dan
ste llnadom, som er fodt oa opdragen
i Ameritu, og itte tender, hvad disse
Kanne dætter? Kan de viere storl
andet end Hieroglyser?
Sammenlign en Gana den linder
visnina og Uddunnelse, vore Born faar
paa Engelsl, med den, de faar par
Dunst — engelsi Sproa, Ameritns
Historie, amerikansle ,,Bussiness«
Fug, enaelsl Literatur pua den eut
Side en saa den tarveligste Religion-Z
underviening s i bedste Feld) pau
Dunst paa den anden Side- Tcent ni
roligt, Inen alvorligi over denne San:
menligning Mon J sau fremdeles
las haabe paa Dansihedens Bedarelse
uden at der gores noget mere, ja
langt mere end hidtil sor vor
Borng Uddannelie i Dunst? Efter mir
simple Formening er det foririnsvit
gennem Undervisning i dansl Sprog
Historie og Literatur. Karligheden ti
det særligdunste maa verlies. Gorei
der ilke noget serrlig i den Retning
der-: forslaar, saa tun jeg forudsigi
Resultant. Thi hvor tan et Mennesis
tonime til at elsle det, han ille tendei
so adelt og stont og godt og elst
ocevfdigt Der kan strives ulenlangs
Ar iiler og holdes glodende Taler for
Dansihedens Bedarelse —- gores de1
itte mere, saa gaar den Flojien allige
oel.
En Ting, der kommer frecn i denn
Drostelse, er Omiale verd. Enteltt
har- slanet til Lyd for at lære En
gelst godt, endog for Danslhedcns Be
varelse. Dei er en rigtig Tante, det er
ieg vis paa. Ten, der tan tale En
gelss sorn en Amerilaner, han fristes
itte ncer saa let til at stumme sig ver
Modersrnaalet som den, der ialet dani
l·gt Engelsl. At tunne Engelst rigtiu
godt, det ril snurere sremme end Inn
me det danste Sprogg Bevoreli-. OF
desuden er den, der er vel hjetnme i
Engelsl, stiller til at mode Odergan
nen, nuur den er nodt til at tommcn
Men, sont sagt, for Bevurekken as
Dunst maa der cgsua Uddannelse «
Dunst til.
Der er tomrnet noget under frem i
dennc Diskussion, soin bar glckdel mia
end-tu stere. Dei feines li(»ef::::, des.
er ded at wagne a a n d e l i g e Inter
esser blundt dort dankte Falk i Ame
rita. Og Sproget er fo, sont fru sorsl
af har veeret fremhcevei. itte Hoden
sagen sor mig. Dei slal tjene noaei
days-. det stal tiene de alsdelize Jn
teresser. k-t san jo itle betvivles, «
de allerfleste af voee Landömænd i
Amerika er kommen her as timelige og
materielle heusytV og digse Densyn er
traadl saaledes i Forgrunden, at de
has teuer von Fang neue-Inn Dei ek
da leert at kunne une, at der er vev at
indtrgde en Vending tilJÆdere i saa
denseendr. Reiten i alle Artitler bar
Kerligbeden til Krisienddmmem oq ta
seeligjiil vor littherste Kitte, og Om
hu for vor Unqdoms Bevorelse on
Freisejkdeeret den dybe Grundtonr. Dei
tan ille andet end gleede enhver artig
Mitleid og det hat gleedet mig, da del
virkelik betyder noget, men —- —
Jus-med vor-l trete danske Folls
eandelioe Levendegsrelse, Bevgeellexg
Bezle »j· . vor -lurher·se Feste- Hex
Maal vil jeg saa atbejde for Dygtig
gstelse i Engelst uden at forspmme
det dunste, og faa maa J gerne, mine
Ende Mut-standen, med sammt Maul
for Oje atbejde for Dygtiggstelsen i
Danst uden at fotstmme det Engelstr.
Maasse vi saa atbejde os samtnen og
modes en Gang.
fMorten been.
Hvor længe?
Nu hat ieg lceft nieget i de sidfte Ti
der i »Dansleren« angaae.ide det daner
Sprog i Amerika, men i alt det, som er
strevet, bar iea forqæves søgt efter en
Taute, som jeg gerne vilde have frem,
og jcg vilde gerne haft en anden til at
strive derotn, fcm kunde have fremlagt
det vedre. Men jeg skal nu forføge at
sige et er tnev i Laget. Lad niig da
ferst sinc, at jeq elster det danftesprogs
ca vilde meget nodig giveAflnld derpan
soin Eprvg i mit Hjem rg som Eprog
i tsor Mitte czi Zøndnggftole, oq det
delwver di da viit heler itle, iaalænge
vi dar Priester, fom itte tnn pracdilc
Gan er i ander Eprch Fig faa lirnge
Vi, der er iodte i Tnnmart, er i Live.
Hirn lad di« nzi trente es lidt lcengere
sfre:n.
Tror J, at mineiellefdiiFBTrnTi
børn stuide tunne elste det danssesprog
med den ttærlizhed fom du og jeg?
Hvormange nf de danfteiødte her i
Landet blioer nnderviste i Tanmartg
Hiitcriek varmange af dein lender
mere til Danmart end det lille, Feder
og Moder hat fortalt dein derom,
hvillet maaste tidt er tnegct sparsornt
eg dreier sig vel saa i Almindelighed
oni os selv. Hvormegendanft Stole
nndervisning faa i Almindelighed de
danflspdte Born herovre? Ja, de
Steder, hvvr jeg hat vceret, har det
nu vceret forsvixidende lidt, vg dette
lidt, som de-l1ar faaet, har da Itte kun
net strætte stg ud over Religionen.
Tillad mig nu at svørge, om dette lidt
flulde give dem en saa stor Kærlighed
til Danmart og danst Sprog, at de
opvolsende unge stulde indvrcente det
i deres Born? Jeg tror det nckpve,
da itte for ret manges Vedtommende.
Hvod er det, sotn giver os, der er
; kornne fra Danmark, en Forkozrlighed
for dette Land vg dets Sprog?
: Er der itte disse sipnne Barndoms
» minder-« vi bringe med os? er det itte,
for-di vi« lende dette Lands Historie
. fra ældgamle Tiber, lender disle
, garnle tapre Forfeedre, fom hat hav
J det Danmart Ny? Vi fsler os stolte
as at tilhsre et faadant Falk· De dan
. sie er ogssaa et respekteret Folt iblandt
Amerikanerne, faa vi behsver itte at
. stumme os ved at være dunste.
Men de dunste, sont er fødte i Dan
mark, og de, sont er fpdte af dansle
Forældre i Amerila, er to forslellige
Slags med Kerlighed til to vidt for
stellige Landes Udvitling, og soin Kir
tesanifund, Priester og Lærere maa vi
ingenlunde vcere faa egenkærlige, at vi
ganste overfer bette. J de ossentlige
Stoler her leerer vore Born blandt
andet Historie, de bliver gjort belendt
med de Helte, som har friet og baaret
dette Land. Hvad Under da, om de
stulde lomine til at elfte dette Land,
hvor de er fsdte, faavel sont detteLands
Sprog, hvori de er oplcerte. Og flal
vi bevare vor Ungdom i det dunste,
ioa ftal der mere til end det, at Fa
der og Moder er dunste. Vi stal husle
paa, hvilten vælvig Modvcegt vi da
bar imod os. Og en as de vigtigste
Betingelser er da, at vi famler os mere
og mere i store Kolonier, saa vi derved
faar mere Anledning til at gen-rem
fsre, ille alene den triftelige Unber
visfiing men ogfaa Stdn-get Men
lad oi nu standse lidt og tcente os om.
Hvorniange unge f. Els. hak der i de
sidste 25 Aar forladt den danste Kiste,
hvor de er bleven tonsirmeredeTt Maa
ste Brot Vig runde give lidt Ost-wö
ning desangaaende, saavel fom om
Grunden, hvvrfor de hat forladt od.
Mon Sproget hat noget med vette at
gere, og serligt i Byerne2 Jeg tror
ilte, at det danste sial tages ud af vore
Meter, saalænge der er nogen, som vil
lhtre det, oq saa længe Menighederne
ifaa deres Krafter fra Emigrationen.
Men feg trot, at Tit-en er her netop
nu til at beuge begge Spros. Jeg
troer, dct er nsdvendigt for den lutb.
Kittes Bevorelse, at voee Prcster san
samtale og peoedite paa Engelsf,
in helft i et saadant Sprog som erffri
for Dialekt, et rent,sint Sproß-. Bt bar
en Unqdom, fom er t Dimeng og sont
vtl stille sttrre For-dringet til Prie
Fmie end vt igsy og er der I, fom
elster det danfte Sprog, saa er der 7,
som et ligeghldige derfor, og Z, sont
aldeles itte vil have noget med det at
g-re. Det nhtter itte, at vi ved alt
vort Striveri fvrfsger at trætte en
vaad Klud over dette, fordi vi vil vare
dunste. De unges Nationalsprog er
Engelsf. Amerita er deres Fedeland,
vg hvig vi itte vil rette og derefter,
faa vil Resultatet blive, at de forlader
Kirten For tvinge dem iil at viere
danste tan vi nu itte med al vor Magi
pg vor Weste Pligt foin Kirtefamfund
inaa dog vist vcere at bevare disk-se unge,
svni i Kirten er døbte og lonfirnierede,
enten det nu ster vaa Danft eller vaa
Engelsl. Jeg vilde name, at vor
Ungdom vilde vcrre danslr nien Fak
tuni er, at den er det itte Da vix itte
raste det — Den trot, at te: e: til
ingen Rotte at tnnne 2 Eva-L nien
at det enaelite flulde vare not. Te:
er jea itte nied paa, vq at der esse Extra
ftulde vare en Hindrin,1 for der «:is.:::,
det vagfer aldeles itte. Jezi Irrt en
Zon, svni var 4 Aar, for tun tande
tale et enaelst Ord. Terinmo :.it:e
han norft na svenft, da vi nach iwrfte
Tstalmer paa den ene Zide va frenite
paa den anden, ca vi- talte ::..:st i
Hiemmet Vi flnttedc iiiiidlerrid, on
lian toni i daalia Bernrinq nied danfle
Born, fom tritte enge-Ist med liincndeti
isvm Born altid anri, og i Les-et af
en Z Ugerg Tid talte han det enaeiste
Eproa, va med 2 Sproa bar det let
tere ved at lcrre det Itdie ca med It
det 4de. Jo. lcer J bare eders Born
Danst, Tyst ca Franst Dei enaelfte
behøver i erceldre slet itte at lære
dem, for det ftal de not faa lcrrt, oa
de vil leere det bedre, hvis de itte here
et aebrottent Sptoa i. dereg Hieni. J
Settlementer paa Landet, hvor danste
boer Nabo til Nat-o i hele Stoledisirits
tet, hvor de bar store Meniaheder,
livor de tan have danft Stole 2 a 4
Maaneder om Aaret, der er det natur:
ligvis itte saa vanfteligt at bevare
Svrvget, og det vil, hvis der blioer
lagt særlig Vcegt derpaa, blive bevaret
i lange Tiders Men lad mig faa Lov
til at minde orn, at det er itte fand-an
alle Begne. Tag nu f. Ets. i Byerne,
hvor vore Born gaar i engelft Stole
hver Dag og itte hører det danste, uden
naar de er hjenime, og da maafte itte
altid, og de tonnner bort fra Hjemmet,
og i det daglige Forretningsliv derer
vg onigaaes de aldrig med andet end
Engelst, da stal der sittert en stvr Kar
lighed til det dansie Sprvg til, hvis
alle disse stulde blive bevarede i den
danste luth. Ritte. Og forlange at
disse Born stulde beere den danste luth.
Kirte i Fremtiden, det er et absolut
urirneligt Forlangende. Hvormanae
af vore unge danste Mand og Kvinder
indgaar itte Ægtestab med fremrnede
Nationa? var bliver de af? hvad
gsr Hirten for dein? Jeg saa en Sam
menligning i »Dansteren« orn 2, den
ene havde været her i 8 Aar og havde
for en del glemt det danste Sproa —
hvorirnvd den anden havde varet her
i 14 Aar vg itte glemt det. Nu vel,
spr vi beghnder at tale nedværdigende
om dette, burde vi saa itte se lidt nar
mere paa Forholdene Scrt til Etsems
pel, du tom her til Landet som ganste
ung, torn ind i saadanne Forholde,
hvvr du itte havde Anledning til at
benytte det dansle Sprog i 8 Aar, og
lige ined engang stulde du til at tale
det. Da tan det godt verre, at du vilde
tomrne til at spge lidt rundt i din
Hutomnielsestiste, for du tom rigtig
paa Gled. Og du, sont har verret her
i 14 Aar, du har maaste i alle disse
14 Aar varet i saadanne Forholde« at
du har talt Dunst hver Dag. Da er
det vel itte faa satt, om du itte har
glemt det. Det foretommer mig mere
nedveerdigende at have været her i Lan
det i 14 Aar vg saa tnapt have leert
saameget Engelst, at de tan gsre dein
forstaatige i den alrnindelige daglige
Omgængelse, vg vi hat mange af dem,
som det er saadan fat med. Min
Tante er verspr: brug begge Sprog i
Kirtem Vi rnemr at have Lov til at
gsre Fort-rings paa, at de vordende
Praster i den fvrenede danste luth.
Kirte er det engelste Sprvg fuldt
mægtige i Tale, Sang og Undervis
ning for derved at blive i Stand til at
bevare laa mange sorn muligt af vvre
unqe i Hirten- Ogi sau, hvor lange vi
stal beholde det danfte Sprvg i Ame
rtta, det ved jeg itte, men det vil vare
meget lange endnu. Spwget i sig felv
hat vel itte noget særliat ttltrtettende
ved sig mere end det engelite, saa at det
erderfvr. vi elfter det. Men vi elfter
det, fordi vi leerte det der hiemme i
Danmart paa Moders Steh For
mangei Vedtommende lever Moder der
hieninie end-int. « Bt elster Sprogeh