I-—
«
,,Danskeren,
et halvugenlllg Nyhedsi og Ople
ulngsblad for det danste Folk
i Amerika,
ubgivet af
DÄMSH LUTIL PUBL. IIOUSE.
Bleir, Nebr.
Wintert« ubkommer hver Titsvas og
Freiatz.
Iris pr· Aargqng i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
siedet bete-les ist«-sind Bestilling, Be
Mäng, Idresfefokandring og alt ander
angaaende Blabet ebnes-cred
VANISHLUTH. PUBL. HOU8E,
Blair, Nebr.
«Danskeren« ledeö indtil videre as Past.
I. M. A n d e rf e a som Direktioncns
Form-nnd
Alle Jndsendelfer — Afbardlinger, kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Anderer, th. l, Frone-,
South Dakota
Nyheder sendes direkte til »Tanslcren«.
Dr. D.. Blair, Nebr.
Sakeked at the Post Utkicc at Ali-ji« Xed.
II second-klug matten-.
Advektisins Rates made lmuwo upon
Ipplicstium
»Danskeren«
Illver fenbt til Subskribenter, indtil ud
krykkelig Opsigelfe modtages af Udgivernc
II al Gæld er betalt, icverensstemmelse
geb De Fortnede Statcrs Post!ove.
Naar Laserne heut-endet sig til Folk, der
mrterer i Blut-eh euteu for at lobe hos
dem eller for at foa Lplysninger om det
sperterede, bedes de altid omtale, at de foa
Ivertisjememet i dette Blau Det vil væce
til qensilpig Nytte.
d «
--0kg «
(Nogle Tanler af P. S. Vig.)
1) Der er et gammelt Ord, der siger:
»Der smaa blive let oversete«. äsOg Det
er et fandt gammelt Ora, saa öin min
Erfaring gaar· Saadan gaar der med
de smaa Mennesker, saadan gaar ret
mev de smaa Midler, de smaa Evner,
de smaa Stillingey de smaa Fejl, de
smaa FOU, de smaa Lande, — og
saaledes gaar det ogsaa med de fmaa
Ord: de blive let oversete.
2.-) Der er et andet gammelt Ord,
iom siger: »De fmaa sial man ikte
foragte." Men stal man itle foragte
dem, saa stal man heller ikle overse
dem; thi det kommer omtrent ud vaa
det samme. Og hvorfor flal man ille
foragte de smaas
Er det mon for de smaas Styld
blat? Vistnol itte. Det lan ogfaa
have sin Grund i, at det, som ser smaat
nd, kan være ftort, bet, som set ube
tydeligt ad, tan vcere vigtigt, og det
seen ser ud til at være li.dt, tan vcere
faa grumme megei.
3») Der-for siger et trebie gammelt
Ord: «Det er de smaa, de store bli
ver af." Og det gcelder not itte blot
de smaa Mennester, at var der ingen
af dem, faa blev der heller ingen store.
Og det er nok heller ikle blot de fmaa
Stillinger, det gelber om, at den, Ver
ille passer Paa en Stilling faar aldrig
en Dollar. Men det gelber not langt,
det Ord, som siger: Den, der er tro
idet lidet, vil ogsaa være tro i det sit-r
re —- og omvendt.
4.) Vi skulle i Dag dvcele en Stund
ved et af de mindste Ord i vort Sprng,
ja for Resten i alle Sprog, det lille
Ord: »Jeg«.
I.
1.) Hvad mener et Mennesle, naar
det siger Jeg? Naar han siger det?
Vi lcegge Meerke til, hvor vansleligt
det er for et Barn at faa leert at sige
Jeg, saaledes at det lan anvende dette
lille Ord ret; hvilte uhyre Anstrengek
fer det kostet vore smaa Medmenne
ster- fst de kommer paa det rene med
disse tre Bogftaver J — e — g! Det
hat ofte forekommet mig, at den, som
et i Stand tkl at anvende dem nogen
lunde ret, hat lsst et af de vansleligste
Spsrgsmaal i Philosophieni, at alle
andre ete smaa i Sammenligning med
Mie. —
2.) hvad mener da et Mennesle,
sont bei siger Jeg? — Det kunde jo
se nd til, at de fleste mene lkdt ellet in
ks Sing, naar de bruge bette, faul-el
som saa mangse andre Ord. Dette
hu sin Grund tildels deri, at det at
take er blmt of en Baue, hvillet vil
IF, at vt obs-re bet uden nogen vi
ng Insect-gelte af denne eller hin
’ sit M set ums-tret irr-, at hvesi
pks pp m menlunve bestemt Me
M pp man have tret for at kunne være
Iwispkssfls DURCH-ERS
M us .,Jeg«, vi lptrge m :
«g-.)«« s- W met-vest
— IN we des fees Ist-mag
l
A
hetpaa spare, at det fstft og stemmest
staat fom et Udttyk for T i l v ce r e l
sr. Det vix man straks fe, nackt man
»tilf-jer et andet lille Ord, som egent
lig altid er underforstaaet ved »Jeg,
nemlig det lille Okd »er". »Jeg et«
et et Udttyk for Tilvctrelk men det
et mete, det et Udttyk for Be v i d f t
hed om Tilvcekelse- »Jeg e r«
bctyder derfor itke blot: ,,Jeg er til«,
men det betyder ogsaa: ,,Jeg veb, at
jeg et ti.l.'«
5.) Detfor er »Jeg« et Udjryk for
Besiddelse, Besitüdelse af Livet
og Besiddelfe af Bevidsihed om Livet,
og tillige Besiddelfe af Evne til at»
udtale denne Bevidsthed. Dette er no
get af det, som »Jeg« staat for, men
det er ingenlunde alt, endog meget
langt fra.
»Jeg« udtrykker tillige Bevi.dfthe
den om en Forstel, nemlig vaa Jeg og
faa det, som ikke er Jeg, altsaa: »Jkke
Jeg.« Denne Forstel er meget vigtig,
og Bevidftheden om den er itke mindre
vigtig.
6.) Vi· man verfor sige, at idet et
Menneske førfte Gang siger Jeg til sig
selb, got hart en Verdenserobring ca
foretager en Verdensdeling. Han gør
en Verdenserobring; thi han kommer
til Bevidsthed om sig selv sum Feg.
Og han foretager en Verdensdeliug
idet «han scetter Grændfe mellem Jeg
og the-Jeg. Og hvergang hatt gän
tager Jeg, haandbæver han denne Ero
bring og stadfcesiet denne Deling.
ll.
1t ,,Jeg« staat, ftge Vi, sor Illustri
se, Beoiostshed om Tilvcktelse, Desw
delse og Forste!. Joet Mennestet Tiger
,,Jeg«, givet han tiltende, at der er
noget andet end ham, noget, som itte
er Jeg —— og altsaa et »J t t e-J e g«.
Nu tunoe man spørge: Hoao er saa
først: Jeget eller JtlesJegeR Hektil
er at soare, at for mit Vedtomnienbe
er jeg mig tun bevidst som Jeg i For
hold til et Jtte-Jeg, og for saa vibt
er de samtioige. Dog hat jeg ingen
Grund til at nckgte, at det, der i For
;ltold til mig er JttesJeg, itte tan ocere
-forud for mig, og heller ilte, at ret
tunde være Grunden til min Tilværeb
se, eller til, at jeg er til. Kun maa
jeg vide, at i. Forhold til rnit Jeg er
det et Jlte-Jea, altsaa noget andet end
Jeg; thi var det itte noget anret end
Jeg, saa maatte oet so oceke Jetz
2.) Man tunoe ogsaa spsrge: Hvis
Jeget only-ten ophsrer saa itte mer
ket samme Jtte-Jeget? Hertil er at
svare, at der itle er nogen Grund til
at antage, at det vol-steh fordi tet
ophsker at oære Jtte-Jeg; thi det er
det jo tun i Forhold til Jeget, cg sont
saaoant maa det jo ovhsre, bois Jegtt
ophsrer, og Forholdet til Jeget ophøi
ret. Men altsaa: sordi jeg et rnig be
vidst, at noget et Jtle-Jeg, dersor oa
dermed er jeg mig itte bebt-ost, bvad oet
er i sig selv, hvornaat det blev til, cg
naar det vil ophste at være til, Jeg er
mig det tun beviost sont Jtte-Jeg,
sotdi jeg er mig bevidst som Jen, og
det er jeg tun i. Forltold til JttesJeg.
3.) Meo Hensyn til Jtte-Jeget, Da
tan jeg væte mig det bevidst paa slere
Maader, enten som det, der ilte blot
er sotstelligt sta mig, men ogsaa li·a
mig, sorskelligt tned Hensyn til Tal,
meri liq, hoad Arten angaar. J saa-s
dant Tilsælde brugest ,,vi", soin et
lig ,,J og seg« eller »de og jeg«. Eller
jeg tan være mig det bevidst som det,
der er sorstelligt sta mig baade i Tal
og Art. J saa Tilsælde stack jeg:
den, det, de. Der er for mig ingen
Grund til at tvivle oni, at denne For
stel, sont jeg er mig bevidst hos Jtte
Jeget, hat sin tilsvarende Virteltghed
Ii Jlke-Jeget, og at denne altsaa sal
ider i to store Klassen sont jeg for
iNemheds Skylb betegnek sont det pet
sonlige og ikte-petsonlige ellet uperson
lige.
4) Man plejer at stge, at Jeg er et
personligt Stedord; men det vil med
andre OTd sige, at det er Petsonbeteg
nelse, og det er det, sotdi den, der siget
Jeg, er blesven stg bevidst sont Person.
Men hvad et en Person? Personlig
hebt Personliglt Jdettnan griber til
bage til, hvok dette Ulottyk oprindelig
stammer fra, netnlig den graste Tra
»ged-ie, tan man sige: En Person et
let Jetz, spm spiaek m genug hviitei in
Iet Vet samme svm at späte en Rolle t
Heu Romeo-te ellee Tragedte, sttnt det
Hmeget oste bliver enten det ene ellet det
yandet ellet baade det ene og det anbet.
: Z) Men at sptlle en Rolle fortw
tsettee en Sturplavi ellet en handle
lkads —- og en saadan er gipet met
TWogbievmisgkvehbajegkpm
Itil Indern M set Wiss-Mr vg
I—
saa et Lus, hvorved man tan se, og
et saadant blev mig givet, da jeg sit
Bevtdsthed, kosm til BevidstIhed Men at
spille en Rolle fotudfætter ogsaa en
Kraft, som satter noget i Bevægelfe
for at naa noget, som ikke et, og en
saadan Kraft blev mig givet, da jeg
sit en Villie, Kraft til at vælge og
satte i vaptelfe det, som vat, for at
naa det, sont stulde og runde blive —
blive ved mig og for mig.
6) At sphlle en Rolle er ikke det sam-l
me sont at viere i Buben; men det erl
at« tage Vetden i Besiddelse for at
frembringe en anden Verbeu, fom ille
hidtil nvgen Sinde hat veret saaledes,
og heller ikke nogen Sinde vil blive fau
ledes. Der er et gammelt Vers-, der
typer omtkent saaledes:
Naar ieg til Verden mon komme,
En Bett-en med mig stemftaar,
Og naar mi.n Time er omme,
En Werden med mig forgaar.
! Dette Vers indeholber meqet mere
Sandbed end mange Vers, som et me
get længere og maasie sinere.
7) ,Jeg« er altsaa en Personlighed
betegnelfe. Men man det ikke ogfaa
dermed udtaler en Forpligtetse, jeg me
;ner til at brnge itkesjeget, bar-de det
zpsetsonliae og det upersonlige, faa baade
jdet og Jeget kunde blive starre, rigete,
jssonnem end det var, da vi først blev
kos det bevidstZ Bande —og.
Ul
1) ,,Jeg« er en Persanlighedkbeteg
nelfe, blev vi enige om. Men hvor
meget hører der med til en Person?
Der hsrer Bevidfthed Ulyss) og den
hojere Villie (Kraft), saa vi; men ho
rer der saa mere med? Hsrer Legemet
oasaa med —- eller tun en Del af det,
og i faa Tilfælde: -k,vor meget eller
hvor lidtZ —- Disse Spørgsmaal er
dog vist ikte helt ude af Vejen, i,saer
nu om Dage, da Meterialismen o .f. v.
breder sig mere og mere.
2) Jeg blev mig devidst som Per
san i Legemet, i rnit Legeme, men
da det var gansse lille- Og at det var
Feg, det samme Jeg, som nu lever i et
sfprre, meget mindre fmukt Legeme,
tan jeg irre tvivle paa uden med det
samme at opgive mig selv; thi jeg er
den Dag i Dag ansparlig for de O
dertrædelfer, som jeg begik, da jeg var
meget mindre, og jeg glæder mig paany
over det, som glcedede nrig de mange,
mange Aar tikbagr. ;
3) Men naar jeg om en liden Stand
sial aftlædes dette Legeme om itte
Herren kommer for, vil jeg saa ikke
mere være Jeg, der samrne Jeg? Der
Ier for mig ingen som helft Tvivl derorn,
skg Guds Ord, som er Sandhed, bor
ger mig for, at der ikke kan være nagen
Tvivl om den Sag. Dei siger, at»
der dog er den Forsiel, at saalcenge vi
er i Legemet, tunne vi arbejde, men
uden sfor Legemet er den Nat, da ingen
tan arbejde. Og denne Forsiel er nok
dærd at merke sig.
4) Men altfaa ser der ud til, at Le
gernet horer not med til Jeget, men det
er irre en Del af Jeget, og altsaa heller
ikke en Del af Personen.
Det hører med til Jegetz thi det er
Jeaets Bvlig; det er Sjælens —- Jegets
—- Redftab, og det er dets Udtryk. Og
faadan stal det verre i deen — og es
ter Opftandelfen ogsaa i Evigheden.
Dei er itte en Del af Personen, men
staat dog denne neermere end ,,the
Jeget«.
Maasse var dette baade for meget
og for lidt om dette lille Ord »Jeg«.
En Bnnke Brande.
Da jeg lcefte den sidste Pakt af
E. IRS Stykke i »Dansleten« Nr. 5
lagde jeg Mærte til, at han siger, at
nogle besvcerede sig over, at Studenten
ne stulde studere saa mange Aar.
Det var nu i. Grunden itke, hvad jeg
hentydede til; men det var maaste u
klarL Men hvad der befvætede mig og
gør det fremdeles er den kolde Ver
den, som C. J. siget— Alle disse kolde,
stive og dsde Landsmænd, som ilest
rastlos mod, ille en kold men en for
fcerdelig vakm Plads, Helvedr. Og da
er det godt, fom C. J. siget, at der ers
nvgle, som savet Brænde. Men det
gaat med det som med Kullene i Vin
tet. Dei er gebt, at vi neb, at Ruhr
bejderne et i Atbejde med at grabe Kul,
cg da er der jo haab em, at Folk san
faa sig vacmet nasse Visiten Men det
hjcelper ikte dem, som ftyser ihjel i
Winter, vg betet en geumme liden
Trsst for dem, som er hel stiv af Kul
de, at detsom de lever til nasse Winter,l
»
stal de faa sig opvatmei. Nej Reden
maa afhjcelpes nu, og det ladet sig til
dels gøte ved Tre. Men saa er det
galt igen, i det mindfte her omkring.
Der et ilke tstt the nol, men da bru
ger man graut Troe« som man under
almindelige Omftændighedet ikke vilde
tage for ingenting, men nu betalet en
almindelig god Peis for. Men for at
holde mig til Billedet var det, jeg men
te, at vi. som Samfund lunde komme
vote Foll til Hjcelp paa lignende Maa
de; om di ilte have not a«f dem, der hat
en stor Bunle Vrænde samt, da btuge
nogle med en mindre Bunte, naak de
blot er den Slags, sotn kan faa den
Jld til at blusfe op, som Jesus kom
med. Og dersom det ikle er den
Slags, de hat« da hjælper det forte
sten ikte, hvor stot Bunte de hat-, da lan
de itke opvatme disfe tolde, ligegyldi
ge vantro Mennester.
Da lwad det angaar med at faa
Brwndet llovet ved Elsamination, saa
enbvet fer sin Bunke, det er noqet, jeg
forftaar mig ilke paa. Men jeg ved,
at ethvert Erligi troende Guds Born
vil ille stole paa saadan en Bunle,l
men hellste pao ei Ord af Jer Mund
sont deitet Se, jeg er med edee alle
Dage, eller ogsaa som Paulus sitzen
»jeg format-r alt i Kristus, som got
mig stærl.«
A. CMiller.
Pottcr, Nebr.
Pottet, ja book et Polter? Dei er
helt langt ude paa den and-en Side af,
shvor Zolen gaar ned. Der er langt
Hdekuo Dog iite saa langt, at man sial
«rejse sra Lov og Ret —- ej heller ud
ns Land og Rigr. Der et nde paa den
istore Prærie. »Aa, paa Prcerien«, si
get en eller anden. »Vi bot jo paa
»Prcerien!« Det ian not ste, Inen det
tunde bog vere, du vilde tænie ander
"lede5, lwig du tom til Posten Jeg
bar dort adstillige sige, de vioste itte
hvad Prærie var, søk de iom til Pot
ter.
T Men hvordan er det da derude paa
sPrcekien ?« Tet er storslaaet. Hat
du nonen Since i en stille manneilat
»Midnatstime stanet paa en Quan
Fdompeks Dcet, mens det tunge Ma
liineri dtev den tunge Kolos stem over
den blanke Flade — soroven den her
lige Himmelhocelving; sok neden det
mcegtige Band. Det var uforglemme
lig storslaaei, iite sandt? Nod du en
Gang i. dit Liv Privilegiet at gaa ene
z— gansie ene med dine egne Tanter —
gennem en nylig udsptungen quesiov
— over Dig den lysegrsnne Hocklving
—- ved Din Fod et Teppe as Tusindet
Anernonet, Otchideet og Ptimulaer.
Glemte du nogen Sinde den stotslaaede
Tut? eller stod du blot en Gang i dit
Liv paa en Top med Siyerne ved din
Fod, mens Mennesienes Boliger laa
sptedte som smaa Pritlet der dybt nede
og Horisonten sjnedes saa langt, langt
dorte. Ogsaa det mente du var stot
slaaet.
Paa Ptætien er hvetlen Tretet,
Have eller Bjetge, og dersot er den
storslaaet· Saa langt Dit Die reitet
og meget leengete stræiter sig den sam
me bslgende Flede. Den hele Sims
treds ligger anben sor dig mod alle
Vetdens Hjøtner. Overalt strwiiet det
samme i thaakstiden grsnne Bussalo
Græstceppe sig sor din Fad. Der er
Blomstet paa dette Tceppe. Tusinder
as smaa btogede Blomster. Det var
til saadanne Stedet, at monge fromme
i soundne Dage snsiede sig hen; thi
der var saa storslaaet stille at dyrte
sin Gub. Som Sommeksolen stiger,
salmer Gras og Blomster. Det bliver
gulbtunt — alt blioer sde —- saa stor
slaaet øde —- men Stilheden sorstyrtes
itte. Hvad siulde sorstyrte den?
Fpest naae Vinterstormen tommer og
bvivler Sneen over Partien, mens den
hvinee og tudet om huset, sorsvinder
Freven. Mens en med stille Gysen
set gennem Binduet paa de sorbisa
rende Snemaöser, der vilde viere livs
satlige sor entwer, sont vovede sig paa
den anden Side Havegætdet, da s
let man Ptæeiens storslaaede Ensom
heb. Men det tlarer atter op. Vin
den lægger sig, og Solen stinner paa
ny. hvis du saa tnnde gaa nied mig
udensor Huset og lade Blittet gtide hen
over den sorandrede Betrie, idet den
syniende Sol taster sit ejendommelige
Stier heuovee Such-weh vil du igen
stle det storslaaede idenne umaadelige
Jst-take »
Alt er siotslaaet, hvad der saae dig
til med David at udtaabe: »Wald et
et Mennette, at du tommee hatn t Du
og et Mennettes Born, at du des-get
hamt«
Her paa Prcerien er hverten Veje,
Hegn eller Marter —. J mange Ret
ninger gaar Hjulspor, men Veje ten
der man itte. Er man til Heft, scetter
man Retning efter sit Maal og naar
det. om man ilke farer vild.
Men her er Fred, herude paa Perr
rien- Her strenges Daten itle hverten
ved Nat eller Dag, enten man er niem
me eller.ude. Her er ingen hvis Guld
og Sslv foruroliger Sonnen og ingen
som itte tør gaa bort en Dags Tid
og lade liage det lidet han har. For
den som er lendt med Livet der ude,
hvor man helft stal lunne se baade for
og bagved paa en Gang for itte at
blive af med den Smule man har, ag
fom ded, hvor aandsfortcrrende saa
dant er, er der noget velgørende oa
vederlvcegende alene ved Tanten om
Freden og Stilheden paa Prcerien.
Her er Gcrstfrihcd Paa Prcrrien.
Dei er nisten uhort Tina. at nagen her
ioraædes har danlet vaa en Dør for
Mad eller Natieleje. Der laves Plads
felv om Hufet tun bar en Sitte· Rom
mer en fremmed til et Has, hvor inaen
er lijemme er det en selvforstaaet Saa,
at han aaar ind Da hjatlver sia selv
til Rette, ca det vilde date Ufømmelint,
om noan tnnrede mod den nlendte
Mast: man bar jo sclv samme Ret paa
andre Siedet
Hvor forftellia end Preerien er fra
Hedem er der doa Unget, som bestandia
minder en om denne, oa i det mindite
tan Hoitrups fmulle Vers om den jnds
sie Hede anvendes paa Praeriem
Gold er den Jord, som Lynaen bcrrz
Guldhsst itte der vanter;
Jngen Steds trives man dog, som her
Mellem de htune Banter.
Mauren er Drot i fm egen Bo,
Karlen er rap og Pigen er tro,
Svcerdet maa rufte i Steden;
Ude og inde hat Frihed og Ro
Paa beden
Lungen den lave paa Højens Rand
Giver det blødeste Lije;
Gæftfrihed meidet den Bandringsmand
Langs med de tranae Befe.
Aldrig han spsrges om hvem eller hvad,
Bordet venter med Zsl og med Mad,
Hulet ham venier med Freden
Mild er Brettindem og Varten er glad
Paa Heden.
Om Hufe spsrger du. Ja vist er
her Hufe, men jeg nævner dem til sidst;
thi de falder ilte i Øjnenr. Det er
som om, de frhgtede for at forstyrre
Prceriens storslaaede Ensformigshed.
De hat tlcedt sig i Prcrriens Kappe,
lagt Jord paa Hovedet og ser næsten
mere hestedne ud,end man vilde fortan
ge af et Hug. Jmidlertid taber Be
siedenheden sig ogsaa her, i det nye
Hase er ved at rejse sig og vil vel in
den mange Aar gansle fortrcenge de
fsrfte ringe Boliger
»Da der ude bor Danstere«. Ja
itte andet end Danslere i lang Om
treds, og det er dansl herude. Lampen
for Tilvcerelsen har harret haard —
rsiftnol haardere end saa mange andre
Sieben men vore Venner holdt ud og
Gud har da ogsaa lagt sin Velsignelie
til deres Beftrcrhelser for at stasse sig
et eget selvstændigt Hjem. Mens vort
Folt saa mange andre Siedet vendte
Nhggen til alt, hvad der mindede om
Himmel og Evighed, har Længslen ef
ter, at bedre Tiber dog maatte komme
holdt sig her i nagen Maade. Det
tan heller itle andet end glcede Hiertet
at se de ofte itle ringe Oste, der fra
entelte Sider har været bragt og brin
aes, for at GudsRiges Sag dog maat
te gaa frem. Uden saadanne kunde
Arbejdet itle vcere fort saa langt, som
det er. Ej heller var det muligt at
have opfsrt det lille Gudshus, hvorti.l
Grundstenen sidite Tatsigelsesdag neb
lagdes. Der fes nu med megen Lang
sel hen til Dagen, da det lille Bedehue
lan indvies til et synligt Tegm sat
til Frelsernavnets Forherligelsr. Da
vil man i Glæden der over glemme, at
der undertiden maatte spares lidt for
at faa Ønsiet virleliggjori. Ved for
enede Anstrengelser haaheö det, at der
tun ital betales liden eller ingen Ar
bejdslsm Derved vil vore Stillinger
rette saa meget lcengere, og vi har
Grund til at haabe, at den fuldendte
Bygning vil hlive —- otn end et lille —
saa dog beerdigt Takosser for Fortids
Velsignelser. Dens nederste Del Werg
ge o. s. v.) vil hlive en Midian-rud
Iave af en danst Landsbykirke. As
sannne Grund er Ulteret efter wechse
dres gamle Stil opfsrt af Sten, og
beri er Loloniens Dokumenter neh
saatr. Taget vil derimod hlive en
Ziterligning as de engelsle Land-by
tirleri.
For at hjcelpe Sagen fremad he
L
sluttede Kvindefotensingen, der organi
seredes for noget over lke Maaneder
siden, at fvrbetede Afholdelsen af M
Bazats Denne holdtes saa forleden i
Præsleboligen og lylledes langl over
Fortentning, idet Kvindeforeningen nu
efter ca. lre Maaneders Atbejde et i
Besiddelse af den (for vote Forholde)
ilke singe Sum af over 42 Doll. Fore
ningens Atdejde fottjenek al Paaslon
nelse og Tak.
Endnu bot efhellek glemmes laavel
Kvindefokeningens som KolonienSOnk
hyggslighed i det hele for Stedets
PkEfL Da Vinteren korn, betænkle
de ham med en deilig fort Bjørneflinsx
pels og udviser stedse Velvilligheb mod
ham. Foruden de kegelmæssige Gabs
tjnestet og Opbyggelfesmødek oniLns
dag Aften hat han to Konfirmand
llasser — en for volsne unge og en for
de sædvanlige Konfitniander. J boer
Klasse er en balv Snes Medlennner.
Hvor manqe af disse, der ved 11nder:
visninaens Elutnina vil beflntte sig til
at lnytte den fastere Fotbindelse tned
Guds Rirle paa Jokd ved at aflasage
den gnde Belendelse for Menigbeden og
samle sig om Heu-eng Bord, maa Ti:
den jo vise. Herren aive, at de: Wat
te lykleg Prasstek og Lægfoll i Falles
flab at lnytte detes opvolfende Una
dom fasteke til Lirte og Meniabed paa
Jord. Maatle de unge holde fig til,
fotdi de føler, der er godt al verre, oa
der set man paa dein med Kætlighe·d.
Der et ikle Frelfe i« den ydre Tilslut
ning —- Nej, del er sandt. Dei for
staar vi ogsaa her ude i nogen Maade.
—- Men mon del itle er et forste glas
delige Sltidt, naar de unge Hutter sig
til, iager Del i., hvad der fokegaak og
knytles fastete i Kæklighed til deres
Fcedres Ritte? Mon del da ille tør
haabes, at de i Herrens Time under
Hellig-Aandens Dragelse maa faa det
indre Øje opladi, saa at de gennem alt
del ydke faat Øje paa hom, der ogfaa
for dekes Styld tilbtagte saa mange
Reiter paa de ensomme Vierge, som
ogsaa for dem sullede hin Lidelses
Time i Getfemanr.
Selv om dette lun ster for nogle
enleltes Vedlommende, ee del dog eige
lig Belsnning for, at man ptsvede at
stige ned til dem og mode dem med et
act-denkt Hinte. Pan detie Omraade
udrelles dog næppe nogel, detsom man
ilke selv med Kætligshed klnngee stg
ogsaa til del ydre i Herrens Hus pack
Jord.
Men endnu hat du inlel sagt otn de
indke For-holde der ude paa Partien.
Rei, og jeg slal heller ille gote det.
El Mennefle ist iniet gete, der lan
blive en Garanii for det andel paa
Himlen Vor Frelser siger, af Frag
ten sial J lende dem Gans Venner)·
Hvok der ingen Frugler ek, vil det
eftek shans egne Ord viere en fes-fange
lig Tanle at vente nogel Majas-Sam
fund, —- men den, som hat liget ind
i nogle Mennestehjerlet lsom del nu
lan gotes af et Menneste) vil ogsaa
have haft Lejligshed til at etfate, at der
er mange Frugter, som dog lun et vil
de Frugter, fokdi de bæres af el Hier-te
der hverken er ydmygt ellek barm
hjetligt, og hvis delle er Tilfceldel,
hvad san man da gere? Jnlet andet
end bsje sil Hoved og bede »Heru! at
jeg ilke stulde bedtage mig selv«.
J Haab om at de venlige Læseke
undslyldet detle Brevs Lcengde et jeg
Ebers
Brodet Benedikt
Nok en Pnamindclfc til
Priester-m
Den 1. Mart-S et her om et Per
Dage, og jeg bar endnu itte modtaget
Haivdeten of MenighedstoMoment-.
Efter den JO. Marts modtager jeg
zkte flere Rappottet, og edetö Navne og
Menigsheber vil altsaa ikke komme med
oaa Listen i Aar, om J- itte sendet
Rapport fsr den Ti.d. Mete, tust bog
Slsvheden af eder, Brsdre!
L. J v hv s v n,
Seitean
Hyrden og Fammet
Ea lille Bog for Blut
II
teuer C. S. Sie-anders
Z Omflaq 12 Cu.
Luthers Katekismus
Im en kott Fotllarinp
En Lætebog
fu- den akonsirmekede Ungdoah
ced
Bistop E. F. Dolcin-.
m Give-. Andbundkn 20 cis
Davish Luth· Publ. Hause-,
Blatt-Nebr.