Til de Unge—
Venskalicts Stilling i et kristcnt Ungdoinsliv.
Foredrag holdt as ts. Skovgaard Petersen, Sognevrrest.
Vi vil lortelig se at llare os den Unges Stilling til
sine Venner.
«Det er — mener jeg — Umagen verrd at klare stg —
vcerd at undetsøge i Guds Ords Lys. —
Jeg holder itte as at alarmere baade Apostle og Pro
seter sor en Taddels Styld; ej heller, som nogle gar, at
rote Himlens Kræsier for at fange en Fluc. Men stigt
srygter jeg heller ille her at gøre mig styldig i; thi ens
Venner —- de viere sig gode eller onde —— er mere end baade
Toddel og Fluc. De bar ubestridelig en mægtig Jndflys
delse paa ens Liv —- iscrr da ens Ungdomsvenner.
Paa den yderste Dag vil det sitlert om mange as dem
paa den højre Side hedde: ,,’l7vo bragte Din hid?« — ,,En
Ven«. Og om dem, der staa blandt Buttenez »l)vo satte
Dig vild?« —— »En Ven«
Stristen selv srseinhceder ogsaa ofte denne Venners af
aørendc Jndflydclse og Betydnina.
Saaledes hcdder det s. Els.: ,,En tro Ven er en start
Bestnttrlsez hvo, som hat sundet nam, hat sunret en Statsp
—— En tro Ven er itte til at betale med nogen anden Tina,
og hang Fortrinlighed er itte til at opveje. —— En tro Ven
et Livs-Lcrrdoin, og de, som srygte Herren, stulle finde
han1.«
Ter tunde ille sindes rigere Ord til at prise Venstabet.
»En stckrt Beslyttelse« mod Vold og Fam; —- »en Stat«
til at sryde sig over; ,,en Livs-Lærdom« til at hele alt det
brudte. Hermcd er sagt, at Venslabet har den største rent
mennestelige Belndning for det jotdisle Liv.
Men Gudg Ord viser onsaa, at enH Venner bar den
storste lristclig opdragende Betndning under Troeslivets
Udvilling. Det set vi f. Els. as det ene lille Trak, at Jesus
sendte sine Disciple ud at pradite ,,to og to«.
Oa endelig antydes det, at Forholdet til ens Venner
oasaa hat en blivende Betydning i selve vet evige Livs Find
endelse. Det freinaaar bl. a. as Herren-Z Ord til sine Di
sciple, at der her paa Jord slulde se at stasse sig Venner,
der tunde annamme dem i de evige Boliger.
Men alt deite er tun den ene Side as Sagen
Girds Ord taler ogsaa om Venstaber i en hel anden
Tone. Stristen er ved Siden as de høje Vatdsasttelser af
trofaste Venner suld as mange og starrte Advarsler mod
Venner. Sarlig hyppig lommer dette frem hos Proseterne.
Jeremias udbryder saaledes —- sot tun at ncevne et entelt
Sted — »Formen Eder hver sor sin Ben . . . . thi hver
Ven vandrer om som en Bagvasier . . . Med sin Mund
talet enhver Fred med sin Ven, men i. sit Hierte lagger han
Snater sor ham« («Jerein. 8). 4. 8).
Og Micha taler i den samme Tone: »Tror itte paa en
Ven, sorlader Eder itke vaa en sortrolig« (Micha 7, 5). —
Venslaber og Venslaber er saaledes ester Guds Ord
to nieget sorslellige Ting. Snart en Rigdom og Belsig
nelse —- snart en Fare og Faldgrube. Det samme leerer
ogsaa Livets Ersating os i suldeste Maal.
Dersor resser det Spstgsmaal sig: »hvad hsrer der til
et sandt og heldbtingende VenstabS — og hvilte Raad og
Regler giver Guds Ord til Vejledning ovetsor Vennet?«
Vi vil leitest lunne finde, hvad der httet til et san-dt
Benstab, ved at tage et eller andet Mtnstervenstab sot os
og under-sage det
Det sksnneste Venslab, sotn Guds Ord fremstiller sor
os, er Davids og Jonathanö. Hvor var ilte det Venstab
en Velsignelse sor dem begge to! Det var en Trost og
Rigdom for den prsvede, tnugede Jonathanz —- en Hjcelp
og Stette sok den hjemlsse David. Det stod sin Ptsve
under de vansleligste Fotthold, og det satte sig det stsnneste
Estermæle i den Klagesang, David sang ved Jonathans
M:
»O, Jsraels Prydt paa di.ne Hofe ligget han ihjel
slagenl . . . Hvotledes er de vceldige faldne? . . . J Bjerge
udi Gilboa! der slal itle komme Dugs ej heller Regn over
Eder . . . thi der er de vceldiges Sljold besudlet . . . Saul
og Jonathan vare elstelige og lislige i deres Liv . . . Jeg er
saare bedrovet sor Dig, min Broder Jonathant Du var
mig saare liflig, Din Karlighed var mig undersuldere end
Kvindernes Karlighed-«
Hville rene, dybe Toner for stum og grebet Sorg,
sor sand og agte Jnderlighed —- —— sor en Ven, der sørger
over sin Ben!
Der staar om denne Davids Sang over Jonathan,
at den er streven i ,,de oprigtiges Bog«. Bi tan med
Sandhed sige, at Davids og Jonathans Venstab i det hele
er et slsnt Blad i ,,de oprigtiges Bog« — —- et Monstep
venstad, dem begge til Velsignelse.
Lad os da se: hvad var Grundpilletne i dette deresf
Venstabi
Forst ogsremmesh dervar Sjcel idereö Ben
s t a b. Der staat strevet: ,,J«onathanö Sjæl var banden til!
Davids Sich Og attet et andet Sied: «Jonathan
elstede David som sin egen Sjcel« (1. Sam. 18,1 og 20, 17).
Tit et sandt og regte Venslab hsret dersok ssrst og
feemmest — at der maa viere Sjcl i et saadant Venslab.
Ser om man ikte naar op paa dsfde med Jonathan, saa
man·med Sandhed tan sige otn sin Ven: »jeg"elsler ham sorn
min egen Sjal« -—— det er en htsde og en moden Jnderlig
hed, soin saa naar, "-«a maa i alt Falk-: ,,S1«æl viere
bunden til Sjal«. maa viere det Baand «Sjcrl«
imellem de to Venner; —- jeg mener: det maa viere Hen
givenhed mellem Vennerne —- sttrre eller mindre —- men i
alt Iald Opeigtigshed i hengivenhedem tun da er Ven
slavet agte.
At det maa til, et let at sorstaa. Thi sperger vi: hvad
slal viere Venstabets Jndholsdlt saa er der lun et Svar:
gensidig Fortkolighed. Saaledes opsattede ogsaa Jesus
VenstadeL Paa det Sted i Johanneievangeliet, hvor han
taldet sine Disciple sor »sine Venner« —- der siger han ud
ttnltelig: ,,alt det, som jeg hat shott as min Faden det hat
jeg tundgjort Eder« (Jol) 15,15) Benuenavnet rummede
-«». «..«t«1«;sia
altsaa i Jesu Mund »Forttolighed« — endog om det lon
ligste — »det, som tom sta Faderen«. Og saaleds altid
Bettstabets Jndhold er og maa vcete Forttoligshed Men
hvot tan den blive sand, hvis itte »Sjæ«l et bunden til
Sjasl?« Detsot slaar vi sast sont den satste væsentlige
Betingelse sor et sandt Venslab: der maa Væte det Baand
,,Sjcel« mellem de to Vennet.
Hetmed hat Guds Otd dømt alt det, det vil gaa under
Venstabs Navn, men sattes »Sjcel«· Natutligvis — »et
Baand« lan ilte helt undvætes, hvis det over-havedet stal
væte Tale om Venstab. Men der et saa mange andre
Baand — Baand, som ille tnyttet Sjal til Sjæl, men som
dog sjaelet sig bag Venskabs Nadn.
Mon J tendet den Fabel hos Æsop, der beddet »Mu
ssen oa Ftøen?« Den lydet i al Kotthed saaledes:
I »J en ond Time gjotde en Mus Belentslab med en
Fro, og de begab sig paa Vandting samtnen. Undet Paa
stud as stot Hengivenhed og sor at bestcrtme sin Ledsaget
mod alt ondt bandt Frer Musen-Es ene Fotben til sit ene
Bagben, Da paa denne Maade til’bagselaade de et Stylte
Bej paa Landjotden. De kom snatt til et Band, hvot
Ftøen bad Musen date ved godt Mod og beayndte at sporn
me over. Doa nasppe var de lomne midtvejs, saa dnkkede
Ftøen pludselig til Bunds og dtog den ulyllelige Mag
tstet sig ..... «
Her hat di det! Der vat et Baand mellem Musen
og From, men i— det Baand hed ilte »Sjakl«, itke uegeni
nyttig Hengivelsex — Vaandet bcd simpelthen ,,Egennytte«,
i alt Fald paa Friesen-J Side. Og dog stjulte det sig baa
Venslabets søde Nava.
Saaledes i alle de falsle og ncegte Benstabet. Der et
itte »Sle bunden til Sjæl«; — men under Venskabs Nabn
et man bunden samtnen med et as Egennyttens manae
Baand De tan nckvnes med tusinde Navnc. Her ct
mange Vatiationer mutige, men til syvende og sidst tommet
det dog ud Paa et — og et lige lidt based
Saatt heddet det egennyttige Baand »aens1dia Udbyt
nina«. Ven holder af Ven, otnttent som Bonden holder
as sin Mallelo, Hunden as sit Kødben —- ellet som Atbej:
deren holder as sin Stovl og Spade. Det hele et Nyttei
sothold, Betegning, Gevinstsøgeti. Saaledes dar s. Ets.
Forholdet mellem Jakob og Labon. De var udvortes talt
Vennet, saldt rhinanden om Halsen oed passende Lejlighedet
og tiltalte hinanden som ,,Kære!« Og dog hed Baandet
mellcm dem slet og tet: gensidig Udbytning. — Tildels saa
ledes var ogsaa Fotholdet mellem Jsat og Esav. Jsat boldt
as Esav — «sot Vildtets Styld«, staat det. Al, Jsat og
Esav, Jakob og Laban hat i saa Henseende vaetet de finste
ssdte as mange Btødtri —- Natutliavis et det ilke i og
for sig galt at staa i et tent Jatetessesorhold til Menne
stet. Sligt tan, tettelig forstaaet, have sin begtænsede
Betettigelse. Men det gale et, naat et saadant putt og
slcett sottetningssothold hoor Baandet heddet Udbytning
ellet Gevinst, dog smytter sig med Venskabets Navn.
Dei et scelt, naar man bag Venskabets Kaabe mcetlet
Gtibbene slaas, mens de strenger i Aadslet —- Sandelig
siger jeg Eben de Venslabet hat detes Lan bottet Tilstdst
slaenger Gtibbene ogsaa «Kaaben itu. — Det endet alti.d som
i Fablem — ved given Lejlighed ttættet Fkøen Musen
under Vandets
Og itte bedte gaat det, -hvot Baandet itte just heddet
gensidig Udbytning, men:
F o t s re n g e l i g h e d. De saakaldte Vennet holder
as hinanden, som den pyntesyge holder as sit Hovedsmytte,
eller som den vilde Jndianer holder ass sine Stalpet og sm
Krans as Bthnelltr. De et ham et Styrtebevi.s, — en
Fangst, han et stolt as. Saaledes tit med Folt og- detes
«Vennet«. Husmanden btystet med at sige »min Ven,
Gaardmanden«; Gaardmanden ssler sig stoe oed at sige
»min Ven, Hertemanden«; — og Spytslitteten sorstget at
lægge en Alen til sin Betst ved at hentyde til »sin Ven,
Batonen«. — Vil man i stote verdensshistotisle Dimensionet
se et »Venstab« as den Stags, da bar man det i Fotholdet
mellem Voltaite og Kong Ftedetik den stote as Preussem
De to var Vennet, sine Vennet — i alt Fald til en Tit-.
Men hvorsot? —- sordi det smigtede Kongens Fotsængelig
hed at stge ,,tnin Ven, oftlosossen"; — og det smigtede Vol
taite at tunne sige »min Ven, Kongen«. Baandet mellem
disse ,,Vennet« hed s let og ret Fotsængelighed Men detsot
git det ogsaa, som det gil. Dei Baand holdt iklr. De
trat saa lcenge i Forscengelighedsbaandet, til det brast, og
Konge og Filosos saldt hvet til sin Side og slog sig detoed
saa bitte chelebulet, saa alle Venslabssotsilringet fotdus
tede i luttet Haan og Had. Baandet »Fotscengelighed«
tan ille sammenbinde Vennet; og lige saa lidt tan det ste
ved et and-et lignende Baand:
Falles Jndbildskihed Det et ogsaa tit sor
spgt — altsot tit —- maasle sætlig tit mellem Unge. Man
et Vennet, sotdi man saa dejlig tan bilde hinanden ind,
at man gensidig et noget stott og heri sinde Trost sor, at
man i Virteligheden slet ingen Ting et. Det et Stimme
rens Benslab, det gaar ud paa gensidig Fotgyldning. Hvor
tent ud mestetlig er itte et saadant Benslab sttldtet i H« C.
Andetsens Æventnu ,,Stop-penaalen«? J huster Historien
om en Stoppenaal, der lnæltede og saldt i Badsten og endte
tRendestenen. Der laa den da. En Dag var der noget, der
stinnede saa dejlig tcet ved, og saa ttoede Stoppenaalen,
at det var en Diamant. Men det vat tun et Flaslestaat.
Mea da det stinnede, saa ptcesenterede Stoppenaalen stg
og taldte sig »Btystnaal«. ,,’De et not en Diamant«, sagde
den til Flastestaatet. »Ja, jeg er saadan noget!'« Osg
ssaa ttoede den ene om den anden, at de vate tigtig kostbare;
:og saa talte de om, hvot hovmodig Bei-den dog vat! — —
iTilstdst git Rendestenen over sme Breddet, og »Vennetne«
stiltes ad. Ja, saadan gaat det, hvot Baandet mellem
Vennerne tun er Jndbildstshed, der er lidt Rendestenövand
not til at stille dem ad; —- og saa saat Stoppenaalen dog
nsjes med at væte Stoppenaal og Flastestaatet med at ocere
Flastestaar. —
Andre Benner er samtnentnyttede med Baandet »Wills
stab«. Eller tettete sagt — tlte med Baandet »Vildstab«
alene, men med Vildsiabsbaandet snoet sammen as Baandet
»Fejghed«. Man holder nemlig as hinanden —- ssrst som
Dranteten holder as stn Dunk; man er hinanden et Middel
til at hidse Sandsetne, slaa Gatten las vg gste gale
Stteget —- og saa ——-, naar det et gjott, saa holder man
as htnanden som et Slags Stærmbtædt, man tan stjule sig
H
bag, og sige til sig selv og Gud: »det var itle mig!« —
eller »min Ven er itke hedre«. Bildftab og Feighed bag
Benskahs Maske! Ak, shvad der i saa Hen"sende, scerlig
blandt Unge, gaar under Venfkabs Navnl — man maa
rødme derover. —- Det var i den Slags Vensiaher, Kirlefa
deren Augustin en Tid lang levede inden sin Osmvendelse
Et Slceng asf Vildstabsvenner shavde han; og de tjente tro
fast hverandre, baade som Tilstyndelsetil og Undstyldning
for al Slags Ssvir ogssSværm og laade Vovestykler. Saa
ledes forledte disfe ,,Venner« engang Augustin til at stjcele
nogle Pcerer. Han gjorde det flet ikle for Pærernes Styldz
han siger !fenere, at havde han været ene, havde han aldrig
gjort det. Han stjal tun for at vise fig, for at gøre sig til
deraf i Vennernes Selskabi J den Anledning udbryder
han senere i sine Bekendelser:
»O Bensiab, værre end det værfte Fjendskab, uudgrun
delige Sjceleforførelsel Lyst til at gøre ondt for Løjers
Styldt Begcerligihed efter at til-Mc andre Stade, itle af
Attraa efter Vinding eller Hævn, men blot fordi det hedder:
»lom, lad os gøre det;« — og saa stammer man sig over itke
at vcere uforstammiet«.
Ja, vogier Eder for den Slags Venstaber, hvor
Baandet hedder Vildstab og Feighed — hvor man gør det
onde ,,for Løjers Skyld« og saa bruger sin Ven som
Ztcermbrcedt over for Gild. Han scetter dog vor skjulte
Zynd for fti Ansigts Los. Guds Øje ser gcnncm Eis-ernt
brcrttet. Og ved J, hvad han ser? Han ser, at det er Man
den med .L)estefoden, sont trceder det Rokkehjul, hvor Bild
fkabens og Fejgbedens Venflabsbaand de tvindes; og han
ser, hvor megen blomftrende Ungdom, der derved visner; og
lxan ser, at den Stegs Benfkaber er Forgaarden til ,,de
dødeH Rige« . . . Gud ser bag Stærmbrwttet — ogsaa naar
Skaermbrcvttet hedder »Venstab« — hust det!
Og fordi Gud ser aennem alle Skcermbrcetter, gennem
alle tomme Navne og hule Former — derfor fer han saa
mange daarlige Venstaber. Thi daarlige for Herren er itte
»blot «Vildstabs- og Feigheds-Venstaberne, men ogfaa de ov
rige, jeg for har nævnt — hvor Baandet tilsyneladende
lidt mere ustyldiat, l)edder:
P j a n l e r i. Tshi ogsaa den Slags Venstaber findes
og sindes i siceppevis — særlig blandt de Unge. De san
kaldte Venner holder da af hinanden, som Barnet holder af
sit Dukketøj, eller som Fyrsterne i Middelalderen holdt af
deres Hofnar. Man er Venner — eller Beninder! —- fordi
man saa dejlig ved Pjat og Pfank lan slaa Tiden ihjel for
hinanden; man kan tier og hviste sammenom 116 Ting —
og om siet ingen Ting. Det er den Slags Venslaber, hvor
den halve Tid gaar med til at blive Uvenner, og den andeu;
halve Tid til at blive gode Venner igen. Det er i fuldeftel
Maal ,,de sjaelløfes Venstaher«; — hvad Under da, at Baan-l
det mellem Vennerne ilte hedder Sjcel, men — Pjantl
Men hør nu!
Alle saadanne Benftaher, hvor Baandet itke er ,,Sjcel«,
men nævnes ved et af Egennyttens tusind Navne —- alle
saadanne Venstaber er falste —- er Jkte-Venstaber, selv om
de smykler sig med Venstcbs Navn. Og de stal itke have Lov
til at gaa under Venstabs Navn — de stal taldes, shvad de’
i Virteligheden er, enten ligefrem Forretningsforhold —
Jdet er den tilladelige Kerne i enkelte af dem — eller ogsaa
frætt Kammerateri. forfængeligt Dus-Broderslab, Sinke
hrodersmhed eller aandlsst Klistw og Malle-Væ·sen. Hvor
Sjæl itke er hunden til Sjæl — og heri kan der være Gra
tder —- men hvor det slet ilke er Tilfceldet, hvor det er helt
andre Baand, man er sammenknyttet ved —- der er Venstabet
falst, ja daarligt i Guds Øjnez og det er den Slags Ben
staber, som Guds Ords mange Advarsler gcelder. Dei er
om den Stags Venner, det hedder, ,,forvarer Cder hver for
Hin Ven«, »forlader Eber ikke paa en fortrolig«.
Kære Unge! lad Herren itle her formane forgceves!
st Dit Øre til hans Ord, lyt til hans heilige Bud!
»Forvarer Eder hver for sm Ven!«
Ja, forvar Dig i det hele taget mod at faa Venner
af den falfte Siags, —- Venner, som Du tun er bunden
ltil med Vildstad og Fejg-hed, med Forfcengelighed, Piank
leller Vinding — men ille Sjcel til Sjæls Fort-or Dig for
»Vensial)er uden Sjcel«. Og jeg stal sige Dig hvorfor.
Fordi der er intet saa fladeligt for Din Sjael, som at leve
i Venstaber uden Sjæi.
Saadanne Venftaher forgifter Din Sjcel; ilte blot
fordi de ofte fører ud i syndige Forloktelser, saadanne sont
med Augustin og Pcererne og andre, der er sværre, —- nej,
men «frc:::s:«r alt, fordi saadanne Venskaber i sig selv er en
Fute, en Forvildelfe, en Daarstah, Benstaber Uden Sjcel
— falsle Venskaber altsaa —- vcenxsier et Mennesle til at leve
i det falske Stin. Venstaber uden Sjæl er sande Udllæk
ningsanstaltcr for det egenkærlige, snyltelyftne, vig«tigpeter
agtige og niisundelige i vor Natur. s— Venstaber uden
Sjckl er en nmcerlelig daglig Jndøvelfe i Løgnen, i uvil
laarligt Dobbeltspil, Forstillelfe og Beregning.
Men den, der fanges af det falsie Stin, han er ogsaa
nodt til at verbne sig mod det falsle Stin. Dei er en Lov
i Aandens Werd-ern som ingen nndgaar, at giver man sig
ikte selv hen, men lever paa Strømt, da tror man heller
ingen andre, men nodes til at trælle i Mistænksomhedens
Pantserstjorte for at være paa Vagt. — Ssaadan gaar det
overalt. Vi se det f. Els. i store Dimensioner hos en Mand
sont Napoleon. than bandt aldrig sin Sjcel til nogen. —
Baandet mellem ham og andre par altid klog Beregning,
Gevinft og- lign. —- og dog gil alt siigt under Venfkabs
Nahm Derfor maatte Napoleon idelig forstille sig, saa hsn
blev en Stinnets Mand; men Forstillelsen avlede atterMi.h
tænksomshed mod andre. ·,,Jeg ved godt«, sagde han, ,,at
det er tun Frygt og Haab, der vbinder niinse Venner til mig;
derfor er jeg ogsaa belavet paa, at mine Venner en stønne
Dag bliver mine Fjender, og jeg tager mine Forhold5
regler«. s ’
Skin og Stromt avler Mistcenlsomhed —- saadan er
det nu engang· (Fortfcetteö.)
Afhland
Bart-en
Bayfield
Bkown
Bussalo
Bntnett
Calumet
Chippewa
Clark
Columbia
Crawford
Dank
Dodge
Door
Douglas
Dann
YEan Statt-I
Flormce
Fon du Lac
Foteit
Grant
Green
Grcen Lake
Iowa
Iron
Jackson
Jesserson
Juneau
stenoshu
Kewaunee
La Crofsxs
La Fayette
Langlade
Lin-. oln
All-any County
Big Horn
Carl-on
Convetse
Crook
Fremont
Johnsou
Adams Connty
«
«
»
»
«
»
»
»
(Fortfat.)
-----
West Virginia. 60.
Wisconsin 1617I.
135
99
164
43
704
7
16
28
112
251
54
70
I 6
33
4 3
32
330
703
27
91
8
64
107
Marmoon To.
Marathon
Marinette
Makquette
Milwautee
Monroe
Oconto
Oneida
Ontagamie
cuzaukcc
IOIII
Pepin
Vierte
Polk
Portage
Price
Its-I
Racinc
Ricäzland
Rock
St. Croix
Sauf
IUTXI
Sawncr »
Shawono ,,
Sheboygan «
Taylor »
Trempealeau
Ver-non »
Vilas .
Walwokty ,,
Waiyburn ,,
Washington ,,
Waulefha ,,
Waupaca ,,
Waihaka ,
Winnebago «
Wood »
Wyoming 884.
162
12
193
16
12
50
13
Laramie Connty
Natrona «
Sheridan ,,
Sweetwater,,
Uinta ,,
Wefton ,
soo
·-·
iso
soso
psio
·o
-«
Yourjianskerncizmerilm sinds-.
Danstfodtc i de Fotencde Stam, fordelte i Instin
1 181
251
IG
7
22
111
122
sc
Yellowstone Rationol satt C
Tal helft om det, som du selv hat set,
Nødigt om, hvad »dig selv er stet;
Men —- enten det saa er smaat eller stort —
Aldrig om, hvad du selv har gjort
Crit Bpgh.
Danskfødte i Byer med 23,000 Jndbyggete
og derover.
Fell-fal- VIII-ce
Ackon. Ohio .................... 42,728 105
Ali-anv, N. Y ........................ 2t
Allrgheiiy. Pa ........................ 15
Alletitown, Po ......................... s
Altoona, Pa. ......................... 5
Atlaiiia, Ga ............................ I
thlaniicCity,N.J............... ...... lc
Auburn, N. J .......................... I
Augusta,Ga............. ............ D
Baltimoke, Md .................. 508,95’7 IN
Bah6ith,Mich............».... ...... l
Bahonne, N. J. ....................... 42
Binghamton, N. Y. .................... 14
Birmingham. Ala. ............. . ...... U
Posten, Masi ................... 500,892 675
Bridgeport, Conn ................. WORK M
Brocktom Mass« ........................ 38
Bussalo, N. Y. .................. 352,387 148
Butte, Mont ..................... 80,470 111
Gambride MaåL ............... R,886 180
tkamdcm N. J. ......................... sc
6anton,Ohio.................... ...... 50
Cedar Rapids, Ja. ..................... 87
(5harlcston,S.C................. ...... pl
Chaita:iooga, Tenn. .................... Z
Chiisech Masi ........................... 22
(ihester, Pa ............................ 15
(5hicago, Jll ..................... 1,60,575 10,1cc
Gineinnatth Ohio ...................... 49
Gemeint-, Ohio ................. 381,768 373
((olombus, Ohio ....................... 29
Councill Blusss, Ja ............... 25,802 1,109
Kovingtom Ky. . ...................... s
Tallas, Tcr ............................ 34
Davenport, Ja ................... 35,254 188
Tayiom Ohio ......................... 10
Tenver, Colo .................... 183 859 513
Des Moims, Ja. ................ 02,139 240
Decroit,Mich. 285,704 231
Dubuque, Ja .......................... U
Tulu!h, Miim ................... 52,959 As
Eafton, Ps. ........................... Z
Eust St. Lewis. Jll ..................... U
Elisabcth. N. J. ....................... 95
Elmira,NY ...... 17
Crit-. Pa ....................... III-is 120
Evansvillc, Jud ....................... 12
Fall Niver, Man .................
Fitchburg. Mass. ................
Fort Wahne, Ind. ...............
Fort Worth, Ter .................
Galvestom Tet ...................
Gloucester, Mass .................
Grund Rapids. Mich .............
Harrisbukg, Px ..................
Hirtforix (5onn ...................
Haverhill, Neids-. . . . . .. .
Hobokcm N. J ..................
Holhoke, Masi ...................
.Honolulu, Haoaii ................
Hoiiftom Tex .................. . .
Jnianavolis. Jud ................
Jackfoii, Mich ........ . .........
Jacksonvillr. Fla .................
ther City, N. J. ...... . ........