Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 20, 1903)
» -,,Dansskeren,« » ,««et hcäsugentlig Nyhedsi og Oplys « aingsblad for det danske Folk i Amerika, H ttdgivet as Dddllsll LUTH. PUBL. HOUSE Maik, Nebr. ; «-:'-.Danfkcrcn« udkommer hvcr Titsdqs of ? Inbeg. Iris pr. Vorgang i De Forenede Stets «» Il.50; til Udlandet 82.00. spsfadet detach iForfkud. Bestilling, Be tuling, Adresfefomndring og alt ander angaacnde Bladet adressetes: . OANISHLUTH. PUBL. HOUSE Blair, Nebr. «Danj!crcn« ledes iudtil vidcre of Pakt Il. M. Andersen sont Direktiouens Tsfonnand. Alle Jndsendelfcr -— Afhapdlinqer, kor tere Artikler og Lorrespondcncer sendes til Past. A.M. Andersen, Nr. l, Jrene, South Dakota Nybcder sendes direkte til »Tanskkrcn«, Dr. D.. Blau-, Nein-. Enteieci at the tust tltkjoc at Mai-, Neb. Is secthkUN ins-tust Advettissing Rates made known upon Hostie-zuvo »Danskcren« Ilivcr sent-r til Eubfkribenter, indtil ud trykkclig Lpsigclsc modtagcs of Udgiveme pg al Gasld et betalt, iOvereusfiemmelse used De Forcncdc Staters Postlove. Naar Lasset-ne herwender sig til Foll, der avcrtcrcr i Bladch enten for at tobt bog dem eller for at foa Oplysningcr om det avertcrede, bedes de altid omtaxe, at de san soertisiememet i dette Mad. Dct vil væcc til gensilsig Nyttr. ncevnelfe hat Villet stac, at der i Dein var noget, der tnnre lianes ved Tor den cg Lmnld. Der er jo Mennefter« der have den Natur, at de stulle have sat enhver Ting iaennem og ville der-— for have,at alting sial bøje sig for dem. » Og moder de faa alvotlig Modstank eller Spot og Fokhaanelse, ja, da tunne de lade sig frifte til at slaa til med Svcerd, altfaa billedlig talt at lade , bet lyne og tordne· Hertil tan saa , vcere at fig:, at i ca for sig bar ret innen Neb, otn det lyner, tnen det kom mer kitn an paa, at bei er den rette Llands Jld, der arti-tret Der er i . Vor Herresz Hugboldnina aod Brua for de mere stille oa spagfcerdiae, inen det er noaet Pfant at mene, at alt stal tages ined Lemfceldighed, at der aldria man lnce et Krustean Ord, Der lan aaa ind til Markt og Vth Hin-J Detie stulde have Været Det weidend-a iaa blinde vi f. Els. inatn Reforknation innen Da der er niezitt anket, san-. ri heller itte Var blenne Vidner til. La nu er det faadan med Jakob ca Je kann-eg, at de svnrede gth not til Tilnavnet Tordenfønnen Dei var ikke alene ved den Bcgivended i Santa ria, at re Viste deres til-falle Einre laa. Tet Var en Gang de fit i Linde at beaarre af stsus« at te maatte faa Lov til at finde 1705 ham i bang Eli-spitz ten cne ved bang heite. e-; ten anken Ded linan Venstre Side that. ZU, 20 »-—-23 Mar 10, 35). Dieben-H te efter Mart. selv lom frem med deres Bon. faa fortæller Mat» at bei var deres Moder, der førte Orket for Dem, men ogfaa efter Mat- stinner det llart frem, at de selv ftod bag ved det. J sit Svar taler Jesus nemlig til Di: scipliene selb. Han taler til Dem om en Kall, de stulde dritte, før de tunde indgaa til Herlighed, hvori der ligaer bette, at Disciplene havdc bildt sia ind, at de uden videre vake stille-de ca vardige til at sidde paa Herrefædet. Og saa wegen Jld og Fyriglied var rser i dem, at da Jesus fremsatte tet sont et Sporgsmaal til rem, em re lunde dritte den Kalt, han stateke til da spat-etc te not saa frejdigt: ,,Vi kanns-« Meerte vi itle Eier Tritten sønnerne; her er le i Oeerflob, mi den er endnu af den urene S!aa5. »Da der er endnu et andet Trcet otn Ter denspnnetne, ftpnt Vet er tun Johan nes, der nævnes ved Navn. Tet var en Gang, at Johannes sagt-e til Je sus: »Vi. saa en, sorn itte folger es, at uddrive Djæsvle i bit Navn; kg vi forbsd hant det, sordi han itle følaset os« (Mar. 9, 38——40. Lut. 9, 49—50) Her er igen Lnnild« rer bryder nd Saa vidt man lan staune, var ccle Disciplene i denne Stunb samt-en met Herren. Og Jc·F-annes taler jn cgtae i Flertal, naar shan stger: »Vi. saa, vi forbsd ham.« Der er bei-for vift ittr noget i Vejen for at flatte, at alle Disciplene have hast teres Del i del her forefaldne (vi Mennester have jo desveerre ofte let veo at blive enige oni det daarlige); men da Jehamces er Ordftrer, saa er det sandsnnliat, as hart hat haft en vasentlig Tel i. del Foretagende, og det et vcl saa egsae lig: faa sandststtligt, at hans Bruder Jakob trolig hat staaet ved hans Sile. Og her vifer sig den uiidige og neene Jld i at holde tvrt Proces- m-:d, hoad der ikle git efter disfe Torrensøniter neå Regler og Synsmaadr. Paa den Maade tan man lomtne let over mange Ting, men derved tan man faa ogsaa let toninrse til at Ive noget, der minder om det aamle Ord, »at tafte Varuet ud tilligemed Fejestarnet«. Dei er nernlig ingen Kunst at fare up og paa en witdig Msaade at fælde Damme og tmlle Linie, men det er noget dan fteligt at faa Hjettet og Sindet bsjet til at handle og dumme i Aandens Lys og Ledeliaaitd. Og « itu angaaende Tordenfsnnerne med der-es -Jl·dnatitr, da tan man jo tagen Tvitvl nckre em, at de ved Ann dens Pinseblui have faaet deres Jld »me og helliggjott. Om Jakob ved vi ikte unget; hatt blev ttdlig taget af Wage (se Ap- G. 10,2). Meti desmere lende vt til Japan-tief ivrige, tmlige Fug tedholdeitde Arber i heteens Tie iieste. Fottideti hvad vt timne leese os Cl i .hakti Stätte-, saa steil her sprie its-net entelte Takt I Up. G» Kot-. 4. set vi, hoc-lede- Johannes L fäMieti need Petti- liekenvie for bei , Ue M at de Me lutede efteetmiite W setle ost, at be ikte maatte Oele til toset We i Jefti Rat-, M U Mk TIiise tale sieht-i mi Ist, se W sei II hist her W til at dritte seit sali, im Satt M hast em. VI as "IIIIIOIOII . usw. A« A. G. Kap. 2 set vi, at Joh. var anset som en af Pilletne i Apostelflollen og i Menigheden, et Vidnesbytd om, at han øvede en stor Jndflydelse; Og saa Lan der endnu lige nenne-L hpad kitkehi.stotist Oplysning vi have am hans velsigsnelfestige og nidkæte Binse og Hyrvegerning. Og saa endelig dette ene Trakt, at han en Gang red ud mellem Biergene for at faa fast paa en, han tibligre havde fstt til Trom, men som nu igen var kommen paa Afveje. Qg med alt defte i Minde kunn: vi. not glemme, at Joh. tidligete Instede ondt over saadanne, som ikke Bunde taale at se hans Herre og Me sser. Man ved med sig selv, hvot haakdt det er at taake Spot og Furt hed, stsnt dct er endnu haatdere, naar rot pves i Kittelighedens Navn, og der leg-ges an paa at gote ijer med det Feie, ncgct, man slet ikke bar set saa Isidt af ng hat erfaret herovke P ,-. est-. ges-ag- tout-. H Ii Aldetdommen glemmek. Jeg hat vceret her i Laut-et i vmitent 15 Aar, og jeg er just saa danst fom den Dag, jjeg fotlod Ksbenhm. Jeg totn her til til engelsie Omgivelfer. Det vat min Slagt, men de kunde ille tale et Otd David da Moderen var Amerika ner, og jeg var i flete Aar ogsaa has Ametilaneme. Men jeg glemte itie mit Sprog ellet mtn Ketlighed til daan Historie og Literatur-. Jeg til egnedc mig Landets Sprog heis- da jeg lunde tale og strive det som mit eget, fordi jeg sandt, det var godt og nødvenbig, og det rat mig en Hjcelp at have leert Engelst i min Barndom. ch synes, det er en stot Usiil blandt mange dansie Folls Bem, fom maa tale Dunst, fordi Forælorene ikke for staar Engelsf, men naar de com til andre Dunste, og man talte Dunst til dem, sag foarede d: pas Engelsl, ja er slit itke til at faa til at teile Dunst. Det er bat-de uhøfligt cg uopdragent, nien Dei er Forckthenes Sly1d, d: fullkc iære dem her-re Te ftfittcs man; ge Gange, net : ill: fi.i": nck at iale kziec cgzt Spieg. ch, Lit- dem tale Gngelft i Stole og paa Gaben, men i Oicmnzct loc: dem at tale erers eget Spros« og Be vil Dgfaa gøre det, naar d-: diiver holdte deriil for del liøter da mer« til Buben »Du stal ckre bin Fa der og bin Moder«, at agte dates Spros, og lær dem frem for alt at bete paa dette Sprog. Dei burde jo viere eders .Hjertefvtog.» Og fkulde vi strenge det dansie Spieg; ude of vore Gudstjenestet og tun havej engelfl Sang, ja, da vil vist mange’ ltmne fige som Oehlenschlæger siger fast finutt i sit Digt, Hjemve: Tet er ej den danske Junge, det er ej de vante Ord, Jlte dem, jeg horte sjunge, hvor ved Hvtten Begen grot, Bedre siønnete maasle, at men det er tkle de Becke, tm jeg visi, hun lvæder, Men tilgiver, at jeg gkceken Nei, lav os holde vort tære Sprog heji i Ære, fqa vil bei itle ds, san lzknge der sindes en Dunst i. Amerika. Elst det, saa vil eders Born elste for eders Styld, vg det vil fotplante sig fra Slægt til Slægt. og Herren lau lride mange af vor opvolsne dansie Utsgdom blive et Redstab i hans Haand til Sjceles Ftelse blandt vote Lands niienv naak de holder Fædtenes Sprog i-Ære. Langt hsjete, cdleke, sineke Speog, Stal sindes paa Fremmedes Junge, Dm Hsjhed og Dejligshed Dannemænd dog Med Sandhed last tale og Hunge, Og trcsset vokt Modetsmaal ej paa et Haar, Dei smelter bog mete, end fremmedes « slaar. (Gtundtvig). Med venlig fhilsen til alle »Dan steten«s Lesen. Emma Chri.stensen, Btooilyn. Men ntt scrtter man, at luthersie Forælrre sendet deres Born til Religi onsundervigning, hvor de itte hsre no get, der tan taldes luthersl, men toært: imod here meget, der er stit intod »den Orden og Maade«, sont vor Heere og Frelsee har anordnet og befalet. Horn dan vil det saa gaa med Lutherdow men? Og det, som her er nctvnet, det er mere end en srentsat Tonle, det er en fynlig Kendsgerning flere Steder. ,Qg det er ogsaa en Kendsgerning, at ’der er Spndagsfloler ("lter tæntes paa »Engelste), hvor der lyder saa besonder Jlige Ting, at nnar Forældre nted niste »lig Takt faa at l)øre, hvor grovt det er, san lunne de faa en Slrcrl i Blodet on lunne ogfaa gøre Ende part det ved at tage deres Børn fra en saadnn Paa nirtning. Saaledes var der en Gang ett trrende Mand, der-fortnlte min, nt da han for mange Aar ftden lom lteroder, da tont hatt til et Sted, lwor der ltrerlen rskr daan Kirle cller Son daztsflole Hnn dndde to Born on dem nnderviste tun dg bang Hultru san det l;:dste, de tut-Ide. Det var i en Bd de levede, os« deres Born ltnrte da ont al: det ,.rare«, der slulde vcrre ved en engelfl Zendagsltole Bornene vilde san gerne the Les-v til nt gaa med aner Vorn til en snndnn -— ille lu thersl « Stole. De fik Lov til at gan; men en Enndag tornmer de faa hjem og stger til Faderenc ,,Hvordan hern ger ret samme, dtt har jo givet os den ca den Fortlaring over det Punkt, og t Tag fortlarcde Vor ,,Teaclter« det tell tnodfat-« ,,Sax1de hun virlelig saadl1n?« fpurgte Faderen. »Ja, det gjorde hun,« fggde Bornenr. Det oar et af Herrens Naademädler, som den Tendjer havde gjort stg lyftig over rg hadde etspederet nted den Bemerkt tting, at det var tun en kom CeremonH Bette onr san not for disle Forceldre til at holde deres Born borte fra den Stole-. « Lg et nndet Elsernpei. To Familiefasdre boede paa en Plads. hoor der heller itle dar nogen dunst lutherft Sondansstolr. Og da de syn teS, det bleo for lidt med den Unber visning, de selv tunde give Born-ene, san besluttede de at folges ad en Son dag tned deres Born hen til en engelsi — men heller itte lutherll —- San dagsllole; thi de havde taget den Be slutning, at de vilde forft felv se den Stole, lom deres Born slulde besage. De overværede saa Undervisningen i Stolen den Dag. Ved denne fandt de dog itle nsoget egentlig galt, men det faldt dem underligt at le alt det Ustttr og al den tossede Vigtighed, sont Bernene itle alene sit Lov ti.l at pres sentere med, men som de oglaa paa en Maade blev opntuntrede til, noget, sont er i Mode i itte saa faa engelste Sondagsstoler. Da Mandene tsrte hiern, laa stger den ene til den andeu ,,.Hvad synes du otn en saadan Stu dagssiole?« Den anden (denne havde vceret Statsslolelcerer i Danntart): »Ja, det tunde være fattigt og daarligt not derhjemntse ntcd det religttfe, men det tør jeg dog sige, at ncmr man havde med Religionsundervisning at gere, saa folte man Ærbsdighed for det, og beugte ilte faadant Gøgh svm det jeg har været Vidne til i Dag.« Saa fpurgte den f-rste: »Men hvad stulle vi da gare for Vore Børn?« Den anden: »Vi stulle felv tage fat og holde Stole for dem.« Og det gjorde de sau. Og her er faa et andet Puntt, der en Betragtning værd, nemlig otn det er sandt, og om det er kristeligt at presse Born op til at fortaelle hvert Øjeblit, hvor lldt eller hvor meget de elste Jesus. Jeg hat overvceret eng. Sondagsftsler, hvor Barnette baade have kalt Heenderne i Befret og staaet op, alt eltek Kommende-, og den-ed sittlde betende, at de vnre otnvendte og elslede FrelserenFOs dettttnde de gire lau «snotret, at tngen Soldat-san let siulde tunne gsre Here Ting bedre Men ieg lagde oglaa Mcrte til-; at disse Bsrn udsfsrte alt dette under echt-We ltge Smil og med et Ansigst, der ltge sont udttylte: »Gen- vl itte vote Kun fter udmærlet?« Der er manget vor Tit-, der tlrfge og jantre sig over, at Born og Angdontmen er itle let at femme ttl Rette med. Mannen en Moder sulter over, at hun lan itte faa sine Barte ttl at heute en Ptnd Bunde eller nagen Sing. Og jeg hat set, at ett engele Prcest hemre hat udtalt sig sauledes paa Pecntont de store en gellle Ungdomsfotentnger Ost-peinli ons), at hvtd dtIfe ,,Klubbe'r«-, löm han« satt-te dem, blev ved at galt i den Tand, few-de sti, saa srygtedehan for, at de Ast-se ,,2lubber«) «vtlde ttubbe tm einem nist- thjet«. Jeg ex -vpg"« r Iticnsjeiig ti: at mem, at dem Sein san veete for mitti; dog jeg lender itle diäse Ioteninget tilsttæklelig til at have en afgjoei Mening om dem. Men man lan da not fasten-, at det et itle Guld alisammen J en Meddelelfe om en engelsislustherst General-Konfeeence for den engelsttalende Ungdom sit man den Oplysning, at det under Tale og Fothandling gil saadan los med Haundllap og Trampen i Gulvet den fnrste Dag, at en Flol af de ældee op salte en Erllæring til næste Dag, da den san blev oplæfL Deus Deo-bind hold var: »Dersom del forargelige Vas fen sial fortsæites. soin blev udsvei i denne Snl i Gaat . . . san feel-are vi undeklegnede Mødei fieals.« Dei lan faa itilføjes, at Etllætingen d-: ogsaa gjorde den tilicenlte Virkni.7i,1. Men ji«-ei et jo ille Enlelthedet, del gaslder jom at fremdtage, eller shvcr lädt eller Hhvoe meget der i de enlelle Tilfælde lan siges til llndflyldning for et on anbet. Heller ille er del Sporn-minn let, osn del daarlige udføres Pan En gelsl eller paa Dunst cller ncziet ander Sinon Ovor der er nogel goes cis-pe, der vil del drang: og slxndige io chan« melde fig. Nei, der er Sagen i fin Heched, Talen er onl. Osl at der er mange flemme Ting i ver singend-, ovekfladisle og selvlloge Tit-, de: man enhver lunne se, og del llageg der jo vgfaa nol over. Men hvor nn Bsrn bliver saa at sige dresserete til at ramse op om deres Aandelighed, en Melode, der vist bot beitagies for en Uting; og hvor de faa «- ille at for glemme —- slulle holde Julerabalder med S- Claus foruden saa meget an det ngl og Humbug: der opdragee man — med ellek uden Vidende — en Sleegl, der næsien med Notwendig hed sial blive freel. Og derfok —- lnd os Iholde vore Oer aabn:. Og hvad enien vi saa heteftet slulle blioe lidt eller megct Engelfle med vor Tale og voet Atbejde, san ladds bog fe, hvor Veer gam, og hvor Afvejen findes. Dette ek ille steevel fot at fremlalde en Diskussion, ligesom det heller ille er sigiet til nogen enlelt Side. Dei er simpeli hen sagt til Overvejelse for al votlige Mennestek. Yanlton. J. Pe d e r se n. Dunst lnior lienk c? Mem lad Dort Errng txm r-:1-:cfu:·s.nbre, Ins-nd drt vit; VI fis ej bedre Eth end de: ntgc1111np. Tot cr ou Tauf-IS quis voxt Diener-J Range-Nil LI; ijkrns Eveil og In lrticsrmszEnd-Ema mm dct vor Sorg Lan uunnux tun det tan bringe T:ost, tun dct Vor Trom km mate- vg jubte ud vor Unst. i Nun dct can von oq »Hm-Z Lio furplante. «C. Ploxtglx . Der er att biextn sttcdet meget om Den Eng, men der er hidtil tun Memb, Der hat udtatt si;a; men vi Kvinder dar jo ogsaa en LJiening. Terfor vilDe jeq gerne have ch Til at sige e: Par Ord. Villers-erst DREI-e jcg spora: He. Jl sen: bvorfor tror De i Grundes-« det sanfte Eprog fkulde gaa i Etvttet her iAmexitaZ Ja, bersom alle v? Dunste hercvte bavde lige saa liot Fecertigkied zi! oort Zprkg sozn Te Udvigfek, saa gik dek bist snart neben om og bjem JJZen un:str,.ld, jeg vil Akte sornasrme Tem. Te er mutig-vis, anxager jeg, Elesvigholftener,altfaa snarere mskend kauft, san Vet e: jo saa naturlig, De itke bryder Dem meget om det hauste Er vor danste Ungoom saa dum, at ten itke tan lære to Läpr Nei, 'angt fta vilde det stade dem at leere Dansp saa re tunde lcese daan Litera tur- ch mener itte det nymodens realiftstte Stof,men Perlekne i vor Lit l-.1tur, de gode gamle Digtere fom Oehlenfchlaget, H. C. Andersen, Juge «nan1s, H. F. Evald. Kunde det itte note Den at fort-five mangen en ledig Time dermed i Siedet for at færdes Tag meget ude paa Gaderne2 Ja, men Dunste Bsget er dyre, vil maaste Trange indvendr. Bel, leere Fotældte, Range Gange til Jul cg Fødfelsdag giver J maaste edersBstn et ellet andet Lezetsj, der snatt breites-. Oberka itte give dem en god danft Bog. De Jan jo lige saa vel læfe Engelsf, vil Man sige. Ja, men gennem Danst faar De Kendsiab til vott Land, og siulde itte vote Born leere at agte og elste detes Jahres Sprog? Jo, vers-Im det ret las Forældtene pao Hjette at bevate set danka san vilde der itte vcere saa ftor Ulyft blandt vor Ungkom til at tale og læte det, sont Ver er; men træde ri selv vott Sptog under Føddeme hvotledes stulle sas vore Born btyde sig om det. Og verfot vil jeg sige til erer, J danste Kvinder, Fokagt ikke ecers Sprog, for det beror Paa ever, om det danfte Sprog stal leve i Amerika. »Du sial verne om Spec-get i. Wem nes Mund, Dei et Modetens Metal, det er dit Som Gnldharpernes Klang, som de » Fugte I Land Sie-l des Evinge sag mthigt og frit« Z. Og til eher, J kcspre unge; vil jeg Weist-( Anhka Hammer sam men, wen De atjale Fest engelsteSpeog saa godt og smukt, svm J tan. Det er Landetö Sprog, og J nyde jo Lan dets Gover; men tal det paa rette Tit og paa rette Sted, Da jeg ser var en ung Pist, hscte jeg ofte Piger, sont i Stunden itce havde betet ret leenge her-me, take Engelsi, war-de tom sam men, ja fsge at tote Engeln, sinkt-e jeg sue-km sige, for det var en fees-ede Its Wlanttnz sont i Grun den Wien var det ene ellet bei endet, »He-« hev m activ: ja, pi W des Dunste-Wer boteugelste Miso Mc m tote Engelsi Ver dac. sit Spieg, ten man dett nejtI W nun t UWn W, nie-n ei Bibclforklaring Jakob og Johannes-. Luk. 9, 51 ös. Pan anferte Sted derettes der o:n IIqu siofte Reife til Jerusalem. La paa renne handte det sig, at han fendke Bud til en af Samaritanernes Bner om at faa Fssexberge. Men Foltet te: vilde itte lade ham faa HUH!1«« »fordi hans Ansigt Var Vendt mod Je rusalem«. Ooer dette kom faa Jakob og Johannes i en saa stcert Bedægelse, at de fagde til Herren: ,,Vil du« at vi siulle byde Jld falde ned fta Himlen og fortcere dem, ligesom og Elias gjotde?« Men Jesus ftrasiede dem for beste. Og de git saa til en anden By. Det lyder itke saa lidt underligt at ,hsre, at to af Herrens Disciple tunde komme i Tankekom at faa slaaet Folt ishjeL fordi de itle vilde lage imod Herren Ved en almindelig Bringt ning vilkman jo let komme til at lenke, at de stulde have vceret klogere, saa at det havde veret umuligt for dem at næte en saadan Tante. Men naat det nu alligeoel hat veret Tilfceldet, saa maa vi se, hvorledes vi tunne for-klare os denne sorgelige Freie-Jo ning. J felve Tetsten er der jo en Slags Fortlaring, »idet der til Bonnen om Ødelæggelfe ftjes til: »Ligesom og Elias gjorde« (fe 2. Kcng. 1 10). Denne Tilfojelle siulde rel saa i Ti sciplenes Mund sige, at det var da itte noget uhstt, at Mennesier havde remai tet lade Livet for detes Opscetsigheds Styld Osg naar noget saadant føt »hadde fundet Sted, tunde Defciplene trenle,f saa var der vel itte noget i Vejen for, at det kunde gentages, naar det syntes, der var Grund til det. Men im et der det ved den Hentydning til Elias, at det er et Spørgsmaah om den et ægte, eller om den af en TelltAfsliivet er lagt Disciplene i Wunden, og altsaa er et Jndstud i Teksiem De bedste —- i god Fotftand —- Tekltktititere, Tischendorf, Westcott c- hoit pg flere, mene keck sidste, og de MW Mladt det as betet Tem .- til-gewet- Og del samme gældet its-te . »- Bibelfottvlterr. Og selv om Lese maaden virtelig shsrte til Teksten og var udialt af Difciplene, faa vilde det - alene ikke tunne foeklciie Discipleneö ··Itg«si; this Tit sg Omftmwidpedet Otde saa stot Fotstel vaa Elias« Handliuz og dot, som de visde have : udfsrt, at det taalte lagen Summen « Its-eins Det, der derimod kan lysst « mete op i Sa en, og Tom sittsame . s Tit Ists W t Leid-M es Ydoatfel « for andre, det et at am fis beteudt -- m Uti- to Disciplei siein Tem . ww, W alwisdäise Sich-je lässt-, ein- em m vll sic- »Jet i W cis W dette tun-se U fsss Mk fss TM Musik« fis »Tai-tu Claus«. Sinnen Tit er onsaa andre Tink« cer iunte Icere Vcrrd at Lage under Ooervejelse for at fe, om tej ikfe helft maatte gna femme Vej som den, man nu vil an vise S. Thus-. Jeg hufter fra knin Barndon1, at det Spørggmaal blev fremsat og be svakex dethjemme: ,,Hvorfor er vi Lu thckanc:c?«. Lg dette Spsrgzmaal er levende endnu, nemlig has dem, der btyde sig otn at vide Fotsiel paa fand og falsi Leere og paa fund Kristendom og Svcenneti. De, der have det ander ledes, slaa sig jo til Ro med, at »det et Guds Ord altsammen«, felv om de. shpre noget, der ikke et et enesie sundtå kristeligt Ord i. Men hvis det nu erj sau, som det heddet, at »Morten Lu ckhet med Guds Ord ttendte Lys igen paa Jord«, og des tro vi Lust-hemmte jo, og det endda med den For-stauele at der ikte siden Apostlenes Dage hat vieret en Mand, der hat stemsat de kristelige Grundsandhedee i saa statt et Lys som Luther: ja saa Have di vel ogfaa en Foepligtelle vg et Ansvat med Densyn til det Lyk-, di mene at stdde inde med. Og san bliver det vel ille Sei tigstige at »Bitte dui med dem, Her spytte i vott Kraft Men Flug pg tydelige Signalefdet et, hvad1 der sperges em, West-m der ogsaa spItgei om Folc, der ville kmnpe for det heisede Flug. Hvad mutet det? Undek denne Overftkift bringet »Dansieten« af Bde Iebt. et nyt Ind lceg af Motten been. Da jeg forst saa Oversltiften og Navnet, troede jeg. næslen, at del var en Forlcetnpet for det danste Sprog, sont under et Nat-: get Navn Pseudonym havde streckt de to Artitler for at faa Sprcgfagen frem til ossentlig Drsftelfex men da He. been senete omtalet sig felv fom fremsynet og villig til at hjaelpe sine Medmennestee fremad teodg dexes ,,sejchedhængen ved det vante gamle«, fotftod jeg, at der virlelig var en Mand, sont mente, at det var et Frem fttidt at lade sit Modeksmaal farr. Men He. Jsbsem er du nu casaa siller Paa, at din Mening er det rette? Du taler otn at bytte "Sprog- Hom for stal vi det? Der er jo siet itte nogen, som vil bytte med os. Rege ringen her anstar, at vi stal lære Lan detg Sprog, hvillet et rimeligt, men den forlanger itte, at vi stal npsszive vort eget. Jeg slal itle dvæle Ded, hvad der fotetommer hig, Vg hvad to andre unge Mennester mene, tnen sage at kevare dit Spsegsmaal og give Ve viser for, at det et llogt og gavntigt for os at bevare vott Spng for cn lang Tid endnu. Dei er en Kendsgerning, at Den, som i stn Barndom hat leert et seemnted Speog, vil senere ««l-,ave lettere ved at læte et andet ellee teedie, fotdi hans Sprogevne er udvitlet og styrtet. Du sttivet, at den vpvolsende Ung dotn maaste vil folge med Stummen og tale Engelsf. Hvis vi unt-ladet at leere dem Dankt, saa lan de jo ille andet. Og den, fom tun kan folge med· Stummen, er daaelig stillet. Leere vf dem detimod del danste Speog i Hieni met og i Børnestolen og lade dem leere det engelsle l Common Stolen, san vil de fom voksne være i Stand til at Mel-ge og mange fleee Pladsee vil staa aabne for dem. Du stekvee, at du er entg med vi ern vor lristelige og litettere Art-s Pedant fe, og at du er glad ved at se nogle af vote danst-luthetste Salmee oveesatte paa Engelst. Men hvoeledei san den ne Arv bedee«bevaees«, og paa hvilten Mache II den bedre overftees paa . del engelste Spevg,·end ved at di ped blive at beuge begge Spwgk oa lade voee Bsen leere dem til Gavnsx As dem,