TæSningS Betydning
i et kristent UngdomSliv.
Ioredrag, holdt as C. SkovgaardsPeterscn, Svgnepmst.
(Sluttet.)
God Læsning giver noget godt at
take paa i Arbejdets Enetimer.
J unge, saerlig her paa Lan-det, hat saa mange lange
Tiber, da J er ene: — naar J gaar bag Ploven, skcerer
Klyner paa Helden eller Hattelse i Stalden, terer de lange
Veje til Torvs eller til Mslle, siddet paa Ho- og Kornlæs
eller svinger Plejlen i Loen, Dage, ja Uger igennem . .
Hvad bruger J alle tdisse Tiber til? Arbejdet i sig selv
behsver itle at fængsle Sind og Tante meget. Haanden
lau i de sleste Tilfcelde handle selv.
Jeg hat undertiden spurgt en og anden ung Karl:
»Hvad tænker J egentlig paa i disse lange Enetider?« J
Reglen har jeg saaet «det cerlige Svar: «Vi tænter saa
mcend ilte paa noget«.
Det er vist sandst not« i. mange Til«scelde, men jeg
synes cerlig talt, det er lidt for lidt. At Aanden ligger
brak nu og da er godt; men liggcr den altid brat, gaar
det tilsisdst med den som vtned den Lades Ager.
Enetimetne hos mange unge (og maaste Gamle med)
liaaer sitkert shen som Hederne, golde, lyngdcette oa tørre.
Men re tan, som Hedernc, beplantes; de lan, disse goide
tin-stunden bcere ten smdiasste Vækst as Tanler med Tom
mer i — ja, en hel susende Slov as Bøn og Sut og Haab
og egestærle Forscet.
Jeg ncernte for Livinastone, hans Liv og Reisen Hat
J ille her-t, hvotdan shan som fattig Dreng sad i Spin
deriet — Spolerne susede, Mastinerne støjcde —- ene sad
han fjorten Timer i Danach sra set-I Moran til otte
Akten. Dei Var Ettcstun’:er, det! Lange og golde. How
mangen en vilde itle have sidet og gabet og aloet paa Hle
og Spole —- og dekmed rimeligvig vckre salden aandelig
i Sovn sok Lidstid. Livingstone tog sig sammen; han
saa, at der tun-de gøres noget ud as Enetimerne. En
Bog sit han puttet ind hag sin Spindemasttne; nu og da
tunrehan last: et slygtigt Blil i den, Resten as Tiden ind
prakntede han sig det læste. Haanden gil saa flittig og
trosast som nogens ved Hle cg Spole, men ogsaa Amt
den arbejdede. Enetimernes Hedejord var for ham bleven
dyrtet og beplaxttet, og det bar Fragt for kommende Tage.
J vil i Regelen itte tunne have en Bog med Eber
i Arbejdet; det er just heller itke det, jeg raadet Eder til.
Nei, lces i Ebers Fritid, men taa saa fra Ebers Læsning
et godt Ord, en god Tanle med Eder ind i. Atbejdetg lange
Enctider, saa gaar Nesten næsten as sig selv- Den ene
Tanle tagen hvis den duer noch, esterhaanden hele Sjcp
len i Beslag.
Saa J aldrig en Klippeblok i det aabne Han? Saa
J aldrig, hvordan Fuglene samledes om den sra naer og
sjærm tredsede i Starer og rugede deres Æg? Saaledes
vil det læste blive Eder noget fast og bestemi, hvorom de
spredte Tanler i Enetimerne af sig setv samles og kredse,
indtil nve Tanler ruges ud og slyvec sont vingede Suk
og Bønner opad mod Herren, Ebers Gub. —
Arbejdet gaar lettere, Timerne lebet, og J — J
vokser demnder og bliver »sta-rle i Aansden og sulde af
Visdom«. l
God Læsning er godt Samtalesalt.
Det et iiie noget at agte ringe. En god Sam
tale er en af de lisligste Ting her paa Jord — oa jeg maa
vel tilsøje, en as de sjcel«dneste. De fleste Samtaler ligner
dem, soin Messen hat strevet i sin Dagbog med de Ord:
»d: ialte meget om ingenting«, eller dem, som H. C. An
detsen bar siildrei i sit bete-nie Æventyr «Det et ganslc
visi«: En Hsne taber en Met; Nabohønerne hvister kg
iidster vtn det, ud i Ratten, Duetne lurter «l)vor! hvor!«
Flagermusene pibek, og Hanerne galek —— alle hat de travlt
med den sslle Fin, indtil den ene Fjer bliver til fern
Heng. »Fem Hans hat pluitet og hattet sig og er dpde
til Siam og SicendseL Dei er gansie vist!«
Ja — oa det er ogsaa gansle visi, at saadan Sladder:
samtale, saadnn Kutten, Tuden og Gasen er alt tilhode
lige usømrnelig for en Kristem ,,Eders Tale stal være
krydret med Salt«, siger Herren. Mai hvorsra og hvor:
dan? As intet lonnner intet. Er Du toni sont en Gang-,
bli’r din Samtale Vaas —- det ian Du trygt gaa ud
fra. Der man vcete Jndhold i Dig selv, for at der tan
blioe Jndhold i din Samiale. Sandt og levende Jndi
hold i et Mennesle tommer rer tun paa en Mande; ved
Troens Saxnliv med Herren. Eva det selv, der! Matt
din Sjccl, dii hele Mennesle med Livsindlliold i Herrens
Samsund Og gsr saa et dybt oprigtigt Greb i dette
dit egei Hiertes inderste Liv —- dei giver de bedsie, de
lisligste Samtaleei
Saadan var det f. Ets» at Augustin lom ind i den
herlige Samtale, sont han» foktæller, han havde med sin
Moder toti for dennes Ded. Hans Moder stiod en Asten
lcknet til det aabne Vindue, hun saa nd over Hufets Habe
og Tiber-eng Munding; Augustin stod shos. ,,Mcdms vi
saasledes var alene, føtte vi en saare listig Samiale«, siger
«han. »Forglemmen«de det farbigangne og rælkende efiet
det, som er soran, udsputgte vi i din, Sand-Evens Nan
værelse hinanden om, hvokdan vel de helliges evige Liv
vilde blive ..... Medens vi talte og langtes ester hin
evige Livets Visdom, naaede vi. under vort Hieries fulde
Bingeslag for et Dieblil hen til den — og vi smagte Aans
den-s Fetstegstsde«.
Ja, «lykielige, rige Stundet, da Hieriets sijulte Liv
og Jndhold aabneö srit og rigt, da Sjcel Ins-der Sich og
Aand slsster Aand. Det er Samtalet as evigt Værdl
Gud give ogsaa Eder at smage as dem!
Men der stal Msod ogs Sandhed til at gsre et sau
dant arg-te Greb i sig selv og saa det dybeste i sig frem.
Dei ian man gtre oversok en Ben eller to i lesttelige og
varme Timet. Det blivet nceppe nogensinde Samtalens
daglige Brod.
Ehr-ad da? Stal vi da til pagligs nsjes med at ,,tale
om ingentin-g« eller siadre om en Hsnsesjer? Nei, get
det tilei Livets heilige Krckfier flyder bort gennem Sind
dekens Rende som Guldstsv gennem en Klost. Saa hel
ie
T
L H
lere følge Ordfptogett Tale er Solv, Tavshed er Guld.
Dog —- hvor intet and-et er, lever Sladderen i Re
gelen højt— Mev Tuns-heb «drives den vanstelig ud. Der
maa sættes noget andet i Siedet.
Luthers Princip var det: Man driver tun Fehler,
Løgn og Leg-endet ud ved at sætte Guds Ord i Siedet.
Luther sagde dette meb Henblik paa Kirer —- men det
samme gcelder med Hensyn til Ssamtaleu man bei-ver tun
Sladderen ud ved at scetle Salt, »Samta lesalt«, i
Siedet. Og lcm J ikte staffe jer sligt ved et erb i Ebers
eget Hierfelixh saa gsr i det mindste et Geeb i Ebers Lass
ning. Fortæl et eller andet af, tyvad J hat læft; sligt be
varer imod Sladdeken. Ja, meget ofte virier »det lceste«
paa Samtalen som en Spand Vanid paa en utcet Pumpe.
Til at begynde med lan den ikke give Band trsods alle An
ftrængelserz men hat man først hcekdt en Spand Band paa
den, giver den Band af sit eget Dyb. God Læsning kan ofte,
baade i Samtale og Bon, ihjcelpe Eber til at give ,,Vand
af Ebers eget Dyb« —- og Idet er kkke dens ringestc Velsig
nelse.
Saa sog da Visdom fra Ebers Ungdom af! Søg
den i Herren-s Frygt og sog den i god og styrlende Lock
ning — thi
»Visdom er bedre end Verlet; og alle
de Ting, man shar Lyft ti,l, tunne ikle lig
nes ved den« (Ordsp.8,11).
——--.-0-.-—
Et rontcrfk-katolsk Bibelsclskab.
Nylig er der i Jtnlien med de pavelige Myndinlw
derö Billigelse fotetaget et Slridt, som maatte lunne
lede til uventede Folger af den lylleligfte Art. J seer
Rom er en ny Forening blevet grundet under det pok
sende Navn »St. Hieronymus,5 Selslab for Udbredelsen
af te hellige Evangelier«- Dets Æresformand er Kar
dinal Mosumi, inedens Mosati, den vellendte »Sefitt0re«
ved det Vatikanslse Bibliotel, aør Tjenefte som dets Selte
tcer, cg dets redlendte Øjemed er at udgive billige Udgabck
af Evangelierne paa Jlaliensl. Selslabet hat gjort en
udmcerlet Begyndelse med at ossentlingøte en niy Oder
scettelse af de 4 Evangelier og Apoftlenes Gerninger til
den ovetniaade lave Pris af 20 Eentimer (ca. 15 Ore).«
Saaledes meddeler Mannedsberetningen tThe Bible
Society Reportek) for November for det ,,Britisle og Us:en
landsle Bibelselslab« og tilføjer, at Udslyrelsen er net, i
gult Omslag, klarl Tryl og søtnmeligt Papir. Nye Li
nier bruges ilte efter Versinddeli.n-a, tnen efter Mening,
fan at ille alene større Afsnit, men de enlelte Svor i et
Otdslifte adslilles derved, Spiegel er llnrt, moderne, ofle »
traftfuldt Odersckttelsen er efter Tridentiner-Konciliets
Bestemnielser foretaget ille efler den ntcefle Grundtelft,
nien efler den gamle latirisle Oversætielfe, Vulgala. Un
dertiden er der dog i Noter under Telslen gjort Himml
fom paa Fejl i denne, f. Els. ved Joh. 8, 25, hvor der
staat om den kneddelte Overscettelsfe, at »den giver ingen
tydelig Mening, og den oprindelige Telst udelullek den
Ibfolut«.
Maanedsberetni.ngen fortfætter:
,,Jngen lan glcede sig mere end vi ved del udproegede
Stridt fremasd, fom Romerkirlen her hat gjort. St.
Hieron«ymus-Selsiabets Formaal er just, shvad vi i mete
end et halvt Hundrede Aar hat arbejdet for i Italien.
Dette Formaal er udtalt i den med en passende Fotiale
til dette lille Bind fom »at bringe den guddominelige
Bog indenfok Rælleevnen for en stor Meengde Menneslek,
smn hidtil ille let hat lunnet faa den« . . . ,,at gøre Evan
geliet til en virtelig Follebog«. —- Vort Bibelselslabs
længe fortsatte Besten-heller i. denne Retning ignoretes
heller ille aldeles. »Bei er isvrigt nødvendigt.« siger
Fortalenz ,,at adstille denne Beflræbelse fra en lignende,
som vore fksaflilte proteftantisie Btødre i nogen Tid hat
dkevet paa med stor Jver.« — At blive kaldt »Brødke«
If Batilanet lydek som en heldig Foran'd-ting fra de Ana
thetnaer, fom blev slyngede imod Bibelfelflabet af de to
foregaaende Peinen —- Fortalen forbigaar ogsaa den
namle ulzevidsle Anklage for, at vi udsensder »fotfalflede«
Strifter. Dei-J enefte Klage et, at disse fraslilte Brødre '
.,onfler at fcelte Evangeliet i Siedet for Ki.rlen, vg- at de
indbyder Lassetne til uiniddelbart og udeluklende fra liint
nt uddrnge Lætdommene fra deres Tro og Reglerne for
deres Liv. Dei er heller ille saa li.dt betydningsfuldt, at
ulttamontansle Blade scm »OL-servatore Romano« og
,«,Osservatore Cattolico« har Inslet St. Hieronymus-Sel
sialset vellommen on talcr om det i en Tone, som gaar ud
paa, at saa katolfl en Slik som »Evangeliet ved Arnen«
nceppe stulde behøve nogen Anbefaling. — Derfor, selv
om denne nye Oversættelse er fotetaget fta Latin« i Siedet
for fra Græst, og at dens Busdstab er svæklet, stundom vg
faa form-riet, ved Noter af en Slags, som tun er altfor al
inindelige i pavelige Stridsslrifter, maa vi ialle Gud for
og fatte Msod af denne Kendsgerning, at den roinersle Kirle
er ved at hjælpe de fattigste af det italiensie Fglk til at
faa Evangelierne i deres eget Tungemsaal til saa billig en
Bei-IX
Dei britisie Bibelselstab haaber altsaa paa, at selv
oin dette nye Foretagende fra Romerlirlens Side maatte
være feemtommet sotn et Modtræl mod de »evangelisle«
Befiecebelser —- og deti maa vel ogsaa baade Oprindelsen
og Begrundelsen ligge — saa lau Evangelierne ilte und
lade at tale Evangeliets Sag.
Og det samtne tør vi. vel ogsaa mene vg: hande
N. Dalhoff i »Kr- Dbl.«
s-—--.-O.--—
Et Jubilæum
Dr. Bernardo —- enhver Londoner sendet den Mand,
oq Nat-net er kendt over hele den civilisetede Berden for
det storartede Barmhjertighedsarbejde, der knnstter sig til
Nat-net og udgaak fra ,,Bernatbo Hjem«mene«, der for
Fort Tid siden fejrede deres 25 Aaks Jubilæum. Et saare
efort og velsignelscsrigt Arbejde hat denne Mund faaei
Naade til at udføte blandt London-s — ja shele Englands
—- fattigc og forspmte Born i. de svundne Aar, og et
lille Jndblit i Omfanget af hans Gerning og hans Ar
bejdsmaade vil være af almindelig Interesse.
Til Medarbejdere ihar han en hel lille Hær af erfarne
,,Opdagere« i London og rundt i Pro«vinsbyerne, der sta
dig befoger Kasernerne, Logishusene og »Silummene« for
at spge efter forssmte og forladte Born, der saa awbringes
i Dotiorens forslellige Optagelseshjem, hvor Drengene op
læres i et eller andet nyttigt Haandværl og Pigerne i has
ligt Arbejde for saaledes at blioe til gode Medlemmer as
Samsundei.
Doktoren begyndste sit Arbejde i en ussel Hytte midt
i Londons elendigfte Fattigtvarter; nu oves Gerningen iI
101 forslellige Bornehjem og 11 Llllissionsstationer. J«
Fjor tog Hjemmene mod over 14,000 Born, hvoraf 314
rar under 5 Aar gamle, og i de svunsdne Aar er over
45,000 ,,Born« udgaaede fra Hjemmene, dygtiggjorte til
at tunne tage Livets Kamp op. (
Med den canndiste Regering shar Doktoren trusset den
Ordning, at naar hans Drenge og Piger har naaet en«
fasadan Usdivi.tling, at de lan arbeide sig selsv frem, sendet
hnn dem til Canada. Jalt er der fendt 12,945 Drenge og
Piger over, og Statistilen u·dviser, at over 98 pCL er det
gaaet godt i. den nye Berden. De fleste af dem bliver
Haandvacrtere eller Agerbrugere, men der findes heller ilke
et ringe Antal Læger, Præster, Jurister og Journalsister
iblandt dem. Da Prinsen og Prinsessen asf Wales var
Paa deres Reise rundt til Englands Gold-nich holdtes et
Sted Veltomsttalen af en Mand, der som Dreng var ud
gaaet fra ,,Bernardo Hjeinmene«. Nu var han Medlem
af Koloniens Senat. Fra saadanne taknemlige »tidli.gere
forladte og forsømte Born« modtager Hjemmene aarlig
Gaver til et Belele af henved ttwe Tusinde Kronen Og
til hele Gerningen, der thoiler Paa frivillige Gaver, mod
tager Doktoren shenved tre Millioner Kroner om Amei
Fra forst a«f tcenite Dr. Bernard ikle Paa at blive
Filantrop. Men niedens han endnu var en ganske ung
Lage, begyndte han en Aftensiole for Born i et af Lon
don-J fattigste Konkterer. Oa en Aften, da Undervis
ningen var forbi, var der en lille, pjaltet og forkommen
Fyr, der nødig vilde ,,ud i den lolde Nat,« men hellere
oilde blive og ligge ved Doltorens Kakkeloom
«Nej, min Dreng,« soarede Doktoren, ,,det er paa
Tide, at du stal hjem. Hvor boer du?«
»Bor ingen Steder,« lsd Svaret. Og Drengen for
Ealte saa, at der oar mange andre Drenge og Piger for
Jden ham, sont heller ilte »boede nogen Steder«. Saa gik
Doktoren ud med ham, og Jimmy Jervis var ilte sen
til at udpege de Trappeaange, Kæl"dere, Baggaarde og Gy
Iet, hoor hans ulyttelige Kamtnerater tilbragte Ratten.
Den Nat mistede Lageftanden en af sine lovende
Dsiscipla for Bernardo blev klar over, at her var et Ar
bejde for ham: at spge at redde de fortabte Statler. Og
denne Gerning har han siden trofast viet alle sine Krcefter
nnder megen Modftand og mange Hindringer. At han
ligefrem man lobe smaa Born fra Mødre for at fri
dem fra at vokse op i fordærvelige Omgivelser, er ret al
mindeligt. Men det got en fyg om Hiertet at høre om
Vegioenheder som denne, der siete for ikte lang Tid siden:
Et lille Barn blev optaget paa et -a·f H"jemtnene, men
siønt det sit god Føde sog tærlig Pasning, var det ganste
ligegyldigt overfor alle Forsøg paa at more og opmuntre
det, brod sig intet om alt det Leg-ewi, man gav det. Og
Aar-sagen hertil vifte sig at vcere den, at Barnet var blind
—- fordi dets Moder en Dag, da hun kom beruset hjem,
havde boret en starp Naal gennem Papillen i begge Bar
nets Øjnr. MadsTthomsen
i »Kr. Dbl-«
——-..-.--——
For HuS og Hiern.
Opbevatinq af Fragt.
Heft- og Sommerfcugt opbevares bebst udbredt paa
Bulv eller paa Hylder i et køligt og luftigt Rum. Hol
Derne helles med Avisspapir. Fta Tid til anden ser man
nøje efter, om enkelte Frugter siulde begynde at raadne, og
ijerner da disse. Bliver Luften fugtig i Rummet, kan
Detie afhjælpes ved at sætte en Staat med nogen iør Pot
sfke derind. Denne optagcr Fugtigheden. Naar den bliver
flydende, sæites den over Jlbeu; Band-et fordamper, og
Potasten kan benuites paany. Opbsevaringsstedet maa
ikte vcete nannt, mcn heller ilke knldt, saa Frugien fryser.
Bebsi c: .:i, om det ligger over eller ved Siden af Køkke
net eller ct andet opvarmet Vækelse. Frossen Fragt kan
til en- visj Grad atter blive god, naar den lcrgges i iskoldt
Wurm
Bcdst opbevarer man Vinterfrugt ved at indvikle hver
enkelt i Silkepapik og nedlcegge dem i Tø«-«-d:r med wri»
hvidt Sand. Æbler, sdier holder scg, kan megset godi bestrit
ies mod Frost, naak de nedlægaes i Tøndcr med Avner
mellem Æblelagenr. Hur man derimod et passende varmt
Rum, behøver man kun at vitle Frugten ind i Avispapir
og lægge dem paa Hiylder eller i Tønsder. Æblerne for
dærves leitete, naat de berører hverandrr.
—--.-0.--—
· Ovetalt, hvor Hierielivet i os «faar Lov at vaagne
og uvfolde sig i sine Dybder, lsliver det en Johannes, sont
baner Vej for Vorsherrr. J. C. prtr u P.
II· si- Is·
Kristendommen e et Lio og ilte en ny Besickfiigelfe
ved Siden af de andre, sont ville berøve os Tiden til den. .
. . . Der horcr slet ilte mere Tid iil for at komme til Him
melen end for at gaa til Helvede. J. C- H o st r u p.
Il- Ik II·
Religionen gør os til Gab-s Bism, Kunsten til hans
tsalnemmeligse Vennek. E. W a g n c r.
si· Il- Il
Al fand Gudssfrygt bestaar deri, at Du i Dsin Fcerd
mod Mennesiene lægger det for Dagens, som Du spler for»
Gub. D.G.Monrad.
«- « is
»Bei et mig, som gør alt,« siger Herren, ,,og Du
stal iniet gpre uden at give mig Lov til at gsre alt for
Dig.« J. C. Hostrup.
Yvor Yanskcmc isÄmctikq finde-X
(Fortfat) ;
—
lDanitfsdtc i de Forenede Stank-, fordelte i Countiet.
Oklahoma 226.
Meget spredtr.
Oregon 1663.
Baker CVUMP 47 Lincoln Coanty 14
Benton » .... 5 Linn » » . . P
Clqckamas « . . . . 59 Malhenk » . . · · 11
Clatsop » .... 148
Columbia » .. . . 40 Marien , . . . . G
Mokrow . . . s
Coos 60 « «
Crook : 2 Multnoma » . . . . Its
Eurry » 30 Von « « · · W
Douglu » 20 Sherman ,, . . . . 18
Gilliam « 7 Tillamook ,, . . . ., II
Gram » 25 Umaran ,, . . . . 54
Hat-Um » 6 Union ,, .... 40
Jackspn » 20 Wallvwa » . . . . O
ose ine ,, 5 »
stampalzh » » Lvasco » . . . . 76
Washington » . . . . 104
Lake » . . .. Whecler ,, . . . . 4
c-:
O
Lane » Yam Htll ,, 144
Pennsylvania 2531.
Alleghencn Co· 124 Lockawanna Co. R
Beaver ,, .... 21 lsuzemc » .... 01
Cambria » .· .. 78 McKean ,, .·.. 55
CAWW » -«- 23 Montgomery » .. 47
Chestec » · — - . 24 Phnaoclpyia ,, .... M
Clcarfield » LI Potter ,, . . . . 21
Cralvford » 225 Venongo » . . . . 29
Delaware » 57 Warten » . . . . 425
Elk « . . . . 42 Weilcrmorelano . . . . 36
Erie » . .. MS Nogle forcdte.
Rhode Island 268.
Providence (City) . 109 De ovrige spredte.
South Carolina 55.
Alle ipredte.
South Dakota 5038.
Armstrong Conntn . . .. Hnlchinion County 13
Aurora » .·.. 74 Hyde ,, .. .. R
Beodlc » . . . . 08 Jeranld ,, . . . . s
Bonhomme » . . .. 36 Kingsbury » . . .. M
Brookings » . . .. 269
Lake » 38
Brown » .... 6l Lawrence « ... . 156
Brute » 41 Lincoln ,, IN
Bussalo « 14 Lynian ,, . 33
Butte » . . . . 42 McCook ,, 1
4
lsampisell » . 8
McBherson ,, 4
Charlcs Mix » . . . . 55 Marihall ,, 55
lslatt » . . . . 43 Meade » . . . . 29
Cle » EBI Miner » .. » 87
Codington » .... 70 Minnehaha ,, . . . . 180
Cllstck » . . . . 1·)
Moody » . · . . 221
Tavifon » .·.. 49 Pennington ,, 32
Toy » 74 Poltkk ,, 32
Denkl » . . . . 51 Roberts ,, . . . . 157
Douglas » .... 11 Sanborn ,, 14
Edmunds ,, .... 16
Spink » . . . . 98
Fall Niver ,, . . . . 22 Stanley ,, . . . . 15
Fau’t ,, ..» 26 Sully ,, . . .. 15
Grant » .... 49 Turner » · . . . 911
Gregory » .... 1 Union ,, . . . . 152
Oamlin » . . . . 120
Walworlh » . . . . U
Hand » .. . . ZI Yankton ,, .... 410 -
Hanion » .. .. 52 CheyenneRiverReserosnonlal l s
Hughes » 33 Rosebud Reiervatton (a) I
Tennescc 117.
Texas- 1089.
Beka CVUUW 63 Harris Couniy
sc
Bofque ., . . . . 22 Jessekspn » 33
Brazotia ,, .... 42 MkLeman 32
Dullos » 39 Travis » 75
MARTka » - - · - 92 Whakion ,, . . . . 122
. . Williamfon ,, ... . sc
Glllesplc » - - « - 31 De øvrige spkedtr.
Utah 9132.
Beaver Jounty . . . . 23 Rkch Comm, W Z
Boxelder » ..» 770
Cache » . . . . Uns Salt Lake » . . . . 1191
Carl-on ,, . . . . 96 Sau Juan » . . . 9
Tavis » « . · 31 Sau Pete » . . .. 1836
Sevier » . . .. 864
Einem » . . . · 251
Gaifieid ,, . . . . 87 Summit » . . . . 104
Gcanc » . . . . 5 Toocic » . . . . 62
Jron » . . . . 24 Uinia ,, . . .. 32
Inah » .... 264 Utah » . . . H« U
Kane » . . .. 12 « Waiairh: ,, ..«Y" 38
Mitiakd ,, 178 . Washington » .... i so
Morgan » . . .. 37 Wayne » . . .. 40
Pi lite » . . . . 58 Weber » ... . sls
Vermont 225. -
Venningion Co. . . . . 21 Washington Co. . . .. U
Essex « . . · . 116
Ruthianv » 20 Enkiltc fptedie.
Virginia 128.
Washington 3626
Adams Counth Lewid Couniy . . . . U
Afotin ,, ... 2 Lincoln ,, . . . .
ishehalig ,, 60
Chetan ,, .... 17 MADE »
Clallam » . . . . 46 Oktmvgan » .
Pacific ,, . . . .
Clatke » . . . . 65 Pietce » . .
Columbia ,, . . . . 23 Sau Juan » » «
Cowlitz ,, . . . . 42 ·
Touglas ,, . . . · 44 SkCAU - · - · s
Feny » « « » « « Stamania ,,
Snohvmiih » . . .
Franilin » . . . . Spvkune » . . . .
Garfielv » . . . . 14 Stevens « . . . .
Island ,, . . . . 6
Jesserson ,, . . . . 44 WUMVU » · · - ·
sing « 1045 WAIIUCIUM »
Walla Ball-,
Kiifap » « . 71 Whatcvm ,- ...
« as Ihitmaa « ..«
« Mititas
L Klstiitai « . . . . 58 Yakima
- « D - .« ( .
l -.-s--d-0:«s4-s-«’« «- «... -....-.·--. ... .
