f ff «
,,Danskeren,
Hei hclvugenttig Nyhedsi og Op175
T ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
- -’-««-·«.E s d LEWM -.
Matt-Miska nouskx
Dieb«-, Abr.
»Wen« aWcr sper Tit-III pq
: Zkouw
Its pr. satgang I De Formel-e Stater
sp , Il.50; til Udlappet 82 .00. 1
M Ists-Les iIorfkud Vektilling, Be ;
Galluzz Adresseforandriag og alt ander
F angsaenbe Bladet adresseres:
?
e
QWSHLUTH. PUBL. HOUSE,
· - Maik, Nebr.
«Dsnjhr«kn« ledes indtil videre as Past.
« ? s. M. Aadekien iotn Direktioaens
sonnt-nd
Alle Indfendellcr —- Afhavdlinger. kor«
tere Artiklek og Korrespondancer sendes
til Past·I.M· Andersem Nr l, steue,
- South Dakota
Rybeder sent-es direkte til »Danskeren«,
. Dr. D., Plan-, Nebr.
Zateked at the Post Otkiec at Bleir. Neh .
II second-klin- mutter.
Adtektisins Rates made known upon
noküicsttnw
,,Danskcren«
jliver senkt tilSubskribentek, indtil ud
tryktelig Opsigelse modtages as Udgiverne
vq alGæld er betalt, iOverensstemmclie
f med De Formede Staters Post!ove.
J Raak Læsekne heut-endet sig til Falk, der
Mkterer i Blut-eh enten for at ksbehos
sdem eller for at iaa cplygninger om det
wettet-ede, bedes de altid omtale, at de san
soektisjememet i dette Blas. Der vil vckce
Eil genfiloig Nyttr.
Bibelforklating.
Jesus som hiertckender.
(Joh. Evang. 2, W- 25.)
PII det a.1førte Zted hos Zahl
ser vi, at da Jesus ved Begyntelseri
af sm profetiste Gerning Var i Jerus
salem ved Paaskefesten, ,,var Der man
ge, der troede paa hom, sordi be saa
" hans Tegn, som han ajorde.« Men
. saa søjes der til, at «Je,fus selv be
troede sig ilke til dem, fordi han tend
te alle og havde itte Behan, at nagen
siulbe vidne om et Menneske, da han
vipste selv, hvad der var i et Meutre
Yste.«
Hsvotdan er det at forstaa, at Je
sus ikke vilde betro sig til dem, der
ztroede paa kam? vil maaste mangen
:«en spstgr. Thi det kan jo itte ncegtes,
,at det lyder lidt besynderligt i For
« hold til den Mande, som der efte ta
- les om Tro og Bantro paa, og om tro
ende og vantvo Mennester« Naar der
« saa stal svares Paa dette, saa gcelder
l. bet her som ved al Bibelforklaring, at
man stal se ester, hvad der liggser i sel
«« ve Teksten, og hvis saa et Striststed
. eller et Afsnit ikte lan blive fuldt for
tlaret ud af dets eget Jndhol-d, saa
maa der fes ester, hsoasd der kan opnaas
« ved at tage andre Striftsteder med i
Betragtning. Dct er jo bette man me
ner med den Benacvnelse, at ,,Biblen
stal sorllare sig selv«. Og hvad nu
de foreliaaende Sttisststeder angaar,
da tan man not sige, at de kunne for
klare sig selv, rg til samme Tid kan
det ogsaa siges, at andre Siedet i
,Skriften kunne hjcelre til at tafte Lys
· over hine Ord.
Det ligger jo i Sagens Natur, at
dei maa have været noget vrangt ved
H de Mennesters Tro, om hvem der her
er Tale, sidsen Jesus itke vilde eller
stunde betro sig til dem; thi hakt vilde
sxjo uetop have Menneskene til at blive
,·—trknde, og stlgelig vilde han ogsaa
ssbekro sig til alle dein, der birkelig blev
troende. Ftelserens Stilling over for
; de her saafkalbte troende er altsaa 1 og
« M Itz« ttMrsekkellgt Levis sor, at det
« : stdd ikle rigtig til med deres aandelige
Stabe. Men foruden deiteumiddek
bete Beviö er der ogsaa naget i Tel
Hex der kan bevtse ellser vicdsne om, at
Idee hoc disse Merinestet var unget,
Yzsz M mcatte bringe Herren til at holde
· Jg part Afstand fra dem Der siaar,
sitt be »in-ehe paa Jesus, sordi de saa
»Ja-II Agn, som han Hierbe« Denne
Mittag vidner sm, hvor overfladist
II fideligt betet Begreb M Fresse
Ists spar. Heut var for dem en- stor
- terms-ges ca Mist Heldedc de
« og sit en Slags Tro paa dam.
»Ist-« de have me iter pas hanc sites
»Den Iwisniuz svm W Johan- «
« km gis-et Fecht, war has nd
; »S- det SUU Lam« sont bek
Wes-zi- essen 29 sei
W
ft
UUXMMMUVIVKU
, :-1wntsmmow
MADE-M
kommen over sde Mennester, eller man
tan sige, at »der var gaact le i dem'«,
et Udttsyh sotn Streu Kiertegaard et
Sieb hat beugt, men det var ilte den
Jld, som den heilig Aand tcendee.
Og saadan tan det jo voeie met saa
mangezs Jld. Der tan vceee megen
falst og paataget Vettelse rg
Aandelisghed. Og man seh-ver itte
her at trinke paa de gale Svcetwete,
sont itte lende anden Saliggsrelses
Orden end den, de selv lave. Wien
vg Vildfarelfen lan ligge megset net
mere veds J enhver religisst bevceget
Tid lommer der altid Vanstud frem.
OF svil man lcegge Marke til, hvoe de
meke oversladisie Menncster er henne
med deees religiese Begejstting, saa vil
man se, at det, de hcenge sig i va leve
af, det er ilke Sattdhed til Salighed.
Dei et tvcertimod nvget,1:er er i Slægt
mev det, der var oppe hos Foltct i
Jerusalem, med den Forstel at vor
Tids Mennesler i Regelen lunne lade
sig rive med ai noget meget mindre,
end let var ai vcere Bis-one til Hee
rens Undergerninger. Man tan s.
Els. tcenle paa det Afauderä
fom saakaldte Modcprcetelanter
oste er Genftand for, oa hvorved
mangen en Ordets Fortvnder blivek
fuldstcendig ødelagtx thi let er lang:
fra alle Pracbikanter, der tunne tcale
scrloren Ros og Smiaek. Blandt de
cngelsitalende Kirlefolt herovre spiller
jo Medeptcediten en stor Rolle og vol
der vist ogsaa megen Ulytte red ati
lave Modettistendom. Men vi andre
have vist heller itle altid været faas
fri for de Kunstee, som snsleligt lande.
vere. Afdsde Bistop Kiertegaard hattl
i et as sine Strifter, hvilte nu uktonpl
me i Samling, slaaet paa hvillen
Forstel det gol, om man taler mere
til sit Folt om ,,Stanvinavisme og
Holger Dansie end om Betlehem oa
Golgata.« Nu, enhvee Tina tan jo
vcere aod til sit Brug, men negkes tan
det vist itte, at der hat været talt tem
melig meget om de aamle Helte eg ern
store Syner og for lin om den tots
fæilede Frelser og om Omvendelse til
Gub. Og Folgen er bleven, at hvor
saadant hat vcetet Stil ca Mode, der
have de vittelig belvmrede Sjcele
maattet ssge andensieds hen for at fca
ones cannelig: Trang tilfredsstillet
Og de, ver have turmet lade sig nsje
med stsnne Betragtninaer, naae Disse
have haft et teisteliatAnittcg, de stern
vise ogsaa ofte en Slags Mistende"1.
der itte ladet til at væte dyhere eller
mete alvetlig end den Tro eg From
vheb, der var over Follct i Jerusalem
Saa naat alt er hett, san biiver det
not ved det, sein ten engelsle Pieris
Rhle et Sieb hat udtalt.0t ist ei- let-U
at ptcevile det gamle enfoldize Evan
gelium, »fordi«, som han figu, «det
et det eneste, ver bar sormaaet at
tmlte Verdeu cp as Dyndet.«
Men lan Bettagtningen og Fern-i
sdtingen over Herrens Undetgernisast
og anden Stotdaad bog itle halte tin
Betybning med Hensyn til et Meinte
sles Kaldelse og Drasaelse til Gub?
Jo, naar disse Ting blot sag Lov til
at vere, hvad be ville og stulle vere:
det soebieendende, og itle totnmet til
at staa som Macht« noget, det des
vcerte gør for saa mange. Angaaende
teile Fee-hold faa vi et tydeligt Fin
aerreq, naar vi læse videte efter det
lille Nishit IInn ber behandles. BE
mode ka Fortællingen om Nitokemus
(Joh. 3-). Og veb det Otd ,.nte:1«,
som indleder denne Fortcelling, bkiret
der en vis Forhindelse mellem denne
cg vott Assnit. Det tan viere, at jet
anken Gang strivergxxet Stytle om
Nilodemus, hvor jeg saa tan fortlate
Sagen nennen Her saar jeg nu
nsjes med en Beinen-bring, og det ste
da verme. Jesus vilde itte betw fig.
til dem, der W en vii Tto vak- hom,
»An-« der var eet Mennesle, nemlig
Nil-, som than vilde betto sig til, sisnt
denne var lang-i sta at me tkoende.
Men der var noget ved Rit—, sont itte
hat vætet hos de andre. han var
ogsaä en.as dem, der havde været Bib
netil Heraus Agn. han sitzen
,,Jngen lau gen de Tegm som du ger,
uden Gud et med ham«. Wen diise
,,Tegn« hat-de see ham vcetet ,,et
Zisc- til en epig Bevcegelse«, saa at han
ved Natietid steh pp for at finde Jesus
sg saa ialt need dam. Og vers-n kunde .
Jesus betro sig til ham ved at under- ·
vise ham om Besen til Liv og Selig
hed. J. P. 4
AW ee det et teente paa, at vit
stossw- lsm It am sg lieu-, en
W Its-W M Ord, der-er
W til statt- Iingi l
seh-»F ;- —. » Ists-UT- nr,a·d. l
Egen og Vejklmnen
Sau tydelig see jeg endnu den lille,
lade Ssmandshytte ved«Sttan«den, med
Sie-v i Bnggrundem der staanede for
Rhedvesivindem fom om dens Feine-w
pet var: »in-l bsje sig, men ikke give
spi«
Man saa den fotpitng men fejge Cg
illdlanten give-Les for sin Neste. Den
tun-de godi beuge ««hu"ndtede Aar sor
seld at vvtse sig ti Fod hsi.
Men hvad gjotde det! Undvcetesi
Nei, del lunde den illr.
Den syldie sin Plads og spaliede
Bindens Magi, der som en Dcenwn
hylede med hele den stoke Slov der
inde bag ded. Og sejgete og sejgete
blev den med Aarene, saa den selv i
de værste Sturme mere og mete todte
Lysten iil at bsje as.
Ved Foraatsiite at se den i hele
scn Ptagt — nogle faa forrevne Blade
— siemme sig mod Binden med al sin
orergidne Lcelnst, var et Sdn, der tun
de sorbløsse mangen en dejtbidt Sp
wand.
»Blei« lun«, strittede den mod Stor
menx »Na-s tun mod mia, jeg sendet
bsaade din Styx-le og din Svaghedx
men de smaa des-sinke, ug de boje slani
le, dem sial jeg lune for —- de stal have
san mean Frev, som de lan sorlange
rcc en Stormdejrsdeg —- blces lan!
»— — —- Hdad scger du? Vil du
pille Blndene as mig c: eft«:-k et? —- —
Dei er ogsaa nogel at snakle orn —- de
fan sortev::: Blade, som gaak til Es
feraatei alligevel —- -— —- Fot hvett
Blad jeg mister bøjer jeg mig mindre.
Vlies kun, men de smaa og de stote
slanke derixidc de sial lunes.«
Aa, den velsignede Eg, som var saa
lrcget, at der ncepve san-dies en Tom
me lige Gten paa den- — Ret en Eg
sot smaa Demge, let ai llyve op i —
nem at lomme iil Topp-en paa —- og
saa var man alligevel paa Højden, hvor
Krybet sind neden under.
Mcn du staat der endnu? Ja, dei
gst du vislncl: for jeg hat set dem fel
te den stote Slov ·derinde, men du og
dine lig—: var ille cngang vcerd at hag
ge —- tnen til Lebelie for de andre
nnplantede smaa derinde lunde J
blive staaende.
Du et vistnol aller-de Vedstetnodek
nu, og del lau godt vere, at du blipee
Qldemoder ——— og hvad kan du saa
forlange mete?
—- — —- Sullek du og talee otn de
gamle Dage, sont kommen hvot Gten
eitee Gren visner, madnee og saldetz
lil Jord, saa du lonnnet til at staq
som en nsgen Siub nden Læevnr. —
Ser du da ille de smaa ved din IodT
Gisv Tit-, gamle, som ille er tigtig
gammeh saa længe du talet om de
gamle Dage. Der blivee Rand soe Hilf.
— —- — beend! Taler du sm, qt
det et saa tungi at lernte paa, at de
smaa detnede aldrig stal blive andei
end Krat, der dannet Lade-Ue
Lad du vor Dem om det, gamle.
Selv om Ide! er Bedslemodetsvtget, ee
det dog bedst at lasse dem paa dam, og
saa holde dig til Bedstemodetglædetne;
de varmer saa godt oni ei gammelt,
fotvent Sünd.
-. -. -.
-- s- q
Det Var en stille Sommer Sondcg
Eftertniddaq. Jeg sad i den Elle Hutte
med tre Stue:, hvoraf de to havde
Lergulve.
Aassetedelen terhenne vaa re Var
rne Glgder brummede faa jævnt med
rclig Qvettegenhed, fom om Den vijde
sige: »Ist et mig, J ventek Wal« Af
cg til havde ten end cgsaa fom andre
Keledckgge Rand til at gcsre fig uvmen
ved at toge over ellek true Ined at vcklte
cg spilde hel: sit rige Jndhold. Da
tvm der Fast i gamle Mutter. Som
en spttenaarig Pige sprang hun assted
rg ketkde paa denå Unodet med nan
fom haand og med en Fort-when fom
lang Øvelse ncesten havde gjort til den
anden Natur.
Fest-tine en gammel Ssult med hvide
Haar, fad for Port-enden Et kunt,
varmt Smil sttpg than bort med Hann
den, naar Mutter sit Hastvæti. han
ymtede noget om, at det dog vistnot
tilsidst wilde ende galt enten for Mut- »
ter eller »den sorte«. — — »Gid det
da man gaa nd over »den sorte«,
Mutter, for dig — — — for dig —
—— —- nej, jeg vi.l ille sige mete-« — —- «
,,Aa, Faitet, du siulde elleks ikte ’
xive Øgenavne til gode Bennek, for —
MS jeg itle havde en gad Kop Kasse
il at faa lidt Banne og Liv i dig am
Ungema- saa ved jeg vittelig ikte,
tvad feg stulde geibe til!«
»Re! san, Mutter, tet sue-. Det er
pig, der hokdt en gammel Gnadbasse
lar af mangt et Skcet og holder ham i
Lide den Dag i Dag! Und-e mig paa,
oni det nu ogsaa ian lsnne sig for dig,«
sie-g med en Understttm as lun Bat-me
hen mod hende, der nu ,,tlared:« Kas
sen.
— Jinens"dette gik for sig, sad feg
ved Find-net, saa nd i Studen, saa
sden lille, gamle Eg og holdt as den.
Bi drai Kassen. Gik nden for i den
stille, sommerlige Lust syldt met-Blum
sierduft og Fuglesang. Seid Gtgen
var med i Korei.
Men hvad var det, der peb og gav
Mislyv i alt denke Den gamtk Sp
inanid saa op og sagde: ,,Bi faat snatt
andet Beit, for Vejrshanen blivee saa
urolig. Den ssler saadani for vi. an
dre, sor den er hsjeke oppe.«
Jeg saa op, nien ,,hsfere appe« sor
slod jeg tnasp, for Hsjden her var megei
lad. Men sandt var det alligevel, at
Vejrhanen sølie Vintens blasfende
Past, stsnt der naesten ingen Vind var.
Ude paa Ser irusedes Vandet hist
og her. De slappe Sejl begvndte at
syldes as Vrisen.
»Ja,« fortsaiie den gamle »Bei spr
ste en Somand ser efter, naak han
iommer nd af Deren, er Vejriianen
Dei er, som man itte søler sia rigtig
med, for man ded, hvorsra Binden dick
ser. Og det viser altid Vejrbanen —
den dreier fig for det mindste Pust««
»Forreften kan Mennester ogsaa
somrnetider tjene som Vejrbaner Vi
havde en Matros, gamle Jakob. Naar
bei rev i hans hsjre Lieg, vidste di alle,
at di vilde saa sur Østenvind. Naar
han stod Hatten otn i Ratten for at
leite paa den surede Bande-, saa tunde
di godt forderede os paa sei-I Nordvesi
Kuling. Raar der torn en vis Mistg
hed oder Follene i det bele, saa ven
tede vi tvalm sydlig Beise.
»Men ogsaa paa andre Omraader
lan Mennesier være Vejrha::er. Du
tan vel din Bibelhisiorie endnuZ Hu
ster du Pilatus? Han var i. Binden,
og Binden var Foliets Straal Han
drejeoe trcds hans egen Oderbwisning
eg ihvor mepei end Mutter sagte at
stive ham af. For hart var en Befr
hane. Paa harn tunde man den Dag
godt se hvoksra Binden blæste, selv oni
man hverten harte eller saa andet. —
»Jeg vil itie sige noget orn Peter,
for han dar ellets en Kerneiarh men
inde i npperste Præstens Gaard bøjede
han alligevel as, og det for en pjaltei
Piges Slyld. Hvad lignede det? Men
det var ogsaa imod hans bedre eller
nnere Natur og dersor bled han svtkri
led as det og Herren hjalp dam. —
»Don følte tun altsor gadi, ai Befr
bane var det sidste as alt, han duede
til. Det gjordealt for ondt — herinde
sorstaar du. — Nei, saa heller stil
op mod Binden, om den var not saa
bidende, og saa shave Hiertet i Fred.«
»Den garnle stoppede sin lille SI
mandspide og fortsatieå »Vi sejlede
en Gang paa Best Kysten as Afrika.
Var feinten Mand om Bord, og jeg
var Kaptajn Vi levede paa haloe
Raiioner as Band, og Kosten var saa
soni saa. Jeg iunde have anlsbet en
Hann, men det sintede og saa var det
ogsaa i den verste Febettid paa Ky
sten, saa jeg lod scette alle Seil til, og
as Sted bar det.
»Mandstabet saa iiie just mildt til
mig for detie; men det gii dog og jeg
tænite: »Du iniber dig not-i«gennein«.
-—— Men saa shavde vi en Mulat oin
Bord —-- ved du hvad en Mulat er
for noget? Dei er et Blandinas-Men
neste. Han er hockte-n sort eller hvid
—- og dog beggc Dele. Han lianer
Instit-riet selv paa den ilareste Dag.
,,Naar alt gii godt, saa var han
overfcr mig et underligt trybende Bee
sen. Men sna en Morgen ved denne
Tid sitnnede jeg at den slantne Mulat -
hast-de saaet Siivelse i- Ryggen og var
bleven helt try. Saa vidste jeg, hoad s
Motten var sinaet —— hoorsra Binden !
blcestei Mandsiabet var mer end mis- T
seen-jet, for de holde Nationen De l
par mer Mytteri. l
»Nu, jeg sit dei tlarei. Men saa- i
danne Beithaner er der alle Vegne seli- 1
iooe lille Forening her paa Siedet
foe gamle Spsoli.« l
»An haften detinde viser del ogsaa (
dinmetider hvotsta Bin-den bleeser,« j,
istede jeg ind, »men dersor er hun del,
ingen — — —- —« t
»Mir-hattet« saldt han statpt ind —- I!
nin gamle enVejrsnnet —- -— hat hsrt i
set med — jo vist er hun en Vejrbane ?
— inen as den Singt, der gaar lige i
f
i
nod Binden —- og hobe- insig tisl Bin
sen, om dei saa piber pin Øeene paa
n, og de sidste Seil paa Studen die-»l«
et i Mutter-. san en Bett-baue — c
usw« it
»Er du ssdt her paa Egnen««t s
purgie jeg estee en Pavsr. H
»Ja, og jeg er dsbt sg kvnsimetei i
den gamle Kirke der hennr. Blau-di
alle -de Kicklet jeg san detude syneä
jeg bedst om denne. —- Jeg hustet vor
gamle Præst, s— han er dsds for længe
stden "og tiggek degmdetssyd for wie
Xen. Don sag-de til mig paa min Kon
sitmationsdcig: »Das nu paa, Alle
Lat5, at- idu ekle findet paa et ville
gemme Ug for we heite, for det nen
ter dig alsdkig en Smule, for hang
Ojne fslgee dig alle Begne. Men
tteenger »du til en Damit-, naars du,
et ved at synke, san taub paa hom,
for than kan dkage dig ap selv crf det
dybeste Dyb.«
En Taate pipsede i den gamles Ofe.
Den gamle Kitte, den gamle Ptæsi.
Bottich der stulde ud i Verden, Ol
dingen, der var kommen tdlbage der-T
fra. Dei var for meget paa en GangJ
Nu blæste det en fkisi Notdvest Ku-J
ling. Siibene vuggede sig med fyldteH
Sejl som Maager der ude. VejrhaL
nen havde nu taget sin bestemte Stil
ling, som om den akdrig vilde dteje
sig mete- Den gamle Eg havde ogsaa
taget Stilling: — elastisi, wett, ret
tende sig op efter hvett Vindstød, sum
om den var den pure Ungdmn selv.
K r. A n I e r.
,,Sauta Cletus-L
Navnet Santa Claus lende alle, on
da ille mindsl alle Born, saa for saa
vin er der inaen Grund til at opsrislc
,,Santa Clerus-" Minde. Men jeg har
oasaa en andcn Grund, hvorfor jeg
vil omtalse ham for »Dansteren«s Ler
sete, hvis da Bladet vil lade det se
Dagens Lys. Og den Grund, jeg hat
sor at omtale den Incerkelige »Santa
Claus«, det er den store Mission, som
dette Spsgelse udøver, da navnlig i
den velsignede Juiletid. Og saa er der
ogsaa noget, der kan taldes Anledning
til, at jeg melder mig med en Smule
Betragtning over Her. Claus, og det
er, at han trues Ined Dsdem og dette
er nu ingen sigurlig Talemaade, men
er at forstaa bogstaveligt. Som eet»
Vatsel i den Retning skal jeg ans-re;
en Udtalelse fra det engelsie KirlebladY
,,the Lutheran«. !
»Hvis ille alle Mærlet slaa sejl, saa;
vil Staten New Jersey saa den Ære.
at rrdne og ivcertscette den forste af-;
gerende Krigsssrelse imod ,,Santa;
Claus.« Den udovende (e1ecutive)’
Komite for denne Stats Sondagsstw
lesooening hat undersogt Sagen (om
»Santa Clauö«) og har indbetettet,
at i de fleste ossentliggjorte Program
mes blivet »Santa Claus« stillet paa
lige Fod med Bat-net Jesus. Og Ko
miteen sorbereder sig paa at fremlag
ge en stark Protest imod at benytte
saadanne Programms-, og den haaber,
at den vil blive tilstemt paa den neestez
»State Convention«. Men Komi.teens
fokudspkttek vog, at des vil btivk kejstl
en Storm, ester som mange SIndagsU
llolelærere er meget hengivne til »San
la Claus« Taabeligheder og synes at
mene, at det et mere vigtigt, at Bor
nene saa daarlig Morskab, end at Je
sudarnet blioer Eret cg tilbedet. Men.
»Santa Gans-« slal drides ud as
Herrens Hus ligesom Vetselekerne paa
Kriin Tid. J Kirer skal der tun
ocrre Plads for Verdens Frelser««
Denne Opsattelse og Udtalelse ers
sorstret paa engelsl-luthersk Grund,k
men somme andre Folt er as samme
Mening· For en Tid siden lassle jeg
cn Udtalelse as en engelst Methodistq
oræst, der lod saaledes: »Mon det itle;
snart lan komme dettil, at vi tunnef
knes om at praedile Kot-Steg lcrusade);
cmod det soeargelfge Simsan som di
ppsore i vore Ritter, idet vi opstille del
sroldagtige Spsgelse »Santa Claus«
Ied dort Juletrte og sen-te de stattels
Born om Monden med den lumpne
Fabel, at det er ham, der bringet Ju
egaverne, medens vi ellers Aar-et eundt
vlorteelle baade Born og volsne Fall,
ct des er vor herre, der gider os alle
Ting.«
Med disse. og andre lignende Udta-·
elser sor Øje tunde man vel vencke,·
It »hois ille alle Tegn slaa feil«, som
The Lutheran« bewertet-,- saa vil.s
,Santa Claud« ille saa saa seedeligtx
leresterz som han plejee at have detl
Ren nu sial man jo se, om de, der sste
set steckte Ord, have saa meget Ben i
Lesen og saa meget Mod i BrysteD at
e tot keempe Lampen ud; hviö Me,
a saa blivee des tun blind Alam,
om saa meqet ee blevet, sordi Lederne
ade leihet -·l SIle eller W deejet
m i en anden Gabe. Der er noget i,
dad en Mund hat sagt, at lige sont
Jedet »Maetyr« egenelig betyder et 1
Iidne, og lite. just en, der maa lade
stt Liv, at saasledez ntaa enhvek, der
kenn-er sor en Sag, betragte sig selv
som »Motive« fot Sagen, nemltg, at
han sattet hele sit Liv og alle sine
Ktcstet tnd paa at sske Sagen og
Katnpen til-Ende Der synges jo
om faste Mond og stærle Kotndet«,
qg.det er da ogsaa altid den Slags
der tiltkcenges. Saa det gælder tun
am, at man that-denn og itte dlot syn
ger one dem eftet en Sangbog, thi- ved
det stdste ster ingen heltegerninger.
Y-- Men da nu ,,Santa Claus« er
kommen paa Tale, vg det entwa t de
stoke Kittesamsund; og da der nu vaa
en Maade stal stemmes over, otn ban
stal leve eller do: saa synes jeg, at vi
Smaasolk ogsaa burde give en lille
Lyd ska os, og da jeg oste hat tankt,
om itle andre vi-lde sige detes Menina
om den Claus, saa vil jeg nu siae et
Pat Ord om hatn vg hans Besen ver
Kspunsster i Julen..
Forst vil jeg da ncevne dette, a: det
er sørst herovre, at vi er bleven betend
te med, at der stulde Være en saadan
»Santa Claus« til. For os txiaa ban
altsaa staa svm »en Ameritaner«, läge
meget hvor lidt eller lsvor meaet der er
i de Historicr om hans Optomft. sth
nu er dct saaledeg desværte med mange,
at de have en sarli.3 Tilbojeliahed til,
ilte alene at salde paa Kna, men ogsaa
at liaae vaa Maven for alt, lwav der
er cller lan taldes Amerilanst. For
mange chorer det til et Fremstkivt at
stamme sta ved sit eaet og at esterave
andre. Oa dette lan vel have fm Grund
dels i Uvidenhed og dels i en dum
Vigtighed Thi- nu angaaende en Ju«
lesest, et Minke om Frelserens FødseL
da er det netop saalede3, at de saa
kalde resormerte Kirtesanifund vide
itte, shsvad de stulle gste med den. De
scette ikte Pris paa andre Helligdage
end Ssnragen Tet er nu engang et
Princip hos disse Folt, og det faa vi.
jv lade dem have. Men heraf folger,
at de er i Forlegenhed med en Zule
hsjtid Man tan godt stge, at de vite
ilte, enten de stulle le ellet grade over
den, som vi andre sige om et ca andet
os angaaende. Men dette siaes itle
sor at nedsoette saadanneKirlesamsnnd
ellet for at ovetse deres lristelige oa
tirtelige Jver og hvad gvdt, der i det
hele taget er hos dem; men sanvt er
det, at disse Samsund have leeres luf
tige og lese Betragtninger. Oa da de
nn alligedel synes, at de stnlle fejre
Herrens Fsdselsdag —- Fsdselsdaae
spille jo en stor Rolle hekovke — ja
saa saldet det dem itke ind at græde
og heller itle at tage Sagen paa en
medig vg alvorlig Mande. Nej det
stal vcere morsocnt, jo mete Sjov jo
bedrr. Og hettil tan saa ,,Santa
Clans« bruges. Han er jo en merkte
lig Slitlelse Jngen ded, hvav eller
lwetn han et. Man «siger, at det er
itte Jesus eller Stedsortrædee for dam.
Og man et heller itte for at qsre ham
til Fanden, og det ek heller ttte let at
saa ladet ham til et rigtigt Menneste;
tshi der sindes vist ingen, der vilde
synes om at have et saa tosset Udseende
som det, de lade ,,Santa Claus« mode
srem med· Der er saa i.tte andet at
aøte end at tage ham sor en Slags
Trcld eller et andet Spsgelse. Ja saa
movsvmt tan det blive, lwvt Folt itte
have bedre Forstaaelse as en Julefesi.
end at de tunne mene, at de am Gud
vcd at lave det hele til Gøgl vg Gtin
vg at søre deres Born ind i saadan
sjollet Galslab.
Men vl lutherste Kristne —- hvis vi
da er luthersle mere end af Navn —
vi er jo itte vplcette den Vef, at vO
slulle spille Komedie med vor Julefest.
Vi have to et helt andet »Program«.
Tet lyder jo paa noget som dette:
»Saa gaa vi da saa hierteglad
Med hyrderne tisl Davids Stad,
At se den Jnlegave sten,
Guds egen, elstelige Son«
Og saa Bitnene —- itte Santa
Haus« Bern, men via-selten Bern,
Bien, sont ttte er bleven sochetsede as
de mange sordcervelige Muster-, som
an et saa moderne, og sont Idelcgger
saa mange Statler. Altsaa Born med
et darnligt Sind, de stulde heller itte
Iære saa galt vendt need Denskm til at
hol-de Jul. Det heddet om dem
,,De dtsnnne saa ssdt om Athle
bem
Og et det end forblommet,
De dsrstntne dog sandt am Barnets
hie-U
, Seen laa t wabnnmmets«
»Man naat man saa teenter paa al
sen Lattet og al den Stei, den Santa
Tlans tan sremtalde, saa er det ilte
