LErede Motten Jbsen! De er en!
Fremsiridismand. menet De,og De an-?
jager, at det gamle dansie Sptog er»
eller vil snakt vckke dodsdømt het i
Amerika, og at det sagtens heller ikke
er stort værd at holde paa. Hertil
vil jeg sige: De man jo have nogeI
bedre, og Last saa endelig det daarlige
over Bord. Ellers havde jeg not Lyft
at spornt-: Er det virlelig sandt, at
dettc Lands Sprog ti.!taler Dem mete,
end dct gamle Dansie? Thi jeg kan
itke tro, at De er saa overfladifk at
mene, at De er grundiat hjemme i
Landes-J- Zprcg het, som en voler E
miakant eftcr en hel Menneskealder her
i Bank-et dog først hat beginndt saa
nogenlunde tarveligt at kigae ind i.
Jeg anser Dem nemlig, efter alt at
dømme, for en Jndvandrer, og bog
forekommer De mig ille at shsrc til den
Stags, hvoraf her, dksværte, sindes
rigtig mange, der ikke engang hat leert
sderes eget S«ptog, cg om hvem man
altfaa tan sige: »so mindre, man har,
desto lettere tan det t-abes.« Og bog,
ærede Mr.Jbsen, —- pas paa! lær
nu alligevel endelig det ny Sptog
godt, forend det gamle blivet ubruge
ligt for Dem.
Det forstaar sig selv, at man foler
sig delvis fremmed i sit nye Hiern,
indtil man saa nogenlunde bliver
hjemme i Sproget; men nu alle os,
sont aldrig bliver fuldt forttolige med
det — oshuer Modersmaalet bebst; thi
»du alene i Mund og Bog kan vcekke
et Folt af Dvale«; det alene er »spdt
iLyst vg stdi iNId, ssdt i Liv og sødt
i Ded, ssdt i Estermælet'«.
Jeg fotstaar, mener jeg, i nagen
Maade, at vi siylder Amerika meget,
ogfaa rigtig meget, for den Ve1-villie,
hvormed dette vort nh Hiem modtog
os, og det var og er jo Mc mer end
billigt, at svi oftet os for vott ny
Hjemland som gode Bsorgeke, hvem det
ligget paa Hierte at væke l«ovtro, loyale
og dhgtige Statsborgere — ogfaa lo
yale overfot Landets Sptog og Stil
le; men bog siger jeg — tnld mig kun
en Tiaare ——: Jeg tatker Gud for Dan
matt og mit danste Sprog, og jeg
ftammek mig aldrig ved eller soulag
jer gar-Ue Danmark.
»J Danmark er jeg født, der lkar jeg
hietnme,
Der har jeg Rod, dcrfra min Verden
aaar·
Du ranste Sprog, du er min Mo
deks Stemme;
Sna spot, velsignet du mit Hierte
naar.«
Nei, ærere Mr. been, jeg hnr ondi
ved at tro, at III tan mene, at jeg
ille slnlde holde min Moder-J Sptdg
i Ære, dq mener De det, da lan jeg
forsitre Tem, at jeg er aldeleg nødt
dertilx aldtig lan et andet Sprog sau
ledes tiltale mig som mit Modus-:
maal· Lad daste, at Grundtdig hat
Rel, nnar ban synger: »Langt lwiei
re, ædlere, finere Sprog flal findes paa
fremmedes Junge« -— hdad jeg iødrigt
i. Parenthes vil betko Dem, ni jeg
nceker lige iaa stækk Tvivl om, som
Grundtdig fittett felv gjorde — saa
elster jeg dog mit sModersmaalz thi
det et Hieriespkoget; ,,lun los et al
stemmed Tale«, og »det stnelter dog
met, end de fremmedes flaar", ogfaa
i mit Hinte, selv om jeg itte er saa
vel hjemme deri, fom jeg burde vere.
Jeg, og mange med mig, blev masasie
nol i den Henfeende behandlet lidt sied
nwderligt der hjemme; men ttods dette
elstee vi dort Moderömaah og var dort
Hjem end fattigi — desto mere irren
zget det til vor Omhu og Vsatme; thi
»Dein hat baaret es pas sine Arme
Og os fostret med modeelig Tro.«
Trot De ille, erede M1.Jbsen, at
baade De og ,,!hende", der lætle dem
dei, hat fslt den tenefte, inderligste
Gliede, da De sotn lille Born fskste
Gang fotstod noget asf Detes Modus
maal og ptsvede paa at sige det ef
tet? Naak De tenker tilbage, saa
langt Detes hulommelfe miter, vil
De vist intet Steds sinde faa glcedelig
en Lyd og saa leer en Reit; vg- tænl
saa paa de fenere Dage, da hun leer
-te Dem at tende Deres Gud og Fiel
fer, hans Kætlighed og Himmelenss
vSalighed til alle dem, som vil værel
hcns lydige Born i Troen, ellet naac
hendes Otd lsd saa lærligt advarendc
Min egen Dreng, den samme Gub, fom
elskek Dig, han fluer Dig ved Dag sdm
ved Nat; lyd shans Ord, og Du slal
viere lylleli«g« De lovede sitlett ille
sandt, med Barmfindets En-foldighed,
at De JTHZ fslge hendes Stemme3 deT
gjorde jeg i hvett Fald, og that vi tit
ille fulgt den, desvcette, saa hat den
filtert fulgt os og hvistet til os: det
var ille Beim jeg ledte Dig paa.
Ja, jeg maa sige nnd Sangeretu
«-Mine Længsler til Hjemmet mig
trage,
Hos niin Moder jeg fer ingen Fejl.«
»Heute-«- Cmil aøk mia modig og
kcel,
Hkndes Nat-n saar mit Blod til at
banke;
Oder-alt, for min SiceL for min.
Tasike
Staat de laste, de lnlliae Irrt-U
Oa var mit Hiem faa end fattigt
« jeg taller Gut-, der gav mig et
Hjem med leere Minder, og saa fpøri
act jcg iacn, cerede Mr. Jbsem Var
del ille vor Moder-Z opdragende Kast
lighedssprog, der fulate os i Livet oa
næst Gud cg hans Otd cg Naade gior:
de os til, hvad vi er? Detsom vi
lan blive enige «hekotn, faa tænlek jeg
heller i.lle, at De, fotn maasie er en
yngre Mand, vil vcere saa nimmt-hier
tig mod os, der staat Aldevdontmen saa
ncer, at De vil fotlsange, at vi slulde
tilstdesætte og derved ringeagte det
Sprog, Herren gav es i Eie. Vi la-.1,
saamcend, væte fattige not i Forvejen,
og vi ejer — mennestelig talt —- intet
lig det.
Ja, undslyld mig, ækede Mr. Jbsen,
De er jo Ungdommens Talstnand,
og dette lan jo ogsaa være en flsn Op
gave; men jeg synes ille, det stulde
være paa Belostnisng af os gamle ved
at opfokdre til at laste vort Spros,
vote Scedet og Stille i Forglemmel
sens Han. Onkel Sam er jo deöuden
virlelig en elsielig gammel Onlel, der
i.lle hat det mindste imod, at vi elfler
vortModekstnaaL tvcrrtimod et det
’sillett en stot Fotnøjelse for ham at
horc, at »Familien« lan tnere end et
Spring, og ivi tager ille feil, naar vi
siger, at han hat aalzen Sans for alt
godt. og et af den Mening, at de bedfte
Kristne og de mest oplyste Fell udgør
ogsaa de bedste Borg-etc i Lan«cet.
Hdis vi Dansle derfor har faaet noget
for oS ejendommeligt af godt i Arv
ca Eje —- i· vor Msaade at vceke paa, i
dort Liv at lede, i vort Sproa, i vor
Fortnndelse af Gurts Ord, i vor Tres
opfattelse —— nein-L fom er os til
Gavn i Livet ca til Frelse i Døden, var
det faa ille bedft af alt at give vor
Eftetslceat netop det i Eie?
De ftkiver i Teres sidite Artilel
,,.f,)vad nytter det«, at det vift alt for
meget er de celdte Jndvandrere, der
blandet fig i Diskussionen. Det
fotelommet mig, at de oqsaa et de meft
beretiiaede destil. De unae lan not
være tjente endda: de hat jo rig An
ledning til at leere to Sprog, og det
maa da altid vcere bedte end et.
De glcedet Dem over, at John Latr-i
sen i St. Francisco shar oversat de«
acde lutherfte Psalmer. Saadan O
versættelfe maa ganste vist glcede en
hver, fokudsat at Ovekfættelsen er god,H
faa at Jndholdet i dybere Forftand
lommer til sin Ret. J modfat Fald
mener jeg, det er vcerte end intet.»
Heri flal jeg flet ille sorspge at væte
Dommekz thi jeg mangler Forudscet
ningerne der-Tor; men jeg et vis paa,
at meget af den Slags blisver forfej
let, fovdi Overfætteren fom oftest
mangler lige aandelig og hiertelig For
ftaaelse as begge Sptog; maaste han
tillige manglet sproglig Fotmsans eller
endog Euere til at bsje sin egen Sjcel
fuldfteendigt ind i Foriattetens Funke-i
gang· Dei er jo ille Asviöatttller, hvoH
man lan nsjes med en Ovetscttelshl
der lan være saadan tilncekmeliesvis
eigtig. !
Og saa FarveL erede Mr Jviem »
Jeg strivek sjældeni ellet aldtig og stal
itke mere fokspge mig angaaende denne
Sag Mi.ne Junker er meget faitige,
og jeg lan have uditytt mig fortett.
Men et tror jeg: Vi et mange, som!
elsket dort sSprog, vore Siedet og
Stille, fordi bei er vor Arv og votij
Eje, der er bleven et med os og vi med
dei, og naae vi misiek dei, mistet vi
os fett-, og det var dog dei varste af
alt. Vor Ungdom Insiek vi alt godiJ
intet er for godt til den of det, som vir-]
selig duer til nogetx inen sprst og sidsti
snster vi den, at den maa blive en
bedke Slcegt end vi til at cere Gub«
ved at gøre hans Villie og iil at æte
den Moder, der »har lagt sin Saed i
Smaabørnenes Barm, som.sial bære
det ædleite Fr-«, cere og ihckdre fm
Msoders Sprcg.
Niels J. Petersen. l
W
, Drucfaft komm »Vin«.
Af Distriktslæge A u g. T hie r r y
i ,,K1«.Tbl.« of M. Jan
J O.dtiden saa del som nn kendte
man forskellige Slags Vin, men :en
Gang fdm nu kundc de dog delcg i to
Underafdelinger, berufenrse og irre-lie
rusende Vin. J Bibelen cg andre
ganile Strifter toll-es den forste gis-Je
tar, d— v. s. fød eller aæret Saft, ikvcrss
imodi den feist ndpreizsede Druesnft,
faaiedeg som f. Eig. Pk,araonerne — —
efier ten tndeliae Befkrirelse 1. Mos.
sm, 1«—-—---111 « nød den, der ikie Var
berufende, scrdi den endnu ikle dar
gaaet i Ohrring, «d. d. s. ikke var for
dre-tret Da derfdr itke indedoldt Alte-isol,
ialdted Tirofh. Ai Dei ogiaa var den
:1e, vor ffrelfer nnd og drak ined sine
Apostle ved den hellige Nadvers Jnd
sti.itelse, fremgaar uimodsigeligt af
mange baake indre pg ydre Kriterier.
For det førsie Navnet, som i og for
fig er tilstrcekteligt, da Tirosh aldria
bruges oin ges-ret, berufende Drit, saa
lidt som Udtrytket ,,Vintreeets Musik«
som Herren vesd den Lejlighed udtryts
selig bruger, for at betegne, at det er
et Natur- og iike noget som hekftKunft
produtt eller Blansding af forstellige
Ting, sokn Mennester har fremstillet el
ler ladet, men tun det, som Gud selv,
hans hiinrnelste Fader, havde stabt i
og gennem sin Stabninsg, VintrceeL
For det andet var dei jo Paafielammet
paa »de ufyrede Brsds Hsjtist ra
Jøderne itte aad eller drak noget spi
ret eller gæret, at Herren aasd med A
Postlene, faa det er allerede af den
Grund udelukkei, at der ved den Lei
lighed tan svcere Tale om nsogen som
helft gceret Drik (2. Mos. 12, 19; 153,
7 etc.). Hvad er da rimeligere, ensd at
vi atter vender tilbage til det, fmn
Herren ser brugte, og ligeledes beuge-r
ugceret, udpresset Druesaft, Tirosh el
«ler ,,Vintræets Fragt« til den hellige
lNadver? Ja, hvor inar vi den fra?
hører jeg mange fpørge. Jeg er faa
heldig at kunne oplnfe berom eller
retiere erindre hero!n, da det har stan
et at lcese bl. a. i ,,Kristeligt Dagblckd«
allerede viftnvk for et Aar-J Tid feren,
netnlig at J- F. Nielsen, Slaaelfeqasde
14, Knbenhavn Ø., sial have brnnt Ine
get ftore Ofre for at fkasse den ublandc
de og nackter-e Drnefaft hertil da nu
feelger den iil en Prig eint-sent fin den
alinindelkqe saainldte ,,Vin«, der, scm
bekendi er fabkilereke Ziixristprcdukjer
af wann-: forskelline Tin-; med Til ;
fastnina af mere eller mindre ---- i?
Realen mindre s— Mcenkrder af gam,
altsaa altoholholdiq, d. v. f. kerufente
DruesafL Men fligt nød, bød on
beugte vor Frelfer iite. Ja, Ins-J for-:
tommer ket unægtelig fom en Proser
nation, en Blagfeini. at tro cller tcente,
nt Guds tellige Sen skulde ljave ind
ladt scg her«paa, da hans heilige Ord
asdvater saa indtrcengenide derimod,
og det baade i den gamle og den nye
Paqsts Tib. For Pladfens Skyld lan
tun gern-sie faa Siedet ansprezz men
Beviserne findes jo i. den hellige Strift
i Tusindtal. F. Eis.: Vin er en Spot
ter, sfcert Drit en Larmerz og hock,
som dritter meget deraf, bliver itke
vis sOrsdspn 20,1).
Gwds Ord viser ber, hvorledes Vi
ncn spottet og bedrager dein, der nysder
den« Han tror, den gør ham grdt,
medens den iværtimcd ndelcegaer og
undergraver harn sogs sprer sharn i time
lig cg evig Form-belie, aldeles forn dens
Onhavsmand, »den garnle Slange«,
ssorn er Satan og Djævelem gsr det.
,,Ve tem, som staat aarle op am
Morgen-en og stger cftev steekt Drit,
sont swder langt nd paa Aftenen og
glcder af V«in!« (Efaj. 5, 11). Guid
udtaler her sen Jordan-helfe sit Ve,
oder dem, som spoer efter start Drit,
forwden den Elendighed, som Spu
den fysist speer med sig.
«Thi en Dranker og en Fraadfer
stal blive fattig« (Ordspr- 28, 1).
Sanktlhuden heraf behsver ingen nar
mere Paavisning. herrerö Otd gaar
hver Dag, vi iever. i frygtelig Op
fykdelse lige for vore Øjnr.
»Hm) hat At? hvo hat Be? hvo bar
Trcettere hvo hat Saat uden Stel?
hvo hat rIde ØjneI De, fom sidsde
lange ved Vinerel de, fom gaa insd paa
at prøve den starke DriW (Ordspr.
23, 29—80). Og faa siukde vor og
Berdens Frselser veere gaaet ind paa
at prøve den! AND-rig! aidkig i Eos-g
hed har vor Frelser drukkei stark Drik
eller blot gaaet ind paa at prøve dei,
fein hans og vor Fader advarer saa
stcerkt imscd Umuligt, albeles og ab
solut umuligt! Dei viksde og runde
Jesus, »der altid gsjovde Faderens Vil
li.e«, ja, fhvifri Mad og Dritte det var at
gøee Fasderens Villie, atdrig gere. Og
se«v Vm han Var not faa Vis paa, ct
det ilte tnnde stade ham sein, viltde ban
dep-· aldrizi aøre det for ,,fin schael
Brcdsch Styld.«' Han,son1 tendiet
Nenn-: fterieo og Deres Esoaabcd saa ci dti
ca didste , lyder gerne ca let de be !
nntter eilyvert Paasknd til at tilfresdg
itstle sla te syndtiste Libenitabet I
l
Atti. i get, de r volc er al de« ine Eisen
Pia-Led, tunde Vor weiser aldria tiarcy
csn allermindite D Il, faa tnnde ljaxit
i te n: ed Sandlyzsz lsc De saat: »in-nie!
LWerttns Hierfte koni: ner Da l:)i r stet in i
tet i 1niii«, csi vi. ded, at tian Var Sand it
lxeden felv, ca at »der aldrig t) ev fn«. J
des Zvia i hansz Nn;.sd«.
»Ur dem, sont er baldige til at drittes
Vin. oa Jvtitikie Niesz til at blendet
stcrit Brit « 1
,,Ve dem, sont siaer oin det Onde, atl
det er godt, Da oIn det Erde, at det ers
Ds It» ,soni aør Morte til Lyg Da Lyo
til Motte, sont gør l»ilt:rt til f»«dt ciil
sødt til bitter.«
,,Ve dem, som er rise i deres exine
Øjne og forstandiige i deres eg.«.e Tan
ter.«
Se, hvad Gud kiennem Efajas siger
til M«ennei·t:ne, eg sliat stnlde vor Fre!
see have haft det allermirisdste med at
Mie? Svar selv, men beteent dig rel
paa Sparet
.Ja, vi tun-de blire ved at anføre den
ere Advarsel alvorligcre end den anden
fra Guds eget Ovd, men vil stutte den
gsamte Pagts Advarslser med den vise
Salosmons Ord: »Se itte til Vsinen
hvor den er rød, hvor ten perler i« Bre
aeket; glat gaar den nied; men tilsidst
ital sden bide fom en Silange og ftitte
som en Basilist.«
Vor Heere og Frelser ten-die fuldt
vel de gatnle Strifters Ord, ja, Han
jrg Djævelen fra fig nie-d Ordene:
»Der staat strevet«, og ftuslde Han fer
handlet jin-ed dem? Sligt er ganfte
cg aldeles utcenteligtl
Man msaa tun undrc fig over, at
Mennestcr, ja, endcg trcewdc Menncs
ster, vorer at lade haant om Herreng
Akoatgler og insdsladek sia paa ,,at Pres
re den steckte Drit«, csg itte rødnier ved
at fremtomme med Den tarvelige, ja i
trcende JJtennesters Mund ynstcliqe
llncftyl«dnina, at de not stal dritte mesd
Utaadex ttii det liar alle Drantere sagt,
Ja te beanndte, ca Inan red, hvor det
enden ja, for tun alt for maniieg Ved
knirrtitende tari alle se den spraeliae En
de, som det taaer ntcd risse Maade ;
l»- dne; oa dct Faktnm tan «n.i: n entke,
at ret er fra N iidelxolczdriterneg,i
at Diutt ntultencg rekr utteres sin
txsil noam sie-e at det tun rar i den
kiamle Paatg Tib, der tates saa alone-l
liat mcd at dritte »staer Drit«, saa
taaer »d: asanfte fejl. Abram-lerne i
den nne Pagt er, om muligt, endnu
alvnrlikiiere, i Orerensftemmelfe nie-d
Jsesn Ord, at ,,Han itte er kommen fcrz
at oplofe Loven oa Proieterne; jea er«
itke tonnnen at epløfe, men at ful·d
temme«, atter i Overensftenimelfe meds
hansp er »J have hart, at det er
sagt til de Gam!e -—— inen jeg fiaer
csder«, og saa fuldtommer han« altid denl
gamle Lev, red at ftcerpe den i det um
teligc, maa man fige, ved at hccve den
op i en uensdelig htøjere State, cg ende
lig »«fuldtommer« han den, ved selv at
folge denne ftcerpede Lon. Og san
stnlde Han have druttet stcert Drit?
Urimseligheden, Umuliaheden heraf er
Untidsdelbart indlysende for Eichen-,
der hat btot noget af Krisfti Aand J
den gsanrle Pagt tagcs der ncerrnest;
Henfyn til den entelte, Mennestet sele
i den nye ogsaa til andre, til deni
.,svage Bei-du« efter den Atttuismens
Aan'd, som kam-mer til Orde i den, f.
Ekö.: »Bei er gosdt itte at rede Kød
eller at dritte Bin eller iat gøre anget,
som stsder din Bruder-, forarger eller
eng-sur hom« (Rom. 14, 21), og end
videre: ,,derfor, om Muth foraoger min
Bruder, vil jeg aldrig rede st (eller
dritte Vin), at jeg ikte stal fvrarge min
Vroder«. Os« alvorligere end det si
ges f. Ets. i 1. Kor. 6, 10: »ej heller
Tyve, ej heller Gerrige, ej heller Dran-;
tere, rj Stendegwstey ej vaere stulleT
arve Guds Rige«, og Gast. 5, 21: »A-l
vi.n«d, Mord Druttenstab, Fraadferi vg
deslige, om hvilte jeg »forud siger eder,
tigesom jeg og ist hat sagt, at de, ssom
gsre fanden-t, stulle ittc arre Guds Ri
ae« — tan det vel itte godt stges2
Noget allvorligere, ja noget fees-»
deligere end Uideluttelse fra Guds RI
ge, san itte gsi·ves, ja end itte tænteå
eg sat det blivee Frandserens og Dran
terens Lod -— om de itte omvender
sig sog tommer til Gusd formedelst Je
sus Kriftus — kan eftek netop den
nye Paat Ord itte betvivles eller —
bortfortl«ares.
Ja, Paulus stri·vet, at de Troende
ssal ,,Jntet have at staffe« mesd sau
dannc ——— »eller en Dranter eller en
Roder« — ja,« de »sta! end ikke æde
med dem«. Jo, Guds Orid er llarti
not, men «de·suagtet ladet saa mangel
Menmsker, som ·de i.kke for-staat det.
Det tan Vel tun verre, fokdi de itle vi«l
se og forstaa til deres egcn og an
dres Frclse7 Lob os takke Gud for
hans gode Gover, deriblanbt ogfaa
»Vintra!et5 Frugt«; men laer os ifksse
misbruge den, Ved at ladse den fortwir
Ve ved sat gaa i Gcering. Lad Al
koholen ige:: blive det. som dsen før
bar været, en Medi.s:in,· som liqe saa
lidt mac! misbruges som anden Medi
cin. J ket ihele »Ist-er os bruge Li
vet som de, der ikke misbruqer det«,
og al Erfaring henviser os til.
————«-O-.
Dusvcvsia — Livets Banemand. Burdock
Bittens helbreder burtigt, varigt. Regu
lercr og sttJrker Maven
Hund en Prövcflastc ai«
Swamp-Root udrcttede.«
For at bevisc, thd Streitaxt-Noch den fortrinligc Note-, Levers og
Blärc-Mcdicin, vil udrcttc for D em , kan enhver Läfcr af dem-e
Avis faa en Prövcftafkc sendt frit pr. Post.
Blandf de mange bewirkte underspgte Hekbkedellet
ved SwampiRost talkr ogfaa de, di vsfentliggjøk, til
Fort-et for vpre Las-sen : deuue Ugo, i de hojeste Touer
iFavøk as de vkdundcvligc, helbredendc Ejendvmmes
lighedcr i denne store Arzte-, Levers og Blum Medicin.
OW. H. N. Winken-, 117 bigh Rock St» Wut-.
MaHi., sit-werden 2dcn November 1901: »Im-· omtrent
lsMaaneoer fidkn hnvde jcg et moget alvorhgtSygs
tkomsanfam Des var-sog i trc Umr, og da 1cg ende
ltg var ifmnb m at korxodc mln Sen »Im-de ieg endnu
Ikudlpoldexige Suchtet ! Nygch · 21 Band lignede
til Tibergnssc og jcg kunbe tun lade lidt ad Gang-tu og
nich ftoke Sinn-ler- Mnt fyfifke Ttlstand var faalech,
at jeg havde lagen Kraft-r og var holt udmnttcr. ts
Me Inst-, Its-tue Wus- vsk III-Instanz wen jeg
e v vor ttler may at de net-m var Anrsagi muc Sog
dom. Mut Sonn-, Urs. C· E. Lttttcficw iLynm rau
dede mia tilgt iorspae Dr. Kiljnevs SIoaInucRoot. Je
anstafskdthng en Fla te oglmden tke Tuge- § orlo
bcovndte zc »in-Imme- Dindrmkp ch sit en nyk lasse
og sandt, a 1cq efter Bruxkcn af sann-Je var fuldftce1:
dtg hellstes-et- Mine Kræf er vendte Fubage og i Tag
erzcaiaa sank-jun no casinbr. Mm Livsfnlliqq cr
Tanz-essen og jeq crl evcegelfc en stor Des as Tcdea,
Ha W man brngc wegen Enerqisor at komme omtrincg.
Lin Helbredelsc ex herfot blod saa meget more meet i
tg og overokdentlcg mfkedsstillende for roth
MU» KIN
Ort-. V« R. Ruhe-ten
Den niilde og overordcntlige Virlning of Ti- Flilmchs Swanip-Ro-pt, den verdenss
hemmte Nyrcs og Blærc Medicin, masrlcs hiictigt. Ton staat hliicit for nne vidundcrlige
Hclbredelser af de Most haatdnakkcdc Tilfæloe. » «
Svagc og uiunde Nyrer er Skyld i mere Sygdom og slcre Libeljey end nagen anden
Engl-any og yvrg de dersor, gjcmiem Forsommelfe cller as andre Grunde, faar Lov at for
biivc usuude, er male gesamtes- en slnlm fdlqr. ·
Vi fcr ofte en Ven, en Slccglning, eller en Beheudt tilfyneladende fund og frisc. men
iLøbct af san Tage haicr vi, til vor Sorg, om del-es alvorlige Spgbom ellcr pludfelige
Ded, foraarsagct af den dødbiingende Form af NyrcsygdonkJIrightK Sygdom.
Virkningen af SwampiRoot Pröveflastem
»Ja jea licwde hort, at man lunde laa en Proveflasle al Swamvslllool feil pr. Polt, llrev jeg til De. Kli
mek ele- Ca., Buigliamlon, N. Y» eltcr en Proveflasle, der tralö blev titseiidt nu . Weg blev laa beha elig over
mllet elter Brunett afPrøvellalfen, al 1cg iciidle Bad til volljelel og l»en )el Fordan Jeg at beugt
SwampiRoot re elmcesflgtl nagen Tid og an fee del sont et uovertkuflet ibdcl for uviclsoni Lever. Tab etpr
petit ogdalminde tgyuokdcn iFordojellesorganernr. Jeg not-. at nun Sygdom var foraarsaget as intmegen
Stillesi denlmin sei-erkling. Je can anbelale del paa
del bedlle ior alle Henn- og dyn- paaheber. eg pleiek 4335 West
ellets llle at anbelale no en Medium men l tte Til· Hzgh Sk· .
lalde lau jeg ille»slge pttneget lom Moll for, hvad
Summa-Rom hat gxort for nng Springst-w Obiz Ist- Fepr. 1901.
Hvis De er fva eller »in-let daarligt«, begynd da at lage Dr. Kilnier’s Swamvstllaot,
d n vidunderlige Dpdagelie for faa snart Dekes Nyrek er fande, vil ve hjælpe alle de andre
Lreaner til Siinvhed. En Prsve vll ovekbsvile enhver.
De lan faa en Proveflafle af del-e Middei. Spamv Rout, iendl absolut frit ve. Post,
o saa en Bog. der fvrllarer alt angaaenve SwampiRoot og indeholder mange of de Tu
iii der og alter as Breve need Vidnesvyrd fra Mcend oq KvindeF som slylder deres got-e
Fu lbred. i Virteliahskusn Livet til dc store. hellikedenbe Eiendommelighedek i SwamoiRoot.
Naak Te striver til Dr Kilmer G Co» Vinglianilom N Y» me da siik r paa at bemerke
at De has-« lceft delte liberale Tilbud i »Dansl.ren«, Blum Nebr.
Hvis De allen-de er ov «kbevift am, at Stumm-Rost er, hvad De lich-very da kan De
lobe den kegulære ZU Cimt og en Dollar Storrelfe as Flafler i Apothelet hvokfomhelst.
v eqaa ingeis Feil«aqelse, men hqu Navnet Swamp Rom, Dr. Kiliner’s Swamp Rout, og
Adresieiu Biiigbamtoiy N. Y» paa hver Flusse.
»- Pianocr
vg Okglck.
Kun giv mig Anleds
ningtil atgivccplnsss
ningemngaaendesxsri
ser og Betalinggiml
kam-, og man skat fin
de,at ingen har tcdre
Betingelsetattjlblw.
Oplys nqar De stn
ver hvad De Inner,
Piano ellet Orgel.
Carl Monat-Ind
Mlnnespulis Mk su:
- »- - cismpsny.
Exy 606 Nkcullet Ave-sup
, ·.,«,» :
' - Mlnns:«o-)l(. Msnss
Alter-Malerin
oq andre mtnstmalerier, faafom Vortrættey Montferr
jamt Laiidfkabc- vg Maritiesskcner o. f. v. udspn
smnkt og billigt ! Bedfte og fittrste importereve Form
(’1’ulse Colorky oq pkeputcssl cmnsus brnnktkoh
Britillinqer modtages pas TrgninqerttlAlterrasmnn
Hv. H.JF.NsEN,
61 North XII-tin st..C()11-1cil Eli-»s- In.
Zoom 407-4()8 1Iksal Estute Ulric.
W. in Trarbotn og Mandatle St» Ghin-am Jll.
Bedst for .....
—Jnclvoldene.
Hvis Te ikkts bar en rmklmasssig fund Affihing hvu
Tag. er Te itm cllrr vjl blive det. Huld Mut-en i
Orden oq vasr rast. Oeftithirkrndc Midlcr cller giftige
Viktor rr Carlige Den tritt-ste, lchste Maadc at holde
System« rent vaa n at lage
cANDY
OATHARTIO
spis dem ligesom candy.
Vehaqclige, virisontme. fmager aodt og gar qodt.
Svækkec ikkc og soraqnager im Smerter ellcr Qualm-.
10 « 05150 US pr. ch Striv efter fri Pksoefoks
imiinq og en lillc Bvq om Sande Adresse
sTISleuNG Rom-Sink- co»
Chicugo rller New Takt-.
Hold Blodet rent.
I
i
,
F
OPOXOOOOPOGWOQGNWOOOIROGIOBOPOØOIIIOPOIIINMOOP
ZHYMNAL
and Order of service
furcliurches and Sumlay sch()()ls. XVith Guspcls and
lcpistles for the Church year. Order-s for Ministerial
Acts, Pmyers etc. By authority of the Ev. Luther-an
August-Ema synod and recommended at the annual
confekence of The Danish Evangelical Luther-an cllurch
in America in Racine, Wis» 1902.
Silltcloth .................... ......... ...........»» .50
Leather, waret- graim gilt title ..... ............ .................. .80
Turltey morocc0. gilt cross and title. round coraers, gilt edges . . . 1.7s
l··ine calk. gilt cross and title. found cokners. gilt edges .......... 2.25
Fine calk, cross grein, gilt cross and title, found owner-, gilt edges 2.50
H YM N Ä L «
END ORDER OF sERMlcE
-- WlTH MUSIC ·
cloth 82.00. Lnthek 2.50. Mokocco Z.25. Tukkey mokocco 3.50.
Tal-le of For-Amts
chukch sen-leu- Morning service. Holy connnunion with the Full Mor
ning sen-ice, Huly communion without the Full Mut-hingf service,
Evcning sen-ice, Lituny, llurial ok the Deut, Order of the service ok
the sunday sch()ol.
hymmc I The Church Year. Il. The Christian Life. Ill. Doxologies.
cmspels nnd Epistles for the sundays nnd Festivals of the Church Year-,
together with Orest-m for LIinistorinl Äcts and Putz-(er for Public
imd Privatc devoti0n.
