»Danskeren,« (
et hqlvugentlig Nyhedss og Op175- !
ningsblad for del danste Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNlSII LUTH. PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
.Danikeren« udkommer hver Tit-Ihn og
Frei-g.
Iris pr. Ausgang i De Forenede States
Il.50; til Udlaudet 82.00.
siedet betales iFotfkud. Bestilling, Be
taling, Adresfeforandring og alt ander
angaaende Bladet adkesferez:
ORleH LUTH· PUBL. HOCSEp
Blair, Nebr.
«Danikeken« ledes indtil videre of Past.
I. M. A uderien sum Direktioncns
Form-and
Alle Jndfcndclfer —- Afhavdlinger. km«
tere Artiklek og Korrespondamer iendes
til Past.A.M. Anderer, M. l, Jrene,
South Dakota
Nyhkder sent-es direkte til »Tanilcren«,
Dr. D.. Blum Nebr
Bnteked St the Post Usiiec at Bluin Xeb «
Is secsincl«kl-S main-L
Advektisiuk Rates made known upon
npplicatinm
»Danskcren«
sliver senbt til Subskribcntcr, indtil ud
tkykkelig Lpiigelse modtages af Udgiverne
og al Gceld er betalt, icverensftemmelse
med De Fort-jede Staters Postlove.
Naar Laserne henvender sig tilFolk, der
averteret i Bladct, enten for at lobe lzos
dem eller for at foa Oplysningcr Um dct
avertercde, bedes de altid omtale, at dc fcm
Avettistemenket i dette Blad Det vix var-d
til gensilsig Nyttr.
Dansk I Amerika.
Hvor lænch
Jeg og flete Dansle med mig vil
gerne sige Motten Jbsen »Tal«, fchi
hpn i Nr 4 af ,,Dansieren« hat kegnndt
at sirive Im rette SpstgsmaJL da tct
et meget nødvendig for den luthersle
Kirles Mission her i Amersika, at vor
dansie forenede lutherske Kirle kommer
til nogenlunre at kende le Forli-Ilse,
hvorundek vi lever og arbejder for
Sjæles Frelfe. —
Efter min Mening er Jbsen vel saa
vderliggaaende, men han fremstiller
dog Fotholdet, soc-dont som bet er de
flefte Stedet her iblandt wre Lands
mætw De mange Svar han hat
faaet baute i Nr. 6 sog Nr. 8 af »Dan
skeren er jo ligesaa yderliggaaenve, og
(et Stylte undtagen) i modsat Ret
ning, men de fremstiller væsentsligt
Inhalt-eh swadanj som det burde
vcete iblandt os Dunste i Amerika;
men lwor er det saadant? — Dei er
leitete at siehe om, hvad ver burde
gstes, end at udfste bei-, og selv om
en gvd Billie lsan gøre meget, saa lan
den bog ikke alt. —
Tet dansske Sprog et et meget bedre
Sprog end det engelsle, og ifær sorn
Ki.riesprog er ket mere udtrykgfuidt cg
tydeligstz vi behøver itte der at siifte
om fta det almindelig brugte Ord
,,you« til »thou«, naar vi flal tale til
Vor sGud so. s. v» og for det lille dansie
Otd »falig«, som burke være os alle
saa kceri — og uundvæt«ligt, hat ket
engelsie Ssprog ikle et ret Utryl, da
,,Blesse«d«,f·om bruges iMath. 5. Lan-,
ikke indeholdek det i sig som salig. Til
"lige har vi fo saa mange gode kristelige
Bsgser i del danfke sog tyfle Sprcg
fremfor i det engelske, o. s. v. Temcesi
er jo det· Music Sptng meget letters
at stave, og derfor ogfaa at lcefe og
fast-ach deite ved og mener vgsaa alle
mirs-e Bom, som et fødle Dertillandz
samt andre -dansle, unge tilligemed dem,
og de et vgfaa glade bev, at de tan
teile sog lese to Sprog, ja de er maafle
est-bog stolte af, at de er dansifødte,
i alt Felld Hammer de sig slet ikke ter
ved; men bog taler sde helft Engelsl,
ogsaa indbytdes. Hvorvcm kan del
Me? ligger det i Luften het? »i. Om
Wlfen« maa vel Svatet vere, men
jeg syuez vgsmx ats Ordsproget »er
kudcn Fragt smuget bebst« pasfet ind
hexz the jeg bar erfand at vfje i
We Hof-miet- het, shvvr Foreldtene
seh-M Hat belymret seg- for al osphvlde
Bei Dunste Smg der bar den op
Use-de Ungsbom kalt mest Dunst ind
W, es tillige hat jeg hie-h at Hirn
TZMXY sont mesi elsie og twle
- k- W were est-Ist Enden
P M lett W kaufte Let
- « IW Wut-u Im
danste Sprog er det bedste ogsaa nu,
da de selv hat Bsrn og er fra 25 til
33 Aar gamle, men saaledes er det
ilte for de af mine Born, som tm er fra
14—23 Aar gamle, vg» det er ikte, for
di mirs Hustru og jeg nu ialer mindre
Dunst end for, eller bar gfort os min
dre Umuge nie-d de yngte Bern; vi har
hellere gjort det modsacktr. For de spr
str Bsrn —- var danst Msodersmaalet,
men senere faa svar der flere Sessende
andre trage at iasle med, og sasa blev
Engelst dei almindelige Sprog. Og
det Sprog, fom et Mennesie ialer meft,
bliver dog Hat-ed- og Hiertesproget
for samme Menneskez rg stal deerr det
danste Sprcg opreiholdes iblandt vore
Unge her, saa maa det ille alene leeres
liczefaagodt som dej engelste, men dei
man ogsaa iales ligefaa megei. Til
det forste kan vi Forældre gsre meget,
mcn hrad lan vi« gøre for det sidste?
-— Vi lan jo flyite til Danmark med
Vore Born, men naar vi nu ikie synes
om det, hvad saa? Mine yngre Born,
som jo ogfaa Ihar faaet og fremdeles
faar Religionsunsdervisning i det dan
ske Spross, faar jo faaledes det bedste
af alt, vi kan give dem, i. et Sprog,
som, om det end ilke er ukendt for
dem. dog ilte er det Sptog, de har mest
Øvelse i cg alisaa ilke er der-s Hoved
og Hiertesprog. Er det ret? — Kom
mer oi ikke her til at give Nes Lin no
gen ret, naar han i »Dansieren« Nr. 8
skrirer om riet umulige og uimdgaceli
ge? Naar vi ialeromJndvandringen fra
Danmart som Grund for at det dansie
Sprog sial opretlioldes som vori Kir
iesprcg, saa maa vi iile glemme vcrc
egne opvolfende unge, ejheller dem,
hvis dansie Forældre itke nu brzzder sig
om Hirten- Alle disse, som tildels
tun daatligi eller flet ille ian læse
riet danske S-prcg, deres Anial over
gaar vift mange GangeJndvandrernes.
De stulde cgsaa stets-s. Vi siulde ikle
alene beholde vore unge i Kirien, men
cgsaa drage andre dan-sifsdte unge
med, og lwilkei Sprcg er da bede
Jeg ded, at det dansle Sprog er bcksi
for mig og alle os der er spdie i Tan
mari. og jeg baut-eh at det vil holte
st'g endnu som Kirsesprog i mang-: Aar
i danste Kolouier i« ftptre Byer og paa
Landet, men jeg red cgsaa, at der er
mange Steder, ihelst i smaa Bner rg
gamle danfte Kolvnier, hvnt en Del
Eng-:lst i Kirlen behøves allercde nu,
nemkig i Vibekklasfen og unge Felis
’Mpder, for at ikle vore unge Fclt sta!
gaa bort fra svor Kitte. Osg i manzsk
Tikfcelde trænges der til Undervizning
og Ksonfirmation paa Ensgelst forat faa
unge Fell med, som ellers ikle vilde
komme. J nogle Tilfælde vilde dst
rgscm vcere gvdt, hvor der san holdes
io Gudstjeuesier om SonidsageQ km
Afstengsudfijenesten var paa Engelsl.
Thi den nundgaaelige Orergcmg for
vor-: Efterlommere lo m m e r, rsg
stal den ilie komme paa m faadcn
M«aade, at wte standinaviste Kitte
samfund opretholdes a l e ne af Jud
vawdringen, vg vore Cfiertommere hol
der stg udenfor Kirien eller siuiter sig
iil amerikansie Kiefer, saa mag rort
Samfund fslge med Udviklingen af
Sprcgei her, saa at Overgsangen kzn
sie gradvis og vore Esierivmmer viere
med at nyde Velsigvelfsen as vort Ar
bejde for den danste eo.-luih. Kirle i
Amerika.
Venligst,
M.J. Schultz.
Noglc Vetmgtniugcr
angaaendc Osiervilligljkdsu
i vort Samfund.
J »Danneoirie« tlagedcs for fort
Tid siten over, at Offewillighseoen er
scm tilbogeholdekkde i »Den dansie
Ki.rke«. Jndsenderen bemerkt, two-c
lcces Ossetvilligheden flvrerek i for
sicllige andre Rittefamfund, og vi be
hørsser, siger han, ikte at gaa længere
end til vott Sssterfamfund »Den sor
enede danste luthersie Kitte« og se,
hvad der er ydet ti«l die fotskellige Mis
sioner, Læretlm o. s. v» Ja, det er
jo paa en Masche en Trost for os at
høre, at andre har den Forftaaelfe, at
vi er lidt mere offerkvillige ovetfot
Herens Sag end vor Nabe, men det er
nu en fatkig Trift, fom vi nu iike
faa ganste kan flaa sos til No med.
Nei, jeg twt not, at vi san have Grund
til at sige ligesom ,,Da11mvirie«, at
det er fattigt med Offewilfigheden vg
saa shos os, og tage andre Ernst-in
fund til Etscmpet Og naar man
her- sbetragstet Saqen sra det vitkelige
Standpunth saa san man M Sand
hed stie, at vi staat taugt titbage i
Ossetpisllighod Oig hvwv er Grunde-IT
Er det Fattigdom? Nei, det trok jeg
sitterlig ille- Men jeg trot, der fattes
Interesse iblandt os over-for Sam
funsdssaget, dg« for mange er det bist
en ganste ligegtyldig Sag-. Vi Ved jo,
at Samfundslassen gaat i Unsderbas
lenke hvert Aar. Ja, nu kam vi fo
rigtignsok paa det ncermefte nd af ten
store Geld, fern hvilede paa Sara-fun
ldet. Saaledes set det jo ud for Ofe
blitlet. Men stal vi faa gaa henved et
Pat Tusinde Dvllars i Geld hvett
Aar med Hensyn til Samfundets Is
bende Udgifter, da vil vi om nvgle
Aar komme ned paa samme gaimle
Stabe igen- Dvg haaber jeg, det ilte
vil ste.
Nu med Henfyn til vore Samfunds
bla«de, baalde»Dansleren«, ,,D.L. Kitte
blad« og Ungdvmsbladet, da gaar det
je hvert Aar i Underbalance. Grund-en
liggek natutligvis i, at de bat for faa
Abcnnenter. Ja, paa dette Punkt sat
itcs der ogsaa Samfukldsinteresse. Thi
Hi modsat Fald vilde Samfuntets
»Medlenrmet da ists forlaste Smme
.rets Blatt Men hoor msange Hjem
findet mit ille i Vote Menszshedey
drok vore Blade aldelrs er udelultet,
men derimsco holder man notste og
engclfte Aviser. Kummer man sag
msd den Bemerkst-sing bvotfor de ill:
holder nogen af vort Samfaxds Blade,
faar man i Alminteligsyed det Svar:
Nei, de er for dyre, der er for faa
Nnheder og till7ge ingxn rigtig spren
kcnrse Romaner o. f. v. o. s. v. Dri
ftcr man ssg saa til at sige, ja, men
sag er J da gansle uvidende med
Henfyn til, hsdad der rører sig inten
fct Ssarnfunsrets Gran-sey saa lau tet
sie, at man faar det Svar, at de hat
ikle videre tilovers forSamfundet, eller
d- har itke tort Kendsiab til sli.3e
Sagen og tillige er der mange, der
føler, at de fgar illc de tilbørlige Op-j
lvsninger angaaende Samfundets Udsj
gifter, færlig paa Jndremissionsfeltetl
og det kan jo for saa vidt være sandtl
not, men vt maa troste os med, at1
det ncl bliver bedre i Fremtiden.
Jeg sidder og lommer attet til at
tax-le paa vvre Samfundsbladr. Mvn
ikle der lunde geres noget for at faa
dem noget mere IrdbtedR Arbejder nu
all-: Samfunkets Prcester i drres re-»
lvekttve Menighedek for Bladenes UdJ
bsedelse og Samfundetö Gsrmaal i»
det hel-. taget. Jeg trat det næpre:;
thi deres Arbejde i Menighederne med’
Hensyn hertil vikde stilerlig ilke have
Isaa ganste ring-: en Betydnsngs
! E n L ce g m a n d.
I II O Cl
Ovensftaaende er, sont det giver sigy
lud for, af en Lægmand, af en as dort
ISIMfunlds lebende inteteöfekede Lag
mænd, hvis Navn og Adresse vi hat.
;Det gar godt at erfan, at der er Mænd
Ei voee Mentgheder, seim harSamfunds
;sans, og sont vil noget. Red.
)
»Om Tro og Tvivl«.
I ,;-:,Dniftet n« Nr.9 5for 28 Nov. ·
f. A. findes en Atti-Mel med LverstrisJ
ten:, Om Tro og Tn v1«, fom jeg vilt
qøre til Genstcmd for nogle Betrags-(
ninger Dersom ket ikte var straledesJ
ct cer i denke Artikel omhandledest
Lager as megen Vigtiqhed, ftulde jeg;
itte viere fremtommen med bette. Men«
da jeg itte tnn forftaa de i «tlrti.tlen
fremfcxtteznxtsmaarer, cg ret fom sagt
tlangtfra dreier sig om Emaatinng
ifrernsckttes netenstoaende. Terfom det
hat-te været om Tro og Toivt i at sin
Almindeiighed, der havde været Tale,
da havde Sag-en vceret mere fortlarligs
end den nu synes at være, i alle Til
fælre for mit Vertommende Menj
lForfatteren siaer selv til en Beanndelfe
ubtryttelig, at hvad Guds Menighed
Jalle Dage hat bygget sit Herab om Frec
ife cg Salighed paa, nemlig Irr-sinken
Tdelserh som den enteltes Ejenbont, som!
det den enkelte bygget paa, og hans’
yhjerte sinder Hvile i, at det er ved Tto
Eidenne Betydning, han Inster at dvæie
Altsaa ved dette han talder ,,k,vet sin
)Tw'«. Lad os holde dette fast, thi
sbet er altfaa den frelsende Tro, der
er Tale om efter ovenncevnte Fortla-;
ring. Forfatteren fastsiaar derncest, «
at denne Tro, eller straften til at tro
Ibegynder ille i Dauben, thi- siget han
Idee var for Etsemtpel munge troendej
Joderz ja, endog Mkte Hedninger
kunde tro. Der er bog nu fsrft der-M
at sige om den gasmle Path Falk, at,
Isom vt er det ved Westens Pagt, saa
var de vev Omsteeeetsent Pagt pptagne
It Satnfundet sont den lebende Guts
soll, der ved at se hen tll den wie-ite
»de Falter var retfeerdtggjvete. De
Winger, der et sum-We fom Ets
empler. sit Vidnesbnrd as Jesus om
Tro, thi de toivlede aldeles itte om
hans Almagts Kraft ti! at helbrede
deres Kam, hvilten Tro heller itte blev
bestæmmet. At dette saa ledte dem
ind i Guds Nige, ledte dem til at faa
der-es Sjcele frelfte, siges dog itte nd
trsytteligt, men bliver i.hvert Fatd en
and-n Sag-. «
Dog, det, som jeg ncermest staat
aldeles uforftaaende over for, er den
strats efter af Forfatteren dragne
Slutning angaaende Troen. Hsan fegen
»Nam: Troen er en Evne, som net-ar
ves, saa maa den, sont enhver anden
Evne, tunne svcrttes, men ogsaa op
selsles«. Hvilte Folger mon Konse
slvenserne af en saadan Theoki vilde
jlkaveis Man erindre fremdeles ved hvil
Jlen Betndning af Ordet ,,Tto«, For
Ifatteren selv siger, han vil dvcrlr. Nei,
Troen, den enleltes Tro til Frelse,
tan aldrig verre en Epne, der nedarves
fra det ene snndige Mennesie til det
and-It. Jesus siger i Joh. S, S. »He-ad
som er fsdt as Kødet, er sind's og i
incrfte Vers: »Bist tsør Eder at fødes
paa ny.« J Rom. 8, 7: Kødets
Bands er Fjendstab mod Gild, tbi den
er ilte Guds Lov underdecnig, ei hel
ler tan den verre det-« Eonen til at
raste Guds Lno underdanig bencrateg
alketeskz »den tan itte væte det.« Alt
i21a, hvad, sont er scitt as Kot-et, er
stre, og Kodets Sands er Fjendsiab
mod Gild, boortedez stemrner ket med
den Theori, at Teren, den Tro, der
crnfatter Gud Da bxiler i ha:n, er en
Evne, der nedardes? Hvorfor er det da
n-dvcndigt, at det entelte Mennefte stal
fodes paarin i. Daaben, naar Trer er
en Evne, der nehme-? Enryrerrnere,
ital dette Arkeprincip fastholdeg, san
man vi ogsaa ver-re fcrrdiae med at
szlae Jcsu Befaling i Lut. 24, 47.
nemlia, at prcrdite Omvenrrlse, thi sua
l..1r di jo tun at opelsle kenne Tro, der
Sie-»Ur som en net-arvet Eone, og for
tælle JJtennesler, at det er blot noge.!
Udvitling og Forbedkina, de trcrnger
til. Jeg red not, at det snart er
gaaet ud af Kurs at prædite Linden-:
delse og Syndernes Forladelse for
Mennefter, man lan i Stedet for hore
denne Udvitlings- og Forbedtinng
theori foredraget mange Steder. Men
man tommer dog lidt langt ud, naar
Troen udenvidere doferes som en Evne,
der nsettjrves ligefom enhver anden
Eone. Jeg forstaar heller flet itte dee
Billede om Dauben, ider bliver beugt.
Den bliver jo blot her betegnet sont et
Slags Supplrment til at fuldstændig
gsre den niedfsdte Tro, eller som en
Slags Betingelse for en videre Ud
vitling og Opelstelse af denne. Hvor
lan det stemme med vor Opfattelse af
Daaben sont Jgenfsdelsens Bad i den
Helligaan«d? Ligger der itle netop i
Ordet Genspdelse at noget nnt, som
intet hat med det gamle medfsdte at
gere, fodes eller bliver siebt? J vor
Lærebog staat der i Anm. 108 i fjerde
Hovedstytte om Dauben: »J Daaben
blev Spiren til et nyt aandeligt Liv
nedlagt i os, idet vi tom i Sanifund
rned Gut-, og den Helligaand begyndte
sin gvde Gerning i ess· Terfor talees
Daaben et Geniedelfens Bad i den
Helligaand.« J andet Hovedstytte om
Troen besvares Spørgsmaal Nr. 88:
»hvorled:s tommer et Menneste til
Troen Uaa Jesus Kristus«, saaledeå:
»Jngen tan tomme til Treen var Je
sus Kristus uden ved den Helligasrtdtz
Rande, som talder rg oplyser.« Alt
saa siges der i Vor Bstnelærdom, soin
vi endnu leerer Bornene efter, at ingen
tan tomme til Troen paa Jesus udm
ved den Helligaand, og at www-Hel
Ligaand fast begyndte sin Gerning i
oH oed Dauben. Hoor ian dei time
samtnen med, at Troen er en Evne,»
der nedarveöt Guds Ord taler heller«
intet om Mennester, der paa Grund
af Forældres eller Forfædres Tro eller
Baute-U gaar omtring med en mere
eller mindre stært eller svag nedarvet
Eone til at give stg hen i aIrren paa
den herre Jesus. Strtfteit taler orn
Nie-messen der ere dede i Overtrcedel
ser og Stint-en og til hvem det derfor
stal sigm ,,Vnagn op, du som sover,
og ftaa op fra de djde, og Kristus stal
lyse for ·disg«, Ef. 5, 14, og endvidere
om Mennester, der ten-der i deres eget
Oft-, hvad Paulus siger i 2 Kor. ö,
17: »Ist deesom Regen er i. Krisis-D
da er han en nh Stabning; det gamleF
et forbigangent, se att er blevet nyt.« l
Jeg hat heller qldrig forftaaet den
Tale, at der stulde vcere Mennestet for
horni, det ee ,,let og naturligt« at gtve
tin den i Troen paa herna, som For
fatteren siger. Det strider mod att,
hope-d Strtften taler our vor satt-tue,l
sit-de og fordert-ehe Mitar. Det steti
M Mod, hab allte muten-Ue WILL-·
(
sier har erfaret, ja imod, hvad man
erfarer hver Dag. Er dct i.kte vor
var-sie Fjende, denne onde Natur, er
det itte denne, der attcr og atter volder
os bitter Sorg? Erfarer vi itle Sand
heden af Striftens Ord, at vor Na
tur er fjendst mvd Gub? Hvor tan
det da være ,,let ogs naturligt« for no
get AwmssBarn at give sig hen i
Troen paa herren? Jngenlunde bli
rer det let eller naturlig-t, det stal man
not erfare. Nej det bliver Guds Aanbs
Raadevcert altsammen, hverten net-ar
vet eller naturligt. Og lad os endelig
.være var-femme med at aive endnu en
lUndstyldning i Haanden paa vantro
Mennester, for at de itte blive ornvend
te, vcd at fortælle dem, at der-fern de
itke tan tro eller har svært ved det,
san har deres erfædre en god Del as
Stylden verfor. Man lunde jo med
grd Grund tænte sig et faadant Men
nseste siact »Ja mine Forfckdre har nu
arhejdet faa lange og saa ihærdigt
paa at svaktte og nesdsbryde Troen i
Staaten, at sden Evne til at tro, fomi
ja stulre hare arvet, er bleven liaNuUi
Ja Itzt maatte jo blive Resultate-i ens
Gang, om man vildsc vcere tonsetventsp
OJ hoad svilce ket faa blive til med;
Daabem naar der ikle mere var nogenä
nedarrset Tro at aiae vibere Vælst og
opelstes Konsetrenierne af deite Arre
lighebgprincip iurde vist blioe lidj far
like
Der er endnu bloi et. Forfatteren
Tiger, at Tvivlcn er en Sngdsom som
angriber Trcen. Man holte frern«deles
fast hvilten Tro. der hele Tiden hat
været Tale sin, den fand-e Tro den en
kaltes Hierieejenbsom til Frelse oa Sa
liizhed Der er ingen, der aaar fri
for TaivL utscn de aandelia dahe, støve
og lk.gegnldige, siaer erfattercm og Det
er sittert sandt. Saadanue ere studfri
for Tvivl. Men naar han saa bezwa
tct fastslaar, at bei er en Fejltagelse,
at tun Kriftne tan anaribeg af Tvivl,
saa forstaar jeg ham itste længer, thi
der give-Z dosg tun enten aanbelia dsre
eller aandelig lebende Mxnneften Oa
kan d: aandelig døbe itle anaribes af
This-l, saa er der tun de Kriftne til
hage at angribe. Forfatteren fnnes at
ville bevise med nogle for mig uforstaa
eligz Vendinger,at Gudsforncegtere va
saa tan tvivle. Men hoter da itte
Guvgfornægtere meb til be aansdelig
bede, som vi sprft var enige om vare
uangri.belige for Tvivl? De er vel i en
vis Forftand itte sicve cg ligegyldigex
men aanlrelig døde er de ganste silteri
Paulus er nævnet som Etscrnpel paa
en Forncegter, og Idet var han jo ogsaa7
men han taler intet am, at han— bespot
tede, forhaanede og forfulgte, for-di han
var kommen i TvivL Nei, han frger
udtrhktelig i 1 Tim. 1, 13: »Jeg gier
de det uvitterligt ,,i Vanttv«. At talde
Tvivl en Shgdom er bog vift misvi
sende, naar den som her stal sattes i
Forbindelse med den triftne Tro. Hvor
Jesus taler otn Tvivl, ser jeg flere
Sieben at han fcetter den i Forbinsdelfe
med Vantro. Matth. 14, 31 siger han
til Peter: »Du lidet irrende hvi ww
lede Du?« og i Mart. 11, 23: «Hvo,
sann vilde sige tit dette Vierg, lsft dia
op cg last big i Havet, og itte vilde
tvivle i sit Hierte, men tro, at det sial
sie, sotn han siger, ham stal det sie.«
Jesus siger altsaa, at Tvinl er i Folge
med Vantro eller Mangel Paa Tro, og
illi: en Shgdorn. Dette er nu itte
Haartrkrtteri sra min Sire; men rer
bliver en uendelig Forsiel paa, om
man talsder Tvivlen en Fong af Van
tro, eller en Sygdom. Thi alt, hvad
rer itle er af Tro, er af Syntx Se
Rom. 14, 23: »Men hvo som tvivler,
og dog aber, han er flyldig, fordi det
ikte er af Tro; men alt det, som ilte er
as Tro, er Synd.«
Lad es en Gang se efter, saa mange
asf os, fom af Gut-s Naade tender en
levende Tro paa vor Fresser-, hvornaar
di blev angrebne af TvivL Var det
itte altisd muligt at fsrse det tilbage til
Synd og Styksv fra vor egen Side ved
nsjagtigt, sanddeu Eftershnf Man
hat-de været othde mvd Gut-s Amt-,
eller leflet med en eller anden bestemt
Synd ellet nnd Baue, levet i et eller
andet For-hold en Tib, sarn var imod
Herrens Ort-, eller noget lignensdr. Ja
sandelig, Tvivlen iom altid som Syri
dens vg- Vantroens Jägesvenla Jeg
ved not, vg hat tit hsrt det, at man si
ger om et Wen-nette, at han« er angreben
af Tvivlefyge. Men man nannte det
vev lsit rette Nat-n, om man i Siedet
for taldte latet Vantrp, der abspringer
fra, at man itte tager al Tanle fangen
under Trers Lydighev Staat man
over for et Melan-ste, som ee com
nuen ind ist-are Sohl, da trvr ieg ger
ne, at tlaee Grunde Ia iWnbe Ut
gmnenter W hielper. Mea ein man
i Kceriigshed sigser til dette Menneste:
«Gaa ind for Din Guds A.isigt og
faa ·opilaket, fea hviiken Kikde Din
val i Grunden kommer!« saa ital
dei i ni og «haskvsems af hundrede Til
fælde blive Hart, ai Tvivlen havde sin.
Rod i Synd og Baute-m Det et min
egen Evfaring. og jeg ved besinnt at
andre troende Mennesier hat sagt det
samme. .
O. R. Ols e n,
Lincoln, Nebr.
O II If
Attitlen »Tro og Tvivl« i Dunste
ten, Nr. 95, 1902, var vaigi as Ne
daitionssekreteeren, og siikert i got
Tto. Nætværende Artikel var sendt
os fsr Jul. Red.
De nsdlidendc Finner.
Disse Linier er ikke et nyt Dptaab
om Hierin Ei sandant er stiteri Idee
findigi. Vi følek alle, at Vote meke
end haardt hjemspaie Medmennestee
i Finland it te m a a ds, dersotn tet
staat i vor Magt at kedde dem i detes
ufotstnldte Nod. Enhver tød Kind og
etMtt Barnesmil i vore Hiem bvistet
saa vatmi til ds om Barmhjektighed,
og det er, Gud sie Lon, ikte sandt,
hvad et af vore Blade sie-ev for et
Par Dage sitem »New Its-den et
ftsrii, er Vennerne længft botte.«
Men Henssgten med nærvckrende er
at sige hjerteiig Tat til alle dem, der
hidtil hat sendt — og sendt saa runde
ligt — deres Gaver til »Tam«teren«s
Kontor. Bot GlaJde orek Modtageiien
shar siitert itie meet mindre end eders
over at give, stønt vi uviltaarlig bat
meet-ket, at J hat givet med stor
Glæde. T« s bsssss
Sau hurtigt fom muligt frem
sendes de indtomne Bei-b paa en sau
dan Mande, at vi etholdek absolut
Garanti for, at Pengene kommst nei
op paa rette Sted, og Modtngelses
ivittering fra Hsovedtontotet dil da
strais fremiomme i »Dansieren«.
Bidtag modtages altfaa fremdeles,
indtil Betendtgorelse om Affiutning
fremtommer i Bladet.
,Ansgar Collcge«s
Studentcriang.
Mel.: Tanmark, deiligft Bang og Bange
Fotdum Daners Sncekter stævned
Stvlt til Vikingfcrrd;
Brand og Blad re Kcemper atmet-, ,
Alt med Pil og Sværdt
Frankens Klosters-all i. Klage
Sulled mad Normannens Plage,
Bretlansds Kitte, Sydeus Alter
Sang med SIrgie-Pf-alter·
Men A n s g a r iog Kors i Atmen,
Sieg til Danmarls Strand;
Kristi Kraft ham brandt i Barmen,
Bød ham siande Mand;
Osg stønt rwdsei, truet, jaget
Vandt med Korfels Ord han Slagei:
wide-Mist blev Viti.ngsbane,
Kotset Dansiens Fane.
Siden ssgte Viling-Ætten
Krisien Jdrcet smuliz
Hamted leodet end has Jcetten,
Ordet hosdt dcg Tilgt
Bog og Pen i S a ro s Celle,
A b s a l o n s — hin Bispevælde,
TavsensTroogKingosTone
Bragte Broden Som.
Viti«ng-Mcdrt endnu luer,
Og med LejfiSino
Sanker niangen Vinlands Druer
J »Nordveflen« ind.
Men i Stjærnebsan’tets Striber
R s d i og H v i d t hinanlden griber,
Og i Stjcrrnestcerets Hvkdhed
Lyser Korsets Bli.dhed.
Her An S g a r med Kors i Armen
Naa’r end Danstens Bo;
End den brænOdet ham i Parmen,
Jesu Krisis Tro.
End An s ga r mesd Ord optugler
Til, hvad start og fand-i og small et,
Danftms unge Æt blandi fremmed -.
Fall fom hist i Himmei.
ng og Pen vi flitiigsl bruge,
Sbm vi iog iwa
Jættesindet vil vi tuge
Til vor Ftiheds Tawx
Med A n s gsa r i Ungsdomsvav
men
Tage Kot-sei fast i Armen;
WAnsgar —- i Fremde
Ade, shvad vi redne.
hulchlnsvn,Mimi.,i-Jans.1903.
datald Jenseit.