Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 6, 1903)
LæSningS Betydning i et kristent UngdomSliv. Foredrag, holdt af E. SiovgaardsPeiersen, SognepræsL (Fortiat.) Luther vilde raabe paa sin djcerve Vis: »En Allile yngler ingen Due, og en Taabe frembringer i.iie nogen tlog · . .« s« » Saadan omireni vilde de tale, alle Apostle og Profeier. Dei er Tale med Myndighed. Bøj eder for den, J icere unge! Og fremsor ali, hast hvad ha n hat sagt, han, der bar Himmerigsnsglem han« »som luiier op, vg ingen lnlier iil, og som luiier iil, og ingen luiler op« — shusi han hat sagt: »Naar blind leder blind, falder begge i Graven«. Derfor: »Vogier Eiter for de falsle Profeier!« Dei er gaaet mange fromme nnge med de gudløse, besncerende Pagen fom dei gik »Profeiernes Bern« med de vilde Ranken Kan J iile husle, der siaar foriali i 2. Kon aerncs Brig 4. Kapitel, ai der var Hungers-nnd i Landri, cg Profeiernes Born sad sor Elisas Ansigt og havde iniei at wde »Da gil en nd paa Marien at sanie Urier og sandt en vild Ranle oa samlede deras sit Klæte fuldi as vilre Græstar, cg der lran lom, da siar han dem i Grimm iil en Rei; ibi. de tendie dem iile. Oa de oste det op for Merndene til at rede; da diei stete, der de aade af den Rei, da raabte de og sagde: ,,D ød e n e r i G r n d e n, Du Gile Mand!« . Ja, iro mig! mangen en ung har ædi as de audløse Strifiers vilde Ranler oa endi med ai raabc: ,,Døden er i Grykcni Dieben er i Gryden!« Jeg ten-die enaang en from, nng Mand, barnlig from, inderlig i Ben, med en Sjcrl, der næsien sljalv under Her-— rens Aand som nvsødt Løv unter Vaarens Bind. Hnn fii iilsældig ei Par saadanne Sirifier i Heendr. — — ,,Der var not en Gud,« siod der, »men ingen Frelser, intet llnder. Krisiendvmmen var sand not, men den var noget heli antri, end Kirien nn fande. Hvad siulde denne Tro Paa ilndere og Dogmer iil? Liaesom man jo Lan være en god Borger i det dansie Rige uden ai iro paa, ai Donne broa er faldei ned sra Himlen, saaletes kan man ogsaa være en god Borger i Guds Riae uden at irso naa lindere og Dogmer . . Saadsan stod der. Dei synies liarn saa rimeliai, det ilana faa ligefremi -— dei bed stg fast i ham, irg Magien sra hamz hans Von begyndie at maiies, hans Tanier fanaedeg og stramiiiesdes. »Bei gerlder ja altsaa slet itie om til Frelse ai iro paa Jesus Krisiug som Gut-s enbaarne Son, torsfæsiei Da opstantrm men blot i al Almindelighed ai elsie Gud oa sin Næstc.« Stall-el, han var et Barn i Troen; han tun-re iiie se ,,dei rauene Punii« i alt deiie; hans barnlig fromme Sjcel spreellcde i Garnei saalasnge, til den sprcellede LEvet as sin: han sit at ersare, at er Tvisvlen førsi nati, lader den sia ilie ryste as iaen »faa let, soni en Løve rysier Duggens Draaber as sin Manie;« ,,l)anl·- Ansiai falmede,« hans rene Hierie befudledes —- oa da ban saa en slsnne Dag saa sig selv fredløs, tom og plnndret, da raabie oasaa hsi i sin Be og Vaanoe: XVI-den var i Grydewi Døden var i Gryden!« At, dei er forsilde at faa Øjei op sor, at Døden er i Grnsden, naar man først hat spisi saa megei as Gryden, at Dsden ogsaa er i en selv« Tiers-m hvis Du elsler Fred og gerne vil ,,se gode Dage«, da «rør i.ile og smag iite Gen-den mesd de vilde Nanler!« Sias Dig iile sra Din Ungdorn as en ironifi aantkselig Blodsorgisining paa Halsen. Jeg red saa godi, hvad man indvensden ,,Vi maa da lende de sorsielligeSlagsTro, inden vi lan vælge den bedste. Man lan jo ille i B l i n de vcelge ai tro paa Kristus«. Rigiig — nej! Man ian og sial iile i Blinde vælge at tro paa Aristus. Dei forlanger ingen, Kristus allermin«dst; men iro itie, Du bliver »seende for Krifins« ved at vove Dig ud i alle sde menneslelige Tanlers Kompe. Dei er en Gang sra Morle til Motte, en evig babnlonisl Meningssorvirring, en uendelig Bnggen-op og Niven-ned, idet Gut-, efter Lutherä Udtrnt, brirger den ene Sijcelm til at lagstrnge den anden med. —- Der sindes itie en Man-d paa ten Vide Jord, der er bleven »seende for Kri·sins« gen nem denne windelige Treiamp mellem »for« eg »im«od«. Vil Du geerne vorde seende for Kristus, ille »sor ei Syns Sinld«, men for cerlig ai dælge hatn svm Di1 Fiel sser og Konge, da vend Dia iiie udad i itavl Vejen oa Vragsem dsa spørg i.iie til Raasds alle de iusinde Lilleputter, ssom barnagtig fremplaprer det uvisse sorn vist og det visse svrn uvisi —- nej! da den-d Dig indad; «gai ind i dii Hier tes Lpnlamrner!« Bliv seende for din Synd, din Styld og din Sjæls dsybe Hunger dg Trost efier Retfcerdighed. Jiie Ved at lcrse Dsig or vg iræi, men ve d at se din egen Trang til Kristug bliver Du seende sfor K r i f i u s. Da ganr dei op for Dig med Aandens hellige Klarheit, at i· Jesus Krisius iilbydes alt dei, som Du dnbesi irænger iil, alt dei, din Sjcel higer og siunder imvsd —- da sallder Du den Herre Krist for dee cg oplever Naadens Frei-. — · »Megest muligt«, vil man sige iil mig, »men i alle Til sælde er det dog Sneeversind, at de troende Unge iite siulde have Lov til at seetie sig ind i og lese om, hvazss andre tror og tænler. Sand-an at lazlle sug« ude fra andres »Anstuelser« -—— dei er Ensidigsyed, Lysstyhed, ja det er rent ud Selvsordummelse ——Obscurantisme. Saadan iales der, men jeg belender asabentx jeg be griber itle denne Tale! Jeg gatyvverhoivedet visi, om nogen for Alvor tror lden. Dei dreier sig jo netnlig- her iite om Ansiuelser ienhver Betndning, men om de Anstuelser, der rummet Angreb pasa Sandheden til Selig-bed· Stulde det være sSnceversinId vverfor disse at sige til Eder, J Unge rsr like vg smag iiiet Er det da Snæverstnd at sttyre giftig Ftde sra sigt Er dei Ensidighed ille at ville lade en iosielig Perle slaa sig nd as haandi Er dei Seit-sor dsmmelse iile at ville bindes for Øjnenet Sig det, hvo der ttt! —- Meget mere gives der et Frisinsd, sorn er Dant siab for den, der i sin indetfie Sjæl hat smagi, hvad Sand hed er. » OF nmn ian komme til at sbsde Paardt for et saadiant ,,Fri.sind«. Dei sit Fader Holberg engang at fsle Han sortæller selv saaledes: »Jea har alsdrig tvivtet om Guds Tilvaerelse, thi jeg mener, at den maa veere et barbarist, hierteløst og oversor Naturen ganste slsvt Menneste, der, som Digteren siger, ser Himlen blaane, Levet grønnes, Msartene bugne as Korn o.s.v. o.s.V., og som dog tvivler om, at der over alt dette er en, som hat stabt og styrer dette store Viert. sJeg titstaar imidlertiid ærlig, at jeg for nogle Aar siden ved at lrese forbudne Beger tom i stor Tvivt om Aabenbaringens Guddonimelighed Da jeg nemliig indsaa, at det især er Trentesriheden, der atdsstiller os fra Dnrene, holdt jeg det sor et Menestes Pligt at undersøge de Overbevisninger, der sra Slcegtled er overleverede os sra Fædrene, lcese de sorbudne Boger og tvivle -om alt. Jeg opsøgte som Folge heras alt, hvasd der etsisterede as forbudne Bogen og ved Leesning af dem opstod der itte ringe Tvivl i mig. . . . anpig Læsning i saasdanne Beger forte mig ind i en Labyrint, som jeg dog ester nsogle Aars Vilsdfaeelsez lyttelig slap ud af . » .« ; Hvor er dog det betegnendei Holberg var efter sit; eget Udsagn sulsdt og fast overbevist om Guds TilvaerelsH da Aabenbaringens Guddommelighed; —- men, for at visei sit »Frisin·d«, gad han sig til at lasse Rub og Stab af al Slags gudssoraaaende Visdom eg Daarstab. Han betcentte itte, at det rette Frisind er det, der sr i t, af Hiertets egen Trana, tlamrer sig til Sandheden i« Jesus Kristus, — men itte det, der giver alle Stags Aander seit Spil og Lejde i sin insdre Vers-sen D et er det misforstaaede Frisind T:t bar fort mange Mennester nhjrelpelig ind i Visldsarelsens Labyrint, og det liavde oasasa ncer kostet Holberg hans Tro. Det stutde Du tcente tidt over; thi Holberg var dag inan Sinke, hvor det aialdt tlart Omdømme og selvstcr1: dig Tæntning; —- -—- men Løanen har starrte Snarer. Den troende Unges Opaave er itte nsysaerrigt at tigkxe ind i re mange Vsaase af forstellig Tro og Livssyn, men at forblive sastbunden i sin eaen Troes-Baas, ydmya og stille, og derved befæftes i den Sandhed, han har givet sit Hjerte· Kam i Hu Auaiisti.nus’ dct dybe Ord: »Sie-Ue Vished om Gud naas ved større Stand haftighed i Gud«. Ja, hvor det er sandt! Men — her liar man en ny Jndvending tilrede: D et maa staa daarliat til med Kristendom 1nen,hesdder det, siden J itte tør indlade Eder med Tidens andre »Aandsmaater«. Er Kristenidominen saa feja, saa oldingesvaa og svaetlinaei aatig, at vfden inaa trybe i Stjul — er den saadant et aammelt Guldbillede paa Lersødden at J ftsngter for, at det lhele stal vcelte sved et srist Pust af Tidens nye Tanter —- saa giver vi itte meget for den! Saa er det »bedste, den tan gere, at lave til sin egen Begravelse. — Nej holdt, J tager sejl! K r istend om men er vi itte bange for stal verlie. »Himmel og Jord stulle foraaa, men mine Ord stulle itte forgaa«, siaer Herren. Anderledes med E de r s T r o, J Unge. D e n er ofte strebelig not. Dei er itte for Kristendotnmens Styld, jeg siger, »wer itte da smag itte", mcn for Eders Troeg Stnld Der er For stel herpaa, —-— itte sandt? —-— saa vel som der er Forstel paa Klippen selv og det streben-ge Hug, der er ved at bygges paa Klippen, men som endnu tun er halvt grunsdfcrstet. Ja, siger man endelig, det tari godt vcere, men der maa dog etOpgør til mellemTro o g V a n t r o Det maa der ganste dist, men itte enhver er sat til dette Opgen Der er dem, der fit alsidig boglig Uddsannelse og Monds Modenhed i Kristus, lad dem tsaae sat. De har i deres Udsdannelse og modne Ersaring en Modvægt; de tan i Regelen hurtig træde Spindelvcevet itu og se, hvor det raadne Punkt er. For dem gælder ogsaa her Herrens For jaettelseu ,,De stulle tasge paa Stanger, vg- dersom de dritte nagen Forgish stal det itte stasde dem« (Marc. 16, 18). — Men Unge, hvis Livsvej blev en ansden, Unge, som gaar bag Ploven eller seddee ved Haansdvært og Pult, lad dem vogte sig! Qverfor dem gælder Ordet: »S·øg itte ester de Ting, som er Dig for vanstelige, og ransag itte dem, som exe Dig for svare« (Jesu Sirach s, 20). Den- Unge er Barn i Kristus; men endnu er vi itte nsaaedse frem til den Tid, da et Barn stal tunne lege ved Øglens Hut eller stitte sin Haand i Basilistens Hule tEsajas 11, 8). Terfou leg itte letsindig ved Øglens Hul, stit itte uden Grund Ebers Haand trsostyldig i Basilistenss Heile. Selv de, 'der var stcertsere i Kristus end nogsen blansdt Eder, har maattet søle Basilistens Gift. Selv Luther ialer i sine senere Aar om, at han bavde not at gøre med »at feie ud alt det chevels Starn«, som han i sin Unsgsdom shavde lcest »t)os Filososser oa Sofister«. Og der var dem, hvis Tro havde flyttet Vierge, som dog led Stade paa deres Sjael ved Agitationsliteratiiren. « Et asdvarende Etsempel herpaa er Hans Nielsen Hau ge. Kender J ham? En Mand med et stort Navn i Guds Rige. Oprindelig en Bondetnøö sra det sydøstlige Norge; en Manid sra Rattonalismens Tib, men itte as Nationalw menö Aan-d. J sin Barndom droges han fromi og stille mod Herren; Bibelen var hans stadige Lcesnina. Dysbe Sjceletasmpe og et Aandens Gennembrud saa mægtigi, som saa Mennester oplever det, modnede ham i hans første tlngdom til ,,en Kæmpe i Herren«. Hans Tro drev ham nd for at sprede Lnset over sit sormsrtede Land- J sets Aar vanidrede han bl. a. paa sin Fod semtenhundrede norste Mile Landet rundt. Med sin Bogsaet paa Ratten og sit Stritteth iHaand drog han gennem sncevre Fjorddate, over Fiel-d og Ødemart, fra Bygd til Bygd, sra Gaard til Guard. Over hele Norge git et Pinsevejr veid hans enfol dige, var-me Vidsnesbyrd. J set not, at sder var mere end almindelig Kraft i ha n s Tro. Og «ved J dag, hdordan det git hamt Most standen reiste sig imod hom. At en Lcegsmsand ,,en ulærd Mindesan holdt Forsa.n!i.nger vg« sortyndte Ordet var i den Tid uhørt, tilidels mod P-olitisorordningerne. Hauge blev greben og sad mange og trange Aar i Fængset — Her tsog man for en Tid irlting fra ham —- endoigs hans Bibel. Men man- gjovde mere; Øvrtgsheden mente, at det dar bebst »at lutre Ohans Reli-gisonsbegreber« ogs bibringe ham »oplyste Anstuelser«. Deerr lagde mein inw til ham tristuösjsendste, rationalististe Besser asf Voltaire og msange andre. J Begyndelsen rette Hauge dem itte —- inen Ti den fastdt ham saa lang, saa ulidelig tang i Ensomhed og Hättest-öden Von tog til Begerne, aabnede dem og Iceste — blot for Tidsfotdtiv. Og saa længe »lege’de han for Ttdsfordriv ved Øglens Hul«, til han fomam dens Gift. Ganste vist kunde han itke fansges af aabetkbar Vantro eller forblindes as dem, der ligefrem ,,fot«dreje»de Bipbelen«, men denne »religionskrænkende Læsning«, som han senere kaldte den, blesv sdog til megen Skasde for hans intdre Liv. Han siger herom selv et Par Aar efter: »Jeg favnede det Lys af Heu-eng Aansd og Ord og den Kraft »der-af, som forhen«« Hans stcerke Sjæl blev lammet, hans Troestraft brudt, og da Ohan endelig kom ud af Fængslet, var han aandelig ogss legemlig en Skygsge af sig selv. Vel oprejfte Herren sham paany — men forstaar J nu itte mere og mete, hvorfor jeg i. Jesu Navw ovetfor al Agi tationsliteratur sigrr hver en Ung: »R« ille og smag itke!« Se, det var nsogle Raad om, hvad D u sial lese; men glem nu ille, at for at btuge alle 1disse Raa«d, mscra Du felv bannse Dig en sunsd Smag ved flittig Læsning i Diin Bibel. Og stulde det cndda falde Dig vansteligt at trækte Gram sen ret i det enilelte Tilfcelde, saa gør, som Ezechisas for-bunt gjorde me«d Assyrerlongens Breve: »Ezechias toa Brevene af Budenes Haar-Ab og lceste dem; og han gik op til Herrens Hus og Ezechias dubredte dem for Herrens Ansigt« (2. Kong. 19, 14). Ja! udbred al Din Læsning for Her rens Ansigt! Sig aldrig i Dit Hierte — heller ej om Din Læsning: »Herren set det ikke; Jakobs Gud mærker det ikke« WEI. 94, 7). W Lad ins-g nu give Eder et Var Raad om, hvo rle : de H J bør lcese. —— Herom tan jeg fatte mig i Korthed. Tat er itke min Mcnina sher at give eder re særliae Rand, der acelder for liver srerlia Stags Lcrsning, f. Eis. de scers liae Raav sor Bibellcrgning o. s. fr. Her blot et Par Vink i største Almindelighed At vrere ,,o p l ae rt af B v a e r« er go«dt, men glem itte, der staat strevet: ,,de stulle alle vcere o p leerte af G tz d« (J—oh- H, 45). Det galder for enhsver Ung om, at Begernes Leerdom gaar Haand i Haand Incd Lcerdommen sra Gad. Der gives manaen en, som er oplcert af Bis-geh men itke er »oplcrrt as Gud«. Saadannes Leerdsom er død — itte en Slovist værd. Jeg leefte engana i. noale gamle Klosterannaler sra et nordsranst Kloster et Trcrk om en as Klostseretsiilbbedey den verømte Lanfrank. Han var Italiener, en lcerd og bog dannet Mand. Som ung drog han hjemmesrsa for at søge sin Lytte; i en af Frantrigs Slove blev han oversaldet as Røvere, plyndret oq ladt tilbage bundet til en Egestainme. Der stod han; Ratten falvt paa, og han forsøastc at bede; men det gik itke. Bogerne og al deres Laerdom kunde ikte hjcelpe haan Bøn paa Gled. Da raabte han til-sidst: »Herre, jea shar brugt al min Tid til at lasse og lcese, mit Legeme og min Sjcel har jeg opslit derved, vg nu, sda jeg trænger til at anraabe Dig, ved jeg dog ej hvorledes. Herre, fri mig fra denne Elendighed!« . . . Se her var en Mand, »oplært af Bøaer«, men itke »oplært af Gud«. Hvsad hjalp hsam da dkt altsammen? — Aa, hvor mange Unge har itke staaet som han! De har struttet og spruttet af Lcerdom og Las ning; men da de saldt ,,i.blandtRøvere« og mærkede »Baan dene sncrre« — cvndens og Provelseass — , da var al deres Leerdom itte et cerligt Fadervor voerd. Tersor: bliv oplært af Bøaer, men g«lem ikke deroter at lade Dig oplaere as Gusd — i Trsoens Sarnfund vg- Aan dens Stole. Hast «det gamle, fromme Raad: »Efter at have lcest og loert mange Ting maa Du altid vende tilbage til den ene førfte Grund og Begyndelse« Det er itte noget daarligt Tegtt paa, at Aandens Leer dorn hos Dig gaar Haanv i Her-and med Bogernes Lærdsom, om der kommer «Øjeblitte, da Du maa udbrsyde med Thomas a Kempis: »Jeg- ledes ofte ved at lcese og høre mange Tingz i Dig, Herre, er alt, hvad jeg ønster og attraar«. Las lidt men ftadia, ·og lev i det, Du lcr se r. Ogisaa med Henshn til Læsnina goelder Prcedi terens dybe Ord: «En Haandfnld med No er bedre ensd begge Naner fulde med Uro o·q Aandsfortrerelse« (Pra-d. 4, fis. Den Lregnina«, der vil have ,,beage Næver fnlde«, bliver let, itle Aansdsberigelse, men AandSs o r t ce r e l se ——— Aandeng Stilhed, Samlina og Enfold sortceres. Da Savonarola, en as Luthers Forløbere, engang sra nogle nnge Zivinder fik uasladelige Opforsvringer til ,,at strive slere Voger«, war-We han dem: »J fom altid beder om nye For-ma:1«i.nsger sog We Bega, J er as dem, der lceser meget og gør lidet og dersor aldrig lærer nogiet«. — Ja, mcerk ret: men kan »læse meget« paa en saadan Maade, at man ,,a!drig leerer noaet«. Den fvulmende Strøni, der ursolig bruscr over alle Bredder, hcerger og styller alting bort. Den stille Bcek, der glisder jcevn og stadig, fostrer paa tin Vej de hvide Not ker og de blaa Forglemmigej. Æad din Læsning være i Beet-eng Villers-! · Jeg ten-der den svnlmende Lcesningsp der gaar over sine Bredder — den er Aandsfortcerelse. Osm den gælder Ordet, »h«oo der forøger sin Kundstab, sowger sin Smerte« (Præd. 1, 18). Jeg kender ogsaa Lcesningen i Bekkens Billede — den er mange Velsianelsers Moder. Der staat shjemme paa min Hylde en «lille Bog. Det er Brutdstytter as en Dagbog strevet as en ung Man-d, David Brainersd, der for et Par HuwdredeAar siden, ensom,, men stcerk i Gud, svandrede ud i« Amerikaö Urskove sor at prcedite Evangeliet for Indiana-ne Det er omtrent den uanseligste Bog, jeg har; den har kun- kostet halvtretdsinds tsvve Øre, og dog lviilde jeg ncevpe bytte den bort for nogen as de andreBøger, der sylder min Stue- Og vedDu hvorfor? Fordi i den Bog har jeg sle v e t, le v et som i saa andre. Den shar som en stille Strom saaet va til at rissle osg rinlde gennem mit Liv; dens Banner ete blevne min-e Bemer, dens Suk og Bekentdelser, Sorg vg Jubel er btlevne Dele as min egen Sjoel D e n har jeg sitte singt, men- brugt. Derfor —- tro mig — det er et godt Raad: lceö lidt, men ftadig. og lev i det, Du liefen da bliver »die: Sis. som en vandrig Havel« Prasl aldrig af Din Læsning. BUT-; Boger gør Dig iil en »Pe: Degn« eller en »Cvasmu3 M ·7" ianus«, da brcensd dem jo før jo hellere og bliv vod bit FI detdor. - »Ri.nge Kunsdskab med kamyghed og med Iiden Jud- z sigi er bedre end store Lærldomssksatte med fotfængäigt Selvbehag«. Del kun geerne det læste ded andre; Vnsfortcel dei, M - Du kan. Der er stor Glæde ved at fortcelle, hvad der hat fyldt en seld — men scei aidrig din ,,L(et«dom« fom en Fjet i din Hat til at prange med. Alt, hvcrd Du hat sdadfei p Ipranget med, er for bestsandig goldt for Dig seit-. — Dei sindes ilke vcerre Nattekappe end Vismandstale i Daum Mund. Der gives i-niet latterligere psaa Jvrsd end en op-« blæst kalkunsi Haue. Tal ud og spørg andre tilR-aads,hvis Du lceser noget, somgider Dig ESkrupler. Dei er en af Læsningens store Velsignelser, at den k a n vælke Spørgsmaal — man-ge dybe Spørgstnasal i den Unges Sjasi. Mt er gsodt at vcere en fpørgsende Sjcel —- alt aandeligt Liv spirer gennem et Spørgsmsaah men tager · Spørgsmaalene Magien fra Dig, bliver de Dig for stætke, bringet de din Sjæl i Vislderedh kan Du ikke nsaa til Klar hesd blot Ved at »gøre Herren til din Sjæls Fortvoligse«, saa gem ikle paa dem, gi.v dem Luft — spørgl Der er de Spørgssmaal, som ligner en Splint: lad dem ilke sidde san lænsge i Dig, til de trcekker Bullenskab. Jeg hat «h«ørt om Kirketaarne, hvor Klokkerne var san malmstærle, at Taarnet vilde briste, hvis der ringt-des fo lukkede Lydhuller. Og jeg har kendt unge Sjcele, der va som disse Taarne, — Unge, hos hvem de dnbefte Gipse-gö maal klang og klemtede saa lcenge, til der var noget i Hieriet der brasts Ak, havde de blot lukket Lysdhullerne op i Tibe! Jeg bliver sjælden saa glad, som nnar en Unsg kom mer med et Spørgsmaah der oprigtig trcenger til S v a r. V. »Vil Du bevare din Sjæl, da agt paa din Lcesning«. Ssaadan sag-de vii Begyndelfen. Jeg har søgt at vife Elbe-, hoad det er ,,at agte paa sin Læsning«. « Nu blot til Sslui: lyvis J følger disse Bink, da ist jea lcve Edeln at ,,Eders Lcesning vil blive en Kraft i Ebers Liv, der bærer frem vg op«. Et Par nf de ncermest liggende Velsignelser stal jeg lortelig ncevne. « God Læsning er godtGærdeomEders F r i t id. Der er sagt, at kun faa er Mestre i den Kunst at bruge sin Fritid godt D et cr Sandhed. J ved felv, at det er san. Se blot, her Fritiden søles bort til at tygge paa Pibespidsen on ,,fvytte langt« — eller gøte det, der er tusind Gange vierte-. En- Dommer sagkde fornylig til en anklaget Mattos: »J Søfolk ijener Eders Penge sotn Heste og bruger dem sont Æslscr«. —- Det gcelder flere end Søfoli. Mangen en Ung slilder som en est for at fan en «Spareskilling, og- hans Fritidisbeslceftigels er san »at beuge sine Skillinger sont et LEsel«. — — Sørgelige, trisie ’Syn! Saadan kan en troensde Ung umulig bære sig ad- Hat man givet Jesus sit Hierte, maa man ogsasa se at blive Me fter i den Kunst at bruge sin Fritid g—o«dt. Som krisimt Mennesie vil man jo ogsaa have meget godt at bruge siu Friiid til. va, der trot, le-ver, og hvo, der levet, trænger til at fotny og styrke Livet hos ham, der er Li vets Kilde Hvad kedre kan en troende ung da bruge sitt Fritid ii.l, end sosm Maria, at fidde ved Jer Fad? San de«lig! den, hvis Fritid gaar ,,ve«d Jesu Fod«, han er Me ster i at btnge sin Friiid gcsdi. Men, lsad niu vgsaa en gis-d Del af Fritiden gaa meb Bon, Bselendelfe og Herren-s Ord, —- det har dog sitt Grænse: der er dog n oget sandt i det, Krisstentroens Mddfiandeke idelig siger: »ma:1 ksan da ikke bede og synge nliid«. Sjcelen knn overlæsses. Selv Bøn og Sang kan, efier Luthers Udtryk, blivse »Æselsarbejde«. Hvad da den øvrige Tel af Fritiden? En gaknmel Bøn lyder saadan: »Herre, scet Gætde om mine Veje«. Jeg kender de unge, som hat mnattet bede: ,,.Herre, see-i Gast-de om min Fritid!« Dei vil Herren cqsna gørr. Han, der har planiei sin Vinnanrd og hvev Planke i den, hat ogfaa losvet »ai scette Gertde om den«. Men iher, som osveralt gcelder Ne«l)etnia;i’ Ord: »Gud i Himlen sial lade det link-es for os, men vi, hans Tjesp te, . Oi ville gøre og rede og bygge!« Byg fe l v de Geer s, J kan, om Ebers Fri.tid, faa fkal vor Gud i Himlen lade-J det lykkes. Laid ikle Ebers Frsiiid ligge slycn som »den Lades « Ager« med nedbrudt Gcerde, saa løber den let op i Tit-B ler on Ncelder! « Og im niig nu: gdd Læsning er gode O. aver til at « bygge Gærlde af. » Jeg kender en ung Haandsværkerz hans Hjem ligger ved en Hovedlansdevej lidt fra en Kro. Sondag Eftermiddag Plejede han at dingle ocn i Kr·oen, og der gis det los med alstens Historier, Drii dg Korn og hvad ellers Krer hat at byde paa· Det kostede ham (Søndag efter Sinidq d e n unges Sparefkillinger — og et Stykke af hanö ISM s En Søndag i November blev han borte; msan met-e, det var Reguens Skyld men han "blev borte den næste Sind dag med og flere fil. Hans Kammerwier søgie sham da of. «Hva«d gaar der af Dig, hvorfor kommer Du ikke? — hdvrfor Oher kom en Ed) siddser Du og driver den elf hjem—me?« ,5Jeg driver den ikke af — jeg lceser«, sparede han. ; »Du .læser!« vrcengede de. »Ja, jeg lasset om Livingftone, hans Liv vg syst »so-voi) (lyer kom attek en Ed) er det for Gvillerf« »Griller eller ikie Griller — san meget veldjex jeg aldrig hat længtes efter Sendag Eftermiddag sont —- Se, l) a n s Læsning Var bleven »Gærde Mk Fritid«. .Med Tiden blev den mete! Glitt