vtil Menveds ,Barndom,
Historisk Roman
as
Bernhard Sevetin Jngcmann.
T r c die D e l.
(Fortiat.)
J Zielsiør var Hnldingen deitenit til nie-sie Tag.
Pan Ridder Jons og Drost Peders Forlmitaltnina Var
; Mkebispen as Lund allerede affejlct oin Ratten pas en
hurtig Zeilen sor at bercde alt til Rennen-J ilslsthaaclie
sg Kronkna i Land. Ved anvara Hat-n dar alt lserctt
: M Jndstidningem ca den ait mean hastig for iizi PU.
Kongesmatkem lwor Heringen Das-Ia died inditiiset dir
E; Drvsten, Ransleren og Grev Gerier tillkaemed titidter
Jan og alle de tangeliae Dradanter til Liede. Tit Her
tugens Forbavselse bled Jtongesmatten lediaaet as set-J siore
Langstibe, der alle vare ftcertt desatte med striaHsolL Her
». tugens eget unselige Folge as Ridrere Da Evende, tilliac
L’- med Domptodst Grand oa manae aejstliae Kerker sra Dane
« hasset, sulgte Kongcsmatten paa trende mindre Furt-sey
vg det git med strygende Medbor ud as Fiorden Nassten
paa samme Tid lob en letbnaaet tisior up sra Kasten, og
Stircnen bereitede fm Herre, at ban brldt den sor en
i Uorsk Fribyttertnor, og at han lsaode fer Qertuaensz Verdi
ner springe onl Bord derpaa i Havnen Trost Peder saa
alvorlig efter det mistakritelige Famil, satti snart var sor
windet
» Vejret var smult. Dronningen stod ved Bagstadnen
E paa Kongesmakkcn og saa nicd deltilsreds Mine tildage
is- iil den synske Kyst, som endnu var opsnldt as Mennester,
s der svingede Huerne ined høje Hnldingsraab.
Heringen ncermede sig nu Dronningen med en tcrk
frinwdig Mine. ,,Eders pludselig forandrede Bestemmelse
hat sorbavset mig, ædle Dronning!« —- sagde han i en
Tone, der syntes at ville bebrejde, uden at mishage —
»Um jeg maa tro, J hat vigtigere Grunde dersor, end
dem, J hat vcerdigedes at meddele mig. En urolig Nat
pg en iilsældig Drpm kan jeg ilke tiltro saa stor Jndsly
helfe paa vor lloge og desindige Hersterinde. At jeg, sont
edets æbødige Ri.der, uden Jndvending irrer selv eders
uforllarligste Lune, sont et Bud — det har jeg nu vist.
Wuagtet maa jeg endnu gøre eder opmcrrksom paa, at
di ded slere Foltesorsamlinger i disse urolige Tider og ved
den-ne Hyldings- og Kroningsrejse udsætte Land og Rige
for stor Fute. Vi give nu de sredløse alt sor nein Lei
fighed til at hcevne fig. —- J den sørste Fotbitrelse vil intet
Hernsotsøg vcere dem sor dristigt.«
»J eders og saa manae tcette Ridderes Ncervcerelfe
vikde en saadan Fragt sra min Side viere en Forncermelse«
— svarede Dronninaen —- ,,desuden hat jea betndselia sor
Mlet rnin Livvagt, som J ser. Jeg paaslantier ever-J
Mal-ed og ridderliqe Oderbærelse med, hvad J anfer for
reine Luner og ubesindige Jndfald« — vedblev hun — da
jeg stylder eder vistnok nøj ere Opll arelsc oin Granden til
denne Vatleri i mine Beslutninaer J Viatiae St« teanlia
gender snnes det vel utloat at lade sia bestemine af Anelser
ellet Drømrne eg alle slige Bedirgarilnde, som eders itaerte
Ihn lader baant om —- renne Evaabed bar jea heller
Ecke tilsorn hast Ord sor: men J maa doa tilstaa mia,
,et en betydningssuld advarende Drom, i Forbindelse med
mit Lin mørke Erindringer, maa sor mia lunne have en
Iesynderlia Odervægt. Saa utloat er det vel itte heller
gt ice med den vigtige Handlina, der ester Foltets Menina
cee san hellige og bestytte Kronen, selv mod de sorvorpneste
Zureden Ogsaa uden noget iaadant Svcermeri, som J
del kalder det, lunde det virtelige Snn as Kongemorderne
M Danehvsset i Gaar Ihade vceret mig tilstrcettelig Ad
Oarsel mod i denne Tid at narme mig Viborg Krypttikte
eller —- Finnerup Lade.«
Hertugen stistede Farve. »Hvorledes? ædle Dran
ning!« —- sagde han hastig —- ,,Eders Anselser og Drømme
stqa dog itte i Forbindelse med hine gruelige Erindringer?«
»Tildels. J hat jo dog hort, Hertug Baldeinar!
Wedes Graabrtdre-Kapperne var Forrædernes Stalle
fjnl hin sorfærdelige St. Carilice Nat. De tolv Mand, jeg
Ost-wie om i Nat, og sorn mig tyktes bare Danniarls Krone
M Spidserne as deres Sinn-, de viste sig just sor mig,
sont stige Ulve i Faaretlceder, og i Spidsen for dem stod
et Mand, shviä Ansigt aldeles var stjult as Hatten —- —-'«
. »He-m holdt J vel sor Marsl Stig?« — asbrsd Her
M hende hastig —- «nu vel, ham har J vel Aarsag til
« s vogte eder sor, og just dersor — —«
»Bist dersor har jeg sorandret min Beslutning!« —
Udbled Denn-ringen — »Eder saa jeg ogsaa —- —«
,,’Mig? —- J gtr mig for megen Ære. Jeg vil dog
-hsie, at I itte engang i Dremme satte mig paa en
N og i et Samsund, som jeg ser med eder har for
.,J strd ved min Side, syntes mig, og paa eders dsd
«Ue Ansigt saa jeg, at J ogsaa dævede for denne Buben-;
- « g for dem-e verklqu Krone paa Mordernes Spydöoix
» det mig, som Danmaets Stytshelgem den helligej
ffknud stod set mig og sagde: den faldede stal beereI
M siu MMZ —- Kan det undre eder, at cis
, , J Insekt-ed maatte bestentme mig til et Foretagw
J P M Wmadet og hele Foltet tastedet Ferend
’ IW var det Man bestrittet sauledes. At udscette
« i Meist-r vilde veekte Missotntjelse —- og en
se as Mut-gen endnu meref Deo-ringen holdt
» s- IMW per-tm alporlig. »Ser jeg ret«——
- M- » »so-« epfyldei allerede en Del as min
Im is strittig nu sanfte dleg ved min Side«
»so-let Mo altid SIluften«-— svarede hettugen
Iå standen over Ansigtei. —- ,,Nu vel, cedle
-- L« — Abs-jede han i let og ligegyldig Tone-—
M Mwi og SalvinaSÆeremonier sor saa
M ji gM M eher til at drseette dem. hat
WW gjort sig den Ulejlighed at
OOWMD ist« Milde leg Mstst W
We at drei-e Kronen til stn
. W; M at bete den lykkeligs og
Mist-re Sag og om dette er
s Nu traadte den unge Konge med Ridder Jon og Gtco
Gerhard til, og Scrntalen var afbrudt.
« linegnldige Ti::g.
fontris det longelige Reiseselskab særdeles muntert.
Maxi talte om
Gamle Ridder Jon siæmtede, og fnart
Trost
Pedcr tcg dog ingen Del i Underlzioldningem hat var
olrorlig Da stille« Men Grev Gerhard følte sig faa lut
kelig oed dct lønlige Pcnt paa Dronninge:!s Tilli·d, fom
ban bar veo sit Brust, at ban overaav sia til den meft
lnnefulde Spott ca dar lanat ljeldioere i at underholde
Dronningen, end hegen anden. Hertugen anftrenate sig
torgawz tchr Mitwer kqn Fortismet i thtikglyesd og
artige Jndfald Den urolise Forftemtljed ban søgte at
Wan betoa kam hat«-E fæddantiae Lethed oa Liotäalzed
ca bis-n ltswde ofte ret Ubeld, at lmn fremtdunzwe Artias
lkerer ca lnstige Jud-Feld oed Greo Gerlmrds tor:e Tillæa
otwatte en Laster, btsori ban maatte deltage udzn at sole
sia fmiaret.
Man nsærrnede iia Etelstrr Da sag en stor Mxrnarc
Blenncfter par denke Sirer af Fiordem der delte Zikaden
k. wende nasten liae ftore Dele· Den unae Konae stod i
Forftavnen ve) Stanslerens Eide rg lwrte opmcertsom
txt-r hvad den lærde Herre fortalte ham om Henrit Wiss-el
dorfs Oprør med hans Farfaoeh Kona Christopher Val:
demarson
»Tet er nu fern oa tredive Aar fide-m min tmae
Scrre ca Konae«, —- fagde Kansleren —— ,,men det s:r
for mia, som det var ftet den Daa i Gaar; det var netop
llgen efter at jeg havde windet Inin forfte Palme udi
Logica i Kapitelhusei. Her git eders højsaliae Herre
Farfader i Lan-d med sin Harmagt, for at tvinge den stolte
Oprører til at underkafte sig og shylde hom. Stad og
Slot var vel med Rette i Feltherrens Magt: sdet var gioet
ham i Pant af Kong Abel for Krigssolden, men han
havde storlig Synd rg Uret i- at nagte Kotigen Hnlding
og oprore Follet imod darn. Ser J den dnbe Grat
tvcers over BymarlenZ iden hat-de den ugudelige Æmeli
dorf ladet opkaste, cg der inden for havde ban en stor
Vefastniing.«
»Og min Farfader blev flagen og maatte fldgte for
den Qprsrer?" — sagde den lille Konge — »det var dog
harmeligt2 Havde han da ingen tapre oa tro Mænd i
"fin Her?«
»Jo, visfelig!« — fvarede Kansleren —- ,,men hvad
Her Mennestestyrte, naar Herren oil tage os? han gav de
iuaudelige Forrcrdere dog tun Overhaand til en Tib! Aaret
lefter lom eders tongelige Farfasder igen, som en streng og
magtige Dommer, og da var Herren med Thom. Staden
iblev indtagen og brændt; Oprorshøvdingen maatte fly,
toa hans Ti.lhaengere blev alle henrettede paa hin grsnne
lMark —- der, hvor nu Retterthinget og Rigsdaaen holdes
l— Soli doo gloria!«-I·)
i »Der sial jeg altsaa holdes- i Morgen?« — faade Karg
!Eril. — ,,Det er dog underligtl Er det tun noale og
Etredioe Aar siden, faa maa rer vift lede mange endnu,
lhoisJ Fremd-er ca Venner der er benrettere.«
» »De! maa der viftnol« —— svarede Flantzleren »de
Juaudeliges Ilægt er des værre i-tle 1:ornrdet i Versen.
IVar jeg i eher-s Eteo, min unae Ftonaek for-made jeg det
isjirllaxdite Danehof til en and-In Etad for Fremtirern for
lte morte Erindringerg Ettjld og for at undgaa d: flette
l «
HDD
rbetndninaer, Almuens Odertro her let tan finde An
Lledning til
Flonaens Dis-at og Lokte er tun i. Gude
i
«H.1and, det er sandt; men det· lortsnnede Mennefte vil ti:t?
-spaa ilde, hvor Herren mater Del, ca paa et ulntteliat
Sted lan drg ingen ret glake sig og tro paa den time
lige Linie-«
»F har sdog ingen Mistro til mine leere Undersaatter
ber? cervaerdige Herre!« — spurgste Erit. — »Se, hoor
alsasre de foinge dereå Huer! —- og hprer J, de hilse mig
allerere med Hyldinggraabet!«
»Foltet er, Gud ste Tat, tro osg crrligt!« — fvarede
Kanzler-en — »men komme de fredlofe hid, for at gsre
Jnsdsigelse mod Dommen, finde de sagtens Ti.lhængere.
Hvor har den Onde ilte FranderZ Dog- J hat tro
Meend hos ier, Herre Kongel og J har, naft Gusds
Hjcelp, intet at fwgte. Ser jeg ret, er Rimaardfsn
her ogfaa.«
Kongesmalten lagde nu til Land. Paa Stibsbroen
modtoges de tongelige af Stadsxfogden og alle Borgerne,
fasa vel som af Ridder Bent Rimaardssn, som tran var
ankommen hertil med sine Langstibe fra Taarn«borg. Ten
ne Dronningens Frænde og« Kongehufets tro Ven, stcd med
Rette i« stor Agtelse. Hans Broders Henrettelse blandt
Niels Ufredö Bande hasvde gjort ham endmr mere tang
sindig end tilforn; men den Stam, der dar overgaaet hans
bermmelige Slcegt, legte han ved den aarvaagnelte Virt
fomhed at udslette. Efter Overrumplingen as Nibehu3,
lyvori han tog virtsom Del, havde han lrydset om Knsterne
og bevogtet dem mod de norsie Fribyttere; i Stelstsr
Fiord laa et Fridyttersiid han nylig havde opbragt. Saa
snart den alvorlige Ridder havde hilset de koagelige, nd
bad han sig Tilladelse til at ledsage dem op paa »bed
gaarden,« scm Slottet taldes, da han havde nogle Eiter
retninger at meddele.
»Er eders Efterretninger gove, Ridder Rinoaardstn
saa lud os here dem stralst« —- sagtde den lille Konge —
,,-dog nej!« — vedblev han, sda han laa gamle Ridder
Jvn blintede — »he: er itle Stedet til stigt.«
Den We Janhavde strati bemcrtet Ridder Ri
maardstns betmäeltge Mine, og faa vel han som Kansleren
haode set, at Dertugen og Mester Grund gav hinanden
et uroligt og Wde Blit, tdet Nile herrer opdagede
det erodrede Feldyttersitb i Ijordm Medeas de konse
lige under Borgernet deeraad sdegav sig op til Slottet,
tog Rimaarsdstn M Peder hastig til Side. »der er
Zorreedere i Mk —- lyvistede han —- ,,Vogt Kongen
vel, og hat Die med hertugenl Var J Idragen over lille
Brett i Dag, var J falden t Matstens dem-der- -— Der
länger en norst Flaade veo Eier-; den norste Konge stal
selt- vere med. Marsten beendet maaste i dette Øjeblit
det holde Inn at —«
»Stote Gust« — Mehr-d M Peder —- »naar dar
en daassi Muse staaet total-des onrsnoet af Fern-den og
Gerede-! Var Jan tun saloet og tvonet!«
»Bist Vertrag-en tun aldreg kommen fra Sitborg
Moral-« — dritte-de Wart-stu
. s) warmer-me
»Dein tan komme der igen!« —- svarede Drosien, og1
hinns Øjire ti.ndrede. H
De hørle nit Heringens Stemnie tret ved dem og af
bwde Pludselig den hemmelige Samtale.
Saafnart de kongelige var ene pasa Slottei, lod de
Rimaardsøn taldc og erfarede as shvem, lyoad han nys havte
sbetrcet Drost Peinen Han fremlagide desuden en Palte
opsncrppede Brsve fra Trost Tuko Abildgacird i Norge og
Msarst Stig til Hering Valdeniar, Mester Grund og Grev
Jakob of Halland, hvoraf de sredloses Forbindelser nied
Norge og deres hele Plan til at cinftnrie den dansi:
Throne tndclig røbedeg. Brenene sra Heringen-Z Drost
var under geistlige Mirnds Sen-l anbefalede til Dom
provst Grand i Rostilde, for as hani at besorges til Her
tugen rg de migfornnjede Adelsniasnd i Riget. Af disse
Breve snntes det tlart, at Marst Stig cg de fredløse
agtede at ins-satte Heringen paa den ledige Throne, hris
itari tro!i,i vi.lde staa dem bi eg itasse dein Lejlikilied til
at bemcrgiige sig de tongelige Personen Af Brevene til
Grev Jacob fnntes det derimod, som Marsien og de fredi
lose ikte stolede paa Hertugsem nien havde lovet den norfte
Konge Danmarts Krone naar han vilsde indscrtte dem i
ceres Rettiglxeder og staa dem bi paa sin Flaade Di.Lse
rigtige Wrevstaber rar fundne paa det erobrede Fri
byttersiib, hvis fanogie Mandsiab sad indespærret i Sims
taornei.
Med- den lfsjeste Beftyrielse horte Dvonninaen og den
unge Konne disse Tidcnder. De lod siebliilelig Ridderl
Jon, Drrst Peder og Mester Martin hemmelig wide-(
De strengeste Forholdsregler btev itrats tagnxe rnen efteri
Ridder Jons Raad maatte Heringen paa Slrsmt og tun
halvt indvies i Raadet. De opsnappede Breve, der robede
hans Forbindelse nied de fredspse, blev oinhyggelig sljulte,
og tun Brevene til Grev Jacob om Marsiens forvovne
Lsfte til den nvrste Konge fandt man tlogt ngs hensigts
mæösigt at meddeie hams Saasnart denne Beslutni.ng var
tagen, blev Her-tagen taldet. Hans Forbavselse over den
Opdagelse, man meddelte hom, syntes fand og naturlig;
han gav sin Forbitrelse mod Matst Stig og te fredlose
Luft i de stcerteste Udtryl og billigede aldeles de af Rigs
raadet foreslagne Forholdsregler til at forsvare Landet mod
de norstr. Jmidlertid havde Grev Gerhard ladet alle de
kongelige Krigörnænsd udstibe og fordele i Byenx han havde
sat en betydelig Vogt ved Slsottet og selv indtaget sin
Plads i Forsalen som Drahanthsvding
Trost Peder forlod med Ridder Jon det longeiige
Lønlscrmmeiz og de git gennem en ode Gang til Drabant
salen. Drostens Kinder blussede af Harme, og hans tin
drende Blit forkyndte, at en dristig Plan floj dam gennem
HovedeL ,,Elendige Svaghed!« —- udbrpd han — ,,l)ar vi
nu da itle Beviser not for shans Forræderi.? hvad hindrer
os i at icrnnsle ham pna Siedet, soni Landsforræsder!«
,,.lilogstaben, min unge Ven! og Besindigheden« —
svarede sianile Jon med betæntelig Mine.
»New Klogitab qør mig rasende!« --— sagde Drost
Peter. - »Die-g tan itte længer udholde at se den Fer
rader iniTt iblandt o:-, som vor og Landetg Herre. Fore
iomme oi itle yam, vil ban forelonime os« — sagde rinnt e«
Henner. « ,,Det maa :·.-u briste eller biete! -——-«
»Brisie vil det, hoig J ilte gider Tid!« ——-- icgde den
aamle nied Berat. —- ,,3cia lcenge itan endnu kais berre
Massen, er ret vor Lotte. J det Dieblit, hnn felo tister
den ja -—— U man han ftithes!«
,,Godt! dertil behpves tun et Ord!«
»Vogt jer for det Ord, Drost Pederi dermed omi
styrter J inaasie Danmarts Throne.« Ridder Jon tav
cg betragtede sin unge, oprprte Ven nied urolig Betym
rings ,,Ewdnu et!« —- tilfsjede den gamle Herre med
dæmpet Sternme — »ved J, at vor tro Jnges Fader
sidder fangen i Taarnet, sont Overbringer af de vigtige
Forrcederbreve.?«
,,Gud i Himleni Ridder Lade!« —- irdbrod Drost
Peder forfærdet — »Gut) veere hani og os alle naadig!
jeg tsr des oærre itte tviv"le; men er hans Brsde bevislig?«
»dem var med paa Fribytterstibetz i hans Berge
sanidtes Brevllabernr. hvad han kan- sige ti.l sit Forsvar,
ved jeg itte. J Morgen slal han forhsres og dsmmes i
Rigsraadet. Paa Grund as vort Fonhold til hom, har
jeg forldret mig og eder fritagne for at viere med blandt
hanc Dom-mere.«
»Arme, arme Jnges« —- sutlede Dtsost Peder — »hvor
er hun? —- hvad hat J for med her-de? —- huns hat heu
vi.st rnig til eder. J har strengt og loldt bottvist ethoert
Sspsrgömaal om den-de i disse farlige Dage. Nu tan jeg
itte udholde det langer. Hvad stal hun i Soerrig, medens
vi her fcengsle og fordtmrne hendes Fader?«
»J stal vide att og billige det!" —- svarede Ridder
Jon og greb hans haand J- »F-lg mig til Kanslerent
For Jnges Stle oilde jeg selv Unste, at Lade i Morgen
timde stusse os alle. Var jeg hanc Dir-atmen stsod han
itte til at redde. Nu er Heringen hanö Dommer. Den
ene Ren-n hugger ikle Øjet ud paa den antden. Sau vidt
er det kommet, at nu ogsaa vt maa glckde os til en Unt
færdighed og ved at have en Fort-redet til Rigsforstander.«
hin ssoer lheftig med Oaanden over Øjnene og drog Drosi
Pedet dort med sig»
--— 7
Ellevede Kapitel.
Midt i Slvtsgaarden stod et li.lle, mstlt Taarn, hvis
nedetste Del smcv de dybe Stenlcelsdete tjente til Fængsel
J en of disse uwdetiowisie Stenstuer var Nidder Lave
indefpætrei. Han tstte sig med angstelig Fotsigtighed og
grueke for at hste Alawgen af sine Junker-ten For hvet
statt Lyd ioek han fmnmem sog hvett Øjeblil saa han til
den ftcerlt laasede Jetndskz men den aabnedes ille. Ei
lille Jerngitter sad hsjt oppe i Muten vg vendte nd into-v
Slotsgamäem Ved Hjcklp af en gammel Fangeblot og et
Pat lsse Stem, der havde tjent til at lænle Forbrydere
fast til, var det med stor Anssttengebse lytledes ham at
danne sig en Opgang til Murfokdybningen ved Gitteret.
Her tmle han op og tunde se entwer, som gik pp og
nied ad Slvtstrappem Hart faa nu Ridder Jvn gaa for-bi«
med Drvsi Pedey men han gruete for at mode sin gamle
Frændes Blit, og Harme tvalte hans Rtst, idet han vilde
ncwne Drost Weder-J chn og bebe ham vm Redning.
Han jaintede sagte og vred sine Handet· Endelig synies
hat! at faa Mod, idet shan saa adslillige af Heringen-'s Foltl
gaa srem og tilbage. Hnn pisllede et Brevskab frem, som var
stjult i hans Ærniez hver Gang han harte en as Hertugeng
Folt git sotbi. freintog han tet igen. Den unge Kdnge lod
sig et Dieblik se paa Svalen og hitsede de mange nnd-gek
rige Mennester i Slotsgaarden, rer jublede cg svnng deres
Huer veo at se ham. Dette Syn bevcrgede ren fangne
Riddrr; lxan gemtc atter Bredet cg feldt t. dnbe Kanten
Oint Aftenen stinnede Maanen ind til ha1n, og han sad der
raaddild endnsu med Brevet i Haanden Ensdelig san han
Hering-In med en hojst neisiaentelig Mine gaa net) ad Stets
trappen for at hegt-de sig til den Eidefløj af Slattet, der var
harrt anvisL Foran ham nil en konnelig Kammersreid nie-I
en Fattel. Setz as hats-H Ridkerc lcdsagede ham i noam
Frastand Han kom tast forbi Fangselsaittegeh Ei Glintt
as Haab gnv den cengstelige Fange Mod. Han haftete
Hertugen blev opmckrlsoni dg sna til Gitter-L »F tabcr
ederg Hart-Oste, Hcrtug Val"demar!« « hviflede den f.1ngne
Ridder ag tastede i det snmine det sannnenrullcde Brcvskab
ud as Gitteret. Heringen lod sin Handste false d-r—:aa
kg tog det Ihastigt op tilligemed Handslen »Der sidker ncl
en as Forrckderne fra Norge cg Venter paa Galgen!« «
sagsde han højt og lastede et harmsuntlende Bliktil Gitte
ret. Dcrpaa git han hastig, uden oftere at se til Fremden
hvorfra der lød et «dybt, jantrende Sut efter band
Stirrnen, som Paa sin Herres Befalina bedoatede et
hvert af Hertugens Stridt, stod i dette Øjeblik i. en Krrg
ved Taarniet. hvor der faldt en staert Sksagstyagt Saa
snart Hertugen var forsvunden, traadte den tro Vorbner
stern og gik forbi Taarngittetet for at ile over til sin Heere
i Kanslerens Vcerelser.
«J den forbarmende Guds Navnl hør mig unge Men
neste!« — hvi.stede den sangne Ridder — ,,er du itte Drost
Hessels Væbner?«
»Ti! Tjeneste!« — svatede Stirmen cg standsede.
»Sig din Herre,« — stammede Zangen —- ,,at den
Mand, der en Gang reddede Drost Bett-er Sessel-z Frilsed
og Liv, venter nu stn Sjcels Fred as et Øjeblikg Samtale
med hamt Sig, jeg lan aabenbare ham noget vigtth —
men det haster?«
»Det Ærinde stal jeg regte!« — svarede Stirmen
og styndte sig bott.
Fangen trsb ned fra det fakltge Sarde ved Gitteret.
Han sorstyrretke omshyggelig sit Stillads og satte sia i en
ssrgmodtg Stilling paa Blotten under Gitteret. Hsan Int
tede forventningssulsd til enlyver Lyd; ·men det varede en
Tid lang, inden han hsrte nscgen Bevcegelse i Gangen.
Endelig shørte han Fangevogterens Npgler taste· Stad
derne sloges sra Dprem den aabnedes vg lultedes igen.
Drost Peder stod i Feengslet hos hom. Maanestinnet saldt
gennem Gitteret paa Fangens blege Anstat; han blrv fid
dende nedbsjet ude at slsaa Øjene op. Drosten blev et
Øjcblit staaende tavs ved Dsren og betragtede hom. Litle
slcegtens cedle Grunidtrart i det svage, forvildcde Aaan
erindrede ham smertelig baade am Jomsru Jnae ca om
den brave Ridder Jon; Tnarerne stegie ham i Zjnenr.
,,Ulytteli-3e!« — sagde han « »hvad kan jeg gøre for ecers
Frid? cg hvad hat J at betro mig?«
»Sia min Sein-oben Peter Hegsel!« —- sagte Fangen
1:«.-:d dasvende Rest« men i den faderlig fortroliae Ton-, dcr
rrindrede Drosten om deres Forhold i Lang Barndom —
,,er du og Fcetter Jon mine Dommere?«
«’Jtej, Gud viere lnoett vore For-hold til erer fritage
os- fra at dømme i eders S-ag·«
,,Bel! saa vi! jeg haabe Barmhjertichd As dig og
gamle Jan tuntde ieg tun vente, hsvad J talde Retfcerdisxhew
men Gud hjælpe as alle, slulsde vi ste vor Ret — —«
,,Nidder Lavet« —- afbrcd Drvst Peder ham —- »mi
J virtelig, at der i.ite er en mæatig, Inaaste alt for mckgtig
Stemme, der taler for eder baade i mit og i eders aamle
Frændes Bryst?«
»Jeg vil tro det sog give dig et Bevts derpaa. Stdn
du itte stal dsmme mig, tsr jeg nsu betro mig til dig og
sige Idig, hvad der ligger mig paa Hierte.« Med diöse Ord
rejste Fangen sig og detragtede Dwsten med et forstende
Blit« — »Ulytten hat nu leert mig, hvad du tidt sorgæves
hat villet bringe mig til at tro« —- vedblev han i samme
fortrolige Tone: — »Na set jeg, der er ingen Lyile og
Velsignelse ved Opstand eller Sammensvcergelse mod den
lovnmssige Magt, om sdet ogsaa ster af den reneste Rettig
hed til Fckdrelandet og vor Frihed Efter Landsloven maa
jeg domfceldesx men Kotigen har Benaasdninggrei. Jegs
lcegger mit Li.v og rnin Slæbne i den unge Konges Haandt
Jeg hat tngen Tel i hans Finders Drad, og shan la n be
naade mig. Jeg hat set harn i Dag. havde jeg set hatn
saaledes str, stulde jeg nu ilte have sisddet her. Nu begei
ber jeg, at selv den starke Marst Stig itle tunde se den
Barnetonge i Ojet og nagte has-n Kongenavnet. Du var
hans Vaabenmester Vg Later, Peder heöselt og jeg for
tenter dig ikte i, at du haaber det stsrste af ham. Vil han
streute mig Livet, vil jeg nsu sveerge harn Trostab. Jeg vil
ander-Vase hanc vigtige Ting — jeg vil beten-de mine Synder
sor Kanzleten og afsvne min Brsde tet Statsfcngsel —
sig hcm det!—'·
Gortsættey
B. S. Jngemanm
Valdemar Seien
Omslag 80 Cum-. Jndbunden 81.20.
Erik Menveds Barndom.
Jndbunden 81.20.
PrinS Otto af Danmark
og hanS Samtid.
Omslag 80. Jndbunden 81.20.
Kong Erik og de Frcdlofe.
J Dinslag 80 Cents. Jndbundcn 81.20.
DANISE LICE. PUBL. ROTHE Maus. Nod-.