1
,,Danskeren,« s
Met hakvugentlig Nyhedss og Op175- (
z- Wtexseksdex deckst- Fetei !
J «- · — i Umersjy
f ZWivet as
IMISII Lin-E Pmk1..1iost,
III-. Itdtk «
v ««Mskeren« udkvsnntke Thet Tit-Ins og
Freven
Btii pr. Rats-ins i De Fotenede Statek
Il.50; til Udlendet 82.00.
siedet betnled iIorfkud. Bestilling, Be
Kling, Ideessesokandting og alt andet
angenende Bladet adreeiekes:
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blait, Nebr
-«,,Vanikeren« leded indtil videre af Past.
I; M. Undetsen iom Direktionens
Formand.
Alt as NyhedssInteresse sendes direkte
til »Danfleren«, Blait, Nebr.
Alle andre Attiller Icndes til Past. A
N A n d er se n, Viborg, S. Dak.
Zatekerl at the Post Okliec est Bluts-. Xel)..
ss second-leeu matten
Advektlsinc Rates made known upon
sowie-stinkt.
-,,Danskcken«
sliver scndt til Subslribenter, indtil ud
ttyklelig Opsigelfe mudtages af Udgiverne
og al Gceld er betalt, icoerensstemmelse
X med De Forenede Staters Postlove.
Neek Les-me des-sendet sig tit Fen, dek
- averteter i Bladct, enten for at lobe hos
dem eller for at saa Oplysuinger om det
svettcxede bedejc de altid omtase at de san
Avertistemcmet i dette Wad- Det vil viere
til gensiisig Nytte.
Tit ,,2 Danstcten«s Brauen
Hvad der nu end siges eller kunde
siges om ,,Danskeren«, om deng Jng
tighed eller Jkle-Dygtighed, saa søler
vi os overbevift om en Ting, og det
er, at den er bleven mange en leer Gest,
som ncesien et dem nundvætlig.
En anden Ting lan ogsaa not med
Sansdhed siges. J pnslek alle, Ven
ner, at den stal gasa stemad i Dygtig
bed, vokse sig ud over Diengmarene
og naa til den idrætsdygtige Mand
domsalder. J unstet dens Fremiid be-.
ttygget og dens halvugentlige Bei-g
udvidet til saa mange danste Hjexn
sotn muligt·
Men skal dissse Ønster opfyldes,
saa maa J hjælpe os.
Dei tager Kraftet, og det toster
Tid og Penge at gøre et Blad dygtigt.
Flere as os, sotn sætlig«arbejde ded«
»Dansieten« hat nu saa megen send
skab til Bladndgivelse, at vi not ved
hvotdan et Blad bot vere. Men, som
sagt det tager Penge, eller Tid og
Lea-sieh vtn man hil; thi Tid og Kraf
tet kostet Penge.
Og hvoedan stal vi faa Penge2 Ja,
dem flal di jo have as Bladetg Helden,
og stal vi for-ge vor Jndtægt, saa maa
vi for-ge Antallet as Bladets Holderr.
Og deriil anmodet -vi om eders
Hielt-, Panier-! Husl paa, at det er
lige saa meget i edets egen Interesse
at faa Bladet udbtedt og i det bele
taget fremtnet. som det er i vor- Re
daktionen, Eispediiionem Direktionen
og hdad de nu ellets heddet, som ar
bejde med Bladets Udgivelse, hat flet
ikle stree Interesse i Bladets Frem
gang, end andre af dets Vennet but-de
have.
«Enighed gilt strert Geeldet dette
Otdsptog i andre Henseendet saa dolo
belt het.
Vi kluger ille over Mangel paa Del
tagelsr. Wange hat visi Villigbed til
at hjcelpe, hour-site lan. Nogle hat
TM Attitleey andre Ade-merkten en
kelte begge Dele. Tat for hver lille
paar-Messung "
»F» Men di tmmge scetlig til, Venner,
siJÆWvämedatfaa Bladet
» udbtedt til nye Hotderr. Vil J ikle
Use-W af dett
-et Daka i Amerika til at
«lunde’ßd" KAM Abonnenter,
Betst-n eck- HEXEN St det- ex mange,
. MSKKMILDK «BPW
, ( bist de send-te den. -
« - e nie-ice of rote Abonneuter
musiswideezbvetmnyisztbetaf
WWM Sud os se!
- - des-edited » net-.
Moll-IN t Trossaget hat al
M Institut- i en vis hemmelig Bau-I
ts Fassetsstismeetderen Bi
M ’ VII-Ia
Htcoc lausc?
Itzt zum-er mig atlcfy at Danstere
nac- rcskme at fremtdmcnes W an
Deus-m at satte dort leere, gvde nste
Spkvgzle Sitte for helt at Dis scg
til sdet amerikanstez merc maaste an
tkrick er gode at faa behandle»s for
fveraf at faa den- mangetfange
meningslsfe Sammenblanding as vott
Sprog og det asmerilanste ud af vore
»diag'lige Talecnaasder.-s
Begge Sprog tan væte gove, naar
ds: bruges paa rette Mande, nemlig at
beuge det dansie Sprog sonc Tale
sprog mellem os selv og det amerikan
ste sorn Reff-spring, Forretningssprog
og i Tilifcetde af me danstforftaaende
lief-grade Lad os itte frisvillig smide
det dansie Ssprog bott, cnen tale og
strive ret, saa leert-ge smn muligt; thi
at kunne to Sprog kan have sine s or
Vele; og Motten Jbsen vil not give msg
Ret i, at man itte saa let kan lære for
weg-et, hackten medHenfyn til alminde
läge Kundstaber eller Stirne-; og stal
man rejse Joar rundt, da er det
gadt ikte ale:. : at have gebe Kund-!
staber, men ogfaa at kunne merk end et
Spros. (
Jeg trot, at glecnmer man fpcst’
sit ModerscnaaL det gebe vanste
Sprog —- cg dette tan desvcrrre not«
lade sig gørr. især as den opvolsende
Ungstm ——, da vil udenforftaaende
bat-le os versor, og da vil den Ag
telse, som Daxisftecne cvecalt her i
Amerika vise3, lidt eftkr lin forsvinde.
Stal vi bevare vor Poputaritet, stal vi
ogsaa bevore Vort Sprog. Skal vi»
bevore vor fraDanmatt medfckdte man-«
dige, beftkcccte og karatterfaste AandT
cnscd itte at rives need af andre Na
tioners maasie ofte vaklende og let
bercegelige, da er det nsdvendigt at be
vare Sptoget som et Grundlag, hock
paa det ovenfor ncevnte sial bygges
og vedlfxgeholdeä
Hermed er ikte sagt, at man itke
stal ver Tid rg Penge og Anstren
gelser for at lære det ameritansteSprcg
og de til Amerika hørende Kunkstabe:—
FOL tvcertiknod, lacd sos endelig ilte
aa tilbagesfvr andre Nationers Folt,
lcd os ti.legne os faa manae Kunk
stcber fscm muligt, «kyviltct ogfaa Ame
rika vil fordre af vs. Sonc en and
amerikanst Borger bøc man folge
Amerikas Jntecesser cg parte Latinen
melig msvv det« Land, som hat girrt Is,
hmd Danncart itte tundex
— stJeg og inange fkere set cred SA
paa det dansie Sprras stille, net-»e
ucnaertelige Henssvinken blandt os, isatr
blandt de unge, og stukde tet casaa
lutkes ud af rcre Ritter, da vi’tc
tret snart for-svinde kg verned tag-. sen
dybe og alvarlige Kriftendocn web fa.
Naar man tcnket tilbage paa den Tit-,
da vor Moder aav os de fcmn e Kr: -
ftendomsspirer, faa tænket mcn rac
Danst, tcenier man paa Unrervisniw
gen fra SInsdagsstrlsm, saa tcenter sccsap
paa Dunst, tænter man paa sin He-»
og Fresser, tænter man paa Das-ist«
kratva saa ikte hare Gusds Otd pJa
DansiZ
Povl Povlfen·
—
Enelmekrns St;n.
M r.Bj-:r're.)
Etemiten Hatto ftzo i ererien cq
bav til Gun. Han var en Msnd, Der
hard- erfatct mcgct af Verdend L. D
Hab. Sau gis hat Itd Ha den sie-re
H:«ce, gravede sig en Hule og stod Mir
Dng og bav GUD om at lade Dom
mens Dag bryde ind over denne onde
Werden
Han ftvd der, fort-met, knogkek, fort
vg- Iigesom mosgroet mesv ovrakte Hen
der og flagrende haar. Og saa var der
sandelig et ParVipftjærter, som sog feil
og mente, at Dei var et Sammeln stan
net Pileiim — vg saa begynvte de at
bygge Rest-e i hans ene Haand. Forst
blcelste Straaene bott; men uden at han
riet visdste af det, krummede han sine
Fütng faa Simonie bbev Iiggende.
Saaleves stod Ihcm pag eftet Dag
—- han hat-de lovet ntf staa der, ind
til Herren hsrte kyans Bin. Og Eg
nens Folk Tom og puttederde i den
hellige Monds Mund. —- Jsmedens
rugede Hunnen paa Witz og nogen
Tid efter Obst-Les en Pippen der-appe.
Og Hatte tun-de ikke lade viere at seen
ke sin Inn san ungest, gt han tunve
se ned i Reden Asdtig Wshan set
Its-get fes HMM stinkt-es out-W
Whanhobxafdewsoncdevsr.
Oxwkszksfnu bedeutete Sud for
at M Verbeu- Undetgang — saa
Zierde han i Stilhed en Undtagelse
med visse sees smaa, hjæipetpse Das-J
fener. De maatte itte omlomme. «
Men alt sont Dagene gil, faldt han
i Tanler. Kansle det var saa, nat-e
alt kom til alt-— at W hol-pl den«
Jord i fm -hsjte Dann-v som en stre·
Fuglerede, -og lanste han var komm-en
til at nceke Kæelighed til alle dem-z der
bygget og boee paa den. til alleJordenI
bjeklpelose Born. Bis-selig var hans
smaa Fugle meget bedte end Vorher
res Mennestek, men han lunde eisige
oel nu fotstaa, at Gud Fadet bog tun
tie have Hierte for dem. — —
Dctte er nu for det føtfte et sandt
og teosteligt Syn paa Guns- Fothold
til denne Jord. Der er nol, som kun
d-: faa os til at taenle, at Gud bog visi
snart maatte tabeTaalmodigheden med
Beiden. Nu er der gaaet over 1900
Aar, siden shan lcd sin Sein fcde un
der Enalenes Sang om Frev paa Jot
kens Og endnu beftandig pinek og
plager Menneflene binanden. Endnu
er der fuldt op af Last og Stam, og
utalte Eber og Gubgbespottelser lyder
fra J·orden. Da i mit eaet Hjette er
der not af Ennd oa Trotz-Z, af Mal
nernligskked oa Egenlckrliahed.
Jo, saztcselig kunde vore Tantee not
loninte inb paa de samme ije soin
Enebc-etcns: at det var rimeligt, o:n
Gud lod sin Vceldes Basun lyke oret
Jotden. Men besmere lan vott Sind
fyloes af Tat til den Gut-, riet fee need
lætlige Oer paa den store Fugleeede,
han betet i sin Haand. —
Osg deknæst forelommer bei mig, al
Eremiteng Erfaring kan lijælpe os i
mcd Fristelsen til at blire bitte og lei
tisle og fyldes med Mismod oq Tova
Der er jo aanste vift nol, fom tan
friste os vertil, baade i vort eaet Land
eg i Den store Bett-en, baade i det fmaa
og i det store. Det ser jo mangen
Gang nd til, at bet slet intet lan nytte
at arbejde paa Fred oa Retfcerdighed
i benne Beiden, saa ·det var bedte at
opgioc ret hele her pcra Juden og nsjes
med at haake paa Himlens Saligshed,
iaaletes som Pietifterne goe. Ja, jeg
ictstaar nol, lJIoeledes man lan lomme
im paa rette; jeg tender not hos mig
felv Fristelsen til det. Oq ikle heller
er tet mig hell ufotftaaeligt, at Men
nesler, som ille7tror paa Himlen, san
blioe haabløfe og blasekte, saa de
»ariner« ad al ideel Streben og si-»
get, soni en ung Student en Gang«
sagte oni Bergs Kamp for Follefriheil
den: ,,At den gamle Mond gidetlk «
Men over for nenne Fristelfe til· ckspi
falde hen til det ,,sorte Syn«, visljog
gice to Rand.
For det fsrfte sial vi gste fofn
Etesnitem se paa det smaa, vi hat i
Vor bannt-, oott hieni, voke Born og
clt det, der lsigger vott Hierte meinest
Saa foler vi, at vi ille tan Maine-We
Lejbet for at gste det lyst og godt for
den« Lad faa »den ftote Verden« veeEe
fuld af Ynl og Utetfækdighed, vi- maa
bog viele for at bevare det, vi hat i
vor Haand. Og detfta ooksee igen
vor Tro og vort Haab over« for del-,
lorn ligger langete borte. Saa faak
vi iaen Mod til at tage Del i Arbeidei
for Ret og Fkihed i vori Folt og vor
Kirke —- ja paa den hele Jord.
Og dem-est stal vi af Eremitens
Syn leere at se, at Gut-, sotn holder
Fugleteden i sin Haand, ille blot ee
den naadige Gub, som tilgivet Men
neslene deres Senkt-, men ogfaa den
Dirtfomme Gut-, der vil fore os feem
til Fulblominenhed, saa vi lan bkirse
flyoefcerdige, farbige og vardige til at
sinke ind i hans Himmel. s
Thi hoetlen Gqu eller vi kan nsjes
med mindre end, at vi en Gang maa
komme til at lerse det fuldkoinne Liv kg
gste de rene og gode Getninger af voet
eget Hjetiies Deifi Striften siger os,
at oi frelses af Rande, men vi stal dom
mes efter vore Geeninger, d. v. s. efter
det, sont Nackt-en hat oitlet i oö og fett
es ftem til at nat-. Det liggee i selve
Ordet: Dommens Dag. at da lan der
ille viere Tale om Naadr. Der kan
intet ondt flippe med ind i Himlen.
Til ler Tid stal Gut-S Rande have
feenibragt de fuldlomne Gerningee, der
bestaa for Dommen. Det er Sang
gteellens stove Hemmelighed.
Men saa tjr vi ogfaa tro, at Gul
ved sin Naade vil udeette noget af dette
i os. Ssom Fugslen enger over sine
Unger, til de blivee flyvefæodige, san
ledes oil Gut-Z Aand tuge over os, til
Flyvefjeeene lau volle frem, og vi lan
finde nd as alsSynd og Udselhetx — «
, Detfot»ncae Yi v r vote On
M til Wanst-e one v, Lytte og
sode soc-. saa snstee di bog feemfoe
alt anre det lyse Synsmed M
de add- saa di tm wag-: »Es-may
fremd fee-nnd paanyPJa seenmd
as Getos Raube oq til EIN Me.
Fremad i Arbejdet for Ret og Rettig
hed paa denne Jord, og fremad ntodi
Fuldkommenhedens straalende Maul. l
0——
Fm nein Ktog
Odem-»
»Kan De spille Klaver?« ssputgte
man en ung Dame. Undfeeligt rad
mende spatede hun: »Bei ved jeg ille;
jeg hat aldkig pksvet det«.
Rimeligvis vil del vare sjceldent,
man faat det Sonn De fleste ek nol
ellers paa det tene med, at der hsrer
lang Tids Øvelse til for at lunne
spille Klaver. .Og i det hcle er det
rel saadan, at paa de Livsomraadek,
man tunde kalde de« materielle, der
forftaar Foll not, at der stal Øvelse til.
Enhver bed, at et Barn maa øve sig,
inden det lan sltive — cg at en Sned
lerdtena maa ove fig, inden han tan
lave et Bord.
Terimod er der tun einige Forstw
else af, at paa de aandcliae Omtaader
er Ocellen lige faa nodvendin — og
Tal til.
Lg Von hat Sonn Kierlegaakd site
rJt en bel Bog om ,,Jndøv·else i Kri
stendom«.
Hvok monge tænlek paa, at mcn lan
opnaa ftore Tina paa SindetsOmiaæ
de ved ftadig Øvelsr.
Jeg nannte forleden, at en Kone
bar-de sagt: »Jeg er nu saadian tang
sindig«, og at hun var bleven meget
forbavfet, da jeg sagde til hende:
»Die-I det flulre De ille dasel« —
Hvad siulde hun da gøre, Stallel?
k.
!
i
f
g,lad sve sig hver eneste Dag, Time
Flor Time Det er natutligvis ille fan
dan at lpbe til.- At vcere glad er en stor
TilunfL megct størte end at spille paa
! laden og dog gaar Foll cg trot, at
’man lan leere at vceke glad uden Adel
.se, mens man er mange Aar om at lære
Klaverspillet.
Det tager Ti«d, men det ladet sig
gete. —- Foll siger tit til mig: »De
tan sagtens; for De er al Tid saa
glnd« — Ja, jeg indtømmer, at jeg
»lan sagtens«; men hvem ded, hvoe
meget jeg hat maattet sve mig i den
Kunst at være glori.
Man lan øve sig i al Ting. En«
Kone lan nve sig i at elste sin Mund
— og en Mund lau natutligvis eg-.
saa Hve sig i. at elsle sin Konr. (Man"
stal viere faa tadfornt foesigtigz hvis
jeg nu elsempelvts nævnte detie, at
en Kone bsr sve sig i at elste fin Mand,
saa Tun-de der godt komme en og pen
testete eller spiege, oni en Mond da
ille ogsaa bot we sig i at elfle sin
Kcne).
Dersom en Mand tom og sagde til
mig: »Jeg elstet itle min Kone mete;
jeg- lever altsaa i en Lsgm vi maa stil
les«,f—— saa vilde jeg allerfsrst spttge
hom: »Hm Du nu for Alvoe tvet
Dig i at elfte Din Kone — Ivet Dis
i at være god ved hende, hentet en
Spand Band til hende, talt med hende,
liest noget for hende, talt med hende
um, hvad Du stat for osp. osv. Og
sta stal det not vile sig, at hvis han
vil vckre Etli.g, saa maa han sige:
»Nei, det hat jeg ille gjort«. — Og
saa vilde jeg sige til hom: »Ja, men
det maa Du gøre. Prsv nn det i Al
vcr i tte Aar, og hvis Du saa lan kom
me og sige: »J, eg elslet hende slet
ille endnu«, saa —- ja jeg vil ille
sige, «k,vad jeg saa vil; for det vtl ille
i:!Dt1-cesse. —- Hemmeligheden et jo
den, at det Vers-en, r-i osrer mest for,
kommer svi til at elfte meft. lDet et
ingenlnnde, sorn man inaaste snatest
vil teenke, saaledes, at vi« mest elfler
dem, der viser os de stprfte Karligheds
ofre —- —— det er snarere omvendt. —
Bi tan Ive es i at bede, og vi lan
sve og l at tro.
En ung Kone sagde en Gang: »Du
er saa fvcert med mig; jeg er paa en
Maade lyllelig, glad ved mit Hjeinq
min Mand og mine Birn; men laa
er det, Tanken om Dsden ltgespm tage
det altsammen fea mig«.
»Sei-r De da ikle paå det wige Liv?«
»Jo, paa en Mdade7 det get jeg vift
nol; men det forslaae iste.«
»Seid man De we Dem deri· Øv
Dem l at se Jesus igennem Dtdem
hvet Gang-Did» vlsee sig for Dem,
san hol-d JesltkSkisllelse fast —- og bllp
ved der med Gang efter Gang, san
naae De til M, at Æn blivet lieu
case-m- A:10W—-sd-se«e
Hlmlen gaben og Mut ved Gabst
Wenqu le sie-se
Boger
til
; nedsatte Priser.
)
Vi here modtoget knotige sode billige
Roger-» fom itte et opfort i vort Kata
log. Somme sclgseltil nedsot Pris,
faalænge Oplaget date-. Prisetne ek
netto, og Vogerne sendes portofeit, til
Oploget er udsolgt, i den Orden, iotn
Beftillingetne indlsber. Stkiv med
det samme, inden det er for sent.
LUBogerne bestilles eftek Nummer.
HL Syvende Bind. 1892. Jndehol
i der Bidrag af A. v. Oettinger, O.
Wollte-, G. Uhlhorm J. Welhaven
og C. E. Flsyftrup.
42. Ottende Bind. 1898. Jndehol
det Bidrog of H. F. Nordam, O
Moller, M. H. E. Koch og C. E.
Fløystrup. —- Detse Bind soelges
l tün i Forbirdelse med Smaaslrif
ternes ni andre Bind.
)43. Niende Bind. 1894. Jndehol
der Bidrag of J. Köstlim H. M
Larsen, F. Nielsen, E- Naoille, G.
A. Cobbold og E. Curtius.
44. Tiende Bind. 1895. Jndehol
der Bidrag af V. Sorensen, F. Go
det, H. M. Larfen, F. Nielsen, C.
v. Orelli. V. Schmidt (Silvia) og
C. E· Fløyftrup.
Alle nedsat fra 82 til 81 Styltet.
45. 30 Modulationer for Orgel eller
Harmonium sont Forbindelser mel
lem Salntemelodier. Komponeret
af L. Jaftrau. Pris nedsat til 15c.
46. 26 fmaa og lette For- og Efterspil
til Salmemelodiet for Orgel eller
Harmonium. Kotnponeret af L.
Jastrau. Nedsat fra 50c. til 25c·
47. Nittids-Spørgsmaal, belyst i tre
Foredrag Ved Efteraarsmødet i
Astov 1886. J—ndhold: Ludvig
Sehr-det, et Stoleprogrcrm; Holger
Begtrup, et Foredrag om Aroelig
I bed; Paul la Cour, Videnslab og
Kristendom 83 Sider i Omslsag.
Nedfat sra 40c. til 20c.
T48. Strotanler of «En Navnlos«, 48
Sider i Omslag. Nedsot fra 20c.
til 10c.
49. Minder fro Nordens Historie, of
A. Fabricius-, 235 Sider i Omslog.
Nedsat fta 50c- til 25c.
50. Evangelium og Lov, Bidrag til
Belysnixig af deres Folgeotden og
Sammenhæng i. Guds Mund og
Mennesielivet, oed P. J. Bertelsem
-- Sogneprwft for Sonderup og Sul
« drup. 59 Sider i Omflog. Neb
' spt fm 25c. tit 10e.
’51· J. C. Rudetph Fsimodt spm
» Præst og troende Krister af Pastor
«C. Krag, Præst ved Jakobstirten i
« Asdent-now 31 Sider i Omslag.
«·Nedsat fra 15c. til 5c.«
52. Paa Helliggsrelsens Vef, reli
giose Bettagtninget of JacobPaulli
Jndhold: Kristuöbilledet, Det hellige
Arbejde, Bi et dobte til Kristi Did,
Bliver sont Born, De to Sonnen
De onde og de gode Dage, Ene med
Gud, Hvorledes bruger du Guds
Ord? Karligthedens Kran, Det be
troede Gods, Krittendommens Al
vot. 177 Sider i Omslag. Nedsot
fra 81 til 40c.
52. Livet i Gub, religiose Bringt
ninger af Jakob Paulli. 191 Sider
i Omflog. Nedsat fro 81 til 40c.
54. Herren og Tjenerne, Preditener
of Jacob Paulli. 260 Sider i Om
flcg. Nedfat fro 81.25 til 50c.
55. Noglc Digte of Chr. Winther.
Af Jndholsdet fremhæves: Den istste
Elstursion, Guldalderen, Sjælland,
Daner i Sloven. 238 Sider i
Qmslog. Nedsat fra 81.20 til 40c
56. H. E. Andersens Samlede Strif
ter, Suppleknent til »Mit Livs
Asdenter 180 Sider i Omslag.
Nedsat fra 40c. til 15c.
57. Jsdefoltet i Nutiden. Ei Fore
drag, holdt i Odense 1898of Slots
præst A. S. Poe-lim- 34 Sidet i E
Omslag. Nedsat fto 25c. til 10c.
58. Pscdilenet i Advent og Jul over
de nye Evangelietelstet af Dr- B. J.
Fog, Sjællands Bistop. 108 Sider
i Omflag. Nedsat fro 50e. til 20c.
59. Et tigt Parti, Stuespil i to
Alter of Magdalene TIhorsew 160
Sider i Omslag. Nedfat fto 70c.
til 20c.
60. Dagbogtloptegnelser of Pastor
Thomas Nordomö efteeladte Dog
bsger. 59 Sider i- Omslag. Red
sat fto Boc. til 15c.
61. thte of Mogdalene Thotelen
gedehpedes 38 ; seen-einige We
158 Idee lebst-Mk Muse tu
827 smspelfmqs Ungdomzsamtas
let esStisldeieeget afotsvcht Pols
ssttna mesem 20 og 25 Aar efter
Kristt FsdseL af Theodor Hausen.
276 Sidet i Omslag. Nedsat fra
81.00 til 40c.
63. herluf Notdal, en Fortælling fro
pet. iptkige Mhundxedcanagdw
- ,«lene Thotesem 499 Sidet i Om
llag. » Nedfat fta 81.20 til Ä60c.
64s Kirtchistorifte Foktcellinger kg
Soga- mepdelteaf A. C. L. .Grove
Rapmpöikw Spott-Mit ivx AUE
tup og Daoinde- 212 Sidek i Om
slag. Nedfat fta 50c. til 25c.
65. Dr. Sucher-T Moses fOM Hygi
einiler, et Ioredmg. Autoriferet
Ovekscettelfe af Sognepræst Fr.
Stahlfeft-Msller. 48 Sider i Om
slag. Nedfat fra 40c. til 15c.
66. Gamle Nielsen. En lulturhisto
ritt Selvbiogtasi fra 1799 til 1888,
opslteven of Anton Nielsen med
Forfatterens Pottrwt 134 Zider
i Omllag. Nedfat fta 80c. til 25c.
67. Jakob Chr. Lindberg, Den dansie
Kirtesags Fortæmpere, Et Minde
sirift af Frederil Nygaard, med Ja
kob Chr. Lindbergs Bi.llede· 82 Si
der i Omslag. Neosat fra SM. til
25c.
68. Om Arbejdets Betndning for det
aandelige Liv. Almenfatteliae Fore
dtag af R. Nielsen. 88 Siver i
Omslag. Nedsat til 20c.
69. Stiernebimlen. Nøgle til Be
stemnielse af Stjernck, af Thotvald
Kohl. Med StjetnelotL 85 Si
der i Ornflag. Nedsat fra 5(·)c. til
20c.
70. Bondeliv, af Anton Nielsen L.
Bind, 179 Sider i Omslag. Nebsat
fta 80c. til 35c. P-. Bind, 195 Si
dek i. Omflag. Nedsat fra 80c. til
85c.
71. Jndianethovdingen Tecumtha.
En biografisl Stildting, af Kristian
Øftetgaard, Forstandet for Stpw
ting Hojstolr. 53 Sider i Omflag.
Nedsat fta 30c. til 10c.
72. En Valfart til Bibelens hellige
Land, teligioft Digt af Adolf Lang
·sted, med Jllustrationer. 36 Si
dek i Omslag- Nedsat fka 80c. til
25c.
73· Ludvig Hei-veg. Af hcth Liv og
hans Tib. Et Mindeslrift, udgi.vet
af Ludvig Seht-den med et Minde
digt og Navneliitr. 336 Eiter i
Omslag. Nedsat fra 81.80 til 50c
74. En Aargang Predilener i Udlast,
af Niels Lindberg ved Christian
Spleif oa Ftedcrit Nygaard. 112
Sider i Omslag. Nedsat fra 60c.
til 25c.
75. Ttæt of Livet i Amerika, af
Breoe til Hjemmet fka en danst Rei
sende. 178 Siber i Omsslag. Neb
sat fra 50c. til 20c.
76- En gammel Donmarlshistotie for
Aar 826—-1157. Almindelig lal
det »Rostilde-Krsnnilen«, soversat
fta Latin af M. Btedsdotss. 32
Sider i Omslag. Nedsat fta 15c.
til 5c.
77. Tyge Brahr. En Roman fka
Slutningen as det 16. Aarhundrede,
af Wilhelm Ostetgaard, med Jllu
stkation af Kong Jakobs af Slot
lands Bei-g hos Tyge Brahe paa
-Hven, c«ftet Carl Blochs Maleri.
874 Sidek i Omflag. Nedfat fra
81.80 til 60c.
78. Digte, gamle og nt)e, of Chr.
Winther. 309 Sider i Omslag.
Nedfat fra 81.00 til 40cs
Dauish Luth« Publ. House,
Blatt-. Nishi-.
Hi r m
,;j»» YngeU
DH as or Mantels-n m
sprun- t-« IXssptsIInsiNL
tm Ins-. sszs sls Inst-s -I(«t
tunoktnkllrliku xccl
Ekvprrjnmnirc ist«-!
Pksw ssn Luni-: Hi Nu
Kistlstipduns »z; Ipln’
suspyhsivissf Tuckkfsz
IUI Ilkcslpsns llilltlgsif
til FuItlhssnnmnhfiL
»Is-« sit-n wire-r ssn
·)lt-«c«-k«l«sul·hsr, Js-»
but-Inst ilckp tul »He-r
Itkvnt »H-« Frunihml
Lin-; hist-I xssr stun
l«slrs«»si»g-h»zz sms
Huld-« kni. Als-In
knlulsskcst i l Eis-»H.
Des Most-Ie- Incb. com-zank.
Disps ML I)08M--:y1es. lim-·
us Inspi t.öl,I?«"s1-s N V
»Mit-M
« WJJM
MAle
QQLQL P l n us LLÆ
LETræer L
ng gar dct passt oq hypaenqt omhinq hie-u
mel. Rom Grau ou Futu NJU pr. 1«0·
Ijammne Srna-»wer halv PH- Im be
mler Namen- thsi Kafuloq. iom formt-en
two-lenke Immu- nal plantkø m behandles
Iaavssl Sommer iom Viutm sendcz fru.
Stnv itkau
Ansiu Latini-,
Linn Gespe, Buena thia Co» Iowa.
Amt-Malerin
os tust-e Inst-statuten fass-II Vom-cum stimme
Iam Lands-aus og Manne-Steuer o- i. r. Isdfsn
Inn-et oq du«-L I set-Ue oq sineste Myosin-ehe samt
Wabe coloksi oq prepstcstl com-us ben- m
sesilllsqet Iebtest- m tesalugatil Miene-Iei
s.i.p. «.Jk:«sc«.
sl North Hain st» com-est Mass. Is,
