»Danskeren,«
ei halvugenllig Nyhedss og Oplyss
ttitthbiad for del danfke Folk
i Amerika,
absisvei of
HÄNISII LUTII.1’Ulil-.UOUSE,
stach Rest.
.Danskctett« udkommet hver Tintqu og
Frei-g. «
Brit pr. Nat-sang i De Formel-e Stater
Il.s0; til Udlandet 82.00.
Vladct beiales iFotlkud. Bestilling, Be
talittg, Adressefotattdrittg og alt ander
angauenbe Bladet adreösetxm
D.ÄN18IILUTH. PUBL. HOUSE,
Blasi, Nebr.
«Danileren« ledes indtil viderc as Past.
I. M. Univerer iom Direktionensx
Form-ind. l
Alt af NyhcdsiJnteregse sendes Malt-«
til «Danileren«, Bleir, Nebr.
Alle andre Artiklcr sendes til Past. A
N· Anderfen, Viborg,S. Tat
Ente-ed at tlse Post Ufliec at Blau-· New
II second-klug matten-.
Ädvettisink Rates made known upon
qulictitlim.
»Dauskeren«
sliver fendt til Substribenter. indtil nd
ikyklelig Opsigelse modtages af Udgiverne
og al Geld er betalt, icoetengstemmelie
med De Forcncde Statets Pofllovr.
Naar Leser-ne hcnvender sig tivalk, der
- everterer i Bladet, euten for at lobe hoss
dem eller for at faa Oplyöningek om del
werte-rede, bebt-s de altid omtale, at de san
Avertisiemcmet i dette Blatt Det vil vcecc
til gensiliig Nytte.
Tit »Danstcren«s Brauch
Hvad Der nu end siges eller lunde
figes om »Dansteren« om denv Ing
tighed ellet Jkke- Dygtighed, saa føler
vi os overbevist orn en Ting, og tet
er, at den er bleven mange en kcer Gceft,
fom næsten er dem uundvcerlig.
En anken Ting tan ogsaa not mev
Sandhed siges. J ønstek alle, Ven
ner, at den stal gaa fremcd i Dygtig
heb, vokse sig ud over Drengeaarene
og ncm til den idrætsdygtige Mand
domsalder. J ønsker dens Fremtib be
trygget og dens halvugentlige Besøg
udvidet til saa mange dansie Hjem
fsom muligt.
Men sial diixse Ønfler opfyldes,
faa maa J hjælpe os.
Det taget Ktæfter, og det kostet
Tid pg Penge at gsre et Blad dygtigt.
Flere af os, som scerlig arbejde ved
»Dansieten« hat nu saa megen Read
siab til Bladudgivelfe, at vi nok ved
hvotdsan et Blad bør vcetr. Men, fom
sagt del tager Penge, eller Tid og
Ktceftet, om man vi.l; thi Tid og Art-ef
tet kostet Penge.
Qg hvordan stal vi faa Penge? Ja,
dem stal vi jo have af Bladets Holde:e,
og stal vi for-ge voi Jndtægt, saa maa
vi for-ge Antallet asf Bladets Holderr.
Og der-til anmvdek vi om eders
Hjcelp, Vemteri Hast paa, at det e:
lige saa meget i eders egen Interesse
at faa Bladet udbredt og i det bele
taget fremmet, sont det er i vors Re
·daktivnen, Ekspediti.onen, Direktionen
og hvad de nu ellers heb-der, som ar
bejde med Biladets Udgirelse, hat flet
ikte state Interesse i Bladets Frem
gang, ensd andre af rets Vetmet burde
have. "
Enighed gør stcerl. Gælber dette
Ordsprog i andre Henseender saa deb
belt het.
Vi kluger itke over Mangel paa Del
iagelsr. Mange hat vist Villighev til
- at hjælpe, hvor de kan. Nogle hat
« sen-di Müller, andre Abonmnter, en
- Zelle begge Dele. Tat for hver lille
Hast-Umfang
Meer vi trænge fertig til, Venner,
at J alle hjselpe vs med at faa Bladet
MR M mx holderr. Vil J ikke
THIS-AM- af det? .
» . set et Durste not i Amerika til at
»U- eme saa 10,ooo Away-nich l
(
II M lag ikce feile, at der et mange,
TM M file sig tilMte as ,,Dst. «Z Pro
zMQMdethiedem
" W asf vor-e Abouneulet
ÆMPMGWMNM stetaf
M Mit-w Ledgz se!
« — "« Ists-Mastv
, Red.
’W
.. aetOiv psilleem
sQGWafdeaudtg
Mistw.»..l
Dunst i Amerika.
»Dansteren« nceften helt ellevild er bie
ven
J de frdsteNumre —- om Dansietium
gen s
Professoeer, Ptcester og Leegmænd har(
streoen,
Ja vidt og btedt og klart og hsjt hat de«
saugen
At Dansten maa vi for hver en Pris
bevorr,
Orn vi i Fremtid os rigtig stal klare.
Or. Miller, Peter-sen og især Chr.
Krogh,
Ja felv Professoren er med i Stri
verrog
For Dunst —- rnen saa Nes Lien med
sit «Befyv«
Er klar — at Danft maa Do trods bes
ste »blyw«,
Profet saa galt: efter tre Genera
iioner
Dunst er ude af U. S.s Regioner.
Men det er godt, at Dunst er kommen
paa Tale
J «Tc1nskeren« for Dauer Paa Stetter
o«a i Dele.
Brug nu tun hrer sitt Klsgi og her-sie
Lune,
»Trced frem i beerdigt Spng og som
I melig Kostrmr.
G'io Klar-heb i Sagen og op ys vort
Fort,
Vi onster at hore den allerbedste Toll.
Dansk, der er Emnet paa fiaaenbe
»Id.
Skal Hovedet bøjes, skcsl det ryktes fra
Rod?
Dunst — sial kei lcve i umindetige
Ti.:er?
Eller dø fom den ringe, saa mange ej
liber?
Hvor længeZ er Spørgsmaaiet fra beg
ge Partien
Sonn Til frelfie er Danstsheoesis klare
Verbiet
Denmarks Historie, Kunst cg Filofofi,
Alt hvad er stori i Prosa rg i Poesi.
Dattmarks Kristendorn i. Oro og Sa
krament —
Tet,»«rnaa bevares sont blioende Fer
« meni,
Det maa vi Danfke ved frernrnede
Strand
Kern-ne for — var dei til sidfie Mand.
Dunst, spor jeg, er det ikie et God-e, en
Arn,
Bi nraa vætne om som alt, der hat
Maka
Dunste Man-v og minder-, stac- op, flui
Parti,
Sig: Daan saa lange, til hver en
- danst Brett-i
Stadt prydeis i llædelige engelsie Trag
ter,
Og endds vi aldrig det daan for-ag
ter.
Jgnatius.
—--. .—-——s- —
Hvad nyttcr Mk
,,Det gcar lnftigt!« sci« bar-. Ttrdcks
skjold, da havde ban Un een NO ::,
dg Essen grced. Ja, hrem lan nas:cn
i min Stilling blire fri fcr a: tckrie
»Na ret. Zum Nälnkcj fsriocr tjc:, TI.
jhccn kalter mig simdclthrn Worts-« san
zkan oq vil feig oqha kais-e luser III
Ikolajj ZEIT scim Mde fkkäven
,,Tankerne kom som en Flut mnki
drende fattige Smaa·børn« Ved Luzi
niiigen af min Artikel, det passe-r not
for flete end hom. Thi hdiltet Myl
det as Tankcr om ten Saa, jeg fftev
om, hat Mc allerede fun:en Vej tii
,,Dcnskeken«. Og dog er Summen
ligningen mellem disfe Tanfcr cg saa
fattige Smaabørn næppe hell rigtig.
Tshi Tankerne er næften som Pile, der
alle er tettede inwd mig eller min
Anstuelse. Rigtignok siger HI. Miller,
at der er mange Motten beener paa
shians Egn. Men hvad nytter det, saa
lcenget de ille ladet hsre fra sig, og jeg
itke sendet dem? Mr. Lien, sotn stri
der i Nr. 8, er da sasa timelig, at han
indttmknet sdet »umulige« og det »u
undgnalige«. Dei er altid en Trsstz
Og der et en anden Trsft for enl
Mand i min Sckilling- —- Naar has
man vel set, at den der var lidt frem
fynei og vilde «hj(elpe sine Medmenne
ster fremd, ikte maatte Lampe mod
Mienng sejge Bei-beengen ved det
danke genas-f Nu pel, jeg Ende-anne
sgfasy at set- kan me rigäig not as
sit Inst mfdet Wand faa bei san
Mit sendet Er der soc nogej godt
M, Unter bei not M tret-s Mod
stand
M giver allse- llte Lampen op.
Mcn hvotdan ital jeg nie-de al den
Iltyldet afTanlek og thgumenter? Jeg
vil prsve at mode dem alle med det
Spskgsmaah jeg hat sat til Oder
fltift: Hund nytiet del? Elde nytv
te- del at holde paa vott danfle Sptog
her i Amerika tangere end nsdvsendigts
Thi« del er dog vel Nytten og Gar-um«
der her maa gpee Udslaget, — ille
fmaaligt forltaaet, men det nyttlge t«
vid Zustand-, for den enlelte og for
Samfundet, for Hjemmel, for Kitlen
og for Staten?
Men sprll maa jeg gsre en lille Be-.
mærlning til lidt, Nilolaj sitivet.
Hvor has det Ærende hen om den lille«
Pige, der ille lunde nndvaste sin Mo
der, oa Konen, der lcengles efter, at
hmdes Fadek flulde do? Han vil da
ille mene, at jeg flulde tage det sidste
til mig! J det mulige Tilfælde vil
ieg sige, at et Mennelte lan da rel nol
i et fremtned Land bvtte Sprog, naat
Jllan findet det tjenligt. oa paa samme
Tid bcvare Karlialxed lil Fader og
Moder!
Dei forelommer mig, at del vist alt
lfrr meget er d: ce l d r e, indvandtede,
der hivtii km diandet sig lud i denn
Tifluksion Mcti hvad nntter det,
.:aar dct clligcvel er den Her i Landet
cpvolfede Unadom der vil aøre Ub
flaget. Tet forlte unge Mennesse, jeg
red, der lckste min Artilel, sagde
srtats: »Det er jeg enig mcd »von
bet non«! Te t var sagt i Spøg,
men del var alligenel Meningen. End
.:u et ElsempeL En unge Pige, lom
er noaenlunde hjemme i begae Sptog,
fortalte fotleden, at angcxaende hvet
dagslige Tina tænler hun paa Engelsl,
men angaaende Religion tcknler hun
paa Dansl, fordi hun lkat nydt sin reli
aiøle Undervisnina paa Dunst Hun
men::, ket var bebte, om hun havte
nndt Religionsundervisning i famme
Spren. lwori hun hat taaet sin ov
riie Uddannelfe·
Nu mener jea ille, at vi intet Hen
fnn stal tage til Jndoa.s1drerne, som
ille kigtig lan Iilegne sig det engelsle
Energ. Men Sporgsmaalet om Spro
getes Becatelse maa dcg væsentlig faa
lin Bevarclse af den opvotiende SlægL
J lwad Retning gaat Zttøtnrnen der?
Nu lan dct ille hjcelpe, at nagen lomz
mer med den Oplysning, at vi ille
ital feile med Stummen Det lender
jeg nol· Men det er da heller Elle altid
Jst at gaa imod Stummen Erni
Jrcntftrsmmen et gaaet fta Europa
til Ametilaz vi hat fulgt den rg menet
Jt have giort tet deri. Saa lan del
da ille paa Farhaand væte afgjott, at
set er galt at folge mev Sie-rinnen
Lg antag nu den Mulighed, lom gerne
«an blive til Bitlelighed, at om vi gaak
imod Stummen saa gaar den allige
tel sin Gang, og den rivet Ungdom
wen med sig, var det saa ille bedte,
am te aeldre oglaa var fulgt med, faa
de og de yngre ille stulde stilles? For
Elle at blive misfotltaaet lad mig sige,
.«.t det er Sprogooetgangens Strom
xann jeg her tcenlet paa, vg ille THIS
Jankens eller Bantroens Stromgang
Den sidfte flal vi altid i Troens Kraft
iaa ins-vix
Z. T. spsrgen »Vi! de itle, Mr
J«-·3n, vme enig med mig om dette:
Terz« m vcrt Maal er sat af Herren
atgøte alle til hans Disciple bl. a ved
alt . see dem at holde alt, lyan bat lie
f..le1, saa maa vi- tale Dansl i vor Kir
le, soc længe der findes en Del danfle
Zoll bacde Ledean og End-tilde Vor
"s«lenigfjecer, som ille lan fotltaa eller
gøze lig forftaalig i andet Sprvg end
det« danste, naar det angaat Guds
Rige og Sjcelenes Frelse2« Jo, Mk.
T.T., del et jeg enig med Dem i. Lceg
iMærle til, at jcg sltev: »Er del ille
ltlogelt for alle Jndvandrete at til
;egne fig Landets Sprogsaa
Elnatt som muligt og sa a lade Mo
detsmaalet fare". Den Dumhed at
»lai:e Modetsmaalet tate, for en hat til
Hegnet sig Landetö Speog, er jeg da i.tle
nnd paa. Det er der da ingen Nytte
i, men statt Tal-.
M lgd mig laa med det samtne
fvate dem, der i denn-e Foebindelle ta
ler otn vor triftne og lttetcere Aevs
Beutelse for vore Born og Eftetlotm
mete, at jeg er fnldt enig med jet i,
at alt del gede, Hi sil i- Atv af vor
Moden mna vi old-tilgt prsve ats
lade gasa It Und til rote Bien, —- men
Mandenl Maadenl Vl maa
M os, at pl ttle for Maadeni
Md ladet Mantel at State.
pl M j- lice undt t en Udvltltna.
Faust tacdeoglededen spindldllf
Jet, at den spukte-ehe Lands-in gaae
M Un NOT-et W YOU bist
W dg« di ckldte W ttkdagn
dess- esm m, de- ßane meet-«
syst senkt pg- del deutet l del dankte
Sptcgs Stein« wen Ynglingen hin
tabt nglen til dette Sttins Hvad
nyttek Arven ham sau? Var det saa
Me mete sandsynlth, han vilte faa
Nytfe of den. om den var gemt i dei
Sita, hcm hat Roger tin Met- Gier-e
hat jeg tagt Mctke til, at John Laffen
i Sau Franciico hat gjote vor Ung
dotn og vor Kiste den Tjenestr at over
fwite ttl Engelsst en Dei of v e gode
danstduthersie Kerknesalmer- Det er
tsil et Arbejde i den Retning, jeg sigten
Nikolajs Spstgsmsaal angaaende
«Danst Kriftendom for Danste« kan
jeg ikke spare paa; thi jeg tanier nvget
i samme Reming fom du, Nitolaj
—- Luthet en Tysiet —- Kristus en
Jede (mennestelig set). Jeg menet
netop, at det et det ejendommelige
vethistendommen — til Fokstel fra
alle hebensie Religioner, der i hsj Grad
et nationale, —- at den itke et national,
men Pasfet lige godk for alle Nationet
og alle Tiber. Derfot kunde den ogsaa
betjene sig af Dansi, men lige saa vel
.og lige san godt af Engelsl. Hvad
Jsiger du ti! det, NikoiajP
Motten Jbscn.
RGO-—
Snefnuggcnc.
lszlf Kappel BockeU
»Geh Dag!« sagte Ene?nuggs:ne.
De tom nxed e:t vællende neo fra en
M, grau Sty, fom langsoml git hen
over Himlen og staoig faa fremae. —-—
»Got) Tag! Goo Tag! Her er oi
igen. Nu laver vi Vinter — den bej
lige Winter —- Jh, goo Dag! God
Deg!« — MJ de hilste til alle Sitten
»Oh, sorgeligt, sorgeligt«, boislede
te store Træer derude i Hoden. —
»Ja, bot er Bänken Froslen lom for
mindlk ei Dage from Komme-r Eneen
nu Volum faa ved vi, at den hetlige
Sommer er tobt, at endogsaa dort
Esteroar er dorte. Den batfle Vinler
er over Toppene, og Stotmen lurer.
Nu rcb oi dct —- vi oed Det. Oh,
det er ftygt at tcente verpaa.
»Hm, hor,« hvislede be halvvisne
chrgftraa ub: poa Marlerne. »Hm,
hor, hood Trwekne sitzen — Sommeren
«et dorte, Farvels Fatvels —- Suche-g
gene et over os. Vi breites til. Vi
gacxk bort fta Solcn. —- FarveU Far
oel! — Winter-en kommen —- Fener
Faivel!« —- Og saa var de dorte.
" ««Stiefnuggene sont-ja og Marien
kleo holt-. Fnug oed Fnug gled lang
"fomt neb. Marien blev hvid og En
gen blev hvid, sont alt var hvidt, selo
IHufenes Tage
,,Vi gaat over alt,·' sagde Snefnug
gene.
Og Luften blev Miete
Men Træernes Grene begyndte at
bsje sig. Snefnugqene laa jo i Lag
paa Lag. Buskene sorsoandt, og nu
blev del ode. theekne sing
,,Hvad stal i dog her, alle J Sue
fnug. Hvem sendle jer Bud? Faar
vi da aldkig Frei-! Var vi maaste ille
glcde not ved vor dejlige Sommer!
Stänede vi itke of Glcede over Zugle
fangen. Stod oi ilke i festlig Halbg
hed med det gtonne Loo ud til de
ydetstr sKVisteZ Susede vi ille i. Som
mcrdagsblæsten, nikkede i Den fvaleVin
de, prisett Solen te lange-, lange
Dage. —- Hootfor lonrmer J nu?
Hoorsor hat i Loo at lage Vor Glut-e
Nu faloer vore sidflel flalkels Blute,
og vi Lan ikke bjcelpe tem. Some-m
er fokbi — forbi —— nu i Tag forbi.
nu, J- ee kommen«.
»Was ille«, sagbeSttcfnuggene, »al,
hvotfot kluger J? Trot J, vi er onde.
Ttor J, vi kommer for at tage al edeks
Elle-de Se nu ud over Maria-ne
Gtæsset er botte, Kornet et dorte,
Sandt, sandt! Men hviö ikle vi star
mede Komet, hoad vilde del da vceee
Heil uceste Foraak. —- Dsdt, mi, webt
Taf Feosten og Hulden. —- Ttor J,
vi lommet af Onvsiah Kolde er vi,
ja, det er Sandhed, men bog tan oi
vorne og pleje de soage. Gretcsttaaene
klager. Men mon de stulde oidr. hvasd
de felv siger. —- De burde jo satte os.
—- Og saa alle J, stvte Tit-eh J
staat her og tænler tun paa edeksSonks
mer. —- Sig os, ltok J nu, at Guts-l
fltaaene hat det osedts —- Nej, de er
falden i Stdn« oas te tænker nu paa
deres Sommer. De dummer dernede·
l Stil-let De desmmer om Sol og
den evige Klotho Skulde Gret
sitaoebe me ukylleligr. —- Nef, nei,
nei! —- vi vil intei onst-L — —- OF
as- J Its-te Troer, sotn U ekle tem
Me — vil J Mc haakde OW. —
Mit-et I iste, It fsrst Mr Binde
mt hat pas-et over iet, san J eet og
Mgt fotsioa til Bund-, thd en
Sommer et. Nei, J stal like smile,
J stat itte se haanligt paa os. — Denn
Tid vil komme, da J for-staat det alt
sammen.« —
Og irng sank Snefnuggenr.
- Sau blev det Nat- Og Degen konn
Soten stvd tavt; tvtdt og mtrtt og Ide
var det nd over den vide Jord. Det
dar den tunge Binter. Karte var Da
gene, stumle, matte. Stvrmen kom.
TSneen valtedr. Den-g fra Dtiverne.
Atverden var udstutt. — Trceerne
Etroedz at dereö sidste Time var kom
jmerk —
E Saa en Dag styllede en fichgn neb,
Leu Regu, der tun var som en Taage
i Lasten.
»Er der noget nyt?« hvistede Troe
erne halvdsdh »hvad er der nu? Er
der Forandring i Vejret.«
Foraarsregnen arinedr.
»Ja, der et Forandring. Tet er
Foraar nu. Se til SneenS Der er
tun bvide Striker titbage. Tet bli
ver Sommer. Solen staat heit. —
Vaagn op! Vaagn op!«
Og Solon stinnede.
Trckerne sitatte sin— — ,,.Hvad be
hagerI Hvad er rette? Ef, jo! Er det
Foraac —-— Hvad behager.« — Og
søvrtbrutne endnu stng Traerne ned
over Bufte on over Marter: »Ei, vaagIH
op! vaagn op! Diet er Foraar.«
Og Buftene tatte sig vg stirredr. ;
Da frem tom Gkægset vg saa movi
Himlen.
5512 Ih! Er det da Tid til at grou
ness
Trckerne lo.
Men Bustene ftrakte Armene frem
—— hver vg en. ---— »Vi commer! Vi
tommeri Vent tun en Dag. Vexkt tun
i to, faa bar vi Knvvver.«
Lg fmitenre stod ve vældige Trceer
— og srnilede envnn. »Ja, bot er For
aar. Vi marter, ct ret er Foraar.
Forbi er Vinteren s-- FarveL du Vin
ter! Furt-el, du Snet — Oh, vcrt er
Vinteren, og væt er Sneen. —- FarvetE
Farben —- Evige, aode Gudt —- Nu
er vsrt jo Foraar.« —
Regsten blev ded. De sidste Driver
rnr bortes Sorte lna Martene, men
Greci-set flrckbte af at sin Magd og Bu
ftene stod med et Grønt, der var fom
aanret uv over alle Kviftr. — »Oh,
eraari Foraar!« —- Trcretne var en
Jubcl vg tog selv fat. Dei brpd i
KvistenexKnopper stpd frem, og de be
-gyndte at svulme. —- »Foraar! For
aar!'«
.Og Tage git. .——
— Da msrtnede Hirnlen. Store
Styer ulmede op. Det tom fvm ng
af Ovne. Men Alverden stirrede.
Jsgen tom Sneen.
»Hvad vil J dog«, sagde Trceerne,
»det er jv Foraar, Foraaret er tommet,
ca Sommeren staar for. —- Hvad vil
J?
,,Jngentsng«, fvarede Snefnuggene.
De tunve tnap nanorden, for de smel
fede. — »Kun vilde vi gerne spørge,
am vi itte hat tatt Sandhed. Trvr
J, at J tunde have fvrftaaet, hvad
Sommer er, hvis itte vi fsrst var
tommen?«
Da studsede Træernr. De saa langt,
langt ud over Hader-, over Mart og
Enge, hvvr Græsset strebte vg streb
te, hvor Bustene grnnnedes rg vætdige
Træer rantedes mod Soten. ’
,,Hurtigt, hurtigt«, hvistek e S. sinng-l
gene. »Sagve vi. itte Sancshev Tror
J, at J tunde hare forstaaet Somme: i
ren, hvis itte vi føkst var tommen2
Forstod J Sommer, hvis itte vi davor
siabt en Vinter. Forstod J de grønne
Enge. hvis itte vi havde tagt Lagenet,
det shvide, ud over al Jorderig. For
stvd J eraarets Liv, hvis ikte Vin
terens Ded var stabi. Svar os! Svar
os! Vi hat jo aldrig villet gste nogen
vndt. Vi har tun villet viere alle en
Glæde.«
En-d-nu«engang stirrete Trceerne ad.
Hojt steg Solen, vorm, stor og strack
tendr. sSxtefnuggene sant hen og blev
.ti.l intet. — »Svar os! Svar ost« streg
de. —— Og mens Foraarsvinden git
tun sog lind over deblvmstrende Kro
ner, bsjede Træerne sig endelig stille.
—- ,,Kære Snefnug«, sagde de, «vi tror
not, at J har Ret. Der er jer, som
leertevs den dybe, vtdundertige Glcede
over Foraaret. Tat, for-di J kom. J
gjorde vs alle en Glæde.«
Men Snefnuggene jublede.
»Fort-eh Farvel«, streg de. —- »Vi
ds’r, men vi ds’r med Gliedes -«- Far
vet, Farvelt —- Vt« leerte ier jo at sor
ftaa Iowa-e og Sommer.«
zog soc var de speise-W.
Sag var der Foranrx Laterne ftjd
Kappe-en pg Knorr-erste ist-almo
sSommeren sgit vver Lande« Mist-w
Sol-n- pg Zotten nnistredr. Da da
cfteeaaret kein-, pg Inefnquene meld
J
te tig iaen, iln ca stille. da sagt-e Tisi
erne:
»Koin J tun. Vi lender jer nu.
Diet er jet, som stal lærse os at glæde
sos til det nieste Fondsan «
Bølger
nedfattel Priser.
Vi hat modtaget mange gode billige
Bsget, sont ilte er opfprt i vott Kata
log. Summe scelges til nedsat Pris,
saalænge Oplaget varer. Prisetne et
nett-I, og Vogerne sendes poktofrit, til
Oplaget er udsolgt i den Orden fom
Bestillingetne indlpber. Sltio med
det samme, inden det er sor sent·
»Ist-gerne bestilles eftet Nummer.
8. Besterlidr. Fortcellinget oig Erit
ser fka Amerika as Kristian Oster
gaard. 121 Sidek i Omslag. Nev
sat sra 60c· til 20c.
4. Mellem Protestanter og Kataliten
Stitser fra Kirtelivet i Tnftland
og Elsass, as Fi. Nngaard nied 12
Billeder. 216 Sider i —L:nsla-g.
Udgave as 1893. Nedsat fra 81-UO
til 40c.
Om og sra Missione:i. As A.
C- L. Grove Rasmussen med sleie
Jllustrntioner. Udgave af 1895.
320 Sidek i Omslag. Nedsat fka
81.00 til 25c.
G. Jndien af Edward Ladentktm
For og nu. Udgave 1895 nied ca.
40 store, sine Billeder, sint trott,
stoit Fermat, 365 Sider i Omilag.
Nedsut sta 5240 til 75c.
En Samling Vers as Christian
Winther, 242 Sider i -Lnislag.
Nedsat frn 8100 til 25c.
8. Til Minde oin Povl Tor IS
Grundtvig og Jngemanns Un ng
domsven Udgivet af Lndviszcht o
der. 154 Sidet i Omslag. R ed
sat sta 75c. til 40c.
9. Livet paa Landen Stildringer
as Anton Nielsen. 186 Sider i Om
slag. Nedsat sra 80c. til Mc
10. Rometsl-latolst Angreb pza Lu
theks Person belyst as Dr. Fiederil
Nielsen, Pros. ved Kobenhavnå Uni:
versitet. Udgave as 1893, 96 Sider,
stort Fermat, i Omslag. Neofat
sta 60c. til 30c.
12. Meddelelser om mit Levned, of
Dr. J. P. Mynster. Udgave 1884.
290 Sider i Omslag. Nedsat sta
81.80 til 40c.
14. Ludvig Hettel: Hans Wilhelm
HerteL Bidtag til den spndetjydste
Si
El
s
Follevcetlelses Historie, med Pot-.
» trat. 394 Sidet i -Omslag. Nedsat
sta 81.00 til 50c·
15. Den blinde Evangelist Jeng
Sprensen Dyrholm. Et Minde
sttist, udgivet as Jak. Halm, Segm
prwst til Bat-und 58 Sider i Om
slag. Nedsat sra 25c. til 10c
16. En Kirte under Korset Stildi
tinger sta de russiste Østerspprovini
set as Thokvald Elniquist sta TIE.
til 25c.
17. Motten Luther-, opsattet as Seien
Kietlegaard. Et-l)istotistLejligl1eds
stritt as A. Listov. 165 Sidek i
Omflag. Nedsat sra 81.00 til 20c.
Js. Tkoens Kamp cg Sejcr, afBistop
Jens Dinesen Jetsie. Paa ny ud:
givet af D. Hansennreyer, st-; SUC.
tilO - Ic
20. Fra Øfijylland. Tre Fottælliip
get nf Kund Skniie· 229 Siiser i
Omslag. Nedsat sra BLOO til 60c.
2·«. Christi syv Oid paa Korset. Be
tragtninger i Fastetiden, as Fr
Arndt. Ovcrsat estci sdie Iphig
98 Sider i Omllag. Nedsat sra 50c
til 15c.
22. Om Bjovulsdrapen, ester en Reci
te Fotedtag paa Aslov, as Ludvig
Seht-den 95 Sider i Omslag. Neb
sat sra 50c. til 20c.
23. Mitallet, et Stridsslkist as Fr.
Jungersen, 74 Sidet i Omslag.
Nedsat ska 40e. til 20c.
24. Sommer i By. Smaa Landsbys
billedet as Bettel Elmgaatd med
Portræt as Fotsatteten og en Ind
ledning as Anders J. Eritsholm,
140 Sider i Omslag, nedsat sta
80c. til 40c.
W. Bistop Otto Laubs Levned. En
Livistildring iBteve, samlet og nd
givet as I. L. Mynstet og G. Sche
peletn. 1. Del Midn, 2. Del 388
Sitten Begge Dele i'Omslag- Red
sat sen 86. ttl 82.40.
28.I Lyst Syn og Bibelstorm. Les-lia
widettagtninget as Dits MIller.
96 Stdn- i Omslag. Nedsat sta
45t. til 20c.
W san-. via-.- M
III-o acu