EriFMeuveds ;Barndotn,
Historifk Roman
af
Bernhard cherin Jngcmann.
T re die D e l.
(Fortfat.)
»Hvad saa manae Herrer oa Ridder: bar dir-net ca
besvoret, agte di ilte at ntrate!« -— dedvled den stolze OLrev
Jakob. — »Ist-an og Falsilscd fore oi ikte E dort EstjoLd
Dunst Ærliahed ocnte di oztsaa l)er. Man dar i Ren-geti
og Nigetg Nadn ladet os- frit Leide oa retsasrkia Behan:
fing. Vi fordre dersor ikte alt-ne Ret til at draae nantastexe
hersta, men førft Ret til at dlide oa darei: Irr-ad vor hokte
Haand bar ovet, fortrofte di og til at forimre mer Mund
som med Sodom book det aaar liae da lrrljst ril THI::
moessig Noddaerae er inaen Mand formen:, Da Ist txjce di
den Ret. di felo toae oLs over ezt uretfasrdäa ka«l:s.«:na::n,
der selv baode drth alle Tone inden di lsrore Staren
over bang siyldiae Hooed.«
Dronninaen havde reift sia, ca den Enge Port-ais var
sprungen op fra Tronen af Forbavseiie csrssr denne rnaae
ltfe Driftighed Follets Forbitrelse dar itdr Vers at se de
overbeoifte Kongemordere midt iblandr :·e:n: dop» Greci
Jakobs fyrfteliae Stand oa bang bekenrts Kastlted fcm
Feltherre, bragle mange til Tavshedx bang Driftiahed be
hagede mange, og hvad han havde sagt om den danfte Ærs
cighed smigrede en Tel. Oprorerne havde oasaa hemme
lige Venner blandt Folletx men der horteg en frnatelsa
Mumlen blandt de spcendte Da opbidfede Gemytter, idet en
stor hob af Nyborgs ringeste Borgere, der bavde Været
den rnyrdede Konge færdeles hengione, med bilde, rasende
Scrig strpmmede til for at fondderrive Morderne. Kun
med stor Moje holdt Ridderrætten den rasende Almae til
bage, og der var en frogtelig Stof. Endelia bragte Rip
der Jon og Drost Peder Rolighed til Veje, idet de for
tyndte hojt, at man nu stred til Dommen over Range
vrorderne, og at de ekle siulde blive ustraffede.
«Lad dem paa Stedet føres til Stejlen!« —- raabte
Junker Christopher oa truede ad dem med tnyttet Haand
Dtonningens Harme var ogfaa stor; men hun tav ca
sank bleg tilbage paa sit Sorde. Zonet af Morderne oa
be mange vilde Ansiater blandt Follet erindrede hende
Engsiende otn Marfl Ztigs forfcerdelige Besoa Morgenen
ester Kongemordet.
»Haode jeg drømt one, at disfe Herrer selv oare del
agtige i Drabet, ftulde jeg visselig itte have aioet dem
Lejde!« — fagde Hertugen urolig oa spændt. —- »Nu maa
jeg for rnin egen fotn for Kronens Æres Stdld fordre, at
p«
de drage fri herfra, hoorledei deres Dem faa falder.
,,J har doa Ret, Hertua Valdemar!« — faade den
unge Konge og betoazta sin heftiae Vrede. — »Vil vi viere
Riddere med LEre, maa di lzsolde Tro oa Lode, ielo mor
de Ugudeliae Mordere oa retfærdiat bar jea lebet Gnd
og iden hellige Jomfru at regem Har J oaa mine oa
Kronen-Z Vegne lovet dem det, maa di lade dem aaa fri
txter men deres Dom Ial de sprit bere, og l)"oorl)en de
saa singte i Verder, vil den retfærdiae Gad viit hjcelpe
nrig at naa dem. Lad os here Tot-unen« — tilføjede
hart heftig — ,,fom den staat i. Kona Valdexnars Lovboak
Aste-da Liv bar de forbrudt —- saa oil jeg domme.«
- « »Jngen Straf sdnes mia for haard for sliae For-bru
bete« — sagde Hertug Valdernar i ftrena Tone. — »Men
Sagen tan betragteå fra flere Sider, og førend noaen
exportisi og retfærdig Dorn fældes, bør Danehosset bore
fsa vel hvad de antlagede felv tan siae til deres Forsvar
seen hvad andre lovtnndige Danerncend i. denzre Anlednina
bar at sige. Træder frem for Tronen, J anllagede Her
rerl Kongen oa Foltet vil hore eders Forfvar.«
Grev Jacob og Arved Bengtson bleve staaende: men
Jakob Blaafod, der dar betendt for sin Veltalenhed, frem
traadie paa denne Opfordring for Tronen Blodet var
kommen tilbage i hans brune Kinder; han hilsede til alle
Sider rned ridderlig Anstand og dæmpede straks den urolige
Mumlen blandt Foltet med en fort, fmigrende Tiltale,
; Mk han prifte de dansle LooeH Retfærdighed, saa vel sons.
Ek Folkels djcerve Fribedsfslelfe og Højmodighed Derdaa
indrjmmede han med fri.modig Mine Angivelsens Sand
Hed men fremstillede Kongemordet sotn en stor og heltemo
dig handling, som et driftigt Offer for Follets Frihed og
fern en aldeles retfcerdig og lovmcessig Daad ILan op
- M alle den myrdede Konges Overtrædelser af hans
Wdfceftning eller »Rigets Ret og Dele«, hvorved Kon
ku, efter hans sdristige Paastand, haode forbrudt sin Krone
- II felv siillet sig paa lige Trin med enhver Ridder oa Adels
Issd i Riget, der uden Majestætsforbrydelser lunde for
fscte sin Ære og sme Nettigheder imod sin Ligemand Og
II Mstillede hart i starre OTT- de haarde Forurettelser,
Mit ypperfte Adelsnmnd hat«-de lidt, i Seerdeleshed
·:« - - dan med de ftcerteste Farver Kong Erit Christo
M Forbrydelse mod Marsl Stig og hans Huftru
alle denZ frogtelige Folger, og han fordrede af
« og Foltet, at Fesdrelandets ftsrfte Feltherre, den
« , Markt Stig, fotn Landets htjt fortjente Mand,
swd hans forurettede Venner og Fremder burde i
VII-I Sag aldeles fritendeö, saa sandt der endnu var FI
IIII for Retfmighed, Ære sog Frihed i Danmarl·
s Dass Ord gforde Jndtryt paa mange, og itle faa
M Sternum oplsftede sig til de anllagedes FordeL
· ? ,Wkngen hat-de kostet Slsret over sit Ansigt. Den
M maatte i al sin billige harme og Smerte ridme
s Mel over sen nlyllelige Faders Eftermeele, og de
« site Taster stode hanc i Øjnenr. »Tai, tal Drost
« « —- rnabde ban besiegt —- ,,Er det itke nol, de har
Izu Jeders stal jeg Milde paa Danmarts Trone
M qt de pre kam Skam og Spe i hans Grav?«
U dem hinten-werde Udroab af den umyndige
. stetsan Droft Pedet. J bang alvorlige Aasyn
« W sey-gelte fynlig, og det varede nogle Ofe
W Js- psk sutdtsmmen herre over sin Stemme.
« .M sure og Mag-, som Menneste, hat
, « Indes-« —- fagde shan — «det er han gan
sie M Denkt-us Kongr. Den erlang
has sg osnlle en barmhjertig Dommerl
TM fordtez at hanö Stn og hons
. ,· II Hat userdiggtte bang Liv og
sotsvate hans Estermcele sor hans Mordere. Det er tkte
Mennestet Crit Christophersen her er Tale one, men Dan
msarts Konge og Dantnarks Krone, hvis uantasteliae Mate
stcet oa Helliglied me) tslodia og sormastelig Haand er
angrede:1; det er en Foraridelse paa et Foltg og et Riges
saloede Hoved, ber slal døiniiies.« llren alt Hensnn paa
Konzieng Personlighed, stildrede han nu Kongemordets
Fordømmeiligshed med saa stcerte oa glodende Farver, at
«: torderne selv nedslogc de trodsiae Hinz og mange af den
innrdede Konan storsge Dadlere, der nylia hajrostet hadde
Esisaldet Jacob Blaasodis Tale, oendte med Assty oereg Blit
sra de tre Blodmænd. Ten oeltalende Drost vedblev: dan
nteonede nogle as den murdede Kost-ges aaonliae Foun:
staltninaer, i Eierdeleglied liDor tneaet den amnle, tro
Stab styldte band thazde og TUJildlsedz nagt nasonede many-:
Velaernk.naer, sont Te cprørsle leelstncrnd selo utatnenilig
baode niodtaaet as dexi Herre, De iniamnrdede, oa der int
Iedezi lrazn at Denn-ge manae Hierter da næsten akdeieö at
udslette Liirlninaen ai dtonaentorkereng Tale, bar-, hie-Pot
tede entelizi destne Z.e:t:nina til It aalme Foltetsz Line
for Frevrelanrets bele farSiae Etilli11a, irrt han Ined traf
tige er opfordrede Zion-g ni- ca Landeth tro Masnd til,
uden Mennestesrnat. at birDDe Joltetp Vasrdiabeo tilliae:
med Krone-us Hellialied on Ul.ltaiestast, Ved at rioe ·Ut-.1fken
as endoer hernmelia Landirsorreeden der haode Lod oa Tel
i saa oprorende en ).lti5aerning. Jdet dein med suntlenke
Ter iagde dette, hetwcndte han fix-, Nur-selig til Hertuaen
selo, som den Mand, der veo de belliziste Frændstadg Baand
var bunden til Kongelsuser, og rpsordrede ham i Falter-J
sNavn til, i. Kraft as sin nne Verdighed, sorst at udfige
iDommen over de sinldige til Standernes Kendelse.
i Drosten holdt inde. Hertugen havde stistet Farve.
En sorventningssuld Tavslsed paasulgte. Men nu reiste
Heringen sig rast need et Lyndlit til Drost Peda- Han
bis-jede sig cerbødig sor Dronningen og overlod hende be
stehen, sorst at udfige hoad Dom hun og Rigsraadet an
saa for lovlig.
»Na vel!« — sagde Dronningen og slog Sloret fra
sit Ansigt, idet hun reiste sig bestemt og rolig —- ,,saa vil
jeg sørst sortynde hvad Rigets Raad med mig har fund-et
looligt og retsakrdigt, og hoasd hver danst Mand og Kvinde,
ester Guds Lov i sit Hierte, maa domme: en ærelps Dsd
er Landssorræderes og Kongemorderes Straf ester aud
dominelige og menneslelige Love. For Kronens og Rigets
iSitterlseds Stle soreslaar jeg ingen Benaadning.«
; »Hm nogen heriinod nogen loolig Jndsigelfe at aste?«
j— spurgte Heringen, og hans Blit traf Domproost Grand,
lder tun synes at haoe ve.itet paa denne Opsordring for
at sreintrcede.
»J Zandlsedeng og Retsckrdighedeng Naon sordrer ieg
at hore5!« — raabte den myndige Domprovst, idet lsan
sremtraadte med den opslaane Looboa i Haanden --— »Hei
er Lovstedet, boorester de antlagede alene tan domme5,
hat-Z de itte, som jea paastaar, med starre Ret ca Billig
lsed bot sri.tendes. Var Trabet stet i Gndg helliae Jus
eller paa den drcebteå egen Gaard, var Dodsdonimen led
Inæssia: irren da dette dcoislia itle er stet, tan de slyldiac
i det højeste lun dømmez sredlose oa til at have derez
Gods sorbrudt til Kongens Kammer. Etat Lovens Ork,
men itte uretsceroia, lidenstabelia Frændelicrvn her scelde
Tommen, tan den ingenlunre saeldez strænaere.«
En heftig Etrid opstod over denne dristiae Paaitanky
der imidlertid sandt start Biialo has mange. Endelig
paabod Hertuaen Tadel-ed og erklcerede sig for denne mit
dere Udtoltning as Laden med en smigrende oa itte uoirts
som Hentndnina til Foitets og Ztcenderneg store Renta
lxeder og til Odertrcedelsen af Haandsæstningen. Trost
Peder bestred ham heftig: men da tog Ridder Jan, til Dro
stens cg Den unge Kongeg Forbavselse, Qrdet og paastod,
at ester Lovens Bogstav og de oplyste Omstasndigheder
tunde man ilte komme Forbryderne nærmere. Fredlsshed
—- tilsøjede han — var desuden en Stras, der ingenlunde
tunde agtes ringe, da den i.n«desluttede borgerlig Desd, idelig
Livssare og Udelutkelse sra alle Borgernes og Mennestets
Rettigheder i Landri
Den gamle Rigsraads Ord virtede mcegtigt paa alle.
Drost Peder og alle Kongehusets tro Benner indsaa strats,
at den gamlc Statsmand tun as en vigtig og hpjere
Grund her sorsvarede en Men«ing, som han selv for faa
Dage siden i Rigsraadet havde bestridt.
Droft Peder tad. As Ærbsdighed sor den statStloge
Olding ertlærede Dronningen og den unge Konge sig til
seedse med denne Dom, siden den as saa mange tyndige
og vcerdige Mai-nd sandtes lovlig og retsærdig.
Fredlsshedsdommen oder Kongennorderne blev nu for
melig cssattetL den blev strats undeestrevet og beseglet as
Kragen og begge Rigssorstanderne tilligemed Stendernes
udvalgte Mand, hvorpaa den af Drosten blev oplæst hsjt
sor det sorsamtede Danchos. Under stært Bevogtning
bortssrtes detpaa de tre dsmte Riddere sot Ifeblittelig at
sotes til Strom-den, hvor de sattes paa en Baad og for
synedes med Øse og Furt-f samt Levnetsmtdler til tre
Dage- De satteö saaledes i Stand til at sorge for deres
Sitlefhed og undgaa den sorbittede Almue, som intet
Leide langer tunde bestytte dem ten-od, saasnart det scha
telige Ord »fredl-s« var udsagt over dem.
Da sauledes denne vigtige Sag var bragt til Ende,
frernstod Martgreo Otto as Brandenborg for Tronen
Esterat han cerdsdig havde shilset de tongelige, henoendte
han sig til Ridderstabet og fagde: »Min tongelige Sism
ssn, Kong Erit Eritssn as Danmarl, hat begin-et at mod
tage Ridderslaget as min haand paa dette Danehos, og jeg
agter det for en Ære at tunne meddele ham det. En
Kot-gesin, der sast sra Vuggen bar Kotigen-innen lan alle
tede ved Fjdselen anseö for Ridder og ved Kotigenavnet
Wt over enhder ringere Beerdighed Men det er en
priselig Stil hoz Konger og Fyrstet, at de itte sorsmaa
Ridderens Beerdighed, men sont oftest snste at prydes der
med, inden de salves og krones til Riddetenö og den syr
stelige Lehnömands Overheere. Jeg stitager paa Ridsder
flabetö Vegne min tongelige Sssterstn sor de Puder og
Fotbeeedelsesstitte, Ridderdcrdighedens Uddelelse ellers nd
sordeet.« hart vendte sig nu hsjtidelig til den unge Kvnyze
set-o og dedblev: »Jeg spitget dtg altsaa, Kong Ettt
Stils-n as Danmarkt for dit tto Falk og det danste
Riddersiabi Aasym i hdtlten Hensigt begeeeer du at ind
treede i vor Orden? Bil du love og svcerge at bestytte
den hellig leistete Tro og thderstabetö ÆteW
Den unge Konge hab-de reist sig sra Tronen og blat
tei sit Honed; haan Kind-er blassede, cg hans møtteblaa
Dine tindrede as darnlig Glcede og livlig Begejstring.
,,Ja,« udlsrød dan. —— »Und oa den bclliae Frue ved min
Bøn og nikn Hensigt, Dg den bellige Jergen ved det egsaa:
jeg begcrrer Niederstsaet as din Hund« min leere Mor
btodek, for at jeg med Ære tan salves og treue-« sont
Dantnartg steige-, esg fcr at vise mit leere Fell oa alle
.Rennesier, at jeg itte alene vil være en god og retfckrdig
Kotige, nren feist og freintnest en Rieder uden Tadel, for
at jeg ittc stal gøre Danmarts og de store Valdeinarers
Krcne Stank Hisad en Berliner maa forstaa sprend han
lan bære Je gnidne Sporn, dct bar miri taere Baadean
ster, Drost Perser the-Sieh laset mig altsainnien, on dct vil
jeg viie red forste Tnsiridt on Turnering Ridderloren
lttzar jeg lært, sein den belliae Last, on, jeg svcrrger ved St.
Jorgen en den hell-ne Jomsrn, at ieg vil holde den tto til
mit Lieds salixxe linke« Her ltoldt lian et Lselilit bei
Das-get inde da besinccce sigx dervaa Vedkslev l)an ivrig:
»Im vil itie leve sorglos i dcnne Ver-dem men jeg vil lie
igntte Fenet eg udesc mit Blod for Trcen on den lkcllige
Kkete Jeg ded, at Mitten er sdm Dienstesiets Hosen
og Ritteritabet er Vlrinene som stal forsvare det tiefe
Leg::1:.-: de: vil ieg c« aa wre fast godt jen tan. Jeg vil
skaa Enter en fadetløse Da alle nformuende JJtennester di:
jeg vil veere alle rene da nlaitelige Damens Bestntter;
jeg vil Decke billig, tappen aadniild, retfærdia oq tnst: ieg
vil give Gnd Afren og viere nenng sanddkn og ordholdem
jeg dil ndeve alle de svo Ridderdyder og vegte inig for alle
de snv Todesnnder, med Guds og den bellige Jomsrnes
Hjcelp!«
Esterat den lille ttonge havde sremsagt cg besvoret
dette torte Udtog as Riddetloven, som han snntes at tunne
udenad som sin Trosbetendelse, steg han ned sra Tronen
og mcdtog Riddetstabets Symboler vg Smylter, der es
ter hans Ønste og ester Vedtcegten siulde overrceltes hatn
as Landets vigtigste Meend og Kongehusets hengivneste
Rennen Drost Peder spendte de goldne Sporer om hans
Fod cg erindrede ham oin deres Betndning med lcrrlig
Deltagelse og inderlig Glcede. Gamle Ridder Jon isørte
ham en let Pansersært og en Kyrads, under en tott og;
syndig Ovmuntring til Manddom og Dygtighed. Grevx
Gerhard havde udbedet sig det Hverv at binde hatn Arm-«
stinnerne paa; dette gjorde han med et muntert, denn-?
gende Vlnsigt idet han ønstede den ædle Dronning Ag-;
ncs’s Sen Lntle, Stnrte og Sejer i. ethvert Ledetnod—
Endelig reiste Dtonningen fig, sor selv at overraelte Nil-der
novitsen de glimkende Panserhandster og ontgjdrde ham
med det forgrkldte Sværd, som Vaabenherolderne s1-enil)are.l
Ida-weiss torsdannede Hatte bereite hun sorft reib-Eig;
med sine Leber-, cg idet hun onigjorkede sin Søn med det:
gnldne, ai heitres egen Haand baldmede Sværdhcefte, ins J
jede hnn t,c«n levcesget paa Band-en og bad ham al dkiq ais
qlemme detg Betndning. Pan Bceltet var net nlia udsnet
en Lillie est Vceatstaal og et Hinte, fein Ettmdoler vaI
Eltenbkxpp Retfæroigbeden cg den triiteliae Fieerlialsed
Text-an git Drcnningen tiibage til iit Zche Da enIseer ci
Rirkcrne :i! sin Plade
Den lille, riddeklig sinyttede Kottge bojede nn sit Kunz
idct Maring Ltto uddrog sit Zværd og lngsede Femset
Vaa Hei-stei. ,,Kong lFrit Eritsøn ai Danmart!« saare
Nartgreden tmitidelia — »i Gud5, vor trete bellte-e Frites
og den heilige Gent-gis Navn, slaar jeg dig til Riddek! Beet
appet, usoringt og tro!« Under Trotnpeterres Ftlang
be: zrte han derxaa den longelige Riddernovitses Stiilder
tre Gange med den flade Klinge
Taarerne stod den lille Konge i Øjnenex han rejste
stg tavs med soldede Hemden som i en stille Bon, book-.
paa han endnn as Martgrevens Haand modtog en luesor
gnldt Hjcelrn med en stor, hvid Fjerbusl, soin han betrag
tede glad og satte paa sit gullottede Hoden Endelig gan
Illtartgreoen ham en golden Lanse i Haanden og hang.
Dir-er Artnstinnen paa hans venstre Arm et prægtigt Stjold«
med samme Vaabenmærle, sotn han selv havde valgt paa
sit sørsie spraglede Barnestsold. Kongenå Ven og Vaaben
broder, Veebnet Aage Jonssn, havde imidlertid fremtruttet
en stolt, inaeltehvid Dystlpbershingst, pkydet med glinsende
Panserdeettetier og en hsj Fjertop i Banden. Den lille
Range svang sig i Sadlen uden at beuge Stigbsilenx hans
tninlede Hingsten, svang Lansen og viste sig saaledes i al
sin Ridderpragt sor Fvltet, der modtog hans glade, ven
lige Hilscn med et umaadeligt Jubelraab. Han red sau
ledes i det tunsticse Danseridt den store Danehosstreds
tre Gange rundt, medens Lasten genlsd as Trompetstrald
og Foltets Glædesraab. Selv de alvorligste Riddere syn-!
tes at glcede sig over dette Syn og over den Rasthed,’
hvotkned den lille, sorvovne Barneridder turnlede hingften
Gamle Ridder Jon saa til Drost Peder, og der spilledej
et lsnligt Sinil over dette Optog paa hans Lieber; menI
Foltets Frnderaab og den almindelige Begejstring soc dens
tiddetlige Bametonge havde dog tjrt hain underligt, pg
han soer hastig med Haanden over Øjnene, idet han as
Hjettet og med bsj Rsst istemte Foltets Udtaab: »Gut
velsigne vor unge Kongel«
Uden at hindees as Rustningen og de mange Vaaben,
sprang Crit nu rast as den dsje Dest, sotn han attek lod sin
Berliner dorttrcette, idet han rolig git tilbage til Thronem
Under denne hele heftidelighed havde Heringen siddet
istille og tantesuld. Dtvst Peder havde, midt i sin Gliede
jover sin tongelige Lærltng, dog itte tabt hertugenö Ansigt
sas Synex den stiulte Haan, han synteö at lese derl erin
dtede hani tun altsoe stsrlt otn at det endnu itke var
Ttd til at judle og glekde sig i Damm-eh .
Nu rejste Kong Ertl sig, noget soktustet as det bald
scmme Mitt, og henvendte sig til heetngen »Da jeg nu
selv et sitt-der'« —- sagde han —- ,,og med Rette tan nd
le Ridderslaget til hvetn jeg vit, stal min syrstelige
Fremde og Formynder, hertug Valdentar as SIndetfyb
land, være den ssrste, der modtager det as min Haand!«
hertugen reiste stg hastig. han syntes oveerastetx
lknns slvlte Mine ribede dog, at den Æte, han her nsdteö
til at modtage, mere træntede end smigeede dam. Jdet
mindste troede Drvst Peter i hans tnnstlede Sntil at lese
en harmsuld Følelse as ydmyget Stolthed, idet han nu Upd
tes til for Foltets Aasyn at bsje Knie soe Baknetongen,
soe at modtage en Verdighed, han soelcengst havde sordtet
at blive heedret nied. Men det var som den snilsde Hering
sagte at iljn c rette baute sor stg selv og Rädderstabet, idetj
hon i en let og døftig Tone tollede Kotigen for den nan
dige Opmæeksomhed Han bsjede sit Knce holst for Thro
nen; den lille Kdnge stod paa dens øderste Trin og frem
fagde den fædvanlige Formel, meiden-S han uddrrg et gnldne
Sksckrd og lcd det nnd-er Trompeten-es Klang falde tre
Gange paa Hertugens Slulder. »Bei-r en Ridkcr nden
Dadel!« — iitføjede han —— »der som Riddcrlcven bydck,
fuld of brændessske Jver for det almindelige Beds.-:, for
Rigeis Bel, for Ritsderslabets Ære, for Folkets Enighed
mg Lykle —- og for den tettncessige Konnes Bel! Gud og
Ivok kaste, hellige Jorrftn og den hellige Jøtgen give Eder
Dertil Kraft og kamnd!«
Denne Formming as Barnelongens Mund, hvoti
Heringen ttoede at spoke Drost Pedees Jndflydelfe, syntes
ilte at bchnge den stelle, wrgerrige Herre: men han jagt
tog böslig cg med Anstand sde sckdvanlige Elitlex san snatt
hart hndde modtagct de nye, ridderlige Bank-ein svang han
sisJ PM fm Dystløberhingit og viste sig med stvli. fyrftelig
Verdighed vg megen tidderlig Kunst for FolleL J ket
dnnfende Firspring lastede han sin Laufe højt Op i LUfW
og geeb den igen, medens ban tillige med Lethe-d og ind
iagende Mildhed bilfede Follet. En Del ais det Bifald,
han sanledes bejlcde til, indhøstede ban ogfaa, og da ban
var steaen as Hesten og hnvde modtaget Kongthstts Og
Ridkctnes Lnlonssninger, syntes han scerdeles oprsmh
Med denne Nivdekpromotion endtes Danehosset og
dets nlvorligc Foklwndlnger til almindelig Tilftedshed.
fdm det syntes. De longelige gil med Heringen og de andre
syrstelige Herrer i Procession tilbage til Slottet, hvor
Nonnen uddelte rige Hædersgaver saavel til Heringen som
til Markgrev Otto, Grev Gethatd og de danfle Nil-dere
Pzradeheste, Guldbidslek, prægtige Kapper og Vaaben bled
der ikte spatet paa, og enhvet, som ved denne Hojtidelig
hed hadde haft nogen Fotkeining mosdtog as Kongens Gav
mildhed et ptwgtigt Minde otn denne Dag. Aage Jønfon
bled heller ille fotglemt. Kongen gav learn et fotgyltt
Svcetd, befat med edle Stene og med -de.1 Jndsitift:
»Kongeveetn«. For hans Ttosiab mod den myrdede Konge
havde Exil gerne villet give denne sin Barndoms tto Lege
bkoder dedekslageh men den Undiagelse, der i Henseende
til Aldeten var flet med den mindteaarige Kcnge seld,
lunde ille udstrcelle sig til ncgen eingeke, ille engang til
Junker Christenhei. der vcd Minee og Adfsetd nolsom ko
bede, at han troede lige san godt at kund-e være Riddet cg
Kotige som hans Broder.
Det vigtige Rigsforftandervalg og den fytfielige
Ridderpwmotidn fejredes med stor Pragt pag Sloitet til
langt nd paa Aftenem
(Fotisa-lie3.)
—-—.----—.
Hvad der sindcs i cn Cigar.
Tilfvrreladendc er en Eigar itte and-It end set fast rullet
lille Bunot, ker intelwloek tørre Tobateblade kg bar et
glat, fint Blut til DOHRN BLiVer dette Bundt antcenM
cq Den lett-e Røg utaandet, faa forlanger Rock-Inn intei
Videkc end den beroligende NI)Delfe, Der stiller ten ncwøse
Ophidseife, fordriver Trætlchen ca get Hvilietx dobbctt
behagelig. Men Virenstalsen smilek over en sao ovcrflaoist
Bestrivelfe kg Lager for det førsic fat paa Ray-fu« for del
and-et paa Bkadet Ig for Dei tredie raa Ästen af Madame
J Rogen indeboltez: Band i- damformig Tilftand,
Sod sfri Stuh, Kulsyre og Kulomd og en dampfokmig
Substanz tin ladet sig fortætte til en olieagtig Vædste:
Nikotinm Disse er tun de almindelige Bestanddele; Fie
mikerne hat ved at analysere dem endvideke fundet: Ed
ditesyre, Myoser Smsksyre, Baldriansyre, Ammoniak,
og Svovlbkinte; endvidere en Del olieagtige Substanfer,
der fsrst opdagedes i Kultjæte, og fom staat Anilinen ncer:
Pyridin, Vikidin, Pikolin, Sutidim Kollodim Parvolin,
Korodin og Rubidin.
Ved temisi Underspgelse af Tobalsbladene hat man
i dem fund-Im Tobattamfet, ellek Nikotinian, et bittekt Eis
ttattivstof, Gummä, Bladgrpnt (Chlorophyl), eblesur Kalk,
fotsiellige Salte.
Den hvive, tskre Aste, der ved sin Fakve og sit Sam
menhold vifer Cigarens Kvalitet, giver ved Analyscm
Kali, Ratten, Magncsia, Kalt, Fosforsyre, Svovlsyte,
Kiseljotd og Klot·
Dei er fokbavfende, alle de Ting der endvidere ladet sig
opdages i billige og daarlige Cigarer. Her er en lille Lifte
ever, hvad der tan sindes af Forfalstningek og Smuds:
Sattel-, alun, Kalk, Mel. Rabatbcrblade, Salpeter, Sti
velse, Maltspirer, Ktomby, Tøkvejord, Melasse, Klar-ek
blcde, Kogsalh Endivieblade, Lampesrlz Gummi, rød Far
ve, en af Plantcrsdt og Loh-its lavet fort Farbe, Stytter
of Rossen KaneLstumper, Kaalblade, Stand-i Straapapir,
haar, Negle, Blyantstiftet og andre uveltomne Odem-stel
set.
«- «-«
B. S. Jngemann:
Valdemar Sein-.
Omslag 80 Cents. Jndbunden 81.20.
Erik MenvedS Barndom
Jndbunden 81·20.
PrinS Otto af Danmark
og hans Samtid.
Dmslag so. Jndbunden 81.20.
Kong Erik og de Frcdlosc.
J Omslag 80 Cenw Jndbunden 81.20.
DANISE VIII PUBL. ROTHE-. WILL Nobxx