Binnng
(En historist Slitse as J. M a d se n).3
- l
l
Der et nceppe i noget Land en Skla
dokn, som aatlig trcevet slete Osee end
Btystsyge. Hvot mange seiste, blank
sttende unge Mænd og Kvinder sal
mek ikte —- vfte saa utrolig hastigt, at
alle detes Venner staat sont lammede
as Strcet ved Forandtingen, Enlott
Tid sotlpb, og saa sank lde i. m —
man stistedes til at tcente — aslt sor
tidlig — Grav. Dette er imisdlertid
langt sta Maaden, det gaar paa med
alle, sont angtibes as denne Sygdom.
Langt det ovetvejende Antal as btys -
lidende anaribes ubemcerlet (ul)emcer
let —- sordi hvcklen de selv eller del-es
ngivelser bar Kendslab not til Syst
dommen til at ten-de dens sørste Symp
tomer)- De er itte mere saa friste og
muntre. En underlig Trwthed kom
mer over dem. De passe imidlertid
Atdejdet som sædvanligt, sinnt det
bliver svcerere oa fvcerere for dem. Es
ter lange-re eller tortere Tid maa de
indslrcente Vlrbejdet sor om cn Tid at
itandse det alte-les; thi. Kræfterne gil
helt bott. llndertiden indsinder me:
gen Hoste sin, men tidt er der liden eller
innen Holla Den syae Kvinde eller
Mann trosiede sia med, at det stal snart
blive bebte, nien det blev ille bedie, og
en Tag git oasaa de i Gnaden.
Den, der et i nagen Maade lendt
med Sygdommens Natur, tan ikte
nndlade at gyse tilbage ved at ersare,
at der i dette Land alene estet·Dr·
Rilen’s Meddelelsc dør mindst 200,000
Mennesker aarlig as Brystsyge — eller
Tubcrller. «
Gennem lange Tiber blev der gjort
its-enge samlende Forscg paa at hel
brede btystsnge Patienter, men det sor
te tun til kinge Resultaten Det er
oasaa sørst i de sidste Menneslealdre,
at Oplnasrtsomheden ret er bleven ben
ledt Paa Btystsygen. Dei er sørst es
terhaaspidem at Dødeliaheden ved en hel
Masngde andre Sygdoinme et astagen
i samme Grad, som man leerte dereH
Aarsager at tende, at man fnlte sin
Hjælpeglvghed overka Btystsygen —
juft sordi den sotblev en uforstaaet
Svgdom
Naar man saatidt horer Vrystsygen
omtalt som en NutidL5-Sngdvm, saa
nasses det itte uden for saa vidt — at
den for Tiden trcever et langt større
Llntal Oste end nagen anden Sygvom
s-- og det just, fotdi den endnu tun er
saa lidet ssotstaaet
Det var sørst d. 24. Mart-s 1882, at
der tastedes virteligt Lys over Tuber
lulosen med Hensyn til dens thin
delsse eller egentlsige Aarsag- For den
Tid havde enhver Behandlina af Sng
dommen væket suldstcendig bygget paa
Formodninger.
Dei er dog lige suldt as Interesse
at se, hvorledes de sorstellige belendte
Læget gennem Tiberne mere eller min
dre bar stemt oveeens med vor Tids
Forstaaelse as Tuberlulosen og Be
handlingen as Patientetne.
Allerede Hippokrates lea. 400 s. Kn)
lendte Sngdommen· Fta ham tommex
de serste Jdeer om aspasset Bevceaelse
Da den saalaldte ,,Hvilelut«. Han
mente, at Sygdommen var arvelin,
men sytieå ilte at have anset den sor
smitsom. Den var as ham anset sor
lielbkedelin
Sokrates-, der levede omtrent sam
tidig med den sotegaaende, lcerte, at
Sygdnmmen tmr smitsnm,. men syneks
Inn at have hast saa Disciplr.
Aretceus lea. 250 s. Kn) hat givet
os ndmcerlede Llntydningee med Hen
fyn til bkystsyge Patienters Pleje·
Han soreslrem Ophold ved Sstysten,
anbesaledeSprejser og Bevcegelse esiet- .
snlgt as Hvile samt Gnidning as Hu
den. Welle-Bist spillede hos ham
en stor Rolle i Behansdlingen as Pati
enterne.
Celsus, den latinste Hippokrates (ea.
30 s. Kr-, 50 es. Kk.), anbesalede de
svagete Patienter at tage Ophold paa
Landet, de stcerlere at sate til Ses.
Plinius den Ældre (23 s. Kt.) slal
have hast eiendommelige Meninger vm
Medicin, men han tilstrev Solen og
Lustens i Fyrtestove en meget velgss
rende Birlning sor Behansdling as Tu
bertnlosr.
Gallen l200 es. Kr.) sendte sme Pa
tienter til hsjtliggende Biergegne i den
Mening, at Bjetgenes tskre Lust vilde
liege de angrebne Dele as Lungernr.
Frc denne Tid og indtil ind i det
16. Aarhundtede stete tun ltdt as Be
tydning i«Medicinens Historie. Blandt
Arabeene trivedes saa godt sont alene
medicinsle Studier.
Avieenna (1037) sendte sine Pati
enter til hpjtsliggende Egnr. Han er
den speste, som nedstrev en tilforlade-l
lig Bereining om fuldftæsnvig Hahn-l
delse.
Montana (1550) holdt fast paa, at
Systeva var fnritsvm han mente,
at et Meneste vilde blsive angrebet blot
ved at gaa need bake Fjdder over en
Patients Sphi.
Som Tiden gil, wates man mete
og mete- at- faa Øjnene op for Sys
dommenss smittende Egenslasbet uden
bog at naa nagen Vished desangaaen
de. Samtidig vendtes Opmcetlfom
heden mere mod de llimatiste Jnsdfly
delser paa btystsvage Patienten
Baglivi t1707) betlaaede, at Medi
cin var saa gvdt som virlningssløs og
efterlod os en lang Lifte over Egne,
hvis Klima stulde vcete velgørende fvt
de syge.
Den hemmte Dr- Sydenham fra
Weftminster, London, (1689) paaftaar
at have helbredt adsiillige Psaiienier
ved at lade dem fckrdcs vtneaet til Heft.
IJiorgaani t1771) havde maaste ncest
Montana den stærleste Tro paa Pensi
fnaens smitsemine Jndflydelfe. Han
nceatede absolut at foretaase en anato
misl Undersøgelse af en Person, som
var dod af Tubertulose.
Ved det 18. Aarhundredes Stutning
fynes Bryftsygen i videnstabelige Kred
se at have Metet almindelig anset for
smitsom. Der berettes nemlisg one-For
holdsregler, som blev tmer i fortkl
lige Lande og Bnee. Rogle af disse er
ret ejenbommelige. En Lov i Neapel,
dateret den 20. Septbr. 1782, paabød
saaledes, at alle brystsvage stulde iso
lekes og detes hidtivige Qpholdsftedet
desinficetes. Enhver Overtmdelse af
Denne Lov blev for en almindelig derse
ligs Vedlonimende strasset med tre Aar
i Galejerne. Var det derimod en
Adelsmand, stulde han i samme THIS
periode fendes til en Fastning samt
betale 300 Dukaten Den Læge, som
undlod at anmelbe en bryftssvag, maatte
bese med en Mullt paa 300 Dutaier
for forfte Fotspmmelse. En Genia
aelse deraf bleo strasset med Landsfor
oisnina paa 10 Aar. Dersom noaen
hjalp en brnftfyg til at flygte, blev han
multteret oa fcenaslct i 6 Maaneder.
Ved samme Tid begyndte man at
spae ivriat efter Sngdommens Aal-sag,
uden at keck doa forte til noaeL
Dr. Hupland (182'7) synes at vcere
den forste, som antog Shgdommen for
at væte arvelig. Han mente endvidere,
It Meneslek lunde have naturiigt An
læg til at faa Sygdommen, menhan
ncegtede Mulighedens af Smiiieoverf
relse
Det er mækleligt at iagttage alle
te mange famlende Forføg og ubegrun
Dede Meninget. J mangt og meget
blev der vel gcettet rigtigt, men det blev
oed Gætninger, fordi l)verlen-Sygdom
mens Aar-sag eller Natur var lendt.
Et beindningsfuldt Stridt blev
;jort, da Dr. Villemin den« 5. Dec.
1865 i sin Meddelelse til det medi
:inste Alabemi i Paris demonstrerede
Eygdommens Overførelse fta et Indi
:i.b til et andet ved Jnollulation. Hans
BaastaWe er siden bekreeftede af bog
Eiae Lceaer i alle Lande.
Men saa tom den 24. Mai-is 1.882,
Da Dr. Robert Koch mecdelte Vsekden
sin mindevcetoiae Optagelfe af Bacil
leis Tubcrtulosiz i sit Strift: »Die
Iletiolegie der Tuberkulase«. Denne
Opdagelse tastede nyi Lst over Tuber
lulcfen som en Snadom fokaarsaget
ocD en bestemt mikrobifl Okaanisme.
(Fortscettes.)
Fm min Mog.
Gentagcliur.
J Vet levende Lin er Gentagelfe i
egentlig Forftand cn Umulighed· Men
E al Opdragelse og Oplcerelse er Gen
tagelse en Nobvendighed. Derfot
fagde Bistop Marter-sen med Rette,
It det var en Hovevbetingelse for at
ocrre Lærer, at man tendte »Genta
zelsens Hemelighed«, d- v. s.: for-sind at
geritage paa den rette Ilkaade, saa at
Det, der maatte gentages atter og attcr,
itke blev ensformigt og trættendr.
Born sial jo i vote Dage lære en
umaadelig Masse Ting: men i Grun
Den er ver tun meget faa Ting, som
er af Betydning for Udvillingen af
Personlighedem at lcere at tro paa
Bist-, at sinde Glceve i at qøre andre
gedi, at vcere ærlige og enlelte andre
faadanne Ting. Disfe faa Ting maa
dsn dygtige Laster forstaa at faa frem
after og atter i nye Omgivelser —
ligesom Totdenstjolds Soldatek, der
—-»-.--—--.——.sp-.—- .»- ..
i
stadig var de samme, wen vi.fte sig i
forstellige Gabel-.
Da Bjørnson som før naevnt havde
holdt en stor Fredgtale i Sow, traf
jcg Dagen efiet to Dwenge, som sloges.
Jeg sagde iil dem: »Ved J, hvad
Bis-riefen vilde her i SAIT
»Jo," Hunde-den me af Drengene
Horn for Nesten svak min Søsterftn),
«an spng at vi int’ maatteslaasf
»Ja, men jeg synes, J slaas allige
vel, hvvtdan lau det vareTk
Eftek nagen Bemættning sag-de Fa
rcn: »Det tommer af, at vi bryder
vos i.nt’ om, hvad han siger.«
Denne Erfaring gør vi Priester vg»
Lastere og alle, fom vjl indvirte paal
Menestene, atter og atter. Folt bryder
sig itte om, hvcd vi siget. Saa maa
vi til det igen.
Jeg omtalte isSommer, at jeg havde
hørt den berømte fvenste Præditant
Waldenftkøm, vg at lnsn var morsoni
at lwrc paa· Han holdt en Llfholds
pradi.len, eller som det hedder paa
Somit fmed Eftertryt paa ,,di«):
..Nyktcrhetsprædikent«. Deri sag
de han bl. a.: »Nati- vi nu harsagt
till en mun, att imn into tår snpaz
mcn hzm supnr Einkle lnsad slcola
vi Så gc31·11?« —- Tcr gjvrde han
saa en Pause, saa at Tilhørcrne
snndere over, hvad der saa skulde
bitte-Z paa· Dereftcr fortsatte han
med denne pudsige Stemme, der
lod lialvt gnavent og halvt humo
ristisc: »så slmla vi siiga det en
gäng titl! (Till)ørerne ler ganske
l)øjt.) Det är. som när en man
ligger och s()mna1·. sä ropa vi
på honomx men hxm vaknar inte
Sind-L saa ropa vi en gång til
—- och tionde gütige-n! Då vak
nar han. Men så mäste vi inte
tm. att ctet äir der tionde ropet
endast. som hat« viikt honom;
utan der ät· alle tio mp Ansam
mm1s, imedan cliir sitter något Hi
de nio tiirsta mpcn i 110110m»
fastiin lmn sommuic.«
Dct er jo en ret mærtelig Tante,
at hvert Raub ligesom borer fig en
lille Smule ind i den sodendes Øre,
indtil det tiende Raab endelig naar
ind til Bevidstheden Men saaledes
forholder del sig i alt Fald paa det
aandeliae Omraade. Derfor maa vi
blive red at »raabe«, indtil Folk »inn
der sig om, lwad vi siger«.
En Gang vcd et litteligt Mode i en
Stov hørte jeg en Mand sige til sin
Nabo:s" »Det er da for galt at ftaa her
i to Timer og høre paa, at Jesus-ex
vor·Frelser; det vidfte man da nok«i
Forvejen«. — Aa ja, det vidfte han
del paa en Maade nol, men Gentu
xielsen stulde jo gaa ud paa, at Jequ
mere end hidtil virtelig siulde blive
bang Frelset og Hjælper.
Derfok maa Gud ogsaa atter og
atter gentage sin Tale til os, baade
den i Naturens og den i. Ordenes
Werden
Han lader det Aar efiek Aar blive
Efferaar, for at vi hver Gang lidt
mete stal leere af den visnende Stov
»a! vie-ne glad som sent i Heft det
gule Blad«.
Han ladet det hvert Aar blive For
aa:, for at vi slal blive mete og mere
fortrolig med OpftandelsenSVidunder
Han hat nu for 4!3. Gang ladet
Juleklotlerne ringe for mig, for at
lsnalcsangen stiilde trænge endnu du
tscre ind i mig end fothen og siabe
endnn mer-: af Julens Frnd oa Fred
Der inde. K. B i er re.
——— -- — ——-·--- « «
Hvad fkjier der os Tanskc i
Amerikas
Der synes at være mange af den
Mcning, at der er noget, vi mangler;
men hoav det i Grundeu er, synes jeg
ilte, vi hat faaet Svar paa endnu,
og ikte heller tror jeg at tunne svare
paa Spørgsmaalei. Men der er dog
en Ti.ng, jeg tot sige, vi mangler, og det
er lidt mere af Kristi Sind; om vi
havde dei, vilde vi have mere Mod og
mcre Ydmyghed.
Jegi hat lagt Mcerke til ved at
lcrse voke Blade, at der gaar saadan
som jeg maa bruge dctte Udtryk) en
søvnig Buggetone gennem dem, san
oan lidt en Dur. Mon Skylden er
Redakwrens, eller er det Folketg i det
beke, som tat-ver at komme ind i. een
og samme Dut, saa at det ilke kom
mer til at skurre i Ørene paa nagen?
Er der maner Fare for en Etsplosion,
ocn en gaar uden for den almindeligy
Regel? Der er nu een Ting, jeg hat
lagt Makke til, at der ek, dem, som
vernek om det danste Sptog med stor
Nidkærhed. Dei er nu noget, jeg ikke
«
«forstaar mig paa, men jeg forstaar
Imig paa, at Guds Folt vcetner ille
Imed saa ltor Nidlæthed om Guds
dSptog eller om Guds Ord. Jeg sy
»nes, vi mangler noget det. Men hvad?
"Mon itle lidt mere af Ktilti Sind
Zeller Kristi Karlighed O, om vil
havde not af Krifti Kerlin til at
fige baade Ven og Fjende, baade twan
de og vantro Sandheden lige ud, ikte
i nogen stødende eller naragtigs Tone,
smen en ligefrem forstaaelig Tone. Men
det ser ud for mig, som der gaat en
Blødagtigheds Aand genem Foltet, jeg
mener Guds Folk. Politikere og Ver
dens Born i det hele kan not give
hvetandre det glatte Lag lfom man
figer); man stal respektere alt og alle,
og alt flal vcere Dannethed og Her-rüg
heb.
Jea lender en Mand, fom gaar og
taler om, at lhan er saa hellia; men
aldrig vi.l han aaa til et Mexiighedg
mødez thi som han figer, han er bange
for, at han flnlde lomme til at fige
noqet, som lunde ftøde noan af hans
Brø"dre.
Mon ille der er manae af eder, tro
ende Brødke i Samfundet, som lider
lidt af samme Svaghed?
Jea ved, at der er mange af Kristi
Kcemper i Samfundei, og til Tider
er der saa en oa saa en anden, som
holder Kristi Fane lidt i Vejret, men
loder den saa snart synle igem Er J
maasie bang-e, at den flulde blive skudt
itu?
Og naar en eller anden herber den
med lidt eller megen falfl Farve paa,
da fee det ud«, som om Guds Koemper
er bange for at rote ved den.
Vi tunde jo lade Monden i Fred
af Respekt forhanssPerso-.1, men se at
faa Fanen vasiet ren; den taaler det'
not.
Trenk paa vor Kirlefader Luther,
hoorfor sit han ikle Panden slaaet
itu eller en Knebel i Munden? for
han holdt ilke Krifti Fane under Ital
lefløderne, men højt over sit Hoden og
han tillod ingen at taste Snavs paa
den eller rive den ita
A· C Miller,
Falm—outh, Maine.
lbvorledes er dettet
M tilb der et html-rede Dollarsi Belonninq for et
hlsen In ulde at Kam-eh, der ilte kan hell-rede- ved
llulW Cnturrls Onke
· F. J. C beneny E o» Ein-e, Toleda D.
VI. Unvenegnede, dar kzendt F. J. Cheney t de sidlte
lki Aar damit-, hnn er aldeleø hetdetltg i alle For-et
mnaosjlmnoaltioner o] finankielt i Stand til at ovlnls
d: enlwer Fokvltiitelfr. ved Firma hat aaiagel fig
W e l t se T r u a t, Wholelale Enthgsy Taube-, D
Waldian, M n nan Marth,
s holeiale Drugktstc Londo. c
sallls Satan-h Cato tagte Indden g og vieler di
rekte vaa Moder o Systemels Stimhinder. Pris Ist
spr. Finste· Seitge as alle sovmeterr. Bidnesbyrd trit.
Ball-I Pan-us Puls er de bedftr.
Alter-Malerin
oq andre Ilnnltmalerier. iaalokn Petri-alten slomftek
samt Landssabss oq Mariae-Steuer o· l. v. udfsn
ltnuct oq Mund I Bedfte og inteste lmvonerede Fakdet
lTuhe comm) oq prevent-d canvqs bemmet
Oel-immer moving-s psa Tegntngeettlsltettammer
l.v. H.JENSEN,
Sl Not-U- Muiu st.. C- uncil Blum-. lei,
Uhr os lciæele for en Dass Art-eitlen
Gall-SI- ok Disstl VI vll send-I Ecke-· Cl
Nskkolplsttsrst Uhr os strlo tnk tu
Ist-o IS Mot- Dlamkiten Was
Dlmntns for fast I Vordern-tot- lot
Faktor-O svnd Delos-s Ade-. on vl sen-lot- Blnlno pok«
tust-» samt atm- krmcalellato. Inzwi- Pksaiko les-l Kis
IUJINE co» Bose S» concoktl Junctloth
Tars.
En Fortcelling af V. l-.
—294 Sider.-—
J Omslag 60 Tand
Vanile l«ulli. Publ. Kunst-,
Blai1·, Nebr.
Bedst for .......
—...lndvoldene.
cwis Te im var en vegrlknckcfiq fund Imme hve
Tag. er Te um rllkr W btive det. Volks Matten
Orden oq vcrr mik. hisftiguikkchdr Midlek cllrk gis-im
Billet tsr sinnge. Den leiseste-, brdste Maul-c at hohe
System« mit paa n at taac
cANDY
OATHARTIO
. .«' .. :«
spis dem ligesom candy.
Vehaqktiqty vikkiotnmr, smagkr oodt og Ast gndt
Sen-»e- me, oq soraamqek Mk Immer ellcr nvalme
m,-.-.- oqnullten ok. Vik. Ekriv ein-r fki Provefop
Immcg vq cis lillr Ihm un Enndhm Adresse
suchst-Wo MSHEDY cu»
Utica-Zu eltek Acw Yole
Hoch Bloclet rent.
Mødrc.
Bank kller anl hclhnder Me. Ovid M morde,
vitdeloa Vom vcdc Sengm Der gives en konsiitn
tionel Unfug bei-for, og irq Ins set-de Eier on Unmk
nan von en enkelt die-italcvehandtmg, sont lxelbredede
mit Born on nunqe andres.
Mas. G. sumueam
Zox D, Notre Dame. lmL
c Mistet
Brugen af en Atm. Hjcrtesygdom
Kunde its-« frisc, fove eser Ins
Dr. Mit-K Heatt Cme helirmvc
fuldstændigt.
»Volk- dkt Elle hat-de vcket lot Dr. Mileof Medici
ner, hovde leg llke tret lStnad tit at ikrlve dem
Brei-. For to Im- Ldm flofte Juni, will-de jeg Bru
qsn af nun oenfne km, knnbc in » ndtetle med den
o« luude tun bevtrue den vev strlp as min Wirt bannt-.
Mit-Vierte var saa lva l. q leg itle land- spvls om
Rollen for Kvælnln san a.d. Jea vol llea hell Men
nem oq lnnde Intet pfle. Jrg blev iaa von, at jeg
like lunde san nden at dingte losn cn dtnlken Mann
vg nun Dust-r e fand-. at lmn knnvunm gottlorlnixp
Eli-g tun-de saa tmlc Smmer. at Hx blrv smftsn vilo.
Im fnnde like lmmk Morstn clker cui-sm- tm del fnn
Narbe nua merkt-. Sau lom tm lll at lasnlc mm Dr.
s lilkg«bka1t611kc og Ner. me. on its lnere jeg tasnlse
von del, des Inere mutet-e im al soffs-ne dri. Jeg strkli
ttl Tr. Milcs Meint-til C J. mn Rand, sont jlg lntgte
ein-r Bvquvrn Im lan iTan link-. at je» et gtad
vrd nlkcggiordctsct kftk sont jrg csr en ln mundt
nu; Inn nrlejbr og Inn gan tu til treMll nden Velrtrlh
ch km- ogina nur« lvrngls nnn Aan laa nndt sont no
zhniinde Te ist-d »le, lwur lnknnnnscliqim et for
v Sie stnrarleds Mist-innen Tr. Milcs« New was l Ente
og New-ne Jeg lror Tr. IV- slcs Medic-net- cr de bed
llcs l Werke-L vq c.1n—:stkgiknldcblinan inm. lule im
zune tm fnnlme um lntn Medic-nimm mnllj onlile nun
Tom-r Vlrsa san ludstndcr.l«,l. micglsstrdklnl1)cikrev.l
lot og lnltkl Tent. mtsn leg sitldc Inn-is stklcr Inn-, nt
Unten vor vor-q. lwillel leg nn vsd n- Inselde « —
Mig. zmnk Leu-nis. Alten« Mich.
Alle All-amech tm ans on llarnnscrcr den form Flo
fkc as Tr. Muts Marmle Sirt-s kftcr fn B II on
Nkrlssfilct on Hiertcsyndrlnme Amt-Isc: Tr. Mllecv
Mrdlctll Lo« Vllliath Jud.
WWL WESIEIII
Baum
F., E. 8c M. V. R. R. er den liebste
til vgka
Black Hals
Deavwood og Ost END-FI
Syd Das-ie.
NIm « EWI
zzæknlssueitr.
Pol-M Arg-tatst U
mkkmag spa- Las-W
under-n davon-anl
Zmisaulsietssh Ui
bm huntingcssh
« haust grade-et Sei-sic
« « Im nsi »Ist-peinigt
fertig for »Ist-M
spmslk, is l
M n noli-tust Ur.
Garn-strei- i III-t
J »an aI IF DIP- Im
Das-I vil vt fasse hkttrnt
m minnt soc III-II agzsk
; ruher mitten-umkr- Fmdes dkt Mc fslvsimidl M
; ir«·dssttl:rnm- fkat De Mc liess-le en sent m
ist«-. at TI inndimthxvnz vtldc komme nt qk bettl
: MUW sur disk sclv sammt ltr ho- m Muts Forbale
Ess tut-M inm( Hin guldmetttm duns- aud Ist-dasse
gmch mrd lnsert Ur.
EXELSIUR WAWH Wust-» IM.
tm skiz» cntcAca su.
- »Ist- GEIST-»Es o :-:
—»—L:»—L:i MÆ ·
Fva Bin Guldgrubc.
l)(- tin- le-:111·:.s;(-1i(sr: M
W
, Dsjsä Maul-UND )1:1:Ic-:—:. !--:!::1.s«· uzx Johannes-. THOSE M
R
Denn-«Neu-jus-is(llx-«!::cns11nxzfaasj
Danish Luther-an Pu191Z:,Is-Z::g H0u:e, Blair, Nebraska.
lndbtmdem läg u« m.·.—. (-.«1)«n(l( PIHHZ s:.80.
M Bestillinger bedes indsendtx M
III M Essig-Isi- 0 WITH-D FITNESS .
s-kkkxkkkkkkkkkkikkkkkHHHHHEHEHE
—
« «
—. »k- Nye Bøger. R
ve Udkomne paa Forlag af
s Kirkelig Fotcuing for den indtc Mission i Danmatk
« under Nain af
Eis-E gifemmets Bibliothec-n
Yiuu Beut paa Beise.
I. Becks Dagbog fra hans første Iidenlandsrejse. 2. Erindkin et usw
anden Udenlandsthic. - — Udgivec ved V. Land- s i
Ptis i Onismg Soc» indbunven 81.20.
Gnad- er YristendomP
En kort Fremstillin af den kristclige Troeslære. As L. C. eter en Sow
præst i Bredftruu 2299Sider. P f «
Pcis i Omslag soc» gobt indbunden 81.20.
M Denne Bog er anbeialet af Pastor J. M. Hausen i Kirkebladek
Pastor N. P. Mal-sen i ,,Annexet«. « W
Yortällinger as gest-a Hirettow
Paa dansk ved Pastor N. V. Mecher- Deime Bog indeyoidek: Unser dtt
gamle Tag, Pilgrims-Indien og Catala. Jalt 456 Sitzen
Pris i Omslqg 8()c., indbunden 51.20.
«
;
-1- II d -1
.1
kkkkkixkkxxkikikpkx
JU- M Bogen er gvdt unbefalet.
J: quivct af den notice Snnvdcx
g; Erindringev af Pastor O. glaub "",""
»Es 331 Sinn-. Smutt indbtmden. Priö 81.0().
ex- JM’« Denne Vog er vakmt anbeialct of Post-W Kr. Anker.
J: DANISH LUTH. PUBL. HOUSE, I-LA1P·.LEFL
«iiiHVVHGVQksssssissdsikksssiss
kjjiiJssssissssssjjjiHis—EITHE
ftorftc Tilbud, fom nogcnsinde k: dort um jrz Bis-aud
tma af nervøs Stiæktehc, Varicocilc ng Tisiuc Atro
« pcm Tctte er det absolut forftc Tilbud om fri Behand
lmg fka desnnc Institution, der hat« ver-ret- ptablerct i 530 Aar
l)r· Rasse-its Belmndling er — sum Tusindcr af brlbrcdede
ved intct Este-verirrtan Ton gam« til Sygdmnmeng Nod
oa hclbredcr hurtigt Tonne Behandling frier stmksz fra ens
lwcr Inn-lit- af ili«aftlushrd. MislankolL fvaskket Hutommclfe og —
ncdflaact .Lnttttor. -- En lovfurmig Gnmuti givcsz for Hyibrcdelse i»ethvekt
Tilfcrlden Jngen Mund vcsd sin snndc Furnuft vil najgte tkg »fr«lv Leiligbedeu
til sit fcm dcmul Provcbcslmndting im den ital-sie Specialift i distc Syst-muntr,
Bist-den nogenfindcs liar l"cndt. -- Vogcr frit paa Forlangende. Adresse:
or- sassett Medic-l institute, 2l sassett Builtting. l26 Stark st.. csicsgc
Sperialiftck im 1)-·. Bassctts Medi««al Institute gar det
-
.- ,
,- .-·«.
— H-.- -.—.. --»
r
—
IT
- ; »He
-.-«.—:-.-k-—;1—t: JU
-s W Q-«:Z-US—-c—-D—s —3 MS :
Blandt Mormonerna
Mis. Paddock blandt Moment-me En m) Bog, ankommen fra Dannqu .
1)imish Luth. Publ. Housc. Judcholdclk cll Bckctving vm Madame »Da Tun.
og hendcs Born blandt Most-muntre- Ovcrfat af C. Mønster eftcr ,,'1’he Rates-.
Madame- 151 Tour or theTgilc of the Great salt Lake«. Mkd en Eitcksttkft
af Paftor Frimodt Msllcr og afdsdc Pastor Vilh. Beck.
Falls 1111 t Unnkb Luth. Pub! Heusc, Blaår, Neben 2«10 Sidek i OUIL
60c , godt indbundcn 90c.
NB. Dennc Bog er varntt anbefi let af Vennek as Missionen blaudt da
oanste Fall i Utah.
.... WILL-L .
Allin qup med Anormonett
Llf Johan Nielien. 25 Süden J Omslag .u Ccnts.
- .: q.-’« «,.--.-f«-«...
z ftp-T- » .- . . ..«-.-J......e ; Kik·
ZUOrmomsmem
Tons Historie, Lærdommc og nuvcrrrndc Stilling. As O. L. Arke-Verg
J Omjlag 40 Cents, indbnndcn Zu Ccutsk
JZ
WWWWMW
143
.- -.-..·.x i- « M
...« , » -—.-..——. »O « »-3
««.-·4 Its- -«..-I-«.-.«-. . . .« du«-O-«
Mormonernc.
Tercz Prof-eh del-es Stat og den-s Religion. Af Dr. Mouritz Busch
Ovelsat fra Tusk.
J Omslag nedsat fra 50 til 25 Eents.
EITHER-IF
"«—« :- -« MAT
.«E.. c »Es-L
« -4
Mormonism Rekuted,
in the Light of scrjpturcs and History. A Testimony to the Exsw
ktczh cuukcm Wntten by Joha Lin-sen. Published by Protest-It
Publ. Konse, san Fkancisco, ca’ 80 pages. la paper cover 25 citat-.
Der findeö for Tiben wegen Interesse for Missionen blandt Laut-Mund
i Utah, fertig inden for den forenede Kirsc.
For at kunne folge med i denne Bevægelfe og for at faa Forstaaelfe «
denne Sag anbesales vvennoevnte Bogen
J