Its-»sie-, ; s ·
«
,,Danskeren,
et Magenilig Uyhedss og Oplyss
ningsblad for dei danfke Folk
i Mk-,
Abels-ist . . ,
nemsg Mk kenn-. Eouss
- Bleir. Nebr.
»Da-steten« obs-armer irrer Tit-ins ng
« . JM · -
Iris pr. Uargang i De Formede Siaier
II.50; til Udlandet 82.00.
siedet bete-les iForiiuL Bestilling, Be
taling, Adresfeforandring og alt ander
angaaende Bladei obre-Diens
OAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
«Danikeren« ledes indtil videre at Past.
I. M. il ndcrsen iom Direktionens
Jorniand.
Ali as NyhedsiJnieresie iendez direkt
kil «Danikeren«, Vlair, Nebr.
Alle andre Ariiiler iendes til Past. A.
N. Anderieiy Vivorg,·.- » Tal.
Enieted Si the Post Osiiec at Blute, Xeb .
II second-klare matten
i
i
Adveriisinc Rates made known upon
sowie-titsc
»Danskcren«
Iliver iendi til Subsribeniey indiil nd
ttykkelig Opiigelfe mvdtages as Udgiverne
og alGæld er beiali, icverensftemmelse
med De Formel-e Staiers Posi!ove.
Naer Laterne her-wendet sig iilFolk, der
overierer i Bleibet enien for at kpbe lkos
dem eller ivr at ioa Ovlysninger orn det
mrterede, bedeg dealiid out-tate, ai deiner
Averiisiemeikei i deite Bind. Dei vil væcc
til gensitiig Nyiir.
s Denk ganskc stille over det.
En Tcl af »Danikeren5« gamle
Abonnenier sendet os ilte saa sjeldent
en ny Abonnent. Men alle J mange, »
der ellers holder af »Dunsteren« oqi
dog Elle bar sie-fiel den en enefie nri
Abonneni, mon J iiie somme Tiber
bar seit nogei ,.flemi« i Nærhekeri ei
Samviiiigheden?
Til Jndfeiidernc.
Filtft hjertelsig Tal til alle, iom har
vceret saa venlige at yde Bibrag til
,,Dansieren«s Jndhold. Dei er meget
lidt, der er gaaei i Papirsiurven, da
vi saa at sige lun hat modiaget Del
sirevne Artiller. Bliv kun ved fom
begyndt, stadig fremd!
Men det hænder jo, at der kommer
mere ad en Gang, end vi hat Brug
for, og derfor maa man ilte undresz
over, om enien en Artikel iomrner til»
at henligge en Tib, eller vi muligii
lominer til at gsre U·dvalg, naar vi’
iike har Rmn for alt.
Sriv aldrig anvnymi imod nann
j givne Personen Om saa ster, vil bei
, viere os Grund not til uden viderei
at vrage en faadan Artilel, om den
end ellers var noi saa gov.
Send alle Jndiendelfer, ogsaa Kor
respon-dancer, til Undertegnede. Kun
rei og slet Nyheder sendes direkte til
,,Dst·«3 Kontor iBlair. sHidiil bar
nogle sendi Korrespondancer direlte
til Plain og andre hertil. Dei volder
undertiden Vansieligheder. De for
sinies tun en Dag eller to ved at gaa
hervmiring.
Adresse Forandring
Vor »Star Route« frcr Viborg vil
blive aflagi 7. Februar. faa jea
biiver nsdt til at forakcdte Adresse
igen til Ri. 2, Jrene, So. Tal
f "Ærb·digst
WILL Andersem
Danfl i Amerika.
Nogle Tantcr til chrvejelsc.
(Af P. S. V i g)
Ill.
1. Vi maa arbejve for Sprechend
sen og Forplantelsen af Dort Sprcg
til vote Efiertommere for at beoarc
Fotbindelsen med det Foll, vi stammer
fra, og den Kitte, vi betender os til.
M vil tage det sidste føtfi. Li-. ge faa
villigt sont det indtømmes, at det
dankte Sprog ikke i og for sig er bedte
end det engelste, ikke mere stillet til at
viere Beter for Kristi Evangelium,
lige saa bestemt maa det hat-des at vi
Dunste, som hat den Forpligtelse paa
es jta note Birns Daub, at vi vil op
lese dem i den itisielige Vormun
die-, at de tun blive hos den idem
«- Mc Reisig-, i hvem de ved Dauben
gis: m Why —- det mea, siget jeg,
Zwei Weg-w at vi has lett-re ved at
El M sm- zprpngieqe paa Dass-,
»»·«W jM Hj es lau Engelst not
Esd M dei. Mike vi der-for op
·- « M Wlistelse, maa vi beuge
s
Idet danfte Speog, og altsaa ogsaa ar
ibejde for dets Oprethdldelsr.
2. Men Sagen et not den, at di
taget os sdet temtnelig let tned Opsyl
;delsen af denne samme Fotpligtelse, cg
Fet- s.wt-.sieget mere tilbsjeligse tiL»at
Findlade os i Spetulationer over det,
LIts-e Ideng lieu-de ellet durde ite, ogjaa
med Hensyn til: det danste Svtogs
l»Z·ftemtiid bet i Amerika. Lan os op
fylde vor Pligt, gste det paa den na
Jturligfte Munde, gsre det ens, and
the future will tale care
of itself, i hdert Fald vilde vore
Tantet okn Fremti.den viere mere be
rettigede og meee besindige.
3. Nu vilde maaste nogen mone, at
dct tilde vckre Vorn, som gaa i engelsle
Stolet, gansie anderledes let at tilegne
sig den lristelige Bornelcerdom paa det
ennelste, end paa det dansie Spieg.
Men vilde man fpørge dem, som bar
denxie Mening, hvottned de vilte be
qrunde den, — san Vilde de fleite disk
komme itke saa lin ilde fra det. Sa
gen er nemlig den, at det Engelt, fom
bruges i Statsstolem og saa det En
gelsl, fom stulde beuge-s ved den tri
telige Religionsundervisni-ng, er faa
fotsiclligt, at det Barn, som var opdra
get i et ltisteligt Hjem paa Dunst vix-de
hat«-e lige san let Ved at leere det sidste,
oin ikke lejjete, erd den , der Hat paaet
mange Aar i. Statsstolen, hvor der je,
sont belendt, itle maa leeres Religion
eller takes om Religion. —
Ten, som dar prøvet at have Kon
einander paa Engelss, vil forftaa.
hvad jeg her steiner.
4- Men Sagen er den, at medens
Statssiolen er anlagt paa at uddanxe
Bsotgere for dort eige, store, velsinnede
Land, — og itte Mcdlemmer for ten
teifine Kitte, faa lever mange Danile i
den Formening, at tekeS Born, naar
re hat gaaet i Statsftolen i nonle Aar,
er dct engelsie Sprog sauledes mægtig,
at de dlot bslmver en Smule
Religion paa famrne Spec-g —— for at
vere, om itte som de ftulde verre, inc
dog ganste anderledess heldigt stilled3,
end om de havde gaaet i dansle Stole-:
i nogle Aar, og maafte itle naaet san
høi en »grobe« i Statsstolen Men
faaledes kan tun den tale, der ilte ten
der Sagen cg ikle hat tcentt aldorligt
oder den. — Vel stal det i1drøtnmes,
at der tales og leeres Engelsl i SUB
siolem men dog tun en Side af det en
gelste Sprog. Jeg talet ogsaa Vanil,
naat jeg undervifet i. Matetnatit, men
itte det famme Dansi, som naak jeg un
deroifer i triftelig Leere. — »
5. Hvotfor gsaat nmeritanile Born«
fom et uddannede i Statssloien, ille iI
Kitte? Ja, spørg dem om det, on dzss
vil finde ud, at de ilte forftaar tet
Sptog, foen tales i Hirten. Og hvofs
for itleZ Naturligvis fotdi te ilie has
leert det. — Det vcete langt fra mig et
laste Sten eftet Statsslolen. Det lsar
jeg ingen Ret til, cg ieg hat det illa-l
til Hensigt. Men jeq bat baate R««
til og hat ogfaa til Hensigst at Truge til
Felts mod Innnge Danfles vaattelfej
af Statsstolen og de Franken for-J del
venter sig af at sende deres Bern til
de;1. Jen laste: itte den Mand, der Or
en god Tonika-, for-di ban ilic er
Strebt-en men jeq ha: Rej til at iser
at den, der aaar til en Ton-Irr fct atj
faa Sltædderardejde udi5:t, ihm Haar
forkert E Bnen. Og pca femme Maake
beere: de sig nd, forn mer-»et, at citat-I
stolen ftal opdtage dereå Børn til ni!
blide i deteå Daabs Pagt cg Rande.
6. Men altfaa: Stalle vi denaxe
Istdindclscn nie-d den Ritte, di Als-te,
og stulle vi opfnlde den erpligtelse, vi
tage vaa os ved vore Børns Daub, saa
lan det itle nytte, at vi gut Regning
nsa Statens Stole. Person enten
mca vi saa sorge for at faa vore Born
undervifte paa Engelsi i den luthersiel
Bptnelcerdvm, og sdet vil tage baade
Tid og Penge, hdis det da stal dlivel
til noget, eller ogfaa maa vi undetdifeI
dem paa Dunst. Det sidste tan lade
sig gøre baade bedte og billigere, som
Fotholdene ere nu, end det fstftr. Er
det itte derive bedst, at vi paa den
Maade ardejde for at opretholde dort
ModetsmaalZ Det er altid dedst at
gsee sin Pligt, og gsre den paa den
bedste ognatutligfte Mande. —
lV.
I. Bi maa arbejde, blinde ved at at
bejde for dort Modersmaalg Optet
tpkdelse for at bei-are Foebinsdelsen
med det Fett, si tiphsrr. Ja, tunde
engen W, det liggee der ttte megen
Rast paa. .Mtz bester fes ttke
M m ps- W U ttrst m use-sit
Dem-ke- « Mauer eas- medic-pe
He M UM i. AMC allwts
Dei eis- ikesuym seiest-de sie- w
mettentepaadetdglsiseefmdet,
iman aldrig tan naa. Bote Born tunne
Hitte blive Danste alligevel. Te ere i
iArnerktcn og de blive Ametitanerr.
Det nytter itte at gabe mod Ohms
munden o..sv o.f..v og det get nu
Falligevel den, fom arbejder for fset
idansie Sprogs Opietholdelfe i Ameri
Zea. Hvav stunk vi hektn siget
Z 2. For nu at hegynde med det fid
Estelad mig faa spiege: Fotdi vore
lkBein blive Atnerilanere, kunne de saa
itte tale Dunst, tænle Danst, lase
Danst og strive DanM Saa maa de
vanslcegte ganste meget fra deres Fae
dte, der, stpnt de tun date fattige Ind
vandtere, alligevel leerte sig til at tale
oa sttive daade Danst og Engelsl saa
nogenlunde. Hat man Ret til at flutte
fra Nutidcn til Fremtiden, saa set
ieg itte noget til Hinder for, at det
danilc Sproa tan bevares, fordi vore
Bzrn blide Ameritanete. —- Lm deri
tnod nogen dil tnene,at det Danfte stal
bevares oa opretltoldeg i Amerika pack
det cnaelflc Sprcas Belostnina. ina
Iereij sont der disk baade er lsleren
tatst-et oa iorikgt, saa vilde jea Tige:
det er umuligt, fotdi det er unatztrliat
cg tkretfasrdiat Jea vilde scr:te Inig
ntdd rette, otn itl e med Hemde-: og
F-ødder, san dog baade med Hoved ca
Siena
Jca vilde itle, at vors Bein itulde
d'idc rinacre Ameritanere end andre,
Fotdi de innre dercåi Iebtes- Speck-P
mcn jcg vilde, at de netin af denGrund
ftzthe bli.re kehre. —
Z. Tat Danste tan itle bicelpe os
noget i Amerika, siaer man. Jeg
spørgeU tan det da stade os? -— Det
nkaa vel tiirtne en af Delene De stem
mcde siae, at Dank-met et et af de
mest oplnste oa dtiatigste Lande paa
Horden La .Hi7torien Ved at fortælle
otn, at det er et as de celdste Ritter i
Werden Ztttlke dkt da dære en Slam
at kscvare Forbindelsen med dettc Land,
sont oi ere rundne af? Jeg er ttde af
Stand til at ie, hdori Stummen ital
de liagc. La jea er oafaa ude as Stand
til at se, at det itte flulde tunne hiel
pe cs noaet at have Forbindelfe med
et Land, hist-J Sprog Naturen gav os
i Vuggegave. Jeg trkr at vide, at
Dantnart bar en Literatur, der baute
hvad Ælde, Stønhed, Heide og Dylp
de cg Rætleoidde angaar tan maale
sig meo hoiltensomhelft anden. Qx
Nzglen til denne Literatur blev d
givet i vort Hieni, i vokt ModersmaaL
Jeg tan itte se, at det itte siulde tunne
biælpe os at bei-are Fort-indessen nied
dem. Qg hvad Kunst, andustri. Op-.
sindelser o.f.v. angaar, da tan selv A
merika itte undgaa at tage Hensyn t«l
det lille Danmatt. Stulle da vi, satz
ete Danste, am vi ville viere det, ite
gpte det?
4. Ja, vil nogen sige: Men alt bei-J
te lender vote Born itte noget til al
ligerielz det ligget alt for langt borte
fra dem. Maaslr. Men saa burde vi(
jo sorge for, at de fit nogei at videi
der omx der var vei ingen ncermere til
det? Og det var dog vel værd at deI
sit ne get at vide otn det, sont selv stem
n eed maa beundre. Her synes at vcer
e. Izdmasrtet Plads for dann-— enaeliie
H: istolcr, sont arbeide for Optethldek
sen cf Vor-. Modersmaal i Amerika
Te bnrde fnldes af danste Born, sont
have naturlig Rct til at vide, book de
sinan fka og hvad de stetntne fra.Og
Forældre bntde sente dercs Born til
iaadanne Stolen for at bevare For
bindklsen melletn dem selv og deer
Børn cg mellem diss: og detes Fædres
Land og Mode-kämmt De but-de get-ei
det, da de selv hat san dyr Erfaringi
af, hvor ilde den tit bliver stillet, som!
nn Puder et Sprog
5. Det er mig en Glcede at læggH
Mætte ti l, at nogle af de mest tumme
likke Dunstei.Ame1-ita, entsog saadanne,
sasn ved Giftertncal tned engem-taten
de Kvindet e!e hindrede i at tale
Dankt i deres Hiern, allegevel ssrge for,
at deres Vorn stulle leere det danste
S·ptog, og itte detcente sig paa attoste
noget paa den Sag. De hat natur
ligvis den tigtige Forstaaelse af Sa
gen, at det Menneste, sont tact
to Spieg, er tigere end den-,
sont tun tan et, hat flere Muligs
hebe-, flete Ltldee at sse af, og der-for
ogsaa en rigere Matt at viele paa
Det er mit shaab at siere og flere maa
faa Øjneneop for, hviltet Tab de til
fsje deres Bnrn ved ilte at lade dem
læte Dunst. .
6 Det dansie Fle et et dygtigt Falt,
er nndt til at veete det — eller gaa til
Its-des der et je en Wert-sitz
at de Itennektet fein stddett fmaa Om
May-den sont Regel et de Mitg
its fort-i Livek sie-et neue es den-,
endafdenhsomhndeteipaadet
sTsttq som man siget. Og fotn det
Tet med de entelte Mennesiet, et det vg
saa med Foltenr. De smaa Fall er
som Regel de dygtigste. Dei lille Beet
fpdlt hat efter min Mening leveret et
glimrende M her-dass Nie- et det
sie not veetd at have Mut-Use med
et dygtigt Folts En fanden Fotbins
delse ligger aaben for hver den, som
tendee det dankte Spros. Den ligger.
gaben for svvte Bien. ogsdet er vor
Pligt at hjcelpe for Optetholdelsen af
dort Modetsmaal i Amekila.
V. z
1. Bilde nu nogen sige: »Ja, alt
dette tan vcete godt not dg sandt not
cg rigtigt not; men, men Udvillingen
dil alligedel gaa den modsatte Vejfs
ISau dilde ieg spekgc hvilten U-dvil-;
ling? Er det den tæntte ellet den viele-J
Hitze-?- Slulle vi. tale om den sidfteJ
ida er der tun en eneer fornuflig Maa-;
de at gøre det paa, dg det er, at sluttes
»fra det, der nu er dg ster. til det, der
Ivil ste. Men hvad skek da nu? Detk
Hier fleke i denne Sag mærtelige TinkH
sFot det forfte fler der da dette, at der.
Yarbcjdes for Oprettelfen af det danstej
ISpteg i Amerika, fam aldrig spr,’
band-e hvnd Omfang cg Jndfigst»
ringend Der cr fleke Stoler i Bitt-J
feind-ed end ncgensinde spr, og de ar-)
beide dvgtigere end de fan, som fand
tes tidligere, des-ges of mange mange(
flexr. Der udgives flere Blade og Begeq
end nogensinde tidligere, altsaa maa
»der cgsaa sindes flere Læsere nu endj
for Der prcediles Donft af mange
tlere og for mange flere end nogensinde
spr. Vor teologiste Stolek lan langt-,
fra mode det Ktav om Prcefter, som!
stilles rundt omtiing fra. —- Mcn alt
dctte ilte fynes at vidne om, at Dan
fleriss i Amerika hat i Sind-e at akbejde
t
for at opretholde detes «JJiodetsmaal.«
2· Ter stet enddidere den glcedelige
Ti.:;, at der er gansle anderledes For
bindelie mellem Danslekne end nagen-«
finde for, hdillet er en Folge of det
oder fcr month cg der er inqu Udsigtj
til, at ilte denne Forbindelse vil lnrmde1
Binde en dare. Og der er en inderlig-l
ere thdindelse mellcm Tinnsterne i As
merila — on Danmart, end der no-(
gensinde tidligete hat været, og det
baade i ondt og i. godt. sOg der et in
gen Grund til at antage, at ilte ogsaci
denne Forbixtdelse Vil baade vinde ogi
dare. Men dgfaa den har«noget, jai
meget at sige for Optetholdelsen afdeti
deknfle Sprog i Amerita. «
B. Der stek enddidere den nur«-le
lige Ting nu, at der tommer. fleke og
flete Dsnste til Amerika. Dette hat
isin Grund i, at vi have betedt Plads
for dem, ogsaa i, at Danmart, som et
et af Jordens mindste Lande, et over
befoltet, iscer da i Sammenligning med
Amerika.
Amerika er stott, vg det bliver for
hvett Aar starre-, og del-for dil der hvett
Aar blide Plads til flete og flerr. Og
med Nutidens hurtige esg behagelige
Samfærdselsmidlee, vil der hvert Aar
fttøtnme Dunste hertiL Men det vil
jo sige, at der for hvert Aar blivet
ssere og flete, sont tale Dunst i Amerika.
Mcn det vil egfaa sige, at for hvsect
Ade bliver den Verden, som staat an
ben for dem, der tun tale Dunst
Engclft, ftnrre og stotte.
4- Saaledes fet, efter min Forme
nina, den dirtelige Udvilling ud. Og
jeg ser ikle rettcre, end at cgsaa den
opfotdrer os til ct arbejde for Op
eetholdelsen af de: dansleSiprog i Ame
tita, -
« 1.) fes-di det er dort Modetsmaal,
vor Fckdrenearm
2.) sdtdi det er vor dyrebate Kirtes
Sptogz
3.) fordi vote Børn hat Ret til at
lære det;
4.) fordi der bliver mer og met
Brug. for det;
5.) fvtdi det nat-net en sitt-te Bee
den for denj. Og af endnu flete
Grunde, fom itte her stal erreg
neg.
W—
Hvor lange?
New York, 17. Jan. 1903.
Ætede Læsere! Jeg trot, alle og
enfzver af danst Fsdsel maa indtsmme,
at det var et erteslsft Spørgsmaal,
som Hr. Motten Jbsen fremtom med i
fortigeNummer af »Dansteten«, hvor
vin det dansie Sptog og Danstheden
san hol-de sig i Amerika· Thi enhvek
intelligent Mund as danst Fsdstl len
der j-o, hvilket hsjt Ttin des dansie
Fall staat paa blandt Europas Kul
turfoll saavel ved Aslmuevplysningen
Tom ved de unselige Bwkag, der af
udmcetkede Danste er ydet til Litera
iutens, Kunsiens og de praktisie Vi
denstabers Udvikling.
Saaledes kan den nyere dansle Lite
ratur sopvise en i Fee-hold til Lan-MS
Stäner kequ Sonnng aska
kzeysam i Ejendommelighed, Form og
Jndhold ille staat tikbage for noget
ftemtned Falls. Skabeten af den nye
ægte nett-iste- Digtning er Adam
OehLenschlaeaey verspottet hat paar-ir
Iet vote svtsige stote Digteee, Grundt
vig, Jngemann, Heibekg, Hauch, Chr.
Winthek o. fl.
Blandt de daane Bibenstabsmcend,
som shave vundet eutopæist Ver-m
meLse, lau vi fremhæve Sprogforstetne
Rast og Madvig samt Fysikeren H. C·
Ørsiea der optagede Elektromagnetis
men og dekved banede Vej for Opsin
delsen af den eletttisie Telegkaf. Nest
eftet Grcekenland et Danmatk det
Land, der kan opvise den ftprfie Bil
ledhugger, Bettel Thorvalbsen, for
hvem der er reist en Statue ved Ind
ganaen til Central Pakt i 59 Str.
of Dunste i New York. Jeg trot, He.
Jbsen, De bliver ene om Deres
Anfkuelse om, lwotvidt Danskbeden san
balde sig i Amerika. Underligt er det,
at en danst Mund kan fremkomme med
et saabant Sporgsmaal, hvorvibt bei
danste Spreg og Dansiheasen lau
holde sig iblansdt danske het, hvor vi
aldeles jagen Modsfand moder. Hvis
Spøtgsmaalet var fremkotnmet iSles
cis-g, tunde der, desvænr. have været
Rimelighed for det, haor det dansie
Falk tnøder sasa megen Mal-stand fra
tnst Side, ag Masser af Sonder
fyder er bleven 11dvi.5te af Landet, fordi
de ilke vilae vende deres gamle Fee
dreiand Ryggen, men agtede eg- cerede,
hvad der var danfi.
Ætbsdigst
Carl Chr. Hausen.
—-.-.-.——
Aldctdomshicnunct.
Dei man verre hcrvei over al TvivL
at Llldertsoinghjem bot have en be
reitigei qudö i liristi Lirie Pan Jst
den.
J de senkte Aar hat Tanten om
Aldcrdocngibjemsagen ofte vcerei bragt
pag Birne i Den f. d. Ev.-luih. Ritte
i. Amerika og ved sibsie Aatsmøce med
det Udfald, at en Konnte blev nedfai
til at viele for Sagens Fremme. Dei
et at haabe, ai alle for Sagen berei
iigebe Jnieresser i oott Samfund maa
famle sig til Opreitelse og Vedligehol
delfe af ltifielige Alderdotnshjem saa
dei længe fplie Savn blandi Samfun
deis gamle Mehlemmer, svm mangler
Hjetn og Pleje, lau blive afhjulpei.
Dei er iniei li.lle eller billigt Initia
gende at optetie og vedliaeholide tri
sielige Alderdomshjem, verfor maa alle
bereitigesde Jnieresfer i Samfunvet
samle sig otn Sagen.
Ved et Alderdomshjem bør der ist
ges omhyggeligt for Beboernes aande-«
lige og legemlige Betvemmeligheder og
Pleje, hvorior bei er en selvfagi Sag,
ai dei ilte lan blive billigt; oveeses
deiie ved Begyndellen vil man mode
Misforsiaaelse og Slusselfer. l
Jeg see itic teitete eno, om den f. d.s
Kirie grundlægger ei «Lllde:rsomghjem,!
bøe de, som lan, som ensie at bo bei-J
betale for deres Ophom da bei on
iile er tet at gøre sig til Gensiand
for Barmhjertial)ed. ncar bei ilie er
nødvendiat; ligcsom der burde væte
Unhiagelfek,san Ubemihlehe ngsan hin-·
de nybe godt af Hjemmei. Siuldz
denne Forsiaaelse af Alderdomshjem
blive den gruben-de vil dei lunne siges,
at bei baade bliver og ille blivet en
Barmhjertighedsansialt.
Stal der paa Alloerdomshjemmet
være Plads, lad os sige til halt-tieris
sindstyve iilhundrede Bebt-erer, vil
vet koste en beiydelig Sum at bygge det
og deis aaeslige lldgi.fter bliver iite
smaa.
Ei SpøtgsmaaL sont sdetie: hour-le
des lau Den f. d. ev.-luth. Kiste i A
merika samle Penge til Amt-dems
hjem, imngee sig ind paa os. Herren
hat velsignet vore Lands-neust- i time
lig Henseende, faa bei lau siges, at en
Del af dem er velltaaende, der-for vil
jeg udlafie folgende Spørgsmaah
Er der itle en DelSamfundömedlew
mer og andre Landsmænsd, fom i Al
derdotnöhjemsagen vil virie samtnen
med os, sder vil Manie, ovetdrage ellek
iesiamenteee Landejendom (Fatm),
Byejenxdom Guj og Lat), eller en Pen
gesum til Asldeedomshjemsagen ved at
fca fuld Sitterhed for Vielesmhedem
og at de selv bliver underholdi paa
lhjekntnei, mn de stulle Inste det?
Er der ilie ii eller senkten Person«-,
sdet vil give tttsind Dollats ThoerZ Er
idet ikle httndtede Petsonet sont vil
give httndtede Dollats hock? Er der
itke flete hundrede Person«-, sont vil
give mindre Sammet? As mange
ydes der.»i dejelgdaqsgave 1 Cent fot
hoett Aar, der et levet; det« et Plads
sot alle til at folge dette Eisempei.
Der tan dann-es Ærdotnsshietnssoteg
ninget omkting i Santjtindet, hvor
httett Medlent bete-let 25 «Cents ont
Maaneden, og hvot en Person tunde
blive Medlent for Livstid ved at betate
shttndtede Dollats paa en Gnngs Paa
disse sog mange andre IJdaadet Inn der
verdigt samles Penge til Aldetdotns
hjetn.
Detsom Betydningkxn af ktiftelige,
hyggelige Alderdomshjem tuttte tet
blide fotstaaet idlandt os, tnaa de neb
vendige Midlet til Opsstelsen og Un
sdetholdet detas u·de:t Bansieligded tun
»ne tilvejebtinges.
, Samfundets Aldetdomshjemssow
site bat faaet til Opgave at fotbetede
iOptettclse af et Aldetdontsttjetn. Den
;s. d. Eo.-luth. Kitte i Amerika niaa
Hsatte Bestemntetse om Hjemmet, detg
JOtgattisation og Sttttelse, vælge Ete
»det, hvot det stal byage5, detsz Eistret
Jse og Monden, det stal bdggts dan,
leent der kan optageg deri, og hvad der
zslal etlæggeg sot llndetbolbet Jg a.:.
Edet vedrotet Hjemntet og dets Trist.
s Jeg hat besagt site Aldetdomgbiem
Ltilhotende sotstellige Natione:. De er
salle scetdeles godtttdsiytede osg titbttoet
JNntidens Beloentmeligshedet for Bebe
Jetno Dis-se Hjem et beliggende san
jledes: Et i en stor By hat tun en
Gtæsplane omlting Hientmet, to lia
-get saa Mit sta Uotanten af en stot
By; de et omgivet af tte Artes stote
Lawnss Ei et beliggende to Mit sta
en mindre By med Jetnbanefotbin
tclse, paa et stotte Landstytke, masaste
hundred-: Arres, sont en Ven. cf Sagen
htt- givet: Et af disse Hjem stotes af
et stctte Kitkesamsund ved en af dette
valgt Direktion. Et andet ai diese
Hjem styteg af en privat Komite of
Menighedsttcdsr. Dei ttedie cg stet
de as risse Hjem stytcs as privat Ko
mite og et uden nogen scetsliit For
ltindelse med Hirten. Tte as disse hat
kostet lsenved site tusind Toll-UT oet
fjetde meget mete. Jeg aivet die-se
Oplttsninget, fot at de som et interes
setede i Sagen, on. sont itte hat haft
Anledning til at se Aldetdomshjein fta
nett Hold, tan ledes til Tantet ont
Betostning, Beliggende ogStytetnaade.
Detet glcedligt at se den udvsiste Jn
tetesse i, hvad der et sitevet og ydiet til
Sagen- En Mand hat paa sit III-ds
leje bedet sine Eftetleoende ont at nde
tustnde Dollats af sine eftetladte Mie
let til Den f. d. ev.-luth. Kittes Al
detdonishjem. Det visl leite Komiteens
Atbejde, om de, sont et interessetede i
Aldetdomsshjemssagem vilde sætte stg
i Fotbindelse med den« saa den Lan
have Begteb ont de Jndtægtstildet, det
staat aabne og Antallet as dem, sont
setster at komme ind paa Hjemmet,
saa ri kan ftentlægge en nsjagtig Rap
pott paa Samfundets Aatsmodr.
Den sidste Aatsbetetnings givet Nadn
paa Komitemedlentmetnr. Min Adres
se et, medens jeg teiset i Vi.ntet, H.
Hausen 2219 N. 26th. Str» Omahct-,
Nebr. Bteve eftet den Adresse vil
blive mig tilsendt.
Herren oelsigtte Aldetdomshjemsa
gen sot Jesn Styld.
H. H a n se n·
— -—--- — »
Hjcklp cndcclq ifiukcn
Vor ælore Brone r Paftcr T. C J
Millcr, hat fer i lcrnzIere Tid særet
sys» ude af Stand til at arbeite.
Flete i Familien et fyge. En of
hans Sønnek bade i. fertig-e Use.
Bote Venner staat fauledes san
godt fom aldeles hjcklpeløse og meget
lidende ved Sitzen af.
Hettil kommst Sorgen·
Men »nur-r et Lein iider, saa lider
de alle-«
Benner, og Embedsbwdre i Seewe
leshed, send sjcblittelig
H i E l p—
Send edeks Gavet pr. omgaaende til
vott Samfunds Hasses-er M. Beck,
Bleir, Nebr.
J btoderlig Ærbødiqhed
G. B. Christiansen
Altertavler,
Ptædikestøle og Dabefoutes
udcsku billist II nudetteznedr.
Se mit scheidet Lust og West Demnach
Tsu , ismt Damm-um« Minn.
Jens P. Rasmussen,
Lock, Wis.