«
»Danskeren,«
et halvugenllig Nyhedss og Oplyss
nkngsblad for del danske Folk
i Amerika,
ubgivet af
AIDÄNISII LUTH. PU13L.HOUSE,
Bleir, Nebr.
«Dauftercn« udkvmmcr hver Tit-ödes vg
Fussg.
sti- pr. Ausgang i De Fokenede Stater
Il.50; til Udlandet 02.00.
slabet betales iForfkud. Bestilling, Be
Wing, Abtesfeforandring og alt ander
augaaende siedet tun-essend
OÄleH LUTH. PUBL. HOL"SE,
Bleir, Nebr.
»Dans!eren« ledes indtil videre af Past.
s. M. A n d e rs e n iom Direktionens
Ferment-.
Alt af Nyhedsanteresse sendeg direkte
til »Danskeren«, Malt-, Nebr.
Alle andre Artiklek sendes til Past. A.
M- And erfe n, Bidorg, S. Tak.
Ente-reckt at the Post Uikiec at ENan Neb.
II second-US- mutter
Aclvettisins Rates made known upon
Ipplicatiom
»Danfkercn«
sliver fendt tilSubikribenter, indtil ud
lrykkelig Opfigelfe modtages af Udgiverne
vg al Gæld er betalt, i Overensftennnelse
med De Formel-e Staters Poftlove.
Naak Leserne hcnvender sig til Folk, der
averterer i Mal-eh enten for at kpbe hoc
dem ellek for at foa Oplysninger om det
avekterede, bedes de altid omtale, at de san
Avertislemenxet i dette Blut-. Der vil væcc
til gensilpig Nytte.
Trcnk gauske stille over det.
En Del af »Dansterens« gamle
Abonnenter sendet os ilke saa fjetdent
en ny Abonnent. Men alle J mange,
der ellertz holder af »Danfkeren« og
dog itle hat siasset den en eneite tm
Abonnent, mon J itke fomme Tiber
hat følt .1oget ,,slemt« i Nærheden af
Samvittigheden?
Danfk i Amerika.
Nogle Tanket til Ovetvejklfe.
CAf Pc V I g)
J Danmark er jeg sodt, der hat ieg
hjemme.
der har jeg Nod, derfra min Verdcn
gaar!
Du bansle Sprogl du er min Mo
ders Stemmeh
faa fsdt velfignet du mit Hierte
nack
(L«. C. Anderfen).
sLad mig begynde med at sige, at
det langt fta forundret mig, at cet
Spsrgsmaal: »Hm-r længe sial vi.
danfte Jndvandrere vedblive her i
Amerika at optetholde vokt Modus
maal?« —- tommer frem. Det er
baade rimeligt og naturligt, da vi jo
paa alle Siver er omgivne af et andet
Sptog, fom kommer i.nd i vore Hiern,
i BIger og Blabe og paa vore Borns
Jungen Og det kan vel ilke fejle, at
det vil blive vore Born-s og Verne
bstns Sprog i Fremtiden. Heller ilte
kan jeg sige, at det bebt-ver mig, at
et saadant Spprgsmaal tommer ftem
i Bladene; thi enten vi bebt-des eller
glcedes derovet, saa er det fremme kg
vil komme frem mere og mete . Det
imod tan jeg ikle sige anbet, end at
det vilde bedrøve mig at opkeve den
Dag, da der ikte mere stulde opret
holdes det danste Sprog i Amerika, og
det endsog ganste anderledes, end det
htdtil er stet. Men jeg antagee da
just heller ikte, at jeg behsvet at være
bange for, at dette itte ftulde sie; thi
det fotekommer mig, at vi Dansie i A
merika vilde itte due til ret meget den
Dag, vi ttte mere vilde arbejde for at
vpretholde Vott Modersmaah enten vi.
fast sitt-des i Amerika eller anden Steds
i Beiden, i hvett Fald vilde vi itke due
ttl at pptetholde neiget —- Dog, da
Bette maasie Hunde forelomme en og
enden at viere for meget sagt, maa det
viere mig tilladt at udtale mig noget
Mkmckh
I.
I. ziemt vceee det fra mig at sige
· esee W, at det ene Sprvg i og for
its et bedee etc-d det anbet, ellet at Kri
fieuvommen itte lunde festem-des i det
seu- Sme see ver som i det cum
M Was neiget fand-Int, overlader
h M M, sc M sil Music itte
Rief-je Mktgt et M faavanne
. W W Her is
JQ wzslethsttslmvgvklvg
seitue spe« et tue det engelste
sus- ek- M ttgete w end
et set tue sales og el
sffsssebent Bebe
U sen unt-stetig
Mendsgcerninq Jile heller tsk jeg
Kanne, at ille del engelste Sptog lan
britges som Baker for Kristi Evange
lium, til at iale og fynge om de him
melsie Ting, maaste suldt saa godt rg
fuldt saa rigi og let som det danslr.
Det er i hvert Fald en Kendsgetning,
at mange flete Mennester bruget det
dertil« end det danfle Sprog nogen
Sinde ist gste sig Hand oin at lunne
naa.
s. Heller ille ist jeg paastaa, at
d a n s l e B I t n ilke kunde »lare«
Kristendom spaa Engelsi, faa de kunde
blive nyttige Menneslee paa Jorden cg
salige Mennestee i Himlen. De kund-e
maaste naa at blive Ptceftet og Mis
sion-tret i det engelsie Sptog, og naa
ud til mange, mange stete, end det dil
de vcere dem muligt, om de talie
Dunst, og sauledes blive til Velfignelfe
for mange flete i Vesdein Der er jo
ilke saa faa danste Born, som nu er
Medleinmer af engelste Menigheder i
Amerika, og der er ille saa faa unge
danskefødte Mcend, som er Præfter i
engelsie Stirn-fund
4. Jeg ist heller ille nægie, at ret
muligvis lunde fpates Tid ved tun at
bruge et Spros, og »Tiden« er jo en
meget vigtig Ting, da di aldrig hat
for meget af den, og vi lan aldrig lalde
den tilbage, naar den er svunden, en
ten vi brugte den vel eller ilde, mens
den varede. Og det er nu min Mening,
at di bot benyite Tiden, medens vi lnr
den« og benytte den til det bedfie. Lg
noget af det bedf1e, vi lunne benytte
vor Tid til, næst Arbefdet von vore
Sjckles Salighed, er, efter min Me
ning, at arbejde paa at optetholde vott
Sprog, det danfle Spieg, her i Ameri
la, at det maa blive voke Born-; vg;
Betrieb-ins Sprog ned gennem Tider
ne, felv om de talet det engelsies- Spieg!
baade i Fortetningerne, Stolen ogJ
IRetsfalem saaledes som dette Lands!
TForhold jo naturligt fører det med fia. !
n. L
1- Det e: nemlig faaledeg, at Deus
Jsdm kan tale daade Danft og EngeEfLJ
ztan itte blot tale til flere Mennester,I
end den. fom hveeten kan Danft elleri
Engelss, men han tan oasaa take til;
fleke end den, som tun tan enten TanstY
eller Engelss, faa selv om Engelst er et»
Verdensfpwg, saa naar Doa Dunst-.
Engelst over en endnu større Beiden, on
Derfor tan det vthnot betale sig en1dai
at beuge lidt mere Tid for at tilegne sig’
det. —
2. Det bsr verfor væte en af Grun
ldene, hvoefcr di butde arbejde pca a
Wopretholde voet Modersmaal i Ameri
Itcu at note Børn lunde komme til a·
Fleve i en større Verren, at en ftørre
IVetden tunde ftaa aaben fee dern haa
de med Hensyn til Fortetnina» Stoe
arbejde og Literatur, end Tilfældet er
med Ameri.kanetne, der vel er spdte i
et stoet Land, men tit e: meaet ind
sircenlgdr. Og vi Dunste i Llnetilc
er de enesje, sont tan gøte dette Art-sci
de. Tansterne i Danmart tsn itle
aøre det, eg Amerikanerne i Arresilr
man af gode Grunde lade det vere. —
Z. Dersom jeg nu rat Agita«dr,
vilde jeg sige: Det maatte da fandelig
vcere neigle underlige Forældte, son:
itke vilde hjeelpe deres Born til at
Lblive hjemme i to Spkog og texmed
Ihjcelpe dem ind i en rigere Verden end
ten, de selv leve i, sont tun tan et! Oa
dct maatte da Være nogle underline
Fortder fom site vilde læte dereH
Born det Sprog, som Naturen tat-I
lagt paa deres egne Jungen naar de
tuan gøee det, blot ved Udlceg af en
Smule Tib, Lyst og Aebejde. De maa
da have glemt, hvor ilde de i sin Tid
selv var stillede, da de tun tunde et
Speog og tom til et Land, hvor det
itte var kendtt De vil altsaa not
selv tunne to Speog, mest deees Born
ftal nsjes med et! Mson Bot-neue vil
velsigne Foeældrene derive, naar de eu
gang tommer faa vidt, at de forftaae,
hvad der er fees-mit
4. Vi sial derncest atbejde for dort
Modersmaals Wretholdelse, fordi det
et det naturlixzfth Og ncest efter Guds
Nande synes jeg i alle Forhold bedst
om idet naturlige. Vi hat dag, sinnt
vi alle er foedceevede af Naturen, en
medfsdt Sands for det natuelige og
en medfsdt Mvdbydelighed for det na
turlige. Og er end Guds Rande, fea
vort Standpunkt fet, oveenaturlig, saa
er den- dog itke unatueligz og den vil
heller itte gsee os unatuelige, heller itte
need Densyn til sdet Spros, vi ital leere
voee Bien. Jeg hat ganlte hist biet
danste Foreldte take Engels til deees
seen og med Wandre. Mee- ewget
were unatneligt of sit SICH Vse fes
vtft W pet. Dos, not herein.
5. Men vi er vore Bier US naturlige
Lærere, baade ved hvad vi ger, og hvadl
vi itte ger. Og det naturligfte for csi
er at tale til dem og tiltales af dem i:
det danfte Sprog, itte blot om Leisten
doin, incn om alt, sont forefalder Os»
jo renere og bedre Danft vi taler, desto;
renete og bedre Dunst vil de lærei Og
det er den naturligste Ting af Verden
for Born at leere at tale deres Faders
og Moders Sprog. Det er tun altfor
betlageligt, at det Dunste, fom mange
Forældre taler, er saa fordervet, for
blandet og indsttcentet, svm det er.
Derfor man der arbejdes for ved gode
danste Boger og Blade at faa et bedre
Danst ind i. Hjemmenr. Her er fande
lig en vid Missionsrnart, fom det var
at ønfte, at mange vilde arbejde paa,
for det er en Mission, der betaler fig.
G. Det undrer mig ingenlnnre, at
saa mange unge Dunste taler Engelst
Dg tun nodig Dunst Dei har fin
Grund blandt andet ogsaa deri, at det
Sprog, de lcrrte i Hjemmene, var saa
fattigt og indftrce.itet, at ret tun staat
t?!, naar der stal tnles om de nieit dag
ligdngsz Ting. — Men jezi hnr noget
Kendftab til Dunste i Amerika, og jeg
tutide ncrvne Etgempler van Forælrre,
der tom her til Landet som Born, og
deresjs Born taler san rent og ret Tanti,
san man ftulde tro, re var fedte i Tan
1nnrk. Det tan de tatte deres Hjem for;
tet er den enefte Stole, de hat haft i
Dunst Men jeg tunde ogsaa nasvne
Etsempler vaa Miend on Kvinrer,hvis
Ferældre var Dunste. men læ rte deres
Vorn Ennelft vg itte Dunst, bviltet
stimme Born nu b! tterlig bebrejder»
deres Foreler og ftriver det paa ind-J
ftrcentet Tumheds Regning.
T. Maasse Var de ssdfte Ord fer;
stcrrte Dei er nemlig en Regel, somJ
man tan gan ud fra fom given at
Forældte under deres Born det aller-«
t-edsie, de set-v ved· Lg nu ved te selo
of dyr Erfaring, hvor vigtigt det var;
for dem at komme ind i det engelfteH
Evrog. Lg ioni Folge beraf er de til-J
bejel ige til at overfe bviltet Tab de;
titføj er deres Born vev itte at sprgei
for at de leere otdentl ig Tonst. Det
Dunste havdz de neintig selv itte niegetJ
Nytte as i Amerika, mener de. Men
bvorfor itteZ Jo, naturligvis fordi de
itte tunde Engelss. Jo mere Engelft
re lærte, jo mere Gavn vilde de have
af det Danite, de havde leert; thi den,
sont reader over to Sprog, raader vg
saci over Evnen til at tunne overspre
vaa det ene, hvad hanshnr leert paa
dct andet- — «
Af Jver for at faa deres Bsrn be
dre stillede, end te selv var, arbejder de
altsaa i Virteligheden for at faa Bor
nene stillede over for Danste, som de
tetv i sin Tid var ftillede over for En
getiL Dette talder ieg baade urigtigt
cg unaturligt baade for Forældrene og
Bernene og for det engelste Sprog;
thi den, som tan to Sprog, tan mere
af hvert af dem, end den, tom tun
tan det ene at de to,—— ,,all other things
being equal."
(Fortscettes.)
Et Beim-.
(AfNesLien).
Lvor langes
Tet pugser i Sindene hos visseJJteni
nefter oin »Modersmoalets Bevorelse«
blandt fremmede. Af vg til milder
man Folt niev sitse Jdeer i denne Ret
ning — Ideen der næsten grcenser ttl
Galttab. Ofte findes lange Joche-nd
tinger orn og Behandlinger af Sprog
spsrgsinaatet i Ugeblade — meft dog
i de Kittelige Nyhedsbladr.
Nu, jeg leser med Interesse om;
Sprogspstgsmaalet, og jeg holder afj
Hat tale om det. Jtte dog for-di jeg harj
inogen scerlig Fortærtighetd for detl
dankte Sptog i Amerika eller noget
Dritte i Netning af at bevare danst
Eiendoinnietiixhsed ved Hicelp as Spro
gets Bevor-tsc, men tun fordi det giver
yppertigt Stuf for Underhotdning og
gtr en betendt med Folts mer eller
mindre Stsarpsynetthed over for det
umutige og nundganetigr.
Jeg hat saatedeö liest Mortens Ind
Ilceg og me fenere Nit Gommesens
I»tetbenede« Svar og i begge nydt god
Underholdning. Men, sont siedvanlig,
der er intet Resultat at opvife —
got-e Grunde!
Jeg nennede ist Ort-ene: .,nmutige«
es »uundgaaetige«. Nu tout-mer jeg
sitt-sage ttt dem Jeg anter det for
Mut-list at bei-are vort Most-erstand t
steuer-its nd me en teedie Generation
Vet nyttee me. bee- meqen Denke man
anet M W Opdrnsetsq htm
Inegen Flid man over ved al Iaere dem
el S«prsog, der er og blider verrdilsst
for dem nd over den hjemlige Tarslel
— den folgende — tredie — Genera
tion vil (paa maaste entelle Und-tagel
set need) staa til Dels sretntned over
sor del Sprog, de ingen Brug har sor
og ingen Interesse hat as. Det offici
elle Sprog er og bliver del levende
Spieg. Ethderl andet Sprog bliver
en Bisag og, for del dansle Sptogs
Vedlomrnende, en megen lille Bisag,
sordi del er saa indslydelseslsst i den
politiske, commercielle og industrielle
Betden De faa, som as rent eviden
slabelige Grunde muligvis lan have
Interesse as al lceke del dansle Sprog,
oil umuligt lunne bæke del frem som
el levende Sprog paa stemmed Jord-«
bund. Heller ille set jeg nogen Grund,«
hvorsor di flal sætte saa meaen Pris
paa at holde i Lide noget, som absoluls
manng Livsednr.
Det dar del »umuliae« ded Sagen
i al Korlbed. Sau lommer vi til del
,,uundaaaelige«.
J TidensJ Lob — boem ded naak?
dil Jndoandrinaen fra Tatnnarl til
Amerika formindsle sig s-- maosle hell
opdore. Hoad dlider der saa as dort
Spran — Naa, man del ikle as na
tnriine Grunde — af Mangel paa ny
Narina dil aaa al Kedelcs Gang —
do ud, Inon itle! —- filtert del oil —
do en uundaaaelig Ted. La Tadel vil
like søles. Lin est enlelt Iowa- oa
Fædrelandsscntkiusiast slulde line
blod oni Hierlelulen oa bearckde Tabel,
naa, ja, doad saak »l? Evale got
innen Zorniner«.
Hoor lernan
Jea holder grnmme meget af det
danile Eproa endoa i dets bredeste og
grodeite Dialekt. Jea taler det helft
ca er endog uhoslig not til at benntte
mig as del, hoor jesg meidet en Lands
mand i ,,blandel« Selslab. Men jeg
er inaenlnnde ,,Sdeermer« i den For
stand, at jea stulde stelle mit Haab i
detZ Bedarelse daa fremmed Jordbund.
Del er dog en Ære sor de dansle
Kirtesaminnd i Amerika, al de soger
at holde Sproael i Live saa længe som
muliat -—- en Ære, som de dansle
udenfdr Kirlesamfundene ingen Pakt
har i« Men man bar husle paa, al:
trods al Interesse sor del dansle
Sprogs Bevarelse, alt Haab om dels
evige Li.vskrasl, al Begejstting for den
Ejendommelighed i Aand, del danste
har i sig — lrods all delte, saa vil del
dø en nalutlig, uundgaaelig Ded, naar
ny Næring —- Eniigration —- ophøreL
HdornaarZ —- Hvor lange?
—
Dansk i Amerika.
Hvor lange?
J «Dansleren« Nr. 4 sindes et lille
Stylle med denne Oderslrisl. Tanlen,
soni nieder os beri, er dog ille ny dg
ubelendl sor os. Der spat-ges blandt
andel: »Er del ille llogesl sor alle
Jndvandrcte al lilegne sig Landels
Sprog saa snatl som muligt o g saa
lade Modersmaalel fare,
lige saavel som di dar sorladt Moder
landel?« Del forsle vil ieg sige Ja
til, men del sidste aldrig. Hvorfor stal
di lade del sare? Er det en ærlig Ub
talelse: »sor at vi lan leere dem loore
Bern) Ilrislendom og andre nytlige
Ting i del Sprog, de alletede lender«
— og ille spilde Tid —- ja, hvad værre
er, Penge til al undervise dem i
Dansl2 Om Paaslanden end er artig
menl, dersor er del ille gidel, al den
er tigtig, —— en Tyv stjeeler jo allige
del, selv orn han inener det nol saa der
ligl. Barnel lan foretage sig mange
raogale Ting, men menek del baade
eerligt og rigligt, cg jeg tror ogsaa,
en saadan Tanle som den sremsatte er
sorlerl. Men nu stal man jo ille gste
en Paalzmd uden Beviögrunde, knen
naar man stal bevise, saa er jeg bange
sor, al del vil gaa os, sont del gil
disse i »Nylaarlelegrarnmel«, der stulde
Idevise Marmor, al del sorholdl fig
Ieiglig med Telegrammet, der lom fra
Japan og naaede Soerrig en Dag, ssr
del var sendl. Bevisgrundene darf
gode not, men de lunde itle overdevisei
l»Gammelnior«. Men hvad Bevisss
Igtunde vil der da lunne sternssres sor,j
al del er godt og rigligst al holde paa»
del dansle -og oplære vote Born i del
samme? Man sial jo llle lale am,
hvad den Slægl vll gere, der lommer
ekle-e os, men Pliglem der angaat os.
— En Aatsag, dvorsot man ille stulde
fees-ge derma, stulde da veere den, al
Sud havde udruslel dem med saa elnge
Bienen al de llle var i Sinn-d derlll,
— men et samel like l Gland lil al
laere to bprog, can der our yeuer irre
lære eet. Der findes jo adiiillige« der
er kommen fra Danmari, har vaeret
her en tort Tid og glemt det danfie
— og det engelsle san de itle. —- Dei
herndte sig for en Tid siden, at jeg var
paa Rejsr. Jeg tom i Ftlgestab med
en norst Prceft; vi sad i Jernbane
vognen og samtalede. Der lommer da
en ung Mond ind, og med drsje Eder
forsiirer han alle i V·ognen, at han
var ingen ,,fool«, —- dog hans bedste
Bevisgrunsde lunde heller itle overbevile
os — thi han var i en meget beruset
Tilstand og var itle ifStand til at
styre sine egne Ben— Han giver sig i
Samtale med en anden ung Mand, der
sad tret ved os. Da han efter enStund
fjernede sig, spurgte oi nævnte ungr
Mand, hvern han var. Han forspgte
ogsaa at fortlare det i det dansteSprog,
hvori vi. iiltalte ham. Men det var
lidt gedrolterm han ved det not selv,
og girer da den ilndslyldnina, at han
del er da:sl, men har nu dcrret her i
Lande-i i otte Aar, saa han har om
trent glemt det dansie. Jeg følte na
turligvis lidt Medlidenhed med haxn
og vidfte ille rigtig, hoordan jeg stulre
hjalpe og trøfte ham lidt; men jea
innrer da, at jeg nu har været her i
14 Aar og hat endnu ilte glemt det.
End eltlcrdt Herre- lcengere henne vender
sig om da figer pan et pcen danslSprog:
Ja, jeg liar verret her i 20 Aar, og
jea bar heller ille alemt mit danfte
Sprcg rg glekmner det aldrig. Jeg
her en Onkel i Chicaao, der hat været
lkser i 50 Aar, oa han taler faa aodi
danft som noaen. Jeg ttoede ellers i.tle,
ten unge Mand innde blive generi,
naar han lunde aabenbare en saadan
Uvidenhed; men han folte sig vift al
liaeoel lidt flov. Nu made jea jo
not have trøitet ham med, at han ilke
dar det enefte ubegadede Mennesie, men
at han hnvde mange Brødre, der havde
ligesaa daarlig en Hutommelse, og det
er jo en Trost for mange, naar de er
flere om det· —- Men det dar Devis
grunde di flulde have. Ja, en af mine
Bevisgrunde er da denne, at lade vi
haan om dort Zprog, saa haane di en
as Guds Velsignelser; thi det er, soin
Noah Webster siger, at »Er-wart oa
Evnen til at tale det er en umiddeldar
Gabe af Gud«.
Og lade vi Sproget fare, saa lade
vi dermed noget af det bedste fare,hvor
med vi sorn scrregen Nation af Gud er
velsignet. Thi det er itle selve denne
ydre chedning for Tanierne, vi mitte,
men saa meget, som dertil er lnnttet rg
uadslilleligt versta. Hvis det var sau
dan, at vi. fokn danfle Foll itte havde
noget at fremoise eller rettere sagt, ille
havde noget, der dar værd at lade gaa
i Arv til dore Born, da var det en an
den Sag. Vi hat sorladt vort Moder
land, det er sandt, men Minder-ne hat
vi taget med os, de mange, mange lære
Minder; hvordan lan vi glernme dem.
Jeg mener ille Minder as en singtig
Art, men ogsaa at shenregne hertil den
Kamp, der har veret tæmpet i Aarhun
dreder for at værne om dort danste
Navn og vort Land. Jsraels værste
og tungefte Lidelse var, at de blev fort
dort til et fremmed Land- De vilde
heller ille synge Moderlandets Sange,
da de hlev bedt derom af de fremmede,
nien det var itte, fordi de foragtede det,
men de kunde ille glemme Jerusalem.
— med de mange, mange Minder;
Anh! hvor de langte-T naar de tcentte
derpaa. Jedefoltets haardeste Straf,
den som endnu itte er borttagem er
den, at de bleve spredte blandt alle Jor
dens Folleslagx men Guds itore Kast
lighed til dette Foli, et Under for Ver
den, er dette, at han har bevaret dem
som Nation med deres Sprog og de
for denne Nation cjendornmelige
Karaitertreet. Han bedarede dem
som Nation i HEgypten i over 400 Aar,
og han havde givet dem dereö eget
and. Da de en Gang socfynder sig
grovt i Helenen, optændes Guds Bre
de, og han tænler paa at fortcere dem,
dg, siger han til Moses: ieg vil gsre
dig til et stort Fell (2 Mos. 32, 7—14)
Og ethvert Fall har han gioet sine
Ejendommeligheder, og han hat ofte
oelsianet et Fell paa en ejensdommelig
Maade. Og, sandelig, han har iile
mindst velsignet den dansle Nation.
Stal vi lade haant om alt dette, felv
om vi bot i et andet Land og har valgt
det til dort Fremtidshjem2 Men vi
hat ogsaa modtaget en Arv fra vore
Fabre, der er vcerd at lade gaa i Arv
til vore Efteriommere, hvtltet tun lan
lade stg gsre ved at lade Sproget leve.
Vi« hat vore danste Digte og Salmer,
som de itte vilde faa, sont de ej sit dem
i deres virtelige Magi. hvad de saa
i Fremtiden vil gsre deemed, bliver ilte
pvk Dag, Vcl ck lllll pvt Ungl, m Hut
tale om nu. Saa verfor vil vi syn
ge med vor danste Digter Chr.Richard:
Ja, mens vi itssttg dytle
Vor ny Colu«mbuöstrand,
Slal det vort Hjette Stytke,
At se mod Fædreö Land!
Hvor Kitkekloiten ringen
Til hjemlig Ssndagsftexx
hvot Modetömaalet klingen
hvor Mindets Kikde springer,
—- Det hat vi Don-matt med!
Hovedgtunden bliver altsaa nenne,
at vi vil bygge vor danste lutheksie Kit
te op i dette state Land og give den som
en Atv ti.l voke Efterkom«n1ete. Dette
kan ikke lade sig gsre uden de! dansie
Sptog. Sau vor Opgave er stot, og
var der ingen, der vilde tage Llrbejdet
op, da gik det bedsie vi eje tabt, og vort
Folt vilde vcere et Bytte for Fordere
velse. Men selv bortset fra den kri
stelige Opgave, er det envda ikte Msje
Værd at lrkre vore Born to Sprog?
En Mond hsar sagt: fom en Høg itke
flyver meget højt meb en Vinge, saa
naar den heller itte ret heit, der tun
Inn et Spkog (Roger Ascham). Karl
den 5te plejede at sigc: »jo flere Sprog
en Mond kan, hnn er saa knange
Gange mere en Mand. Endo-er ny
Form af Mennesiehedens Tale lebet
os ind i en hel anden Verden af rige
Tanker og Liv«- Saa ogsaa det kun
de fremspres fom Bevisgrund, at dct
er nødvendigt til en rigere vaitling.
Saa selv om det var et helt fremmed
Sprog. vilde det væte godt, men endnu
mete Fotfædrenes Sptog. Ja, der
kund-e io fremfpres mange flere og verg
tige Grunde; men dette vaste not for
denne Gang.
C. K r o g h.
—C.f
Danfk sont sksirlciptog.
lld as vote Ritter Ined der Diansle
Sptcg jo for jo l)ellere!
Det et, hvad Mr been slnr til
Lyd for i »Donsleren«.
Men mon den Tanke er stor: heb-te
end den, som ofte totn frem fra en an
ten Side, og fom gik ud paa, at det
vcr vor sætlige Lpgave som Dunste
Menigheder her i Landett at arbejde
pnn Bevorelfen of Danfk Sprog osg
dansl Literatur og andet til T.1iiflk,ie-s
den hørende?
Vil De ikle, Mk. Jsbsen, vcm enig
med mig om heite: Deksom vors Maal
er sat af Herren at gsre alle til hans
Disciple bl. a. Ved at læte dem at hol
de alt, han hat befalet, saa maa vi ta
le dansi i vor Ritte, saalcenge der
sindes en Del vansle Folt baade unen
fck og indenfor vore Menigbedet, som
itie tun forstaa eller gute sig fotftaae
lig i andet Spkog end del dansle, naar
det angaar Guds Rige og Sjcelenes
Ftelse?
Og mon det da haltet med at jage
Afktand fta del donste Sprog som
Kitkefprog og med at paabegynde de
forberedcnde Øvelsek nied Henfnn til
at faa kostet det fra os?
Jtnidlcrtid vil jeg vckre Mr. Jbsen
laknemlig for at have ntret sig i den
Retning: tsi jeg trot, at en indgaaenbe
Behandling as rette Spørgsmaali
»Danstrken« kunde faa en velsignet
Belndningx og da var dette jo en Be
gnndelsr.
Lad os komme frem med vore Tan
ler og Erfaringer Paa dette Omraade
til fcelles Belæring og Opmuntting.
T. T.
W
Til de nodlideudc Finner
er til Dato indkommen paa ,,Tik«s. Konten-:
Mrs. Antliko Inhalt-m Minnetvnka
Mias, Minn ..................... BLOO
Frev. hivrth,Eouncil Bluifs, Ja. Los
George P. Grau, Milwaukee, Wis. 1.46
Nasmus Jenseit, Manard Nebr« . .. 1.00
Mrs. Ehr. Jvekfem Elk Horn, Ja. .· .50
John Peteklen - « . . .50
F. C. Klyver » » .. 1·00
Mads Peteklen » » . . .50
Niels hausen » « .. 1.00
A. L. Bemeer « ,, . 1.00
Baltor Jersild « « « l.00
Niels Olsen » « 1.00
Anton Hausen » » » 1.00
W. Rottenborg 1.00
Chr. N. Shristensem Mmballtom Ja.1.00
Jst-gen N. christensen « Mo
Nicls C. Meilen, Pay Viert-, Walh·..1.00
B Maus-ed Poeatellm Jvahp ...... 5.00
Jakob P. Topp.sudubon, Ja· ...... 200
Mes. Lauritien, Olhtoskh Wis ....... 1.00
Mes. Paul Petetfem Ilaity Nebe- . tm
Riels P. A. Ende, Bleir, Rebr. ..... 100
Jalt USOQ
Bidrag mal-tage- fremden-.
W
