IFCrit Menveds kBakndonh
Historist Roman
of
Bernhard Severin Jngemann.
T r e d 1 e Te l.
CFoniaH
De tnv nu begge on rede i alosorljgc Tanter girere
Den eIets saa muntre Greo Gerkmrd sontee nllm mrd
II Øje Vg en Del af sin Fedme at luve ishr en Te: as
fee stehen« ncesten ligennldiae TE.1fr::L—l·-ed: knen cis-te Jas
tasheldede ham ikle, der festen-erk- f::.1rer-: l-.m: krs:e:-sk«.
sg helfemæssige Udfeende, on rer Anster sks Der i OT-:
Upd, der nndertiden diandede sia i dank Lade axd
Iphige SpøsL syntes at Here den mir-»s, kirrte ohsrrrs
etkdnu elsivcerdigere
Dtost Peder dar san deflkrfikkget me: fian e«:.:c Tusker.
at hqn ikle lod til at faone den stander Ilnder II
i det Jornfru snaes Billede oftc hlmder e fig Tisc: .
Hans dunkle on aloorlige ,z.e.!s.«-rsr. illinaer. Esset
Sang han saa en Stoosln Pan Vejen Jroede ban at flis«::r«
MS Reifelarkn Han red da san mer« nr Grev wer
hatd og hang Folge bade-e Moje Ined .:: indlsente lnmx
Um hver Gang saa hnn siq fknsset i fix Les ab; som Oftest
hat dek en cklok Ølsne eller Prax:aerl)esie, dan mode fett
og Jan standfedes ofte i sin Iitaalnkodksge Hass, nan: de
Mut Øksedrivere og Hesteprandere spærrede kam Vejen
De havde redet over syv Mil gennem det Slesoigfle
og Seelen stvd ikke højt paa Hirnlen, da man ojnede del
spat Øtngborg cller Koldingh115, fom det allerede næd
M· Slottet laa hpjt paa Balken over Seen vaa den
Enden Side af Kolding Aa Droftens Stridsbingfk drin
Jede og sprang let paa sin Herres Opmuntring
«Men hvad jage vi da faa djævlebloendt for?« —
ngte Gtev Gerhard noget utaalmodig og puftede -——
»Der et jo over otte Dage til Danehoffet, og naar J
W til Nyborg i Morgen er det oel ti.dsnok.«
. »Ihr-M Peder rødmede. ,,J-eg hat Befaling at ile«
k« sagt-e han. — »Vinden er netop god: men her er Farren
lengete og vansieligere end ved Snoghøj.«
Men for den Polter! hvi gaar J da ille hellere over
Sud-DIE —- spurgte Greden. —- »Dog, det er fandt«,
— kilfsjede han lidt mut —— ,,J vil fagtens med der sarnme
se edets stolte Hiertenslcer igen.«
»He-or vidste J det? Grev Gerhard!« — spnrate Dro:
Ieu forundret og noget undfelig.
»Ih, det ved jv hver Mand her i Landetx den stolte
Juki-org hist oppe er Droft Peder Hesselg Yxrdlinggborg,
og Senen paa Bjerget med de udspilede Vinger staar itke
forgcves i eders chl ligefom i Statävaabnet. Her vandt
J jo eders sprfte Laorbcer mod Hertug Erit, og ret bar
vitenge not maattet dare, at J der dar Porten on Nøglen
sm- Dsnmarks Rige baade mod mig vg mod Hertugen as
Sudetjyllanv·«
»Slottet taler J om!« s—— fvarede Trost Peter o;
fliilede — »nu ja, det- forftaar sta» det er mig en kær Ve
Wing og en oigtig Borg for Land on Riae Kann Erst
Jhtistrphersen bar sat den i berlig Stand Den er jer
Holstenere en Torn i Lied det ved jen nol; men le d;
ketfor vcere lige gode Venner! Var Hertuaen osz saa sale
jw en Ven Tom J, ædle Greve,havde1eg maafte ncepve
Guyet faa idrigt daa at faa dejte Forfvareoaerk i Stand.
Optigtig talt,, —- oedblev han og ratte Greoen Haanden
—,,jeg troede, J oilde gækte min» med en Dirlelig Hiertens
Jet. Hvad jeg san efter var heller ingen Stenbrud SM
U et i gvde Hemden Denne Gang bliver der ingen Tid
M et befe det.«
»Bei dorser J, svm en llog Droft, vel heller ikle, noar
Ek- II Iteve af Holsten er med, om han ogfaa tun bar halot
" III mange Øjne fom andre?«
»J vilde vift med eders ene Feltherreøje se flere Mang
Iet It Stansernr. end jeg med begge mi.ne« —- fvarede
des nnge Drost befleden og betragtede sin Ledsager med
schillig Tillid; — »men det ved jeg« —- tilfsjede han —
»F vicde itke rede vor fvage Side for andre, end for mig,
VI det kunde baade jeg og Borgen have godt af.«
»Das-un jeg nu tog eder paa ederH htflige Ord, Drost
Idee-P —- fagde Grev Gerhard —- »vi.lde J saa opsætte
Mc Reise blos en halv Time, for at ride Nord op igeni
«- syen og vise mig Slottets site Kampebilleder fau
Usoen Forstandsningerne ncerved?«
De date itte lange fra Kolding Aa og rede just gen
III den saakaldte Brostov. Over den store Bindebro,
ft- ht adsiilte Niere- og Spnderjylland faa de nu
II M Reisefarm med sire Hefte, ledsaget af tolv Ryttere,
»Es-e dem i- Mtde.
, »Der kommer heudes Bogn tilbage!« —- sagde Stir
— es ted hastig hen til sin Herre. —- »J kan endnu
III-M Ude af Finden kan hun ikle vere.«
,,Jeg viser eder Slottet en anden Gang. Edle Greve!«
— fasse Dtoft Pedtt hastig til sin Ledsager, i det han
M sia Hen. —- Maasie kan jeg nu i dets Sted
et strnnere og stolteee Billedr. fom jeg helle-re
i mit Sijold, end at Verdens Ørne og Stett
III-«
M den Pokket!« — udbrsd Grev Gerhard og
Ist —- »rider jeg her min Dest tecet for at fslge en
Wettban nu vel, min gode Ben! tan Drost
« III-a tcnke paa siig Galstab i saa alvorlig en
« F- ek jeg dpg irre den eueste Gier i vpkt Sein-ihn
sie den tonune Reisetarm og Rytterne farbi, men
«- sahst ded Beden, som alter var optrukken Paa
zsoeanstaltnieng var her anlagt et vigtigt irrt-brin
Wd, og under Paastud af ftrengt Ovsigt derved
III neylig udftedt det Bud, at denne Grensebro
»siebe! opdtagcn ligesom i Krigstider- Dette for
« Ue reife-we en Der Ophocv pg urejtighw J sm
, hast usdbrtd nu Dtosten selv i heftige Yeringer
f Wgen for -thgervagten, der, inden Brer neb
pfsdkede flmrgt Music-b for de ham ubetendte
Meinst til at indlades med- saa mange sings
Mk male Bannellgheder adled vel Bergs-obliegen
sss Jan delete Drostens Ravn, men glemte dog
»New Undstyldning, at det var Dtosteni eget
W
Ise sen neugi- —- sagde kan Pesc- pg
lsesindede sin, idct en Iet Rond for over hang Kinder. —
,,J bar gjotst ederis Pliatr jea ltar innen Ret til at dadle
rder.«
Den fremilksIde Lsovding hilsede Drosten med Bel
lelie, Og man for oder den nedladte Bro.
llsider den koste Standsntng hadde Grev Gcrhard
haft srdr Messe med at tilbagelwlde en hiertelia Latter, sont
nn fitrst iiddsokz da ban red over Broen og san, lworledes
Irr-isten ji«-Je ca stirrJJe itd niod Stibene i Havnen .,Nu
scr J selts, ndnd erst-i strence Lode er for noaet fordpmt
Ini, inin zwic, fgnxditthslxcdkfulde Or. Trost!« sagte
lsdrr »J» lukr dsst itte san-ji daa klfcerdige Elstern da
J lcd renne Bro sparte«
»Der er Band dan ekeris ;i.Ik«is-lle!« ---- sdnrexe Der
ist bald icrtrt:de’.ia, trien mir-im doq smile ad sect add
Iszcdne Trillc:i, titsdrrtred Gred lkierbnrd ltoldt siq Rades:
lcssz for risse For-cr.staltninser. der line san aokt ajnldt
?·::kn.1rt5 Exillkqu til Holften fdm til -Eønderjn;in:sd.
»Im» J tkn ikle den fmutte Dante at sc, sont J er
fix-er Im at ri:-e sit-; niange aode Hefte ihjel sor« — red«
tsleo Grcden i sasnnse Lixrre »faa er det bedwveltqt not
san tommer J Ida oafna Un en Maade til at betale
Told dcd de::ne datikfatte Rendesten Tet toster ntig oa
snine brave Hdlftenere flere Zølvører tnelletn Aar da Dan,
end bete denkt-e chemmerede er dcerd. Men le maa jea
dop, uden Fortrndelfek —-s«—
»Lad det nu dar-re aodt, Greo Gerbard!« - sande
Troflen dankt-L —-— »Eer jen ret, læaaer der et Stib ud
at Havnen Vidfte J lwad dette fordømte Opltold bew
Ver mig, vilde J itte have Hierte til at le.«
De vare redne acnnem Sonderporten oa Btoaaden
Drosten soer nu otn ad ihøire til den saataldte Kloster
port, hvorsra det ait i Firspring over den store Engbund
til Hadnen- Greven og hans Folge ledsaaede ham.
J et Øjeblit stod Drosten paa Stibsbroen og erinn
digede sig otn, hvem der var om Bord paa det Stib, der
sot fulde Seil lob ud af Hat-new
»Det var sagtens en Prinsesfe« — brummede en
aamrncl Stavngetnmer og vedblev ligegyldig at hatnre paa
sit Ratt —- ,,l)un tom i et malet But med sire Bester.
Stadssogden selv stod rned Hatten i- Haanden, og alt maatte
staa paa Binde for hende. Det var en Svenster. der lle
ud med hende. Staat denne Kuling, vil de snart være i
runt SI. Holder· tun Studen til hun naar Land! det
var et sordornt eaaddent Trug oa holder itte inange Stød
no. Men med Zvensteren vilde hun, orn det saa dar
T—jcedeleng.«
»Lckg til med jer rastette Stude!« —— bod Drosten
-— ,,Jeg betalet tidobbelt. Kun bastigt!«
»Stal vi paa Jdmstujath strenge Herre!« --— drum
nsede den gamle Sømand « »Jt) Gu· vel, for mir-l gerne!
Det stolte Pigedatn got J dog ingen Fortræd, ser jeg
not. Jeg haZcr jer hende ind paa en halv Tinte. Det
var ogsaa for aod Hure for en Svenster.«
,,Godt, garnleF tun rast!« -— saade Trostezi oa ralte
barn en Hcandfuld Zølvmønt J en Haandevending laa
der en Stude tlar Stibsbroen. Stirmen draate He
stene oin Bord. Trost Peder toa trnidtertid Afsted med
Grev Gerhard. »Gud dasre med fer, ædle Greve!« —— saade
ban med et hierteligt Haandtrnt ——— ,,Orn vort eget Haab
endoa er en Flog-hing di aldriq tan indnente —-- Lan
detg da Rigetg store Haab opgide oi itte! ——- for Dron
ningen og vor unge Konan er dort Livglvfen
«Vel. min aode Ben!·' --— faade Greo Gerbard oa
smitede. —- ,,J stal fnart here fra mig! —- Gletn nu tun
itte at styre den rette Vej til Melfar!«
Snatt foer Stt.t:et med Drdsteri oa bang Vcebner sor
fulde Ssejl ud as Kolding Hann. Grev Gerhatd blev staa
ende paa Stibsbroen og smaa!o. Han saa hvorledeg den
lette Seiter sløj pilfnae afsted og nærntede fig Studen
med de dlaa oa gule Seil, der bortfstte Jomsru Inge·
At lnm var den Dame, Drost Peder havde danset ind
paa Ribehus med og nu ilede saa heftig ester at indhente,
sormodede han Veltilsreds. Stønt den Migtante for lcenge
scden var udslettet, thront han bar Mindet i Arret paa
sit Brust, saa han dog itte ugerne hvorledeg hang ridder
lige Medbejler til Dronningens Gunst nu sor en Moder
datters Styld syntes ncee ved at glemtne al Verdens Denn
ninger og Konger.
De to Stibe vare snart hinanden saa nat, at man
gensidig tunde se hverandre. Dtost Peder stod i Forstavnen
paa sin tette Sejler og saa en hsj Jornsrustittelse med en
tod, maarbtaemtnet Siltetaabe ved Bagstavnen paa det
Stil-, han sotsulgte. Han tendte Jomstu Jnge og udraabte
med Ihsj Rost hendes Navn. »Fo: Gud i Himlens Styldt
lad steyge Sejl og lad mig ssre eder til Landt« —- raabte
han. —- ,,Edets Farth tan itte holde SIen."
Men Jotnstu Jnge rystede paa Hovedet, idet hun
aflsste sin gesnne Hoveddug og tilvistede harn et tcerligt
Levvel.
,,Vil J entre, strenge ht. Riddet!« —- raabte den gamle
Stavngsernrner —- ,,saa sejler jeg Svensten en Planke ind,
og han sttyger vel."
»Nei. nej!« — btd Deosten — »ingen Voldt hun hat
sin Feihed. Styt soebi da! men saa ncee som mucigt!«
Et Dieblit sote Stibene jevnstdes. Drost Pedek stod
ined udbredte Arme saa Steidt sea den hsje Riidderdattey
sont med et usigelig tceligt Aasyn beteagtede hani- »Fo:
Erit, Kongen hin unge!« —- sagde hun og pegede frem,
idet hnn hastig siap sin grtnne Hoveddug og lod den flagte
over til hendeö Ridder. Et Stytte as Sejeestransen sra
Dansen sea fottige Akten sulgte med det singeende Slst
og blev siddende paa thderens Fjeehat. J samme Ojeblit
adstilteö Stil-ene, og den beede, dyde Afgrund aabnede sig
mellem de elstende. Devst Pedet syntes at have set en
Taare i den stolte Piges Øjnn men det Blit, hvoemed
hun hat-de beteagtet hom, hat-de sytdt hanc Sjckl nnd det
gladeste Mal-, tilligerned en besyndetlig Tillid til den
tætte Piges Lytte og Ætbldighed for hendes faste, umt
teltge Villir. Han gteb det gktnne Slsr og ttyttede det
til sine Leben »Stye til Melsae!« — eaabte han til
Stavngemmeeen. —- »Gud og han« mægtige Engle eee med
den Jomtruz vt M itte standse hende.«
Stil-ein date alletede vtdt adstiltr. Drost Peder stod
end-w i Forstavnen og stietede hen mod det feemmede
Bitt-, Mepaa has ers-dem lange ttoede at tjne en Ilig as
Jst-sen Jus-i Knabe; og vemodtg, men terunderltg stin
itet og begejftret eed den tærligbedsfulde Afstedgttilsem
ilede hatt trofiig fort pnn sitt tiestittedr Vef
stvenee Kapitel
Haftin ttdliredtes oder hele Riget det ttceitett tttrolige
Rttgte o:n lttsxrledeis Ribe Slot nnd-er Tatth on Leg dar
bleven overrnittnlet, og Jotnfrusnnnejt: »Fort Erit, K sngett
hist tmqu tsnr fttnrt en altnindelig Follesnng. Ei tert et
ninnen irrem lIadde fornoiet sandel Drottninnct sont ifekt
.en tit. P Weitem pI sont forer Oderlsriueter af rette Brtd
find par Tr ft qLeder ttied doltdelt Glasde lileoen tttodtaget
pag NtIiorn Ein, lwor digtige Jktrbitttdlinaer udiotdr:de
band lerrrxsntslse i :liinssrntdet. Laie-in nttganzndc Horn-d
nie-merkt med ticttv Reife dr.nte Trost Peter liebte Liftrr
retnitt n r end matt l«:en. re. .eoltel:s Hennivctttsed for sten
neintiet c-: Illtttltertk END til TUlnrft Stizt og intnszs Tiiltastt
Here tin-Te inn haft nnnnc Brodes part. .I.lled He.tstttt
til Eint. nettsmrqt li-: n oq Henttnemordet tnedbrnztte tun
digtiqe --. it: ninaer. Uttrft Etikts Vefasstnittger Ha
Helgenag en Hieltn titnrse hatt sont Ljettdime bestrioe,
rg dc die-re iltc sitndne ncrr san irtikttelige sont de efter Her
tugenii Berctttinger cg de ttdigse forttroltgerde Ruyter sittlde
verre.
Dieben-J der ttu ftete ttreegtige Tilbetedelser til Datte
ltosset i Tlttidorg twor den nnqe Rotte-te forste Gang stulde
oise sig paa Dottttneriædet, dar stiigsrnndet daqlig wesent
let. Dtost Peder fordulgte itte sitt Mistillid til Heringen.
Hang saarede Arm havde datt Deltagelie, og bang Beut
ning otn StintandsOverfaldet paa Vejen gao Anledning
til manne Gisninger, sont han dog felo endntt ansaa for
hilfst usitrc og ingen Vægt lagde paa· Men gatnle Ridder
Jott og Mefter Martintts fandt sheri en ftor Beftnrtelse
for deres Mistante til Heringen, i Forbindelse tned de mig
tcntelige Bevægelser i Viborg, der havde foranlediget deres
hastine og demmelige Reise med de tongelige Herstaber
til Nyborg. Denne Mi.gtante betragtede Dronningen dcg
sont udcerdig og aldeles ugrundet, idet hun talte otn Her
tugen me-) en Deltagelfe, der satte Droit Peder i en hofft
ttrolig Stentning.
Den lille, ridderligtindede Konge mente ogsaa, man
var altfor Engitelig rg forsigtig. — »Er mitt Fremde Her
tugen da itte en Ridder og Fyrfte?« — sagde hart en Dag,
da denne Sag atter afhandledes i Riggraadet —- »Har!
tnaa jo vide, at hatt itte tan bryde Tro og Lode, uden at
tniste sin Ære og blive til Spot for al Verden!«
»Bi.nder Guds Love i bang eget Hierte hatn itte, min
urtge Herre og Konge!« -—— fdarede Mester Martinus —
»scta dinder Ridderloden hant disselig end mindre, al den
Stand den eqentlig itte endnu vedtommer hont. Vel er
han en FtIrste of tongeligt Blod; men Ridderslaget hat
hin endnn aldrig fortnelig modtageL Ederg høiialige
Herre Faden as doiH Haand ban tttn værdigt tunde mod
tagt Iet, opsatte ntanfte denne Hadersbeoigning langer,
end det under det sprkndte Forshold havde oceret onsteligt.«
»Wir vel, saa giver jeg hatn Ridderflaget, iaafnart
jezt feln ltnr tnodtctget det og bar Lov til at Uddeie det!«
s— sagde den lille Konnt --— »Morbroder Ltto tnaa slna
inig til kttidder i.:tden Kroningen Dei fommer sig dog
itte, at jeq lrones ttl Konge i Dantnart, for jeg ordent
lig er optagen i den cedle Ridderstnnd.«
Ridder Jon imilede og rnitede det graa Hooedz nten
Trost Llleder betragtede sin tonrtelige Lckrling med Gliede.
Han fand!, txt den unge Konges Dnste viite hans Agtelse
inaoel for Kronen sorn for Moder-standen og han deiner
tede, at fligt heller itte var ualntindeligt med umyndige
Finster, samt at man nllerede fra Carl den stores og bans
Sons Tid hovde et Etgempel for Zie, sont Ridderitabet
crrede og iulgte
,,Men med Ridderilaget ophsrer Mindreaarigheden
efter Nidderloven« —- bemcertede gantle Jon Litle —- ,,og
vor unge Kongeg Mindreaarighed forbyder Rigetg Grund
lov og at heede spr Tiden.«
»Bei forstaar siq, ædte Ridder Jons« ivarede Droit
Peder —- »l«,er ntaa Ridderlooen i det entelte Puntt vige
for den stsrre Lon, der grunder sig paa Foltenes Velfkerd
og Frihed Men en. mindrectarig Konge bsr efter min
Mening itte være mindre i Beerdighed, end enhver af hans
ridderlige Tienere.«
Dronningen og Mester Martinus underftottede Dtost
Peders og den lille Konges Mening, og gamle Riddet Jon
gav efter med et -Stuldertmt, da hatt i.tte ansaa Sagen
for feerdeles vigtig. Rigets Forhold til Hertugen var hant
en alvorligere og vigtigere Sag. Nsdvendigheden i, at
man omhyggelig maatte sijttle enhver Mistante og betro
Heringen satnnte Del i Nigsfotstanderftabet og Kongens
Formyndeestab, sont Dronningen, gjorde den gamle Herte
saa indlysende, at felv Mester Mattinus, sont havde meft
deritnod, dog ingen Jndvendinger tunde gsrr. Deonningen
havde mindit Betæntelighed deeved, og Drost Pedees per-;
sonlige Mistillid til Hex-tagen maatte vige for NtdvendigZ
heden og hans Agtelte for Landslovem Medens saa vigss
tige Sager bestæftigede Rigstaadet, spgte Drost Peder
forgcvei en Lejlighed til at tale med Ridder Jon ont Jota
fru Jnge og hendes Reise til Sperrig5 enhver Ytring derorn
afbrsd Rigöraaden, sont han itte forftod den«
Den til Danehosset bestemte Dag- tom· Dronningens
Brod-e, begge Martgrevetne af Brandenborg, vare Dagen
i Fvevejen tornne til Nybotg og havde for to Dage siden
forladt Heringen i Lejren ved Ribr. Men Heringen selv
var endnu itte tommett til Nybotg At opsætte Danehosset
til hans Antomst, stred mod Krone-ei og Rigeti Beerdig
hed, og denne Heringens tilsyneladende Ligegyldighed ved
laa vigtigt et Mtde, hvot hans Neetveetelse first og frem
mest udfordredes, forundtede alle. Deonningen filte stg
It Seerdeleöhed trentet over denne Mangel paa Opmært-l
·fotn!hed, sont dar hende aldeles ufoeenelig med hertugensl
scedvanlige Artighed og riddeelige Adieu-d i
Danehosset holdtes irnidlertid paa scdvanlig Bis i
de fsrfte Pintsedage. Forhandlingerne og de almindelige
Retssoger foretogez as Rigsraadet og betræftedei saavel as
Dronntngen som af den unge Konge, der ligeledes med
sitt Moder udltedte tg bettæftede Diplomer eg Gabel-rede
til Ritter og Mostre, hvorunder han strev stg de Dunst-B
og Slavers Konge og hertug i Estland Men hoved
sagen, angeaende Kongeno Foemynderstab og Rigeti Be
kne· se hnnö Mindreaarighed, tunde itte afgsres. De
tvende forsie Pintsedage git saaledes hen, og Heringen var
endnu ille kommen.
Trost Peder havde den anden Dag henimod Afteneu
forladt Slottet og var gaaet hen til sin Bolia, hoor han
agtede at tilbki.nge en Del as Natten med at esterse
Danehosgsaaerne til nasst e Dag Han sad ene i sit Len
lammer Gamle Henners Advarsel cg Grev Gerhards
Ytringer oin Hertugen saldt ham ind; han blev turolia
Du spændt, eg den dkiftige Tante genneinsoer ham, at man
nu maaste ined Rette lnnde fordigaa Hertugen ved For
mundervalaet J det sanme hørte hatt Larm paa Stuf-T
p adsen af tlaprende Heilele og Musik as Krumhorn in
Elotsdaaten, hoilten tun dar tilladi ved en surstelia Per
sang Antonnt than ait hastig til Vinduei on saa Hertuaen
ined ei ansel iat Folge as Riddere og med stor Pomp riet
up paa .- li.sttet J ohertugengi Folge san lau tie Ridkete
med lultet .c)i:rlingiiter; vaa deres Baadexinnrrler lenkte
han ined Forbavselse tte as Marst Stigs foroooneste Frass
der, om hrsem han lxsadde silie Beoise1«, at de dar-de riet
svnlig taget Del i Fiongemordet Han lastede hastig sin
Kappe over sig, gred sin Fjerhat og ilede ed paa Statut«
hvor Ridder Jon, som Drahantlwvdi-ng, allerede havde
modtaget Heringen og stralg paa hang heitige Fordean
indladt hani til en hemmelig Samtale med Dronningen
og hendes Brødrr.
Med stor Uro horte Dtost Peder dette stralci ved
Døren til Drabantsalen, bvor den lille Aage Jonssn stod
Vogt blandt Kjertesvendenr. Drosten traadte hastig ind i
Drabantsalen og ncermede sig Ridder Jon. Den gamle
Herre gik taniesuld frem og tilbage soran Døren til de
longelige Gemalter. Han syntes itte at have Lust til at
tale med nogen; han nittede tavs til Drosten og blev
gaaendr. Trost Peder rommede sig nogle Gange og ssgte
fokgceves Lejlighed til at meddele ham sine Betæntelighedek.
»Rigsraadet maa nsdvendig samles endnu i Aften!«
— sagde han endelig med dænrpet Rost, idet Ridder Jon
alter vendie sig for at gaa ham sorbi.
»Dets nuvcerende Formand er hos Dronningen!« —
svarede den gamle og sortsatte fin Gang
»Man her da intet foretages?« — hvislede den utaal
modige Drost, da den gamle atter lom ham net. —
»Der et Forrædere i Heringens Folge. — Dronningen er
sorblindet. -— J denne Time asgsres maasie Landetg og
Rigets Strebne.«
»Den er i Guds Haand!« — soarede den gamle Herre,
og der glinsede en Taare i hans Die —- »Han tan gsre
blinde seende ved J. « Han vendte sig og git atter tilbage
si Salen, hvor han gjorde en as Drabanterne et ligegyldigt
sSpsrgsmaal og syntes at slæmtr.
s »Stal her itte sle Miraller« — sagde Dtost Pedet
Jivrig, da den gamle Rigsraad atter standsede ved ham —
»saa maa J eller jeg aabne Øjnene paa Dkonningen og
Foltet i Tidel«
»Jlsindige Menneslet hvad tænter J paa?" —- fini
slede Ridder Jon heftig. —- ,,Vil J styrte hele Landet i
Ulytte med eders Jver? —- Rolig, min unge Ven!« —
ti.lfsjede han hastig og greb hans Haand, idei han drog
ham til Side. — »J gør ellers tun Ulytlen vis og starre
Nogle as Marsiens Venner ere her sor at sorsoare dekeg
Sag, hedder det. Bidsie vi ogsaa for visi, hvad vi nu
tun besrhgte — di maatte dog tie og adlyde Notwendig
heden.«
,,Hvorlede«g? ogsaa da, naar jeg i Morgen ved Tanes
hosset tunde godtgore sor Dronningen og hele Foltet, at
vor nye Rigssorstander var en Landssorreeder.«
«Ogsaa da? J dette Oieblit har han Rigetg Stabne
i sin Haand. Ved et aabenbart Brud med hain satte vi
ham selv i Spidsen sor Oprokekne. Nu maa han, selv
mod sin Villie, med os sordsinme og bestride dem. Til
aeres som Thronens Stotte, om han saa er vor dødeligste
Marst Stig er salden, maa Heringen staat Han inaa
Fjende. Alt. shvad der tan gotes, er at advare Drons
ningen og vogte hende og den unge Kongr. Nu rolig,
som jeg —- og munter, hviö J tan!«
Den hemmelige Samtale blev vludselig asbrudt, idet
Dronningens Hosmarst traadte ud i Drabantsalen og til
sagde Ridder Jon og Drost Peder til Astenstaslet, som
paa Dronningens Besaling stulde viere en Veltomstsest
for hertugen.
»Set Jl« — sagde Drost Peder, da Hosmarslen vae
gaaet — »vor snilde, veltalende Nigssorstander er i hsjeste
Gunst og Naade.«
»Maaste ilogt!« —- svarede Ridder Jen. —- »Vor
cedle hersterinde er itte let at genneinsiue. J ethvert
Tilsælde maa di synes trhgge og oprsmte Lad mig i
den Kunst date eders Leereniesteri Bil J viere Stutz
mand, Drost Pederl maa J sorst og stemmest være Heere
over eders Ansigt·« Med tilshneladende munter Mine og
en spsgesuld Ytring sorlod Riidder Jon sin unge, alvorlige
Ven og bestittede en anden Drahanthsvding i sit Sted.
Derpaa gis han med Drosten ind ad Diren til de klinge
lige Gematter.
(Fortsættes.)
B. S. Jngemann:
Valdemar Seien
Omslag 80 Centö. Jndbunden 81.2().
Erik Menveds Barndom
Jndbunden 81.20.
PrinS Otto af Danmark
og hanS Samtid.
Omstag 80. Jndbunden 81.20.
Kong Erik og de Frcdlosc.
J Dmslag 80 Centg. Jndbunden 81.20.
DANISZ LUTIL PUBL. ZOVSLU Blatt-. Naht-.
