« »Danskeren, «
et Tyaloagenisig Nyhedzi og Opin
Yes-W for G hauste Fell-»
IF is« i ARIEL-, .
kz .- « wgivkc as
MISH LUTH PUBL. HOUSE
s -»- M Kehr.
« WHMXW hvek Tikimsvg
Fresag.
Iris pr. Ist-sang i De Forenede Stater
" Il.s0; til Udlandet 82.00.
Clabet betaled i Forskud. Beftilling, Be
taling, Adresleforandring og alt anbet
angaaende Bladet adresserek
QÄXISIILUTIL Pl’BL. HOCSIL
Blair, Nebr.
««Dansieren ledesindtil videre as Post
I. M. Andetsen som Direktioncns
For-unab.
Alt of H weiss-Interesse sendes direkt
til »Dan5!eren«, Plain Nebr.
Alle andre Artikler lendes til Past. A
N. Anderfem Vitorg, S· Tak.
Zatekecl st the Post Osilec at main Ach-.
ss second-klat- matten
Advent-ins Rates made known upon
Ippllcntinn.
» »D«nskekeu«
Iliver lendt :ilSubik1-ibenter, inbtil nd
tryktelig valgelse modtages af Udgiverne
og al Geld er betalt, icverensftemmelse
used De Iokmede Staters Postlovr.
Naqr Lassen-te hcnvcndcr sig til Folk, der
wetterer i Bladet, enten for at ksbe bos
dem eller for at soa Oplysninger om det
over-tende, bedes de altid otntale, at de san
Avertisfemeniet i dette Mad- Det vil vckcc »
til gensidig Nytte.
Btrv fta Japan.
Den amerikanfte Ministers « Tod.
E-: vmvendt »Salam« m. m
Frwtc Vennen Tct bliver tun et
tcrt Bren, ieg i Tag faar Tid til at
flei:e: men Der er saa mange tcere Ven
ner,bc!1de her cJ d,er fom man aeskl
rilre skrioe til, dersom Titen date ikl
lod det. For nu at naa eder alle sen
der jeg digse Linier fcr at onste ever
en i vor Heere-J og Frelserg Navn nick
Delig Jul og et godt cg velsignet Not
aut! Ja, det lomrner del temmelig
sent, mcn J tan se Datcen —- den vil
minde eder om, hvot langt vii Viele
lighed er fjcerneoe fra ecer og dermed
tillige fea et levende og traftigt Zank-—
fundsliv.
Dels er der en anden Grund, en fcr
ps herude ikle uvigtig Sag, som jeq
gerne vilde heulede coers Diamant
sonched paa.
J hat jo siltert hstt om, hvorledes
den amerikanste Minister, Oberst Al
fted Buck, den 4de ds. Pludfelig af
gik ved Dødem da han tillige med en
hel Del andre høje Herrer Var ude pag
Andejagt i en af de kejferlige Resetvas
tioner. Han havde just fanget en AND
og var netop rede til at taste Nettet for
at fange en andeu, da han med -:t
ftyttede til Jorden og var og forblev
dsd trods alleOplivningsfotsøq- Hmn
stal indtage hans PladsZ Det hat
meget at sige hetude, hvad Flugs-Rand
vi faar til at teprcesentere den stot:
Nation, fea hvillen siee Ferntedele af
de proteftantiske Missionsbestræbelfer i
dette Land udgaar. Vi lan nceppe
denke nogen bedre end den nns bott
gangne —- hjemgangne lan vistnol med
Sandhed siges.
Da han kom herud, var han ganfke
vift en keiften og Kirtemedlem i god
»standsing«; men Missionen var alre
les ille efter hans Sind. Poa Besen
hervver var han not endog temmelig
«starp overfor de ombotdværende Mis
.!-sioncerer, hedder det. Men det varede
file-sange. Som elig og optigtig
Mond seh-bebe han ite langTid til at
oval-wiss sig am baade Missionens
W Ig ms Welle vg
ekelt-g og optigtig som han vat, var han
sig sin forandtede Osverbevigning be
kezdtz han fremiraadte aabent som
Mission-us og Missiomerernes Ven.
Fee det fttfte hat han vist ikke været
beste fea en enefte St Idagsgudstjene
He i Unionkirten i Tokyo, naar han
m nagen Munde tande komme. Da
zieg M i Mys, saa jeg ham der saa
ki« gibt sein hvet eneste Sind-g, samtnen
md han« Dusteu —- begge to ncer
Obiz-U Aar M var 71, nu da han
- « Me)
z» M her W vtimtlig vist sig
sp- en pptigtig Ven af Missionen i
M hel- Fetd Da Ii hast-de den
«Misfonskmfmnce i Tokyo i Ott.
IM. var hatt person-läg til Siebe det.
Ich u ofW var tun insbudt
" - Wand og Vieefotmcns
Is- Wes-W fast bin en
« Achtsle tin Gliede over«
Los-W wein
ist-sie om Herrus Velsignelfe over det
femme Arbeit-e i Fremtiden
I .— - «.
Dxpuå »«pV HLIL Dkxz 500 NIJUK
Leg-Je Forsamlinsindbustii den Av
rnsetzikansic Lege-AMan PURP
ktnsrnad severedes. Dtt tin-rede Din
Mnt 8 Timer, inden alle var traile
W (Bt)gningen —; en lejet — var
whokdsmskesig line). Bau-de Oder
FZH og hans ligefremme«.Viistr-ü be
vægede sig frit mellem de forsamlede
og underholdt sig snart med en snart
en anden Gruppe Desuden gav
)han Konferencen 50 Yen l25 Poll. ),
Ifor at Konferencereporten kunde feelges
Ilidt billigere.
? Men ogsaa overfor Japaneserne vi
ste han sig som en Kriften og som en
Ven af Kristendornmens Udbredelse.»
Ved en Leilighed fcd han tilligesned
første Legationsfetretær Side ornSide
med Micfioncererne i Sendai paaPlat-!
formeni en storSal, som de bar-de leieti
for en Rætke fckrlige Moder-. Helt
igennekn her han udfort sine Pligter
beade forn Statsmand og Kristen Dan»
en fmut Mande. l
Et Træl fra hans Ungdom anføreg
her-, da det vifer Mandeng Karakter.
Da han studerede i Colley College,
hanc-: han den nnveerexide Missicnasr
Bunter D. D. i Indien sont Studen
kg Stuekammerat. «Denne sidste bavde
tun 50c., da hnn begnndte at ftudere,
rg var ofte i Gcelly dog hver Gangl
bavde han faaet Hjeelp, Enden ban tom
alt for bybt i Gæld, men i· fjerde vg;
sidste Aar havde han to Terminer use-;
talte, og Loven fordrede, at en san-if
dan flulde ernste-des Elsantenen Var
ncer, men han vilde itte blioe tilladt at
deltage i den paa Grund af te abe
talte Terminspenge Heer Dag ven:
tcde han at blive u:stødt, da der innen
Hjcelp korn. Tet stete ikle, tveertimod
blev det hatn en Dag meddselt, at
Cvllcgetg stsrste Sti.pendium var til
delt hanL ca GElden bleo aldrig em
talt. Grunden bertil var, at unFe
Vuck var gaaet i Jordan has For
ftandrren vg, da denne vcr urokle!ia,
IIan-: sagt: ,,Saa strng mit Navnz
jea lxar Penge not til at ftudere til
Ekåamen, men jeg vii bellere stille-s rcd
dem end fe Bunter dortiaqet.« Texte»
hjaltx Buner sit Stipendie , t:-a Eis
amen, studerere Theologi rq ait iil Jn
dien som Missioncrr uden at Diese, its-.
hvem Hjælven som, r» hvn link ili
vidst det jxr i Aar, da kan spurgie
Buet derorn oa ailneb kxnne oben-Exc
lende Tilstaaelsr.
Hadcnc har fi: e:-e. en lxelT l Itz:
IArti tler orn hom, nu da ban e: l:::e;
lden pceneste ai den j.3 tat se» e«
t. . . . .
’sun·d:n k. et lzterært rlgeblak cUTz c.
ten er Buddhist·,, Taihe: yö ta det; ::.
er tort og fand, hvcrfcr den bidisrttcs
i Oderfcett elfe:
»Or. Bucl var der 11 a. ····· rlkaniic
Minister til dort Land, kg lar. le
Jtlcedte Posten i omtrent5 Aar. -cn«
Menefte var han varml,je: tet, gcd ,it l
baIel - ldenke og ndrnyg, i Hj ertct Drec
iite den mindite Svig, tun Sand-Tet,
ITroska b vg Ligefremke:, i er Var
h»:«, fanddru, i Gerning rexfærtig, i
Tendheo e: etsernplarift og e skærdig
»Ge:kt!crne:n. Hans Opføtfel rg ZEIT-g
rvertraf flie, hvad man teure ventc
af en gammel Bande, men — uren at
bedrage sig seid bederg han aldrig an
dre; et sacdant Sind he s en Title
nratt Los ex-. of vors mode: ne ct .s
mtendl nei, det e: mete, end vi hiesil
hat set! det vidnier orn, bvor stor has
i Virtelighed var· Japan Ia «tlmerk:t-.i,
hvis Samkvem og Venstab tiltager
med hveri Amt-, bar mästet en erde! Mi
tnistet. Bi ssge rned vott Naborige.«
Der hat gaaet Rygter om, at hnns
tetmand er udneevnt ellcr i alt Fald
sndseL hvorledes visl han« blive? Var
det itte not værv at tage denne Sag
fistil M i Bitt dacht privat is Mi
lig? En Minister lig Buck, kan, iseer
om han er yngre og traftigere, udsve
en vældig Jndflydelfe, der-sont han hat
»Hiertet paå rette Sied. ,
« Da jeg«hat Pennen i Gang, Instet
jeg her at betette en Tildragelfe, som
jeg hsrte i Dag. Den viser Gudö
Ords Magt pqa Mennestehjertet og
og tillige de ofte underlisge Befe, huren
druger for at opnaa sine Wdige ben
sigter. Tikdragelsens fandi Sie-d inde
vctende Aar i det nordveftlige Japan,
Inst Yonemuraö hjetnftavm og er
ssandfeerdig indtil mindste Enkelthed.
: Fee fes bereitet den, Inn-a jeg for
judstitte den Bemerkten-IV at »Gute«
en Vett« der i nieset figner danst
spequ den inse- tvm Ren-l cf
ira- meees as au- og sei-wen- be
M sit-r des Miss- se Wes
:W WWMJU
M sen M W dem
U EWJMW
!
s
!
de tigesie Mcend t vide Omtredse
nn sei ve Vereiningm sein jeg Horte
,di J; -.
g f
I Cis Sataye havde i lang avit
en billigere Slags Dritte-var at
Eine-He atniindelig Sake need M sg
faa »fætte Styrte paa« mev Wohnt
Dei get gddi zwi. kennt pepi pagZIJottk
ldv itgadte i Kraft (for 4 A )le
Prier paa Älknhol forsgedes ca 450
pro Cent og utnuliggjotde al Mitatt
Anvendelse Ved forsiellige Fotspg
lytteces det ovenncevnte Mant- at
frernstille Sake as Hitse (,,millet«)
en Sake, som baade var billigere og
inere velfmagende end nogen andeti
hidtil brngaet, ten fandt verfor Linn
de Affeetning. J det sidfte Bat Aar
bar Hiernefeber grassetet der paa Eg
nen og tilsidst fandt en Lege paa, at
det maatte ftamme fta den nne Drit;
indaaaende Unbersøgelser beviite til
syneladende Rigtiaheden af denne An
taglfe. Dei tont Sakehtnggeren for
Lre og braate hain til at tcente. Pan
stimme Tid fatdt et ttiite itat Stkift
ham i Hænderne: peokfatteren er en
Tatalafholdkzmand lige til Fingerspid
ferne og hari ovennævnte Sttifk albe
ch itte ipatet paa starr-I llktrnt;
blandt andet taldet han alle Sakaya
»Giftblandeke«, ,,Samfundets Ore
lænaere« o. l. Dei faldt haatdt paa
vor Mand, en med et meddelte ban
sin Familie, at Linn »sei- Helbredets
Sknld«' absolut maatte aaa til de vat
me stian mellem Biergeztr. Han git,
itte for Helbkedets Styls, fom han
fande, men for i Stilhed at udtcente
Det, sont lna ham paa Hinte. Resulta
tet Var, at ban reiste til Totno for at
trceFe Ferfatteren af ovenncevnke
Strift Te modtes, vq vor Sataya
reiste hier-i fast befluttet paa at neb
lceane sit indbrinaense Haanrværi ogi
blikse en Leisten. Fett var bestnrtede,
en da Monden atdeleg itke sagte at
ikjule Grunde-n til sin Handlemaate,
»als-v Naboetne bani ,,en bted Vej at aaa
paa«, De vikdk intet have med saa for
tntt en Mann at gete. Sau begynkte
han at btnzige site-nat ten Staas Saja
tiikeredt af en nieset Wandan af
Brich Mel, tegte Zwei Gar, Band
ea Satt, —— b: ade det kanfte Soja og
est eng etfte s: n e: en Efterligning af
fbcenu t»Stanbatd Tittionarn« et fejl
paa bit ved at give Ordet sont si-nau,
:er giveg intJt faadant O:D,det«5 chine
sifte Form er chiauaiyu). Naboerne
to«:1e net Yafoshcau-kriitelig Saja
eg vilre itte tot-e det. Han nsdiatte
PJEsen Gang efter Geng, til dct blev
ica billig, at han itte engang tun-de
7pa hnns direte Udgifter End, om han
Lia vde fo! gi, men ingen vitde the Saa
fO r at rnadspre sig med ovennckvnte
to: at raadfpre sig med erenpecevnte
Brett Totfatter en Gang trete Ten
n fe:eholdt hom, at han endnu itle
txt te tabt nær nol, hele Rigcvmmen
bavee han jo titvenbt sig paa en for
ter t Mande, saa han tuxide itte vente
n:et, end at mifte Den aldeles. Dei
nr » befk Meticin«, men han tog den,
ait lijenh satte Prier ned igen, og
fit Kabere i Mcengdex Naboetne hat
ssiftet Taktik og vil itte bruae andet
n: » .Yai» fhoyu«, men »»t : itte Xen
gere noget Øgencvn, det betydet nein
iig nu net famme sont forste Klasfeg.«
Monden er bleven en Kristem og der
freies-, at ban hat i Sinde at bortaioe
alt, acad han hat erhvetvet ved Este
brngningens
v
CI c)
Saale-des gaar Guts Ord frem paa
Veje cg Monds-z man mixsdst kunbe
vente Det . Ja det Haar, svm det hed i
min Telst i Morges: »He-am bot at
vkskse", cg hans Rige har.ingen Ende;
han hersier min iblandt sme Fjenver,
Laufes deres Vierter eg oprejset dem til
et Lin i Renhely Hellighed og Lyvighed
irae-d den Gut-, de forhen hat-ede· Oa
ricia her i dort Kamme haabe vi at se
ivot Konge holde Jndtog i Inange hier
ter. Bed meget for os, Venner, at vi
iille sial blive tteette i Ventetiden, men
Mel-je Futen og strs Sckben«, selv vm
det siulde vcere nsdvenbigt at væde den
lhantde Jord meo Saaten Og saa Tat
til alle Vennet for alt, hvad vi i det
fotlsbne Aar hat modtaget fra Eber.
hvad «det nye vil bringe er as use-M,
men om Herren faat Lov til at raade,
sag gaar«-oet, paa den-Mande, sotn vi!
fviere bebst for os alle. Dog Lan ieg
fege her, at vi nistet-, haaber og bedet,
at det maa gaa sanlede3, at J meet-ta
gee Geentngen herudr. Af Veeve hieni
me fta set jeg, at der er mange, sein
nieste det, da be not sorftaaiz at Ger
uW oveesttger betet Kiefterx de
er« vtlltge til at speiset-te nnd at gere,
de tan. Wen J weinest Gee
singen on AnsvaeeL Pan
Pia- sa- W HMM
tcknket saaledes og deti liggek vistnok
Stunden t:,l at S aret Lade: vers-t
foa lcknge paa fig.
Af hvah jeg hat hsri hikmmeita er
jeg ovetbeviffom at hvotlides det of
sicielle Svat end maa Nive, saa er ver
bog kun en Udvej, nemlig at vi gaa tiI
edet, verfom J fplet og kroch atHerren
kaldek Eber til at optage Gekningen
her. «
Og hermed maa jeg Hutte med man
ge Hilsener til Eber alle fra min Hu
sttu og mig.
Ebers i hons Tfenefie forbundne
J.M. III-Einthei
NIB. Da jeg albrig hat faaet
»Dansietm« No. R, Løkdag 25 Jan.
1f-02 og No. 51, Lord-Ja 28 Juni
1902, vil jeg være meget taknemlig, om
nagen tunde sende mig et Ets. of hvett
af disse.
Adresse ufotc.t·.dtct.
Luther-an Mission,
Kumme, Japan.
i
J
J
Om J
Religiousundckvimtiugcn
Jpaa dauft yet i de foreuede
Stand
CA· J. T- a i) m.)
Hat danfle Foeceldres Born i Amerika
jbor vcere gansie fri for at lckre at læfe
lDanfL og at de bør undervisez i Reli
Igion i tet enaelfle Iowa Naar vi
san svarer dem, at det er meaet godt
for Vorn af dansle Fort-irre at losre
beaae Sprog —» Engelsl oq Tanft —-,
iaa since re fomtne Tiber, at vi ensler
Flerc Dunste her i Landet siger ofte
spit bade Bornene oplcerte i Danfl as
itrn Grind, at vi itie ielo tunne leere
idem Religionenz viatiqfte Lxrtdomme
IcBornelardomtnem raa Engelsl.
Munde vi bare rette, sag-, ftulde vi not
litiite JJching, tæntcr de. Hertil Vil
ten state, ge jeg iyar flet itle itiftet Ilse
-ninzi, ftvni jea ath lunde meddele
sBom NeliaionEunderviknina i dct en
nglsle Eprozx Jea er endnu bestemt
Jaf den Mening, at Born, der er fedte
Taf danile Foraldre her i Land-et bør
share kercs Religionsunberoisning paa
IDanit og itle paa Engelss. De ber
Ynaa i den enaelfle Bornestole og lcere
TLaeSnina Strivnina, Reaning, Geo
llgrafi. Historie, Fnsioloai oa endet ben
jhørende til Stolen-Z Læseplan paa En
lgelsL Men Religiongundervisningen
.i Sondagsftolen og i Menighedernes
Hverdagsfloler i Sommerferien bør
bcade nu og i Fremtiden foregaa paa
Dunst Hvor længe stal da dette gaa
for sigk Saal-enge som Jndvanvring
af IJtenestet«fra Danmarl«sinder Sied.
Hvok lange vil kenne sinde Sied? J
lange, lange Tiber e:idnu. Amerika
tan staffe Undekhold til mere end 10
Gange fao mange Menesler, sont tet
nu hat. Heraf maa enhver, der tren
ter fig om, tunne se, at det vil vare
meget længe endnu, inden Menester
fra Europa holder op med at reife til
zde forenede Stater for at bofcette sig.
i Dei er jo da nemt at forstaa, bare
Jman vil tænte sig om, at der er den
Inllerltærleste Trang til danfl Proedilen
-»l«,et iAnterila faa længe som Menefter
fra Danmarl rejser hertil. Hver ene
ste Prcrst i »Den forenede danst ev·
lulhersle Ritte« behøoer at tunne pros
dite nied Færdighed i oet dansleZprog,
faa han lan intvdelomme alle de Dan
Ifte, der ilte forstaar Engelss. Vorei
Ifremtidige Priester bot for en ganfleI
stvr Dei komme ud of de Drenge, der:
et fødte af danste Foraldre her i de:
forenede Stam- Stal dette lyltcs,
saa maa de leere Religion paa Dunst,
medens de votser op. Her er altlaa eet
yodt cg steckst Levis for, at vi maa
sorge for, at Bernene latet Dunst ved
Sitzen af Engelst. Der er flere gode
Bevisek, vg vi maa se at faa nogle af
dem frem her. Alle lau vi- ikte saa
med. Men fsrst maa et Stinbevis
mod, at Born leerer Dunst slaaes ihjeL
Man herer somme Tider nogen sege,
at Born af dansie Iotældre maa have
deres Religionsundervisning paa En
gelsl, thi ellers kan de itte i Samtale
med Amerilanerne fothandle om reli
gisle Sager, naat de bliver volsnr.
Dette er tun et Stinbevis og intet an
det. Der er aldeleö intet i Vejen for,
at Bien, der hat gar-et i den ameri
kanste Bienestele, lau meddele paa En
gelst det, de hat leert otn Gud vg honz
Riges Ting paa Danka Bliver de
bare twende.Menester, saa det ligger
dem va-! hier-te at visde andre for
Diebs-Mk soc M M paa, de vil
vcete i Stand til at free-those Bidneb
byrd og Rede for sig paa Engelsk,
on: de leerte alt otn Sud cg hans
ges Tina paa Dunst. Hat de derimod
lækt den lristelige Bprnelærdom paa
Engelsl, saabei som al anden Kund
flab, de hat sauer, saa san de ilte tale
med Standinaver omssGuds Rige vg
dette Riges Ting, saasreml bedient
niende Standinavet ikke fotftaak En
gelsl. Sau lange Jndvandringen hex
til Amerika sra de skandinavisle Lande
sinder Sied, vil der altid findes en Del
Siandinaver her i Landel, der ille for
stkmk Engeisr. Es del da nie nehm-T
digi, at de, der er fpdle as slandinavisle
Forceldre her i Landet, lan lale med de
Slandinaver, der ille sorstaar Engelsl,
om de Ting, der angaar Sjcelenes
Fielse? Jo, visselig er delle nsdven
digl. Her er alter ei stcerlt Bevis
sor Rødvendiaheden as, at Born leeren
Dansl, naar detes Forældre er danslr.
Det er ille mange dansle Forældre i
Amerika, der lceter Engelfl ret grun-!
dist. Slal nu saaeanne Born ille;
lære de guddommeliae Hovedsandbederj
fBørnelckrdomniem paa Dansl, saa des
la.1 samlale oin dem i del dansleY
Sen-da saa lan Ho Born cg Forældrei
ille en Gang tale samtnen am oa delel
Ined hverandre dei, der er allervigiigsH
at have samtnen her paa Jorden, nein-i
lia den aandeliae Mad og Dritte, som!
Zielene bchnver sor at lunne beredesi
til Jndaakiaen i det himmelsle Rigr.i
Ovor ondt er del ille, naar ForældrH
ca Bein maa være hindrede i at lunnej
dele det allerdedsle stimmen? Er herJ
ille alter el slaaende Bevig for Nod-;
Vendiaheden af, ai Born leerer Tansl,l
naar dereg Fotældke er DansleZ
Hvor ineget af boalia Kundslab bor;
danslc Forældres Born her i Vlmerila
have? De Vor iunne Lutherg Rate-l
lismns arundiat ndenad ask sorstaq
Bctnrniriaesi af alle Orden-: ag Seel-;
.:i-ngerne i denne overordentligl nasedisl
i
se v
Ni
fnlke lille Bog. Dei er en sotaelia
Tina i allerhøjesle Grad, at der er en
Masse unae her iblandt as, der ilte
lan Luthers Kateligmus, ca del erl
tilliae en ilor Elam oa lllylle, at dette
er saaled:g. Hvad ondt, der flnder og
falrer heraf, er akuopvaellende O,
Rennen taa alvorlig fat paa al faat
edeks Kaielismus indprentel i Hut-Im
melsen, saa deis Jndhold lan gaa der-i
fta til Hieriei.
Derncesl bør saa vore Born lekre
Balelevs Bibelhislorie og Lærebog paa
famme grundige Mande, som de i For-»
vejen hat lierl Hinten-sprungen Der-i
med hat de saa Bornelærdommen inde
i Huloinmelsen, cg paa selv sammei
Tid hat de ogsaa del dansle Sprog!
saaledes inde, at de lan forstaa en.
dansl Prcedilen i Kitlem naar denne(
holdes i et jævnt dansl Sptog med
llar Tanleaang i, hvillet bist viere
Tilfceldel med alle dansle Prcedilener.
Saa lan de ogsaa lcese i den dansle
Bibel og i andre dansle Bøaer vg saa:
ledes faa helt Herredømme over vort
dansle Spec-g ag faa mere cg mete ind
i vaed og Hierte as del gode, der er
sitevel og trylt paa Dansl.
Ved at kunne Dansl ved Siden as
Engelsl er der endvidere den Fordel
at viere bedte udviklet i Forstandem
saavelsom dette, at man da lan lale
og handle med alle Standinaver, der
ikle sorstaar Engelsl,oa,son1 man lam
nier i Berøring med.
J en vis dansl Menighed her i del
(
farenede Skalen lxvor jeg hat godt
siendslab lil Forlioldene, lom der en.
lraflia Verlielse for nogle Aar sideni
ved Præslens Forlyndelse· De valtej
Foreeldtcs Born gav sig da til at læres
Dansl sor at lunne saa Rede paa,
hvad der blev prcedilet i Kirlen as
PrieslenZ Ver-kommende Born var
oplcerte i Religion paa Engelsk og lon-;
sirmerede paa Engelst as en tidligere
norsl Prass. Nu gav de sig i Færd
need at leere Dansi, og dermed gil del
meget gosdt, saa de blev gode til at læse
og sorsiaa Dansl, og de blev valte op
as Syndessvnen ved Ordels Farina
delse og Lasning paa Dansl. lher et
et megei godt Bevis for, at selv volsne
lan leere Dansl, bare de vil del.
Der er aldeles intet i Veer for, at
Born lan lære ille alene Knien-sinns
en, Bivlihistorien og Baljlevs Leere
bog ndenad paa Dunst, bare de hat
Talmindelige Evner; men de kan end-dg
»saa ved Siden deraf leere en Del af
"vore dansle Salmer.
Alter-Mitleiter
ca andre Inst-steilen lass-I satte-steh Its-Ies
I im essen-u- « asnuesxekskk -. i. e. use-a
) las-et is Wie-· l sem is Ists- issmeeem Imee
l Muse-) II preis-M comm- sw.
I l. s
sts-W U
,. . U. Jcsssssb
U North plus-i st» com-cis Ums-. Is
Til Präftcrnc i den fokenede
Kickr.
Kette Embedöbrpdxr.
Jeg hat nuspserckit Pcknochialfchemaer
iil ebee alle (ogstiI-·Sekt«eiæren i de
vakante Menigdedey og vil med disse
Liniet minde ever om Agrsmtdets Be
stemmelse am at inbfenve dem udfyldte
inden l. Max-fis WHAT-It nu iike at
glemme det lille Arbeit-eh var det Wert
bebst ille at lcegge det tilside, men gøre
det steck-L Vcer saa venlig at lese
Anmæriningek, faa Rubriikerne kunne
blive udfyldte med samme Forstaaelse
af alle. Og udfnld saa alle Rubrik
ker, saa Statt-stillen kan biive faa ncek
korrekt som muligL Glem heller iiie
eders eget Navn og Adresse, men siriv
den paa sin Plads i Rapporten, sau
1edes som J ansier den i Ausbeut
ni·ngen, thi den gaat tiletteriet, iom
J selv strivet ven.
Ebers i Krisis chneste forbundne
L. J o b n s o n,
Seneka-L
Wapaca, d. 9. Jan. 1902.
—·—.-——-·.--——..—.—
Spitgsnmal til »Danikcrcn«.
—
Jeg friftes til at fpprge, om ikke
bei er Ptæstens Pligt, nagt Leilighed
gives, at aflcegge et lille Bei-g i Son
dagsskolcn· Thi i Almintelighed er
dei jo Falk mev mindre Lqusiabeh
som frivillig hat paataget sig Beme
nes Undetvisning,ber itie hat saa gan
sie ringt Betydning. Derfor viide neg:
le gode Raad og Vink med Henfnn til
Undervisning fta Ptæsiens Zide vel
her væte paa sm Bleib-L
E n L E g m c n d.
III sk sit
Pan ooenstaoenoe stal Vi til-km DE i
al Ætbødighed at spare, at Dei et vift
at gaa over Floden efier Bank-, naar
man henvender sig til os mev et fau
dani Spsrgsmaai. Vi bar intet fast
ligt Paalceg om at sige Præster::
der-es Pligter- For svtigt stnkde vi
tro, at enhver of vore Pia-im vixde
anfe dct fom en kcer Pligt iite diene at
bei-ge Sondagssiolen veI Lejzigberz
tnen tillige at holde Moder mev Son
kIgsftolelærere og i bei heie at gøte alt
han formaar for at frxmnxe Bornenes
cg Ungdommens triftelige Himme
Ring.
Red.
Naturcns Lovfaug.
Naar Daaen luller sit Zie,
og Møtlet saenler sia tust,
nagt Tidssenalen sagte striter
fkem mod den ulenvte Anst,
Da dtages jeg ud i pNøtlet
for ret at blive mig selv,
Da sluer jeg op mod Hirnlem
del høje funklende Hoælv,
Da blivet jeg faa vemo«oig,
men cafaa saa fredefnldt,
da føler jeg sprfl for Alver,
at Lyllen c: uforslyldt,
Da synes den gamle Zaga
lyslevenve for mig staa,
med snugende Elverpiaer,
nie-d Alfct og Feet smaa.
Men Elvernigernes Sange
vi Menneslee ei fotstaar:
det et som tusinde Bcelle
mod blomflerlladt Klippe flaar.
Men aabnet feg Aandens Ore,
Tom Fanlasi det femme-,
da beendet det undertiden,
jeg lidt af Sangen fotstaar.
Og del et gerne en Lovsang
for Dagen, der maatte gar-,
og del et ofle en Lovsang
for Dagen, de ventet paa
Men naat jeg ved Aandens Krefter
alt urent hat luilet us,
da blander jeg og min Stemme
med Naturens Sarg til Gub.
Da blivet min Lovsang ststte
end Alfetnes Tale stun,
da tsk i haab og Katlighed
med Tro jeg bede en Bin:
At naak jeg lulkee mit Øje
og Dir-en seentn sig tyst,
at da Gekos Engle maa bete
Inig hjem til Saligheds Myst.
Carl M.atsen.
Racine, Wis.