E
F
»Danskeren, «
et halvugenllig Nyhedsi og Oplys
aiugzblad for del danstc Folk
- « - i Amerika,
udgivet af ,
DAMSII LUTPL PUBL. Hollle1
Vlair, Nebr.
.DW« ubtommer hvek Titsdas og
Indus.
Iris pr. sorge-us i De Fort-suche States
Il.50; til Udlandet 02.00.
Aal-et set-les iForfkud. Bestimm, Be
Wing, shreslesprandring og alt andet
ongaaende Vladet txt-reques
DAleULUTIL Pl7Bl-. H()l-’SE,
Stab-, Nebr.
«Danlkeren« lebet indtil videre as Past·
s. M. A nderl en som Direktioncns
For-wand
Alt af NykpedsantereSfe sendes direkt
til »Danskereu«, Bleir, Nebr.
Alle andre Artikler sendes til Past. A.
M- Auderlem Biborg,S nDat
salekeel st the Post Olliec at Umir, Neb»
s- sccmnbltlas matten-.
Advektislng Rates made known upon
appllcstiom
»Danfketcn«
Iliver sendt til Subfkribenter, indtil ad
trykkelig Lpsigelie modtaqcs af Udgivernc
pg alGæld er betalt, iDvcrengstexmnelsc
used De Forcnede Staterg Poltlovr.
Naar Leser-te henvenber fis til Folk, der
avetterek i Vladet, enten for at ksbe bos
dem eller for at faa Oplyzninger om der
averterede, bedes de altid omtale, at de fcm
spertiöfemeniet i dette Blut-. Det vil væcc
Eil will-m Mitte.
w-,- A
4 Sandhcdcnc Begravelse.
statt-Is
, .,Sandheden et forsvunden as Jor
Lskxi og maa komnss ned hktoven fra«
sagbe en hebensk FilosofJ "o mlekkkss føk
Kri.sti Tit-. Et dani. Oron Prog sigc::
»Den stal se godt til, fom sandt ital
ngT —- zsspsszn havde set godt efter,
Jkkkte end-It THIS-Jahr han vaassodj
baade at Sandheden var fotfvunden,
men tillige at den maatze komme net
heroven fra
I.
. HAVE Vikn Tagi, at Her var Wegen«
Løgtl i Baden, og at man dersor maat
te se at bøde paa det ved at ispstænge
lidt Saul-heb hist og her i Lø nvasrej
saa havde han sagt, hvad be flefte bilde
bifalde. Thi at lappe ca forbedre pza
det hule og hullede Menneftelio, det er
Verdens Religion.
Nei, han lovdede dybe:e og fanDt, a:
Sandheden itte blot var svobt i Taage
vg derfor ikke kunde fes-, fom den i
Birkelighecen var, unt-tagen maasfe af
enkelte Udkaarede, der med klare Zer
og megen Kerlighev ttængte igennem
Taagen ind til den. Men han fagde
ogfaa, at al Ssgen efter Sandhed haa
de ude og inde, vilde være forgaeves, thi
den maatte komme ned heroveri fra.
Og den tom — kom fta oven. Je
su Kristi Person er, som han felv sigek,
Sandheden. J bcm var flet ingen
Log.n— »Me-« evig i hans Miian
Hvem tan maale dette Dyb af Sand
-«·;xd, naar Maalet, man nødes til at
btuge, er vet bedragelige Wenn-ste
hjerte? ·
i- NOL ogfaa Maalet, fom Saat-he
dcn sial maales med, maa, sotn seLVc
Sandheden, komme ned heroven fra
Det er itke blot saa, at Sandhedefi
uden for Kristus forgceves soges i Ver
dcn, men det er ogsaa san, at felv orn
man tmffer denne Sandhed, vil man
itte kunne kende hom, dersom ikke
Sandheds Aand vejleder os og pages
paa ham og aabner vore Linn
Men fiden dennkSandheo kom ned
her-oben fra, hat den voldt Beicht i
Vordem sont Mc- blot-kigger i det lave,
men i Lognem
Qg darfst hat Ver-den ogsaa den
« Ray My. ja, ogfaa den saakaldte
- MM Ieise-, stutzig tfarkt med Be
Weis Mädeligthedey med al den
ABC-klang, Betlagelfet Sukte og sap
delFstlde Ligtalet, som htker tät-—
Forjßn agen, ikke for Sandhedens
Wh, man en san-den Begkavei se helst
for-sog med Welig hsjtidelighed
hattgennem man fast Lefliqhed til
It Use Gab en Wfklse, Lejlighed til
at Eis-, at man bog ikte er gut-Isar
ieode set-appe, mn at man vidnet om
baut nnd saadan Jan-, at bei san fes
M as andre Nennester og —- en
s Elle at sorgt-main
M soc fes et Maleri
; »Hm-n og sich-, der
W« W et, som
WITH be forMiCc Sis
»Nu slulles Solen; di tdn attet i Fted
leve i Mstlet Uden at besserte-IT gaat
det gennem thsamlingen.
Kvinden set styldsti eg gudhengiven
ud, som Sandheden selv, den hun et et
« Billedepam Rundt øm staat de man
«9e interesserede si-— den hele Bett-en,
kunde man gsvdt sige. Ligtceppet, book
under Sandheden stal begtaves, hol
des as beredvillige Heendet satdig til
at salde ovet den bundne, dlindede, ds
ende Sandhed.— EtØjeblit, og Sond
heden et attet svtsdunden as Jotden, i
hvett Feld as den Plet as Jord, hvvt
disse Sandhedsdegtavete lever·
Vi set den htje Ptælat med de him
melvendte Blitke, der leget Stalle
skjul med den levende Gud: Blittet ty
det paa Himlen, men Hjettet aandet
lettete paa Jotden, nu Sandheden et
vvervunden. Velsignende udtalet han
sit Amen, —- itte over den døende
Sandhed, men ovet Graden, der stin
lct, holder denne — Graden, de: saa
vfte maatte give Plads fvt dem, fvm
dar i Vejen paa vvt lille Jotd med de
sncente Gtænsestcl.
Der denne siddet en politist Bælges
ttcedet. Han dar hast ttavlt med at
duste tiel den ulrnende Glpd af Sand
dedshad, der aldtig døt ud i den Vet
den, vi tendet — vm den end til sme
Tider tan slutntr. Hvot hat ban sttidt
og dsjet paa de mange stumle Erdg
veje, for han naaede saa Tangt2
Men nU —- alt er lyttedes endrgsna
over Fotventning. Maalet et naaet.
jHan tan nu tage det med Ro, hvile
Ypaa sine Lavtbæt Han saat mdaste
en Orden at holde sig vaagen med til
nceste Gang Thi Vetden ved godt, s
at saadanne Mennesket et nnttige, ja
nundvætlige Stabnfnget Ved saadanne
Lejligheder.
Der et Dommere;1. Han et ingkn
Samuel Heller itke er han en Bilean1,
der nu og da lan lade sig gennemtisv
Af Bitt enMa n,s sUcni set faa fanatl
ud over Tidens Leg, Gøgl cg uteth
dige Sttid om den saaldldte Retfct::
Nabel-, at han i et Øjebiik et gtebet
Stand Instet ,,at do den Meinem-III
Dod«. Han et vistnsk itte en Gang
en Pilatus, der fslet Trang til c: rinsse
sine Handets Langt mindre en Eli,
dct sige:: »EIA. TM VARI« —-- Itej,·
det Hiern, hvoksta Lan-h Liv u:j:.-.:,I
hat ikte saa meget som en :1ke-::sgte."
lldkant, te: tan brdtez af Hetttnå
jAand Den Tid et fotdi. Hans See-n
svittighed et itte »sttante«1«. Ten klcn
skek HI- — ikft das nsleesmind·s- sksk
om han lcesset den not sca baakxt used»
sLsgm Utetseetdighed, Mord t.s alt s u
:.ligt Seid sotstenet et den sot h: m
sfom en Klippe at byaae tin-a Me:
den et ilke den evige Kli vde. Dct e:
den Sandded som han ntt dømmet
sta Livet, cg som han sta( mode i.:en,
wg da blivet den fvtstenede Samt-it
tighed for Alvvt sitt-mer« skg tii Id
den.
Man set et Ansigt nnd VI» ob
stcent i »Sandl;ed et jd dog Sand
hed alligevel, hvdt meqet de: end be (
»lyves cg ftemstilleå smn den sdrtesteJ
Legn, dg hvot vfte den tilsidst ntan
Hutte under i Løgnevævet«. Tet etj
det, man set i AasnneL Men der
nanglet Enetgs,son1 gtikset ind sko
It tedde, hvccd tedpes tan, det tvstet
hvad koste vil. Øjet te demvdigt, men«
itte Hatt. Kraft» dg dermed Klar
heden et gaaet til i Vetdens cg maaske
sogsaa i Kittens daglige Legestue, hvcr
Sandhed og Lsgn oste leget samtnen i
altsor dtodetlig Forenienge J renne
»Leg,vindet· Lsgmn Sand-heben tabet
lotn end umctteligt7 men paa Pto
lvens Dag viser Tabet sig.
f Dei-v staat mange andre om denne
Bdatr. Men lad det Izu vcte not.
L At den vndslige Stat san have Ldst
Jtik dg Elendes-freis- at begtave Sond
heden, tan itte undtez wen at den vit
Itetig kein saa en allietet i den Kitte,
dris« Grunddnld ex selde Sandhede·n,
et svcett daade at sotstaa og at ind
stsmmr. Og dog set det ud, som ojn
Mitten oste her hat vctet den ivtigstu
Metstird for Pilatus, de gamle Mat
sinnt Dass i Bänken de tusindet i
Frauttig og Spanien, tige ned til
chdttedttmeene i dort Fædtetand
first i fertige Uathnndrede Bestan
dig det samme: »Steten og Kitten, der
dein-ade- SIMMC
For Sitierheds Skyid switec der al
Skd Vogt ded Grade-. Ttvdi at
W pp W og Syst mod den
W dg· des-W Md iteenget
Mmswdsnpcgtsprat
Ists need III-, der Gerede ligget
we We- m Lå di dä
fvæt, « siget Ostdspeogenr. Og dog —
Vogt ved Graden ttods al Hoveken
hvad ligner dei?
IRon risst Illennestet, son1 stadig
giver sig af med alt Petteo , dekjnz
faat en file esnge Fett-deng t at nd
spie alle Enkelthedek neexp fom de
bst gstes — mon de cjlligevel stulde
beide en Anelse one at den Grad sin
des Me FVekdem sank-sen- hdlde SEndZ
heben?
Thi den findes ikkr. En Dag eller
maaste en Nat, naat det er aller mor
kest, fpmnges Graden, Vagten blegnee
og fynker til Jokden. Csondchedsbe
graverne, baade de, som bot i Sloite
og Domlxrtet. stælvet fom det visne
st ved Fotaakstidr. Det er Aanden,
der sonder, hvothen han vi1.
Sandhedens Opstandelse blivek en
Kendsgerning baade over for dens
Fjender cg Nennen — Ja, dens- Ven
«.1er —- hvot hat de været henne? De
hat vd veretder,hvor dekonunerfra.
Man set den gamle Simeon og Anna,
en Matie Magdalene, en sinldbetynget
Peter, en Fadens-m der er bleven
znere stille,ng ej enkeH CBang en Iksto
dnnus o.f.v.
Et btoget SelskabS Aa ja, men et
hat de tilfælles: »Hm-« som er af
Sand-Hed, derer min Rost.« Alle hat
de det lydhsre Øte for hons Rost, som
deres Sjæl elsker.
Tkr btiver Fest paa Fest i al sin»
pelhed, uden Bram i enfokdi.ge Wen-Ie
ksiehjettetz as Glcrde over Sandhedens
Opstandelfe —- den loslevende, hier
tenrilde, fotaarsspirende, frispxende
SEandbed.
Kr. Anker. »
l
!
WO- «
Lyskuren i Fieberwut-n
-----
Ptvf. Nielg R, Fisiien og hans
Art-eilte
iMed Tilladclic efter Julius Motithn i
»Armes-v oi Revieivh
iEluttet.)
—
I
i
Nu. da Fremgangsmaadeti er tem
melia del fee-stauen vil det vare mere
interessant at lade Tiet vnndte gen
nem denne entftaaende Hat meo dens
ligelige Anteil of lliatienter og Mein
ster. .
Hooedplejetstem en Kotnde meo et
iiraordinær Jnttllk geis, som talerj
engelst tyst franft og De standinavistc
Inkog, med lige Færbighed, holder et
negent Lje med at alt nofvres til
Detal ljer, iom Professoren ellet hans
Stole hat foresttevet det. Naar det ta
gJO i Betragtning, at otte Nationalin
ter var tepkæfentetet ved Bei-get paa
Finstns medicinsie Institut, saa inbses
det, hour nødvendigt det er, at den,
som foteftaak det, hat sprogligt Talent»»
Jngen lendee hehre end Peofesfon
Finsen, i hvilten Grad den fysiste Tit-«
«tant afhænget af Sindets Stemning.
Ved at byde sinc Petienter nandelig
Hunge, ved at iaa dem til at glemme
for et Lieblit, at de er andei Steds
t.1d iblandt dereg egne, assifteket hon
Virtningen af sin egen Qpsinbelse og
Ieter Tem paa Vej til endelig Heilm
Delse« !
Gsååiisexps Tctnemmeligbed er Dei-esl
Fslelse, hvem Professor Finer pas
»den Maaoe hat givet tilbage til Sam
fundet Og Selvagtelsr.
Og faaleoes gaar det gode Viert
fremad fra Dag til enden. Mænd on
Minder af alle Aldee og Somit-ims
klasfer. ogsae sman Wie-, Jammer og
fngÆ HEXE-b MWG LEgt
Lav Besten-elfen blive saa detailleret
som makkgh MFDreftillingsevnen sup
ple: e, hvad Vestrivelsen Mc formnar
et fige, iaa er det endda unmligt at
rfeemtsise et Bill-ve, dee et over-ens
;ite"mnfe«nse · need- sind der see-I
I J Mpdtagelsesvmelfet ventet Sue
Je af Mennester paa at faa Bett-m
s...-..,e If detes færcgncm Jst-etc Idee
med ombundne Ansigter viiet ved de
tez Uvseende, at de nllerebe er ander
Behandling. Et Blit feemad, og der
liggee den store shal need vens elektri
ste Lysappetet under disse rtddctiede
Stier-me, der uloiastet en underieytt
Liebling Pligttto Mr Plejetsterne
nzed samvittighedifuld Omhu paa,
hvoriedes den intensive Glanz gam
fkem paa den mitwbdtæbende Mis
sion. Og over det hele, næeveetende
ellet iti e, sveevee den domisnerende Ge
ning as den ene Mand, uden hvem
Legevidenstaben maotte have regnet sig
selv saa megei fnttigere
Behandlingen med Sollys stiller sig
m pejenttige Punkte-: spa Behand-«
fingen nied den efekteiste Lampe. set
txt-engeres Port-e Side one Side- l
ist«-TM « Wetter-III
strultion. Mu et overmaade stinkt
Los lan tilvejebringes, og Vom-lin
ferne, sorn hinges, hat den Egenstab,
at de optager de ultrerede Straalek,
hvilte ellers vilde give megen Hedr.
Detsdnf det var inuligt tegelmæösigt at
faa Sollt-T vilde Behandlingen i fri
Luft uden Tvivl viere at fvretriellr.
Men da Solen i de nordlige Lande er
Lin meget uftadig Kpantitet, er ow.
FinTen kommen til den Stutning, at
det ei fordelagtigst at gsre den elektri
ste Andendelse laa fuldlomnien, at det
naturlige Lys lan undvietes. Mathem
syn til Sollysets og det elettrisie Ly
ses relative Stytle hat Prof. Finsens
Elsperitnenter med Milrob-Dt)rtning
overbedist ham om, at hvot Sollyset
dræber Spirerne (germs) i« et Par
Minutter, vil Elettriciietet gøre Ar
bejdet i lige saa mange Sekunder.
En af de store, almindelige Fordele
ved Dr. Finsens toncentrerede Webe
ha.tdling er,at den er absolut smertefri.
Patienten lider itle den tingefte Ube-»
idemnielighed. Og de, sont har tagt-«
taget Fremstridiet i enlelte focere Til
fælde, ertlcerer, at hele Patientens
Fvsiognomi undergaat Forandring.
Øjncne faar fordgetGlans, Holdningen
bliver mere rant. Dei er, som en ny
Tag er gryet, en Genfstelse, hvorved
Svgdomrnens Osser atter er given til
bage til hans Medrnennesiet. ngaa i
moralst Henfeende bevirler Finsens Be-;
handling en underlig Farandring Si
»d: om Side med det fysiflr.
« Til Fjetzrelfe afdeselecerler, sont
Vinpletter, fra en Ticents Stertelse
indtil at dætle hele den ene Side as
Ansigtkt har Vehandlingen med ken
centreret Lys vift fig meget virtninag
fund Orn Lagetiie overalt i Betten
rilde gøre intet mete end at aivende
Exi-» ssp LVHYUI ! V«’11'.-tletning, vilde
DICHer retfcerdigaøre Tig fcl d i
Felgerne Dei er stønt at dire, at den
ne Ansigtgvansiting ezbepig ex Ung
dont
Fer anxrmiske tbloksmanglexike) Pa
tientcr hat Prei. Finfens Etsperimem
ter, nied hvad ban lalder into-femme
Bade, virret heldig. Hatt paastaar, at
Hirdeng udiatte Teleg rode Eint-r vir
·seZ-:ttizt, Ist-eitles af Lnset. Derfor for
søger han at genoprette Iltanglen rzg
at gore den ancrmifle Patieni Hi Gm
ftaud for, bvad maaste er de: tiaftigste
Clskkeklys- sollt-nogensinde er opfunden.
I Verelfet for renne Bedandling
year Patienten nsgen omtring, med
Uxidtqgelse af en bredlttzgget Straahat
paa Hovedet til at bestytte Einen-.
Der er bog jagen sitt-H Lysbrydnina
uagtet den vdermaade starrte Lysfrem
brirsgelse; thiVæggene vg Lofftet er gut
fardet. Virtningen nf denne Behand
ling figes at we dderdrdentlig beha
gelig, en Stags Opmuntking synes at
taget heleMweihftemet iBesiddelsr. En
Del Knie er allerede berettede, og der
er al Grund til at tw, at Prof. Fin
sen cigfaa i den Netning hat leert den
medicinsie Beiden en veerdifuld Leltie
i Terabi.
Paa Hovedbygningens flade Tag
findet- Intbadene Sied. Lisesom I Vie
relfet med det tunftige Lyz saaleles er
cgsaa her blvttet for Naturens hel
bred-givenbe Straaler.. Solbadet som
en tomplet Helbredsgider er ddg en
Fremtidens Sag. Det medgiver
Prei. Finsen selv.
Derfom Besøgeken ligeiom Bereit
ten er heldig not til at faa Adgana til
det store Labadatorinm, saa bringe-Z
han her Ansigt til Ansigt med, hvad
der lan taldes Aal-sagen til, bvad han
III-der overalt i Finsens Los-Institut
JVed Dag eller ved Rat, sont Ost-isten
dighederne tilsiger, forfplget Prof.Fin
sen og hans Assistentee deres Sind-irr
i Mitrotosrnens Rigr.
» - Ovittelotnhelst nye Problemek Prof
Gärten ital ttte vii dettt prægtlsge La
Ibeitritt-rinnt hjælpe til at gske pral
itifte. Thi det er itte fee END-stimmte
’k-iiigenö Sünd-, men foedi haii Hiisieii
Ehelbredende Resultaten at Finsen hart
oftet sit eget Helbred o·g dringe. saa
andre maatte gavnes ved Yhans Unber
sogelsen
Rielz R. Finsen et Ssn of en del
lendt islandsi Funktionen Han fid
-.tes for oinlring 42sAar siden paa en«
as Fertetne.da1s·fstste Stolegang
sit han paa Jölantx og herfra drog han
til Ksbenhavn o«g git paa UniversiteH
tet for at studeee Medielm l
Det- var paa et lille Kvistlaminer,!
Prof. Fluten begyndte sine UndersIJ
Helfer angaaende Meint-eigen at Lys
paa vet mennestelige Organ. Sol-has
MS, en niedftudeeeirde, der nu betrag
iei som en of Europas stelle Anat-uni
ft-er, delteFinseiis Begejstring niedheiis
fyn til en tonitflet set-ein af Lagerst
Jurist-them Aue Stagg um«-se ti(
Mennestestckgtens Bedring distuteredes
stadig of de unge Studenten Saa
nedbrpdes begges Helbked Bang sog
te Tilsiugt i. vSehr-peits, hvot han gen-d
vis gmvandt ftt hell-red, medens Fin
sen blev hjemme it kentpe Kampen eile
ne med den Shgdom·, sont stedse stderi
»der holdt hain ubakmhjettigt i sit
Gteb. « — ’
Men daarligt Helhred, sont gav hani
en slemt neddtudt Konstitution, hin-»
dtede ham itte fka at fokfslge de Stu
dier, han havde begynsdt for egen stieg-I
ning. Han betragtedes fom itte meget
mindre end stet, da han begyndte at
Ltilstutere Sollysets Jndflydelse paa
iden mennstelige Organiömr. Sandtj
not, det tilstodes af den medicinfte Ver-·
den, al Lys havde Jndflndelse paa alt
animalst Liv; men Finsen var alene
om at ertlcete, at Solsttaalerne holotl
ngletne til en un Maade at behandte
risse Sygdomme paa.
J 1890 graduerede Prof. Finsen fka
Kobenhaons Universitet. Gradvis blev
det tlakt for dem, der var tilbøjelig til
at tvixxlr. at der var en god Del as
fund Fornuft i, hvad Finfen paastod
om sin Opdogelse- Saa vatte han al-l
mindelig Opmærtsomhed ved en At-l
tilel (»Lysets Jndflydelfe paa Huden«)
sont hcu strev i« »Hospitalstidende« i
Juli 1893, idet han eitlcerede, at i
Tilfælde af Sinaatoppet tunde Kur
bevirtes ved at hænge tøde Gatdiner
for alle Vinduer i Sygeværelfet.
Tet var Begyndelsen til, hvad der
stillde blive Prof. Finsens Belønning.
J 1894, Aaret efter, at han havde pub
liseret sin ArtiteL udbrsd en Sinon
toppeEpidemi t Redenhavkk Nu Var
Tjdjn at undetiaste Sagen en Prøvr.
Hort spr havde Tr. Evensen i Bergen
efter Suggeftionen prsvet Reime-relic
Behandlingen med ftokartet Resultat.
Prof. Fejlberg giorde nu det samme
nied de tobenltnvnfte TinantoppeiTilq
fcelde. Ortiålt applaudetede det medi
cinste Broterftab de vundne Refultå
ter, færlig fordi Sygdommeih idel
Materiefamling fotebngqedes. Hundes
gaa sin Kur uden at efteklade de trug-«
tede Ar.
Medeas Lægevidenftaben havde
vundet en itvr Seit, saa var Redner
telsesBehandlingen tun et negatin Ne
fultat for Zinsen.
J Stedet for at udclutte Lyssttaa
lerne som ved Behandlingen af Sinon
koppet, onftede han den «positive« Side«
gjort anvendelig, den bedfte Brug as
de temifte Lysstraaler i helbkedende
Zjeined. For at opnaa dette Maal
etspetimenterede han paa en Luni-s
Patient paa Stationen for Tilvirtning
af elettkifk Lys. Patienten, tom i mete
end 8 Aar havde provet ethvett Mid
del for at blive befriet fra sin Lidelse,
men ude.i Held, genvandt sit Helbted
veo toncentreket Lystur. Nu vendte
baode moralst og Penge-Biftand sig til
Opdngeten af den nye Behandlings
maade. -« ist- «·'
J 1896 stillede Kommunehospitalet
i Kebenbavn et Grundftytte tit Prof.
Finsens Raadighed. Her opfsttes ad
slillige Bngninger ——-— viftnot fordtingsi
lose, men tilfttcettelige for Tiden
Finsens medicinsie Lysinstitut Legt-ni
seredes ved to tige Kobenhavnetes,
D’Hrr- Hagemann ongtgenfens Gav
mildhed· Den dankte Regeking gav
tigesaa en anselig Suni til Fremine af
den Institution, sont fbegnndte ined to
Patienten nien nu behandler Hund«
det daglig. De ·Tilfcelde, som er be
handlet, er gennemsnitlig af 11 Aars
Vakighed; et Jndivid hat dog lidt as
Lupus i 45 Aar, men- viset merktelig
Bedring under Behandlingen. Men,
«natukligvis, hvor toncentreret Lyktur
begynder paa Sygdonnnens tidligete
Stadium, der folget Bedring og stud
tomtnen Helbeedelse nieget hurtigetr.
Med detö Fotflyttelfe til dets nier
vkesenne Knattere i Rosenveenget er
Finse:is medicinfte Lysinstitut ind
trckadt paa sin Katiete as vittelig Sta
bilitet. Enhvek Afdeling er organisc
tet faaledes, at de bedfte Retultatet tan
ventes. Fros. Finsen fotestaar selv
Laboratoriet med Dr. Fokchhatnmer
fotn førfte Asststent. Hans Stab
omfatter Kemifter as national Bett-n
tnelse, foekdige Elettrilete dg Sygeplej
erster, hvis Dygtighed spat-er til dereg
Professiom
Alter-Malerin
Iq sum sunftiasletter. into- Iortrttter, Its-mer
tin-s Lust-Ist- ss Untat-steuer p- t. I. sitt-n
tut-et II Wust lsedtte o- flmäe usw-items- »sam
cknbe cotokst on pwpatcct comm- Weh
sectltssek todte-es m Les-tust- IL Wust
t. I- — H. JSMSN ·
Zt Xokthdlsta st» couuctl Bluts-, Is,
Jeg"l1ar glemt del.
Dette ers et rigtig gddt oa Mage
Lligt Ord.«for de ddvne dg ulydtge, det
er et Ord, sont alle, Lande fmaa og
blicke, hat Beleg for- Men der er agsaa
en enden- Maade at beuge dette Ord
paa, nemlig af Hovmod »
Jeg beklagt Meerke til, at mange,
tsæt as unge Falk, naar dehnt vceret
her et eller to Aar, taler et Spros,
der ille er til at for-staa. Og naar
jeg faa hat bedt dem om at tale Dunst,
saa tornmer det: ,,Jeg hat glemt det.«"
Og jeg hat ogsaa lagt Meerle til, at
mange, naar de har gaaet igennem
nogle af de hsjere Stoler, taler et
Sprog, som hverten dereg Forceidre el
ler Ssdstende lan fotstaa so: bare
fremmede Ord. Ja, det lan enxoafaa
gaa saa vidt, at de vil pro-de paa at
faa Folt til at tro, at de forstaar ille
den simple Talernaade mete. Men
det var nu ttle det, jeg fcerlig tænlte
paa, men BIrnene og de unge her i
Landet Nsaar vi giver Llat vaa de
smaa Born, saa snart de tan tale, da
er det en af de forste Tina, De leerer
til Gavns: »Jeg har glernt det.« Naars
deres Forældre hat forbudt eller be
falet dem nogen Fing, som de enten
stulde gøre eller ille gere, da er det
saadan en udmcerlet god Umstle
ning: »Jeg glernte det«. Te: klarer
.s-r alt. Det marter i det mindfte
mange Vorn snart. Thi manae For
ældre mener jo, at naar de hat alemt
det, da vilde det ver-re Synd at strasse
dem, for de lan da ille asre ded, at
de er glemsomme. Ja, det gaar endog
saa vidt, at de tan glemme Lelrien
fra Lørdag Aften til Sø.1dag Hannib
dag. Naar Forældrene endoa paa
ftdd, at de tunde -den, saa kommst
dog stadigvæl dette: ja, di hadde den,
men di har glemt det«. Og da lcrrcz
Bsmms site at bryde «sia om Ist-Vers
ellek Mverc Befalina, for naar de
bldt fegeh »Jeg har glernt det«, da er
Fd er eller Moer tilfreds. Im tæn
ter, om de sit nogle Sanfetaaer fra
finaa af, da vilde Husieeonen blive
bedre. Det vilde hjeelpe dem aennew
hele Liver. Jeg hat set Foll bir, sont
itle lau tale det ameritanste Ssvroa,
men som har talt det danfte Sdrog
til deres Bern, leert dem at laefe Tanss,
holdt dem i dnnsl Sondagsflole te er
tdnsirmeret paa danfl, men naar der
saa er gaaet et Aar eller to, da »in-r
de glemt det'«, da tan de ilte an til
Kirte eller Sendagsflole mete; tbi de
har varet saa meget blandt Amerika
nerne, ut de itte tan fvrftaa Dansl
langem Og dersom der-es Forældre
eller andre beder dem at lese et Vers
eller Kort paa Dansl, da lommer Und
ftyldningen, jeg lan ilte, »Jeg bar
glernt det«. Og det veerste er, at i
mange Tilfælde troer Forældrene, at
det vielelig er sandt, de er faa vante
til at tro paa, at Bornene virlelig
siger sandt, at de ingen Wink-stande
traft hat mere overfor Bernene, og
bibelst er det jd, vi maa taale alt,
baabe alt, og faa maa vi jo have Rase
lighed og saa bede for vore Born, da
stal Gud nol frelse dem.
Stallels Forældre har not glemt,
bvad de leerte fom Bern.
A. C. Miller,
Falnrouth, Maine
-- —.———«.
M cZM M- il- »Es-»Mi
Julgsnggk nedsnt
Vi ltiir cudnu et lillc Op
tiij afjulclmgeh sum seel
geks til nedsatlcs Frist-r.
Julekosek . . nedsatika 75ti150c.
Bøknenesjuleroser - 50 - Isc.
Juli-tierneal902 - 50 — 40c.
Julestiemen l890 med Aussat
Billede . nedsat kra 55 til 35c.
skriv stliirest muligh du
Oplitgot er 1jll(-.
Inker Missions Almanuk 1908
er u(ls»1gt, mcn vi vcntcr
en Forscmlclsc snari.
Danish Luth. Publ. Hause
