—--—..——.-..«— ..« « ..-——- -.— -- ,.—4».
Fremskridt.
lAf Katkajn Ein-. thielsen, Hindholrn.’)
tEluttct-)
Tidsznanden tnlder alt dette Frem
ftridt; ten talder det tun Forandring
oa rnader dem, der have li.dt Tillid til
min Tom, til tun at talde det ForaJs
drinn. J hvad jeg hnr sagt, linger det
jo ganske Dift ogsaa, at disfe Forml
drinner tunne bringe og til en bedre
Zinnen-se Orden, ligefoin Piøjnina og
Rodninn tnn drinne en udnrtet Ficelled
ncernierc til at dlive en frugtbnr Mart.
Men dette tan tun fte dasa den Beihi
gelfe, nt der tommer et inrvortes Ar
bejde, et Personlinhedens Arbejde til,
at Lidetö Eæd faaes i Sjcrlene, da nt
Den Frost-, nt den grønnes og n10d.ieg.
Ellerszi drinne de udvortesForandringer
ligesan lidt Frugt, sont det bringet os
nogen Host, nt vi pløje og rodde addr
tet Jord, naar der faa derefter Jntet
ster. Tenne Forstel i Dommen oin
die-sie uddcrteg Forandringer for-klom
mer knig at vcere godt udtrytt i Arbe
sens Tint, fom de Flefte af og tende:
,,Frecnad!« er Verdens vilde Rost
Med Tamp og rned Vind til Vingr.
«,.Hjemad!« er Hiertets milde Trost,
Den hvilter saa varmt herinde.
For over tre Tusinde Aar siden sag
de Kong David et Ord om, hvorledes
det Nve, der er godt, fremtomrner,
hviltet Ord ogsaa i denne Forbindelse
er værd est mindes. Han sagde i sin
Bett til Herren: »Udfender Du Din
Aand, da stabes der, og Du fornyer
Jordens Stittelse.« Troede di ret det
te, og vare di ret modtagelige for denne
Aand. faa ftulde ogfaa hi.neForandrin
ger blide til Velsignelle Derfor min
dede jen ogiaa for, med Jngemanns
dejlige Ord,on1 »Livstilden, der sprin
ger, hvor evigt den sprang«, og der
under alle udvorteg Fornndringer
uforanderlizst springer i Guds Ord til
os. Titi naar Gud udsender fin Aand
for at itabe Nyt i Mennesielivet og for
at fornye Jordens Stitlelse, san ud
sender hnn den jo hverlen i »Damp«
eller »Vind", men i Ordet, der mod
tages i et ndnmnt Hinte. Og derfor er
tdet min Tro, foin jeg for sagde, at
»Foltetg Forhold ti.leret, hvoriLidS
tilden sprinaer, dets Glasde oder det,
detsxllirdtanelighed for det og dets abe
tingede Lr diabed under det, er den rette
Maaleitrt for, om det Anner fremad
eller de: cnaer tilbage«
Blanct de Forandrinaer, til lwille
Tidsctnnden hendiser som ulsedrnnelige
Tegn oan Fremftridt, nædnede jeg en
-delig onsan en almindeligere Uddredek
se af Kundstnder og Fætdigheder, af
intellektuel lldvitlinq i det Hele, end
sder er fundet i. tidligere Tiber, og vni
jeg end itte troer, at dette alene er nol,
san anseer jeg -dog dette for at vcere et
mindre bedrageligt Tegn Pan Frem
ftridt end de andre. Thi det foretom
mer mig, at baade politifle Fornndri1
»ger, Itonomiste Forandringer, Donn
delser og praktist Andendelse af Op
findelser sunne feres igennem af entelte
fremragende og begavede Aander, uden
at di, der here til Mengdem dertil gpre
Andet end dassivt at modtage disse
Forandringee, medens Kundstaber og
intellektuel U«dvitling itte tunne blive
almindeligere udbredte uden en tillda
rende almindeligere, felvvirtfom An
vendelfe af Sjcelens Evner. Jngen
lan leere noget eller erhverde sig nogen
Kundslab uden at tvinge sig selv til
Odmærtlomhed, uden at beuge ialt
sald en Del af Sjælens Kraft, der al
tid votser ved Brugen, og Erhvervelfe
af Kunsdstoder medfsrer altsna en U«d
vitling i Personligheden lelv, medens
hine udvorteö Fornndringer tunne la
de denne viere aldeles ubersrt. Cn al-.
mindeltgere Udbredelse at Kundstaber
· s sog Dannelle er meget, ont den end er
Iangt fra at viere alt· Bi Dunste ere
paa en san nantdrig og myndig Munde
bledne mindede dekom af Grundtvig
vg Streu Kieetegaard i vor Tib, at
di itte tunne viere udidende eller lade
uvidende om den Sandhed, at det er
ska Hinten Livet udgaar, daade det
Gvde og det Dude. Men da ingen ai
diese store Mcnd bar villet vare Side
aandens Ordfsrere, ieg stal auf-re en
Udtalelse of en Mand, der er aneetendt
som en af Dannelsens ypperlte Pec
lter, den tydste Digter Goethe. Von
Tiger: ,,Jntellettuel Udvitllng og Fri
gtrelse er giftig,hvis den ttte samtidigt
fslges med Kraft til at berste over sig
selv«. »Ernst til at berste over stg
selv«, derpaa er det, at det tommer an;
men Arbejdet paa at erhverde Kunst-sta
ber tan vel not ded den Gewinne-g
telse, det let-det, Ive vor Villte, men
det tun itte give denne nogen ny
Kraft.
faa, naar Gud
ils-i da ftabes der.
Den nye Kraft tunne vi tun
udfender sin Aand;
Og derfom det er
sandt, hdasd vi, der troe paa det when
baresitie Orde Sandhed, maa holde fast
ver-, at ,,t)aode feg Fremfnnetg Gave
dg vidste alle Hemmeligheder og al
istiindftatz men tiavde itte sen-Minnen
da dar jeg Jntet«, faa man di onfaa
regte os for at overdrive Knndftabers
leg Tannele Vcerd og for at fe et irde
dri aeliai Tean paa Fremstridt deri, at
z-; olt nu ere dedre undervifte on oplnfte,
en Je vare i fnrriae Tiber. Det fore ;
tommer mig, at vor egen Erfaring i
vori perfonliae Liv oa om Tinaenes
Gang i tset Hele on Store i vor Tidg
Liv lige meget vidner om, at vi. itte
hlive bedre JJtennefter, fordi di blive
Jttcgere da faa flere Kundftaber.
s Jeg troer itte paa noaen ·,’Frenigang,I
»der ftukde fremaaa af Mennefteneg egen
iStrædem af Slægtens egen Udvitling,
naar denne vil leve nden gwddommelig
Jndflydelfe ,,Snlige ere de, fom høre
,Guds Ord og bevare det'«; men ville
vi leve uden dette, faa troer jeg,
trods alle udvortes Forandringer, gaa
tilbage i Siedet for at gaa fremad.i
Dete er rnin Oderbevisning, at jo mere
vi foranidre i de uddortes Forhold, des
veerre ville da Tilftandene blive, faa«
at det godt vil tunne passe paa os en«
Gang, hvad en hedenftDigter fagde fort
mange Hundrede Aar fiden i den da-l
vaerende Verdenshovedftasds Glands og
i.f«7erligtzed: »Von Fædres Old, vierte
end deres Iebtest-, freinbragte os endnu
mere fordcervede, for fnart at efterlade
os et endnu laftefuldere Aftom«. Thi
da vil Avind, Trætte, Ubarmhjertig
hed, Partier og Tvedragt paa en Gang
forftyrre Sjcelenes Liv og oplsfe alt
Samfu«id. Menneftene tunne ndtcen—«
te nye Jndretninger, tage ved nne Love
og nye Stitte, men de evige Grund
love, der gælsder for alle Tider onSlæai
ter, tunne vi itte forandre. Vi tunne
lade være at asndfe dem,vi tu·1ne hand
le imod dem, men de os, hdis vi gøre
dette i Stedel for at ftræbe baade i
vort perfonliae Liv, i Familien, Sto
len Da det starre Samfnnd at leve ef
ter dem! De ere os aabendarede i
Grtdsz Ord, oa di byage paa en Klippe,
naar vi bnaae vaa dette, oa te udvor
»te5 Forandrinaer tunne da blioe til(
Vetsignelfe; nie-i di dnaae derimod paa
isonkn derfom di bygae daa Opfindels
fer, stundftader eller Politik. Jea bes
der hver Tag: ..Til os- tomme Tit Ri
ae!«, og jeg troer, at al fand on vir
telia Fremaana fter derved, at detie
toinmer neunten-: men dette ster fo,
fom Luther fizren ,,Naar den hiinmelfte
Fader giver og sin Helliaaand. faa
di ved hanö Naade tror hang hellige
Ord og leve gudetigt her i Tiden ca
hisfet i EvighedenC Naar di alle straei
be efter at tænte, dmnme og leve forn
Rriftne, tunne di virtelig itte prife
Ibaade det ene oa det andet fom Frem
Iftridtz vi tunne da tun prife det sont
Fremftridt, at di blide rigere Paa Tro,
paa Kraft og inobnrdeg Kerlighed
At famle Forinue er itte Fremftridt;;
Pengene, Sparetasferne, Banterne vg?
Vorer have tun noget med Fremftridtx
at beftille, naar de bruges til at hicelpe
Fattige, lindre Nod og fremme aande-i
lig Udvitling, med et Ord: naar For-?
muen besiddes vg bruges uegennyttigt,
og den atter og atter vfftes for nan
delige Goder. At opfinde, indføre og
anvende bedre Mastiner og Arbejds
man-der er itte Fremftridt; det hat tun!
noget mesd Fremstridt at gere, naar;
diöse Forandringer andendes for at;
danne den udvortes Grundvold for en»
aandeligt rigere og lytteligere MenneO
ftetilvcrelfr. Det totnmer, gentager jng
an paa,17vilten Bank-, det er, der ran
der. Er det en egenteertig,v verdslig og
pengegercig Aanid, der kaut-er, faa blH
ver hvee ny Sparetasfe, Bank elletj
Berg et nyt Tempel for Baal Ksb- »
l
l
n- eendeneö Gud i Tyruö, og vi gaa faa
tilbage beftandig tangere ritt-age, faa
hsjt Tilbederne as Baal end raabe paa,
at vi gaat fremad, og at den gode Tid
er ncer. At seette Befoltningenö Flet
talö Villie i Stedet for Kongens Villie
i Love og Samfundöindretninger er
itte Fremftridt7 det er tun Forandring
af Form. Det er tun Fremstrildt, hvis
Flertallets Villie er tigtigere, bedee og
sandere end Kongens og Øvrighedens
Villie, hviltet historien leerer os tan
viere Tilfældei. Men faa bliver Petiti
gelfen for Fremftttdet i politift Den
seende den, at hver Entelt af vö, der
danner Flertallet, alvorligt prsver sin
egen Villie, orn »den er sand, god og nd
holdende; thi et Mi-ndretal, Flertal
eller en hel Befottning bliver jo tun
bedre dekved, at de Entelte bliver be
dre. Ligefaa vift svm det er, at det er
en Usundhe d, naar de videfi gaaende
faakaldte Højreniænd stundom tale,
som otn Konger og Fytster, de Meg
iige, Rige og Kløgtige paa Jorden al
tid have Ret overfor det menige Folk,
hviltct de tun have, nnar de reproefen
tcre den guddommelige Villie, der vil
Orden, men der ogfaa vil Frihed og
Ret for den mindste som for den fisk
s0e, ligesaavist er det en Usandhed naar
det fra den modfatie Side lære5, at
Flertallet i en Befolkning aliid bar
Ret vderfor Kongen og Øvrighedenx
ihi dette bar det tun, naar dets Villie
er bedre, oq mere i Overenssiemmelfe
med den heilige Villie, der er os nahen
baret i- Guds Ord.
Naar det paaftaaes, at dette eller
hint Land got Frenistridt, vil derfor
et alvorligt Mennesie gøre to Spørgs
maal. Først om det Personlige: Blive
de enkelte Borgere renere og bedre i
deres Levnet, indre og ydre Vanet?
Blive de mere fande, reifeerdige, bil
lige og kcerlige i deres Omgang med
hverandte? Gpr deres Dannelfe, hvis
de blive mere dannede, dem mere sitt
tde til at streer mellem Ret og Urei
vg til at gøre, hvad der er Ret, eller
et deres faakaldte Dannelse kun be
tragtet soni et Middel til at stasse sig
flere og sinere Nydelser2 Er der meke
i Foltet cif det, som gammeldags Falk
kalde Gudsfrygt, og findet Guds Otd
baade aabne Øtet og villige Hierin?
Votsek Troen paa vg Ærbpdigheden
for Aandens og Ordets Magi, saa at
siere of Hieriet sige med Grunsdivig:
Aanden er bedre end st og Blod,
eller tiltager Egenkcerligheden, Sehe
klogfkab og Kivagtighed iBef-olkningen,
saa at udvortes Goder og uddortes
Magt er det eneste Maal for dens At
iraa? Dette er dei ene Spstgsmaah
og naar dette er besvaret, Lan der saa
igen spørges: Hersier der mere Ret
fckrdighed og Billighed i de udvortes
Anordni«nger,faa at den ringefteMands
Frihed og Ret beskyttes ligefaa godt
fom den masgtiges? Er der et godt
Forhold tilstede mellem Samfundets
forskellige Kredse og Klasser, mellem
Lovens Vogtere og Bokgere? Og sor
Icles Arbeits-US Udbytte reifcerdigt i
Overensstemmelse med Vcerdien af det
Arbejde, enhvcr got, eller tilsnige nogle
sig en uretfcerdig Fordel i Kraft af
over-legen Styrte, List og Snildhcd7
Digfe Spørgsmaal antyder neinlig
cfter min Oderbevisning de fande
Kendefegn paa Fremftridt, medens jeq
unser alle blot ydre Kendetegn for at
være misvifendr. Jeg Untier med et
Ord af Atvefen:
Dei-for tun .,fren1ad« i Jesu Mian
Sau gaar det og ,,hjemad« tillige,
Da er hder Glcede og hvert et Savn
Ei Trin paa vor HimmelftigeZ
Mcre af Digt:reu Hauch.
—
Zktihed.
Du Zugl, der flyver i Luften fri,
vil hie-n du folge med mig?
—— «Langt heller jeg bygger paa vilden
Sti
og jeg kommer ilke til dig.«
Men frygter du itke for Faltens Klo
og ej for den rivende B"læst?
—— »Ba«q Lendeng Blade jeg bygger i
Ro,
Inod Stormen flyver jeg bedst.«
O kom! Du kender din Fordel ej,
du stal bo i en tongelig Sal.
— ,,Langt heller jeg valger den brede
Vej
over Bierg og dyben Dac««
Oos mig sial du spiie det hv«idesteBrId,
det klareste Band stal du fau.
—- ,,Langt heller lider jeg Sult ogNId,
naar sei jeg flyve maa.«
En Jomfru tender jeg tank og sipn,
hun elsier dig uden Svig.
—- ,,Og var hun saa dejlig som Linden
gren,
hun passed’ dog Mc for mig."
Saa flyv da min Ingl! og vcer frank
» Og fri.
og syng i den vilde Natur;
ithi den, der har bygget paa vilden Sti,
han trives tun slet i But.
,,Min Fugl«, siger Hauch her tilsidst.
J sisnner vel not, at Fuglen, det er
ham selv, den frihedselstendeSangfugl:
Blot han maa faa Lov at viere sin
Natur, sit Digterkald tro, saa maa
andre gerne have alle Livets Nydelser;
lde hat ingen Vcerd for iham. —
Da Hauch i 1872 lau pas sit sidsicl
nede i Rom, besøgte Digteren Gold-l
schmidt heim. Han spurgte Hauch, om
you følte Smertet. ,,Nej,« svarede him,
men jeg coerlever mig selv, og Der er
bet, som altid har forfaerdet mig.
Legemet bliver mig en Vorde. Og Det
er meget lettere at Dø, end saa mange
antager. Jeg ved, at jeg har Umwe
liqheden i. miq og sial gaa i:1D til et
endet Liv Det veb jeg, det føler jeg
meb ftørste Sitkekhed. Hils alle hjemi
me i Danmart!«
Jeg sad meb tman Haand i min,
og ved de fidste er tryttede han den
faa varmt og kraftigt som en Mann,
der stulde leve længe.
Fruen tom ind og antydede, at det
bist var bedft, at jeq git, for at han ikte
stulve overanstrcenge fig med at tale.
Jeg rejste mig, mexi da vi atter vat
ene sagde han: ,,De gaar vel fka mig«
for sidste Gang,« og da jeg allerede Var
i Daten, harte jeg ham fige med ube
sitivelig blid, men fast, ltafiig Stem
me: »Gud vaeke med Dem! Hils
hjemme!«
Jeg gik tilbage til ham og sagte:
»Isawel saalænge, Hauch!«
Han gav mig igenHaanden og sagde:
:»Jeg dar rolig Jeg hat faaet meget
akbejdet og alle mine er foksprgede.
»Man hat væket god imod mig- Jeg
Gar ingen at tlage over. Jeg vil komme
til at ligge ved Cestius’ Pyramide. Jeg
»vilde masaste have fotetrukket Boge
ftovmz men det er jo aldeles ligegyl
digt, hvor Legemet kastes heu. Gaa
med Gut-« og hils Danmart!«
lDette er saa ncer som muligt, hvad
der blev sagt. Men hvad jeg aldrig
tan gengive, er Jndttyktet, som jeg
modtog af Blit, Stemme og den hele
Personlighed. Jeg var saa greben af
det simple, alvotlige og storslaaede, at
da jeg tom udenfor, fyntes mig det hele
ftore Rom lille i Sammenligning med
denne Mond paa hans Dødslejr.
Foriæxdelige Planet-, djsse stillende, ge l
net-ende· Hudjngdommr. Gøk Ende paa
Elrndighcsden. Ton-Es Ointmcnc hclbre
del-. Faust- i et!,vcrt Monst
s » - ’- «
Io coltl fest No flhsumatlsm
Hur I«"!«—s«l·- Aulis-« sit-H- Um tin-I uns-m ntstl mit-(
rtm uns-sit u« H smir ssjsisnsnllsiu l— pun- »M! a Imir ssl
It s-« —««!--· «l’l«-- how-(- xs muss-sit us --1---«««14-II) sei-Ink
Is.-·-s--.sn Ih-« »Hu-: » I sI-·- »mi- '1·!«H mit-»Hu tus
-»kt)«suh«1-sl,» s nnd Inn-« tlw lex-c Ists-L
««-I-----( smi lsssuslm fis-.
· ---’ »I- »mu- :·-«- inss Hur Amte showllnthl
Uist-( -.n ji«-»Ist- «i' tut-.- 1s«-«u.-s- samt
list-) dann-) ( 0., l LW Hut-tat It N. I» Ist-»spon Ins-.
Wlml slesTENB
Bauen
l-«.. li. C M. Y. R. R. er den bcdstc
til og fra
Sukkcrrocmarkcrnc
--I--·
Nord-Nebraska.
Bedst for, -......
-..—lnt1voldene.
Dvis te Mk bar en krgelmæssiq fund Mittag hve
itang De ins isller uil blive der Sols Musen s
Orden oq ver mik. Wiin irkende Mit-let eller giftig
Vtllek » fertig-c Den leih-im bebste Masse at holde
Erim-met rem voa e: at jage
cANDY
CATHARTIO
spss dem ltgesom canely.
Gespenstige rieth-um« Wage- qodt vtz qsr Im
Socskec Me, oq inmimagek Me Smener ellet ssalme
Io, As oq 50 Etl. pr. KLE- Skktv efm M Ist-Ineka
somns es m Use bog m Sinn-bed- sWe
sTEILthi RFUSDY co»
Cblchgn euer New You-ji«
Hold Bloclet rent.
vERDIkULDB sALvL
u einst-stos- suchk Mit pu so n
nk » neülsp ok les pu Ists-.
solgos ho
R U 0 L sk N
NWFLOJQ P Von-m N. J
PKIS Jst-.
III-u Oben- salvo or nein-erkor tot
brauch-an bylkjor. gamlo sum-. sen-oh
skjægsop. sank-o btystvokter og alle an
dre hadsygdotmna
Til enhver. som indsender 25 cents
Fricuitkkker, vil vi seude salven krit
Er Deres Nyrer fvaszs
Gusinder bar Ygresggdom og aner
det time»
For at bevife, hvad den fortriuligc Nyremedicin Sivautv-Root, km
ndrettc for Dem, km: cnbver Läser af denn-: Apis tm san
en Pröveflafkc sendt fuldfcinwig frit mcd Posten«
Man hade lldllgssre den Tro, at tun llrins og
Blaseangddmnus tnnde smstaa ir(1?l«’1w--rw: nie-:
nn hat dsn mode-Un- themcab demn, et nassten alle
gngdonnnc hat demz sursce Beqmszssx iUorIen i
dlcssc nteget vtleixzr Lfigansxtx
Nyrerne flltrerej Ug rcnser Lklodth — — det er dereä
Atdcldeb
Derfor, nam- Deress Nin-er cr form-» elleri Norden,
faa Un det 10rstimcs, hvor hurtth Terw hole Leg-sum
øccr Viskningisn teuf, og hvnrlcdegs Wirt Organ
ynes at forfvnune Udfnrelscn af fin Pligt.
Holz De er syg cller »id( r Marting begnnd da at
t«Ige d.n store Ninos-sedan Ti. Zutun-W Zwamps
Nept, fordi ncmr Dkrch Not-er cr fund-I, vn dette
««klpe alle de andre Lrgcincr til Snnched Cn
Brot-e vil ovlrbcvxfs entwer
Suaqe lig ufnnde Nyrcr er Skle j niangc Zlags
St)gdomtne, og hviH de saar Lov at forbltve usnnde,
er mange Lidkslser nnd fatale Resultater en sitter
Fölge. :Iel)r.-sugovm I· mer«-r Nerven-H gjør Dem
stumme-L ymlch suvnløs og irrnabcL G1vr at De
bli- lclLMSK«5
·«’ sWÄMP-RO0T
KldnoyJvatåBhddsr : v
maa lade Vano ofte om Dagssn og nødfagw Dem til
at staa op mange Gange om Natten llsundc Nyier
er Aarsag til Gxgt, Gan-, sintsnrhi «.«la-rcn, Einer-te
og Pcne ( Ryggcm Ledenc csg Usiinflcrne; glvrr Dem
Hovedpiue og Rogsmertm foraarsagcr daarllg For
dojelfe, Maue- og cher Sngdoni, De fnar en unsten,
ul Hudfarve, gjør at De sulcr fom De havde Hjerte
feil, o njont Te milling eri Vesiddelse ar· megeu
Ambition, hat De bog ingcu Styrke5 De blioer fvag
og fygner heu.
cU RE
DIRETTUWLL
In- an qui-, tun nk »Im
Ps- -mfuls l)s«s--vo ok sue
mori q sml DU- llcimtn
Ulsl les-n Im- urosrlln h am.
N ty com-means Inl umng
du«-s sit-U nett-so to full szs
» most-. II ths os- would
soc-m to nqulm
Tbls Mk yksmssdy »so-( sll
kl-! « )-,lix »I-, lilmlslisk nnkl (·yl(«
Arlcl total-lis- snti dlxnkslisn
il« to woul- lils’-s.-y.s,-;uc kI u
ns Irrh at the U old-V ernst-l
rhmimstltim hinkt-use IM
Un -)It’s Dis-II, wlllcb ls »v
sonst f· nnof lisan- Als-so
lt is plus-In tot I.
nun-so oILI If
DR. TM s co-,
um«-Hufva I. Y: '
sold by all bist-W
hechieoelfe lot diese Sygdommss er i Dr. Klinke ’S
SwantpsRoo, den verdcnsbermnte Ryremedkctm
Ved at tage Swamp Root t)dc. De islaturen natuklig
·jcklp, thi SwampiRoot er del niestfuldst..n.ige
elb edelsesmid el« o mild Ojælp for Nyrerne,svm
tsr kjendt innen den m- icinste Videnstnb.
chs De nærcc noHanomh lft Tvlvl om Dcres
Tilftand, lag di im ercg Uri« otn Momenten,
naak Defmar op, onk.rc11t site llnzer i en Flusse
cller et Glas, og lad dct staa j24 Zinnen Hvis det
veo Undersp clsc vifer fia mæltet cller plnntret,
hold d r er andagtth Vundfally eller hviö Sturm
dele flyder runit l de , da txckngcr Dercs Nyter sie
blikt lig Hjcrlp. O
Swamp Rort er behageligt at tage og bruges i de
ledende Dofpitalcr, et anbefnlet at Læger i dekes
private Prakois, og tages af La« erne felv, naar de
r Nyresygdomme, fordi de in ser, at det er det
edste og mest virsningsfulde Middel for Ihm-,
Leon- og Blære-Sygdomme.
.·— -.. —.—
CSwamvsRoot er behagellg at tun-J
mindelige 50-Cents elletl Dollar
Stprrelsc afFlafter paa Apot eket
hvorsomhelft. Begna lagen - eil,
men uvk Nat-net, SwampsRoot,
» « Dr. »ilmer’s Swamp-Root, og
Holz De allerede er overbevist om, at Swamps Adresfetn Binghamton, N. Y.,
Novt cr, hoad De behsvuz da tun De Ijøbe den als paa hvcr Flusse-.
Ilednttionsvesntkrknitw Te ki n fqa en Proveflaste of SthnIp-k)ioot. f·nrt srlt med
Posten-»Dann en Bog. cck sorflarek alt angaaend Ew.mp-Root, og indevo.dendc mange
s- rede s- cd Vldn eburd, mostagne fka Masnd cg Kvuidcr, iom sly der descs rode Held-ed
ttl bin ster helbrekeide Eiendocnmeliglted v-d Svsnsv-:1loot. Naak Te stklver tll Tr.
Mlm r E Co , Vinghamptom N. Y . glem da jlte at n rvne, at Te læfte dettc Ttlbud l
,·)«n-(ss(-rrn«« Inn- Nebs
Ost-O kO kOskOstHs WWNNOQIWMIEWNOPI H MWWWGHUKW
HYMNAL
and Order of service
sur («hurc«h(ss nnd Suntlny SUhuulsx XVith (i(-.-p(-1ki mnl
lspisthss fur the («hur(«h Jst-ur. ()r(h-rs sur Ministerial
ANH. Fritz-ers (-t(-. By mithnrity nf the Ev. Luther-tu
August-unt stnml nnd recorntncmhstl nt the nnnnul
tsunfcsrpnrc »t· The lhsnish lIvangclicnl Lutherim churtsh
in Amerika in Nin-inc, U"js.. 1903
MS GIVE-Ist os:
W -W sowie-s««
S 1k(«1«th ................................................... » ..«·-0
chtthph wittcr gruim gilt title ................................... JM
Turktry Innrmkcm gilt cross and title. round («()rncrs. gilt c(’ge-" . .. 1 75
Fims Ruf. gilt cruss and title. r0un(1(-urners. gilt edgcs .......... LLS
Fing Cit!f, cross -t«;tin. rilt cross and title. kottndc(.-1·:Icr.—.. ;si1tc(!-ses 2.50
b J H
HYMNÅL
UND onDER oF sEmztcE
-- WITH MUle —
cloth 32.00. Leathek 2.50. Mokocco 3.25. Turkey mokocco 3.50.
Teil-As of Amte-its
chukcls sen-icon Morning sen-ice. Holy communion with the l««u11Mc)r
ning sen-ice. Huly cummunion without the Full Mut-hing sen-ice
Evcning Service. l·itan»v, Burial of the DemL Order Of the sen-ice of
the sum-las schuuL
kiymsus l The Church Year· ll. The christian Lise. lll l)oxologies.
üospels Und Epiitlu km- the sumtays und Festivals of the Church Year-.
togethcr with onlier for «Ilc««1«8«,sri«l Äcts and Dritt-Ord- sor Public
and Privatc dev(.)tj011.
cI
WWROHO scsO KMMOXIOPM
?
Z
Z
iscsszs IZH szkzkgkikg Hssxs 21.«-z« z- Hu- —z—-—:z— Vers g— «z--«s-—g.z zszssgi
Is-· — « « »s·
! --« s- .- · .-!-- er -
izz :.;.— ... Prædtkcnfamlmch zzz
H· Dr. Martin Luther: xuldstændig Liklw og Vugpollillo IF
1 TH· Formij ap» alle Spu- qg Festdages Evangelier og Epistler No Udgave T
HE· oed Panor Vilh Beet cned Luthers ernet og 13 Faneomdtkener samt Lacher I-,
Ho Pokmu cuu og 536 stoke Sim. J starrt Vctnoiar 84.00. ef
HJ Quote Mission-i Yrædilkenvog. T
, En Postille over den gamle Te streckte Udvalgte Præoitener of »Den indre »T·
» « Missionö Tivende«. Sanktet oq uoqtvet nf«Pastor F. D. Rock-. Meo Fokord »Es
! T af Ponor Vittp Beck. 516 SideP Zahl-. tun Bl.80.
LI- xlkiem Landmde og sinkt. T
T »He En Aoraang Prædjtener af danfke Breiten holdt over de nye Telfteri »Jndre
WH· MissioMS Juditasamöaar. Samlet og abgivrt af F. Engelstoft. Meo Jorord «
’ »Z» as Bah. Bert. 464 Give-:- Jndls. st.ö0.
kzzs pastor C. Wor: Kunden og Sand-jedem sikk
Ti- Pmsikemsr pac- alle Kirkeaaretd Son- og Delligdngr. 2. Udgavr. 760 Si- III-D
Oz- oer. Jakobus-den 82.40·
. I · . ,
: P. E. Blume: Prcrdtkencr over alle Ktrkeoarets Lektccr s
J. og Epistler samt Fasteptædikeucr. sk
T 508 Sim. Saum insb. 82.40. T
»Z: Uastor Him. Dem: Uaa Lioeto Bei. »F
et· Prædikener over den nye Tekftrtekke. 793 Sioer. Soliot wol-. 2.80. «
Ies- R. Frimodr prædikknkr paa Kirkeaarets Hon— og Helligdage T
»F· Trutte og atryklr. Samlebe as band efterladtr. Med Forfotterenö Por
OZI trat. 527 Stdn-. J Iolibt Bklstbind 82.20.
Ost
.
For vore kkkre Landsmænd, iorn hoc nssides og uden reaelmce fig Præstebesjes »
s: ninq, vtl det være m meaen Trost oq Glæde at have en of ooennæonte Ptæditens
o« sanilinqek at lkeie om Sande-gen Ligeteoes for iaadanne iom itte tun komme til
« Wirte oq hore Gudo crd of andre Grunde-. Vi venter. at fsere oil venytte sig of oet
ke· tige Udvalg of Prævitensamlinger og forskasse iig en eller flete of dem til Brug i
; Hjemmed T
R
»Z· DANISH Luft-L PUSL. HOUSS, Ists-, Nod-.
Hiosdskssksskssessksski»New-»He-oseskskssksswskssesssiski