ihans Sjeels Frelse. Tidligere havbe Jens altib grint af
——..
E zjieskkcdsdss
eller
IenS og Maren
Af Eu Vendelbo.
Han heb Jens, og hun heb Marm. De havbe været
gifte i 4 Aar, tom godt ud af det med hinanden, men havbe
ingen Born
De havbe en lille Gaard, der heb Kroghede, holbt
Karl, «Pi·ge, Dreng, 12 Kam 2 Griiesser, nogte Faar
og et Par Heite. ——— J Sognet agtebe man dein fvarrt,
men liebe dem itte rigtig, fordi be holdt sig noget uben
for den alrninbelige Selstabelighed
Der stulde vcete Marteb i Byen. Hun vilde med.
Han holdt paa at hlive hjemnir.
»Men Jens ba,« sagde Maren, »hv-afor ve To ini’
mer te Marti i Jaar?«
»A blywer hejst shjæinni’,« sagbe Jens
,,Vi haar da helles faat Kunet godt hjcrm i Jaarx
a tnt not, vi tu ta os dcej Faanooels.« i
,,A blnwer hejsi hjcemn1’,« faade Jens igen.
Hun blev ved at purnpe ham for at faa ham til atJ
lebe at tage med, men han blev Ved med sit: »A blytver hejsti
lifcrnin1’.« Soin Grund gav han alle tnulige Tinkt:
De lravde itte Raab tit dei, — der var innen Fornojelsel
vcd det, --«- der var andre Tina, der slnlde agree, !"«pan’
snntrs heller itte, han var rigtig rast, o. s. V. Mcn den!
egentlige Grund sit Maren itte at vide. Den var, aij
Jens Sondaaen i Foroeiexn medens hun satte Garn i Va
ven, havde verret i Kirte. Der havbe han shørt et Leb, lfan
maasie havde hørt mange Gange for, nien aldrig haode lant
Marte til. Dei lob saabam ,,.Hvad aadnede det Dia,
orn Du oanbt den gantte Verden, men toa Stare Paa disk
Zier-U« Dei Drd var gaaet Jens saa nar, at han itte
tunbe lade oasre meb at tcente paa det, ca det hadde bragt
ham til at tahe Lyften til alt. Forfaerrelia nndig vilde
han nu taae rneb Mitten til Marted, nien hun hol-It tseb
at gere ham alle mulige Forestillinaer, indtil lntn til sibst
fit ham til at love at tage med.
Solen stod højt paa Himlen, den Tag der ttulde
verre Marted. Jens havde natten itte sovet om Ratten
Hver Gang han luttede Øjnene, tom bei iae:1 web dette
Martern rg ftadig var det, som hvistede en Rost E. Iret
paa han« »Hva"o gavnede det DEJ r-. kn« -—- Ved
Dagary ftod han op cig git ud Han havde haahet pas1
11Veir,saa de af den Grund maatte bliOe hie-inne Men nej!
Solen smilede ren og tlar, oa det var det dejliaste Mar
tedsvejr at Werden H Nu haabede han paa, at et af Øaene
lkavde ligget fortert om Ratten, saa det dar blevet halt.
Han elstede ellers digse Da og oilde itte for alt, at et af
dem maatte teile noaet. Wien i Tag! Der tokn Ersten
trckttenbe meb dein begae hen til Vandtruaet Jenö ftir
rede, sont var han aalx men nejt Der var intet i Vejen med
Heftenr. Jo, nu syntes han liae aodt, den brune trat lidt
paa det ene Bagbexn da den git ind ab Staldbprcn.
Men hdorfor git Jenes itte over i Stalden og saa
riatia efter7 Fordi Jeng i diese Daae var bange, itte
sor Øgene (s— de ajorde hain ingcn Ting men for Men
1:ester, og allertnest var han bange for Søren s- Ssren
var nemlig hellig rg havde tidt talt til sin Husbond om
iaadant og nndertiben bedt den storsnndebe Rad om at
passe sig selv· Men i Dagt Hvor vilde han bog nødig tale
meb Spren!
Meb Handerne i Lommerne og Huen tat ned over
Eine-ne strentrede han om bagved Nie-set Den dejlige store
Msdbing, sont der taa, og som ellers var hans Stoltheb,
gladede han itte det mindste den Dag. Høveberne bro
lede i Nie-set lige op ab ham. Dei var tlart, at Søren
var libt vel sent paa Farbe med at fodre dem, men Jens
horte itte engang beres Brot Dei eneste, ber irriterede
ham, var den fjollebe Hund, der rendte i Hcelene paa ham
og let tnnde lebe Sorens Opmcertsomhed hen paa ham. —
,,.Ka Do si, Do slhtker Da, dit souet Vers !« sagbe han on
spartede til Hunden.
»Werft Vaft sit han til Svar.
J bei famme siod der en ved Siben as hant. Han
saa op; dei var Spren! Han loni for at hente Baaren,
der stod i Mødbingen
«Gon:onn’ Hosbond,« saabe Toren
»Go!nonn«, Søren,« sang Jeng og saa neb.
»Sie Hoslsond te Marti iba Z« spurgte Sonn.
»Hm for ska Do om de? Æ der brnne haalt?«
,,Ne—i,« svarede Spren, ,,bæj brune haar jo aaller
vcet haalt, inae Hosbonb va te Tjett i Sondass aa høt di
alvorlige Ord, aa saa tot a int’, de va stønt faa Hosbonb
aa reif-« te Marli i.da.«
Søren tog Baaren og tørte inb i Njøsets men Jens
stjalo, saa shan ncrr var falbet orn. Dei var dei aller
darste, Spreu tunde have sagt.
Hvad stulde han bog gsre2 ,,Hvab gavnebe bet
Dig, otn Du vanbt ben ganste Verden, men tog Stabe
paa bin Sjæl?« Saaban lsb bet hele Tiden til ham.
Han git ud paa Vejen. Der tom en aaaende. Jens-l
syntes, det lignede Pisa-sten, og sthnbte sig ind igen. Haut
git i- Laden, Lesen, Stalben, Kohuset Der var vifi itte et
Rum i den hele Gaard, hvor han itte var den Formtbdag
—- ai sige, naar han var vis paa, Ssren itte Var der. Han
saa paa Grisesoen, der havbe faaet Grise, som havde han
albrig set den for. Han talte Smaagriseneisdisi over 20
Gange, alt imebens han spetulerebe paa, hvordan han
ftulbe faa Lov at blive hjemmr. — Han syntes, den ene
Storsten haldebe USE-F Turde han lade den vare til i
Morgen, eller burbe han itte blive hjemme og Aste den i
Stand i Dag? —- Janien, til hvad for en Side var bet,
den halt-ede? Ja. bei tunde han itte blive tlogi paa, og
saa tom bei vet af, at den stob lige.
Kunde man itte vente, at ben anben So stulde faa
Geile i Dag? Han talte efter tre Gange. Men nej! Der
var mindft en Maaneb til.
Betriebe han itte Stagteren i Eftermiddag, der oilde
tfbe Lamme-set —- Jo, bei gjorde han visi. Stagteren haobe
to sagt, han vilde tomrne i denne Uge. Naa, hvor den Tan
te letiebe t Jens han styndie sig ind med Hovedet i Bei
ret,Huen i Nattens Streu msdte han i Ganrden, men han
utttede heli fornsjet til ham og var stet itte bange.
Waren stod i Kammeket. »Hi« no, Mateu,« be
gyndte Jeus helt lupft-steh »a re kommen te aa tlut paa,
ja ta not int’ ta te Marti ida alivel.«
F »Hm ae no de faa no’et, Jens? Do haar jo louet
Imæ«et.«
»Ja a vill saamcej aasse saa djann’, Marm, mae a
houed indt’, a Stagteten samt-, haj vill’ tomm’ i deher Ug’
Ectter Lammene, aa naa haj int’ ce kommen inno, saa tomm’
jhaj tval not t.va, aa saa maa a blytv hjæmm’.«
« »Slagtekeu! Nce hpe uu Jens! Tror Do, Stagteren
taat paa Laiut ida, de ce Mai-tit«
Jens fplte strats det frygtelig urimelige i den Taute.
han fotuam, at han havde tabt Staget, og listede gauste
stille ud til Soeu, atter forvissende sig mu, at der var itte
Tante om Grife paa den Dag.
Endclig blev Klotteu 12, og Drengeu, Wolle, tat-die
Jeus ind til Deu. Jens var helft fki for Øe i Dag, men
hau maatte jo ind.
Jens, Spreu eg Wolle fad ved Bart-et Jens saa ud«
cf Vinduet, Spreu bladede i siue Hjemlandstonet, der laa
i Bordstusseu sideu fertige Aften. Deeugen stirrede unf
brudt mob Kpttendprem thesteen havde han faaet frem,
siittet den utitbprlig og holvt nu fast paa den med begge
Nerven
Endclig satte Maren et stort Fad Mceltegtpd paa
Bordet. Dtenaieu bang strats i, som gjaldt det out at
blive fcerdig, fpt de andre fit beanndt Spreu foldete
sine . ceuder. Jens, der havde frygtet dette Øjeblit, trpb
samtnen, fom meute ban at tunne stjule sig. Jngeu Sinde
havde det lydt traftigete til ham: »Hvad gavnede det Dig,
om Du vandt den hele Verden, men tog Stabe paa din
Sjæl?« end i denue Stund.
Eudclia var Spreu fætdig og tog sitt Ste. Jens
tog ogsaa sin. — Den fprstc Mundfnld, Jesus tog, git for
tert. Han ltavde alemt at tage Straan un, og uu sit hau
hele Historien paatvcers i Halsen.
Maten totn fareude ind.
Men Jens da! Hvodan ee ’et, Do ta te ’et ida?«
Drengsen griutc. Spreu saa saa alvotliat paa ham.
Jcns Var vis paa, bau saa ham liae iud i haus i-nderste
Tanter. than toa Sleen op, tprrede den af og tog fat
i.geu. Meu det blev tun nogle faa Munbfulde, saa lagde
han Stern fra siss og rcjste fig op.
,,·Men Jeus da," sagte Maren ceugftelia.
«A ta int’ æde mer,« sagde Jens.
»VeDo da iut’ t)a Flceft og Katofler?«
»An ta int’ cede met.«
»A? Do tng i di- 9J2av’,« spukgte Maren vi.dcre.
Jeus svarede itle.
»Hu-Ident) stu int’ ta te Marti ida,« saade Spreu.
Drengen and. Hurtigt var det gaaet op for ham, at
naar Husboud allerede var mast, blev der saa meget mere
til de andre.
To Thier citer tot-e en Pan Fiederddan nd ad Vejen
til Markedet. Oesiette gii gansie finaaL Dei var iydeliai,
at Ruft-en imdde ingen Jan.
Paa chnen sad hin to, en Mund og en None.
»3ej mas no, Jen5,« sagde Maren s-- for de to Var
dei —— »hvafor vill’ Do iiit’ mer te Marii ida?s«
Jeng futiedr.
»Ac- hvafor kyrtar Do drei faa besynderlig de sist’
DA?«
Jens su!iede igen og vendte Siraaen.
»Sei mæ no Sajnjed, Jens, faa a hcmr godt ku
merktei paa Dek, Do haar væt hel sialu.«
»Haar a væt hel sialu?« sang Jeng og saa til
Siden.
»Ja aasfe saa faaskræikele stalu, Jens, aa de baade
Næitet cia Dav! Aa de aasfe lie fka dej Staai, Do iom
hjænmi’ fta Tiers i Sondags. Haar Do trusset ner
Paa Vejen, de haar faanætmet Dæ?«
»Au, Maren,« fagde Jens.
»Nati! sej Do hin,« sagde Mann opmunirende, »vi
iow plet jo da aa ba aall’ Ting tesamniens.«
»Aa, Mare:1,« sutkede Jens igen, ,,de gaar aaller
godt.«
»He-usw gaJr’et aaller godi? Vi haar jo dog ku
sdciar’t te Siiaariaåsi aalt de, di stylder, aa der ce saamej
ini’ Um jej Mai i Eownet, da·sier dick i’ed end vi to!v.
Hdafor fksilled san ins gaa godsi?«
»Ach Materi! Te æ mø mø værr’.«
»«Æ de mo mø Vckrr’?s J-,a men hva ce de da, Jens?«
»Ja de æ jo de —-— de --—— de a- jo de i Tjerii,
Marem«
,,«a, iinkt a de ini’ not, de da no·ei feaa Tier-M
Va der irren, das faae no’et ie Das i Tjetki?«
« Xa de as jo netop de, dæ va, Marm«
»Hm-m da ua de. Va de Jeppe Kringeliofte?i«
«Ns j·«
»Va de Jens Kontoni?«
»Ne—j.«
»Bei de da Skævemceite?«
,,Ne——j.«
»Ja men hvem va de da, Jens?«
»An, Marm! —- De va io Prcesti.«
»Da de Præsti,« sagde Mann med den højefie Grad
as Forbavselse; ,,men hva faae haj da te DE?«
»Ja haj saae da ini’ mier te mce end som ie de arr’-«
»Saae haj de te Jer aalfammen? Men hva da da
de, haj saae? Ba de om Teien, Jens? Do haar jo be
iaalt di Teien.«
! »Nei, de da int« oin Teien, Maren."
»Bei de int’ om Teien2 Ja men hva va de da om?"
I ,,Oaj saae ——«
»Ja sej Do kun, hva haj saae, Jens. Vi haat jo
dog gott Relighed faa aal’ Ting aa haak ini’ Behov aa
vie bang hrekken faa Præsti eller Kontoret.«
»Haj saae,« fotisatte Jens, »hva gavnede de Dæ —«
»Ova de gavnede mee,« fagde Marm, »a ta flet ini’
faafio’ed, Jens.«
l »Ova gavnede de Dok, om Do vandt dej hele Berden,
men to Stabe paa di Sjal?« fagde Jens nu heli ud ogi
sukkede Dei letiede overordentlig at faa det sagt.
»Bei de de, haj saue? Ja men de da da fis-nd Jens
faa a ia «,houe Stolmeisien saae de siel samm, da de gik
te Skoel, aa de æ dog faa skønt aa hI’ Preejsiii sej de famm
som Stolmeisten.«
..««.l« JJJII .'««....... s- J- ·J. QJJ ..-«
De sao nu lidt uden at sige nogct, saa tog Maren
fat igsen
,,Men de it da int’ no’et aa klawe se over, Jens.I
Ptcesti haar jo int’ gort Dce no et mce de.« i
,,A trot, Maten « sagde Jens, ,,a haat lidt Staae
paa mi Sjcrl. «
»Haat Do, Jens? Men hvsa ae no de saa no’et! Do
ce jo sui aa stisi baade paa Sjoel og Legem, aa Do haat
jo heller int’ vojen dej hele Paten. Falk sta da vee, vi
slidder saamæj godt i det saa dej Smull’, vi haar.«
A ttot no li’godt, a haat taae Staa paa mi Sjoel,
Marm, saa a ce saa’en en sto, sto Søjer,« sagde Jens ncesten
gtaedende.
Nu blev Maren vred. —- »Ne—j hva ae no de saa
no’et VrøvL Do sejet, Jens? Æ Do æ sto, sto SsjetZ
Do, som aal’ Tier haar væt saa’en en stiftelig Maj.
Men no sta a sej Dee no’et! A ce regtig glaa faa, a Do
sta te Matti, saa naar Do tomm’ dæhej, saa glemm’ Do
not aal de, Præsti haat saa’. — Faa Do vil da vel int’
blyw hellig, Jens? — Faa de vil a sei Dar, a a vil heller
tjste hjem mae Dae som en fuld Maj end som et hellig
Mennest’, saa blywer Do hellig, saa va de dog en sto Stam
saa mie, aa saa maa vi saainæj gaa sra Gaat n fø Mik
lelsda. «
Saadan bled Maren ved lidt endnu, saa tøtte de
gennem Marledssvcrrmen ind i Byen
De tørte ind til Købmand Ktillesen, hvot de plejede at
saette Hestene ind. Mark-n pakkede sammen i Vognen,
medens Jcns hjalp Gaardgtatlen at spcende sta. Maren
blev søtst scetdig. Hun gik saa hen i Potten og ventede
Der, til Jens tom.
,,Hvo go Do hej?« spurgte Jens, da han kom.
,,Hvo a go hei,« sagde Maten, »a vil da følles mce
DE, Jens.«
»A go eng te Krillesen an blywer da-, te Do ce fare,«
sagde Jens.
»Na høt no, Jens! Be Do int’ mæ opaa Marki
pladsi aa si Høvedcrne? Do tu da aasse trcesse jen aa
naan da-, aa Prctsti ce saaincrs int’ dceoppe. Do sta int’
ver baang saa ham. — Aa jo, Jens! Do maa go mee. A
stu nasse enn te Gummestrup aa haa et nyt Klei, aa Do
ser da baade si’et aa betaal’et.«
»Ja no go a fast eng te Krillesen,« sagde Jens tørt
og dtejede ind ad Butitsdøren — Maren bagefter.
,,Goda, Rrillesen!«
«G’da, Jens Kreahedet An Maten osse med —
Veltoinmen til Marked! —- Eit’et Vejr idag, hoa! De
tominet sent! Der er tommet mange ude fta Dem a.
Baadc Hans Vinlel ca Ver thntehede hat vaeret her lcenge.
-- Si1’en Mcenade Mennester idaa. —- Ska De handle
noget idag, Jeng Fetoghedr2 Ova?«
»Nc-j! A haar i«cn Høvedet aa sta ha sol’t ida,«
sagde Jens
»Naa saaledesJ, ha ba!« soatede Krillese:i. »Men
sta De itle ha. en lille Genitand meo Dem hiemZ Rugmel,
FlormeL Svedsler, Butter, Mittel-, hvabehar?«
»Ne—s—j Tal,« saade Jens.
»Jo de tu da not ver-, vi slu ha lidt, inden vi taa hjem,«
sagde Maren og trat i Jens.
»Ja, itte sandt, Maren? Flovt at komme fra Byen
uden at ha noget med sig hjem? —- En Cigat, Jens
Kroghede?«
,,Tak,« sagde Jens og tog Cigaten. Da den var
tcendt, sagde Materi: ,,Faamal, Millesent No go vi op
paa Marti «
»Favel, favelk aa god Fotnøjelset Deres Boan staat
vel i Gaatden? —- Ja, tcenke jeg! Alt til Tjeneste, naat
De tommer igen.«
Jens og Maten fulgtes ad op ad Gaben. Det gik
ikte rast. Maten vilde stemad, men Jens holdt ige.1.
Endelig vare de ved Købmand Gutnmestrup·
,,Ska vi saa go eng an tjøb’ de chei mce de samm
sagde Maren. — Jens vilde hellete ind til Gummestrup
end op paa Martedspladsen og gik sttats med.
»God’a, Jens Ktoghede! God’a, Maren! Velkom
men til Byent Sit’et Vejr idagt Hvad ønsker
«.l stu haa et Ho kloti«
,,S aetne! Silte eller Uld?«
»Ja, de stu so da nok væ Sille mce de sku da int’ tost
faali mø.«
»Der skal De se en udmcrtlet Vate, netop den, man
du«-net IVle Skovhaves Kone sit akkurat det famme sot
noaet siden.«
»Hm sta de lost,?«
,,Det er —-« lad niig se —- 12 Kr. Det er not eaentlig
12,I3(«"I, men De stal saa det for 12 Fir.«
,,Hant De int’ no’et bi.lligete?« spurgte Maten.
»Jo, vi hat en rigtig god Vare her til 10 Kr. Der et
mange, der hnr saaet as det Tørkleede i dette Efteraat.«
»Hm seit Do, Jens?«
,,A seit int’ no’et, Maren.«
Maten saa snatt paa det ene Tøttlæde, snatt paa det!
andet. Pludselig sit hun Øje paa en Æste, der stod undert
de andre.
,,Men hva hoaat De r dej da-?«
»Ja, det et et etstta fint Tørtlæde. Her sta De se!
—- Men det kostet 15 KL«
»Na hva de ce pcentt —- Si., Jens! Aa si, Fryndset
paa! — Ja, de æ regtignot peent. — Ka Di int’ sæll’ de
no’et billigete2«
»Hm sa jeg? — 15,50! —- De ska saa det for 15 Kr.«
»Me, Di saae 15 Kt.«
,,Sa jeg det? —- Det hat vceret en Fejltagelse· Dei
kostet egentlig 15,50, men De sla saa det sor 15. Det er
meget billigt for det Tørtlcedr. De saar det ikke and-te
Steder til den Pri.s.«
Maren overvejede. »Hva seit Do, Jens?«
»A seit int’ no’et, Maten.«
»Ja la mit saa so de te 15 da.«
»S’getne! — Jkke andre Ting til Tjeneste idag?«
»Ne—j Tal.«
Maren tog Tøtklaedet, Jens betalte, saa bød de »Fau
wal« og git ud paa Gaden.
»Sta vi no int’ tjøre hjem’, Maren?« sagde Jens.
,,’Men Jens da! No sta vi jo fest op paa Martipladsit
Bi ska int’ uen li’ detop aa hels paa Fakt, saa stal a not
ttjøre me Dce hjem!«
7«
»Ja slal be man Da laue mee, Maren.«
»De slnl a.«
Saa slap de da op paa Mariebsplabsen Der var
Myldert Prangere, der sit-b Bsnderne, ag Bandes der
snød Prangerne, —- iaad Latier, grove Eber ag grim Sptg,
— Gøglere, der siteg op, og Telte med Honninglager. —
Jens holdt sig i Ubianten ag san mest hjemefter. Makel
gik midt ind i Senkt-mein traf mange beiendte ag vexlede
mange Bemærinilngen — Der saa hun en gammel Stole
lammetai:
«Gada, Stine!«
»Gabn, Manni«
,,Hvodan haa Do’ei?"
»Tai, gvbt. Aa Dai«
«Tal, osse gadi!«
»Naa faaival, Stim!«
,,Faawal, Miarent«
Der rendte hun paa Wolle, sit Søslendebarm
»Gada, Wolle!«
,,Gadn, Maren."
»Nein Da ee osse lammei ie Markt ida, Walle?«
»Ja a ae, Maren.«
»Man den gamle, haj maatte da te’et?«
»Ja hoa sta maj sej? Dcei Vej ska vi ja aall’.«
»Man saalval, Wolle!«
»Faaloal, Manni«
Saadan gil bet i bet uendelige. Jmellemstunder
:naatte hun bog hen til Jens, der haldt sig paa samme
Plads. Hver Gang vilde han hjem og mi.ndede den-be am,
haab hun haade lovet. — Hver Gang sagde hun, at nu lam
lkun lige strals.
Pan den Maade gii ei Par Timers Tid. —- Mange
Ting gik gennem Jens’ Hoden medens han stad der. Lite
lngserne spillede, Køerne brølede, Menneskene snailede,
men Jens tenlie og tænite, ag stadig kam det tilbage til det
samme: ,,Hvad gavnede det Dig a. s. v.«
Endelig lam da Maren for at gaa meb sham ned
til Bannen Da de vnre komne et Stylie ned ad Gaden,
lom be farbi et Telt, hvor der fremoisteg levende Natter.
Gøgleren stod selo udensar med en Rotte sibbende paa fm
Slulder.
»No: se, Jens!« sagde Max-en
»Va-sagiig, lille Kone!« raabte Gøgleten. »Naar De
kommer indensar, faar De se 25 dressetede Ratten Fore
stillingen begynder sirakss Dei kasier lun 25 Øre.«
»Ein di go dereng, Jens?«
»A ve l)jcem, Maren.«
»Ve Do mce dereng, Maren?« sagde Stine, der kom·
til i Dei samme. Maren tunde ikle mabsina, ag gilemmenbe
Jcng aled bun med Stine ind i Teliet.
Men nu blev Jens gal. Jlie vilde hnn lcengere holdes
for Nat ns hende. Meb reitet Ryg, lnnge Strin ag stive
Ler gik han hurtig ned ad Gaden uden at se til højre eller
Venftre. ——— Fall vcg til Side for ham ag saa efter dam, men
han mærtede det itle. -—— Hvor vilde han hen? Dei dibste
hnn itke, icentte han ikle Paa. Blat fremndi
Pan et Hjørne ten-die han pna en Mand, der standsede
ham i. Fnrten.
»Gada! ——Men ce de int’ Dir, t:c-nasis?«
Dei dar en gammel Salbatertnmmerat. —- Jens
mnntte gna til Belendelse, han var Nr. 83·
»Hvodan haa Da llaar’t Die sien si«bst, Kammeraai?«'
sngde den anden. »Kom mæ hereng i Kringlen aa la das
brel en Bajer sammen.
Kringlen var en Bevcerining, ag Jens, der nu ingen
Planet havde for sin Fremiid, fulgte billig med.
Den anden gav en Bajer, Jens gav en, be sit nok
en, og efterhaanden kam der Lid i Jens. Pludselig spil
lede de ap ovre i Dansesalen paa den anden Sibe as Gangen.
,,Vi man over aa ha en Svengam, Jens.«
»Ja maj la ja da se paa,« sngbe Jens.
J Begyndelsen holdt han sig tilbage, men snart sit
den anden ham med. — Vildere ag bildete gil bei. —
Mellem Dansene drai han, Bajer, Punscher m. m. Stund
am var dei sar Dam, som lom der naget alvarligi rullende
ind over hnm, sam vilde bei inuse ham, men san dral hatt
mete, dnnsede vildere, grinede ved Tanlen sam Maren ag.
jog al Aldaren bott
Oder Midnai var han meget suld. —- Der blev Slags
manl i Salen; Jens dar med. — En stærk Mand tag ham
i Ratten, Doren op, og ub paa Gaden røg Jens, vaklede
lidi farsi til den ene, saa til den anden Side, faldt san
paa Stenbroen ag blev liggenbe.
Maren var kommen nd af Rotteieltet on sna estee
Jens. Hun bleo lisdt underlig iilmade, da han ilte var der,
,,men«, tæniic hun, »saa er han vel gaaet ned til sirillesen,«
og sinndie sig deinen
Men neji Der Var han iite. Haar man han da lunde
vcere gnnet hen? Hun blev i Krillesens Butit vel en Times
Tib. Der var Travliheb has Krillesen i den Tib. Falk
gii ind ag ud, handlede ag prntede, ag Maren spurgte alle,.
hvem hun kendte, am de ilie havde set noget til Jens— Exi
enkelt havde set ham gaa hurtig neb ad Gaden sar en Tak
mes Tid sit-en, men ellers vibste man intel. az;
Maren blev mere og mere crngstelig. Manne Ga
var hnn ude paa Gaben at se efier ham. Til sidstslyndie
hun sig ap ab Gaden, saa til højre ag venstre, spurgtFmange,.
am de dag ille havbe set Jens. Helt ap paa Mai-lebs
plndsen tam hun.
Her dar nu ilie mange Mennesier. Karausellen dul
drebe endn-u, og i Hanni.ngiageieltene var der Lys, men
Kreaturerne og Pranger-te vare vcek, og det var mest nogle
san, ber iiie iunbe faa assladrseh eller nsogle unge, der nu
iunde komme bedre til, estcr at be gamle vare gaaede, der
marede sig der.
Maren sar runbt paa Plalbsem sna ind i chvert Teli,
ja enbag ap paa Karausellen, ag spurgte esiee Jens. Det
ester atter ned ad Gaben, hurtigere ag hurtigere, medens
vilde Tanier sle igennem hendes Hoveb Var han man
gaaei hjem, saldei i Havnem eller var rejst med Jetiidanen
vcei fra henbe? — Aa, hvad sinlbe hun gørei Var him.
bog blot iike gaet insd i. bei Ratietelti
Den ene Bogn lsrie ud as Byen efier den anden. Pan
Gaden blev ber freue vg fcerre Menneslek. J Krillesensd
Gnnrd var der nu snari iile slere Vagne tilbage end dere
egen. Mann sputgie vel sar iienbe Gang Gaarbsinkleiy
om ecis sue avde met dek. Nejs »
, J. . , h ; , . , H (Sluiies.)"«