Erst Menveds Batndom
Historist Roman
, Of
Bernhard Severiu Ingrimm-u
T r c die D e l.
(Fottiat·)
»Følg os til Ribe, brave gamle!« — sagde Trost
- Jeder-. — »F-: Kongebokgm » i ynk IIIqu »i- jpg im
Amme Dronningen og vor unge Konge for Ofe. Her er
’ gode Raad dyrr. For-staat du mer end dit Farervo:. saa
bis os det nu! du og Aase kan ride paa vore Hjcel pehefte!«
, Snatt vake de alls- til Hest, og det gil i ftckrtt Tran
ad Vejen til Ribe.
Drost Peder erfarede nu ogsaa af Henner. c-: den
listige Rane meb sfor Forbitrelse havde set sm Ferse-ne
borg Hjælm i Matsiens Hambu, men at hur: lpavde holdt
got-e Miner, og var af Maksten og Jatl MindresLllf send-;
fra Helgences, uden Tvivl for at bringe Budstab til Norge
ellet maasie heute Undsætning detfka. Dog hvorledeg han
havde røgtet dette Ærinre, vidste Denner ilke.
Med Rane og hanss Stilling var Ist imidlertid fore
Sankt en viqtia Forandring. Hverken Marsien eller den
notsie Fribnttehøvding havde msodtaget hani saaledeg, fcm
han ventede det, da han bragte Henner Feisek og de tonge
lige Jægere i detes Vold paa Helgenæg. Marften nat-de
vingen Erstatning ti.lbudt ham for Øen Hjcelm og den ned:
huggede Bescetning Paa hcns Frei-keucher J- Stedet for
esier Løfte at antage ham til sin Svigerssn, havde Jarlen
gibet ham Riddetslogct og bedet ham wies med den Ære
for det spritr. Rane var for flog til at tsbe sin Harme:
hqn syntes tun ivrig i at tjene Matslen og vise Jcklen at
Jan itte manglede dristigt Mod- han var sejlet fra »Feige
uæs Paa et af Jarlens Feibytteksiibe med den Forsilring,
at de snart stizlde se Ptsvet paa, am han havde faaet de
gyldne Spoker for tidlig. Men i Siedet for eftet Leite
at dtage til Kongshelle, hvor den norste Kong Crit Prceftei
beider og Hertug Halon opholdt sig, havde han styret lige
til Tons-berg.
Siden ban havde modtaget Ridderslaget, var de: fom
der var saret en hel forvoven Aand ihnen, der vaafaldende
viste sig i hele hans Vcesen og Adsætd Den pibende
Stemme der paa Ovetgangspunttet til den mandlige Alder
vanheldede hom, var i det sidste Aar gaaet over til en
noget hces Basstemnie, der ilke manglede Kraft. Tet kod
Iige Mundstceg var bleven msrkere og starkem en det wind
agtige Udtryi i hans Ansigt var vegei sot et stcertere Un
ttyk af vild Lidenslabelighed. Fslelsen as den vigtige Ind
flydelse, hart havde paa de store Statsbegivenheder, Dq dei·
sarlige Stilling, ban havde sat sig i, hvot han tun ved sie
egen Kløgt og Dngtighed lunde kedde sin, qnv dank Was
sen og Adfcerd et Prozg as Selvstændighed, der njorke Je
eubehagelige i bang listige Smil mindre meerlekiat.
Paa Tongberg Zlot levede Jael Mindre-this Tatiex
Kikstine «Lllinatter eller Jomseu Spendelf:e, «-«.«:s: I;t::: fks
sine store Gutdspcencerss Stnld almindelig tildpcz .ss;.:
var en Piqe paa setßen Aar, streit, syldiq, n1eJ rixerkenszs
Haar, ufædvanlig Noli-ge blaa Øjne cg med en fest, läd
opstaaende Bnknenæse. Hun var epdrcgen paci Tonitierg
Slot som en tiltommende Fytstinde Moderen Dur Der
ihendes Barndom Faderen havde hun sjælden set. Hur
var bleven føjet i ethvert Lune, og niedgeng Alqreoen im
omkring paa Bitingetog, levede hans Dotter seit oq lnkte
, ligt paa Burgen, hvoe hun snakt behetsiede baace den namke
Slotsfoged og hele Besætningen· Med at sin Bildt-ed o;
'Egenraadighed savnede hun dog ilte en viS Dannelse
Seweres Bruders-n, den betsmte islandste Stjald og
·Sagastriver Sturle Thordatssn, havde for tre Aar fiden
fort før sin Ded, væeet paa Ttnsbetg, og den halofietd
sindstyveaarige Olding hat-de ved sine livlige og kamt
tetististe Fortællinger om Kvng Hagen Hagenssns Bei-eif
jet og ved sine Dsrapet om de gamle notdiste helte, vatte en
senden Deltagelse hos den unge Pige for Daad og ct viel
somt Liv, at hun siden den Tisd intet hsjeke havde nistet end
at lunne fare om vaa Spieg, soni lzendes Fadek, eller opleve
apget ret æventyrligt. For saa Manneder siden havde hun
gjptt Betendtslcb med Jonestu Juge, dek havde fulgt sin
Ihgstende Fader til Tonsberg vg efter Faderens Billie var
biet-en tilbage der paa Scottet, medens han var reist til
Kougshelle, hvor de fleste undvegne sammensvorne fandt
Zeskyttelse hos Kong Crit Ptæsiehader vg Hering Haton
Dei var Ridder Lade undholdeligt at se den Smerte,
Hans Twloshed mod det danste Kvngehuö soevoldte hans
Dritten Snnet as hende vatte en bestandig Kamp og Uro
ffi hnns vaklende Sjæl Vel saa han kuki deltagende Be
» jyutting i Dattetens Blit, siden hun hat-de set hans Anger
sog ucsten assindige Adfærd paa Flugten sra Viborg efter
tsongenö Begravelsex men han greb dog »den fstste Lejlig
- th der tilbtd sig, til at bottsjctne hende fra sig.
zjss sue Leusberg Slpt nudede Jomftu Jnge sttet fkit
s f Gewandt den nedttykkende Sindsstemning, der i hendes
fkdetj Narbærelse hat-de tuet sende. Dog var det hende
« streitelig Taute, at hun opholdt sig pqa en fjendtlig
-— Ist-verborg; thi andetledes sotetom hende ikte det alv
Mit konsekige SM, sein as Kong Hagen hagensen pan
U prcgtigste var istandsat, san lange en Lehnsmand s om
M Mindre-Als der var huibond og Herre. Kun Vis
w sm, at den ptumpe Fkioyemhsvdiug iete i sang Tid
We hjem euade emsig- heicdq pg heuves Affty fo
W rdsttatte sig ikte til Dutteteiu Den teile, norste
Minister og den dansle Riddetdottet var snakt blevne
stets-list Bestände-. Poesie Sljamsange og danste Kam
Isiset Wede, sein besiegtede Melsange, imellem dem.
Wen Spendelsko ted tilsjekdz med sin danste Beninde
« M heute stolt sit Idean Detlighed5 den hsjhjep
Wy- tenppctmee sg vei ice-see hetiempd
miitth few W md W og meinst-ed
l Tredie Kapitel
I
Mast M W es her-Metze sine
W, der i beim nlyllelige Tid
Fasse ist-se is den used-We Momentan
"Å-I« U W, heade- Feder
M Its-I W Istledatten
Ext saadnn Selvftændighed var ret efter den notfke Inm
frues Sind, op« det harmede hende, at bendes Fader og
den notske Konge oilde rætte Haand til at betcempe den
lille danfte Barnetonge, der, efter Jomfru Jnges Frem
Fiilling af band faktige Stilling, sioo i« en fokunccrtig
eeoenkyrliq Gl ans for hende.
En Dag red Jeirstine Sporn telsto vg Jomfru Jnge
paa en Sti red Stranden og san et Stil) for fulde Seil
lobe End i Tenstrerg Fjom »Se, fe!« —- raabte Kirftine
glad — »en nf min Fahrt-s Knoretk — on set du den
striknte Riddet veks FOrftavnenP hvesn kein det Viere? Pers
paa, fkolt Inne, det er en af ederS Lnnoiztnænd, som sitte
læxtger tun afie dig·«
»Er det er nf din Faders Stibr. Kirftine!« fra
rede Jnge — ,,,faa tan det itte medfsre nogerf Ven ni mig
eller Danmart. Den eneste, fom snvner mig, lyntn Inn
det heller itte Vceret han tun itke forlaee Landet og den
unge Konge i Noden, for at opføge mig«
,,Maafte et det da en Beiler til mig!«— sagde Kir
stine og lo. — »Er det en rast danst Ridder, og staat
han rnig an, tnn jeg manste endnu komme til Danmart og
forspare eders Barnetonge. Det er ogsaa tedsornmeligt«
—- vedblev hun Ergerlig og flog med Ratten — »at vi
Piger altid stal sidde med Henderne i Stodet og lade
Mcendene stalte og oalte, uden at de en Gang sporge os om
vor Mening, li.gesom det var faa afgjott en Sag, at vi
slet ingen anden Mening turde have, end de gode Herrersx
oi udgsr dog den haloe Del af Foltet, stulde jeg tro.
og vi har dog hver isoer lige saa hel og holden en Sieh
sont nogen Klods af Mand. Hvad mig angaae, stolt Jnget
da hat jeg lige saa godt en fri Villie, sont du ocz negem
dansi Pige; og fotdi min Fader holder med eders Orts-J
rere, holder jeg dog ligefuldt med dig og dine tro Lands-l
mænd. J gamle Dage var de nsordisie Piger itte saa spag
fækdige som nu; da var der jo hele Heere af Stiele-Iner
det maatte selv den drabelige Stærtoddee betende- Ken
der du Visen om den teette Hervor, der tvang sin Fade:
til at rette hende Speerdet Tyrsing ud af Gravhsien? «
»Hun vae en dansi Stjoldms« — spare de Jngk —
,,men hun var en vild. forfærdelig Hedningpigr. Gud be
vare enhver teilten Sjeel fra flig afsindig Formaltelfe!«
»Dein var dog en Pige som vidfte, hoad hun vilde,
og hun turde feette det igennem trods nogen Mann« -—
fagde Kitftinr. —- »Gamle Sturle leerte mig Vifen o.n
hende —- «htr en Gang! det Vers tan jeg bedft lide« -- og
nu fang hun med rast Stemme, saa det genlsd over
Fjotden:
«Jeg tsr tsre
Og i Haanden tage
Hvassen Kantde —
Maatte jeg tun den faci!
Ret aldtig tror jeg,
Den Jld mig brcender,
Som hendode Kamme-.
Øjne omspiller.«
2115111 itte ten D riærke ice L cdsiins ihn tasre Stkr
itine!« aiLIrIVJ me Den istme E. a ins - »Hier
nor muntre bog is ielo nrue irr fin l:;uneliae Villed,c.1
da itzm nit fr) F« Den-; -:« Gras-V s: « ins. D Luft-: i « :«.r
om iia. lei thutrlia ZelorandialIeD t.::s. Isprixi ff-«
noan and Ende.«
»Da fortnlte Don Eturle :".i,1. at tnm tizfidit fit ten
Heit, bun holdt ai« —-- foaxede seit-inne - - »Er-reimt Var
der rigtianok i.naen Lntte Vedz men tet man ret have værez
et lnstigt, frit Stjolomolioj bun bar fort. Det er l)ende.
jeg hat ment med Jomfrucn mer Soirtbet oed den deckns
dende Hei, fom jea bar halt-mer i Faderg Rinderfai. Jep
tunde ogsaa have Luft til at Date Zijoldmp » san cha
jeg til Danmart og forfvarede ederg unae Konae.«
»Man Rirftine!« — toa nu Jnae med alvorlia Bei
tnmring Ordet oa greb hendeH Haano — »Tai for din
Deltagelfe for mig og mit ulyttelige Fadrelands men las
itte min Stæbne afdtage dig fta Trostab oa Lybiahed
mov bin Fadekl jeg ptisek Gud og den heilige Jvmftu,
at jeg envnu tan adlyde min Fader, felv naar jeg svnes
at handle egentaabigft. Lad mia betro dig en viqtig Hem
melighed, keete Kikftine! du ved, jeg er faa gth iom en
Fange ber: men jeg agtek at slygte hersta, og Du maa
siaa mig bi! —
»Hjettens gerne!« —- fvarede Kirftine glav —- »men
faa folget jeg med. Jeg et led af dette ensformige Liv·
Kan to Piger, fom vi, da ingen Ting udrette i Beiden?
Vil du til Danmarks Jnge!«
»Ti( Danmart eller Svekria — jeg hat Fremder
begge Steds.«
»Stal jeg hiælpe hig, vil jeg vide alt! Det Beevstab,
du sit fotleden Daa meo den fremmede Meil, dei our oist
fta Dtoft Hessel.«
Jomfru Jnge rsdmedr. »Nej!« —- sagde hun med
et vcempet Sus- —- »men siden du vil vide alt, faa læs
det!«
De holdt stille paa den aabne Vei. Kitftine geeb hastig
Beet-et pg aabnede det nysgettig. ,,Mattinus de Darin«
—- leeste hun. «- »Gæitet du mig Jngel det et jo Latini«
»Det et kun en Mands Navn« — fvatede Jnge —
«snaledes talder han sig, vor lætde Kansler og Kotige
husets tto Ven, Mester Martin Maagenssn; han hat stkevet
Btevet for min trete, gamle Frænve Jun. De vil have
mig til Stockholm, til den unge Prinsesse Jngeborg. Den
lille lvenste Prinsesse er bestemt til vor Konges Brud;
hun sial have en danst Rivdetdattee hos sig for at leere
Foltet og Landet at kende af en indfsdt, og de gode
Vetters Valg er falvet paa mig De stildker mig denne
Bef, som den eneste, hvorpca jeg maaste tan virte velgs
rende for min Feder i- Tiden, og selv gavne mit ulyttelige
Fædteland. Jeg hat overvejet det nsje, og jeg hat ingen
Betænkeligheder langer. Min Fader hat fotladt mig hek,i
og jeg maa itte folge ham langer. han er nu siktee paa
Kongzhelle. Jeg hat hemmelig hans Tilladelfe; men han
ttt itie anbenbart tilstede det; shanö ulytsalige Fokhold
ask-er ham til Fptsiillelsr. Det maa se ad, som jeg Hyg
tede uden hanc Vipende og Billie. Ebers gamle Stets
fogev faar i Dag envog Anmodning om at forbyde mig
enhvee Reise. hiclp mig nu hersta, leere Kirstinet til
Daan ellet Sperrig —- lige meget! lan jeg tun komme
nhindtet hersta« staat Veer mig gaben. Saa vel i Dan
,
inart sont i Ederrig er etlwet ciadssdged og Oio Dis-desti
linaåinand fort-. i’atet til at beferdre min Rej se, naar jeg
fremviser de. te Bredstao.« Med risse er fremtog hun
sif sin Kandel loknnie et santrnenrnllet «lleraa:nettrJ--Blad med
tre sie-re Lele under-;
Kirstine kliorde itere Tini-. »Ja iaal det tnaa jea
ilstaa!« saade ltun drcrtastei »du man linde nurg
.iae Udll til Bemer, ca del man have noaet at« belud-e.
lJJen lad o: ni: ihr-te s.: ildel Nu dil Siotisfdaden passe
st:enat daa di .,1 ogd :1 fa r tnspspte lernte-; Petiter til at like
nd sktcd !!!i;:. Lad Ox- ni sk, lesen-. den irernmcde Rid
Der er, sont lotn Paa inin Faderizi Etids Zlal ists-n til
bnzte til Dantnart nnt lian sinke-H sog taae dia nied.
lian det aan a.i, folg r jea ined din. Dei itiitde aaa
nnderlth til, tnnde to vatre Piaen sent di, ills faa en
Tliidrsr til at idre ois lsdrt ca liilde la:n ind, del var mdd
Vor Villf.e.«
»Letsindine Pisaes In ternter tun paa Asdentnr og
dristiq Edaxz nien for Wild-: ca den lielliae Jomsrneg
Ginle vcrr forsigtig on spsa itle med, hvad jea lyar betroet
dig! det galder min irrilte d og mit hele Frenitidslsaah.
Endnn et inaa jea betro dia!« - s-it ilføjede hun cenastelig meds
et dnbt Stil -— »den ntæatiae Befalingsmand paa Kongs z
helle, Nidder Thord, tender du ja?« ’
»Den rige Thord med den lange, røde Nase —— hvad
han?«
»Dein dar beslet til miax min Fader tør ilie sige hatn
nei: tun en hastig Flugt lan redde mig. Jnten otte Dage
vil han være her med min Fader.«
»3aa stal han nu saa dobbelt saa lang en Nase!«
— sagde Kirstine. —- »Kom tun, leere JngeS - du stal
nu herfra, om jeg saa selv sial bortssre dig!«
De red tilhage til Bjaerget Tunis eller Tun, hdorpaa
Slottet Tønsberghus laa, i Midten as Staden. Fierden
og den unselige By med sine malede Træhnse paa begge
Sider af Bierget, hvor Solen stinnede paa de ni Klostre
og de sjorten saataldte Kongens Kapeller, asgav et sisnt
og malerisi Stin; men de unge Piger syntes ille denne
lGang at agte derpaa Hvad de tænlte paa, turde de nu
itte langer tale hsjt om blandt de mange Sssoll og
tradle Kpbmaend de msdte og de rede tavse op ad Bierget
mod Slottet.
Dei Stils, de hadde set lobe ind i Fjorden. var
imidlertid landet· Den unge, stadselige Ridder, sorn fsrte
det, var gaaet i Land og havde nied ridderlig Pomp frem
stillet stg for Slotssogde1i paa Tonsberghus, sorn han
hadde en hemmelig Samtale med i hans Lpnlammer. Der
var ajort Anstalter Paa Slottet til at huse den seetnmede
Herre sorn en udmærlet Gast. Nu traadte begge de unge
Piger ind i Slottets store Taglig"stue. De satte sig tavse
ved Spmmebordet og kastede nysaerrige ca sorventnings
stsldsx Blil paa en Sidedpt, hvorigennem de snart ventede
at se Zlatsfoaden trcede ind med den danste Nidder, sotn
Je alleree e haode besinnt ..il saa Viatiat et Foretcgende.
OJHZ » ».»Z·mp’d.-S Tgkeq rm Fett gAMlc ZioLscclcd TTORNC
ind med tltane Flammetsvend, hvetn han fremstillede for
sin Heere-.- Tatter sont en fortjctit Mand, der as ltendeg
Felde-.- Jarlesi dar fnrdtet ner fliidderslaaet, ca sont dar
be: i et viatiat Anhalt-Ende
Lied ridderxia Heiliahed hilsedc Ratte lxeaae de stonne
T.- Jonsfrn Jnae saa bang Vlnssai oa dort-: han«- Radst,
iiktsre knen Farre. Hang listige Sinil ra sledne, ind-:
sntiarmde Eli-Ofen mislsaaede ltende bøjlia, da hltn erindrede
fix-r at have hart ham ncrvne soin den innrdede Kongeg
Vndlina ded manae Lejligl«eder, hvor del bverten var til
Aste for lsam eller bang fortiae Herre- Hans højft mis
tcrnteliae Adfeerd ved Rongens Trab hadde hun ogsaa hsrt
Tale am, oa da hun saa ham sotn en Udsending fra
Mindre-Als maatte hun med ste betragte hani sont en
anbenbar Landssorreeder. Hun lunde ille stjule den For
agt da Modlydelighed, hun falte for hant, og dette undgit
itte hans mecertsdmhed, medens han med levende Vei
talenhed unterholdt den muntre Kirstinr.
Jmidlertid blev Slotåfogden taldet ud. Rane ridste
nu snart at bringe Jornsru Jnge ind i Samtalen og til
drage sia hendes Optncertsomhed ded en deltagende Ytring
am Dantnarl cg den unge Konges sarlige Stilling. Hvem
Joinsrn Jnge var, vidste shan allerede; hendes Hengidenhed
for Kongehuset var ham belendt, og at den norsle Jarle
datter med Livlighed delte denne Stemning, havde han
allerede med Oderrcslelse hast Lejlighed til at bemerke.
Hatt benyttede strals denne Opdagelse til at saette stg i et
sordelagtigt th hvs begge de unge Piger, idet han i
smigrende Tillid til deres edle Sind, betroede dem, som
en sarlig Hemmelighed, at hart var en tro Ven as det
dansle Kongehus og havde vovet stg hid i en gansle anden
Ltensigt, end hat-. maatte foregive.
De unge Piger studsede. For at bestyrle sit Udsagn
og belage dem enhdee Mistillid slildrede Ratte dein nu
med glimrende Finden dog med tilsyneladende Besteenhed,
hvdrledes ihan i Finnerup Lade havde sorsvaret sin abstie
lige Konge til det yderste. han betroede dein, hvorledes
hart desuagtet paa det stammeligste var bleven missendt,
og hdorledes han nu for at retfaerdiggsre sig i alle ret
sindiges Dim, vilde vove sit Liv sor de dristigste Fore
tagtnder til den unge Konges Fort-et —- »Min Ttoflab
med min fertige Heere og Kotige« —- tilssjede han —
s»har allerede kostet mig min slsnne Fædrenehorg paa
’hjeelm. Marst Stig hat med stormende Haand erobret
Jden og nedhugget mine tro Mænd Jeg har veret ntdt
’til at satte List mod Magi; men med den Undscetning,
jeg her paa Strtmt henter til Marslen, ager jeg at vise
ham og eders teile Inder, eedle Jomstu Kirstinel at jeg;
itte er det Ridderslag uværdig, hvormed Jarlen har hcedtet
mig, idet jeg selv vover at udsætte mig for hans mcegtige
Bade-«
»J er lige saa sorvoven som aabenhjertig, Ridder
Rane!« —- sagde Kirstine sorbavset — »Hm- har sagt
eder, at Jatl Mindre-Aus Datter ester denne Tilstaaelse
vil lade eder slippe sri sra Tsnsberg Slot2 dersvrn jeg nu
paa min Faders Vegne lvd eder sjedlillelig laste i Taut
net --"
»Saa havde jeg mattelig taget sejl as eders hsje og
edle Sind, hsjbaarne Jomfru!« — svarede Ratte —- »dog
selv et Fangenllab has eder vilde jeg ilte anse for nagen
Ulhllr. Men det ved jeg: Jomsru Jnge Litles Beninde
san ilte hade og forfslge nogen Ven as det dansle Kotige
hat«
»Te: statt-c J bog itte jtdle sen trtmt per-, .ch. Nik
der!« - spare-de Jnrlckattcrcn »Der i Trachter txrr
de dunst-: ttonkrex ikte efterlsrdk szx se stkmnritc Orjxsdxi
maskier: her fort-reine endnu tlemnxc Fjifioricr om Haner
(Ul«s4.-«N- txt-«·»«1"»(- «» I·«.. v:--... ...».... us.«:...» t... s. ——
Utunsuuvy r,s-«.«t HLA, sur-» tue tut »z- Uns-tu «-ttllll.t ItU -—«.-t.«-.’
st· -. H« E-. s... « . ...- lit .
drnocdse trinkt (-.;tde...«t«.s zum ;.t—. »s. le n«tlc t«.·:.r
- · «. -·"« —.. "; «. -»«. T
etc Ittr.ndre tadrel.:.1s.ssttk.:«)c end re drittle, t.,«,.: t«:z.-.1 J
jxvrligk scjl.« z
Tttane sixnjexs It Ljetslit torstkasttetx men ltan fatnsxe
siq tsnstiq tot-: lrirn twnmsrlecc et flntkegtigt sztil i den
dristiae Jesan Jtnsigt us e: iortrscligt Vlit til itsnscgs
Unste- Ltenixre them tsojede sit Sma- fsxsr den lut::fitiee
Jlrrteksktted »Ein Tritte-I cg tin-Este mit Lin er i etetsxs
.s)««1.11m« inzrke tun ,,tne:1 sen fortmdcr ddq itle tssin
Optiktliktl;cd. Irr at se Jclrl Miner Als-J stonne Butter
dilre jeq itte lmxe betasnlt ntfq Pan et starre Vdveltnlte;
nten det dar mig unmligt at se eder dsq nczret Ljelstit scr
dolxre, bis-nd seq for-er i mit Stjdld Alter de ndrste ftoniie
bar de sanfte tttiddcre aldrig lkast thin« og as ver Fisr
sterS Lnncr ofttcznger itte vor Menestefribed dg vor Ur
kkndklsp Of Ret on tlret
»Gott Tttidder Ratte-! ——- staa op! Zlotsfpgden
wmmm« W sMke Jomfru stirftine hastig og tillod ham
Erbedi,1 at tttsse hendes Haand idet liun sbcrvede liam as
den lmldende Stilling. Slotssogden traadte ind, cg man
talte muntert om ligegnldige Ting.
Jdknfru Jnge fæstede ingexi Tro til den listige Reine.
Da thun om Aftenen var ene med Kirstine, advarede hnn
sin Ventnde for hamx thi hun hovde vel bewertet, at hang
Erbsdige Hylding as hendes Stønbed og hans smigrende
Tillid til hendes sri Aand sg Selvstcrndighed itte lmvde
været uden Virtning. Jomsru Jnge maatte imidlertid selv
tilstaa, at Ridder Rane ilte lod til at manglc Mod, cg at
han befad megen Snildhed og Veltalenhcd; hutt indrsm«
mede ogsaa, at hart mulig tunde vetre migtendtz tnen i
»Kirstines Dine var han en sand ridderlin Helt.
s Neste Dag sagte Nane tun Lejlighsed til at saa Kirftine
sSkseendelsto ene i Tale. Det lyttedes hom, og han bei
troede hende nu strats, hvorleres Rygtet om heudes Stan
hed og Elslveerdighed lcknge havde gjort harn til hendes
lidenstabelige Beundrer. Hon sortalte hende, hvorledes
tiendes Fadek haode givet ham Ret til, selv dristig at for
ssge sin Lytte hog hende, nten at Jarlen nu ssgte Udflugter.
Endelig aabenbarede han hende, hvorledes denne Reise og
den Livssare, han ved dette dristige Æventyr udsattc sig for,
kegentlig havde til Hensigt at se hende, vg at der nu intet
Foretagende var saa sarligt, at han jo for hendesks Etle
vilde vove de.
Hun snntes at here alt dette uden MighaxU dort gad
httn ham intet bestemt Svan Fire Dage sorløb, da Ratte
sortsatte sme Bestrebelser for at vinde Kirstine Spckndelsto
oq bi.bringe Jornfru Jnge fordelagtige Tanter om bunt.
Der blev holdt mange hemmelige Rand mellein de tmge
Vieren og der biev besluttet, at man i alt Fald mantte
swtteg Reine-S Trostnh psm en streng Prgx:e, inden ins-m
troede dank Ratte tmdde vaa en sorblonmtet Munde kalt
om sit hurtige Etib cq om sine mcegtine Forbindelser i
Tgnmart Tit ezr Flugt ellcr Bortsprelse bettodeteg tun et
Vint eller en tilsnneladendc tilsældiq Lejiikrltea Kirstine
uslastede re Neutraling Planet-, ca Jdmsru Izu-ge dar
net-r ded at qire eiter for ältgkvendigtteden as sit missiige
Elllliltst—
Den semte Taf-. estcr Zttaneis «.-lntomst sorstmstteseö
Jnge ved det Bttdstalt, at man Iiæste Tau tunde dente
Lende-«- Fader til Tons-herzt med Ridder Thord fra Flongszi
helle, og der ftete sestlige Titberedelser paa Elottet som
til et Bryll11p. ·
Ranes Stib laa sejlfcrrdigti i Tom-Obern Fiord et Var
Vuestud sra Stranddrebden Det var befat med et talrigt
Mandstab ctf dristige Fribyttere, tom Rane med Guld og
store Laster havde vundet. Den listige, unge Herre havde
soreslaaet en Lyttvandring ved Stunden Her git han nu
tort ssr Solens Nedgang mellem Kirstine og Jomsru
Juge, ledsaget of den gamle Slotsfcged, der Var hiertelig
led as at here Tale orn Fjælde og Vandsald cg alle de
Naturslsnheder, sremmede her idselig pristr. Rane under
holdt med ridderlig hoflighed de unge Piger; dan bean
drede Egnens og Landetg Stpnhed »Im Søsiden maa
Synet as disse Kyster bog endnu vcere langt stsnnere!«
— sagde han — »Jeg tan itle ret dpmrne derom: ——
den Dag, jeg kom, var Luften itte nær saa tlar som i
Dag.«
»Det syntes mig bog« — sagde Slotssogden og ga
bede ——— »det var jo lige i den tlare Middaqsstund.«
»Men mod Aften tager Kyften sig vist langt itsnnere
ud« —mente None. — »Der ligger just en BaaI med
mine Nortarle; dersom Damerne hat Lyst, lunne vi ro
et lille Stytte nd i Fiorden!«
»Ja nott« — sagde Kirsti.ne og trat Jnge ud med
sig i Baaden. —- »Vejret er smutt, og jeg man bog vise
dig sog dine Landsmænd, at Solen itte gaar ned over
noget stoltere Land end Norge. Vil J med? Slotsfoged?«
(Fortsættes.)
:
B. S. Jugemanm
Valdemar Seien
Dmslag 80 Gent-. Jndbunden QLY
Erik Menveds Barndom.
Jndbunven Q1.20.
PrinS Otto af Danmark
og hanS Samtid.
Dmflag SO. Jndbunden ils-.
Kong Erik og de Fredtøfe,
J Omtlag 80 Team Jndbunden il.20.
DAMIZ Uns PUBL. MAY Matt-. Reh-.
,-’-")
