Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 9, 1903)
— ,,Danfkeren,« et halvugentlig Nyhedsi og Oplyss aingsblad for det danskc Folk i Amerika, -' Udgivct as DANlSH LUTH. PUIkL.I-10L’8E. Bleir, Nebr. ·Dauikcren« udkommet hvcr Tit-Ins og Indus. Iris pr. sorgang i De Forenede Statu ILZUZ til Ublandet 82.00. siebet betales ist«-stud- Bestilling, Be taling, Adresfesorandring og alt ander angaaende Bladet kam-essend DÄNISH LUTH. Pl’Bl-. HOCsEp Blair, Nebr. .Daniketen« ledez indttl videre of Past. I. M. A nderfen iom Direktivnens Form-Ind. Akt af Nyhedsantcresse sendes direkte til »Danfkeren", Blair, Nebr. Alle andre Artikler sendes til Past. A M. A n d er f e n, Vidorg, S. Tak. Entekefl St Use Post Uffiec at Blatt-. Reh-« ss Secontbklaa matten Advektisiug Rates made Inman upon Ipolicutinn. »Danfkekcn« bliver scndt tilSubskribenteL indtil nd cryktelig Lpfigelse mvdtages af Udgiverne og al Gæld er betalt, iOverengftcmmelse med De Fort-rede States-B Posaune Naar Lassetne henvender fig til Falk, der averterer i Btadet, enten for at ksbe hok dem eller for at faa Oplysninger vm dr! Wetter-ede, bedes de altid omtale, at de san Avertigfemkuiet i dette Blad. Dct vjl væcc til gensidig Nyttr. Hjcelp Jinuecnc. Dei fiakkels misbandleve sinffe Fvii staat i Ojeblitket Ansigt til Ansigt med en ftygtciig Hungersnød, der tkuer ca. 400,000 Mennesiir m»ed at sulte ihjel, hvis der ikke bcivek diagt pjebiittezig· Hicrlp· — - Fra Rulcmd kan Der ventes liden eller flet ingen Hjælp, Elle alene fokdi rette Land felo hat Hungersnød i flere starre Distrikter og seivfølgelig bjcelner sine egne førstr men ogfaa fordi Ruåland ikte usandsynligt ligefrem hat politift Interesse i at lade den sotte Hungers fortære de fcdste Reiter as dette ulnt-. telige Folks SelvftændiFhedåfølelfH Jkke engang gennem Preser kan Fin nerne faa Lov at undertette Meinu steheven om, et de og deres fmaa Born maa do af Hunger i renne Vin tet; thi den russisie Cenfur fort-oder det. Finnerne maa do uden at kny, gamle og unge, sinke og smaa. Reh-ver det at stgesu Verwer, hjælp dem, vg gpk det snatt? Vi tro det ikkr. Amerika er et rigt Land; de flcste of os er Smaafolks, maaste Faitigfolks« Bsrn fra et lille, fattigt Land, og vi htsr ille entmu læri at vende vort Hier te fta den trængendes Nod. i En Jndfamling er allerede fat i Gang af Bladet ,,the ChristianHerald« i New York. Dette Blads Paalide lightd et havet over enhver Tvivl, og Birne-g som tilstilles det, vil gennem en Komite af luthersie Præfter og For retningsmænd i Helsingfors blive for delt paa bedfte Maadr. Fremstridt. cAf Kaptajn Ihn Nielfen, Himci J Fortset Zamfursrsforholdene etc isa Undergaaeke stor-: ,z—'or«n rkx er Forandtinger ere it: e Frei: U ridx. Th fc store Forandringer kunde ifke Fic Livct større Jnderlighed cg Kraft, be formaae iike at mane den Ausrd frem, der Drivek fremad i det Golde ogSande. Hvor en menneskeligere, kcerligete og famvittighedsfuldere Aand virteLig le vers-i de nye Formel-, der vil de blive til Velsignelse, og der sind-er der Frem stridt Sied; men uden Forvngelse af ·.». . ·chivet i» Hinte, Samvittighed og ·" Laute kan de tun fremstynde Samfun Ists- Osplssning. Detfor maa det attet og attet gewagt-T ast Fremstridi itte besinnt i Forandring as de Udvortes Former, men i Udvitlingen af en bevre Samfundsaand, en Forsgelse as den indbykdes Tilli"d, gensidige Agtelse, go de Billie og uegennyttige Virtedrift, samt cf Lydighed mod Lovene og de lovlige Myndigheder. "—- Paris faldtk » Forum-et 1871, fotdi den uvvoriess k- Æd t den Grad var grau-einsah at gen vitde odlyde, og at heller Jngen M Kraft til at gribe Myndighe Ist-U at befah, vg det et meget " ist-Hat Wien i dijse W Ist-Nat Gen-te et Mk, " HI- C M cis-Isl- Otd « - « Wes-Musk « wes w VI Wiss-wer li ge saa lidt knod Zanifundet: enentlige, indre Zugdotnrne, sorn en tom Medi cinsflnste lpirelper mod Lungebetcen belie. Naar Aa:iden. der ital fnlde de nye Formen og der itte er noaen an den end triftelig Brodertærligheds og aarvaagenSamvi-ttighedsAand, mang ler, avler den udvoktes Denn-statisc ring af Samfundet Paktisihed, Fjendsiaber, Splid, Misfornøjelse og Dovenstab. Den bestandige Tale om Lighed, Lighed for Loven, altsaa orn en uvæsentlig Lighed, eftersom den tun er Lighed i et Forhold til noget Ub vortes, og den hvetten aivek ftprre Ev ner, ftørre Fokmue eller Lytte, frem taldet netop ved Gentagelsen en Sam menligning, der siærper Bedidstheden om, at der er en Uhyre Modscetning mellem Lighed for Loven og det virtes lige Livs Forhold, mellem den sitevne og Prasditede Lighed on den virtetige Uligtied i Beaavelfe, Stnrte, Formne, Dannelse og Lytke, som ingen Lov no gensinde tan udjevne, men fom alene lrisielig Brodertoerligbed fermaar at forvandle til en Velsignlse, idet den leerer os i Sandhed akkrtende vor væientlige Lighed og devirter, hvad den gamle Pfalme minder om: J Vygning læagez Etext pan Sten, De blive alle fom til sen: De store jevnes med de smaa, Zaa de mod Jld og Band tan staa. Naar det bestandig prcediteg for de Menige i en Hast, at enshver Soldat tan blioe General, og at han beerer Marstaltsstaven i Tornyftret, saa bes gnnder fnart det Spørgsrnaal at røte sig i Tusinder af os Wenige »Derfom vi. tunde blive Generaler, hvorfor blide vi det saa itte engang?« »in-ad tan det nntte os, at J siger, at di har Ret til at blive det, naar vi aldria btirer det alligevel?« Og saaledees naar det genneni hele Sainfundet, nt den starke Fremhcevclse af Liglieden i et ndvoites Forhold fremtalder en Eammenligs ning mellein Ligbedrn i dette ene For hold dg Utigheden i saa meaet ande: tldderteå; jn tiere vi mindes om, at vi hat liae Ret til at blive dannede en rige, desto nurtigere gaar det en for es, at Reiten til at blirJe rin eller dan net hverten giver Tannelsc eller Ria :oin. Llf denne Beoidftbzd oin e.: sirigende Modscetning niellem den L ; hedztante, Tidåaanden hat arebct, ca det nirtelige Livs mange Tusinder as fatti.sie, gennemgribende Uligheder, e: det, at Socialistnen og Komnnismen avles. Er det dcq itte sa-idt, at Eis-: gekne over Ulighederne i vcre Das-: er endnu alknindeligere rg ditrere end for, tiltrods for, at en human Lovgivning nu i. Z a 4 Mennestealdre bar gjnrt al: Muligt for at Lighed for L den tunde blive fuldsteendig, for at bortrndke alle Sttnnter, somStccnder, Lang Da garn le Jndretninger satte for de Enkestek fri: Bevægelfe? Er der ittc snarerc mindre Tillid og Velvillie i F:rbeldei mellem Husbonde og Tyend:, melleni Arbeitsgiver cg Anstjdey melleni Zo: righed og Befoltning, end der fest bar dekret? Jtte en Enefte tsr inltfald paa ftaa, at der er mere end fordnni, oa beviser faa denne Kendsgerning itte aldeles tilstrcekkeligt, at Fremftridtet i Virteligheden maa ske paa et helt andet Zted end i Lovgivningen, at renne : te tan give Liv eller Kraft, men tun n Einem derei, on at Foraidringec i den-sie derfor irte ere ubedrageligI Tan paa. at di nun frenad? Nei, stal Ligheden fortnndes, inna Talen oni den tage et halt andet Ud gnnaspuntt Den man vise us ver ver fentlige Lighed, for hvis Storhed al udvottes Ulighed fvinder ind til Jntet Den maa vckkte os til at tro, at hner enefte een, den Rize og den Fattige, den Hsjtstillede og den tingc Mand, er stabt i Gilde Billede, ee be Itemt til at blide ham mete og mere lig, og den maa itte blvt bringe os til at tw dette,.1nen oveetale oö til at stre be at leve og atbejde i denne Tro. Den man vise os, hope dybt den hele Slægt og hvet Entelt af os i den et falden, ! lind-e langt vi ete fea at verte, hdad vi; sincde vere, pg dvotledes Gied dog el-» ster alle og Leder enkelt i Scedeleöhed Laid denne Tw paa en wing wesent lig Lighed melletn dem, der leve paa soeben, ndbtede sig, saa komme-: der Bind i Seil-ne, san faa viMedbte og komme Maalet neemeeet Jesus-rotem om, at vialle komme M W det femme Resultat, naae . - ex u de nnd-e M Unkraut-ein Her naa de: tel. ifke og ckonomislc Om satte stulle vlive til M ennefkenes Gavn elle: ti! Fo:«dærdelfe, afhanger af, hvad det er for en Lland der taget disse nye Etobringer i sin Tjeneste. Hvad vi se, er at de have bevi.rket en ahnte Forsgelse af Produktionen og af Rig dommene: Verden har disk aldig set Mage til Udvilling af Industri, Agn brug og Handel. Dosten er bleven rige te og rigere, Ladeti:e ere revne ned og byggede starre den ene Gang efter den anden, vg umaadelige Kapitalist er op sparede. Der frem bringes mere Brod, Smar, st, flere Bygninaer, Klæder, Kul, Skibe og Veje end tidliaerex dette er dek, vi fe, oa det, der kaldess Frem fkridl. Men, hvad der ogsaa bot fes paa, naar Vi ville bedømme Tidens Fothold, er, at der desuagtet ulmet JJkignoje oa lltilfredshed i SamfundeL »Ist er virtelia lnart kommen faa vidt« at det dreier sig am, hvorvidt de halv fems af hundreke Menesler fkal have Mad eller ikle del vil siae: liovrvidts Eamfundel vil tillade dem at lede, cllerl de flal ——- iulte ils,jcl.« »Den, der af dort nudarende Eainiund er fokdsmt til at sulte Da til at steife dct er Ar bejDeTen." Zaaledegs hed det forleden Llar i. vor danite Zocialist, oa Tusinde af Blunde oa Pennc aentaae atler ca alter digie Klagen Lll de ere overdtevi ne da i Grunden ufande, bar ieg udtall i mine Jlrtitler kil ,,Arbejderne oa Ar bejdgaiverne« i Bladet »Hindholm"; men desto tndeligere er det, at de ere Yttringer af aandeliae da moralfke Nodtilftande i Samfundet, og det Sporasmaal liager dog gansle narr: Hvad er der saa i Grunde-n faa mcgel at rose ved de udvories Fremftridt, naar en list Del ai vore Brødre og SI ftre blive bestandia mere oa mere mis fornsjede og fordeinasiulde? Hvad aavner det o-: fonderliat. at vi- faa mer-: Brod-, Var-Inhalt ca Penge, hvis Util fredshedemllnøisomhedcn og Nin-dadr lisglteden bestand-in votserZ Dei er t!art, al Rats-L Elepliens sons, Wlieatstonss, Orftcdg ca manae And: eS Lpnnde lier have forandret de moortep fyorhold mellem Foltene i iV Iden, Llfitande ere ved Lampens Llnvendclie frrkoriede, Bieratckder gen netnflaarne ai Tunnellcr, Da Folkene lkre lvmne hoerandre muntere Dereg Lvsindelfer have, iaavidt jea lan fe, lsait afaorende Jndflndelse vaa Histo rieni sidste ftvre Beaivenheder. Under Krisen i Nordamerila afgjvrde des-nd itatcrnes og detmed Neaerslaveriels ’3kcebne; lhi uden disses Hjcelp vilde Norditaiernes Armen have brugt flere Maaneder, end de beugte Dage lil at saknless , de havde uden diåse maaltel aaa over Patowmac, faa ai sige, i lHaandfuldviä og de vare msdte paa ,Kamppladsen. efterat de havde udtomt ldetes Kraft paa endet-se Marfcher. Jetnvejene laante Krigens Forelaaewl der deres mceatuge og hurtiae Hjælp og :lalted: tusinke Gange hurtigere, end det ellets kunde være stet, Hundredetusin der af Nordsiaternes Mænd og uhhte Riadomme 1 Vægtftaalen, vg —- Unio inen vedblev at være samlet oa Nega slavetiet ophørtr. Hjulpen af de iamme Opfmdelser hat Tydftland lilsy nela idende erobret sin Ee.ihed. Da Reigen Jlseayndte i 1870, lastede det ved en ifmdria Anvendelie af hine Opsindelser Ii 14 Dag- en how Million Ins-no iud ever Frantrigs Grændser, og efter en Maanedz Forli-b var den Stotmaal, hvis militaire Glands og Kraft an tcgeå for at vcere den størsie i Verren, lammet ca neesten lnuft under de val dixxe Slaa« Men hvem kan nu for udse, at disse ftore Virkninger af stote Opsindelfek i oa for sig Mdoendigvis slulle fore os til noget Bedec? Hvem t-: paaslaa, at de i og for sig ville for mten at fremme Minnelkefleegtens Lyk-; ke? —- Jeg kan tun betragte dem scpmI -Midler, der kunne fpte til niogel Godkv eller til Ondt i Fothold til, som de Formaal, de komme til at tjensz og de Aander, der benytter dem, ere gode ellee onde! ,: En Kitke for stftummr. lEfter »Kr. Dbl.«) what du htrt det sidste not: nu vill ogsaa de dsvftumme have en Kiste-l« Præsten staat vel med et Hsterot til hver as vdem og raabee dem i Okerne«. Den-ne Sctning er virkelig bleven nd ta1t. En af mine betend-te hsete den unt tlkfcldig en Dag og hat fortalt Jota dem Men me der sindes Falk lon- hat et faa fotvlmt Beseel- om en Orditjenelke for- Wumme, tuede del UNmealMaevuhrkvsw etwvrdsmdensagzs Desuden cr der oel ogscsz dem, fam,· sinnt de ser merc fornuftigt paa Sagen,F dog tænter,at det er lidt fordringsfuldt; af en saa lille Menighed fom de spo stummes at oille have deres egen Kitte, og at der var andre, som trcenger mere og burde gaa forst ngaa dem, der tcenter saaledes, vil jeg gerne vise, at enten der nu er andre, sont trmger mere eller ej, vi trænger i alt Fald og tecenger shaardt til at faa dort egetj Gudshus at samles i, —- den Sag er sitter Forst et Par Ord om feloe ret, at verre dsvstum. En dsvstum er et Men neste, fom mangler Horelsr. Jpvrigt er han normal. Naturligvis findes der aandssvagsc dsvstumme, liqefom der sind-es aandssvage horende, men det er Undtagelfer. Realen er, at den dav stumme er i Besiddelse af sine fuldej Aandsseonen og en dovftum tan Verre; lige saa velbegavet sont nogen hist-ende.l Men den dpvstumme er altid daaud i lldoitlina. Hans Døvhcd satter ham aandeliat tilbna-:, fardi. den hindrer hang Tileanelse af Ziproaet Vi normale faar gennem Tret Sproget meddelt alle-rede fom smaa Born. Et treaars Barn tender jo hele det dagli.zje Omganassprcg og lan udtrylte fix-. deri. Det døvstumme Varn faar deri mod fgrft Sproget meddelt, naar det i 7—R Aarg Alderen lommer paa Insti ::tte:. For den Tid tendcr dct iltc Ve næonelfen paa en enefte Tina. Endvi dete maa Meddelelfe ste tunstig,gennem direkte Underoisninn kg gaar Verfor nderst langsomt. Resultatet bltver der fcr, at tun enlelte scrrlia begavede don ftumme naar til et blot nagenlunde fuldtomment Kendflab til og Herre domrne over Sproget, cg af Sproget afhcrnger jo iaen hcle vor aandelige lldvitling. Derfor bliver den devstums me altid bagud. Alle deostumme er altsaa -— ligefom hsrenke —--- bedre eller rinaere begavede Mem-Essen men -— til Fotftel fra bo rende —- tun i. Besiddelfe as set ringere Fiend.tab til Sproaet og sont Folge deraf mindre aandeliat udoitlede. Men Gudv Rige er jo oasaa — eller netdn for d: enfoldige. Derfor fer vi oasaa, at Jesus selv antog sig de dad ftumme. Functe siger endoa, at Jesus Jhadde færlig Karlighed til dem. Dette stør dog vel tun siges, for faa vidt som HJesu Karlighed altid sacrlia soger te ;elendiae. Men sittert er det, at Guds JRige har Plads for de dovftumme, og lat de hat Evne til at modtage Evange liet· Betingelsen er tun,at Evanaeliet lan meddeles dem. Trer tommer jo af, at man hom. Denne Betingelse er imidlertid nu tilstede, her i Landet da, hvor alle døvstumme har modtaget Un dervisning. Men gansle dist, Medde lelfen maa fle paa særegen Maade· Der maa tages Henfyn til det rent tetniste. Vi har her i Landet to Un dervisnings Metoder: Talemetoden, hvor den dovftumme leerer at udtrhtle sig i lndelig Tale og at se paa andres Leber, hvad de siger, og Haandalfa betsmetodemhvor den dpvftumme lærer at staoe Ordene med forstelliae Leand stillinger for hoert Bogftav. Ved Evan gzlfkktg Forkyndelfe maa der altsaa til de talende doostumme taleå med faa th delige Mundheocegelfer, at de tin se, hoad der sige3, og til de Haandalfabeto loplcrrte maa der naturligvis pradites med Tegel. Deren-est maa der taaes Henfnn til te Idovstuznmes Sproxxtnndstab cg anrede lige Udvilling. Der maa udelullende hruges Ord og Zptogformer,de tender. og Jndholdet maa være enfaldiat og let forstaaelisgt. For at disse Henfnn tan fle Fyldest, er det jo ogfaa, at de des-v ftumme her i. Byen er bleoen udltilt til entsteer Mentghed med deres egenz Præft og deres egen Gudstjenestr. i Hvorledes ser da saadan en Dooftunks me-Gudstjenefte uds Vi maa jo have? to Slags efter de to Metodet, en Tale-l guoztjenefte, hvor alt foregaar mundt lig og en Tegngudötjeneste, hOor ow trent alt ster ved Tegn. Ved hegge folges dog farnnze Liturgi. Den-te Li turgi, som vi forelsbig har faaet Til ladelse til at anvende et Aar paa Pro ve, afviger feloftlgelig en Del fra den feedvanligr. J sine honedtræt ser den fanledes ud. - Vt beghnder med Jndgangsbpnnen Dernerst betender Præsten fraKordsren Trun, hvilten Menigheden paahster. eller rettere paaser staaende. Saa fslger en Salmr. Orglet sptlleyPnsten syn r« os, Menigheden leie- den. Bed W er verwis- tnange af Mutatedem fom »Dieses-« med, det vil sige ndtnleeptdene nveu Melodi, idet de« W. met sed at se pac- Priesters-, Mund. Eiter Salmen folget Prcedite-i’ nen, saa atter en Salme, deeeftek Bel signelsen fta Alteret ag endelig Glut ningsbsn. Bande denne og Jndgangs bsnnen fremsiges af en af Menighedcn. Naae det nu betæntes, at begge disse Gudstjenester et synlige Gudstjenestet, book alle de fmaa Mundbevcegelser, alle de smaa Haandbedeegelsee stal fes, vil man fteals have en af Grundene til, at vi maa snsie vor egen Kitte. Vi maa jo have et gansse feerligt godt Lys. Og det hat di Ule nu. Gudstjenestekne afholdes nemlig for Tiden i Bett-le henis Kisten. Vi er glade ved at viere dek, fordi denne Kiste ligget godt ren tralt for de dtvftumme, men tkods al udvift Velvillie fka Kirtebestytelsens Side i Retning af Belysni.ig, er og bliver denne daarlig. Alt et sagt med« at vi selv i Juli Maaned maa havel Gassen iændt. Og hvok vi. saa koni, vilde der sittett vcere noget i Vejen i denne Hensecnde, enten nu Lvset var for svagt ellee kom fm gal Side, cllek B ngru .den var uheldig· Det var en Grund og der er flere l Tiden for Gudktje nesten er ogsaa Uhu-· ( din. Vi tan jo tun faa Kirlen niellem1 de almindelige Gudstjenestetx altsaa fra Kl. t; til 5, paa bvilten Tid dets er allervansleligst at samle MeniaheH den. Og san stal vi tilmed holde begaes voke Gudstjenefter i de to Timer. Dette medforet ogfaa, at vi tun to Gange aatlig lan holde Altetgang, hviltet dg faa er uheldigL Oa endelig er der dette —- det værfte af det hele —— at vi. altid maa leve paa det usitte og itte ;ded, bvad Dag vi tan ftaa hugvildes iKittean- i København er jo om Son HDOgen faa ftckttt nptagne, at det er et Hstott Held at di ovekhovedet hat et »Stei) at verre. j Derset tror jeg medSandhed at tun Jne siae. at di trænger til at faa vor Jegen Ritte, byanet estek dort Bello-v, cg isom udeluttcnde tilhører os saa at vi ille behøver at gaa Tiggeraang, saa snatt der er det mindste udenfor dei sceddanliae. Dei tsbenhavnste Kirle fond stal have Tat, fotdi det vil leje os Beihlehemstitlem men ingen man dog forlanne. at vi stal staa osz til Ro og den tilfreds med de nuvcerende For hold. I Vi. er Fanlte vist en lille Menighed L-— ca. Höll Mediemmer, fern dog alle I I .et Votsne — men vi er ogfaa en stet egkn Menighed, vansteliaeke stillet end Jomttent alle andre. Og at Menighe den selv fsler Trang til en Kitte, hat den vel bedit vist ved, at langt den stot lte Del af det fornødne Belsb tilstydes laf de 3 Dødftummefoteninget, — i lden ene af disse er i- alt Fald de ded Ystmnmes egen Stemme den ais-tende. l Eiter alt dette ttor jeg verlor ogsaa trygt at lunne bede om den levende Menigheds Fokbsn for, at vi snart maa laa dort eget Guds Huö at sam les i. Johs. Jsrgenien, Ptæst soe de dsvltumtnes Menighed Fta min Kug. Frcdssagm Den Gang, da jcsz »Wie med Gent rclcn«, d. v. f. da Biøtnscn var i For-, bleo hart modtaget as Hei-Kolc vigerne med sin egen Sangs »Im vil Ocerkje mit Land«. Ttnne rercenehiftoriste Begivenhed blev naturlfgvig ossentliq cr11t«.1l!,og Dei fette til, at jeg, maatte døje mange Skoser as ,,Vittige« vaeder, som sagde til mig: »Naa, Det var en ordentlig Dostrz J der gav lyarnz ztaar hcm kom; for at take om Frevålagem faa at synss gr: »Im vil værae mit Land!« Hsvad mer« han bog hat muss-« Jo, soc-Von fagde de virteLigs —- og jeg tænkte paa Professor Momans Ord om, at Mennestene et itte faa meget end-c, fom de er u Late. For det synes nimng ille at kunne gaa op for Felt, at Ftedssagen er andet end bette: iUe at ville vætge sit Land. Men jeg sial ganste vist indtpmme, at fjclden hat Holbergs Ønskec »von det, at en god Sag ej sial fotdærves as ubekvsemme Avvotater«, veret mere anrendeligt end her. For der er vel næppe nogen Sag-, rek hat lidt faa meget af «ubetvemme Advotatet«. Det er fast utroligt, hvad Sagens For-kenn pere hat kann-et fremscette i denne Sag-Z Nat-m sanor hat Full megen Uns-MO ning, naar de trot, at Jud-sagen be staat i at ttække Dyuen op over ho vcdet og total-: »Nati: bate jeg fparer mine Penge og tsddet mit Stind, iaa er ieg lige giad, hvoeiedes det gagr med Danmatk.« Og der-for er dei ogsaa »He-endigt en Gang imeuem at irge: »Ba: Det Frevssagen, saa vilde jeg ikke rote ved dcn med en Jldtang«. Jeg er Vis paa, at Bisenson vil sige det samme. Feedssagens fstsie Patageaf leider nemlig paa godt Bisensonsit Dog, Fted et ej det beds:e, men at man noget vii . d. v· s· Livet et det vigtigste. For det dansie Fall er dets Bestaaen, dets Lid det vigtigsie, natutligvis, selvfolgelig Jntei kan gives et Menneste —- et Falk —- til Vedeklag for dets Liv. — Om jeg kunde tjene Million-et ved at fælge Inig som Stadt-, saa vandx jeg dng in iet, fordi Kobeten ejede anke itrig og Millioneknr. Hvis man horck est Fredgoen tale, cg han itste naevner denne fnrfte Para gtaf. saa maa man gsza ud fra, at ban betragtet den som sag selvfølgelia, at det et unødvendigt at nævne :cn — det maa man, indtil han ndtnttekix for kastee den. Derfor biev Bjøenion i sin Tid itte i mindste Maade forbavsei. da ban blev modtaget til Fredsmsdet Med »Jeg vil verge mit Lan-d«. Mcn faa lydek den anden Vatagraf faaledes: Mennesiene besten-: disk-Ue blat af Nerven Der derer — fes-: det nieste —- enteite andre Ting til ei Menriefte, fom f. Eis. Famqu og Omtanke, Ret fcrrdighedssplelfe og Samvitjigbed, Mennestefølelse og — en Gang imellem — lidt Gudsfrngt. Og der er det, vi Fredgvennee me ner, at disse Eing, svm sinds-I hos Mennestene —- foruden New-me — stuide tages med ind i Nati onernezs ind bntdes Fort-old Man stuide tænie at det Akte var helt utimeligt,on1 det bi ev sJIleDe S. J Kalt Fald vil jeg gsre mit ek: dei. Der er not, der hyler over KrigeneH Bytdcr og Ulyiker. Der er for faa, der virkclig got noget for at faa det andcriedes. Te minder mig Ixn en Mand, fom en Gang kam iid kga en Restaveatiom hvor jeg fad. Da han havde siddet og læst cn Tis, begixnote Jan at se paa Uket eg tlage Oder, at »Das-. itte fii den Bei Tet viixe sig imidiettid, at han havde giesse a: be tille den. ; Og vilde saa nagen sige, at De: time Higvig ickte hat meget at tetcde for IVekdensfkeden hvad Præsten i Pest-ts lsorg mener, faa vil jeg bpje mit Hoved sog i,ndrømn1e at Keisee Wilhel:« mag iske ille iender mig —— sinnt han vilde nu have besynderlig godt af at leefe Y»Sorø Amtstidende« en Gang rsnellem !——; men jeg can da ilke aste beo, at der zsindes en saadan Mangel i Keifer Wilhelms Opdragelsr. Jeg maa tillade mig at haxeqsnin Metiing ag er jeg en lille og abe tydelig Person, saa maa jeg vcete des ivrigeee for at gpte min Meninsg gekl dende. Dei er da itke verd, at Vi gentaaer Molboetnes Historie fra den Gang, de vilde give deres Pkæst et Anker Vin, og hver siulde give sin Maske Tet biet-, som beiendt, det bar: Band, fardi hver især havde vatet saa bester-en at tcenie: »D:t tan flet ikte nicerke5, oin jeg koinmer en Flasie Band i.« Dei verste, man Lan sige tiå mäck. er, at jeg ved at fnatte om denne Fted svanter koikcts Lnst ca Evnc ti: at værge fig. Det gIr n oget Judith paa mig. Men jeg reitet jnig cg figm »Jeg ta n da itte got: ved, at andre misfotstaae mine Ord ag faar nogek galt ud as dein. Saa maatte jeg tie helt stille — cg navnlig maaite jeg aldtig tale om Guds Naadex for et der noget, som kan misbeuges, saa et det d«n.« Men jeg vil blive ved —- egfaa is denne Jul — at jale baade om den Guds Ind, sont Englene fang am, og otn den Frev, som »Cngilene«« i Meinte steneö Bryst (d. v. s. alle gode Tanker og FAelsey synger om. K.Bjerre.. —-- Hob-— Ei Spargsmaai. Vilde »Danftercn« itte vckte es. god Gave i det nye Aar til dine Slægtninge i det gamle Land? De lever fjæknt fta dig, og der gaat sjælvent Bub imellem ever. »Dansteren« tunde blive Bud bringer for dig, og naar du saa med delte Nyhederne fta bin Egn til »Dan steken«, vilde baade dine trete i det gamle Land og vine Landsmænd her i Amerika hape Gavn vg Glæde detaf. I