Entulcr
opsnmlct pan min Finstecjse
Hist-ABC-nristianfen.)
- «
JL c »s- .-. c« a. Tenne Etat er en
Eostcrsrar til Usnsinikn rszx Utah sasr
lin tut-ji« Lijisrac m Tals-sent anstand
Gras-»s- rs!-n-,1sri!!,-.5—?ij-:·:r c: natnrlipp
di: Lsxc«.7:·»TTt-:ss"isfi,Fis)«.1--,--):«sd:««.1s1 pp
Tisinstsetinirrch sont Eidt Ttsknrtnknq
as Tinivoaste fosn leise txt-n zncllckn
Bseras -:.
.,Z:-.:::.««:«!.«:: ’;’-·::77·it N. bit « Ho
vedlutren cost for Ttioctn Ukmtntainits -
flpnsfstr sia fwn en daldia Entna-: lxen
Oder, .:-::1ne:n oft onitrina diese ins-je
stsetiftc Markte-. For Tjedljktet bar
Eoizthcrn Pacifit stoknpaqni et ftcr
sie-act Art-ende- fcsr nd lldaraoninaen
as e:! Insan laan Tonnel acnnem Bier
gene. Jmidlcrtid ——-- ved alle disse
sznpxkinaer da Buatninaer, op ca ncd,
frem ca titdane, tommer man nviltaari
lin til at tmnke paa baade Gnds Me
nigbedg ca eng eaet Erfarinaslio O,
tvilke Bierae og Date, bvilkz Sningi
ninger oa Vuatninaer, hoilte Slnng
ninger on vaa Vierghøjderne -— de
lyse da saliae Nackens Heiden hvor
fidt af Taborstcerene straaler og inb i
hiertetg forborgxte Dnbder — og ned i
Dalfttpaene sp Fristelfernes Dalstrøa:
Hovtnodszdalen Forsagthedsdalen og
Vetdeneberli.pxhedeng Tal, der, book
Mitle. Tvivlens Mørte og ForfcerdeL
fens Mørte lcegaee sig feygtelig ned
over vore anfcegtede Hinten En an
den Tante randt mig i Hu, medens vi
inoede og hen gen:s.em Bjetgpasserne,
idet det nemlig knirtede cg tnagede i
Vognene, sa7 man maastte spsrae fiq
seit-: mon det holder-, beeree det, eller
bkifter det? Bliver vi liagende herinde
i de merke, ftnmle oa uhyggelige Tun
neller? knon tro Biergene itte stottee
ned over os? Det tan belægae en med
stoe Angst·
Ja, Venner, saadan gaa det jo med
ess vaa vor aandelige Furt. Hvor ofte
gsk vi itte de Erfaringen det tnirtert
vg knaaer i og oa omtrina dg, i vortt
eget Trcegliv og i Gndg '".Neni;«tl’-edgl
Jenes-Hm saa vi frnataatftt oa lidets
ttoenke sporaen mon det holder? mon
di tonnner nd acnnexn alle Fatcr og
Vanfteliakt» .) mon oi naar cUtaaZetZ
Jnkiolertid slntnrede iea ind· Om!
Moracnern Da vi daaqnede op, rnlledct
vi ind: text Galifornieng dejliae Elek
..- med stille-, oiftende Winte, oa Sol
steackerrse bitt-Te vi- fntiiende: Nod
Mkrgenk
Treftenve tilboiftede ntia den eoige
Sol: fri:.1tbare Ketten tknftalllare
Kilder, friste on nndige viftenzse Binde
forenet med hellig Ztitbed ca en Sol
glans, sont overaaar alt, hoad dodelige
kunne trente sin det er Maaleh sont
fegbar for mine —--E f te r fø l ge ke.
O, Gud fte Lon!
6. O· a l i fo r n i a. Dette Land,
denne Etat, som man hat betegnet,
baade fom Eventnrets Land og som
Bidunderetg Land, ja, faa galt som;
Unionens ,,Edens Have", er aabenbaetz
s mange Henseendek en as Nordameri-;
las mest ejendommelige Statek, baade
med Henfnn til KlimaNatukftorslaaets
heb, Rigdomme og Variationer ncesten
paa alle Omraader. »
, Alene dette at ftaa stille i en Dai,
der er omtting 400 Mit lang og ca.
90 Mit beed, med en Renhed i Luft
lageh saa Zjet san siue mindft 60 a 70
Mil ftemad, ja, det ee i sig selv meget
sorttyllenrex men saa ved tillige at staa
ille meee end omtting 150 Fod over
havsiaden og faa have ftaaende lige
for sit Ansigt et af de stetste eller hsj
este Bjetge her i Landen Det er heu
tfvendr. Man kan blive helt betaget.
If html-? As Guds Stothed og ens
egen Usselhev.
Läge i denne Forbindelfe, medens vi
berstet de vceldige Viergtcempek, lad
stig gste opmcetksom paa en ejendom
stetig Storhed af en anden Art. Det
er paa Plantekigets Omeaade. For
ker Tid fiden fandt man et Tere, fom
neun menee er Verdens stseste the;
Dets Omfang er 150 Fad, og i Gen
senksnit er det 33 a 34 Fad. Hvilken
Kcmpe af et Trie! Det masa vist
svete paa Alder med Metusalem. San
delig, det foetynder Stabeeens Pris og
Stothed
California er omtring 1000 Mil
fang og gennemfnitlig 200 Mel beed.
Der sindes nassen alle Arter af Klimas
sprandeinger. i Scrdeleshed, naae vi
Lager hele Amerikaö Kyftlinie med.
Hinten shae omtring 2,000,000 Jud
syggetr. hvokaf en Fjerdepatt bot i
Sau Frankisko og omkringtiggende
syee og For-streben
Sen Francisto et en af Amekitas
ineit n..1tnrst-.!.ne Bner. Den tm en
as de nllerdedste Hassne i Oele Verdem
lsuuor nieo Hensnn til thlsde on Rutns
nielintyed Om nlle Lande-J Flringsstibe
feile-te oerind,f.1a vilde det nirpne eno
dn lasnne Hin-dringet- i Besen for den
store Stofan sont dei- er til :2n.te
Etorlm.
JJien Inn Fr««:-.i-:»to, lrcdis den:
Zwitter-, Prnnh iltindmnme on bis-in
ftrende Elibgfart, et nnd-entan sjndnn
tnn en Ildetndelinited as, hoad ten dil
lslire, f. lite- oni en J.lienneslealder nie
re. Den vil sittert blch et andet New
ther eller sticnno, nnar sorst Virtnin
nrrne us ,,Tl)e wen door« rintin fis-drei
Vnen länger pna Holder, Strannitt.
ner oq liman lzen i Laoninner, men alt
datnt on elegant ordnet. Den bar ben
iniod Z- Jltillion Jndbyagere; men nn
not hetonk da det er tun Smuter, sont
eq bar tooet at tneddele;- Jersor i en
l
.
l
Fart til nceste Stati.on.
T. F r e L n o. Frezno er som en
lille Lange i den store, sør ointalte
Calisorniadai. Her etspederes der
Rosinet og Svedster til Verdeng Ende,
Ins-endet og ntter Tusender Vognlad
ninger as dem· Bt)e.1 har omtring
12,s)00 Jndbyggere. Kun een Ting til
stan jeg her itte undlade nt omtale,
san vatte underline Følelser og Tan
ter i min SjceL Det var en Armenk
tirte. Her er itte saa Artnenier bo
scddende i denne By. Hdo lan hsre
dette Navn nakvne, uden at det stem
lalder dyb og inderlig Taknemtnelighed
til Herren og en sniertelig Vemod, ja,
Grund i Hiertet
Atmenien, dette underlige Land,
det, hvor Edeng Have sandsynligvis
bar vceret, der, hdor de ssrste Bodens
og Sondertnuselsens Taarer slsd paa
vore Stammesorceldres Kinder, der,
hvor det sørste, det gamleUrevangelium
lød med dets sorlssende ca stigørende
Toner ind i Adan ag. Evas Øren og
Hinter, der, hdor det søtste Martin
blod slød, og hvor Martnrblod siden
efter her vædet Jorden san mange
Gange, km sidsi i Halvfenisern-e, dn
omstring 1l)s),0l)» Armeniere beseglede
Trer med dereg Blod.
Akmenien, ja, dette underline Land,
der book thennesteslirgteng anken
Ztnmfader stnndsede med Guds Art
oq lnnmede sit sorste Tatsigel«e5alter
til Jehodnss Brig on Ære, on der,
lwor hnn onsnn sandsynlinoig sasldte de
fErste smerteiige Leder-anker, wen sog
san erfnrede Herreng Eures-Zutun en
Tilnioelse. Jn, der l«,ocr innen chroke
mant eller Tyrterrnant bar iornkncet at
ndrydde Herren-J Navn Der er, tænl
te i:n, slndt for inenet Blod til, at det
alt stuldc non til Spildr.
Herren sorbartne sig oder dore arme
niste Trossøslende ca endnu en Gang
lade hanSKirte stemblomstre pna de.me
blodvcedede Jordbund Nu vel, sraT
denne lille Asstitter om Fresno By on
Armeni-esn1ulerne tilbage inen til det
Tidspnntt, da Toget standsede ved
Banegaarden. MitØse stimtede nd over!
den snare brogede Forsamling as bande;
hvide, sorte og gule Ansiater. Pludse
lig blev ieg var et stnilende Anstat,
naturligdis var det Eastonpræsten. J
en Fort et Goddag, noqle Haandtryl
og Ordvetslingee og dermed as Sted,
jeg havde nær sagt over Stot og Sten,
nei, om Forladelse, hen nennem San
det, saa det sngede os om Drenr. Men
hdad bryder man sig om saadanne
Smaating, naar man er ncer ved sit
Bestemmelsessted Neesten i et Nu sad
vi. »som en Bisp i en Gan-serede« midt
i EastonmenighedengI hyggelige Pra
stegaard og nød med Glæde og Tat
Hvile og Vetertvægelse baade til Sjcel
og Legeme. Med dyb Tat mindes jeg
de stsnne Dage, sont jeg tilbragte i
Præstegaarden. herren give ederPrce
stesolt Naade til at viere en —-— »Ari
sti Vellugt« i. Menigheden.
j Z. KredsmsdeL Det er ikke
tmin Mening sher at stildre Enteltheder
ne ved dette stpnne og srugtbure Mode,
det vil sank-spaltng Msdets Sekte
tcet gsre og derved glæde Kirkebladets
Leserr. Jeg vil tun her udtale:
Eastonmsdet var et as de stonneste MI
der as den Art, som jeg har odervceret
sor en tangere Tid —
Fra Modets Begyndelse lige til As
slutningen bavde vi en tendelig For
nemmelse as, at Herren git hans del
signede Gang hen blandt os. Herren
bsiede Hiertekne baade til Frelse, Tagt,
Belætelse, Trost cg underlig Tilstyn
delse til at gaa hen at arbejde i hans
Vingaard, medens det er Dag. Pust
sra Evighedens salige Verden blceste
hen over Forsamlingen. Der var stot
Naade over hele Moder
Det vil beere rig Fragt baade for
mangc cnlelle cjrkle for MenigbeLen
rg for hel e del drnfatteJDe EIN-Isian
nrdeide fdln ligger for og vaa Vesi
kvs en, itte mindsj for Missionwrbei
det i EIN Froneigca
M en Rein sra set Oeie lkndde disk-ei
Dierterne at Eviihedenk lel -— Edl
ldxtrisc len, l,i«d: e flim :t ind i chrlene
rg esdflmnnmt smrlighxden til Decke 123
lzaz cei visle casaa der rntidhna idede
Lffer, dir blei) lngt paa Herren-« Mii
sisnsalltr oni Sondngen
Ja, lud mig lier i denne Forbindeife
ndtnle: lpvdr nnderlig lnn ddg Gud
delsigne —-- chen daa dette ene Vilknnr
- tun Jesus fknl vcere den ene
sldre blandt os. Hvdr den Tcne
sinnt igennem Pan alle vore Moder,
LUcigsiongnmder, Kredsmøder ca Aar-H
irn-der for ilke at tale om all-: andre
Slagis Moder, som holdes blandt os
Snnifundsvenner, lad os meerte rs
rette grundigt.
Jrnidlertid Herren og Vennernei
fEaston og Tilrejsende andre Siedet fra
stal have hjertelig Tal for de stønne
Kredgmødedage, sont vi tilbragte med
hverandre.
9. S c l m a. Ogsaa her daa den
ne Egn, en 18 a 20 Mil fra Eafton,
er en Del Dansie bosiddende. Her havde
jeg den fcerligeGlæde at hilfe paa ga .
le Venner baade fra Beresford, So.
Dai. og Council Musik«-, Joch. MI
det her var en Fortfættelfe af Krebs
imsdet i Gaste-n
i Ogsaa her tilbragte vi et Par hyg
gelige, frugtbare og velsignelsesrige
LDage ved Sang, Tal, B,øn Brot-dile
ner, Foredrag cg Samiale, der uden
Tvivl vil efterlade sig gode Virtninger
i denne nyere Virksomhed. Virtsoms
heben her sves af Pastor P. Nasmus
sen. Ogsaa her lagdes en rig Gave
til Herrens Mission. Herren velsigne
Vennerne i Selma.
(Fortsceltes.)
Nytaakstclcgmmmet.
Dei rar Anrets sidste Dag- Lampen
ne var tckndte, Joinfrnen lom ind med
Balken, lworpaa Zylietojet oa Flagerne
entrinnt-rede fixi. Alle toa Plan-z omi
lrina Bord-It, hvcr JJio’rnio’r alle-rede
sad i. sin eaen bekoennne Stol. Marn
ma iaa raxi Klotkenz Den var fnart R
oa nn nranaleke vi blct Ferner Fr-:
reckt sen iheoloaiiic Si«1:iDi1«.1!.
Riniiatmk Itaooc Vi Marmor blandt
«5 lircr Tan, inen Deo alle sinke Hsj
tiocr fnntes oi Desg, at ret var nonet
sckrlia Windeln-in naar lni:1, Den følv
li«1arede,PrceineieDe som ver Tsron
nian hvein vi alle elslede ca wicke.
J Taa innteg hnn at oare i scrrdisieg
aodt Humor; foin sædvanlia talte bnn
tun liDt, fordi bei trcettede lienDe at tale
meaet; nien alligevel laa der i hendes
Udiryl noget uscedvanlia alad oa for
nøieh soin itie nndait vor Linnaei
soinhed.
Da Mamma lJentydede hertiL spare
be Mo’tn1o’r: »Ja, mit leere Barn, jea
er virlel?.;1 alad i Dag; nien det er
ea:ntlia, fotdi jeg glitt-er mia til i
Morgen; thi saa faar vi Nyiaargtele
gram fra Manne. Du ved, at han
sitev i det sidfte Brev, at han Klollen
12 Nytaarsaften vilde dritte vor Skaal
og tcrnle paa os allesammen,itte minde
paa gainle, leere, spoe Mo’rmo«r. «S-ia
hende "dei«, ftod der jo i Brevet, ikke
sandt? Qg faa vilve han stralg tele
grafere. Maasse hat vi del allerebe
ved Frolosten i «J)iokgen.«
»Ja, fialkels Dreng«, sagde Mam
ma, idet ver git en Slygge af Alvor
over hendes Anstat, ,,jeg hat virkelig
ilke haft ham nd-: af mine Tanter hele
Dogm- Det er mig saa underligt,
naar jeg tænter paa, at min egenDreng
siddek langt botte i Japan, maaste ale
ne, for sprste Gang i fuld Alvor langt
lsorie fka Fctdreland Og hier-U
Manne havde nemlig faaet en for
delagtig Plavs i Yokohamcna og hav
de i Sinde at etablere sig det.
»Ja ja, mit Barn«, fagde Mo’rmo’r,
,,jeg tender den Sslags; men han er,
gudsielov, en rast Gut, og godt Tim
ber er der i. hom. Tro du mig, han
klarer fig not. Og enfom er han sil
kert heller ikle i Aften; jeg et vis paa,
Ihan er hos sin PrincipaL Og saa faar
lvi Telegram i Morgen.«
»Ja, lad es haabe det«, fagde Mam
ma. Hun sagde itke mere; men hendes
Blil iilfsjedet »om alt staa vel til-«
Vi forstod bei alle-samtnen og tænkie
paa Puppen fom dpde saa pludfeligt
for site Aar siden. Stemningen var
med et bleven alvorlig.
— J det samme ringede det paa
Dorn-Mem
—- »Naa, der kommer Frederik«,
saade Alt-anima. Dei snnte5, sont km
ice: giesdeke t)ci:r:, at nokxei reo cD nd
af den alnorlizie Etemiina
Telearani til Fr1!e:i«, sagte
Joiiisinem
,,Til ikiizik - Titan - Var let
itle standidcten«, spurgtz .t·ttatnn«a,id:is
l21m !::1rt?.»1 tditter«edk, lirød Zelt-grant
:::«:t -:,; lassxc det.
»Die-; twad er ket? «3ta, lad nria
is«, sandte jen; tlii Des Nr da cst he
ftsziscriizit ltdtrni i zUtacmnaJ Ylnfiat
- itle Ura, iiien ten hojeste Grad af
Forundrina
»Ist er ja nmn iit -- kjvad stai
de t d«a be nde«,s tan: e Manian
,,.Uecki säci XII- Vt7.«, icw Tci sc(!
oci alle som en.
»Ja, hør bate, det er jo rent nd
umnliat«, oa Mainnia læstec »Joko
liati:.i, 1.Ja;.i M, Fel. ist Form. Frn
Falt, Stitreaatam Stockholm. Liae
nn drittlet Mamma5, «-J.lko’rmo’rs og
alle-Z Staat Glasdel lsxst Nytaae Man
ne.« »Da nu har vi Klotten otte Aften
« n It1. Dec. Det inaa være Spøg·«
- »En nie-get daarlia Spø5«, sagde
lllto’rmo’r. Det var thdeli.zii. at hun
var en lille Smnle forncermet.
——- Med Stam at sige, var det itle
mig, den laerde Student paa tredie
Aar, som sandt Nøglen til Gaaden,
tnen min hngre Broder, der endnu itte
havde taget Studenteretsamen
» »Au, begriber J itte det«, sagde
Bettel, ,,det er jo tlart, at saa langt
mod Øst som i Japan bliver det Mor
gen lange ssr her. Det er versor, at
Tekegrammet antammer, sør det er af
sendt.«
— Ja, naturligvis. Det var Ko
lumbuH’ Æg
-— Det stod stvats klart sor os alle
sammen, det vil sige med Undtagelse af
Mo’rmo’r, og di var alle helt formt
drede over, at man saa let kan glem:
me, hvad man saa helt vel ved. Vi tog
Kortet srein og beregnede Tiden ester
Lcengdearadernr. Jo, ganste vistt Naar
man i Japan har 1. Jan. Kl- 12, 10
Nat, saa har man her hos os- 81. Dec
omtrent Kl. 4 Estermd. Saaledeg var
dcr slet intet maerteligt i, at Manne
telearaserede 1. Jan» ca di haode Tele
arammet Ist. Dec. i det foregaaende
Aar.
Men TIJto’rnio’r var ubevæaelia.
»Ve! ved j:a,« saade hun, ,,at
de likkter paa incertvcerdiae Tina, sont
oi itte haode i inin Tidx men at de
stiiide tunne lade det saadant, at nogct
anlannner, for det er afscndt, det stal
innen saa mia til at tro; det er jo
sent nd n:nn!iat; prno itle paa at bilde
mia ten Elaag Tina ind. Ostenan
bar Mute-» at vi stitlde have Telegrain
met allerede i Asten, det er Sagen, oa
heller itle er jea ored paa ham for det.
Men ban tunde have ladet vcere meo at
tale Usandhed oa sagt rent Ud, at han
allerede har druttet Staalen og dates
ret Telegrammet i Morgen i Stedet
jfar i Dag. Det ligner ham ikte, og
det er dei, jeg itte synes ani.
—-- »Men, tæreste -Mo’rmo’r«, sagde
sea, »naar tnan sender et Telegrani,
»saa er det Telegrafisten, der søjer Da
toen til-«
-- »Aa, det lan vckre noaet Mastepi
mellcm ham og "Manne«, indvendte
Mo’rino’r.
—— »Det et jo nmuligt«, sagde Ber
cl; ,,det stulde de andre snart opdage,
on saa sit Telegrafisten sin Assied Nej,
taere Mo’rmo,r, det er aldeles natur
ligt og komnier as, at Jorden gaat
rundh«
-——-»Jea tror, det »gaar rundt« i dit
Hoved, Kncegt,« sagde Mo’rmo’r. Hun
syntcs nn virtelia at blive lidt vred
paa Bettel. ,,Om du tager en Slæde
oa toter her fra Sturegatan og ud til
Karlberg,inaaste du saa tommer derud,
spr du tører herfra — hvad?«
— «Nej, Mo’rmo’r; men det gaar
heller ille saa hurtigt med en Heft som
med Telegrafen.«
—,,Det tnaa gaa saa hurtigt, som
txt vil«, sagde Mo rmo r, »faa tan
ingen Ting slutte, for det har beghndt. ’
Maasse du kan staa op, ssr du er vaag- »
nett Ja, det var for Resten ikke saa’
galt; thi din Moder siger, at du bei
standig tomrner for sent til Kassebor-i
det.« Hun sendte ham et Blit, der
sticlde sige sont saa: ,,Se der sit du«
den!« i
—- Bertel stlte sig en Smule ramtJ
Hans Svar var imidlertid mindre be
regnet paa M«o’rmo’r end paa os andre,«
der lo hjerteligt. »Jo, sek du, Mo’r
mo’r, det tommer ogsaa af, at Jorden
gaar rundt. Jngen kan sige, naar Dag
og Aar begyndet paa Jsorden; det et
tun noget, man er kommen overens om.
Og hvorsot hat man nu just ttufset
Overenstomsten saaledes, at jeg, som
er si)enfi, sknl staa tidligere op end f.
l,s«t«:—. en Nordniandf Te slal da ogsaa
al Tid dar-e alle inlilige Fokdele frem
icr USE Ute --l2ej, jeg Vil fove line saa
laskizie som re riJ Englcenderne og Ame
ritanerxer«
-- »Nei, hør nu, det faar du at op
Fcine n!tfnimnen«, sugde «’«.Namma, der
lo link sna lijertelint oder denne Zof
i-:-m«3, soxn di. andre; »du blev du jo
ncirp en rintig Endsoner.«
- Licht-. .Ul-cs’rnio’r var itte i nodt
Humm. »Im snneg itte Uni, at J- dri:
ner Gæt iiied et gnminelt Ajtennsefte«,
sande lnin Sau tad hiin lniniitille Dg
fad i dllbe Junius
Dct var Verfor en Lctlelfe, da
FætterFrederit endelin tom. Mckrniwr
slznlexs ikte lslot godt oni Fiederi.k, nien
nun havde den dnbeste Fortrolighed til
bunt, fordi ban var Teolo·c1.
Det varede hell-er ilte længc, in
den lnin begl)ndte at tale om Telegrani
met.
-— Han vilde sprit, fom vi hcivde
gjorL iorllare det for hende udelullen
de efter Naturens Lode. Hun lyttede
til, men hældede det splvshvide Hoved
og fagde nied et Skuldertrcktx »Bei er
jo umuligt.« Han indfaa da, at der
gansle vift fandtes noget, som var
nmnligt, nernlig at faa hende til at be
gribe den natnrlige Sammenshceng.
— can fortlarede han hende, at de
niest dagligdags Fcenomenet vilde spre
tonime os umulige, hvis vi ikke hver
Dag var vant til at se dem, og at de
største Videnslabsmcend ikie lau for
tlare dem, naar vi spger den inderfte
Kerne og sidste Aarsag; »men Gud hat
virkelig indrettet det fauledes,« sagde
han, »at Elektromagnetismen, fom be
fordrede Telegrammet, er hurtigete end
Jordens Omdrejning, og det er tun
for vor jordiste og ufuldtomne Opfat
telse det set ud, som om Telegrammet
kom, for det var affendt; saaledes er
det ille i Berdensaltets guddommelige
Tidsregning.«
Vi bemcerkede et spydigt Smil om
Bertels Mund; nien med et betydende
Blit, som han meget godt forstod, af
vcergede Mammo, at shan ved nye Be
niærtninger ftulde forstnrke den Fied,
som nn ntter spejledc sig i Mormors
Ansiqt, da nun fnlnede Hænderne on
fande: »Ja, san faar jeg give mig —
fer Gnd er intet umnligt.«
Lq da di Kl. 12 løftede Glngiet
nied Tat for dct gamle Aar og Lnlønsls
ninger for dct une, sande Mo’rmo’r,
til hvem vi natnrligvis førft vendte
os: »Tai, Tak, allefammen, for edeig
Kærliqhed dg Gut-bed, ogsaa Manne-,
som just nu . . . . Nei, del er sandt
— som s— - nna ja, han nlemte ikle
gnmle Wink-inne . . - . For Gud er
intet umuligt!«
Da di andre senere Var lainlede ved
Bordet, gjotde Mammo, hvad jeg al
drig ihat set hende gsre spr: hun holdt
en lille Tale. Hun vitde anbenbakt
itle ittitete Bertel og henvendte sig
verfor til os alle. Vor Tib, sngde
hun, mente sig at vide saa meget; men
den syntes at have fvcert ved at tro.
Mo’rmo’r var disselig itke naaet langt
i vor Tids videnflabelige Erlendelse,
men i en Hensende tunde vi le cp til
l)ende. For nogle af os, ja for os alle,
tunde hun ftaa som et levende Etsem
pel paa, hvvk fredlyst det er at lunne
tro.
— Bertel følte sig truffet. Han los
tede sit Glas og sagde: ,,Jeg hat ban
ret mig dumt ad i Akten; det lover jeg,
Jllumina, itle at gøre i det nye Aar.
Derfor udbringer jeg ogfaa en ster
slilt Staal for Mo’rmo’r med det
Onfte, at Jorden maa faa Lov at
lobe mange, mange Gange rundt baade
omtring sin egen Als-.- vg oni Solen,
inden Mo’rmo’k tun er et lært Minde
for nLi og har ophørt at vcrre et le
vcnde Ekgempel.«
Men hvists J, som lwser fette,
saa lykkelige at frank en sowlmare,
elskieliq MEPHin itslandt oder, Inaatte
faa Bericlszi er netop gaslde Lende cg
ffænke heut-e et riqiig qiasdeligt Nut
ant.
Of
so
, Pianocr
- on Okglck.
Knn qiv mig Anleh
. .- ningkilotgichsvlns
;.; nsngemngaacnchsis
««: ser og BetuIU soft
««- sama on man nat sin
j de, at ingen hat bedre
Bctjmexsekaktubvdr.
mes nanr De Mi
ver hnad Te øufker,
Piano eller Orgel.
Carl Nie-naturw
Minmssxmlls Muosc
cum-unw
606 Nin-ich Anzan
Minnupulis.Mlun.
Alter-Malerin
oq andre Nitnftmaxericy saasom Vor-trauen Momftet
5111121Landeabs- og Mariae Steuer o. f. r. twisn
smuct oq billigt. I Vcsdfte og fineste importercde Rai-ver
(Tul-e kamt-) oq prepntml cunvmd Unmut
Bestätian modcagss paa Tkgninqet m Alten-amtlic
.vf-V- H.JENSEN,
81 Not-Un dlain st.. conntsil Uhin la,
50 YEAKs’
EXPEKIENOS
PATENTs
Tnsoc Manu
Des-ans
com-mous- äc.
Anynno sending u stets-h sncl doscklxdtlnn msy
qnlnkly usw«-tin ons- mvinitsn free w eitler In
snvnntiun is prulmbly miteinale ( tsninlunlvos
umis strlotlycunklrlonklai. lltmdkxmhonpatoats
sent frei-. Ulrlest a onpy for soeuklns purem-.
Patent- uiken tßruushl lll unn O Co. kocclvs
weclal notice Iltlmut charge-. la th o
Scieiitific Hmerican.
A handanmoly lllustmth weisle Las-cost cit
qulstlnu of any splemltlc »urI1-Il·«lekms QZ s
you: lon- munths. Il. sod by all newsdoalots.
lllllllll F- co. ssssssssssss New lokli
III-hoch Gmel-. 625 lss t- WashlvstunO
Badsl for-«
-...lnclvolclene.
Qui-s Te ilkr l1ar en rmrlmtkesig fund Asss.lng lwe
Tau» kr Te iu-; clln vil blmc Dri. Held Msven i
Orden oq vasr mit. Ocstiqtsirhsndr Midlcr rller gistiqe
Wille-r ei sama-, Im 1cttcstc«. liebstes Mandi- at holde
Enftmrrt :«.-nk Wo r: in kugl
CANDY
cATHARTlO
spis dem lsgesom Candy.
Wiclu llsgsb 1s11·li-·nnn·-, smaqrr irr-til n; qlst qsdl
ElsxtskP tllv N numan ifh Eint-sm-rllrrltvallnkn
ltikjsuqsuksz1s1.V l. errv offer in »du-sofor
sxnxrxm Dg m ltllp Lsm lsm Sunkslnskv Ahn-»Ju
STlleLlNH chklklllf («U.,
( Ill(.1);« llltk XI U Forli
Holcl Bloclc trent.
VÆRDlFULDE SALVIL
· s 1 . smsk Mit Fu sa u
BWSJYLZPIBSOS læg pas amer
swiges bos
P 0 I. sk N. ·
97W· 20. st. P wonne. 2«»1"
PKIS 25c.
kn- Olscns sah-o or udmctkec tot
l brav-dont bylder. gnmlc sum-. ones-ems.
skjægsop. sit-are bkystvorter og alle sa·
dto hudsygdomtno.
Til enhvuz som inclsonder 25 cents
Frimærker. vil vi sende Salve-n krit.
Tisc. the gen-»mo. oklslsss
ROCKY MOUNTAlN kcs
« Mode only by Muts-on Mosi
. eine co..1-ladlion Wis. II
s keeps you welt. dal- Inst
mark ess: ou sich pas-list
krick-· .;;, c::«·.5. Novel- oka
la L)ulk. Accept no sub-'s
nun-unums- tut-. kalt vouk senkt-III
Doosssr BE Foor.cm
Elektrisk Bælte Prit.
FMI SEND-KERFE M Hvokfor vckre IsII sorgbetIInget. Ivag
« « J Mand, IIaak deIIe Cletus-Kunva VIIIII
vIl gengive Dem Helbred og LIIkch Dettc
. store, III TIlbIII IIIIch TOIII, og ket golde
«III:I for IIogIc foa Tage; net-Im friv i
Tag.
Sinn I D II disl cI Tmse IIIIII vers III forIIIIIoIs bei
»den eII CeIIIe lIchIII II« IIIII TcsIIIs » eII unfequ
que IIloI IIII AverIerInaeIId SIIIm VI eI« qlad ved III
mve III-III III-I. III-III oII III-I IIIII lIIIklIIe Dem Te Im«
Des deI oe IIIIIIIIIIIIeII Den-Es Mann, og vI IeIIoer kem VIII
Iet. Tet er III-es- Iok beIIaIIIIIq, ssq III III-Immer III-e
Es DET IIIII eller modf quchIcP for III-I IIIIverIIoIIeII CIII
IIæIIdIIIIIeveIz IIIIe ten IsII ell» Ienere Oette er IsII
ssosm liIeIrrIII IIIIIIIII Reden-»Ist III Jana VI ch unten-,
aI III It III-I III-one ums-It VIII-III III-I Ir laveI. Ist-II
MiIIIIIIeIO VIII-e III. vIIe Dem denmth eII llch
IIIg IIII g» g-. vc Tem SIIIIke okI MaIIddsIII,IIvIIkeII-1Ie og alencs IIII LIveI vckkb a III»
Alle Slaqs IIervisp sonstige Biere-, NIIIci Im LIIIIIsSIIIIdoIIIIIII,
’IIanIII IIIbI Mundde Vasicoce e EvcrIInIorrlIm. Fliku III Miebrnq eII , quIe IIIassI ein-r Ior dets
IIIIIIIIIte XII IlIIvelI. It I aiIIe hoII hIIII et lIeCrcIIIII AIIIIII III III-II- VII-sur Tat vil tIkarebIs Dem der
IIaII IIII Ism- VeIIIIer IIIIkIs Ist, oq IIII as pie-III pula IaaI vI vor ,’IIIrII"I-.III-III· SIIIv i Tag I zorIIo Iglch
IorIItl alt oIII Texts SvgdoIII, og sum-I bllvek IkIIdt Dem IIII III-sto.
W; (- MNEPTDZIT ME· pmm Heidelberge Medical Institute.
VII-) 000 Kapital. SIIIIIIe oq —I——Iqeste IIchiIIIIItk IIIIIIIIII I Nordvistm
H
I
?
F
:
E
l
