Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 6, 1903)
L ,,Danskeren,« et halvugentlig Nyhedzs og Oplys ningzblad for de! das-st- olk i Amerika, udgivet as DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Vlair, Nebr. »Faulbrut« ublommer hvcr Tit-ödes og Insec. Iris vr. Aas-gnug i De Forenede Stute-: Il.50; til Udlandet 82.00. siedet betales iFotfkud. Bestilling, Be taling, Adressefvrandking og alt ander angaaende Bladet adresseres: DAleHLUTkL PPBL KOCH-L Plain Nebr. »Den-ihren« ledes indtil videre af Bast. I. M. U ndersen sum Direktionens Jormanb. Alt of Nyhebsanteresse sendcs direkte til .Danskeren«, Plain Nebr. Alle andre Aktikler send-s til Past. A. N- Ander sen, Vihorg, S. Tak. satekecl at the Post Ostsee at Blei-. Fed. so second-blas matten-. Atlvektlslng Rates made known upon tonlicatlow »Danskctcn« sliver fendt til Subskribenter, indtil nd tkykkelig Opsigelfe modtages af lldgiverne sg al Gæld er betalt, icverensstemmelie med De Formel-e Staters Postlove. Naar Laserne hcnvendet sig til Falk, der qvetterer i Blut-eh enten for at tøbe hos dem eller for at foa Oplysningek om der averterede, bedes de altid omtale, at de las Avertisfcmeniet i dette Blut-. Der vil viru til gensidig Nyttr. Fremfttidt. fAf Kaptojn Chr. Nielfen, Hindholnu Dei fotetommer mig at der er en vxsemlig ForsteL ja en besternt Mod jætning mellem den Maade, hvowaa vi betragter vor egen Tid i dens For hold til Fortid og Fremtid, og den Mante, hvorpaa de største og berste Aander i henfarne Dage betragtede deres Nutid. Dei er, fotetommer det mig. en almindelig Mening, at vi lever i en fuldtommen Fremftridtets Perion Som Folge heraf er Vort Blit mere rettet paa Freintiden i Forventning af de udvortes Hetligshe der, der stulle vife sig i dens- Fslge, end paa Fortiden. Sau vidt jeg tan se, var de bedste Mcend i fortige Tider, de Mcend, hvis Ord og Tanter er torns men til os, langt mere tilbageftuende, end vi er. Modsætningen mellem en sunten, daadløs Nutid og en glimrende og traftig Fortid stildkedes af Stjal dene, af Tentere og Talere i glødende Ord, medens vi er mere tilbøjelige til at stille vor Tib, vor Tids Mennefte lsw og dens aandelige Jndhold hsjt over Fortidens og til tun at fsle os fattige, uaar vi sammenligner vor Tid med en kommende Tid, i hvilten Instelige udvortcs Forandringer es gennemfsti. Naar den betymrede Jede spurgte Im Grunden til, at de gImle Tider var bedre end de nr,e, betræftetc Englen, at det var faaledes, men sagde tillige: »Sper itte om Aarsagen: thi Du forstaar itte at sporge med Vis dom!« Vi, der, om ogfaa tun i en L versættelse, hat lcest Jliaden, mindes, hvorledes det bekettes, at Helten i Ne stots Ungdom tastede en Sten med Let hed, som tolv af Høvdingerne form-. Troja neppe tunde løfte fra Jorden fordi Kraften var asftagen Lq vi fin det det atter og atter udtalt cxf tidligerc Tit-ers berste Ordførere, atForfædrene formaaede mete end vi, fordi dereg Vio, Bisdom og Kraft rär stsrre end vor. Sau de gamle tilbage i Tiden efter de stete, stinnende kg brandende Lys, saa er vor Samtiv tilbsjelig til tun at se s-- Lys i Nutiden og Fremtiden; bagved fest-s den, at Alt er Stygge og Motte. J get-nie Dege stod Daniels Syn som es VWIM om Ideen-es Gang; first havde Slægten sin Guldaldek, og Ferment Sslvaldeteth Lobi-n- ogSten -«--- skdemt et den suntet til Leut. Nu fotetonnnet vet mange, at Oldgram sternes anwendte Jnddelirng af Tiden F· Hipp- M kigtige Fremstilling af Men nestelivets UtwitlinM at vi hat begyndt used en Stett-amt, der afltstes as Jem pg dientest-deren vg at vi nanner og Guldawemh Vi er tilbsjelige til at giebt di red, alt for meget at glæde os up, at vi im er tom vvte FAM- IM e tritt-er est- Formäelset- i TIP ell» »M, i M selfcrd eller i can " Ihm-Informa M Musik« MeuM den anden Side vil jeg heller itte del age i Lovprisninger as vor egen Tid. Zeg vil ininde om, at det, der girer Nen.1eskelioet i de forflellige Tider te , Beerd, Stonhed oa Kraft, er dets le Jcnde Sandhedsindhold Det store Zpørgsmaak »Hm-ro gavner det et Mennefte, om det vandt den hele Ver ren, naar det tager Stabe paa sin chel?'« gælder ogsaa Tiderne. »Hvad iavzier det en Tit-, orn den dandt hele Betten, Op·dagelser, Opsindelser, Betst i Velvcere og Kundftaber, naar den tager Stabe paa sin Sjcel, paa sit inderste Liv?·« Vi fkulle ille nedfcette oor egen Tid eller fvcette nogen erlig Tro paa de! gcde i den: men det sial ilnaes fast, at uddortes Fornndringer i Sainfærdselsmidler, Arbejde, Bel stand og Leogivning ille er sikre Tegn daa Fremstridt, at Fremslridtet er Vætft i perfonlig Kraft, Sandhed Jn derlighed og Renhed, at Frernftridtet dar sin uforanderlige Grundlov i det Ord, Herren hat kalt: »Vordcr fuldJ tomne fom Eders himmelfte Fader er fuldkommetix thi han ladet sin Sol op gaa over onde on gode, og lader det regne over retfcrrdige og uretfcrr dige!««·) » At vor Tid er forstellig fra de tin-! iinere Tider er let at se. Te udvortesl Forhold, under hvilke vi lede, re nd-? Iortes Befingelfer, hvorunder di udij Iilles, er anderledeg. Der er stor For-; Jndrinxu men oi bor ihulomme, ais-kor Jndring ikle er det samme iom For-. bedring. Qrdet Forandrina udtrnilerJ tun Foreftillingen om Omftiftning og Omvetslirxg. Fremstridt er derimod enbver Forandring, hvorved di komme det gode og sande nærmere, og Frem-« flridt udtrylter derfor forst og frem-» mit Trinken om en ForandrinJ i del Jandelige, i det wrsonlige og mennrftez 7ige, bvorved dette faar mere Lin, indrc Heiden Dybde oa Sondbed, og vi vil ·un lalde faadanne Forandringer for Fremstridt, der lendeligt har dennc Virtning, eller der bevirtes af en saas dan Vcelft og Udvitling af Aands: on Hierielin Enhver Forandring i Lovc, i Jndretninger og uddortes Form-kr, der itke gaar Haand i Haand mer denne Udvitling, er fuldlommen liaei mldig, og virler den i modfat Ret nina faa er den fladelia oa form-Innre kig, hvor højt den end udraabes ior at Iære et Fremflridt De udvortes Forandrinner, der aioer Ior Tid dens seeregne Prceg, og til svilte Tidsaanden irr-miser iom nbes dragelige Tegn paa Fremftridt, tan henfores til tre vceientlige Klassen nemli-J: den demokratisie Lovaivnina set støtre Kendflab til og Herredonms Wer Naturens Krafter rsa en alminde lig Udbredelse af Ku«rdilaber oa Ferr Highedey af intellektuel Urv«li:ia. son tidligere Tider ikle bar lendt. Te t fsrste af disse Forandringkr bar re «1den i Foreninq bevirtet en fnlstsn Iia Fornndring oflfilwcrogforfwlrem Er disfe Forandri iger nu ubcdrane lige Vidnesbnrd om, at vi gaar Tren Jd? Jeg vil sige, at jsea kan alcede mic inderliat ved dem, forfaavidt oq ha 'cen«ae fom jea lan tro, at de folqu mer en alvorlig Streben efter at pleje des eaentlixe mennesielige: Snmvittiahed, Gudsbevidsibe«d, Aandens ca Hiertetss Liv, nien oafaa tun forsaavidt son dette er Tilfældet. Ost vi bør holde «1rotlelig fast, at Det hverken er Lod iionina, Mastiner, Besiddelse eller Kundftaber og Fcerdigäeder, der i oc: for sig aør Satnfundet lntleliqere. Der er en af de urgamle, evig unge Sand heder, at Retfærdigheden ophøjer et Fell, medens Synden er dets Fordere oelfe. Et Folts Forhold til Ordet, boori Livstildezi springer, som evigt den sprang, dets Glcede over det, dets Modtageligshed for det og dets abe tingede Lydighed under det, er den rette Maaleftok for, om det gaar frem ad, eller det gaar tilbage. Men ptises hine udvortes Forandringer i og for sig som Fremsiridi, uden at de knien betragtes som Berere af eller Birmin ger af hint hsjere Liv, er der Mis visning til Siede. En saadan kom for gansie nylig ftem i en Artikel, der var optaget i ,,Berlingste Tidende« efter Verdenzblasdet »Times«, hvori der som Tegn paa, at Japans gaar fremad, for tcelles, at Ofsicerer og hsjerestauende Folt i dette Land begynder at beuge entopceiste Dragtet pg europæist Lede «) Es Juden Mittag end den at bet fo - state Ltv man sahenbare stets Ubvikltns Den at set individuelle. det inbr- Liv. Ub Iikltugeu at steure-M MI, seiden Inner, Zweite-, It det- sssreim Dis Cam tiuedet vgl-a er W hoc-e den-re Muts sinds-, III Winds- vtiet Its-W II its set III-see es W eher-. stets-t- W Dis-des wande, at Regeringen indfsrer ento pceifke Love, Bank-en, Mastiner, Ka nonstsberier og Jndretningek. Lad os et Øjeblit ovekveje. hvav hine nsye Former for Samfundslivet i vor Tid i og for sig formaar. Hvad Lovgivningen angaat, kan vi sige, at den i vor Tid er gennemtmngt af Joeen om Frihed og Lighed. Den Grundfætning er flaaet fast, at alle Hinbringer for Abgang til at bruge sine Krafter stal ophsre, vg at alle, fattige og rige, daxxnede og udannede, Daarer og forstandige sial have famme Rct til at anvende der-s Art-steh At bcjre og Ejendom efter eget III-Innen d«., naar de ikte ligefrem gsre Andre Forttced. Revolutionen fette Folkene ind paa denne Vej, og efterhaanden nedteves saa alle Stanke-; som stan dsrste Jndretnikiget, Lang cg Korpo tntkonet havke sat for den Enkelte ftie Rørelfe. Lighed for Loven blev it Ti dcns Lesen; den almindelige Stemme tct tom tik sotn ct nnt Udttyk et Ag hedstnnkem og det lndet atter og after til os Ms:nige, at vi ete ligesaa gode som Gen-erstem og at vi bceke Genera lens Udrnckrkclfestegn i vott Tornysict fFortsckttesJ W.-- - .-——— Tet flctte Vatici. tHumoreste af J e n HJ Jea bar-de bcet i Chicago i fem Maas neder. En jcrvnaldkende Ven fra Tanmart, JJZt. Jensen, fom nu boede i JJiitwautee, havde inviteret mia til at bespae ham en nasrtnete bestemt Son Dag. Strafe, jeg havde modtaaet Jndil bndelsen, begyndte jeg at glasde mig tilI des behagelige Tag, vi ftulde tilbringh sammen. i Han var reift fra Tsanmart to Aats fest jen, sca vi havde nu itte set hinan-» Den i hele fire Aar. « Jeg snnteis ik!e, jeg tunde blive trcet If at opfrifte alle vore Minder og at» inrtælle lxntn alle mine Ovlevelfet,’ ern jeg nu i Tanterne dannede oa Erernstillekse faa Ledende kg anftuelige, Tom det lod sia ante. Den Menge forventede Sonsag ov :-:.n:t med straalmde Zolsiim «3trats, Te; daanneke om .Norgcn:n, begnndte vnin Hierne at illustrere den i min Fan ’t-csi allctede oplevede Dag, —- thi hvad set Menneste er optaget af, hvad det Jlever i, scetter instinttgmcessig Tonku Tne i Bewegele naar man vaagnet om iMotgenem Klotten fern ftod jeg op. Saa fnart icg bavde spist Frotost, begav jeg mig vaa Vej ned ad Aktland Boulevatr for at tage Grand Avenue Sporvogn .:ed til Dampsiibgpladfen Paa Hiernet af Late Street løb jea nidd en ældre polst Kvinde, der Ined et ,,excuse me« vendte imod mig et uhrkggexigt udseende Ansigt, der wit «a::lig bkaqte ins-; til at etindre et af nin nn afdode Moder-s Udsagn: ,,at en celdte Kvinde som det førfte Mode« var et slet Varsel paa Daneng Begi :enhedee.« Men, tatttte jeg, i Bevidstheden om :n nomsteddig Sitteihed Paa en for smjetig Dan, det er jo tun gamle Rekr Tinner og syge Hiernet, sont ttoer paa Borsier. Uantaftet deeaf fortfatte jeg min Gang ned ad B-oulevarden, tog Grund Ade. Sporvogn. Da vi hadde tprt en tre a site Blotke, tom Nathan-ten og foriangte Betalingz jeg tog i den ene, saa i den anden Lamme, men — nu, netop i det Zjeblik erindtede jeg san trdelig, at jea havde lagt min Pung paa Servanten, medens jeg borstede mine Bentlasdey vg fslgelig havde glemt den. Jeg gjotde en Undstyldnings til Kon duttsten, hvis Miner fortalte mig, at han, i Lighed med alle andre Ameri kanere, som aztsee ethvert Mennesie for at vete en wutineret Tnvetncegt — natutligvis itte tkoede mig; og de IV rige Passageter betragtede mig med tvivlsomme Mitte Jeg hoppede af Spotvognen og sinn te mig ad mit Hieni, saa rast jeg tande. Da jeg drejede am Histnet af Center Street og Washington Boulevatd, lcb jeg lige mod en Pige, der tom nied ert Kunde Flsde, som bun i Sammenstpdet halt-te over mig, saa det lpb over hele min Klædedragt, og Landen faldt til Jotden og flogez i mange Stytter. . En Neger, sont var Tilstuer til Kol lisionen, tpg sig en Sioggerlattet det ovee, meveni Pigen satte et hofft be dtsveligt Ansigt op, og mit eget hat sent-spaltng itte set bevee ud. Jeg ttlbsd hende stratt Etstatning ifor Flide og Kande, men hun afbttd mig med en blod og undseelig Stemme: »Nej Tat, det var vist min Styld — og Teres Klaoer —«. Jeg sorttarede hende, at det bete stylotes Forglemmelsefr as min Pung. Hun troede min Fortlaring og tilboo mig fem Cents til »car fare«· Hendes Medsolelse og Bebjælpsomheb robede, at hun itte var noaen Ameri tanet, oa rco at taste et forstende Blit paa hendes Fysiognomi og lntte lidt nojerc til hendes saa blufaerdige Stem me, robeoe benoes Dialekt. hendes strit sormede rode Labet, brede og nabne Bande og smutt schatterede Kinder, — boiltet alt er Kendetegnet paa en til bageholdende, via-ro, aaben og brav Karatter, — at hun var Danst. JJieo aensidig Beorooelse over hin anveng Stabe sorlod vi hinanden. Jeg ilede hiemad med den Folelse, at det itte at blive mistendt, tnen troet oa sorsiaaet, naak man tulte Sandhed, bar-de en saa opfriftende Virtning paa Sind-et, at jeg alemte at arge mig over mit llheld. Kommen Hjem tog jeg ei azidet Sirt Toi paa, der var lin luosliot og min dre pagsende sor Festdragt men, tcrnt te jeg, jeg vil sortoelle min Ven Aar sagen Verti!. Jeg tog ten paa Servan ten henlaatc Pung oa ikeoe neo paa Gaben. Fitotten var nu syo, saa det var for sent at gaa med Dampstibet Jeg beiluttere derivr at rejse med Toget, hoorfor jea tog Hadison Street Spoooan ned til Northwestern Depot. Antommen dertil saa jeg, at der var endnu tre Kvarter til Togets As gana Jeg aav mia dersor god Tib, tcendte min Cigar og begyndte i Tan terne at more mig over mine nu over staaeoe Besvcerligheder, som jeg tigtig stulde fortcelle for min Ven. Jeg nit til Billettontoret, forlanate en Billet til Milivantee, det var 8245 Jst-g toa min Pung frem, men havde tun 81157 samt en Anoisning paa820, som jeg den soregaaende Asten havbe soaet as min Principal, men glemt at faa den vetslet Hoad stu.de jea nu aore? Paa Billettontoret tog de itte Anoigninaer, cg Banterne oar luttede om Sondagen Ten ojebtittelige Nod gor opsinbsom og inspirerer. Jea greb strats en Ide, imin Ven, Mr. Klausen, som boede paa janiana Street, vidite jeg, vilde saa .gerne gore mig den Tjeneste enten at slaane mig nogle Kontanter eller velsle min Anvisning. Jeg lob saa rast, jeg tunde, ad han Bopael til. Det blev nu op ad Dagen, Solen stinnede, saa det var meaet bannt Jeg begnnbte at blive torstig oa tor i Halten, men der tunde slet itte verre Tale om at faa Tid til at slutte min Zerst, hvis jeg stulde naa at tomme med Toget, men tcentte jeg, jeg tan tobe Jet Par Lemonader og Dritte dem paa Toaet i al No og Mag. Jeg lob dersor inb i en ,,Trugstore«,tobte to Lemonas Ver, ins dem been-e i min Frattelomme oa sortsctte rnin Fort Fortovet var stcertt besærdet med Zolt, som nu begyndte at gaa til Ritte, ieg lob dersor til Siden for at frem ftynre min Gan-g. EMed et »Klass« flog jeg, i mit saa ftore Haftoært, min Frattelomme,i som inbebolbt de to Lemonader, mod en Telesonpæt, saa brgge Flasier git itn, og Lenmncden lob ned ad rnin Fratte og Bentlckder, men jeg havde itte Tiv til at standsr. Endelig naaede jeg sorpustet rsgi soersoryppende Mr. Ktausens Bopcel·; Jeg ringeoe paa, en lille Pige aabnedh Toren; ieg spurgte, om Mr. Klausen var hierinne. »Nei« svarede hun, »ban var gaaet ud at spadsere«, ,,men«, fort satte hun, »tom tun inb, Vi venter baml hoert Ojebtit«. At! tæntte jeg, at un-» ge Mennester itte ved bedre end at gan ud at spadsere om Sondag Formidba-! gen, saa de itte tan være hjemme, naars man tornmer og sorlanger en billig? Tjeveste as dem, nej denne Klausen vors bog ogsaa et martvcerdigt Meintest-ni —- — Bel, den lille Pige forte mig tili bans Berelse, book jeg lod mig skrldel neb i- en LænestoL i meget slet Hain-J —- Jeg greb i min Lamme ester mit« Lommetortlcede for at totre Soeben af mit Ansigt, men —- aa! book jeg star rnig paa Sitaarene af de itubrudte Le monadestasier. Blodet lob as min Ihm-no Soeben as mit Ansigt og Lem onaben af min Lomme -—. J denne min saa yntvcerdigeTilstand opgao seg Haabet om den Dag at kom me til Miltvaute. Jeg befandt mig for-beim i et of de Øjeblitte, hvoti mere eteentrisie Men nester ofte mod dem selv ellee andre be gaar Handlirigey sorn de under Sin :betj Ligeveegt oille have Assty sor. — Mcd et fester-es mit Brit uvinsaks lig paa et Fotograsi, som henstod paa Strivebordet. Jeg gentendte i dette min merbemeldte Bens Tante, Mrs. Dyhr, som jeg vidste boede pan West Ohio Str. Det, tæntte jeg, vil jeg gaa, fortcklle hextde alle mine Fataliteter og ved hendes usejlbarlige Dettagelse ssge Lindring for min saa ophidsede Til stand. Og saa, besluttede j-:g, vil jeg gaa med hende og hendes saa elstvasrdige, dannede og nstyldige Datter, Henriette, i Kirten »Sil-oam« paa Ada Stteet. Klollen var nu 10, saa jeg maatte ssvnde mig at komme der, for de git til Kitte Jeg tog i Durhaandtageh men DI ren var lasset; den liUePige havde lut tet den og latet ngien sidde udvendig Hoad kund-· jeg nu gem? Jeg ban tede paa Toren, poa Væggen og pan Gulvet, men alt sorgte-veg, jeg horte tun en mindre smagfuld Pianomusit, accompagneret af tilbortig Barnestrig Jeg gil til Vinduet, som vetidte ud til en »Allen.« Aa! syntes jeg, jeg er jo tun paa forste Sal, jeg tan sagtens komme ned. Jeg aabnede Vinduet og sna, at en tilsyneladendse ny Tagrende naaede fra Vinduet helt ned til Jorde«1. Jeg trsb ud af Vinduet og beanndte at tlatre ned ad Tagrenden. Med et horte jeg en Kvinde, som stcd i et Vin due paa den modsatteSide of Snisgen, raabe: »in-den Jndbrndstyv,Morder«. Da jeg tom ned, san jeg mig om efter den formodede Rover, men tunde ing-:n se; pludselig saa jeg den omtalte Kinn de samt et Par andreDkadammek kom me intende ned af Trapperne, og fttats de sit øje paa mig, begyndte de at strige og hyle »der er han!« Jeg for stod da, at det gialdt mig, og siyndte mig derfor bott for itte at give Anko ning til noget Oplsb· Men Kvinderne forfulgte mig nd paa Gasden og knab te: »Moder, Jndbrudgtyv, grib hom!« Hele Gadens Fodgængere deltog i Jag:en, bevcebnede med Stotte, Para plyer og nlstens Baaben, san jeg tilsidft saa mig omringet af mine Forfolgere on nødsngct til at sage Deinng under en Italieners Bananavogn for at nnd gsaa eventuel Lynching. Der tom Politiet, holdt mig en Re volver lige for Nasen og truede ned at siyde mig hvis jeg rorte mig as Flocken Han lagde derester Haandjernene paa mig, medens den omtring mig forsam lede Masse as nysgerrige saa paa mig med hævngerrige Blitte, og den Ma damme, isom forst havde gjott Anstrig til min Paagribelse, med hoverende Miner vidt og bredt fortalte Politiet, at hun havde set mig trybe ud as Mr· Rlausens Vindue med blodige Hender ai mit Oiets Saat, og at hun saa Zjeblitte tidligere bavde bsrt Mr. Klausen raabe om Hjcelp — og hun havde hatt og set osv. —- — Af Befriedigt-so Udmattelse og An geit savnede ieg Beherstelfe og Kondui te til at tage Situationen med No og Resignation· Der git igennem min Krop en Staler og Feberhede, der gjorde, at jeg sont et villielost Red stab overgav mig til min Stæbne, der her Var Politi.et, som ledte mig heu imod den i Gatop antomrnende Patrol vogn. Pludselig for der som en elek trist Strom igsennem mig, —- paa For tovet modte oi to mortttlcedte Kvinder med Salmebøger i Heenderne, i hvem jeg gentendte Mes. Dyhr og hendes Tatter Henriettr. At! jeg ønstede, jeg tunde have syntet i Jorden af bare Stamstlelsr. Jeg saa Mrsi Dyhr, da hun saa mig i denne Situation, satte sin venstte Haand for Beystet og tog med den hsjre i sin Datterö Arm sot itte at falde til Jorden of Fokfeerdelse. Saa saa ellet hstte jeg itte mete, jeg henfaldt i en Fortvivlelsenö Dromme ti.lstand, hvori jeg saa den polste Min de, sotn tamme Morgen havde stsdt mig fra Armen paa Histnet as Laie Stteet, se paa mig med samme echng gelig og srygtindpydende Jndtryt. Fra denne Tilstand oaagnede jeg lpaa Briler i min Celle, book Mk. Dyht, Mk. thhrs Sen itod og vædede min Pande med Jsvand. Kort at fortælle, Mes. Dyht var blevet faa be væget ved at se mig i saadanne Om stændi-3.heder, at hun ille havde Lyst til at gaa til Kitte. Hun var straks gaaet hieni, havde fortalt sm Son, hvad thun havde fet, og sendt ham ned pasa Politistationen for at horc, hvad der var passereL Da jeg, efter at være vaagnet og have nydt et af Mk. Dyhr kelvikeret Glas Pottvin, fortalte ham alle mine Meritet og deres Fol ger, gil han til Akteftfokvaketei Da til vejebtagte Bonds for 500 Tvllars, for hvillet jeg blev losladi. Vi gil derefter hjem til Mkk. Dyht eg hendes Dattek, der med Lasan og Ængstelse forventede vott Komme. Ef ter at have gjokt Tojlette, til bvillet jeg hpflig trangle, og nydt en fund og ftyrlende Middag, som danfle Kvinder altid ferneren blev jeg faa meget re siavretet, at jeg lunde fottckllc dem alle mine Besvcerligheder, bog ill: om den polste Kvinde, for at ille de stixlde tro, at jea troebe paa Varsler. Som jeg fad og var mict i min Bereining, lom min merbemeldte Ven Hfra Miltraulee. Han havde, da jeg Hille efter mit Løfte var antommen, therlen med Stib ellek Tcg faaxt Denne ITanle, at ieg var bleven syg og Dei-for sitt-als begivet sig til Chilago for at se ;mig. Han havde veret ved inin Bopcel ipaa Aslland Boulevard, men fun ’det den lullet, nu henvendte ltan sig til -Mrs. Dyhr for at sage nckrche Op lysning om mig. Eiter at have stil »dket min tragist lomifle Slæbne, tog jvi os nu alle en foknøjelia Latter ver Hoven og git bereitet i Lincoln Pakt, Iher vi. tilbtagte en iotnojelia Eiter lmiddapn der being mig al Tro paa sVaksletx thi ,,naat Enden er aId, er Jalting godt-« CEpørgsmaal til N.P.Je.ie:«1) — »Nun en wag Singgw J »Danfleten« Nr. 101 for III De scember 1902 bar Or. N. P. Jener I i fine ellers faa interessante Reiswein dringer i Slutningen af fin Etrivelfe for nævnte Dato sagt: ,Terdaa be Ifsgte jeg Kobenhavns zoologi fte Hade. Den var, efter hvad jea havde set i IAmerila tun en svag Stnage«. — Jea vil gerne tillade mia at spsrge »Or. Jensem Hat De her iv Amerika Eset nogen zoologifl Samling, der lan Fmaale sig med den dansleJ i Jeg for mit Vedtommende hat set ,zoologisse Hader i flere af Ameritas !Stotbr,er, f. Ets. Chicago og Cin Icinatti. men jeg har aldrig set nagen, Eder —- end ilte tilnærmeliesoiså — Ztunde maale sig med den i Kobenhavm «De var, betragtet med et uhildet Sinn, tun en soag Stygge ved Siden ai den danskr. Dei er itte alene mine eane Betragtningey men jeg hat dort itte ·blot Danslere, men baade Toftere og Fransimænd, som har besogt Loben havn, udtale, at dens Seværdizibeden detiblandt den zoologier Habe, var noget af Rang, og fom overgik alt, hvad Amerilanerne i den Reining lunne fremvise, og som tun havde sin lLige i Paris, London, Haniborg og Berlin. Var det itte for Or. Jenfens Til forladelighed, saa fristes man nemt ved saadanne Beretninger til at mindes Historien om ,,Hans, der haode vieret udenlands«. Enten maa Or- Jensen have fet no gei, der ille er tilgcngeligt foe andre her i Amerika, ellet pgsaa hat han ikke rigtig set den zoologiste have ist-heu havn. J Forvenining om snari at here mere om Deres Reise forbliver jeg Deres i Sandhedens og Dansthedens Interesse ætbodige J e n S. »7-J«—«7«:-- ngyosx »s- I- MWQ L— FVI Bind Guldgrubcms Dt i1rc anngeliesr « II Matthi- us, Miirkuss Lukas og Juhmnns THAT Denn-z Bog er just mikmnmm sog tax-s i Danish Luther-an Publishing House, Bleir, Nebraska 1ndbt1nden lig de tat-st- 5 B nd III-Js- Izu« Wsestllllnger hedes weisenle sit-M siege-M WOMWW