Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 30, 1902)
— Yvorlkch smde Gudg Villich Bibelstndic of C. Slovgaards-Pctcrsen, SogneprcrsL Glutin-) i » . . ins-sing Da Herren dilde give sin Villie tillende om at frclse Israel veo Gideorxs Haand og dersor, Vaa Gideon-J Ben, lod snlde Dug paa Uldstindet, inens Jorden var t·r, da nojedcs han itle nitd at væde Uldsli·ndet med nogle enlelte Drcaler, inen der staat: »Gideon udtrhstede Dug af Ulds siinret, »en Staat suld as Band« (Dom. G, 38). Gud gav Dug i«Str-mmevis, for at ,,Tegnet« stulre være tydeligt. Da Herren vilde give Saul et Tegn paa, at han havde salvet ham til en Fyrste for hans Art-, da sagde Herren til ham ved Samuel: Pan Hjemvejen ded Rachels Grad stal Du msde to Mænd, og de slal tale saa og saa; ved Thadors Lnnd slal . « mode tre Mcend, og de slal give Tig det og det; — veik Gndg Hsj, der hvor Filisterneg Bescrtninger er, stal en Flut Proseter tomme imod Din, rg de slulle aøre san og saa ("l. Sam. 1«, l. flg.). — Alle Hjemvejeng Hcrndelser beftrev Herren herni, Punlt for Punkt indtil de niindste Enleltheder, for Tode ligheds Slnld. Da Jesus vilde anaive sine Tisciple, hvor de stulde zina hen on berede ham Paaslemaaltid, da qnv han dem et itle mindre thdeligt Tenn. Hirn sanke: ,,Naar J tomrner ind i Stadm stal en Mand mode Eben som berrer en Vandlrulle«. ane. 22, 10). Innen Fejltaaelse var her ? iirulig: thi en M a n d, der bar en ·«lnndlrulte, var ei Serr j syn; det var ellers Kdinderg Gerninn. I, Tizrelighed er et Grundtrerl i Herren-s Hnandlen nred os Meui:esler. Han ved, at di er Stern »Ein banct Vej og Sti stal der dare, sont stal laldes igdcnrntens . . . de, srun vandre peta dekr, end on n f o l d i g e, slal ille sare teilt-« scisjiajks KR, Bl. s Thdeligt, lan di nltsan Hirte, Herren Di! titlendegive es sin Villie, nnnr vi seger den sotn evenirir dist; uren dog tun thdeligt for den onnicrrtsonrrne Der stanr i Snlmerneg Von: »Ihr dil reade Dig ved mit Die« lPs It2, H. Ved mit Lje d. er: ved Ljenblinlet, » nien Øjenliiintet sei- lun af den, der vonter nrsje paa Herren- Aas::::. EI- T-« Ieren Dilfe airse Tszid til tie.«-ks:, nagr ltan slnlde aitqrilse Filiite::!e i titsphaimk Tal, ds. fand-s him: »Sei det slal ste, nanr Tyu horer e:i Luo sotn Of en Eltiden hen oder JJkorbirrt.·-.rcrnez.« Torwe, da nsnn In reire TM thi da er Herren udfatizicn irr Tit Lllnsiat til at slaa Fiiisternez Leit« l2. Entri. Is, 24). Lljlorlurrtrccrrueh Ersten dar soui . ,Vi:sd« for te andre: irren ftr de: or:u.rrtfouinie, Endop ’ Härte »Ur Var lrt ,,Herr:ns3 Stritsrtc - — , - Roger ltssireiioe aentager Er i del lietenore Seid Ich. 2, 28—- List. Jesus dender siq her mirt i Follestnren, til Isin himnielfte Feder on derer sorfasrrer i sin Eier-L: »Fab» sjherliggsr Tit Lil.wii!« En Rost nf Himmtlen sparen »bera - de har jeg herliazrjort del oei vil atter bedingen det«. Da - fasse Foltet, fom stvd oq harte det, nt net lmvde tordnet. — Dei hininrelsle Iviir var i Follets sØren tun Bulder cg kom Sud —-, rnen for den bedende Frelserg lyttende Øre var dct Fadereng tendte Rost Men hocr mer-et di end lytter, Herren andifcr dog sin Villie tun sdr et Stridt ad Gangen. Herren give-r oH i alle Forhold »hver Dag, hvad vi behøve For den Dag« ("smlgn. 2. Konn. 25, 550), og han givet derfor oasaa tun Lye over ,,hver Tags Sag paa sin Dag« l1. Kons. 8, 59). Han uddeler aldria paa en Gang »Im-rund for mange Anr« as sin Villieg Erlendelse, thi i san Fald var Llabenbnrelscn af hang Villies Veje løsnet fra Oprigtighedens og Villiahedeng Vetingelse og havde dermed ganste tabt sin dybe opdrngende Betrdning i Kri stenlirsets Verlsi. Vi lan derfor, i noie Sammenhæng med, hvad der er udvillet i det sorenaaende lse S. 552 fg.), lun vente Lys fra Gud Stridt for Stridt. — ,,«.)lnndens3 Aa benbarelsc aives enhver til det, som er nnttht« Cl. Cor. 12. 7): men Lnå over man-sie Ztridt pnn en Gang er rinnt-: tigt. Selv de af Herrens- t:-oende,-der vanorer i haust Filarhed, nanr derfor i en vis Forstnnd i Tanne d. er: de tan allurnt se lanat not til det nrrrrneste Stridt, nien itte lernen-tu « Vi slal nadne nonlc lilgempler sra Stristen her paa. Da Herren san-H til Abraharm ,,gal nd as Dit Land«, da sngde ghaii blot: »til et Land, soui jea vil dise Dia« li. Mosch. 12, l)· Ulbraham niaatte sørst adlnde Reise o r d r e n, spr lmn fit Bested oni Reise in n a le t— Js- Da Moses sande til Fnrao, at Herren licvre budct sit Folt at fer: on holde Hojtid i Ortenem da fojede han saa betegnende til: »V» vide itte, hvorined vi stnl tjene Herren, forend vi tommer derhen« l2. Moseb. 10, 26). Og da Fol tet endelig var udgangent crf Ylsgyptem gav Herren det ille ved LEgyptens Grcense et Kort over Ortenen ined af stulne Reisebeje, men Gud gav Bested fra «Lejrplads til Lejrpladis«. o . Da Samuel stulde salve en ny Konge i Israel, hedder det sørst: ,,75yld Dit Horn med Olie og gal hen; jeg vil sende Dig til Bethlehemiteren Jsai«, og Herren tilsøjer saa: ,,jeg vil lade Dig vide, hvad Du slal gere« li. Sam. 16, 1——.';). Det er, som Herren vil siaex gaa nu soreløbig til Bethlehetn, sont jeg byder Dia, san lan oi der teile om Resten. Liqesna oversor Joses og Marie «- Æghpten. J Ægypten sagde Herren tun til Joses: ,,drag hen til Js E raels Land«; -—— sørst i Jsraels Land gav han den nøjere Bested: vig hen til Galilceas Egne lMi. 2, 2()-—22). Det sannne Tritt gentager sig overfor Filip i Ap. G. Kap. 8 Forst siger Herren: »staa op og gcit mod Sonden paa den Bei, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er Ide« lV. 26). Filip faar itte et Ord at vide on1, hvad han stal paa den Ide Vei. Føkst da han er naret til Gara vejen, sda hedder det videre: »gat frem, hold Tig til kenne Begn« (V. 29). Der er ogsaa værd at merke, at da Dan engnng spurgte Herren om to Ting paa een Gang, svarede Herren tun paa een Ting ad Gangen, saa David maatte gentage sit stdste Spørgsmaal (se l. Sam. M.9——12l,—— oa i sam Jne Neining peger ogsaa det hhppige Trcet i den heilige Hi sk »an- Mit-Hi Iftoric, at Herren ,lJVr.-r han stal ndtaae en Mand i Israel lenken snrn den stnldiae eller som den for lsani udvalate Äste sitz-er til sine Prof-ster: den og den er det -— men vedldei helliae Lod sprst rammer den paagceldende Stamme, sac Slcrgten eller Fadrenehuset og saa Marthen. vlSe Josva T, 16——-18 og 1. Sam. 10. 19 flg.). Dette er atter en Zynligaorelse as den samme Grundregel: Herrens Svar giver tun Lys over eet Stridt ad Gangen. J Reglen tommer da et saadant Herrens Svar der-ved, at en af de givne Udveje mere vg mere befæster sig for os som den naturlige og rette. Det er vansteligt ved Ord at ftildre, hvorledes dette egentlig ster. sDet er, sont blomstrer den srem for vor Sjcrls Øje ligesom Arons Stad, medens de andre Udveje falmer og visnen Eller der foreaaar no get lignende i. Vor Aands Ver-den som i Josess Drom: alle Negene begynder at boje stg for det ene Neg, og vi fornemmer da, hvilten Udvej Herren giver Prisen. Eller der vaagner en insdre Tilstyndelse hos os sont i Samuels Sjcel, da han saa den udvalgle as Jsais Sonner, og det pludselig lod til ham: »ham er det« (1. Sam. 16, 12). Eller opgaar et Lys for vor indre Sans, — plndselia si Staat med Ap. Ger· 9,«18) eaek grade-is (i Stiege mei tML 8, 24—-26), — men i al Fald et Lys, der fornemmes lsom en forundserlig pritncer aandelig Bished, saa vi tor siae med Nehemias: ,,ntin Gud har indqivet det i mit Hjcerte« lNeh. 7, 5 a), eller med Paulus-: »mi.n Sam vittiahed vidner med mig i den Hellig Aand« tRom 9, 1), eller lnaar det temmer hojt) med Bileatm jeg horer Guds Taler eg ser den Almcegtiges Syn (4. Mofeb- 24, 4). Denne indre aandeligc Vishcd frem l)jcrlper eller stotterHerren ofte vedFor holdenes egen naturlige Udvitling, —ved? andres Raadeller en fjælden Gang vedDromme. Dog maa alle saadanne Tina oasaa tun tjene til S t o t t e pu n tter for den indre, ad aandelige Veje vundne Bis Hed, eller til S t of for det personliae Aandsarbejde; men vi maa ilte nden videre forlade as paa dem Vg ,,paa bar Grund« tage et Rand eller en Drorn for Herrens Svar. Forholdenes naturlige Udvitlina er det allerbedste Stettepuntt ser den indre Vished; — det er den sitreste Krytle, hvrrmed Gnd tan understotte Vor ofte saa verrtbrudne Stand. Don maa vi passe paa itte forst selv at lasgge Tinaene tilrette, som vi. dil, og saa dag ester i Tingenes Gang se en »Betrcestelse fra Herren«. Pl bar heri itte ligne Rang Achab i 1. Rang. 22, 4—8. Firma Achab v i l de draae op mod Ramoth i Gilead Paa Opsordrina adspsraer han Herrens Villie. Men han lag-— ger det da selv saaledes tilrette, at tun de Profeter bliver adspurate, som han ved Vil snatte ham cfter Mttnden, tnenz den Profit. Vm l)vein han felv siaerr -,,han spaar itte aodt oder Itiig««, bliver ndclnttet. —- Vtkden vil bedraaes. Mtil trccnde Mennester horer io itte til «Verden« og vil Tiersor itte bedraaes, og til Sittenhed herimod maa »Fort)nldenes Udvitlina«, »dc udvortes Omstcendigheder« o. s. d. altid underlceages Aandens Forarbejdelse. -—- —— Tet sammc acelder anr: . Andres Rand. Tisse er værd at tag: med i Betragtnina. Selvstasndiahed er der inaen tristelig Ære ved; det hedder ogsaa udtrnttelig et Sted i Striftem »Se, J ere Jstaels Born; taler tilsammen og raadslaar her« lDom. 20, 7). Hertned stemmer oasaa, at Moses, ftont han reiste paa ,,F·,)errens« (4- Mos. 9, 23), garne vilde hore sin Sviaersaders gode Raad om Vejen gennem Ørtenem Moses sagde til sin Svigerfader! »Kan, forlad os i.tte; thi Du ved, hvor vi tnnne lejre os i Ortenen, og Du stal veere dort Oje« (4. Mas. 10, 81). Men Menneftenes Raad ere ofte »forfcengelige Raad·«, og der-for maa vi aldrig bruge andre Mennester som vort Oratel, saa vi uden videre tager deres Raad for Gnds Stemme og saaledes lever paa d e re s »Lys« og d e r e s Ansvar. Det var Davids store Feil overfor Achitofel. Der staat: »Achitosels Rand, som han raadede i« de Dage var ligesom man havde adspurgt Gud om en Tin g, saa var alt i Achitofels Raad baade overfor YDavid da Absalon« t2. Sam. 16, 23). Stigt er uaandeligt, »Da der ligger en dle Mdvarsel i, at det Mennesle, paa hvis jRaad endog David forlad sig som paa en Rost km GUV selv, distc sig at vcere ,,en Achitofel«. Manae er de, »der blot fortnørte Guds Naad med Tale nden Forstand« lJob 28, 2). — Men selv create aandeliae JJlennester, der sidst af alt dil ,,tale for Afdiaelser fra Her ,kkn Vok Gub« (Mos. 1fl, 5), felv de tan feile i dercg Rand. »J saa Henseende er en Sammenligning mellem et Par Ste 1der i Ap. Ger. tneget oplnsende. Paulus siaer Ap. Ger. J20, 00 at han draaer op til Jerusalem ,,tvnnaen af Nan -»-, tden«, —- et startt lldtrnt sor, at han folte, det var Gile !Villie. Men i Kap. 21, 11——14 horer vi, at en Profet tonnner ned fra Jerusalem og advarende stildrer Paulus de Lidelser, sont der ventede l)ani, lworpaa Disciplene og Me nigslieden raader lxaln indstcendigt til ilte at draae til Jeru salem. —- Aandens Vidnesbyrd gennem andre modsiaer her ,,Aandens Tvana« i Paulus selv. En mærtelia Span di.:ig! En Standhaftigheds Prove! Derfor rnaa vi altid vaere varlige selv med troende Mennesters Raad. Men iscer maa vi vcere varsomme med, at lade os ombestemme af andres Raad, naar Guds Billie forst er bleven os tlar i en eller anden Sag. Et advarende Sted i saa Henseende er 1. Kong. 13, 8——22. Her fortælles om en( Guds Mand fra Juda, der paa Herren-s Ord gaar til Bethel for at forbande Afgudsalteret der. Men Herren siger udtrytteltg til «l)am: »Du stal itte (i Betbel) cede Brod og ej dritte Band, og Du stal itte vende tilbaae ad den Vei, paa hvilten Du tom« tV. 9). Jmidlertid herer en Prosset i Bethel, at der har været en Gnds Marrd fra Juda, og han eider efter ham og siger: tom hjem med rnig og ced Brod! Den Guds Mand asslaar det ined Simois ning til Herrens Forbud. Da siger Proseten fra Bethel: ,,Jeg er og en Proset som Du, og en Engel talede med mig ved Herrens Ord oa sagde: for hani tilbage med Dig til Dit Has, at han ader Brod og dritter Vandz «—— rnen han loj sor harrt. Da vendte shan tilbage med ham og aad Brod oa Drat Band« (V. 18——19). Men neeppe har han M sitt til thds, for Herrens Ord gennem selve Bethel Profeten siger til hom: «fordi Du hat vaeret genftridig mod Herrens Mund, stal Dtt Legeme itte komme til Dine Fa dres Grav« (V. 20—22). Og saaledes git det. Paa Hjemvejen blev han sonderreven af en Love. —- — Vi syms nniltaarlia, at denne Dom er Paar-d, da jo dog den Guds ·Mand afslvg at ade Brod, indtil Profeten lognagtig ind bildte l)a.-:1, at lmn havde et Bud derom sra Herren. Mer rette Rand og Bild sknlde den Guds Mand ille have trret Han havdx jo Guds klare Ord i Sagen paa sørstc Haand og slulde dersor ille have ladet sig ombestemme ved et sorment ligt Bnd sra Herren paa anden Haand — J det hele viser den-te Historie os, hvor alvvrlig vi stal tage det med at underordne andres Rand under dort eget Forstehaands sorhold til Herren og under dort eget personlige Aands arbede Der er mange Mennesteraad, onr shvilte vi strats tan sige som Nehemias: »jeg mærlede godt, at Gud itte havde sendt hom« (Nelh. 6, 12). Dem bliver di hurtig særdige med. Der er andre Rand, sokn uviltaarlig synes gode for vore Øjnr. Men disse sidste gir, ligesaalidt som de sørste, vort eget aandelige Arbejde ovetslsdigL Tværtimod. Jo mere et Raad synes os vcerd at lytte til, des alvorligere Bearbejdelse for Gnds Ansigt krcever det, for at vi. tan blive visse paa, om det er ,,et Vint sta Herren« eller ,,en Stand hastigcheds Prove« Noget lignende gcelder om: Drsmme. Disse havde stor Betydtring før Hel ligaandens Udgydelse lse bl. a. Mi. 1, 20; 2, 19——20); — dog ogsaa lejlighcdsvis efter Aandens Komme. Saaledes det betendte Sted i Apostlenes Gærninget Kap. 16: »O«n1 Ratten saa Paulus et Syn: en macedonisk Mand stod der log bad ham sigende: lom oder ti.l Macedonien og hjcelp Eos-! Men der han havde set det Syn, søgte vi straks ats drage over til Macedonien; thi vi sluttede, at Herren taldte os derben at proedite Evangeliet for dem«. — Ved ,,en Drøm sra Herren« tom altsaa Hedningernes store Apostel førstc Gang til Europa. Og dette blev ikle stdste Gang i Kirtens Historie, at Herren gav sin Villie tilkende gennern en Drøm. Det samme nieder vi paa mange andre asgø rcnde Punkte-: i Gnds Riges Livslød; — saaledes i Ans gars og Knrsyrst den vises Liv Men Drømme er, ligesaalidt som Mennesleraad, uke tinget at lide paa, ja endnu langt mt.ndre. De tan lige saa godt vccre i Egenvilliens sont i Guds Villies Tjenestr. Derfor maa heller itte Trømrne tages som Guds Svar Ins revne sra det aandelige Arbejde og den derigiennetn vundne dybere Vished Se herom Job 88, 15——16: ,,J Yrøm t. Syn om Ratten, naar den dybe Søvn salder paa Folt, naar die slumrer paa Sengen, da aabner han Mennestenes Øjne ag bescgler Formaningen til dem«. — Knn de Drmmnr. der ,,besegler Fdrmaningen«, tør man cltsaa tage soIn Guds SVar. Ellkk Miete fagkk MAU køt eacntlig aldrig tage en Drøni i og for sig som Gurts Svar. Højest tan der vcere Tale om, at Herren vcd scerlige Lejligheder ligesom slaar Hur-edel daa Sammet Ved aennein en Drøm at bekrceste eg besegle, ljvad man ad Aandens Veje er naaaet til. Under dagligdags Forhald xil derfor Drømme for en cedruelia Betragtning komme til at spille en meget underordnet Rolle i Spornsmaalet om, hvad Guds Villie er, og man gør klagt i snarere at tage for lidt end for meget Hensyn til dem; thi er Virtelighedens Verden vildsom, saa er Drommenes endnu niere; og Vildsomst as alt er Sam menhængen inellem Virtelighedens Verden og Drøn1. Scerlige Bemærkninger om Tilfcelde, hvor vi skal handle strak5. Alt det soreaaaende var nærmest sagt under Forudfæt iuing as, at vi i vet Ukvne Tikfkkrde ikke var »die in at handle strats, men tun arbejde og bie, indtil vi sit Klarhed. Der er jo imidlertid Tilfaslde, hvor vi skal handle strak5, — hvor Saaens Natur lræver en hurtig Afgørelsr. J saa danne Tilsælde tør vi nceppe altid deute indre Vished og Klarhed, inden vi handler. Selv Gudg Born sormaar til Tiber ikle at opfylde Formaninaem »enhver have suld Bished i sit eget Sind« lRom. 14, 5), thi Lidets Pres tvinger os oste til Asgø relse, inden di er naaede til Bis-heb . Under saadanne Forhold maa vi — i det Maal, svm Tiden tillader — gaa de ovenfor ncednte Veje, og saa sorøvrigt handle ester bedste Sten. lit af to dil saa ste: enten verlaer vi, hvad der i Virteliaheden er ret for Herren, stønt vi. selv i Øjebliltet ittc har Vished dersor; fvi tan da lianes ved Mennestcr, der aaar inde i selve »Nim snjlen« oa dersor aaar den rette Vej uden tlart at se det). J saa T-'d ,,stadfcester Herren vor Gana,« lse Ordspr. l(;, It og kd): on naar dette senere, ved et Tilbaaeblit paa dort Liv, aaar op for os, bør vi ilte aleinme ,,at byaae Herren et Alter«, fordi ·lian, oasaa den Gang da vi itte for-: nam dct eller saa det var med US paa Vejen, som vi. dan drede paa (se1-Mo .",-"» 3);— e l l e r vi nalaer fejlt ng Herren »Mir da dort Raad til intel« Meh. 4, 15); idet han i Tide sorhindrer og i at handle, saalcdeg som han forhindrede David i at ndsøre sin Beflutning om at btsage Herren et Tempel (se 2. Sam. 7); ——— eller Han lader og maasle handle og vender da hag efter det ondc til dsct gode. Saaledes gælder det i alle Tilfælde: »Herren be varer sine helliges Vej« (Ordspr. 2, 8). — For en oprigtig as Hjcertet er der aldrig nogen »Risiko« ved at handle uden Vished i scn "Sjæl, hvor Forholdene nødvendig trcever, at der stal handles. Selv i værste Tilfcelde nemli.g, lat vi tager sejl og sorgriber os mod Herren), staat Ordet fast: »end med dette er der Forhaabnina sor Israel« (Esra 10, 2); især naar Forgribelsen er slet uvitterlig as Mangel Paa Klar-heb. Kan blot Herren altid give os samme Vidnes byrd som hin Kvinde: »hun gjorde, hvad hun tunde« (Mk. 14, 8), da er der ingen Nod. Dersor slal Guds Bern, ogsaa hvor vi tvungnse as Nødvendigheden maa handle smed Uvished i vor Sjæl, ikle miste Troens Tryghed i Her ren, men «sare glade osg ved godt Mod over dct gode, som Herren hat gjciet mod sit Folk« (2. Krønb 7, 10). Maaste lan der i disse Tilsælde, hvor vi. er nødte til at handle, inden vort Aandsarbejde er ført til Ende, Være Tale om at fremtvinge et S va r sr a He r r e n ved ,,at slaa op i Stristen«, hvis vi da har Frimvdighed til det. Saal ledes f. Ets. Bislop P. C. Kierlegaard og den fynsle Opvceltelsesprædikant Kri.sten Mal-sen Barsoed sortoeller om P. E Kirlegaard: Hall tilbsd ham den 12 Novbr 1856 Bispestolen i Aalborg og travede .——...—:.-—·—-—-·-«-« ersean « « -WTS«J.1LL -:«·..s.s- i bUkkiAt Sonn Kierkeaaard trat det uo, saalaenge han tun De US MAVfMe sig Med Herren. — -— —- ,,Natten til den 15. Novlm Var den egentlige Overvejelsens Time. Han slog Op i sm Bibel, og Sal. 73, g samt Zuk. 3, 1. fg. — 2. Tim« 1- 5 Vg 2, 14 gav ham Herrens og Stristens Beseg ling Paa, at Kaldet udgik fra Gud.·' —- — J. Jsoshansen fortceller om Kristen Madsen li »Den celdre fynsle Opvætlelse«) omtrent saaledes: »Kr. M. blw stcevnet for Øvrigheden, fordi han holdt opbyggelige Mi der, hvad der i de Tider var Lægsmænd forbudt- Herabs sogden sagde veltyillig: betænl Dem! Hold op i« Tibe! Traeng Dem itle ind i fremmed Kaldl —- Kr. M. lvvede at hsre op. Bageftek sit Gan Samvittighedsnag, fordi hart styntes, han havde svigtet Herrens Sag. — Vaagen Nat. — Han talte om Sagen med sin Hustru. Han: Jeg bat gaa tilbage og sige, at jeg ttte lan holde Lsftei. Hans Hustuu Nei, —- det Vilde vviere at give sig sine Fjender i Vol-d. — Hun git ud og maltede7 tncelede der og bat-, at hendes Mand vilde lade de Tanker sare. Da var det, som det lob i he:1’de: Vig bag mig, Satan, Du er mig en Farnk igelse, tlyi Du sanser ilke, hvad Gudg er, men hvad Nenne stens er (Mt. 16, 23). Hun gil ind og sagde det til sm Mand. Han glad. Bilde gan, men grebes pludselig af Angst for, at det maasle dog var Djævelen, der vilde lotke hom. Grad, bad, men lige raadvild. J sin store Sie-le nød bad han: »Du ser, min Gild, at naar jeg bare vidste, hvad jeg skulde gere, saa vilde jeg gærne gøre Din Villie, om det saa sknlde koste mig alt, hvad jea ejer og har, og mit Liv med«. Dermed tog han sin Bibel frem og bad nu i sit Hjertes Enfvldt ,,Herre, aabenbar Din Billie ved det Sted, Du lader mig traesse«. Han aabnede Bibelen. Satte sin Tommelsinger ved det sørste det bedsie Sied- Fik Ap, Ger· 18, 9—10: ,,Herren sagde til Paulus i et Syn om Natte:1: frygt itle, men tal og ti itle, fordi jeg er med Dig, og Jngen stal lcegge Haand paa Dig og gøre dig ondt. . . »—— Og Kristen Madsen gil. , Dei vil let fes, at de trufne Siedet i disse to Tilsælde passer paa en markelig Maade ind i Forholdene. Met det vil oasaa let ses, ast en Slaaen op i Striften som den her ncevtite er noget helt anbet, end det uomvendte Men nestes udvortes Brug af Ordet som et lejligshedsvis Otatel. Saadanne Tilfaelde, hvor oprigtig troende Mennesler i en stor Afgørelse og en stor Rand-vildhed faar Frisrnodig heb til at søae et Svar fra Herren vved at slaa op i Biblen, er nærmest i Slcegt med det Trcek, der ofte lommer igen i den helliae Historie, at Herrens fromme, under vigtige Forlzold og aandeligt Højtryl, selv bestemmer et Tegn, bvottaennem de beder Herren vise stn Villie. Elieser bestemte som bekendt under Bøn ved Band brønken ndenfor Nachors Stad, at Tegnet fra Herren sink re vaere. om den Pige, der tom for at øse Band, ogsaa gav hans Kameler at dritte; derpaa vilde han tende, om Gud liavde ajort Mistundhed mod hans Herre l1 Mos. 24, 14). Oa Jonatban sagde hin Nat, da han med sin Væbner listede sia paa Filisternes Forpostcr: »Dersom de sige faaledeg til vg: staar stille, indtil vi komme nær til edex, saa ville vi staa paa vort Sted og itkc gaa op til dem. Men dersom de siacr saalede5: lcmmer op til os, saa ville »vi stige op, thi Herren hat aivet dem i vor Haand; dette ’stal vcere oz et Tran« (1. Sam. 14, 9—10). — —- Og saadan manafoldige andre Sieb-er, mest dog paa gl.test. Grund, saa det er itle uden videre et Forbillede for den nye Pagts Born; og altid ligger der et Vovestykte i selvs at bestemrne »Tegnet« fra Gud. Derfor ncevner jeg ikke Eliesers og Jonathans Fremgangsmaade til Essterligning, men jeg siger blot: de samme M-agter, der dreo hine til at· a«fcesle, ja fr e m t v i n g e et Tegn fra Herren: Illig-rel sens Alvor og Uvishedens Nod, kan maaste ogsaa lejlig hedsvis berettige troende Mennesker nu til Dags til ,,at slaa op i Stristen.« Dog tan dette, selv for troende Mennesler, bljve et« . meget farligt Stracplan- Det tan overdrives og blive tit· en Vane, saa man gør det uden aandelia Nødvendighed og uden Aandens hellige Højtryt. Der drives indenfor mange troende Kredse et forfcerdcliat Humbugs hermed. Man ariber tankeløst i en Pose af »Mannakorn«, slaar op i sSlriften og mener derved en, to, tre at have faaet Her rens Svar! Siligt er ikke Tro, men Ovcrtro At tagc Pe«sonlighedsafgørelser ad mekanisl Vej er vaenslab. At spillcs Lotteri med den Højestes Villie er Hedenstav Hvad der lan vcere berettiaet som en Undtagelse under scerliae Omsttrndinbcdeh lan viere Helliabrøde under al mindclige Jorl)old. David og hans Mcend aad Sinc ltrødene en Gang, da de hungrede og intet hande, og Jesus undstnlder dem lML 12, 3——4); n ve David og hans Mcrnd, om de bavde aiort Skueb ødene til deres daglige Brødt —-— — At slaa op i Striften paa Man da Faa for at sinde Ends- Villie er noaet ekstraordi:icert, for Hjærtekneåz Strebeliabeds Slnld, mcn dsct maa aldria blisve »das-Fliegt Brod«. Det maa aldrig vruges som en Gen vei til at slippe for Aandsarbejdet og komme mageligere til en Asgørelse. Det maa tun bruges i Tilfcrlde, hvor man slal beslutte sig uden at lunne bie; — og tun da, hvis man har fuld Frimodiahcd i Herrzen til de t. Ellers maa mai hellere nøjes med, ester opkigs tig Bøn, at handle efter bedste Sten. — Oa dette Sløn vil desuden, alt cstersom vi modnes i Herren, af sig selv blive mere og Inere paalioeligt, selv om vi. itke i det fou 1iggentle Tilfcrlde bar Lejligshed til et nennemaribende Aandsarbejde; thi Kristenlivet som saadant er et Liv «fra Klar-heb til Klarhed«. ,,«De retfcerdiges Liv er som et stinnende Lys, der bliver llarere vg tlarere indtil Middag« (Ords. 4, 18), ogt »De, som elsle Herren, slulle vcere ligesom Solen, der gaar srem i sin Kraft« (Dom. 5, 81), —- men Solens «Fremgang i Kraft« er netop en Fremgang i Lys. »Raads og Styrles Aanb« er Tvillingnavne fra for- - dums Dage. (Jes. 11, 2). Gud velstgne Eder dia alle, J samlende, sporgende Sjaelet — alle J, som begærer at gøre den Hsjesteö Villiet J har sat Eders Hierter til, ·hvad der er gsodt. M Hee rens Besalinger er rette, hanö Love fande, hanc Bad og Stille gode N(el;. 9, 13). Gaar da med Frev, naar Ederö Vej, som J vandtev paa, er for Herren. (Dsom. 18, 6). J WILL-; ins-Mie- JETWÆT .