»Danskeren,«
ei holougentlig Nyhedsi og Oplyss
ningshtad for del danste Folk
i Amerika,
udgivet as
DAleH LUTH. PUBL. IIOL’SE,
Plan-, Nebr.
«Danskcrrn« ubkommcr hvcr Tirsdag og
Frei-g.
Pri- pr· Vorgang i De Forenede Erster
Il.50; til Udlandet 82.00.
Vladet bete-les iForskud. Bestilling, Be
taling, Adresseforandring vg alt ander
angaaende Vladet adkesfcreg:
DAleH LL’TH. Pl·BL. HOCSE,
Blain Nebr.
»Danikcren« ledes indtil videre af Past.
I. M. A nderf en som Titektioncns
Forum-IT
Mk af Nyhedzisntercdfe sendeg direkte
til »Dansketcn«, Plain Nebr.
Alle andre Artikler iendes til Past. A.
M. A nder se n, Virorg, S. Tak·
Ente-ed at the Poe-: Oslec at Maik. Nest-.
II second-htm- matten-.
Advektising Rates made known upon
spplicmim:.
»Danskercu«
bliver fendt til Subskribenter, indtil ud
rtykkexig Opfigelse modtages as Udgivernc
pg al Gekld er betalt, iOverensstemmclse
med De Forcnede Staters Poftlovkr.
Naar Lasserne hcnvender sig til Falk, der
averterer i Bladet, enten for at købe bog
dem eller for at faa Oulysninger om der
averterede, bedes de altid omtale, at de san
Avcrtjsfemeuiet i dem Mad- Det vil var-.
til genfidig Nytte.
Samfuiidets Stolen
Ten JO. Tec. modtoa jca en Jnddei
reming fra vore Stoler i Blair o;
Ell Horn, og da jeg mener, at diss(
Lplnsninger burde lendes af alle JJied
lemmer af Samfundet, lader jeg den
herved gaa didete·
Trinitatis Seminarium oa Blaii
College havde zicevnte Dato 71 Elever
cg der dentes flere, faa der er aod Ud
sigt til, at Stolen dil blive fnldt ogfac
i Aar. Sundhedgtilftanden Vaa Sto:
len er god. Grunden til Gnmnastiti
huset er lagt, og eftersom Pengene kom
mex ind til den Sag, bygges der videke
Ell Horn Højitnle
hat 34 El:der, og aditillige flere ei
indmeldt, saa der er godt Haab em»
at Antallet sial xiaa op til 50 til Not
ans-. Jblandt Elevetne er der 7 Ny
tomniere fra Danmart og Udsigt til
flere. Lgsaa der er Sunsdhedstilstam
- den got-.
I At disse Meddelelser vil alæde alle
fzoprigslige Samfundgvenner, tvivler jeg
otte paa; men faa maa jeg vel ogiaa
tyva Lov til at minde os den
B o r e l i g « e t:
Vi Haaber jo alle, at Strien i Ell
Horn saavelsom IVlair College stal das
re i Stand til at bceee sig feld. Men
Præftesiole:i, som jo ingen andre Ind
taegter hat« maa bæreå as Samfutidet
Og det er i Virteligsheden Samfundets
førsie og stprste Mission, selv om man
g: ikke lan satte det. Samfundet hat
jo ogsaa gennem sine Redrcesentanter
paa Aatsmodet laldet Prcestestolenå
Lærere og bestemt deres Len. Prof.
P. S. Vig er lovet en Løn af 800
Dollats og 100 Dollars til Bolig.
Rev. J- N. Leiter D. D. ilal has-se
800 Dollats. Stolebeftyreren, Pastcr
Kr. Anker, er kaldet med en aarlig Lein
af 800 Dollars da fri Bolig.
Samfundet hat igennem sine Re
pmfentanter paa Rats-meidet endvtdere
besinnt, at disfe Penge, saavelsom
Penge til Vedligeholdelfen og Stolens
Bhgningcr, stal indfamles ved Sub
sieiption i Menighederne. Samtidig
»Mlagde Aarsmsldet Stoledirektionen
vat indsamle disse Pcnge og drive Sko
leme i Aar-is Leb. Men flal vi deine
Sie-lerne i Ovetensstemmelse met
Aarsmsdets «Vedteegter, da maa alli
Menigheder og Priester gsre der-es
, Plist med at indfainle Pengene hvei
« isiu Metzg. Det er ogsaa en Aarsmiv
debeftemmelse, at vi alle stal gsre det.
Dum, som nu undlader dette, han
- ringeastet Aarsmsdets Bestenimelse
es speaaesagen at Samfimzdet gaar i
M Wär-en hat gfortsin Pligt
TO Deus-elend Vi uvlendle allerede
W Mille-Sen Läster· os Cir
W WHAT nie Wer og Prie
Hat-hast Weiter at have wisset ein vor
- « -I-iist og freies-hebt Sagenz
heimiidte es til den
« tik Otdljas:
litt-verlor iil Dem
W privat feig i Me
.· "Må Flle ickler et
Oe- fvt dem-e for vort
Ja Agita- Cas
2. At De — sm mutigt —— stecks·
taget fat Paa Arbejdet ved at
scette de medftndte Lislee i Ciria
lation.
3. At De —- saa vidt muligt — bli
ver færdig med denne Sudstripk
tion senest den 15. August.
4. At De under alle Omstcendighe
der seneft den 1- September ind
beretter Udfaleet at denn Sub
sttiption til Direktionsformand
Paftor J. J. Kildsig, 520 Lafa:
nette Ave» Racine, Mis. Et
Breviokt til detteBtua meist-lasen
5. At De — om muliat -— faakd
Bidrag af alle lonfirmerede Medlem
met. »
6. At De gioer alle Kirlebeføgendek
en Lejligded til at vcere med i
dette Arbejde.
At der —- om nødvendigt —
oafaa gives Sondaasflolen en
Lejlighed til at bringe et Lffer
til denne store Sag.«
f!
Men Resultatet as kenne Henven
delfe er, at indtil Dato, er der tun 18,
soin bar fundet det Umagcn veetd at
tiifende mig txt Posttott, som med
fulgte med min Adresse naatentL Jeg
fee af Kvitteringeene i »D. L. K.«, at
der er i.idtommen en Dsel Penge til
Lauert-m men Summen er forbavfew
de lille i Betragtning af, at hele Sum
men nu burde Habe vceret indlommen.
Hvad ital vi gere, Bei-dre? Stal vi.
lade note Leererr. som vi selv hat lal
det, fulte, indtil vi iommee i Tanier
om at goee vor Plith Slal Titel
tionen gsre Lacu og betale Renter af
samme? Stal vi laoe det aaa ,,Dovne.
Mab5'«S Gang indtil Aakgmødet oa
faa n1eddele, at Lærerlønglagfen iom
iceddanliat bar for-get Eamiunkrts
« Gceld med ca- 1500 Dollarsk Eller
ftal di slaa oå til Ro med, at »Von
Folt bar Penge nck«, ca at »Gultet
og Solvet tilhører Herren, han ladet
« det not tilflnoe og i rette Iid«?
Stulde di itle hellen flamme os da
toznme ihn, at den chne, den for
— søknmelig:, den ligeanldiae vil inaen
s bjcelpe —- end itte Herren.
Hertil vil neng maane spare: »Te«
« er itle ded Pein-e itte ved Maat ca
ilte ded Eil-site, it Herreng- Eaa ital
femme-D men ved der Guds «Ylan:.«
Tet er gansle riatigL Mm vi maa rel
ihnlo2nme, ct det er ille Gudis Illino,
der leder es til at viere eiterladne
i du Guds Gerning ca Huåsboldnina
fom er os betrog-L Guds Riaes PM
gesagek maa fett-altes med lige faa
stcr Trostab ca Dnatiasied, sorn re
anndeiige Ting. Lad mia spart-m Mtn
en Foeretning lan beftaa, Zwar der ri
ses en saadan Etgxesleslied, fern ie:
er udvift i d:n::e .: omiakte Zag?
Titeltienen urardcjdede en Lignina
og meddelte hvee Minigijed hakt mcget
Ost tnnde blire Lenz Pakt ct ydc i
Fozshold til det Antal tansirmerekc
Medlemmer. sorn Oen selv hat emi
oet, at den J,ar. Er rzr nogtn, sen
epgioer flete Medlemme:, end der i
Vikteligheeen er altio til Stede i Me
nigsjedem da er txt en Saa, fern iite
Lan lægges Direktionen til Last.
Dei er en let Sag at gJa til Aal-s
møde og bevilge Penge ca saa gaa
bjern og give Bestemmelfen en aed Dag.
Dxt er at bevilge Penge af andres
Lommer.
Den Ur.dity:r.1iziki. at man hat c!
eller andet fee i Menighedsem sein hin
drer Jndsamlingen af Laternen e: i
Reglen tun en egtn thaade at assise
Sagen paa. Jeg hat ikle stor-: Tan
tet om de Meends Nidlæehed, der med
en god Samvittighed kan viere med til
at"-deleegge det Samfund, de tilshsrey
ved at spre det i Geld, idet de itle
.er villige til at bete deteö Del af
Bytdeth der swg for Gift-s Falk buede
anfeg for en shellig Pligt vg en velsignet
Anledning. Den Udflugt, at man ben
tce sig itke om at gsre noget for Jud
samlingen af Laterlsm fordi man hat
itte faaet den Mand ellee de Meend
til Stolen, som man Instet, er i Vit
leligheden tun et Udslag af Partiaan
den« som ethvett Samfundssmedlem
butde stamme sig ved at udtale. Fordi
entelte itte hat faaet detes egen Billie
igennem og faaet dereö Mond til
tSkplem er vet dekfpx Net at unend
siuc Piigtek og den-ed ssei Samsxmdet
i Gelt-?
Dettie Oed til Overvejeltse et sagt
i Ketlighed til Samfuth og til Bes
dtenr. Jeg tept nemlig paa, at man
lau not W Mgslxd ti!—«en,».;seret,i
les-übte mea- siget Ins- ice-Mic»
De Mk its list stets-It Essig tm- bö-'
jeg nie-. M met W for eige
geyldtghed i Bengel-kam its-ei i Guts-,
Menigh.-VZ Llnliggende sotn i piioatY
Husholdning.
Med brceerlig Hiler
J. K i t d s i g.
520 Laftirrtte Ave-, d. 18. Tec. 02
Kritik.
—
Hrader Kritik? Zog fpsrger itke,
hvoe finde-H deri, eller hvein benytter
den? thi den sindes i alle Zamfunvs
lag og benyttes af alle, mest as beni,
sorn hat mindst Ret til at benntte den.
Den sioste Sætning udtaler, at Kri
tit er itte hver Monds Sag med Rette.
,,sirititen, sont Den sorst var indsørt as
Aristoteles, var ment sotn en Regel cg
Rettesnor til at nomine rigtig eg andt.«
Er alle nu i Besiddelfe af Evnen der
tit, da er Krititen jo ogsna berettiget
for alle: men nianater nenne Erme, da
1mangler onsaa Berettigelsen Ethvett
iFag hat naturligvis sin Mester, og
«Mester i est Fag er itte Mester i et
arDet, omend han er not saa Vngtig; Vg
snatedeg oqsaa med Hensnn til Kri
,tiken. En, som hat Retten til Kritik
-aa ei eraade, lsur det naturtigvis
itte paa ethoetL
Forudscetninnen for Kriiiten er alt
san en viis Llutoritet d. er: Fuldtoin
inen Jndsnzt oa Dygtinhed i den Saa,
fmcizi vil behandle, hvor att ens eqet
trceder i Baggrunden, og tun Sagens
Vel tommet i Betrantnina.
Men i den uberettigeve Kritik msder
nun netap net modsatte. Ens eget
»ch« trædet i Forgrundem medens
Zagkns Vel niaa rette sig efter og ba
seres paa min Anstuelse on Bringt
ningsmaatie. Ets.: Den mest lovløse
on ustnrline for-staat bebst, bvorlevses
Lorene stulle verre Da Samsundåsa:
gerne styrcs —- til eqen Forbel natur
!i,-:iis. Barnet,de r nægtes sit Inlan
gende afForceldreneJnener naturliavis,
at Det er en sorkert Mande, Iorcetdrene
stiller sig Pna ovetfor deres Bat-n. Og
sor at rnkte Vet praktiste liDt ncerinere:
den« som staat udenfor Kirte vg Me
13iahed, findt-r saa meaet upassende og
s:-7tert bog Menigbedsmedlenimerne:
bei-, smn staat i Menighed og Kitte
samiurid, men tager saare lidt attiv
Tel i Arbejdet, sorftaar heller itte alle
de styrendes Handleniaader, og sinder
saa sneget as Let altsatumen upasicnde
cg nrigtigt, o. s. v., o. s. v» paa mange
andre Omraadcr. Den, sont get
mindst, fordrer niest. Den. sont for:
stear mindst, triiiferer rnest. Denne
ZEags Kritik er sont oftest den abtret
tkgede vg en nagen Kritik, sont tun ta
les ern, bvordan riet-Mc stutde vate,
nden at sorstaa, hoortedes tei stuire
were- .
Men er der itte en berettiget Kri
tit? Jo, og den beretiigede Kritik er
nkdrendig, og den er itte alene for at
sige os. brad en Sag it te e e, men
egsaa hvad ten ee : og med Henfnn
til exis egen Person, itle alzne bvad vi
·tte er, men ogsaa lwad Vi er.
Dette gcelder baade paa det intellettu
elle og det aandeline Livs Omtaade.
Den sande Kritik Virter opdragende oa
er notwendig for Opdragelsen F. Ets
lws Forælcre overfor deres Born
Her er Krititen nebeendia Jeg tater
altica nied den Forudsætning for Zie,
est Der virkelig er Ma.:qlcr ved Bnrnet,
sorn skal cg bør lritiseregx nien paa
den Mande, nt bei inni- at vide. bvad
det :r, nemlig Barn i Hjemmet mer
alle bei-til hørenDeBrivilegier, men sont
snaran er der det og det, sont itte har
uwnerer her, Og söin attsaa inac- fisk
nes. Hvor der itte er Syn for Bar
nets Fest, mangler oasaa Keititen —
den berettigede —- og som saadan bliver
Opveagelsen mangetsulv Paa det tri
stelige Omraade got det samme sig
get-derive Og nu er der ve! ingen,
som vil sige, at der itke er Kritik not
paa dette Omraade? fo, sitlert er der
not af Kritik hoö leistne Brit-re og
sztre overfor hverandre, men hvor
Fnegen as den Kritik er berettiget?
«Og her geelder den samrne Regel, at
Kritiken er notwendig til den lristelige
Opdragelse; khi Forudsætningen et
der, nemlig Mangler og Fejlet, sum
buede fjernes eller reites. Men hvem
er berettiget til» at Ive denne Kritik?
Vi lan itte spare: den, som selv er
udenfor det Omraade at blive tritiseeet
I— altsaa den fuldtornnez tht han sin
des ikke; men vi lunne maafte spare
dety som levet i grundig Selvkritik.
iOg her geelder den samme Regel, sont
T jjegf paaviste has Flora-Idee oveefoe derei
Warn, at man visee og paapeget, hvad
M Leisten ee«," nennt-s en Revis-g til
ists-sehnen- eissm as einigt-mirs ps
Mkljshesens Gut-, voe qg Jesu Krisis
Faden og ssm saadau et der beten»
det, sein ikle hat-meinem beratet-. Og
fom ssr beneozrlkt, den beeettigede Kri
tit hat tun Sclgens Vel for Øje dg
a!tsc.a — andendt paa dette Immu
de — mon ltittfeter sin Brddcr og
Zøfttr Incd deres dedfte Vel for Ofe
cg itte fom ten ubekettigede Kritik,
der vil lkktifete for at have sig ser
paa andres Betostnhg, som feld me
net at ophøjes dcd at dcdle det mang:l
fnlde og fotlerte hos andre. Den be
rettigede Kritik msder man jo i alle
Senocbtevenc til Mensghedetnr. Og
Tpnen et omtrent fotn saadam ittc
os, itte os; n:en for Sagen-L for edcrs
eget Bel. Og lasse di ftemdelcs Her
rens egen Kritik oder de syo Menighe
der i Lilleasien, som blivet vist Johan
nes, da gøk den sammt Regel sig gekl
dende: »Jeg dcd dine Gekning:r, og
dit Arbejde og din Taalmodighed oft-.
— men jeg l,ar dette imod dig — og
ljcr er Krititen —- kom derfor ihn,
hvorfka du er falde:1, og dend om osv-«
;(Aab. 2, 1 flg.). Altsaa den leistelige
Kritik er nsdvendig, ogsaa i voteDage;
men den et derfot itle al Tid bereits
get. Nu ligger jo Kritilens Styrte i
den Sags Svaghed, fom kritiseke55
men et det itte Kæklighedens Aand,
sont aandet Krititen, da tobet den sin
Stntte — ja et end itte berettiget, ow
end der maafle lan date nogen Sand
hed i dens Paastand Og her lommet
endnu et Moment i den betettigede
Kritik, nemlig, at man tritifeket en
Ting efter sin egen Anstuelse og Be
ttagtningsmaadez men er den for
lett, da blinkt-je ogsaa Kritilen det,
og der er maafte slet itte den Mangel
ellet Fejl ved Modpartens A.1stuelse
ellet Sag, som man paaviset, vg det
dittet altfaa itte til den rette Miste
lige Opdragelfe. Og intet vieler saa
nedbtndende paa Brokerftadet i den
tristne Menighed som den uberettigede
Kritik; men ket et jo lettere at tritisete
en and:n, end det er at paastønne ha!n,
men det fidfte maa itke forføm111e5,selv
vm det forste itte glemme5.
C. Ft r o g h.
--—-.0-.-———
Hjnnrciscn.
Veso et Badested meines en Morgen
to inne Damen Den ene stod netop i
Begieb ingd at reife versta. Hun blev
tiltclt af ten enden, en iilfnneladente
meget Sidenbe ung Dame, paa folgenre
Rande-:
»T: fn es at fsle Dem meget thie
lig ? Dag, Ftu Mert.«
»Ja, jeg et i Dag saa glab som en
Laute. Tette er heller itte saa under
lizm jcg stal rcjse hiern. Jeg pnskr
interligt, at Deres Helbteb maa sor
bedres, Freien Hann. Jeg smgter ng
for, at Te et daarligere i Tag end for
hen.«
»Ja, min Sngdom got virie1ig raske
FremstriIL Fru Mert,« lød det rolixe
Sonn »Im Lan naeppe ventc, at der
stal blive Forandring til Te: bebke IneD
mig.«
»O, ial iile sanledesk
stand got miq viktclig o.s.dt,«
dcltagende Fruc
Frøten Hann faa op meb et SmiL
og lxun bad sin Venintz om spie at bes
inxnke sig for hendek Sinkt-. »Jen,
føkek mig itke ulntkelig,« sagde hun ef:
irr cn Stunds Forli-L »Im hat me
get ftørre Grund end De til at føle
mig Uzkteijgx ihi jeg gan: sncnä til Let
evige himmelste Hien1.«
»Ja, jeg sorsmar ret,« fvarede Fru
Mem »me1 Tøtscn er bog san for
fætdeiig, at jeg umuzig formuar at
tænte paa den«
»Ja visi, Doden er en forskmttelig
Kongex den er Synveng Lon. Men for
dem, sotn itot paa Jesus Ktiftus, cig
som hat faaei Liret i hom, er den iite
niere fors!tællelig·"
»-:J g vilde saa gerne at ieg
runde se Sagen vaa samme Maade
sont De, kære Freien Jeg tilftaat
optigiig, at om Dpden i Dag stulce
ovettaste mig, saa vilbe det ikte spre
komtne mig, som oin jeg skulde hieni,
men snateke soni om jeg stulde gaa
ned i et aldeles fremmed Land. Jeg
begtiber Me, hvotledes et Menneske
batn tun glæde sig den-den«
»Maaste jeg stal viere Dem behiel
pelig med ai fatte det. Maa jeg spskge
Dem, hvorfor Tanten vm hjemrejsen
er saa behagelig for Dem««
»O, hvotledes kan De spsrge vm no
get saadant?« fvareve Ftu Meri. »Im
hat vcerei bvrte faalcnge fra mit
Deres Til
sagde Den
Hiern, fra min Mund og mine Birn
Hvoc glad er jeg itse nu, at jeg i den
sievfulde Bolig sial faa Lov at viere
samtnen med dem! Jniet et faa lif
fis-i som hinnen-«
»Ja, deti hat De fulvkommen Ret, «
"vntede Festen Hann, »og De maa vis-q
selig bedre lunne forstaa, hvorfor jeg
frydee mig saa meget over min Gem
reife. Mine Statte er i Himmelen.
Mist bedste Ven er der, min Gud og
Fressen Der et Kilden til de reneste
Glceder og de hetligfte Fothaabninger.
Alle mine leere,svm er goaet foran mig,
findet jeg fotsamlei der. Der stal ille
være nogen Nod eller Sygdom; ingen
Miglyo sial høres i de himmelsieToner.
Der stal oqsaa jeg istemme de Forli
sies og Saliges Lovsang vg prise min
Fresser-, fordi han hat forlsst og Mig
gjort mig og fort mig til det rette Hiern.
Der stal alle Smerter og alle Belym
einger stilles, og enhver Sjæl stal nyde
fuldlommen Ro. — vatfer sinlde jeg
ille føle mig glad og lyllelig ved at
komme did?«
»Men er delte ille for meget for saa
syndige Ver-incr, som vi er? Jeg har
vel anstrcengt mig for at føre et ret-!
fcerdigt Liv, men jeg iilstaar —.«
»Ogsaa jeg, leere Veninde. er fødi
med en syndig Natur og hat intet at
rose mig af for Gub; me.1«min Ful
sers Kerlighed, som er aubenbaret,
hat draget mig op as Syndens dybe
Dynd. Tro paa JesusKristus, som hat
baaret ogsaa Teres Synder. Han hat
ogsaa for Deres Vedlommende taget
Magten fra l)am, iom havde Dsdens
Mkldr. For alle, som ved en levende
Tro er forenet med Jesus, er Døden
ille saa forflrællelig. Vel er der mange
Bcsvcrkligheder; men ligefom De ilke
ved Tanken om Detes foreftaaende
Rejse tagerchfyn til Siøv eller Møje,
faaledes lan ogsaa jeg med fuld For
trøstning gar-. min besvcerlige Vei; thi
Maulet er herlig·t-«
Fruen blev i sit Hierle dybt rørt af
digfe de frei den ncer Døden siaae.1de
Enge. De maatte drg nu stilles fra
hverandre.
Da Fru Mert en III derefier blandi
Dvdkanmeldelserne lceste Novuei Ber
tha Hann, lunde hin sige: »Jeg
Ded, paa hvem jeg lror;« thi hun hav
de fundet Fselse og Fred i Lammeis
Bind, cg huxi udraabte nu: »O, hont
ledeg flal jeg vel en Gang tunne toll-c
dense, som visie mig Livets Vej!«
O, Du, som læfer derje, er Du
kommen ins paa denne VejZ
,,Evgl.«
—-—.(-«-.——
Fra den fynfke Bat-kenn
Ved Th. Luni-.
Der ra- i den Tid mange Familie:,
sont red vercs aandelige Ktiftenliv
tcm til at danne smaa, gronne Oaser
mirt i en stor oig iør Orten.
Vi tat-. blandt andet nævne Anders
Larseng Hjem i Margaard i Garn
botn Sonn. Anders Laffen fobtes 29.
April 1801. Efter at hatt havde lig
get LZz Aar som Soldat i Kobenhavn
fæstede han 1825 efter sin Stedfad:t,
Razmus Mavsen, sin Fædtegaarv, der
var ovbngget 1788- Anders Lotsen
haode 15 Born. De gil aldrig i Al
mucstole:!. Han læfte felv meo sine
Born, medte med tem til Elgamen i
den ossentlige Stole, og det vifte sig
Kadix-, at De blev kegnede blandt de
oberste. Alt sont Bornene votsede til,
ask-sie re Tjeneftefollene i Den nex
drevne Gaatdg Trift.
Den Landes« sont Anders Larer on
De fleite af Fotfamlingsfollet satte
oberst af alle, var Exil Bonn-lapi
dcns »Sankhe«d til Gudfrygtithed udi
en Fortlaring over Lutherg liden
Katetigmus 1737«.
A. Larseng Sogneprckft, Hsgkx leck
vede Balles Læreboxn Dieb denne
Lækebog vilde Anders Larsen ill-: have
at gere.
J- et Btev af 14. Maj 1828 owns-·
han for Bistop Blum eiter denneg
Anmodning Grundene, hvorfor han
ille lunde have meo Balles Lærebog at
geke. Den inbeholder falsle og farlige
Lcetdomme paa flete Sieben hom
iblandt er § 2 i. del tredie Kapitel,
hvor der staat-: Den almindelige For
daervelse hos Mennestet befiaar samm
melig deri, at de ille beuge deees For
stand til fund Eftettante. Endvidete
hedder det i samme Kapitel: Midt i
Fort-minnen som er kommen over
alle Mennefler, hat Gud dog sorget for,
at der maatte blinde en herstende Al
tkaa efter Lylfalighed tilvvers i vote
Hierm, sont ille tillader os at vcere
ligegyldige i Henseende til vor egen
Velfcerd. Dene Scining et ligeledes
falsl sog strisdende mod Guds Ord.
Frev. Nygaa,rd.
W
Bis-g paa den nye dauste
Stole i Rakine Wie-.
thi. J. D a l) mi.
For ganste nylig hat jea fix-e Gan
ge befsgt det nye danste »M. Luther
College" i Raeine, Wie-» oa iea dar
hsrt paa Undseretsningen der.
Stolebngninaen er sinnt og immer-r
tet solid. Alt indvendigt ask de: aller
bcdste Jndtryt. Klassevcrrelser.ie oa
Beboelsesneerelserne er udincerlet vel
indrettede og udstyrede med Jnoentaris
um as bedste og hensigtsinæssigste
Slags, og Undervisningen It meaet
gvd og i Oderensstemmelse mer« Kri
stendominens Grundsætiingen Tag
Irstcde jeg, at der var en Time-: Reli
gionszundervisning mere ocn ilaen i
hver Klasse. Al Undervisni Hirn med
deles i det engelste Sproa nier- Unma
aelse as Religionzsnndervisniwen oa
Unkrrvigningen i danst Zprea da Li
t-«.satur. Der er tilliae den beste Lin
ledning for JJlennester, der e: komne
sra Dinmarl for lort Tid si:-:s:i. til at
lerre at lasse-, tale oa strire ist-seist paa
tret Tit-. llnae Karle oa Bis-er, der
intet bar at bestille i Vintertiden, aer
allerberst i at Lage Optiold Das. en as
dore Stolen da d: der saar k::: Liebste
fAnlednina til at leere ne;:c:. der dil
gar-ne kein for hete Lioet, oa d: de lan
saa baade Frost, Logi oa ilsxdisraiszning
Hder liae saa billigt eller inaaitk bil
ligere end paa Voardik Jlmsextc i Bock
ne. For Kost. Loai og Un::roks:—nina
on andet betales betaleg 15 Tollars
otn Mannen-en
Pan samm: Tid, som Skalen i
Racine aider der mest bensimsmresiae
llndervisning for Dienstes-en Der er
lonine sra Danmart sor tor: Tid si
den, er dan oasaa en saarc Destillati
maegsia Stole sor dem, re: erster i
Fremtiden at dlide Lærere Da Lauer
inder i den ameritanfke Børrtestole, cl
ler dein, der vil sorberedes sor Univer
sitetsstudier, samt for dem, der oil blire
Forrctninasmcend eller anrset :i».1nende.
Vi dasisle har Grund til a: ajsede os
over, at Stolen i Racine er tatrrrnen i
Gang; thi i renne By oa den-·- Om
ean bor der jo en IlJtasnade Tansle,
der izar Born, som dehnen mer at
komme under den Jndslndezse der nd
aaar sra en saadan Stole, idk fes-Juden
er der so en hel Del ung: LicaIe her
oa der i Racine, Chicaao ca andre
Iteder i Ncerheden, som trcenzaer til
den Undervisnixia, der tan erholte-; paa
neevnte Stole. Ovte i Staren Mishi
gan bor jo oasaa manae Dsanste, og
de unae blandt disse saar nær ti! Sto
le.i i Racine.
For aanste tort Tid siden lwrte jeg
en aineritansl lutherst Præst siae i et
ossentligt Mode, shvor slere Prasser og
en Del andre var sorsamtet, at de os
sentlige Hsjstoler her i Ametita er
gennemtrcrngt as Vantroe.:g Aand
(Panteismen og Naturaliåmenl Ja,
dette oidste jeg not. Nu betrcrstede
neevnte Priest, der er votset cv lfer i
Amerika, det. De religionslpse Ber
nestoler der i Amerita, bror rantro
unae Mcend og Kvinder nnderdiser,
bjcrlrer ilte Born til at blide bog stri
stugz men de foraarsaaer hellem at
Born tornmer ud as ceres Bands-nagt
ca langere dort sra Keimes
.Oøsstolerne, der er Fortscrtxelsesflm
ler as Bernestolerne, er virteiia i Al
mindelighed gennemtrængte as Ban
troens Aand. De, der hat aaaei paa
Hajslolerne eg paa Unitnrsiteterne, er
meget vanstelige at vinde sor fand cg
levende Ilristendom Bote unge Dan
sle lieh-ver Uddaxmelsex men vi tan
itte anbesate dem at sog-I renne ved
ametilanste Hejsloler og Universiteter.
Derfor set pi inetheede. at aode Laste
anstaltee refses her ca dee blandt vort
Falt, bare vi— saar Garanti sor, at
man paa disse Anstalter vil bsje sig
sor de guddommelige Sand-Jeden sont
disse er sremsatte i den hellige Strisi.
Nu hat vi Stolen iBlair, Stolen i
sElt Dorn og Stolen i Raeine. Ved
disse tre Stoler, der alle er g-ode, vil
iman lade Sandhedens Aand raade.
IDer er niere end not as unge Danste til
Tat sylde disse Stoler Aar ester Aar.
ISaasremt man al Tid vil sorge soe at
Hholde troende Leerere ved nannte tre
TStoley saa vil sra disse udgaa
T'Strtmme as Belsignelse rundt am
blandt vort Folt i dette vort Land, der
er saa materialistist, og som misbruger
Guds Gar-er saa meget af den Grund,
at Vantroen har saaet saa stor Magt
blandt Fallen Grund-n til, at Van
troen hat saa stor Magt, et den-ie,
at tun saa saa as Landeti Folt saar
leert des tristelige Btmeleeesdom i
