Reiscerindriugcr.
Ut. P. J ) n se n.)
Man-ihr i.
L. Leim reiste jcn til Hillerød incn
nem :tiordfj(kllnnd·:« itnnne lsnn txt-ed
Stoo on Eit, ticicnts Frederitsslmrg
Slot In liirte tillinexned ;I.Iiuicrum for
bist-Dritt Kunst, nonet nf dct most icon-r
dine i kunnan Tcrfrn reiste sen
igennexn den snntnldte titribswkx spisjk
til Tijiiddnn i didelch tog derfrn til
Fredengborn Scot, var en Tut i den
dejline stille Slotshave Mnnne nf
sivropns lronedie Horicdcr bar fundet
Ly Enden for disie l)Vi:-e Bittre on dan
dret under de ftnnqefulde Bønt Jen
tog derfrn oder til Helsingør, vnr inde
i det nnmle Kronborn der nu linesom
Tretroner brnges til Anferne. Lnnns
ud mod Sundet ftnar Knnoner Side
om Side til Stræt og Advnrsel for
Danmnrls Fiender. Krondorg Slots
Kirle hat spr ligget ubentittet t;eci, men
er nu tagen i Brug. J en Port nf
Slottet sindeg Malerier. Jeg reiste
derfra tkl Kobenbndn inen, var inde
at bete Thordnldsens Miiicru1n. Jeg
sna bele hans Msblement, Bibliothel
og alt, der fnndtes i hnns VErelser ved
dnnstd Muse-et er bngget snaledes,
at de sireBygninger,det bestnnr ns,dan
net en sittnntet Bindi-, i hvis Midte
Mwaldsens thv findes, sont var
overgroet med Vedbend Jeg git der
fra til Nv Carlsberg Glnpothet med
nyere dnnst og frnnst Kunst· 4de Sept.
bessgte jeg Marmortirten. Det er me
get pnasaldende, nnar ninn tret-der ind
at se denne cirtelrunde Ritte. Den
tiltnlte mig itles Dei er med kenne
sorn de andre Kirlebngninger her: der
er san sparsomt Lys, de grnaMarmori
siene gsr sit til, nt det ligner mer et
stummelt Fængfel end en lys og birg
gelig Ki,rte,som de findes i America.
Dekftn bessgte jen Rundetnnrn, book
frn der er en dejlig Udsigt over Kbh·
Der er Tale om at fna det slyttet, dn
det sinnt midt i en Gnde: tilline bar en
Mond nnsønt om nt bnnge ·:n Reitnn
tnnt vnn Toppen nf det. Terefter les
fsgte jen Ktinitmuicret, ton derfra til
Gentofte nt betone ist Trnnternsnl, et
Hiern, ltvcr ulnlteline Menneiter, der
snsler nt bjælpek op, tnn komme for
en Tid on derred lslire drnnen bort frn
Fristelsen udnthl. .—'». Zept. besøgte
jeg det dejline AnlækL der tnlde5 for
Frihnvnen Terirn til Vollm, vnr
inde nt lese Jsiitsz Kirten, iom den
belendte Bancrftølbrnnner C. Jakob
sen bar bi)gget, on som qnmle Post.
Bill-. Bcct innde om: den luqtede for
rneget ei Il. Den vnr prnntsuldt udi
styret. To Sofler, der stod ved Op
gannen til Alteret on Altertndlen, set
Kors- fnntlede nf Dinmnnter. Derefi
tee tog jeg en Afstitter over til Jul
lnnd. Den ll). September bespgte
jeg det betendte Vetterhno. Jeg havde
unstet nt se det i hele sin Valde, men
det var itte san i Dag, don var det
meget uroligt Jeg stod derude on lod
de stummende Bølger nan mine Fied
dee, ng tæntte onn, hvor ivcert det
man viere, seiv for de djærve Fister
mænd nt frnvriste dem deres Bytte.
Ieg snd derude og talte med en nf dem;
der er noget ejendonnneligt Ved de
Mennester. «Soliditet, Ærlighed og
Uforfckrdetked staat præget i. deres
Unsigtet Lang-Z Finsten er der Red
ningsstntioner. Enhver Station hnr
sin Redningsbnad med tilhprende 12
Mand, som, nanr Havet er i sit Op
tik, staat rede til nt vove Livet for
deres Medmennester. Tier er mange
Slags Redningsnrbejder, ogsnn her
Ide blandt disse af Naturen hardede
Fell set vi Redningsstationek oprettet
ifFoem nf Afholdsforeninger for ni
fravtiste Druktenslabens leger, som
sont hsjt i Dauman deres Bytte.
11. September log jeg med Miit-gön
toget igennem Jyllnnd til Nybotg, be
sigte Dialonhjemmet der, for Reiten
noget nyt i Danmart. Maniet, der
sigtei til, er at uddnnne Mand, som
mnatte file lKald til at tnge en Barm
lpiettensgerning op overfor nnndelig
og legemlig fottomne Bern. Pan
hienimet optnges ogsna Born der lider
us Cpilepsi. Jeg reiste derfrn til KI
senhavn igen. Mit forste Bessg dei
gfaldt de store Bryggerier. Her arbei
tet ea. 300 Mand med en genann
snitslsn as 1500 Kr. orn Anket, dedu
den fnar de Pension, nnnr de ee gnmli
vg opflidte, shvnd jo er en god og jmui
Munde oversor te Arbeidere der bi
dtnger til de store Rigdomme, son
Btyggeriets Eier C. Jakober er Jn
dchewer af. Der laves 1200 TIndet
bajetsi Øl daglig- Jeg lom til n
tænle og spsrge, hvor mange Hjen
man de 1200 To. gør ulytlelig? Sil
lert mange. Tercster besiegte ien Re
i:.-.D.:r«s· 3;;·-i. Her seg- en Trdning
ism iisaen andre Lieder. Vi fer skn
lwcr Monat-J Vasrelser og Tøi flrrslilt
frr sin, fra Christian 4de til Fiedel-il
Tke, kostbare Uiøbler Da Trankst-, selt
den Ti«agt, soin til-r. M dar, txi lian
isleu siraret i Tier Jne Lie Paa Elidet
Trefoldsilzed under Eøslaaet rrd tiol
iscrglieictx Vi fer Blodet af Saaret
Ha Tnje:. Texfra nit jta oder i den
tmtaitifte Hat-T sum er ea. lN Tri.
Und stort, bepla,itet med alle innlige
Plantetz det fcnutkcfte er doa Palme-—
Entset. Tenne Halse er fin, smaqfuld
anlaat oa tilliae Ineaet lcereria for de
stuterende. Da jcg nu havde set en
stor Tel af det slønne i stoben-dann be
fluttede jeg inig til ogfaa at se det
Wonne der. Jeg mødtes med Mid
natsmisiioncer Cletus-en paa en aaben
Pladg inoe i det ganile Kobenhavn Kl.
TI. Aften. Saasnart Børnene fit Øje
paa Claufem sttømmede de om ham.
Hazi gao hver af dein, der tunde læse,
et lille Berneblalr Efter det tog han
ftem en Nnlle, hvorpaa var ttytt en
Del Salmer. Han rullede op til:
her komme Jer dine smaa Clausen
holdt Rullen op til Staret af Gade
lanrpen, og Bsrnene sang. Efter den
sang de: ,,Uforsagt«. Jmidlertid
var der bleven famlet 40 a 50 Men
nester, faa talte han under megen For
styrrelse af strm Drenge. J det hele
var det et gein Mode. Vi gil nu om
i en stuinmel Gaar-d. Der var ins-It
merk ved Assyngelsen af en Saline blev
alle Vinduerne aabnede og fyldt med
lyttende Tilhsrerr. Clausen sagde, det
var itle ualinindeligt at have 200 Til
hsreee ved et saadant Gaardmsde. Vi
git nu orer til den Del, der bencvnes
Midnatsniissionen, hvot Kvinder hat
teres scetligeKvarteret,besinttet som de
er af LandetsLovr. Clausen sagde,en 3
a 4 Gader var saaledes fyldt med Sis
gcr, faa de fandtes i hvert Hug. J
Midten af en faadan Gade hat denne
Mission sit lille Lotale eller Bedehus.
Dei ligger soin en Festning imod
Djævelens ?lngreb. Vi fulgtes ad der
op. Clauer sagte-: her er saa vort
lille Fristen hoor vi paa vor Natte
vandrina tyer ind for i Ztilhed at
var-: enc ined vor Gud, thi denn-e Ger
ni:1g fardrer meaen Bon. Vi hat oas
faa nn Da ca den Glaede at faa en ung
Mand, der nnfter at here mere om
Keiftug ined heran Vinduer.1e
var fnlde as statistifte Opl;)5
ninger fia Lager ca Politi over, hvor
inange der var bleve.i befmittede i dis
f: affkyeliae Hnler. Vi tncelete sank
n:-:n, og saa git vi. ud. sil· var da
bended 1«. Vi deayndte vor Vandring
op og ned ad diese Gaben Hver Gang
en eller fl-:r: thend inni, var Clauer
ftrats bog dem for ved Tale og Advar
fel ai faa dem til at vende ani. Det
er en vanstelia Gerning, isckr da Sis
gerne ftaar i Vindner og Date halvt
nøgne, vinter cg lotler, men dog lot
tes det ofte. Oasaa denne Aften fik
han en 10 a 12 unge Mænd til at gaa
bott. Megen Taalmodighed heb-res,
Ukvemsord og Tilraab børes stadig, ja
han sagde, at ogfaa Slag maatte tan
les. Paa mit SpørgsmaaL hvor Mid
letne tom fra? Sparede han: de
kommer ind rigelia ad Frivillighedens
Vei. Haa havde niodtaget paa en
Gang Lamm Ki» en anden Gang
2,000, for itte loenge siden 1,00() str.
Med diHse Gaver fulgte gern-: opinun:
trende Ord. De sidfte 1,000 havde
ban ingen Anelse om, hvor de kom fra.
Hans Vagt varede til Kl. 1 hver Nat,
Sondag unt-tagen Dei er en stor
Gerning, denne Mund ndeweh men
besvcerlig eg meget ubehagelig. Jeg
reiste derfta til Aarhus, aflaade et
Bespg i Landets Banevætlsted, vist det
ftsrste i. Landet, det bestæftiger 8 a
900 Arbejdekr. De bavde her udmeers
tede Mastiner. Her havde te noget
forud for Amerika, som var lange
glassetede Vandttuge hvor Arbejderne
kunne vafte fig, tillige baade Haand
llæde og Siebe, desnden flere Bade
rum, fom brugtes af Arbejderne, et
Bad lostede 5 Øre. J Byen tottede et
Bad 85 Dre. En Mand blev af Su
petintenden fendt med mig omtring.
Det forstsrrede Udbyttet meget.
h— ..-.- «.- » .«—.-—·
Et Brev
fm Pedet Griffeufeldt
J Aaret 1846 indsendte Købmand
Rasmussen paa Sams dette Brev til
,,Clhriftelig Samler«, i hvillen det fin
« des optaget l10. Bind, 1847, Side
: 225——28). Brevet er strevet fra
- Muntholm ved Trondhjsem i Forst
- ningen af Aaret 1688; det vidner om«
ivad lvlriffscnfeldi lkar vundet i ern-ide
lic« ni tnina unser sit ankcnftäly Dzi,
Det ritilrt til tm nxs Unsil HDDJL l:;:f..i
« rir rar a nnennrai it as d::v
Eis-w ir Iter Sonnen Elteonsz Tot
sti) It i«..rlrtc::
,,J«».-sf. Laster lisdcr et allroeimt ca
Inttskxth Illiit»:.ir, lslno Faoers allid
iorsnnist riar on runde Vxliianelic,
sein .«,-:rifti Izu-? U den vkrroiae Oel
lia »in-UT- lraiti ·e Iris-it Da TiieierinkL
ica led: r incrrlizr atlsluoz tande, soni
» s. nve ! »Hier-arti in, n: an form jin over
lsder not dettz Aar til ni) Slmke Da
..iraft liaade ndi Sjcrl oa Legieme, oa
fnldlvnnne vaa Eber fin naadiae For
jcettelse, fom lnn gav fine bedrøvere
oq faare plaacde Born bog Profcien
Jeremia5: »Im ved vel, hvad Tanler
jeg har over Eder, nemlig Fredsf
Trinker, at Gud flal give Eder den En
de, fom J bie og lcengeg efter«. Nu,
Gud slal viSfelia aøre det, at de, som
have saaet med Graad, stulle haste med
Frvdesang: thi alle Guds Forjaettelser
ere Ja og Amen i Krisio Jesu. Saa
at vi for vor egen Uvaerdigheds og
Ringheds Styld ej maa begynde at
tvivle og tcenle: hvor flulle vi arme
og usle Mennesler og grove Syndere
indbilde os at have nogen Del i saa
danne trtstende Forjættelserl — Vi
maa med riedslagne Blille staa langt
botte og med Tolderen sige: Gud vcer
mig Synder naadig! Ja, vi have og
Rettighed til disse herlige og trssterige
Forjcrttelser, for Jesu Kristi Styld,
ved hansRetfcerdighed, formedelst c;vil
ten vi have Fred med Gud, og tunne
saa i Maade rose os endog af vore
Ttængsler, vidende, at Trængselen
virler Standhaftighed, inen Stank-haf
tigheden Forfarenhed, men Fotfaren
heden Haad, men Haabet bestreinrner
ille, som Paulus saa dejligt striver i
Brevet til Romerne, det femte Kapitel.
Jeg Insler og denne Guds rige Bel
signelse, Jesu Kristi Fred og den Hel
li.ge-Aands traftige Regering act-Frem
vaelst i det gode over den lille Plante4),
sont J hat hos Eder, at hun inaa til
«tea«e i Visdom og Alder samt Naade
hos Gud oa alle gode Mennesler,
taltende Eder derhos underdanigen for
alt det aode rg de ntalliae Veiaer.iiger,
J baade hende og mig beviit haver fra
vor Fødfelstinie oa indtil venne Dag.
iSandelig J har iødt inig til Beiden
itiese end en Gang, og alle Gange med
;S!:ierte, oa denn-e Ederg nforflvldte
chrrlighed sont J bcrrer til mig, der
lnn var ajort Eder al Fortrced oa
Hieriefora, erindrer oa forsilrer nun
desto lraitisgere om Gnds Karlialied
til og ved en Moders sit-erhaben naar
han taler faaledeg bog Profetent ,,Kan
cg en Moder glemme sit diende Barn,
sit Livg Fragt, at hun flulde ille tor:
barme sig derover, ja, hnn lunde mau
ste glemme det, Inen iea vil deg itte
glernme dig, thi jeg hat tegnet dig i
raine Hænder". — Jea ved vel, heft
cerede, leere Moder-, at denne Taxile
sial maaste falde Eder ind, naar J
faar dette i Hernderne: det sidste, du
strev mig til, da var du i fuld Flor;
o, hvor er din Tilstand nu lanat ander
lede5, end den var den Gang! Men,
allerteereste Moder, l)villen Tilftand
syncs Eier bedft, enten at viere i
Guds Unaade og i Konsan Naade,
eller i Konzxens llnaade og Gudg Maa
de? Moses aatede Krifti Forfmoedelse
lanat højere end at vcrre Faraos Dat
terspn og at have al Æhypti Liaaentes
fa-; inia tytles va, fom Gud nu haver
undervist mig, at det er bedre at være
Dsrvogter i Guds Hus end at vcere
Rigstansler og en stor Mund i Ver
dens Øjnr. David, som havde for-,
spat begge Dele, baade at vcere lav og
hsj, fagde itle uden Grund i der
119s Psalme: »Ist jeg blev ydmyget
eller revset, for jeg vikd, men nu holder
jeg dine Ord« Fremdeles: »Det var
niig godt, at du revsede mig, at jeg
tunde laere din Ret og dine Stitte.«
-— Finder jeg Naade for Herrens Øjne
i det timelige, henter han mig not op
igen og stjnler mig for Jungens-Sowe,
at jeg lan oplsfte mit Ansiat uden
Pletter. Gud er den, som udsser For
agt over Fyrsterne og lommer dem til
at vandre udi Ørlen og ske Steder;
bog ophsjer han igen de fattige af
deres Elendi.3hed og forsvarer den nd
myge og gør hans Hus og Slægl som
een Flot, som David figer i den 107.
Psalme, V. 40,41. Forlad eder paa
Gild, J stal se, hans Haand er endnu
itte forlortetx han flal gøre et Tegn
med mig til del ande, at de stulle
se det, som hade mig, og stamme fig,
at ban staar med os og trøftcr os.
u) Sandiviilin«io hans enefte Dotter-, iom
var hob O editemvdcrcn.
LIllle inine Hsovedhnar ere kalte, brak
eiEnd nil give is:i.s., lnn i.igcn beuge
;1:I.1.«
May-It inne-Es at lxaee den-et lcekxnerz
ssjcn ijrn Eltitninqen der-If sindeLs ncget
steds :««ir.. s» flie,
Tct er god!-.
J« - - . f
«z.O.-l)ol t « up.
For fulde chl at pløfe
det Vilcss Hat- tned Luft,
nted anbent llngdomgøje
og Drøm om Lin og Syst,
det er godh
men bedre don at lande
Pna vinlende Finst.
En Hjcertenslær at finde,
et Billed’ og et Navn,
der smytler Mastens Tinde
og lyser over Stann,
det er godt,
men bedte nied den levende
at samles i Havn.
At bygge sig en Rede
ined den, man haver leer,
det tykkes os hernede
den fkydeligste Feerd,
det er godt,
og bedre end at vinde
et Rige med et Svcerd.
Thi ptise vi de unge,
som Lykke faar dertil,
for dem vi hsjt vil sjunge
ssaa lange, sont de dil.
Dei er godt,
om de med aabent Øre
vil lytte dertil.
Saa ftlges tun i Sporet
hver Dag med Modet krit,
og saml jet ktnt am Bot-det,
hvot ej et mit og dit —
det er gvdt —
og fpiS, hvad det beeren
med god Appetit!
Som Glceden, del og Vaanden,
sont Jorden Himlens Skat
og rcek hinanden Haandem
ileer naar det er glat!
Dei er godt,
at hvor den ene slipper,
den anden ta’r sat.
Pag Varinen godt i Hufet,
men fnr ej i n:—ed Halm,
llii qlad an ei bernset,
det er den Ente Maln1;
del er addi,
en Lasten, som J annde,
tør ej blive lvalm.
Hold ej for Tnnge Tanden,
tal nd tun rent og bredt,
og mul ej til l)i«.(anden,
inen ftcendes heller lidt!
Dei er godt,
naak det er lidt ad Gnngen
og ei bli’r for hedt.
Lul Deren for Spektatlel,
for Vrøvl cg Tyvello,
Inen ej for nogen Stalkel,
fom J laTI gsre fro!
Dei er godt,
den Jld lan varme mange,
sont not er for to
Ja, hav saa det for Die,
sog hacn, paa hvem di trot!
Vi derti.l lun vil spie
til ham det lille Ded:
»Gut det godt!«
saa de maa bo i Ly af
hans Naade paa Jord.
..———
Kirlefinanseiu
(F-1·it overiat fra Engelik af J.)
Der er ingen vigtigere Maaned i
Aarct for de flefte lKirler end Decem
ber.
De fleste Ritters Regnslabsaar be
gynder 1- Januar. December er Ti
den for en omsotgsfuld Ovetvejelse as
Planet til Jndsamling af Prckslens
Lon, lebende Udgäfter og andre For
dringer, stillede til Kirken Ritte
sinanfer et, endstønt vi leder i del
tyvende Aarbundrede Ined detg ftore
Fremstridt paa næsten alle Omraader,
endnu et vansteligt SpstgsinaaL Ter
mangler Orden og System« Der er
nogset galt i Ordningen af vore stille
sinanfer. Dei er enten Folkets, Sty
relsens eller PkæstensSlyld Men der
er noget galt, naar negle faa elIcr
Oalvdelen af Medlemsantallet af ew
Kirle betalet san godt sont alle Ud
gifter og bietet Kirkens Binden
Et faadant Tilfcelde er ilte en Und
tagelse; men vi for«itaar, at del er na
lten almindeligt alle Vegne og i all
Te forftelque Samfu.:d. S-t.rrle, riqc
Fiirier stoler pua Wle fua til at hie
tatkr, cg Mxrngtrn bekle jagen Tinq,
eiler sqa lidt, At De flct Este føler tct og
stirten iite Imrrter det. A lt D e tte
- r a b f o l u t g u l t. Vi bebt-mer wim
Jorrctninggrsrcsen i Isrelsen af Vcre
»5iirlc.:ffck:cr, ellcr chsaa lebe-Ver Di en
z!1d:e:1se:s:. Name Jtcasnd m Flvir
Les er paa en cller armes-. Naakc kom
’;I«.:n til nt tro,«(1! tsoangscliet cr et
fr"« Evangelium at tet er i sin fulrc
Ort-en itle at betcle noqen Ting Dg
alligevel nydc alle Livius Gebet og
Rettigl)cdet.
Medlemntzr af Kisten vil ancqsaa
qaa ind i hemmelige Form-ringen hvor
De lan betale 20, ja op til 1()() Toll.
om Aaret; men til Kisten, Den beDste
Forening paa Jorben, vil mange af
dem føge at slippe med at betale saa
lidt fom muligt —- eller slet ingeJI
Ting.
Du spørger, hvis Fejl bei er? Vi
trot, det er Styrelfens og Pkcestens
FejL
Direkte Personlige Metoder maa
brugeH. Dersom en Mond eller Kvin
de Elle betalet noget, hvad Ret hat han
da til at vom Medlem af Kitten,
»hvis Vedtommende er stillet faaledes,
at de kan betalr. Slet dem ud, en
getrig er en Afgudsdytket og bst itte
lockre Medlem af Guds Menighed.
Lad os forstaa, at tet er en absolut
Ntdvendighed, at alle giver noget, ikke
for-di, at ellerö vil Præften holde haus
ellet hende i Stcrsildem men fotdi
der staat i Gudö Ost-: Herren elsket
en glad Giver, og de, som under
vises i Guds Ord, stal sdele alt godt
med dem, fom dem under-visit
f
stanmeldelfr.
»R uth«, er Titelen Paa en Bog,
iforlagt af ,,Kirteligs Forening for in
tdre Mission i Daninart« — ved N. P.
Madsen.
F Denne Bog er interessant cg lærerig.
iRuth er Heltesliltelsen i Bogen- Hnn
er en Jst-Linde Datter af en rig, anfet
og hæderlig Familie i Jerusalem.
chdes Moder er en Suster til Pau
lus —- den store Apostel. Men paa
Grund af Pauli Omdendelse til Kri
stendomnren bliver han udstødt af sin
Familie, kg shans Nnvn noevnes aldrig
i Ruths Hiern. ch faak han en Gang
Hat vide noget om sin Morbrodek as en
gnnnnel Slavinde i Huset, soin i sin
Tid hat vaeret Pauli Barnepige. Se
nsere endnu inere af en gammel Mand,
hun nieder paa Gaden i Jerusalem,
soin er —- Stolmesteren i Filippi.
lLieto 1t;.)
Hun bliver omsider omvendt til Kri
stendoinnien og hat ogfaa den Glcede
at opleve sine gamle Forældres Omden
delse ——— omend det ej ster før paa detes
Dødslejr. Nu bliver det tunge Dage
for Ruth; dette ster nemlig unter Je
rusalems Belejring. Hun tillige med
fin enefte Bruder tages til Fange af
Rom-erne. De stilles. Ruth kommer
til Rain, hvor hun blider folgt som
Slave til en rig og fornein Dame.
Leengere stal jeg itte fremdrage Stil
dringen for ilte at foregribe det inter
essante ved Fortcellingen . Men den
bliver lceretig derded, at man faar et
tlart Jndblit i Datidens Tilstand og
Forltold. Det cr en levensde Beslrivelse
af Tilftanden i Jsødeland Og særlig i
Jerusalem under Belejringen. Ligele
des faar vi et Jndblit i det store og
incegtige Romerriges Tilstand paa den
Tid, scerlig i Rom. Flere forflellige
Karatterer og Personligheder trceder
frern paa Sceneii og gsr Bogen inter
essant —- f. Ets- sden jetzier Historie
siriver Josefus, A n t o n i u s
A r i u s T i t u s, Kejserens Son, en
ftor Mvdsastning til sin svigefulde og
grufoinme Bruder, Domitian. Og selv
om vi aaar til den lavere Klasse, Ska
derne, finde di rgfaa Personligslyedeh
oin end de betrngtes soin andre Husdyr
eller som ,.Mennester uden Sicele«.
Hei bar di. J r n s. Sladinden i Ruths
Hiern, en nf Afritas ,,Sorte«; her er
Ast r i d, en Dotter af Chatternes
Inn-te A t b o l a r i k med det german
ste Blod i sine Aarer, og itte at eilean
den lloge, snedige og lurende Fla
v i u s oq mange flere; men dette mac
vaere not til at antnde, hvad Bogen irr
Den er inere end blot historisle, den e1
kristelig. Man ser Kristendomtnet
sont Surdejcn, der aennemtrænger al
-— liqe fra Slavens Hus til Kejferens
Palads.
Køb Bogen, den faas i ,,Danisl
Luth. Publ. House«, smult indbundei
paa 413 Stder og lofter 81,20.
C. Krogh.
Dagvøgrr
cLlrr
Andagtgbozizkir
’ V » « » k-«— .
: nenne-c Lp .r«.:".r!1«-.:
I .-«
XVI FUIHCT i
i
lxxsn me kli. «’k. LICDwzisi .s»:
-—-:1:1r.·:-·7·:-:
, som dirs-Irr Inm- cn rksczsk 11:L—:c
’s
Wiss Ucrrxjrc i ’3111;cri1«1.
In Heeren nxcfstisic:«, et In : TI. «
s it Di: Jifrzic iirikicxs J ji p sJisH
jin-I .«·j115-e1::Te1-·::YOU-f- TJWI Mist
.:.:!:1«f·. Sinn s.·)., sum txt-Irrt Ost-UT
Sack«-Jus Nr nacin m san-Don Unint
1:’Ii:« pack des scnsie Zisrczi
Tsssnne Bos« tun Odrmt anhpiaiexi til
dsgl-Es LaJninq i alle triffkiqc Djnfie
.chiii licrcdrc i dcstte stoic »und, hocr
nun-e sasrliq Vil værc Inkkciiki ifvcr at
imde iaapmi en tm Von i Hase-L da
Hans-idem er merk- lsesværliq, on many-e
af dort kckre deriske Folk vor adipredtc
vlnnot frenimeoe Folteslan, lmor der
tun findes: ringe Lejlighed til at sum
»leg med Trpedfæller oq Lundstnænd
»Um aaiideliqe Zinn
Dci fhilde glcede ns nie-gei, om man
Ikxe us dore leere Landsmænd vi! be
";-1nnde dei nye Aar met) at læse en
nnd Hnsatidagtszq.
Vi kan ogsaa anbefale Luthers kri
sielige Betragininger, fom iktesstaar
tilbage for nogen Husandagtsbog.
» Den siaar n·- i det tredie Nathan
.vrede som en af de bedsie Vejledere for
itrcende Lutheranere, og vil uden Tvivl
jvedblivende være en irr og kostbar
!Bog. som stadig vil være htji skattet
las dem, der fslger i den store Refor
imaivrs Fodfpor.
« En lille Siatkiste as Vilh. Beck er
lsiklett oqsaa en verdifuldHusandagts
ibog. Den er famlet fra den store Stat
’eiste, Biber-» Virh Becks Bogek an
befaler altid fig selv. Denne lill
Bog af den siore Bog, Bibelen, er·-.
Sand-heb en Perle. Der sindes heri
alt det, som Bett selv elfkede højeft i
hans kcere Bibelbog.
Af andre tcm ncevnes Gozners Stat
tifte. Priierne ere:
Madsens Hngandagtgbog i 3·hi.rting-I
bind PLGU
To. i Vælftbind 81.80.
TO. i Vielftbind medGultsnitsZOQ
Lutheer kristelige Beimgtninger i
Shiriingsbind ST1.00·
TO. i Shirtingszbind med Gnldsnit
JU«
Berti-, En lille Ekaiiifie i Acri Missis
lsind SOLIM
Goznesji Zkattiste i:1db. Mut
Do. i bald Morokko Mic:
Do. i baw Motokto mcd Gu«
Es1.15.
ji«-H
»«- sp« ,-,«ZI’L,IJPIJN.H
I il ··sTJ««.
ps-. thxk
---.’ - is
Knn giv mig
mr hnnd ID- Nikel-,
Plaan elln Einkl.
Carl Rasseln-IV
Nin-imm- is Music
C nirsnv,
Von Nin-list Avknue
MinnpcpultTMpsn
Alter-Malerin
on andre Ohnifjnulekier, inniom «1«orti·crtti-r,Blo-nf»r
ultrsz Lsndikove oq Manne Zustnsr o i. r. »dier
inmct oq billigt. I Liebste on nnrsir unuoitcredk Ferner
("l’ul)e- culter m prepistml rann-A binmtes
Weins-nng niodtagrs paa Imninqie tsl Musikanten-Dr
»v. H.JENsc-:N.
H North Ilssin St» (’»IIn(-il l·slnfk-1. M
« iiisiqcilatqioe. , ws
ningeianqaaessdejksis
set og Veto n sink
kaar, oa man i. «s fin
de«af inam tut bedu
Vei n ielssmiepbvdr.
Dom-J umi Te Wi
VBRDIFUI E sALVE
« . sm"t Uclt kru- os In
mussnnxejäksmsöc xsksopu aus-.
sozlges ho
F R U l0 l-. s’E N.
M W. 20. st. P Wonne-. N · J
PKIS 25c.
M Olsctn sahe or nein-erkor tot
Bunds-ab bylder. gnmle easy oczonu.
cito hndsygdommo.
Til enbver, som indsencler 25 cents
Ikkimækketx vil vi sende sah-on krit.
sc YSAK8’
SXPSKIENCS
Tit-or Mut-s
Daseins
cosvnsenfs äc.
Anyons ssnellns n Ilion-h nnd noscflrtson III-!
qnioll tut-erlass- mns »Im-Inn fkoo I vers-os- to
lnvnnt nn II pmhnth Untersucde Vom-nunme
- uons Its-lett cosssuontlnL Ilanddnolton Patng
sont »So- ( lett-It n one-! sus- socucinsk pas-ems.
Pinam- tckon c munt- Uunn co. coecva
met-U stockt-, without- chnktm tu t c
s Sciemilic Hmericam ·
l A han«-somle Illnseknton seisle Jst-sit dik
mlatlon ut any sum-Miso jtmrnuL Tor-Im IS I
your: tun-· month-. s1. Sols-l by all nostrloslm
ngggecoxssswsnszgn
Orts-Im 025 17 St. Wohls-com D
skjætzsop. saure brysrvortoe og alle an
