Blatt, Hieber
JSsndags fejrede Christian Ans-v
detsen og Huftru here-J Solobrnllurn
Mange Vennet inrsfandt fiq Da brann
Sølvbtudeparret lnerteline Littønlti
ninger.
Chr. Anders-eng ksor noale faa Mit
zudenfor Blatt Da bester til iUteniskhes
dens trotaste Medlemmser.
—-J Aften Fel. T dtiver der Fest i
Blair Kirke med Julsetrae for Bornene
Dagbøger eller ?lndaatgboaer
s-——--—-COI-—-—-———
En B. Bjøritftjerttc-Feft.
Prof. Stab var Ltovcdtatcun
Islgende optager vi efter det norfte
Blad »Decorah-Posten«« Hoad Prof.
Stub fagde, vil sillert findet det mind
fte ftor Tilslutnina ogsaa
blandt det danste Falk i Ame
rita.
J St. Paul, Minn» beftaar en For
ening, sont lalder sia »Fram«, og den
havde Mandag Aften den R. December
en festlig Ti«lflutnina, lwori omtring
75 Damer og Herrer deltoa. ,,Nord
besten« meddeler en udfsrlig Beretninq
om Festen. vaedtaleren var Prof.
H. G. Stub. Hans Thema var
»Ftatn’s« Jdealet, Da han tom da vg
saa ind paa Nntidcns Digtning. J
malende Ord stildrede han kcn Deta
dente Litetats·:, dens trætte Mand,
dens daarlige Kvinder og den-J idelose
Ungdom· Der-te Literatur vir. sont
Bjsrnson Zustände havde tag·, »e:
Hundehys :n«·: Mannen af fyg Mer
ligbed«.
»Frarn«-Festen holdtes paa den
Dag, da Digteten Bijsrnstjerne Bisen
son fyldte sit 70de Aar. Det var ,,et
Tilfetlde, der ser ud som en Tanle,«
og Prof- Stab indflettede i sin Tale
en længete Karalteriftit af Bjsrnfon
og shans Digtsning. Paa en vardig
Maade vmgerdede han den Ros, han
gav hom, med de fornsdne Forbehold·
Han satte et skarpt Stil mellem de to
Perioder, hvvri ijrnsons Liv og
Digtning falsder, hans troende Perio
de og hvad han da strev, og hans
vantro Periode, i Det han sluttede med
et insderligt Ønste om, at den gamle
Digter maatte komme tilbage til den
Batnetro, sorn han opdroges i af sine
Fotældrr. J Folge »Nordvesten»s
Referat udtalte Prof. Stub, at Bism
stjerne Bjsrnson paa Grund af sin Ge
nialitet og sin Mangesidighed hat været
en Magt i vort Fædreland, maaste
mere end nogen anden, og han ncevnte
hans Bondenoveller, hans tcendende og
uovettxufne Fædtelandsfange, hans
mange Kvad, forn er blevne til Fol
kets Ejendom, og han-Z ftore Bekendelfe
i Digtet »Til mi-n Far«, som han ci
terede ncsien helt ud. Men han til
fsjede, at vi for at beuge et Ord af
Bjtrnson fetv itte vilde være i Sand
hed, om vi itke med dyb Vemod ud
kalte, at »den store Digter itte er bleven
tro mod sin Barndoms, sin Ungdotns
og sin gehende Manddorns triftelige
Jdealet, men for mange Aar tilbage
ist-d need dem«.
hvad Prof. Stub sag-de om Binn
son, vil sinde almindelig Tilflntning
blau-di det norste Folt i Amerika.
Den politiste Side af Digterens Liv
her-sie han itke, uden fotsaavidt, at
han lachte ham en Magt i vort Fabre
land.
Fta min Krag.
Da Biiknfon kom.
i »er Mand i Bis-m on: Jndtcgee
hier« — fang de i gamle Dage· J
disfe Dage maa det formodentlig bau
de tm Blade og Tidsstriftet og om
privat Samtale hedde2 »Wer Mond
i Norden om Bjtrnstjerne taler.«
Dei et jo ille hvet Dag, vi her i
Norden hat en virkelig stor Digtet,
der fylsdet 70 Aar.
Alle vil sillert indwmme, at Bis-rn
fon er en stor Di.gter. Og stulde det
ille lylles at stasse Enigbed til Veje
om beste, faa vil bog vift alle ind
tscnme, at han paa Mandag fylder 70
Aar.
Altjam Alverden taler om Bism
sen —- og saa vil jegsda heller ikte
staa tilbage —
-,,Du, Kredsjam jæ hat kalt me Ge
net-atem«
»Alle den, hva’ fa’ han ?«
»Den sa’: »Skrub a’ Vejen,
Uns-P
M »S(nntale« tænker jeg tit
pac, me Falk gsr sig til af deres
Mstab need bertmte Mond. -
lMen jeg tænter i.:rgenlun"de Pan ken,
Fnaar jeg mindeö mit senkt Forlssdld til
lViesrnson — aldeleci irre.
F Elend det runde for Resten nær
fdære bleden af samme Zur-kein Tor
irr-r i lsstz at ket rnqtechy at Bjoriz
son mode lcdet at take for FOR-sagen
Wem ohinirnelrjchec Je; drr den
iljinnq Fornmnd f)r .I·Itjd:fj«.rll.:nJ-.
Ir:r·«f:renin,r, O-; ndgle Tvskfip DR
scriltine Eckdslemmer dphidsede miq ti:
nt jrtddrde dan: tii Scro. Je; flced
fac« Le: dccnefte, jezr Und-: Mrn her-.
fdgreke ikke just: »str1.1b n" Vejen«,
n:x: —- nt Un bade l««:ftemt tun at
take e: Eted i Danrnark denne Gang.
End «arnlede jxg alle mine Lende
:—i:te: fkmmten In telegrafereke faaluni
d«: ,,.5)k!nn::ldjernet D; Zorø er Dan
marl«. — Dei er diftnok det »aand
ri«7ste«, jeg bar ladet: det irr i alt Fald
fxin aandrigt, nt jeq kneipt not tan
for-klare det nu. Det stulde io da
beknde noget i Netning af, at pas
Himxnelbjergskt talte han tun til det
balde Dunmark, og hvis than vilde teile
ti den anden Halvdel — Øerne —--,
see mnatte »dem komme til Sort.
At jeg valgte Sorø frem for Slagel
se, Rotz-r eller Rengsted maa vel bade
haft sin Grund, enken det faa var den,
at der havde Absalon, Holberg og Jn
gemann bei-t, ellet den, at der bdede
jeg —- og Amtmarrden lJeg er dsogI
itke tilbtjelig til at tro, at det sidftZ
spillede nogen Rolle i den Sag. Det
er muligt, at det er nyere Forhandlin
ger, der blander sig ind i mine Erin
dringer")- .
Not er det: jeg telegraferede dette dm
Himmelbjerget og Sors —- og der
hjclp! Der fom omgaaende Telegram
tilb:ge nnd folgende Sonn »Den
26de Juni!«
Den Tag blev der faa et ftort
Msde i Sort, som mange fra hele
Sjælland dil mindes. Tilhsrerne lan
fcqtensx de bar tun alle Behagelighe
derne; wen »e:r anden En« dsjede saa
1neget, at man ikte bar forvundet det
endnu.
For det fsrfte flog dette Mode For
»Er-gen ihjel —- ikke for Talens Slyld
tdærtimnd, mien fordi den blev sna rig,
a: der itke optrædedes Medlemstons
tirqent i flere Aar, og da jeg sna be
gttdte at trcede Folk igen, stældte de mig
nd Der er ingen Ting verre end for
fior Riqdom lTen Erfarinq bar jeg
tun fra Foreningen, ilke fra mig
selv).
Dernæft blev jeg naturligvis ralket
dygtigt .1ed, for-di der blev sendt »so-etc
Referater« ud. L, lorte Referater, de
er min Eines LIm ogfaa de er rig
tige, san er de dog splittergale. —- Bed
den Lejlighed talte Bjsrnfon noget om,
at Prcefterne lignede optetstaaende Ka
noner.
Dis-se er havde rigtignot 7—8l
Forsætningert naar en Præft ophidser
til Krig — naat en Præst indvier
Krigsdaaben oft-. osp., faa lomrner jeg’
til at tænte paa en vpretftaaende Ka-;
non! —- Men i de ,,kvrte ReferaterH
maatte disfe Forfætninger naturligvisY
udelades. Altsaa hed det, at Bjtrnfon
havde laldt Prcefterne opretstaaensde
Kanoner —- og det havde Vierte ftaaet
cg hstt paa uden at proteftere,tvi hom!
— Det, der stod, dar aldeles sandt,
men alligevel var det rivende, russende
galt.
Saa var der ogfacr en Mand, som
bad om Ordet. men itle sik det, efter
som det itfe var et Forhandlingsmsde.
Det blev jeg siælsdt ud for i »Social
Demokraten«, strnt jeg ikke var Ord
styrer.
Den Slags dar der meget af.
Al, ja, det er spdt at mindes over
standne Befværligheder.
Men del ex dog endnu fedeke at
mindes de gode SM, og dem var der
not af. Bjsrnftm var Venlsgheden
selv mod alle. OF MS Dotter Berg
liot fang og spillede for os.
Jeg mindes med Gliede de Sam
taler, jeg havde med Bjsrnfon om re
ligitfe Einem-, hvorved jeg sit det Jud
tryk, at han stod Kristendommen nar
mete, end jeg havde tænkt· Jeg plejer
at udtrylle det saaledes: Han hat Øje
for Kristensdommens Maul, ikte for
den« Midlet.
Og aller meft glaeder jeg mig ved
at lernte paa «de Digte af Vietor Vergo,
sont han fortalte for Eleverne. Scr
lig de to tll ,,B-arnetö« Pris —- det
em, at Zeugen fotgæves sendet fm
her, sine Diplomatet og sine Prok
fter ud imsd Linn, niedeer det lille
Born med Lethed faar den til ·at være
»san« —- og det om Lyttenö og Ret
sctdichedeni Land, der stytedes af
Samtkragen og svm den raa div
dlng Novelmet stgte at rive til sig,
ved hvilten Lejltghed han sctldes as
Engelan Zværd —- scetlig bis-se to
Historiet sottalte Vjotnson med en Jn
detligheb, soin ant, at Dette Minde srt
znig pag-set aodt ind i Adrentsternnini
g:n. — «
Naar nn »wer Mand i Bnen om
Vsntnstjetne talet«, san vi.l jen vctte
web — og vctte med blandt dem, det
talet Vel am -:;ant — stønt han itke et
Ded, men nett troettde Da ung i Sind-et
st. Bittre
Mundsmag as Carstcn Hauch-I
Digtuing. I
Paa Vogsevangen det vil jeg bo,
det vokget Klpver over Hose;
det gaat hvet Ungkatl med blanke Sto
og tned en følvknappet Ttøje;
det danse Piget nier- Baand i Haar,
de lange Fletninget til Jsotven naat.
Ja, tto du mig,
jeg siget ’1)ig:
der et det sagett at leve.
Fot det staat Hassel og Bitt og El,
og der staat Blaabæt paa Lien,
og det staat Geben saa hsjt paa cheld,
og Elven lsbet sotbi·en;
paa Matten votset den gttnne LIg,
i Skoven ftyvet den vilde H-g.
Ja, tto du mig,
jeg siget dig:
bit et det sagett at leve.
Der staat en Seljepil i Daten ttang.
det bot en Huldte bag Stene.
Det saldet Tiden mig aldtig lang,
sclv naat jeg siddet alene;
thi Engen duftet, og Dtoslen staat,
og Huldten synget, mens Elven gaat.
Ja, tto du mig,
jeg siget dig:
der et det fagett at leve.
Hvad jeg hat vittet, hat jeg sast sor
gletnt,
det sptedtes tundt som Løv sot tolce
Winde,
tun et jea need, det hat mit Hjette
, gemt,
mtn Batndoms Tto, Den git mig ej as
« Minde
Oa ieg hat sotstet tnndt i manacn Bog,
Hog jeg hat siddet veD de vises Side,
Yttods detes Otd seg blev bog lige klog
paa det, som allerhelft jeg vilde vide.
Thi Jothns Kløgt ej give kan Bester
om, hvad det skitntes gennem Gradens
Riftet;
og hvad ensoldig Fromhed het ej veed,
det ses ejhellet i de vises Sttifter.
Dog vat det En, hvig Øje længet saa,
hvis Otd stal staa, naat JotdensKlsgt
fotsvindet
»Don ktte bli’t som en af disse smaa«,
saa talte han, ,,es HimlensVeje sindet«.
Du Ftelsens Aanb, sotlad da du mig
cl
og tag den Kundstab bott, det mig sor
vsldet,
udslet min Synd og led Du mig paa
Vej
igennem Dpdens Nat til LivetsKilvetL
— J
Spiritismeu
og
hististendommm
J Decemberhceftet of »Danst Zins
strift« hat den nokdsjællandste Præst
C. Stovgaard-Petersen strevet en At
titel om Spiritistnen og Kristendow
men. Han etkender. at de spititististe
Fænomeners objektive Virtelighed som
Helhed ikte kan befttides. Der fon
gaar faktist markelige og vanstelig
fortlarlige Fing. Saadanne Ting som
Bett-Hans Aandematetialisationet,
spontan Strift og meget andet lignen
de et Kendsgerninger, som man maa
regne med. At teducete alt dette til
Jndbildninger ellet sissigt Tastenspil
leri er uwifcekdigt og uforstandigL
Men samtidig hævder Pastor Stop
gaard - Petetsen, at Spititismen er
af det ende. Den et efter sit Vereinb
hold Nyrationaliöme og efter sit Aa
benbaringsmastineri Bedrag.
Dei knca indrtmmcs, siger han, at
Spiritismens Fænvmener ffokudsat
at den spititististe Fortlaking er rigtig)
heimster Sjcelens Selvstændighed,
dens Udsdelighed Aandeverdenenö
Virtelighed og mange af Bibelcns Un
dcre. Mrn vil det sige, at Spiritis
men bettæfter Kristenvommen og er eet
med denne? Bestaar Kristendommen
da ikke i nndet end Sjcelens Udsdelig
hed og nogie Unden? Kristmdommen
Zeitaat dog del istst tg sidit i KritikP
Betten og steifean stcdiorttasdenxe
Getkiings Men hetom hat Epititiizs
.-:ikt:1 itte et Mut at fiqe Teng for
Iticntlige Bekrwftelsc af sttismizonr
men teducetet fta altfm til en Beltæi
telse af nozile almene teligioie Zank
tiedex, faaikm Zielen-J tldocelzleed
«. s. d. Tette indremmer das-Ia dxxi
Isarifte Evititift Allm htttdetx »Spi
:itis:-men«, siaet ban, »Es-oder fig fjetnt
Eta »Ja licfattet sig cidsrlesxs ikäe med n-:
»den Troste-mitbrian ten Dil biet ft:
te de TlJtemkeftet, sont bat fietnet sia
ita re almene teliaioie Saiidlteoey til
Daae til diese« Tette ct tiatigt Men
Istmed et det oaiaa gidet, at Edititigi
misxks formentlige »Bektctfte1se af Kri
iicndommen« ptattiit talt mac- fote tili
Rationaligmr. Thi, idet den kun be
Itceftet de clmerie teligiofe Sandhedet
i ättittendommen, ftiftet den Mennei
sket til at blive ftaaende ved disse
De Spititistet altfaa, det vceientlia
et ktiftne i Kraft af Spititismens
Vektceftelse af Kristendommem tan it
ke naa ud ooet Nationalismen ind til
det positiv evangeliste i Ktiftendoms
men.
Pastot Skovgac.td-Petetsen flat
tet med at opkaste det Sptrgsmaal:
hvotaf kommet det, at Spititismen,
til ttods fot, at den et Tottthed og
Bedtag, dog hat faaet en faa voldfom
dbtedelse i de modetne SamfundZ
Spatet hetpaa staat at lese i Pauli
andet Bteo til Thessalonitetne. Der
tales om Antiktistens Komme, som
»ste: eftet Satans Kraft med al Lsg
nens Magt og Tegn og underlige
Getninget«, og saa siges det: »fotdi
de ikke annammede Sandheds Kctlig
hcd til detes Ftelse, detfot stal Gud
og fende dem ttaftige Bildfatellet,
at de fkal tto Ltgnen« (2. Thess. 2,9
og 10——11). Her hat vi Grunden.
De, det ikte annammet den ftelsende
Sandhed, de blioet et Bytte fot saa
oanne Vildfatelset. som vitkes ved
Satans Kraft, oa fom yttet sig i Lisz
nens Tegn og underlige Getninget.
Vott Hjettes dybe Trosttav ladet
sia itke tilintetgøte. Faat det ikke
Tilftedgftillelse i Naaden oa Sand
heden i Kristus Jesus, saa faget rei
as sia selo Bedtaaet Fplet man sig
fotladt af Guos Acnd, saa gaat man
til Hetsen i Endot. Ledeg man ikle
ved Troen ino i Gut-s Dybhedet, hvot
det et Syndetnes Fotladelse, Liv cg
Salighed, saa endet man i det, som
Sttiften et Sted kalt-et »Satans
Dybheoet«. Til disse Satans Dokt
hedct shotet ogfaa Spititismen med
al den glatte Godttsbsfotnuft og alt
sit blandende Aabenbatinasgøgleti
Detfot advatet jeg alvotlig imod at
indlade sig med Spititismem felv om
«det blot stet af Nysgettighed ellet fot
Tidsfotdtio De fleste et faa ubefck
stede, at de ladet vild og fa"nges, sit
de ved det. Aandedetdenen er et far
ligt Legetsj, — hvad enten den nu vit
ket direkte ellet indirekte gennem Spi
ritismen. Hufk Goethes Otd paa sine
gamle Dage.
,,A«f hvet en Aand, jeg fotdutn lot
tevs hiv,
jeg fslet mig omgivet, ja belejtet.«
De Otd et itke med Henblik paa
spititiltiske Aander. Men de Passet
ogsaa paa disse. Det et lettete at
komme ind i Spititismens Aandevæo
end at komme ftelft ud igen.
Sle
Sysdomme foraakfaget sf Mes
linker-.
Dr. Mileö’ Reftotaiive Tonic sq
Nekvine helbredede efter en- oq tkedive
Ant.
»Im ver m inle ndlg fand nnq Mond indlil
Ist-tust lum· da mit Beamten var tcamu Ranqu
o- leg blev ivq as Miso-inge- Tmssfrt vak; m ikke
Msi,fsteksd1kq bunte Tr. Mist-« Reste-um« ervuse
of toalkI1M.· quer var fort am Ins-. at per com
s Laien-n llvtsffocavetx oq m tun site iiqe, iska
msnoe Leser Im- hqr haft miq under Vehsadltnq, usen
k- bat Irpvet alle Steg-. Dsqsiszokhstdsreiilsc malv
wiss sinkt-. Anat-eh as Dom-twan W «t, Rosen-nnd
b- ebe-, silqu Irocnfk DIE-mo- st slsfammka fal
des i män Lod. Ia In vom Merviae ou Ionic et ieg tm
fssdftcaksia senkt-set mit hslbretx Its bat essen
mmt tr. Ihre- Iavi Pein Pius med gehe Reis-linker
vq je- nen at tr- Muts Mist-r ck hinwinkte-« —
Nem bis-am Amort, Sporn-, wis
»Jm Isifker at iiak nagte tm: qobk crd iot cr. III
les Reiten-köni- Rervlue«. Des im var f sit-gespanqu
used Smaan fis-m m ist-»v- Fokandrnm as Stil
lins veo den nye svi0, o» ve- Okunp bar se proper
ictftelllak Athlet »den at blive dumm« den b ev fins
teisq vorm-It ei en montiq Ven, en Apotheke-« ti- at
pure Ren-me · » lau formt- Den-. at f» hat
glatt stimme-set gibt. Nu heb-Pec- jvq Mk It vkugk set
krumme im mete. sue-I tun sein-bedarfs, uqak m- et
ovekaekvps euer homle on eq bar qmd en fel ved
Haus«-L Tit hat aldriq lau-c sul hat qwe Lin
onna-« I· uegln, Uvqwec sf Dully l( tee Preis-,
Mino-much i-·
Itle Ave-betete iælqn oq sammt-ret- den ssxstrFlskte
as Ir· Muts Lag-minnt Skrtv est-( m Hm tsm
Itkwpsitct m bictmn comme. Ahn-He: Tr. Muts-V
Mepn·alco·,61khmt zw
Dagbøgcr
ellkr
Audagtsliggkt
Vi oner at bciilede Spriiærisomiw
Den Pan N. P. Max-send Husandngtsx
bog, sont vinder merk pp merc Udbte
Delse Ocrovre i Amerika
Freier-Fixieren meddeler, at Dei- i Dan
innrt Dn Nome fixiqu nf kli. P. Nod
fcnzs Hikisandnnigboq Juni- Ervln
nat-Lin. siun fan, om nonen Hugani
danke-bog bar naaei en faadan Udbreis
deli: Pan bei Vnnste Syrinx
Denne Von tan natmt anbeialeg til
bagliq Lckcsning i alle trisflige dansie
Hjem bekovre i bette store Land, hvor
mange sarlig vil være lnktelig over at
hasve saadan en kær Bog i Hufet, da
Samtvem er mere befvckrliq, og mange
of vokt trete danfte Folt bot adspredte
blandt fremmede Folteslag, bvor der
tun findes ringe Lejlighed til at sum-«
les med Troesfceller og Landgmcend
om aandelige Ting.
Dei stulde glæde os nieget, om man
ge af vore trete Landsmand vil be
gynde det nye Aar med at icefe en
Jgod Husandagisbog
’ Vi kan ogsaa anbefale Luthetö tri
fielige Bettagtninger, sont ille staat
itilbage for nogen Husanvagisbog.
Den staat nu i det tredie Nathan
drede ssm en af de bedste Befledete for
ttoenve Lutheraneke, og vil uden Tvivl
vedblivende vceke en ist og kostbar
Bog, som sindig vil vere hsji stattet
as dein, der fslgek i den ftpte Refor
matots Fodspvr.
En lille Skattiste af Vilslx Beet ek
sitlekt ogsaa en vardifuldHusanvagts
bog. Den et samlet fta den store Stat
tiste, Bibelen Vilh Becks Bsget an
befalet altid sig felv. Denne lille
Bog af den stote Bog, Bibelen, et i
Sandheb en Perle. Der finves heti
alt det, fom Beck ser elskede hsjeft i
hnns trete Bibelbog.
As andre tan nævnes Gozners Stat
kistr. Priserne eke:
Madsens Husandagtsbog i S«hi.rtings
bind 81130
Do. i Vælsibind 81.80.
Do. i Vcelftbind medGulbsniiSZoQ
Luthers kristelige Betragtningek i
Shiriingsbind PLOCX
Do· i Shirtingsbind med Gulvsnit
81.50.
Bectsz En lille Zkaikifte i gcdt Vælsb
bind 323711
Goznes Stamer indb. e30c:
Do. i hol-o Mokotto 90cx
Do. i balv Mototko med Guldsnit
81.15.
Luther
High School
YZollege
tilbydcr folgende AfdrlingcrI
Academie. Normal. collegisttz com
mercial. Music. Dom-stic. Econocny os
Dsmk Hof-knie.
Winter-Terminen begyndcr Lord-g
den Z. Fauna-.
sklsgaats VII-rohen kygiigs lacustris-Mc
Bcjsg Stolen og itriv til en as under
itegnedc.
Vroi. E. C. Reliqu, C. h. Zenit-h
Kinzie Part, 1130 Mound Ave
Nimm-. Wis.
All-E sllM BUis
MED
AMERchN UNE
MEHX WARRAle :;».-«s;.-«;··;»"
Ood Ich-aufna. E bunte Reise
Upnukkscdc sendemmellcvcpm
AMEKOCAN IJNE·8 Ahn-(- ulssar im
Im ot- Ul Damm-tm Inse- snips·, samt
Im I Ilsdetsdm M Ufer-vol lsvkk III-dsg
Kurt Hut-old l Engl-Unf
Formjlvemlte stillt-»k- cfu »so-sinkt
uslnnsslns til Isllss nachse- i tlk fortnede stu
cr sinnt cum-du«
Pan-seiden lieferst-s til Dun
mskk oft-I Ins-to Ruf-.
Tit-lich- us um nun-sch- Only-winken
lNTERNATlONAL NAV. c0..
!·-««. l««««««·« ä- ll"«.-i«j«gt«« sm.
chicago.
l
Svin og Korn cr Penge.
100 N. ol Nov-A Stock kood vil fokhilldte
lSygdom hos Svinene og spare 75 Bu
MaIs. hvis ikke, kostet detintet. Sælges
ps- 60 Tages Prove. Prisen er s7.50 pr.
100 Bd. Forhindrer Uth hos Hausene, og
de lægger flete Æ , cllers tagen Betaling.
Moos 's sTOclc FOOD c0..
s- Aqentek Luft- · Counkll Uluflsh Is
4
IMM
Ms ins-out- pens est-Mai
Isfksslc « 81
l«’»r Sules hzs IIANIsn l«t»rn.
Inst-. cause-h I. i.
gnsoln sauer-h
Hutcbinson. Minn. -
.
bitt' nu esfhsr t« Kludnwlisl — Ärlsesjslxu
HI. Jl« I«Jlmst«t«. sue-! l’1.1-l- til lel fix-IT
Ell gntmlizx vi-!»11—l(:c!«-IL«4 l·-l·l:1n
»Hm-. tlnsnst i isn kristwig AnwL til
l))«(l(::-. nngv Nun-! :sk,;- blrinslssri
ni Departen1enter:
Ewig-g college. gis-Hng
nicch('1tdl·«f xxi««xk. H-« hvlisrussrlsssl c
LLHQ Academy. Dass-HEL
l««()rl)(st«0(lml(lts til Full-Ut
sohcol okcommeroe and shorthau j.
LQL Norm-El schooL Leg-z
lcmzelsk »F nun-k
LE conservatory ok Music-. Jst-«
l««ri1 tlygtigo Lirrtsres
M school of Archite:ture. Uti
Bacltclur us A r(-hit«-cmn-.
Ost-gi- school of Art. Leng
Hil. Wittw- culnrs nnsl Pyrtsgmphzu
gis- Domesf i: Wovon-n tug
lluslnsl(lning-sk»lc
W civll set-via Essig-L
Er Aur.
Alting ti(ls.wsre-1ilo du«-un l1(-;l(.vlek
trislt lkelysniug. lliulcvirrclytsix c-. z v.
Gymnsstik og VI
JU« must-ro das-lud
Fakultetet bestaar at·
seksteu Les-cre- og Larerindetc
skriv ester skoluu Malt-g ug Prove
nummer ak Aas-» collczisn
Ist-Zelle Klaue- knr llegymlere i cles
engen-he Feg. Konfirtnatiimsumlep
vlnning ander Ledelnc its Prassteme
Hat-IN Jesus-en og lver Heft-en.
Viatsrsltolea begytulte 4. December-.
men nye lclever lum bllve ved at. kom
me til eher N)·taai«.
Ile Des-unstet Pest-e lll ist snldlorc
Dei-es studier. nl Skolen give Hen
9tantl; dle de bot last fis Rutclmaom vil
slmlen bei-le en Vol af Rejsiepeugene
Jus-! Vi hat Klassen su-» unser
for alle Uegymlcra
sltriv til
H. W. Fogbt, A.M.,
Atti-send
ellms
Viktor G. Trassler, Pi-. D»
Dein of kaum-.
Trinitatis
Zollege Es
Seminarium.
Blair, Nebr»
k)t«i.s)«n(l(-r Hin Yinnsntsnnin ! Dis(
Skolcsn lmr »ti« f:«.-«h-1.;1«n-rs-. 1)(«n
tishyclpr l"n(lt«rs·i.-min:.; i folgt-»Je
Afcltslingen
colleqe derart-neun
non-as Depammtm
tin-ims- Depart-vent.
Academie Depart-vent.
Music txepaktmenh
Fordereckende sechsin Itsellns
ceoloslslk Jst-Mitm.
For Undervisning Koft og Logi 815 om
Mauneden, 8119 for hole Ekoleaaret (34
Uger).
En Del as Neiseomkoftniugerne betales
for dem, der kommst iangvcjs fra.
God Lejlighed for Nykommerc til at la
re at tate, lese og skrive engelik.
— Skriv efter Katalog. —
Nærmete Oplysning faas ved at ben
vende fis til en of undertegnede.
p· s. vie-, KR. ANKER.
til-Alk. X1«JUR.
NOR1H-WEZTEW
Bauen
17., E. ä- M. V. R. R. er den bedfte
til og fra
De mest frugtlmrc Agn
btiigsdifirikter
—I—
Nebraska.
Vr. Martin Luther
Tankefprog
fil hver Vag i Aar-eh
II tcsflklis Dass-V sit-J Ima- Sidsh Ists
tsdh Cz cu
Se paa Jesus.
Tanker og Suk ved Naadestolem
Daqlige Smaqitvkler.
Smukt subb. 25c.
Honile Luth. Publ. sonst-,
Mai-, Nebr.
»
; sTSSI PS s
—
» sl I slu s
-.u. lsc stylss "-«;·--·7 »Es-TM
sol« by sit stimmt-C
III. III Sc- 20 Mi- it» now fes-.
Frist-. ll(-1sst«:, til-tin Xclm
