Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 26, 1902)
Blatt, Hieber JSsndags fejrede Christian Ans-v detsen og Huftru here-J Solobrnllurn Mange Vennet inrsfandt fiq Da brann Sølvbtudeparret lnerteline Littønlti ninger. Chr. Anders-eng ksor noale faa Mit zudenfor Blatt Da bester til iUteniskhes dens trotaste Medlemmser. —-J Aften Fel. T dtiver der Fest i Blair Kirke med Julsetrae for Bornene Dagbøger eller ?lndaatgboaer s-——--—-COI-—-—-——— En B. Bjøritftjerttc-Feft. Prof. Stab var Ltovcdtatcun Islgende optager vi efter det norfte Blad »Decorah-Posten«« Hoad Prof. Stub fagde, vil sillert findet det mind fte ftor Tilslutnina ogsaa blandt det danste Falk i Ame rita. J St. Paul, Minn» beftaar en For ening, sont lalder sia »Fram«, og den havde Mandag Aften den R. December en festlig Ti«lflutnina, lwori omtring 75 Damer og Herrer deltoa. ,,Nord besten« meddeler en udfsrlig Beretninq om Festen. vaedtaleren var Prof. H. G. Stub. Hans Thema var »Ftatn’s« Jdealet, Da han tom da vg saa ind paa Nntidcns Digtning. J malende Ord stildrede han kcn Deta dente Litetats·:, dens trætte Mand, dens daarlige Kvinder og den-J idelose Ungdom· Der-te Literatur vir. sont Bjsrnson Zustände havde tag·, »e: Hundehys :n«·: Mannen af fyg Mer ligbed«. »Frarn«-Festen holdtes paa den Dag, da Digteten Bijsrnstjerne Bisen son fyldte sit 70de Aar. Det var ,,et Tilfetlde, der ser ud som en Tanle,« og Prof- Stab indflettede i sin Tale en længete Karalteriftit af Bjsrnfon og shans Digtsning. Paa en vardig Maade vmgerdede han den Ros, han gav hom, med de fornsdne Forbehold· Han satte et skarpt Stil mellem de to Perioder, hvvri ijrnsons Liv og Digtning falsder, hans troende Perio de og hvad han da strev, og hans vantro Periode, i Det han sluttede med et insderligt Ønste om, at den gamle Digter maatte komme tilbage til den Batnetro, sorn han opdroges i af sine Fotældrr. J Folge »Nordvesten»s Referat udtalte Prof. Stub, at Bism stjerne Bjsrnson paa Grund af sin Ge nialitet og sin Mangesidighed hat været en Magt i vort Fædreland, maaste mere end nogen anden, og han ncevnte hans Bondenoveller, hans tcendende og uovettxufne Fædtelandsfange, hans mange Kvad, forn er blevne til Fol kets Ejendom, og han-Z ftore Bekendelfe i Digtet »Til mi-n Far«, som han ci terede ncsien helt ud. Men han til fsjede, at vi for at beuge et Ord af Bjtrnson fetv itte vilde være i Sand hed, om vi itke med dyb Vemod ud kalte, at »den store Digter itte er bleven tro mod sin Barndoms, sin Ungdotns og sin gehende Manddorns triftelige Jdealet, men for mange Aar tilbage ist-d need dem«. hvad Prof. Stub sag-de om Binn son, vil sinde almindelig Tilflntning blau-di det norste Folt i Amerika. Den politiste Side af Digterens Liv her-sie han itke, uden fotsaavidt, at han lachte ham en Magt i vort Fabre land. Fta min Krag. Da Biiknfon kom. i »er Mand i Bis-m on: Jndtcgee hier« — fang de i gamle Dage· J disfe Dage maa det formodentlig bau de tm Blade og Tidsstriftet og om privat Samtale hedde2 »Wer Mond i Norden om Bjtrnstjerne taler.« Dei et jo ille hvet Dag, vi her i Norden hat en virkelig stor Digtet, der fylsdet 70 Aar. Alle vil sillert indwmme, at Bis-rn fon er en stor Di.gter. Og stulde det ille lylles at stasse Enigbed til Veje om beste, faa vil bog vift alle ind tscnme, at han paa Mandag fylder 70 Aar. Altjam Alverden taler om Bism sen —- og saa vil jegsda heller ikte staa tilbage — -,,Du, Kredsjam jæ hat kalt me Ge net-atem« »Alle den, hva’ fa’ han ?« »Den sa’: »Skrub a’ Vejen, Uns-P M »S(nntale« tænker jeg tit pac, me Falk gsr sig til af deres Mstab need bertmte Mond. - lMen jeg tænter i.:rgenlun"de Pan ken, Fnaar jeg mindeö mit senkt Forlssdld til lViesrnson — aldeleci irre. F Elend det runde for Resten nær fdære bleden af samme Zur-kein Tor irr-r i lsstz at ket rnqtechy at Bjoriz son mode lcdet at take for FOR-sagen Wem ohinirnelrjchec Je; drr den iljinnq Fornmnd f)r .I·Itjd:fj«.rll.:nJ-. Ir:r·«f:renin,r, O-; ndgle Tvskfip DR scriltine Eckdslemmer dphidsede miq ti: nt jrtddrde dan: tii Scro. Je; flced fac« Le: dccnefte, jezr Und-: Mrn her-. fdgreke ikke just: »str1.1b n" Vejen«, n:x: —- nt Un bade l««:ftemt tun at take e: Eted i Danrnark denne Gang. End «arnlede jxg alle mine Lende :—i:te: fkmmten In telegrafereke faaluni d«: ,,.5)k!nn::ldjernet D; Zorø er Dan marl«. — Dei er diftnok det »aand ri«7ste«, jeg bar ladet: det irr i alt Fald fxin aandrigt, nt jeq kneipt not tan for-klare det nu. Det stulde io da beknde noget i Netning af, at pas Himxnelbjergskt talte han tun til det balde Dunmark, og hvis than vilde teile ti den anden Halvdel — Øerne —--, see mnatte »dem komme til Sort. At jeg valgte Sorø frem for Slagel se, Rotz-r eller Rengsted maa vel bade haft sin Grund, enken det faa var den, at der havde Absalon, Holberg og Jn gemann bei-t, ellet den, at der bdede jeg —- og Amtmarrden lJeg er dsogI itke tilbtjelig til at tro, at det sidftZ spillede nogen Rolle i den Sag. Det er muligt, at det er nyere Forhandlin ger, der blander sig ind i mine Erin dringer")- . Not er det: jeg telegraferede dette dm Himmelbjerget og Sors —- og der hjclp! Der fom omgaaende Telegram tilb:ge nnd folgende Sonn »Den 26de Juni!« Den Tag blev der faa et ftort Msde i Sort, som mange fra hele Sjælland dil mindes. Tilhsrerne lan fcqtensx de bar tun alle Behagelighe derne; wen »e:r anden En« dsjede saa 1neget, at man ikte bar forvundet det endnu. For det fsrfte flog dette Mode For »Er-gen ihjel —- ikke for Talens Slyld tdærtimnd, mien fordi den blev sna rig, a: der itke optrædedes Medlemstons tirqent i flere Aar, og da jeg sna be gttdte at trcede Folk igen, stældte de mig nd Der er ingen Ting verre end for fior Riqdom lTen Erfarinq bar jeg tun fra Foreningen, ilke fra mig selv). Dernæft blev jeg naturligvis ralket dygtigt .1ed, for-di der blev sendt »so-etc Referater« ud. L, lorte Referater, de er min Eines LIm ogfaa de er rig tige, san er de dog splittergale. —- Bed den Lejlighed talte Bjsrnfon noget om, at Prcefterne lignede optetstaaende Ka noner. Dis-se er havde rigtignot 7—8l Forsætningert naar en Præft ophidser til Krig — naat en Præst indvier Krigsdaaben oft-. osp., faa lomrner jeg’ til at tænte paa en vpretftaaende Ka-; non! —- Men i de ,,kvrte ReferaterH maatte disfe Forfætninger naturligvisY udelades. Altsaa hed det, at Bjtrnfon havde laldt Prcefterne opretstaaensde Kanoner —- og det havde Vierte ftaaet cg hstt paa uden at proteftere,tvi hom! — Det, der stod, dar aldeles sandt, men alligevel var det rivende, russende galt. Saa var der ogfacr en Mand, som bad om Ordet. men itle sik det, efter som det itfe var et Forhandlingsmsde. Det blev jeg siælsdt ud for i »Social Demokraten«, strnt jeg ikke var Ord styrer. Den Slags dar der meget af. Al, ja, det er spdt at mindes over standne Befværligheder. Men del ex dog endnu fedeke at mindes de gode SM, og dem var der not af. Bjsrnftm var Venlsgheden selv mod alle. OF MS Dotter Berg liot fang og spillede for os. Jeg mindes med Gliede de Sam taler, jeg havde med Bjsrnfon om re ligitfe Einem-, hvorved jeg sit det Jud tryk, at han stod Kristendommen nar mete, end jeg havde tænkt· Jeg plejer at udtrylle det saaledes: Han hat Øje for Kristensdommens Maul, ikte for den« Midlet. Og aller meft glaeder jeg mig ved at lernte paa «de Digte af Vietor Vergo, sont han fortalte for Eleverne. Scr lig de to tll ,,B-arnetö« Pris —- det em, at Zeugen fotgæves sendet fm her, sine Diplomatet og sine Prok fter ud imsd Linn, niedeer det lille Born med Lethed faar den til ·at være »san« —- og det om Lyttenö og Ret sctdichedeni Land, der stytedes af Samtkragen og svm den raa div dlng Novelmet stgte at rive til sig, ved hvilten Lejltghed han sctldes as Engelan Zværd —- scetlig bis-se to Historiet sottalte Vjotnson med en Jn detligheb, soin ant, at Dette Minde srt znig pag-set aodt ind i Adrentsternnini g:n. — « Naar nn »wer Mand i Bnen om Vsntnstjetne talet«, san vi.l jen vctte web — og vctte med blandt dem, det talet Vel am -:;ant — stønt han itke et Ded, men nett troettde Da ung i Sind-et st. Bittre Mundsmag as Carstcn Hauch-I Digtuing. I Paa Vogsevangen det vil jeg bo, det vokget Klpver over Hose; det gaat hvet Ungkatl med blanke Sto og tned en følvknappet Ttøje; det danse Piget nier- Baand i Haar, de lange Fletninget til Jsotven naat. Ja, tto du mig, jeg siget ’1)ig: der et det sagett at leve. Fot det staat Hassel og Bitt og El, og der staat Blaabæt paa Lien, og det staat Geben saa hsjt paa cheld, og Elven lsbet sotbi·en; paa Matten votset den gttnne LIg, i Skoven ftyvet den vilde H-g. Ja, tto du mig, jeg siget dig: bit et det sagett at leve. Der staat en Seljepil i Daten ttang. det bot en Huldte bag Stene. Det saldet Tiden mig aldtig lang, sclv naat jeg siddet alene; thi Engen duftet, og Dtoslen staat, og Huldten synget, mens Elven gaat. Ja, tto du mig, jeg siget dig: der et det fagett at leve. Hvad jeg hat vittet, hat jeg sast sor gletnt, det sptedtes tundt som Løv sot tolce Winde, tun et jea need, det hat mit Hjette , gemt, mtn Batndoms Tto, Den git mig ej as « Minde Oa ieg hat sotstet tnndt i manacn Bog, Hog jeg hat siddet veD de vises Side, Yttods detes Otd seg blev bog lige klog paa det, som allerhelft jeg vilde vide. Thi Jothns Kløgt ej give kan Bester om, hvad det skitntes gennem Gradens Riftet; og hvad ensoldig Fromhed het ej veed, det ses ejhellet i de vises Sttifter. Dog vat det En, hvig Øje længet saa, hvis Otd stal staa, naat JotdensKlsgt fotsvindet »Don ktte bli’t som en af disse smaa«, saa talte han, ,,es HimlensVeje sindet«. Du Ftelsens Aanb, sotlad da du mig cl og tag den Kundstab bott, det mig sor vsldet, udslet min Synd og led Du mig paa Vej igennem Dpdens Nat til LivetsKilvetL — J Spiritismeu og hististendommm J Decemberhceftet of »Danst Zins strift« hat den nokdsjællandste Præst C. Stovgaard-Petersen strevet en At titel om Spiritistnen og Kristendow men. Han etkender. at de spititististe Fænomeners objektive Virtelighed som Helhed ikte kan befttides. Der fon gaar faktist markelige og vanstelig fortlarlige Fing. Saadanne Ting som Bett-Hans Aandematetialisationet, spontan Strift og meget andet lignen de et Kendsgerninger, som man maa regne med. At teducete alt dette til Jndbildninger ellet sissigt Tastenspil leri er uwifcekdigt og uforstandigL Men samtidig hævder Pastor Stop gaard - Petetsen, at Spititismen er af det ende. Den et efter sit Vereinb hold Nyrationaliöme og efter sit Aa benbaringsmastineri Bedrag. Dei knca indrtmmcs, siger han, at Spiritismens Fænvmener ffokudsat at den spititististe Fortlaking er rigtig) heimster Sjcelens Selvstændighed, dens Udsdelighed Aandeverdenenö Virtelighed og mange af Bibelcns Un dcre. Mrn vil det sige, at Spiritis men bettæfter Kristenvommen og er eet med denne? Bestaar Kristendommen da ikke i nndet end Sjcelens Udsdelig hed og nogie Unden? Kristmdommen Zeitaat dog del istst tg sidit i KritikP Betten og steifean stcdiorttasdenxe Getkiings Men hetom hat Epititiizs .-:ikt:1 itte et Mut at fiqe Teng for Iticntlige Bekrwftelsc af sttismizonr men teducetet fta altfm til en Beltæi telse af nozile almene teligioie Zank tiedex, faaikm Zielen-J tldocelzleed «. s. d. Tette indremmer das-Ia dxxi Isarifte Evititift Allm htttdetx »Spi :itis:-men«, siaet ban, »Es-oder fig fjetnt Eta »Ja licfattet sig cidsrlesxs ikäe med n-: »den Troste-mitbrian ten Dil biet ft: te de TlJtemkeftet, sont bat fietnet sia ita re almene teliaioie Saiidlteoey til Daae til diese« Tette ct tiatigt Men Istmed et det oaiaa gidet, at Edititigi misxks formentlige »Bektctfte1se af Kri iicndommen« ptattiit talt mac- fote tili Rationaligmr. Thi, idet den kun be Itceftet de clmerie teligiofe Sandhedet i ättittendommen, ftiftet den Mennei sket til at blive ftaaende ved disse De Spititistet altfaa, det vceientlia et ktiftne i Kraft af Spititismens Vektceftelse af Kristendommem tan it ke naa ud ooet Nationalismen ind til det positiv evangeliste i Ktiftendoms men. Pastot Skovgac.td-Petetsen flat tet med at opkaste det Sptrgsmaal: hvotaf kommet det, at Spititismen, til ttods fot, at den et Tottthed og Bedtag, dog hat faaet en faa voldfom dbtedelse i de modetne SamfundZ Spatet hetpaa staat at lese i Pauli andet Bteo til Thessalonitetne. Der tales om Antiktistens Komme, som »ste: eftet Satans Kraft med al Lsg nens Magt og Tegn og underlige Getninget«, og saa siges det: »fotdi de ikke annammede Sandheds Kctlig hcd til detes Ftelse, detfot stal Gud og fende dem ttaftige Bildfatellet, at de fkal tto Ltgnen« (2. Thess. 2,9 og 10——11). Her hat vi Grunden. De, det ikte annammet den ftelsende Sandhed, de blioet et Bytte fot saa oanne Vildfatelset. som vitkes ved Satans Kraft, oa fom yttet sig i Lisz nens Tegn og underlige Getninget. Vott Hjettes dybe Trosttav ladet sia itke tilintetgøte. Faat det ikke Tilftedgftillelse i Naaden oa Sand heden i Kristus Jesus, saa faget rei as sia selo Bedtaaet Fplet man sig fotladt af Guos Acnd, saa gaat man til Hetsen i Endot. Ledeg man ikle ved Troen ino i Gut-s Dybhedet, hvot det et Syndetnes Fotladelse, Liv cg Salighed, saa endet man i det, som Sttiften et Sted kalt-et »Satans Dybheoet«. Til disse Satans Dokt hedct shotet ogfaa Spititismen med al den glatte Godttsbsfotnuft og alt sit blandende Aabenbatinasgøgleti Detfot advatet jeg alvotlig imod at indlade sig med Spititismem felv om «det blot stet af Nysgettighed ellet fot Tidsfotdtio De fleste et faa ubefck stede, at de ladet vild og fa"nges, sit de ved det. Aandedetdenen er et far ligt Legetsj, — hvad enten den nu vit ket direkte ellet indirekte gennem Spi ritismen. Hufk Goethes Otd paa sine gamle Dage. ,,A«f hvet en Aand, jeg fotdutn lot tevs hiv, jeg fslet mig omgivet, ja belejtet.« De Otd et itke med Henblik paa spititiltiske Aander. Men de Passet ogsaa paa disse. Det et lettete at komme ind i Spititismens Aandevæo end at komme ftelft ud igen. Sle Sysdomme foraakfaget sf Mes linker-. Dr. Mileö’ Reftotaiive Tonic sq Nekvine helbredede efter en- oq tkedive Ant. »Im ver m inle ndlg fand nnq Mond indlil Ist-tust lum· da mit Beamten var tcamu Ranqu o- leg blev ivq as Miso-inge- Tmssfrt vak; m ikke Msi,fsteksd1kq bunte Tr. Mist-« Reste-um« ervuse of toalkI1M.· quer var fort am Ins-. at per com s Laien-n llvtsffocavetx oq m tun site iiqe, iska msnoe Leser Im- hqr haft miq under Vehsadltnq, usen k- bat Irpvet alle Steg-. Dsqsiszokhstdsreiilsc malv wiss sinkt-. Anat-eh as Dom-twan W «t, Rosen-nnd b- ebe-, silqu Irocnfk DIE-mo- st slsfammka fal des i män Lod. Ia In vom Merviae ou Ionic et ieg tm fssdftcaksia senkt-set mit hslbretx Its bat essen mmt tr. Ihre- Iavi Pein Pius med gehe Reis-linker vq je- nen at tr- Muts Mist-r ck hinwinkte-« — Nem bis-am Amort, Sporn-, wis »Jm Isifker at iiak nagte tm: qobk crd iot cr. III les Reiten-köni- Rervlue«. Des im var f sit-gespanqu used Smaan fis-m m ist-»v- Fokandrnm as Stil lins veo den nye svi0, o» ve- Okunp bar se proper ictftelllak Athlet »den at blive dumm« den b ev fins teisq vorm-It ei en montiq Ven, en Apotheke-« ti- at pure Ren-me · » lau formt- Den-. at f» hat glatt stimme-set gibt. Nu heb-Pec- jvq Mk It vkugk set krumme im mete. sue-I tun sein-bedarfs, uqak m- et ovekaekvps euer homle on eq bar qmd en fel ved Haus«-L Tit hat aldriq lau-c sul hat qwe Lin onna-« I· uegln, Uvqwec sf Dully l( tee Preis-, Mino-much i-· Itle Ave-betete iælqn oq sammt-ret- den ssxstrFlskte as Ir· Muts Lag-minnt Skrtv est-( m Hm tsm Itkwpsitct m bictmn comme. Ahn-He: Tr. Muts-V Mepn·alco·,61khmt zw Dagbøgcr ellkr Audagtsliggkt Vi oner at bciilede Spriiærisomiw Den Pan N. P. Max-send Husandngtsx bog, sont vinder merk pp merc Udbte Delse Ocrovre i Amerika Freier-Fixieren meddeler, at Dei- i Dan innrt Dn Nome fixiqu nf kli. P. Nod fcnzs Hikisandnnigboq Juni- Ervln nat-Lin. siun fan, om nonen Hugani danke-bog bar naaei en faadan Udbreis deli: Pan bei Vnnste Syrinx Denne Von tan natmt anbeialeg til bagliq Lckcsning i alle trisflige dansie Hjem bekovre i bette store Land, hvor mange sarlig vil være lnktelig over at hasve saadan en kær Bog i Hufet, da Samtvem er mere befvckrliq, og mange of vokt trete danfte Folt bot adspredte blandt fremmede Folteslag, bvor der tun findes ringe Lejlighed til at sum-« les med Troesfceller og Landgmcend om aandelige Ting. Dei stulde glæde os nieget, om man ge af vore trete Landsmand vil be gynde det nye Aar med at icefe en Jgod Husandagisbog ’ Vi kan ogsaa anbefale Luthetö tri fielige Bettagtninger, sont ille staat itilbage for nogen Husanvagisbog. Den staat nu i det tredie Nathan drede ssm en af de bedste Befledete for ttoenve Lutheraneke, og vil uden Tvivl vedblivende vceke en ist og kostbar Bog, som sindig vil vere hsji stattet as dein, der fslgek i den ftpte Refor matots Fodspvr. En lille Skattiste af Vilslx Beet ek sitlekt ogsaa en vardifuldHusanvagts bog. Den et samlet fta den store Stat tiste, Bibelen Vilh Becks Bsget an befalet altid sig felv. Denne lille Bog af den stote Bog, Bibelen, et i Sandheb en Perle. Der finves heti alt det, fom Beck ser elskede hsjeft i hnns trete Bibelbog. As andre tan nævnes Gozners Stat kistr. Priserne eke: Madsens Husandagtsbog i S«hi.rtings bind 81130 Do. i Vælsibind 81.80. Do. i Vcelftbind medGulbsniiSZoQ Luthers kristelige Betragtningek i Shiriingsbind PLOCX Do· i Shirtingsbind med Gulvsnit 81.50. Bectsz En lille Zkaikifte i gcdt Vælsb bind 323711 Goznes Stamer indb. e30c: Do. i hol-o Mokotto 90cx Do. i balv Mototko med Guldsnit 81.15. Luther High School YZollege tilbydcr folgende AfdrlingcrI Academie. Normal. collegisttz com mercial. Music. Dom-stic. Econocny os Dsmk Hof-knie. Winter-Terminen begyndcr Lord-g den Z. Fauna-. sklsgaats VII-rohen kygiigs lacustris-Mc Bcjsg Stolen og itriv til en as under itegnedc. Vroi. E. C. Reliqu, C. h. Zenit-h Kinzie Part, 1130 Mound Ave Nimm-. Wis. All-E sllM BUis MED AMERchN UNE MEHX WARRAle :;».-«s;.-«;··;»" Ood Ich-aufna. E bunte Reise Upnukkscdc sendemmellcvcpm AMEKOCAN IJNE·8 Ahn-(- ulssar im Im ot- Ul Damm-tm Inse- snips·, samt Im I Ilsdetsdm M Ufer-vol lsvkk III-dsg Kurt Hut-old l Engl-Unf Formjlvemlte stillt-»k- cfu »so-sinkt uslnnsslns til Isllss nachse- i tlk fortnede stu cr sinnt cum-du« Pan-seiden lieferst-s til Dun mskk oft-I Ins-to Ruf-. Tit-lich- us um nun-sch- Only-winken lNTERNATlONAL NAV. c0.. !·-««. l««««««·« ä- ll"«.-i«j«gt«« sm. chicago. l Svin og Korn cr Penge. 100 N. ol Nov-A Stock kood vil fokhilldte lSygdom hos Svinene og spare 75 Bu MaIs. hvis ikke, kostet detintet. Sælges ps- 60 Tages Prove. Prisen er s7.50 pr. 100 Bd. Forhindrer Uth hos Hausene, og de lægger flete Æ , cllers tagen Betaling. Moos 's sTOclc FOOD c0.. s- Aqentek Luft- · Counkll Uluflsh Is 4 IMM Ms ins-out- pens est-Mai Isfksslc « 81 l«’»r Sules hzs IIANIsn l«t»rn. Inst-. cause-h I. i. gnsoln sauer-h Hutcbinson. Minn. - . bitt' nu esfhsr t« Kludnwlisl — Ärlsesjslxu HI. Jl« I«Jlmst«t«. sue-! l’1.1-l- til lel fix-IT Ell gntmlizx vi-!»11—l(:c!«-IL«4 l·-l·l:1n »Hm-. tlnsnst i isn kristwig AnwL til l))«(l(::-. nngv Nun-! :sk,;- blrinslssri ni Departen1enter: Ewig-g college. gis-Hng nicch('1tdl·«f xxi««xk. H-« hvlisrussrlsssl c LLHQ Academy. Dass-HEL l««()rl)(st«0(lml(lts til Full-Ut sohcol okcommeroe and shorthau j. LQL Norm-El schooL Leg-z lcmzelsk »F nun-k LE conservatory ok Music-. Jst-« l««ri1 tlygtigo Lirrtsres M school of Archite:ture. Uti Bacltclur us A r(-hit«-cmn-. Ost-gi- school of Art. Leng Hil. Wittw- culnrs nnsl Pyrtsgmphzu gis- Domesf i: Wovon-n tug lluslnsl(lning-sk»lc W civll set-via Essig-L Er Aur. Alting ti(ls.wsre-1ilo du«-un l1(-;l(.vlek trislt lkelysniug. lliulcvirrclytsix c-. z v. Gymnsstik og VI JU« must-ro das-lud Fakultetet bestaar at· seksteu Les-cre- og Larerindetc skriv ester skoluu Malt-g ug Prove nummer ak Aas-» collczisn Ist-Zelle Klaue- knr llegymlere i cles engen-he Feg. Konfirtnatiimsumlep vlnning ander Ledelnc its Prassteme Hat-IN Jesus-en og lver Heft-en. Viatsrsltolea begytulte 4. December-. men nye lclever lum bllve ved at. kom me til eher N)·taai«. Ile Des-unstet Pest-e lll ist snldlorc Dei-es studier. nl Skolen give Hen 9tantl; dle de bot last fis Rutclmaom vil slmlen bei-le en Vol af Rejsiepeugene Jus-! Vi hat Klassen su-» unser for alle Uegymlcra sltriv til H. W. Fogbt, A.M., Atti-send ellms Viktor G. Trassler, Pi-. D» Dein of kaum-. Trinitatis Zollege Es Seminarium. Blair, Nebr» k)t«i.s)«n(l(-r Hin Yinnsntsnnin ! Dis( Skolcsn lmr »ti« f:«.-«h-1.;1«n-rs-. 1)(«n tishyclpr l"n(lt«rs·i.-min:.; i folgt-»Je Afcltslingen colleqe derart-neun non-as Depammtm tin-ims- Depart-vent. Academie Depart-vent. Music txepaktmenh Fordereckende sechsin Itsellns ceoloslslk Jst-Mitm. For Undervisning Koft og Logi 815 om Mauneden, 8119 for hole Ekoleaaret (34 Uger). En Del as Neiseomkoftniugerne betales for dem, der kommst iangvcjs fra. God Lejlighed for Nykommerc til at la re at tate, lese og skrive engelik. — Skriv efter Katalog. — Nærmete Oplysning faas ved at ben vende fis til en of undertegnede. p· s. vie-, KR. ANKER. til-Alk. X1«JUR. NOR1H-WEZTEW Bauen 17., E. ä- M. V. R. R. er den bedfte til og fra De mest frugtlmrc Agn btiigsdifirikter —I— Nebraska. Vr. Martin Luther Tankefprog fil hver Vag i Aar-eh II tcsflklis Dass-V sit-J Ima- Sidsh Ists tsdh Cz cu Se paa Jesus. Tanker og Suk ved Naadestolem Daqlige Smaqitvkler. Smukt subb. 25c. Honile Luth. Publ. sonst-, Mai-, Nebr. » ; sTSSI PS s — » sl I slu s -.u. lsc stylss "-«;·--·7 »Es-TM sol« by sit stimmt-C III. III Sc- 20 Mi- it» now fes-. Frist-. ll(-1sst«:, til-tin Xclm