i
«
»Danskeren,
et halvugenilig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for det danskc Folk
i Amerika,
udgivet af
DANISH LUTH. l’l.’1kL.HOL·Sl-J,
Bleir, Nebr.
«Danfkeren« udkommer hvcr Tirödss og
Fresqg.
Iris pp Vorgang i De Forenebe Stater
Il.60; til Udlandet 82.00.
Bleibet betaleg iForflud. Bestilling, Be
tcliaq, Adresseforandting og alt endet
angaaende Bleibet adtesseres:
DÄNISH LUTH. PUBL. HOCSE,
Blan, Nebr.
«Danikekcn« ledei indtil ridere as Bast.
s· M. Anbetsen iom Titeltionens
szrmanlx
Alt af Ruhms-Interesse iendes direkte
til »Danskercn«, Plain Nebr.
Alle andre Artiller iendes til Past. A.
M. A n d er se n, Viborg, S· Tak.
Enkel-ed at Elle Post Osiiec at Blei-. Not-«
so second-leis- meines-.
Advenising Rates made Insoan upon
sowie-Kinn
»Danskcken«
bliver senkt til Subskribenter, indtil ud
trykkclig Lpsigelie modtages as Udgiverne
og al Gæld er betalt, i Lockensstemmclse
med De Forcnede Staterg Poftlove.
Naar Lesen-e hcnvender sig til Folk, der
avcrterer i Bladet, enten for at købe bos
dem ellerfor at faa Lplysninger om det
averterede, bedes de altid omtale, at de san
Avertisfemeuiet i dette Blau Dct vil viere
til gensidig Nytte.
Menighedcu
vg
den nye Ægtcflabslov.
Af Julius Friis Hausen.
—
· ll.
Hvoiledes ftal Menighcden stille sigk
J Artiklen i Gaar sagte jeg at Vise,
at man itte tan fige, at Jndførelsen af
borgerlig Ægteforenäng er utriftelig
eller umoralst i Princippei. Der er
naturligvis oafaa Vette, Biftopperne
hat 1r-ent, naar de hat sagt, at Kisten
ikke Lan fætte sig Derimod. Lg der-es
er er miåforftaaede af »Kri.st-:ligt
Daqblad««5 ,,Frihedgmand««, naar han
for-klarer dem derben, at Kirken mang
1er Magten rertii. Nei, Bifkopperne
har dermed tiltendegivet, at selv om
bprgerlig Ægteforening geres alrnin
relig, kan det itte hcevdes, at der i den
ne Foranstaltning er noget, der ftrider
mod triften Tro og Lærr.
Man de mange, som i ti«:ligere Aar
modsatte sig enhver Ændring as Den
bestaaende Ægtesiabsordning, vil nu
scctte sig imodLoven otn alm. borgerlig
Ægteforening ved at erllcere fig ivri
ge for en fakultativ Ordning.
En saadan kund-e sikert ogsaa i Man
ge Henseender viere tilfkedssjillestdr.
Raar jeg alligeriel ril anste, at beie
den levendr Menighed vizde give For
slnget orn almindelig borgerlig Ægtei
forening sin Tilsluitiina, anfører jcg
Verfor fslcende Grunde:
Forft at kun saaledcs, rerinicd itke
red en fakultativ Ordninn, vil Kir
ken kann-e faa Frihed overfor De Aka
teforeninger sfrasiiltes og andre lign-),
ter piner ærlige Priester og forarger
Mexiigheden ,,-" rihevsmanden synes
at antage, at Minister-en ogsaa vil
kunne staffe Kirten Frihed overfor dis
fe forargelige Vielser, naar den sattel
tative Ordning var lovlig faftflaaei.
Jeg trot, dette kommer af, at han itke
Lender Stemningen i Rigsbagskredse
ne. Thi kenne er saadan, at det san
betragtes som givet, at Kirken aldeles
ikke runde vente at fritages for hine
forargeiige Vielfa, naat de vedlom
mende vilve kræve Bem, —- uden netop
paa den af Ministeriet valgte Mande,
« vev at derindfsres almindelige bot-ger
lig Ægtesorening.
For det andet foretrækker jeg denne
som den mest frisindesde vg verfor den
fandeftr. Hetwisningen til Amerika
gelber itkr. Forsiellen bestaar i, at
i Amerika har man en saadan Mang
de Kirkefatnfnnd, at intei af disse kan
svse nvgiet egentlig Tryk paa Pest-Unin
gen; denne filer sig fulWændig frit
stillei Oper-for dem alle. Anderledes
vor Iokkekirke med mere end Tusind
satt Autoritet og med Stute-is Au
toritet tilligr. hvprfor holder man nu
pas der fakultativeI Mon ille fordi
M W TM at tunne faa
klm M se modtage M titsche-Viel
- e· met-e way its-. yet-net Evid
" « « simiiiswmxikeåx sendet-so
IS tin-e II ers-Post- passivmiw
per-I si- kx Weine-at holde »mi
Fieisu stieg« nisten km hast u-l
lykle not as saaledes at saa Statens
Hjcelp til saaledes at pve Pres- paa
Besolkningen: der er i Lieblittet næps
oe noget. der mere vckktek oantro Men
neskers Trods og vendet dem bott fra
Kiesen, ja i mange Tusindvis. Fri
hed et bedst for Kiesen, og Follet af:
stht alt, hvad der smaget as Tryl og
Pression Lad os verfot fotettætie
almindelig boegetlig Ægtesoteningx
tbi derved stilles Foltet aldeles frit o
versot Kitlen.
For det ttedie fotetræller jeg denne’
Okd:1i.ng, fotdi den stiller Vielsen i den
rette Belysning· Stitprovst Volf got
med Rette opmætksom paa det sor
virrede i Falls Tale om disse Ting, at
Folt endogsaa ialet om »borgetlig Vi
else«, og han menet, at Falk hat en
ullar Felelse af, at der stal en hel
lig Vielse til, selv naar Ægtesialset
stiftes uden Von og uden Guds Ord.
Det tror jeg, han har Ret i. Maasse
en og anten as dem, der saaledeg hat
sogt »botgeklig Vielse·«, bagcfter taler
om, at »det var lige saa hojtidcliat som
i en Kirie«. Men en saadan Forme
ring sorudsætter, at man forud oat
gansle uklar over, hdad man egentlig
stulde i Hirten. Man saa i den title
lige Vielse alone en hojtidelia
Form for Ægtestabsindgaaelse Oa
biet andet oar ogsaa højtidelixtx oa
saa tan man iiie sokstaa andet e«:d,
at det ene lige saa vel lan kaltes srn
Vielse som det andet. Saadan tan
ket Tusmrek og Tusinder, riac saavel
som sattigr. Og den Fotoirking kom
mer af, at LEgtestabssoreningens
juridiske Side et hcnlagt til Hirten
Og den Foroirring viser, at Folt iitc
bar Begreb om at sage Veliignelien og
Helligelsen i Hirten. Dette er Ho
ocdsagen oed den iitlelisze Beliign-:l
se: men Hirten hat ved at tage ten
juridiske Ordning ind i Guds Hai
forduntlxt dette i den Grad, at Den
siore Manade iiie blot itte soger det,
som er Vielsens Hovedsag, men i.!te en
Gang set, at der er en Velsianelfe at
hente. Den faiultaiive Ordnina tla
re-· iite rette. Nej, lad det juxidiste
Drangs af Staten, oa lad det vcete
gansie llatt, at Brudesolt alsrne sokfer
Vielse for at faa GUIS Velsianelie ca
Helligelse ove: deres Ægtzpaat.
For det fjerde foretrceiker jeg Inb:
forelie af almindeliz borgerlig Mate
forening, fordi Irr terved tan liiire
Haab om, at Riesen tan tejse sig fra
sin nuvcerende slappe Sankning ai
Stedelighedsiravet ovetfor Brudefolt.
Der er sra slete Sider talt om, at dest
nre Ordning vilde sorringe Ægteste
tets BItydning i Falk-Its Øjne ea
saaledes fordert-e Moralen. Stift;
otoost Volf aaar saa didt, at han end
Jg sitivetZ at »Staten ertlærer Ægte »
findet-s Moral for liaeanldig« re;
.,.Kirlen kan ikie gaa End paa, at Fall
Hex-endet ist ceatesiaheliae Lio fes
Vielse:1; Bette oilde stride imcd al tri
itelia Moral« Hort ian org en aod
Mand siae saadan ncget? Ganste oist
et det tirkcliae utilbprligt, om ncaen
af Rief-Ins Vorn nojes m:d at faa
k:res LEgtesorening juridist sluttet, cg
frrspmmer bereitet at sog: Kir
iens Vielir. Men at ialde det umc
ralst, som vel vil sigc usædeiiat, er
aldelxs usorsvarliat. Ncar Æatcs
findet er jnkidist sluttet, er dc Ægte
selt, haa Te for Gud oa M: nnesier!
— Qg sa« er det, som saat, en kirte
lig cian:-.lc, hois saadanne Ægieiol
sizxm vi betymrer os iike om Vielsen,
fosf vi tret iiie paa, at der deti er no
gen Belsignelse. Men ærlig talt: er
det egentlig hedre, om Kikken opnaae
at faa Fritceniere, som regnet alt
GudsO :d for Logn, draget op i Kie
ien imod deres Ønsie og Ovetbevis
ning, san de staat der og lyver! —- —
Wen Hätte-n findet sig under den na
vetende Ordning i endnu vcerte Stan
dale, bl. a. sinder Kitten sig i, at en
stor Meengde Brudesolk ,,har beghndt
det ægtesiabelige Liv ssk Vielsen«, og
det Paa Maasdet, som i Sankthed »stei
der. imod al kristelig Moral«. Den
ssinder sig i at vie i Guds Navn en stor
Masse Ægtesoreninger, som indgaas
lige mofo vor Herr-es Jesu klare Ord
Den findet sig i at vie i Guds hel
lige Navn Ægteforeninger, der er saa
stmwsige, at man næppe kan sotilate
det. osfmtligt. —- — Jeg tvivler file
am, at Kitienö Bistopper ofie hat
teenkt: Gib vi dog kunde rent sorbhde
vote Mer den Stegs Ting Men
de san Me. Og derive sinder de sig i
Det. Men hele sitt-gis Sebelighedk
nim- sei-Fee Heisa-: mi Sagt-hin
: ek- Wlige VII-«- M Kisten tan
s ««·-HEM zcj send-Heisa
Wiss-«- at del gest-i Soweit
Wiese i sen wenigean Ravnen
ID- M en staskli IM, som var
Præsten ganste ubetendt og boede i et
andet Sogn! — — Men en Kitte,
der saaledes sinder sig i Utildorlighe
der ved ten tirteligie Vielle, den bitten
get i Sandhed itte til at forhøje QEEF
testabets Hellighed i Foltetg Ljnr. Og
Kitten faar aldtigFrihed til i alle san
danne Ting at gaa stit og ubetinget
estet Guds Ord, saalcenge den sun
geter paa Siatens Begne, og altsaa
foteetter ogsaa det juridiste ved Ægte
foreninger. Tetsot: Lad Staten owne
det jutidiste og lad det komme ud as
Kitten saaledes alene sortette det nan
delige, den hellige Vielse. Saa tan
der del vceke Haab om, at den sank
Ft"«k)ed til i rette aandelige at gaa ef
tek Herrens Ord. Saaledes lan da
Kitten vittelig blide i Stand til at
dsjne Sahelighedsbegtedetne og fast
holde Ægtestabets Hellighed.
Endelig svtetrcetter jeg Jndfsrelse
as almindelig botgerlig LEgtesokening,
sotdi dette er et Stridt henimod Kit
tens Ftigntielse ftaTrældommen under
Staten.
Staten hat tidligere veret redebon
til at time-at daandhæve Kirten i Fol
l-:t. Lg Kisten tog imod det og sit
en Mceigde botgerlige Ting i Hande.
Prskstrne findede sig og mente, at naak
de sit Mnndighed, dlev Kirten statt.
Der e: nu nsstasset en Dei as denSlags
Sammendlanding as Statens og Kirs»
teng Anliggender; men der er megeti
tilbagr. Lg alt dette er maaste denY
støtsie Hindring for, at Kistten tan bli
ve nnertendt som et Trossamsund og
lehandlet sont saadani. Og det et en
kestancig Anled:1ing for Statens
Mænd til at haandhcere Statens Hek
redømtne oder Hirten og peotestere i
mod Kirtens Selvstyrr. Vi staat paa
et Vendepuntt i vor Kikles Udvitling.
Enten maa Hirten feig-us sra Sta
ten, saa det tristelige Troslids Krav
bliver mete respetteret og iaar mete
Miiiidighed i Kisten end hi.dtil. Eller
ogsaa vil di opleve en tittelig Spræng
nina hvorred Troslivet btyder sig sine
eJne Banek og stiller sig ska den finis
tirtelizie Organisation Men stal vi
icknle paa at saa Kitten friajott fth
Statens Hi:rredømnie, maa Kirten sp
ge at dlive sri for alte de verdslige
eller juridiste Gerninger, ded hville den
funqeter paa Statens, det botgeklige
Samfunds Vegne. Og den maa sage
at san sine Handlinget tensede for alle«
disse jutidiste Ting og udtlatede til at
vcete r·:nt religisse, rent aandelige. —"
Stod vor Ritte itte saa ttælbnndet,·"
tunte man maaste nsjes need en sattel
tativ Ordning. Men saasandt Tut
dommen under Staten et en Ulytle fm
Kieten,der tan blive strenesvanget, saaY·
sandt Kittens Frigttitlse er et Ktav,«
Tidssotholdene tvingek os til at fast-«
holde as al Mast, saa man vi, naar der
se Lejlighed til at saa en nyÆgtestabs-J
lod, med Tat tag-: inwd en Reform«
’ek, ved at lade det jutidiste Ved ÆgJ
tefoteningen tntte ud af Guds Has,
hjcelper os et Stridt stemad i den rig-!
tige Netning.
Tette sotudsaettier imidlertid unreg
telig eet, hvis man ta stal tunne være
rigtig glad ved en saadJn Reform: at
den ilte blot indsprer almindelig bor
gerlig Ægtesorening; men at den sam
tidig szrtender og ertlazrer den titl-:lige
Vielse for en rent aandelig Sag, der
som sandcm itte ligger under Statem
men under Hirten. Da er di virtelig i
Bemgelse henirncd en sei Foltetirle.
Er den nne Æqiestabslod fyldestgø
rende oversor disse Kur-? Oerpaa
sknl j:g ssge at spare i en sidste Artik
tel.
-.-———.-..-—
Nogct et galt.
—
Da jeg laste, hvad Red. strev i Hen
hclo til mit Stykte i« »Da.1fkeken«,
tcentte jeg: der maa være noget galt;
men Fejlen liggef vist hos mig, emen
maa jeg have stkevet uforstaaeligt, el
ler jeg maa mangle Fatteevne til at
forstha Redattionens Mening
Mon Meningen var den, at den
Mond i. Danmart siulde væte mit an
det jeg? Da maa jeg sige, det passer
ikte paa mig. J Danmari eller rettete
Siesvig hat jeg s let ingen hellige tendtx
men her sendet jeg mange, som er
alt for hellige til at siaa i en lutherst
Kirsc, fotdi sden tillasdet vantro Men
nesier at staa i Menighedm Det var
nu iike, hvad jeg vilde sige, at vi var
en Menighed beenden Metell-r Rhnte,
knej ingenlunde; men hvad jeg vilde
Tige, var, at vi her hat et helligt Sam
fuatk m-n not as ··Synd og Stube
lighed Vor gämle fyndige Natur pla
ger os tilligemed vantro Mennestet i
og udenfor Menigheden, san vi mærter
not, at Veer er trang. Og i Henhold
til Prceiter, da mente jeg itte at ssge,
at det var bedre at lese nogle Fag end
alle. Jeg tantek heller itte, at de
Priester, fom bloi ihar last en tort Tid,
tcenter sna. Vi hat vift alle arvet
Begærlighed eftet Biödvm af vor
Stammoder Eva, og jeg tæntey at
saadan en Priest, som jeg ncwnte, sont
svinger Aandens statpe Svcerd tidlig
og sent vg alligevel ser saa lioen Ftugt
tblvt een og saa een ladet sig ftelse),
da et det maaste let for ham at tomme
til at tto chrvelen, naar han siger til
hom, det er din Styld; dersom du
hat-de haft mete Kundstab, vilde der
blevet mer-e Liv.
Men da der for en Tid siden blev
strevet en hel Del om, at vi manglede
Præster, og hvorfor vi manglede Pra
stet, var vel af den Grund, at Sam
andet ved, at der et en Merngde af
vore Landsmcend, der lever i Vantro,
da fyntes jeg, at vi burde ftnnte os
at tomme dem til Hjcelp. Thi naar
Boden tager dem, er det for sent. Og
da jeg havde den Forstaaelfe, at Sam
fundet vilde ingen ordinere uden 8
Aar-s Læsning (hviltet maafte er
fejl, efter hvad Red. strivet) saa mente(
jeg, at det var lige saa nødvendigt« ogt
jeg tunde vel ogfaa faa Lov at sige?
mere nsdvendigt at se eiter Tro endj
Lærd0m, dersom begge itte tan festges-«
ad, var det bedte, naar en Præst var
trnende med lidt Lætdom, end om han
var vantro med megen Lcerdom. Jeg
laste ogsaa nu nylig, havd en Elev
strev, at naar de stulde lasse 7-—8 Aar,
blev Legemet faa nedbrudt, at det
sløvede Aandsarbejdet, og da fnnes jeg,"
at Tiden fordrer for meget, førft for
lange, at de ftal lese, til Legemet ers
helt eller halvt flidt ov, og san give
faadan en ung Mund 1—.«’. Wenig-.
heder at betjene, for han tun faa Tid
at genvinde sit Helbred, om det i Grun
den tan genvindes.
Naar Red. ncevner Forgangsntcend.
da var det i Grunden ved at betragte
del-es Fremgangsmaade, jeg stren, som
jeg gjotde. Naar vi nu f« Ets. scr
efter den sidste: jseg tænler paa Vill).
Bett, da var det, efter hvad tmn ielv
siigen itte bang overlegne Kundflnb,
som hjalp Livet frem, men hans prak:
tisle Maade at arbejde paa. Hcin satte
alle streitet i Bevcegelfe, og det er,
twao jeg troer vi mangler i vort Sam
iund. Hvor er Lægfoltet henne? er
zder ingen, som tnn og vil arbejde? Stnl
Breiten gore alt? Jeg tror itte, mcn
zjen Ded, naar Prasterne ital aske alt,
svil det endei Tod eller Højtirtelighed,
og tyvor Lægfvltene arbejeder adftilH
fra Prcefterne, vil det ende i SvcermeriH
men naar Præsterne og Lægfoltet vill
arbejde Haand i Haand for Sjcelesz
Frelse, da vil der blive Liv, da vilj
Folt vaagne op as Sonne og lade sig
ftelss. A. C. M i l le r,
Falmouth, Maine.
si- sit Il
Ved Manden i Danmart tæntte vi
blot paa at belyse, hvad vi selv stren
Millcrs Tanter om at sætte Tro
fpsan Lærdom hos Rittenk Tjenere
falder qanfle samtnen med vor, litt-Ihn
Ønftet csin Somarlsejde m-;llem troendk
Lasqfolt og Prccster· Herren pioe o:
mang: levende, trnftige Visiten baale
lcege og lcrrde.
Red·
-——--—-4«———
Zmuun
apiamledc paa min Kyftreiir.
1. Omaha, Nebr. Naar man
staat i Begreb med at fotetage en
tangere Missivnsrejse, da er det altid
dyrebart paa gammel apostolist Vis- at
samt-s til et eller flere Fallesmkider
for red Betragtning as «Strifter:1e",
ved Nydelsen af Herrens Nadvere,
Tatsigelse, Bin, Forli-n, Sang og
Samtale at styrte sit Hjerte i Trer
paa Herrens valdige Naade og faa fm
Kerlighed nceret baasde til Irr-es
spstende og til alle Mennester og faa sit
Haab staaliat i den Sand-bed, at et
trofastArbejdeiHerrens Bin
gaard tan aldrig vare sorgt-ves.
As saadanne Moder havde vi flere
lige umiddelbart for min Afrejfe til
Vesttystem dels et — lasd mig talde det
saa — Overtastelsesmsde (furprise
party), hvor min trete Menighed for
ærede min haften og mig et Pat
pmgtige Stole. Oviletanten tnyttede
sigtjx denne its-me Gave. Ja, Venner,
pvkke er est dytebar Tinq baade for
Sitzt og Lege-ne. Bibete hat-de vi
Itzka- pg Bedeckt-det, og eadelig Da
sei- fsr Eis-u Ast-kr- hme vi sama-en
nied« vor.gode:Rabv Ton-teil Blusss
Menigheds Ungdom og mange as de
gamle et Fallesmode. Det var vort
msaanedlige Fallesmpde. Modet var
baade ialrigt besogt og et meget velsig
nelsesrigt Mode. Samtaleemnet var
Order-ie: »Jesus med i alt«.
Mange aandsbaarne og bevingede Ord
blev talte i Forbindelse med dette pral
tiste Emne. Mange git aabenbart
hjem sra Modet med den Beslutning
og denne hiertelige Bon: teere Jesus,
vcer med mig i hver eneste Ting, som
jeg soretager mig; rejs din Trone i
mit Hierte, Tanter, Ord og Gerninger
og folg mig paa alle mine Veje; reger
ever mig saadan, at der ingen Ende er
paa dit Kongerige over mig. Kære
Samsundsvenner. ja, jeg tunde have
Lyst til at sige med det samme om
disse Ord —- Jesns med i alt —:
lad os gore dem til et as vore Balg
sprcg. Venner, vi tun-nie vcere aldeles
sorvissede om, at baade dort Troesliv,
Karlighedsliv ogVirlsomhedsliv slulde
udfolde sig sient og velsignelsesrigt
blandt os. Jngen vilde da h-: r s t e,
men alle vilde tjene, og Herren fit
da hele Æren, og vi Velsignelsen.
Gud fore os srem ad denne stonne,
gudvelbehagelige Vej.
2— Oder Nebraska. Blandt
vor mckgtige Unions Stater er der
næppe nogen Stat, der i faa tort et
Tidsrum shar gjort saa forbavsende
Fremslridt som netop den unge Ne
braska Stat. Staten omsatter 77,51lt
Kvadratmil og har nu 1,058,916 Jud
bltggerr. Denne er Kotigen blandt
Kornstaternr. For i Aars Vedtom
mende mener man at avle ca.
7c«-),000,000 Millioner Buschell Korn.
Kreatur og Soineavl er den anden
store Jndtaegtstildr. Men not heronk
En anden ejendommelig Ting, jeg
her vil nasvne i renne Forbindsklse, -:r
denne: Nebraska er i strittig Grad
Dansternes Hjem. Der es paa noqle
saa Undtagelser ncer danstsodte i. yoeri
countri. As danst Herkomst er der am
lring 4s),«()(t i Staten
Paa Bladliteraturens Omraade nd
aivess her i Omalia, den storste By i
Nebraska, det store danste Blad »Den
danste Pioneer«. Paa det littelige
Omraade ixidtager Blair Bri, tned et
Jndbngaerantal as omtrina 4()00, en.
met-set fremstudt Pladg. Her har Deut
sorenede danste ev.-lutl·s. Kirie baade
deng teologifte Seminarium og Col
legr. Her er tillige det storste dansle
Forlagshus, hvorsra folgende Blade
udaiveg: »Dansteren«, »Dansl lutherst
Kirteblad«, »De unges Blad i Ameri
ta" og »Bsrnebladet« samt den stsrste
Omscetning as dansle Voger i Amerika
Tigse sire ovenncevnte Blade, som -:n
Gang tidliaere dar veret taratteriseret
som Banebryder, Vejleder, Bretter og
Karatt:rmejsler, burde vi, Venner,
arbejde paa at saa ind alle Vegne om
lring i Hjemmene og til de unge. Lad
os gore et stort Arbejde hersor nu ved
Aargstistet Karatteristist er endvidere,
at her i Nebraska er baade det tidliaere
danste ,,Kirtesamsund«s og Den sor
enede dansie Kirles Organisationer
bleoen suldbyrdet. For 20 Aar siden
var der tun et Pat smaa Virtsomheder;
nn er der to Kredse, der hoer for sig
ardejder paa at und-erholte en Mis
siongorcest i sin «:ge.i Midtr. Nord
Nebr. Krebs hat allerede handlet i dette
Eil-ite. Softermenighcdeme i Not-L
betragter denne Art as Missionsar
t·jde som noget specielt ved Siden as
dir starre frklleo Samsundsmission rg
tanter slet itte paa deroed at ind
strcr:ile Missionsbidragene, men sna
rere at for-ge dem; thi. vi er as denI
Overbevisning: io mere vi arbcjedr og
ofrer til Herren, des meee Velsignelse
iilflyder der os fra Herren as.
Z. O ve r D j o ni i n g eller,,Rocky
mon:itain«. ertymountains eller
de vceldige, kolossele Stenmasser, der
seines neesten som en eneste Stendynge,
ja, shvecn lau bestrive de Jndtryt i—
uudslettelige Jndtryt —, som man saar
ved en Jernbanesart over dem. Som
vi travlede op over disse Kampesti-t
telser, sdisse veeldige Straaninger, og
vore tre sorte Venner stonnede, brslede
og snos som i Raseri sor at besejre
alle Vanstelighederne, fle mine Tan
ql
n
eEi
l l
Passencle Gavcr l
for unge Mænd og Kvinder til Nytaar. s
Uns-samtnen stinkt-tm smuki imm. ....................... Juc. «.»
Dis-thes- fss Unt- Flotl, smuht indi; ........................ 40«- U
Dsn tief-Its Passions-. imm 2oc.. i shimngsvimi zuc. .
Det vilde vix-te ou tue-et list-h om main-e as de ovennckvnte Roger
kunde blive arti-reckt blantll vor-e Ungc trindt omlckimx i voke Men c
betlcr. De vil sit-leert blivts lil messen (-i-ksle og Velsignelyc og s- il
hj-:11)e til at stemme buds Riges sag ihlundt »s
DANlSH LUTH. PUBL. HOUSE, Bleir, Nebkgj
ter cn 16 a 17 Aarhundreder tilbage
i Tiden, hen blandt de garnle Pro
feter, disse underlige Jehovas Kronpr
stittelfer midt i Guds udoalgte Falt.
Blandt de mange gribende Billeder,
sont disse aandsbaarne Mund beant
tede sig af, var Bjergene forrest i
Ratternr. Profeterne bruger nemlig
saadanne Penselstrsg sont disie — »De
evige Bjetge«. Hvad vil de vel be
tegne hernied andet end det, sont er
— fast og urotteligt, det,de1:
trodser Tidens Tand. Og Moralem
som saa glaedede mit Hinte, det dar
denne: J den store aandelige Union —
Samlingen af alle Folteslag, Stag
ter og Tungemaal, er der ogsaa Bietge
Bierge af en hsjere oa fuldtomnere
Art, evige, uforansderlige og irr-vite
lige, den meft fremragende Betadnina.
Hvad er det for en aandelig Vierg
lcede, som er i denne Union? Saat:
Det er Guds vaeldige, evige
og uforanderliae Naade.
Og er Biergbeboerne paa»Roct1) mann
tains« tryaae uden Frygt for at
fynte i Tyndet og for Overfvørnmel
see o· s. v., da, Troegssstend:, tunne
vi med Herr-eng Forjcettelfers Zitter
hed sige til hverandre: O, herovae paa
Guds Nandes saliae Hofher, fasrlia da
paa Golaatagbjerget eller paa F o r
soningsnaadens Bjera. der
beer vi trygge og fri. fra alle Farer og
indaander en helsebringende Luft, iorn
gor os evig sunde. Ja, Vennet, insdret
eder en evig Bolig i Naaden i Jesus
Kriftus, da That J Husln, naar Jor
den ruller sammen som et Klædeborid
Saa sov jeg ind.
4- O v e r U t a h. ,,Zouthern
Pacisic R. R«, hvormed de store Dit
bancr alle staat i. Forbindelse, loher
over den nordlige Del as Staten Utah.
Kun to Ting falrer en i Øjnene ved
at tote hen over dette Strog, det er de
uhyre Sandsrtener on store Stentliw
per, steile, nenne og barst-: i lldieende.
Nu vrl, filosoierer man saa lidt over
den candelige Situation ud fra dette
Jisdtryt, man faar af Zandørtenen og
Klippemasserne, over Befoltninaen i
Skalen Utah, ja, da nsed lidt Rendslab
tilIJiorrnoniarnens falste Lære oa ame
lize Lsant maa man frac: Dei arme
Falt, som bar fliegt dmne Leere, ca iom
er indvillet i diese Les-ane, tsetre rad
sprnme Bedrag, de lianer i aandelia
Henscende diss-: Sandortener ca nogne
oa ufrugtbare Stentlipper da ved
naiere at taenle over dereH Sti.lling, at
ogsaa de er dyreløbte og med i denn-e
Bestemmelfe: »Gud vil, at alle ftulle
blive ialige og tomrne til Sandhedens
EsiendelseC ja, saa tan man itte andet
essd ndbryde: At, de arme og umlie
lik S Menneftcrl
Men min i denne Vemodsudgndelie
taslere Herren en Solftraale ind i min
Sjeei. Jeg tom pludfelig til at icente
paa det underlige Overrislingsspftem,
som Foltet derude benytter sig af for
at faa deres Marter eller Dalstrsg
frugtbare. Saa tantte jeg: ja, men det
er jo nu, sbvad Herren staat i Begreb
m:d at gsre ved »Den forenede danste
ev.-luth. Kirte« og «Modertirten«
hjemme i Danmark. Det er jo i aan
delig Mening intet andet, vi ville,
end at anlcegge et —- Overrislings
fyftem ude i Utah blandt vore mange
Landgmcend, at lede Sirt-mitten Waa
dritte-nimm oppe fra Golgatasbjeraet,
af ned i de arme, bedragne Lan-ds
mcends Hinter-, oa tcenlte jea videre,
om den Strom eller underfulde Kilde
irc det giennemftungne Frellerbjerte ai:
alle Viegne, hvok den tommer, der gaar
det, som det hedder i Sangent
»O overalt, hvor den tommer,
Omstabes Jorden dermed,
Saa Vinter bliper til Sommer,
Og Strid fowandch til Fredx
Jmelletn fsyntende Grade «
Og midt i Sehnens Land
Opvotser en Paradis Hase,
Som er de levendeö Land.«
Endelig tantte jeg og bad stille i mitt
Sjcrl: Gud frels mange af vore
Landsmann med ten Mission, som
vi staat i Begreb med at begynde i
Utah
' (Fortscttes).
