Crit Menveds Barndom,
Historift Roman
of
Bernhard chcrin Jugentann.
Anden Tel.
tFoxtsat.)
»F Guds on alle belltan citat-n dal« —- sagt-e Kon
gen tenasteliig — »la:- di- tonnne unter Tag o« us as renne
Helvedeg Stein«
Det oaceke nn itte lasnae inden re date pag fri Mart
pg paa en Vei, som fette liae til Den lille Unsinn Te
satte sig all-: til Heit. ltonaen fel: c fia let: Jre -:::! Hiertet
da han faa Lnö i Hufene sog Te;n til Mein-sites isten
De vare itte langt fra Bnen. met det var iii:i,t:, ca nu
fluttes de: ene Lysz eftscr det ander.
»Te: knaa del oære Jena-ents« saade Ratte --- »Da
vs stal have ondt ocd at fca Hugln iaa tilde. hoiiz di itte
vil give oTs til Kendex tnen oil J raste til Takte tned Lej
ligheden, Herre! tan vk altid tomtne ind i den ftore Fin
verup Lade. Der er man jo forpliatet til-at give reisende
Haser og det ftal ver-re ftitteligsk Follz der deztooer J itte
at give jer til Lende«
»De: er vgan sitrest!« —— saade Kongen — »Men
et der tun inan farlksze rejse.tde, fom tunde tende oS!«
»Jeg ital føtst gaa ind og efterse Lejligheden Herre!
Se, hist ligger Laden Den staar aaken, og den ftore Lnate
lyfer der endnu. Lad oJ stynoe os, Herre! inden den Da
faa flattesl«
De sporede nu Heftene og rede i startt Trao hen imod
den ftraatatte Bngnirsg, der laa afsides i en Udtant af
Byen ved Siden af en lille, fattig Bondehytte, hvori Kro
manden boede, men hoor tun Bpnder og Fattigfolt spgte
Det lille, smudsige Krohus var msrtt og tilluttet. Ved
den aabne Ladepnrt saa de tun et Par Staldtarle, der
var i Fcerd med at trcette nogle Heste ud af Laden.
,,Bi«, Herre! jeg tomrner ftrats igen!« — sagde Ranc
vg ted i Forvejen den til Laden, hoor han faa sig nsje om
og talte st Par Ord til Staldtarlenr. Hart tom strats
tikbagr.
»Der er itte en Sjæl i Laden, og der er herligt renl
Straa at hvile i.« — fagde han hastig —- »Foltene tende os
Ette. Folg mig tun, Ebers Naade!«
Hatt red foran, og Kongen fulgte ham ind i den
Ez- lange, stuntle Lade, sont tun svagt oplyftes af en Horn
lygte, der bang ned i et Tov fra den midterste Hanebjælte
Da Kotigen red Staldtarlene forbi, begegnede han dem met
, et starpt, forsiende Blit. De lettede ligegtaldigt paa deres
s-« Gedesiindshuer og syntes itte at tende hatn
Trettende Kapitel
«L Ut Ladepor ten, Rane! og ftceng del for det!« —
sagde Kongen og steg af Hesten Medens de to Smaa
beenge nu modkog Kongens Heft og førte den tillige met
Kammersvendens og deres egne til den lange Kritbe ta
stede Kongcsti sig udmcttet Paa et Halmtnippe og faa efte1
None, der hastig luttede Ladeporten og larmede med der
fivre Statta forneden. Der var desuden en Pind til a1
fette for ternmelig højt oppe; ligesorn for nemmere a1
s- naa den, tastede Reine et Halmtnippe den for Poeten or
l. steg op paa det. — »Se saa!« —- sagde han og git for
" prtstet tilbage til Koagen —- ,,nu hat jeg sat baade Pint
og Stang for. Det var alt det, jeg tunde magte Stan
getu den er faa tyt sont en Bjælte; den Mand er itte fødl
of Wände sont slal rytte den op rned Hender·«
,,Godt, min tro Rane!« —- sagide Kongen venlig, —
»so-il du dig nu hos mig! du har døjet ondt not met
tut-g i Atten. Naar vi huste paa, hvad Marst Stig sagd(
mig part Viborg Thing, stulde vi lade slige Æventyr fare!'
—- vedblev han fortrclig og cengftelig— »Hu i Jyllant
vil vi- aldrig mer ride ene om ved Nattetide. Hm! havde
jeg gjort hatn fredlps den Gang, havde jeg maaste gjort
klagt. Men den Gang mente gamle Jon, det var tlogeft
at fare med Leu-we Den Marst Stig er en heftig Mant
og helt underlig i sine Ord. Der hat ster, end en, bragt
mig ham i Hu i disse Dage.«
»Hast sidder nu vift over sit Bot-d og dritter med sme
gvde Venner paa Møllerup« —- svarede Rane og blev ar
bsdig staaendr. — »Don drsmtner vel mindst otn, at Kon
geu af Danmart hviler paa Halm i Nat i en ussel Lade.
Den Marft Storpraler maa være glad, naar han tan
Hat-e Fred for jer!« —- vedblev Rane. — »Han bildet
Fig tigtignot ind, at det er dam, der verger hele Foltet«
sit-en shan fit jer til at ertende Rigens Ret og Dele; men
tilde J ham til Livs, Herre! var vel Msllerup itte wind
ckagelig. Den dumdriftige Marst stulde huste paa, hvad der
Haar i Bisen?"
»hvad staat der da i Visent« —- spurgte Kongen
kä,cdsptedt og tantefuld.
? « ,,Jeg holder just itte meget paa Viselærdom, Herr
» Mari« —- fvarede Ratte — ,,nten det er dog et sandt
isp VA, naar man forftaar det ret
t— if —- »Wir-en vit We tsc- kvsk den Sied.
- Sotn udi Matten mon staa;
k- Hun tan itte verge den lille Tuc,
Esfl Sein hun tans bygge paa.«
»M, ja, min teo Rane!« —- spawde Kotigen vernvdie
—- ,,-det tan nu jo lige faa godt passe paa mig. Men
Ists-de du ogsaa godt for Portenlt rnig fynes den bevceget
II for Binden.«
»Den flutter itte godt, herre! men Bjcelten holdet
U not i den sterteste Stortn. Jeg er bange, Lygten gacn
Ist- -- vedblev han hastig —- »-der et kommen en Tyv «
M, tm jeg. Stal jeg— tridfe den ned og se den efter?«
Ja not, men ver forsigttgt sher ligger faa weg-er
M ttte Trætvinden blose den ad! Kom, lad mie
Mk »i
fsxmi de syst-de med Lygtku, hat- sde stckr Heft
M for Laden.
»Ist immer mange reisende, Zettel« —- fagde Ran·
»Un- i heran-den -- Bi lade dem vel itte tomtm
M Gutes Stdn-, neit« —- svarede Kotigen
»Bi! de Wut-, faa fig, Laden er fuld oe
-W!«. .-«...
Alle tav cg lnttede med tilbageholdt Aande. Nu blev
der stille igen.
»De red muckte foidi« — hoiftede Kongen og blev
siddende Halvt oprejst i Halmen i den liittende Stilling
og med Haanden paa sit Sdærdhæfte.
Begge de sniaa Trenge date asngftelig loline til. Alle
lyttede endn:: en Tid lang, og der dar dødsftille
,,Hdad er det for en Tag?« —- spurgte Zion-gen
— »Jeg bar inaen værre opledet.«
»Der er Et. kazciliæ Nat, Herre Konge3« 4 fvarede
den lkkle Plage da faa iiied Forstrættelfe at Kotigen lilev
dcdbleg »Ak, naadige Oerre Range-P « veddlev Tren
gen -— ,,lat-:r D-: Liede til den liellige Streits-H at intn holder
fin Haand oder oder i denne Nat!«
»Bed, bed du, Bam! ieg can itte« -— sdarsede Lon
gen. — »Jeg led aldrig Kirlefang og JJieIsetlang; niig
lijaslper den bellige Ececilie itte.«
Den lille Auge foldede fine Hænder og bad. Rane
holdt endnu Lngten i Haanden Han bavde aabiiet den,
og et ftcertere Lys faldt nu paa Kotigen, der med en for
underlig Vemod i sit blege Aaan fad tanleiuld paa
Halmtnippet og fanilscde paa sit Bcelte »Bei dar ret!
lnH inig, og lijcelp mig at tcelle!« —- bdistede han. —
»Hvor mange Knapper er det jeg har i mit Bælte?«
Rane, hold ngten til. »Jeg taeller tolo« —- sagde
ban — ,,men hvorfor dil J dide det?«
,,Tet dar en forunderlig Ting med den Kvinde i Stop
hnfet, Ranel hun tande se ind i Himlen og ned til de
fordømte Hun bad rnig tcelle paa mit Bcelte, hvis jeg
vilde vide mine Forrædderes Tal. Tolv talte du tun? inig
fyiites far, jeg talte fjorten. Tretten er der i det mindste.«
,,Hvem gaar med ulige Knapper? Herre!« —- svarede
Rane forvirret. — »Naar man ikte ved, hvad man vil
gere, hat jeg not bott, man stal tcelle paa fine Knapper,
men det siger man tun til Bsrn, Herre!«
»Ved du da sca dist, hvad du vil gere? Rane! Tcel
om i.gen, saa betcenker du dig maasir. — Jtle sandt? der
er tretten?"
,,Vel muligt!« svciiede Rane og luttede Lygten —
,,Men tretten er intet godt Tal, Heere Konge!«
»Du dar Ret! Tretten var Tallet i den Nat, da
den falste Judas forraadte sin himmelfte Herre og Konge
Hvi bliver du saa bleg? Rane!«
,,Jeg har fastet den hele Dag, Ebers Naade!« —
sagde sKaniinerfvenden og saa til Poeten — »det er intet
Under, om jeg bliver lidt bleg oin Nasen. Men her, hvad
er dette?«
Der stødtes nu steckst paa Ladeporteri som med Spyd
og Stcenger.
,,Stat op, He. Kong Erit! og kom ud til os!" lød
sen mægtig Rost udenfor.
»Jeg er forraadt!« — udrød Kotigen og foer op. —
,,Det var den forfærdelige Stig Andersens Stemnie!« —
. Kotigen havde draaet sit Svcerd men stcd raadvild og for
feerdet der, bleg lom en Dsdning Rane lob med Lygten
. i Haanden til Poeten. »Kong Erit er itte herudel — det
tør J aldrig iro!« —- raabte han. »Stle jer, Herre!«
- —- hvislede han hastig og vendte tilbage til den raadvilde
Konge. — »Læg jer i Halmenl Jeg stal stjule jer med
Ho og Stran! Jsiiden ftal se jer!« Han tastede i. det samme
Lygten fra fig. Lyset slnttes, og de stode nu i Balg
mørtei -
»Na-se! forraader du dog din Herre og Konge? —
. hvistede den ængstede Herre.
,,·Sijl jer, stle fer, Herre! Jeg stal forsvare jer
til min sidfte Blodsdraabe«.
»Bei vil jeg ogsaa!" — raabte den lille Aage Jun
spn, der hidtil nied stille Angest havde lncelet og bedet,
men nu sprang ov med Jder og Mod. —- «At, hadde jeg
tun et Sværd!«
Den lille Bent grEd hsjt og jamtede, medens Larnien
tiltog udenfor.
»Stille, stille, Drenge! her nytter intet Forsvar!« —
hvistede Kotigen. »Forraad niig ikke med eders Jasinrenl
Sljul mig med Halmen, og scet jer stille den i Krogenl«
De stjulte Kotigen hastig med Halmen og gjorde som
han befalede.
Larmen blev nu frygtelig udenfor. Der stpdtes hef
tigi paa Ladepotten. Ten tynde Pind fotoven tnat, og
Porten sprang op saa let, sotn den itte forneden havde vieret
fpcerret ined andet, end Halmknippet. Tolv tavse Mænd i
Mastehætter og graa Muntetapper traadte ind med dragne
Svcerd. En af dein holdt en blussende FakteL De saa
fig om til alle Sider og fyntes forbavsede ved itte at sinde,
hvad de sagte. ,,Hvor er han? hvor fljuler han fig? den
fejge Tyran« — afbrsd en incegtisg Stemnie blandt de for
munimede Tavsheden, medens man endnu forgteves saa
sig oni alle Vegne. Rane stvd med dragen Kaarde ved
halmdyngerk
»Red mit Liv, min tro Rane!« —- hoiltede Kotigen
under halmen — ,,og jeg giver dig min egen Spfter til
Ægte!«
»Min Herre vg Konge er her iste!« — raalite Rane
—- »inen jeg bevogter her hans Stett og Klenvdier« —
hsn pegede pas Siedet, hvot Kotigen lau. — »Den first-e
af jet, der kommee dem mer« knuset jeg Panden paa!« —
han svingede sin tynde Pragttaarde og huggede vildt vg
heftigt mod en Vognftang og Traklodö, der laa paa Lade
gulvet.
« »Du vcerger din Konge soin en Stall og Forrceder!«
—- hvistede Auge. — »Ein «mig dit Sværd, naar du itte
vil beuge sdet bedre!«
» ,,Af Vejen, Dreng!« —- raabte Nane soin rasende og
» huggede efter hans Hoved, dog uden at træsse hum
v Blandt de bevæbnede Muntestillelser var der en lille,
stroget Mand, der nied vatlende Olidingestridt ravede frein
zllom i- Blinde ved Siden af en meegtig Keempestittelse
, Disfe to Mænd treengte sig frem i Spidsen for den hele
" formummede Stare, og den blinde holdt sig fast ved den
, hsje herres Kappesiig indtil de toni til Stedet, Rane havde
peget paa. Her ftandsede de begge ved den ftvre Halm
, dynge, sdet stjulte Kongem
; »He r!« — lsd en thul Rest, som gennem et Dielen
gitter, fra Kempestitkelsens Msastehcette, og en jerntleedt
»Am opltftede sig med et vældigt Svæed J samrne Vie
; dlil var alle tolv Svcrd opljftedr.
»Ha, hat« —- eaabte den blinde Olding med teilt-, af
ysindia Latter og stnrtede sig pludielig med sit lange Spard«
ldnbt ind i- Halmdyngen s
! Et dcempet Forscerdelsegsiria blandet nked den assin-»
fdiaes balvinalte Latter lød srnateliat under Hahnen, derl
sljnlte baade Kotigen ca den rasende Morden Te kam-i
pend Ziiktelser verltede sig der:inver, on nu finster-e paa
en Gang lxele den l«edælmede Munte stire be 1 over dein
den-ne Rein-: vcdblev at hiiaae vith da Tom rasende dintiina
sin, dva nden at saare nraen: lIan scer endeliak »s:n ra revl
Fallen as Haanken daa den, der bar den. »Hjeeli litt lijælp!«I
-- raavte lian — »De man ins n FJ rre oa Konne!« — s
.f)«n tistete nkatlen i .fJckl««-.;ei et free fein «an« diai nd as
Lade n.
Hvit blussede nU Halxnrtfnaetr -«« ca vdlnsje det arnei
liae Inn.
Ferngenci blodiae Leaeme var ndslæbt as Haltneti da
laa midt i La::n. paa en Gar-J acnnenxlsdret af told lange
Einem T-: tolv srnateliae Munkeitiltelser strde tavse
rund: am Lkaet nied de aennemvorede Svcerd i Handerne
og stirrede gennem IJtaslbcettersie med stide, spændte Lin-:
paa den mvrdede, der fordrejede Llnsiatet krainpaatigt og
nn forst opaav Aanden. s
»Don er dad. Lad nu Flaminerne sortære ham!« —
asbrød endelia Formandens Kamperost den gruelige Tavs
bed. —- ,,Afsted til Heft!«
J et Dieblil vare alle ude as Laden, undtaaen den«
blinde, afsindiae Olding, sotn endnu en Gang bavde tastet·
sia over Liget med et Raseri, som om han vilde sonder
lradie det med sine Neale.
Te to Drenge havde hidindtil siddet sljulte under
Krvbben og areedt
»Uhyre!« — raabte nu den lille Aage og fver ti.l;
han vristede Kongens Svard ud as Ligets tnyttede Haand
og stødte det i den rasende Oldings Hier-te.
,,Godt, godt! nu lan jeg ds! —- Velsignet vare den
Engel sra Hiinlem der sorlsste mig!« — sagde ten blinde,
lallende Olding og sank livlps tibage ved Siden as den
mnrdede Kongr.
Den halt-e Del as Laden stod allerede i Brand. De
site Heste ved Krybben sprang vilde over Liget vg fore ud
as den brandende Port. Faltene slsj steigende ester dem»
Luen flog igennem Straataget; en tdalende ng opfyldte!
den srygtelige Morderhule, og udensor lsd Brandraab vg;
Larm af tililende Mennesler. i
»Hjalp mig at redde Kongens Lig, Bent!« —- sagde
Aage til sin gradende Kammerad Med stor Msje slabte
Drengene det svare Legeine til Udgangen. De var nasten
lvalte as ng, inden de naaede den« »Gud vare hansJ
Sjcel naadig, det gamle Uhyre derinde!« —- sagde Aage
og saa endnu en Gang tilbage til Palles Lig. ——— »Don
saar nu beende! —- Skynd dsgl«
De var næppe tomne helt ud as Laden, ssr Taget
saldt wird et stort Brag og sljulte den senderlnuste Ol-;
dinas Lig.
Mange Folt vare med Forfekrdelse stimlede til. De
betnmrede sig itte om Branden af Steckt vg Gru over at
se Kongens mishandlede Lig da bote, hvad de jamrende
Drenge fortalte. Udenfdr Brandstedet notgede stedse den’
larmende Foltetlnnge om Kongens Lig og de gradende
Dunste Den Deltagelse, det arueliae Snn opvalte bog
de fleste, syntes dvg at vidne din, at den myrdede Flonge
var mindre forhadt af Falten end man i Almindelighed
trvede. Der var en slrceltelig Forvirring. Den ene streg
i Munden paa den anden. ,,S(etter ester Morderne!« —l
raabte nogle — »Søra dog for Konaens Ligl« —- raabtes
andre. ,,Send Bud til Harrestrups hent Drostent hent
Ridder Jon!« — strege nogle. — »Send Bnd til Stein-«
derbvrg!« — slrege andre — »der er jo Dronningen vg3
ten unge Kvnge.« Men der var ingen, der rørte sig sor»
at udssre nogle as alle disse Forslag. Rvinder og BIrnI
trangte sig seem til Liget. Vornene strege; Kdindernes
jamrede over det straltelige Synz Mandene bandede og
stsiede. Mange befalede dg anordnede; men ingen adled
Endelig hortes midt i ervirringen det Raab: »Plads,
Plale Drosten tomtner!« — og den larmende Follehob
adspredtes as tre ilsomrne Ryttete, som fore midt ind iblandt
dem paa deres sorpustede Heste. Dei var Drost Peder nied
Stirmen og den gamle Henner Friser. Bag ester sulgte
en Flok Jægere med Rane Kammersvend blinden itnelleni
sig
»Rolig her! Plads!« — eaabte Drost Peder og sprang
as besten. Alle veg arbpdig til Side, og der blev dIds
stille i den store Foltellyngr. Med Forsardelse betragtede
Devsten Kdngens Lig. Han unders-gte hastig hans Saat
og saa, vm der i-lte var Livstegn endnu. han talte 56
Saat, sdm alle vare dsdeligr. Under den myrdedes Pensi
-dug sandt man endog en Daggert, som itte var uddragen as
Saaret. Han drog den ud og betragtede den nsjex den
var pragtig og med megen Kunst sorarbejdet: Hastet var
en sorgyldt Lede. han lod den bese as de narmeste Bib
ner dg sorvarede den
»Kvng Eril Christophersen er dsd og slamrnelig nim
det!·« —- eaabte than med th Rost, idet han nu rejste iig
fra·Liget og oveestuede den shel Foltehob, hvis spandte
og deltagende Ansigter oplystes as Flammerne sra Laden. —
,,Dems· shimmeleaabende Ugetning stal visseiig itte btive
ustrasset, saa sandt der er en retscrdig Dommee M es
allei« Han sholdt et Øjeblit inde, vg der berstet-e en dyb
Tavshed omlting -ham. »Den unge Kong Crit Eritssn er
nu vor retrnassige herre og Kongei« — vedblev han der
paa roligere og havede sin hsjre Hat-nd —- »Danniarts
Fall hat selv hyldet vg kaaret ham. —- Den hellige Kirte
vil stadseeste bang Kongevalgz snart stal han sidde saivei
vg tronet paa sine Fadees Tronr. Var harn tw, brave
danste Folkt ·han stat, vil Gud, blire en gdd og retsardig
Konget —- han slal strengelig strasse sin Faders grurnines
og sormastelige Mordeee. Den almagtige give ham Stnrle
sog sholde stn bestaernende Haand over ham og hans tro
FVW i
»Kong Exil Erilssn leve! vor unge Kvng leve!« —
«raabte mange Stemmer. »Harm, Havn over streng-eindr
deene!« — raabte entelte.
Drost Pedee vinleide til Tavssted vg vendte sig til
dem, der stod ham nie-kniest. »Hm) hat her den raskeste
hesW spurgte han
»Jeg, jeg!« —- taabte Stirmen og sprang frem.
s «Ret saal Jngen kan slyve sorn du. Nid siele tlig
til Standerborg, min tro Stirment Jl og bring Dion
ningen dette Ulyktesdudstabl Sig, hvad du bar bert Os-.
fet! Sia RidtJ r Thorstenføn i mit Navn, at enliver Ar
gang til Slottet og vor nnge Konge kjedlitkeliq n m i ver :
res! J Morgen lommer ieg feto med Rirder JU. --- Etat
jeg hat sorget for min Kongcs Lin. Llsskedk Gud verrc mev
dig!«
Stirne-en Var i. et Lijeblit til Heft on foer ritan IT
sted pan sin lill3, raste Nordbagae.
»Du gamle, tro Fsenners —- vcdblev Trost PTT
ra Vendtc sig til den alvorlige Olding, der h-: ldt ulsszeon elit
ved bang Side pnn fin høj . Heft on med et forui::;:ti.- «
smerteligt Aasyn stirrede paa Kongelixet --- ,,scrt du ft rit-.
ester Morderne med de tongelige Jænerc! Taa Reine rssssch
toing ham til at led: dig paa Sporet!«
Henner Friser nittede og derdte fin Heft. Ei Tjkbltk
ester foer den tatmpehoje Olding i Svidsen for Jægernc
og med den bundne Kammerspend ved Siren, i fnldt fes
spring forbi den blusende Lade.
»J gede, danste Mcend!« — vedblev Trost Peder on
vendte sig til nogle af de anselinste Blenden te r stor: da n
Uckkmsst Dg med tnest Deltagelse syntes at betrngte det mi;
handlede Kongelig. — »J sprer nn med mig vor nian
Konges Lig til Biborg! Saa blodiat, som det der like-Erz
stal det ftilles til Stue for Foltet. Lceg fire Ficklle EDU
en Høstvogn og spcend fets He ste for! taki de første T
bedste! Bred min Kappe over Fjaellene og lceg Liaet for
sigtigt derpaa! — J solger tned Bor: i!« —- sagde ban til
de to grædende Drenge, der imidlertid havde fanaet tKon
gens Jagthingft og den ene Fall- —- ,,Bind Konaens Heft
til Ligvognen, Aagel og lad den folge sin Herre! Giv mig
Fallen, Vent! Tcend et Par Vedfatler, og sæt jer vse d
KOMng dederl J stal i Nat bcere Ketten sor f;,nm for
sidste Gangl«
Drengene grad og adlodr. Snart havde Bonderne
ogsaa udfsrt Drostens Befaling. Hans Starlagens-Kappe
dar nu bleven Kongens Ligtlæde. Selv sad han stille paa
sen Hingst med Kongens Yndlingsfalt paa sin Arm og
hat-de Øje med, at alt git ssmmeligt til. Endnu stod der
en stor Folkestare oknlring hamz men- der var inan lar
mende Uro; blandt Kvinderne hortes tun entelte Sut og
dampede Medyntsudbrud; blandt Man-dem synties For
bavselsen over denne uhsrte Gerning storre, end Sorg-In
eller Medynten. Drost Peder saa det need dyb Vemod.
»Kong Erits sidste Vej er Insel. —— Tager Brande sra
Laden og lyser os!« —- sagde han med dcenipet Stetnme
til den talrige Foltestare, hvoriblandt nogle Man-d sra
Harrestrup strats adlsdr. —- »Ærer den dpde for Kronen,
han bar, og for den store Kongeslcegts Styld, hvoraf han er
udgangen! Folger hom, saa mange, der tan! dog det er
en srioillig «Kcerlighedsgang. Jngen nsdes dertil. Drager
havd Vej J vill men drager stille herfra og beder i det
mindste en Bein for hans Schl! —- Da Sol gil ned, var
han en mcegtig Mand og vor retmcessige Heere og Kongr.
—- Lad Morderhulen der «brænde!« — tilsojede han med
Gru —-— ,,dens Grund stal oprives, og dens sSpor stal
udryddes as Jorden. Hvor den stod, ital intet Menneste
mer hvile. Men om hundrede Aar stal der endnn bekre
Nat og Dag sor den myrdede Konges Sjæl Ten for
barnisende Gud være ham og alle naadig!«
Bevceget soer «han tned Haanden over Øjnene oa din
tede. Langsomt ftred nu Toget frem. Taog og stille ad
spredtes den store Foltehob. Kern tolv Bsnder fulgte med;
de git nied brandenre Vedfatler ved begge Sider af stig
vognen- Ncernteft ved Kongens Horsed red Drost Peder
med Falten paa Armen· Kongens ledige Jagthi.isgst gik
ved hans Side. Toget drog forbi ten flammende Lade. Et
stærtt Lys taldt paa Drostcns alvorlige Ansigt. Kongeligtt
laa hsjt og synligt sor alle. Ved Ligets Fodder sade de
to Drenge med Fallerne i de foldede Hander. Stille og
langsomt forsvandt det mærlelige Ligtog i Ratten, og
længe stode enidnu tist og her forbavsede Bpnder paa Stier
og Martvese og stirrede betæntelige hen ad Vejen til
Vitborg.
Fiortende Kapitel.
Pan Ztanderborg laa Dkonningen saavel fom k:
unge Prinfer endnu i Dyb van hen ad Motgenstundex1, da
Clavg Stirmen tom fakenbe End i Slotggaatcen paa fin
fotpustede Norbagge, der i sekS Tinte-r havde rennt over ni
Mit med sin Rytter.
Lansetnægtene, som holdt Vogt Ved Borgporten cg
veb Slotgtmppcn, tendte Drosteng Vcebner oq aave ham
Pladg. De undrede sig over bang Hast. »An-et Vinkebroen
op og lut Potten2« — raubte Stirmen. —-- ,,Fjenden er
mig i Odem-« T: alvorlige Lansetnckgte studseoe; de
tunoe i Den taagede Morgenpæmting ingen Fjende øjne og
vare ittc Dante til at movtage Befali.nger af en Vabner.
Medens de nolede og betæntte fig, sprang Stimen af Sav
len og iche op ad Slotgtrappen til Dronningeng store
Forsal, hvor Ribbcr Thotstenspn felv holdt Nattevagt med
de tongelige Brabanter
,,Kongen et myrd-:t!« —- sagde Stirmen fast Onkel-T
Alle de roli.ge Riodetgmænv i Hallen fore op; de ftode fom
lynflagne og forstenede.
..Myrdek?« —- udbwd Ridder Thokstenspn —- »Rose:
du Stikmen?«
(Fortsættes.)
B. S. Jngemanm
Valdemar Sejetn
Omslag 80 Cum-. Jndbunden UW
Erik MenvedS Barndom
Jndbunden 81.20.
PrinS Otto af Danmark
og hans Samtid.
Dmslag so. Jndbunden 81.20.
Kong Erik og de Frediosc,
J Omfcag 80 Centd. Jndbunden 81.20.
DAMSE LUTIL PUBL. ROTHE Blatt-. Nein-.
