Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 19, 1902, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Danskeren,«
et halougentlig Nyhedsi og Oplyss
· ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNISH LUTH. l’c1tl-.HOL’sE,
Blei-; Nebr.
«Danskcrcn« udkommcr hver Tirsdag og
, Fndug.
Iris pr. Vorgang i De Forenede Stater
81.50; til Udlandet 82.00.
Blabct betales iForskud. Bestilling, Be
taling, Adresiefomndring og alt ander
angaacnde Blut-et adkesseres:
DAXlsHLUTH. l’l"Bl-. Ill)L"SE,
Plain Nebr.
»Danfkeren« ledes indtil vidcre of Past.
N. M. Anderfcn som Direktionan
Formand.
Alt af Nyhedgantereäfe sendes direkte
til »Danfketen«, Blair, Nebr.
Alle andre Artikler sendes til Past. A.
M. A nderfe n, Viborg, S. Tak.
Entekecl at the Post OlTiec at Maik. Nel«
ss second-klug mutter.
Advektlsing Rates made known upon
cppllcstlom
»Danskctcn«
bliver scndt til Subskribenter, indtil nd
trykcelig Opsigelse modtages af Udgiveknc
og al Gæld er betalt, icverensstemmelje
med De Forencde Staters Postlovr.
Naar Laterne hcnvender sig til Folc, der
avctterer i Bladet, enten for at lobe hos
dem eller for at soa Oplysningcr om det
avcrterede, bedes de altid omtalc, at de fao
Avertisfemcniet i dette Blad. Tet vil vcerc
til genfidig Nytte.
Menighcdcn
vg
den nyc Ægtefkabslon
As
Julius Friis Hausen,
im. TagkL af W. Nov.
Den 7.November fremlagbe Justith
ministeren i Folketinget et Loviorslag
med nye Beftemmelser Din, bvorledseås
Ægtesiab fkal stiftes. Og den 20. —
21. Novemksersaabnede Kultusminifte
ten Tingets Forhandling bekom. Den
sluttede, efter en Ræike i. Dei hele me
get velvillige Udtalelser, med, at For
slaget gik over i et Udvalg Paa 15
Mand.
Tier er fremkommet enMængde Jud
sigelfer, mest fra iirkelige Si.de, te
ftcrrieste af Stifigptovst, Dr. Volf i
Storchedinge og »en Fkihedsmand« i
»Kristeligt Dagblad«. Denne talet i
ophidsede Ord om al den Tvan g,
den nye Lov vil lægge paa Folk. Og
Dr. Volf kommer saa høji op, at han
sttiver om »den steigende Uretfærdig
heb, at Loven vil tvinge twende Men
nestet til at handle irnod deres Sam
vittighed ved at gifte sig«, og at ved
en saadan Lov ,,erklcerer Staten ASS
iesiabets Moral for ligegyldig«
Heldigvis er det bog næppe saa galt!
Men denn-e Opfattelse er jo Hof-l
gelig begkundet i, at disse Mænd me
ner, at en Lob, der foreskrioer almin
delig borgelig Ægtefotening, vil jage
got-e Barbier chcde fra Kirien og fra
Ægtesiabet. Jeg iror bog, at rette be
rot paa en Rcekie Misforfiaaelser.
Fra alle Sidek tales der om Weite
siabets botgerlige eller guddotnmsklige
Karakter. Uklarheden samler sig om
Spstgsmaalet: hvad er det, der giver
Ægtesiabet dets guddornmelige Karat
ter? ,,Social-Ds:mokrat-3n« og »Poli
tiken« glceder sig, thi naar Den hinger
liige Ægieforening bliver almindeliq,
saa hat Ægteskabet ingen gudvomme
lig Karaktee, er blot borgizrligL Og
der ek· en Meengde Ord baade hos Dr.
f Bolf pg «Frihedsmanden«, der tydek
Pan samme Bettagtning. Men det er
en Misforstaaelsr. Ægtesiabet er i sig
»g- , felv en guddvmmelig Ordning. Og en
Isjpee Ægtefotening er deefor en hel
Tle oS en ubeedetig Fing, ganfte
bottset fra, om den indgaag as Kristan
Jtdee eller Grækeee, om den indgaasj
for en Præst i en Kirke ellet for en;
Smed t en Bandestue Derfor er den, i
fein beydet sit Ægtefkab, en Harten-U
fee Gut-, ganste ligegyldigt, om hang
»-«Ægiestab blev stiftet 1 Wirken eller an
Weisen-.
hettil siuiier sig en anden Misset
fwelse Dei er vist »en Ftihedsmand«,
He ppmxetfom paa den state For
WMpmdeteeenPecestelleten
PLPW ellee en Grosseeee, der stif
stei. Visinok stifter alle de
-Mab, nemlig naae de felv
Wckavidt paäset tei gebt!
M er Bei eu stot Wisse-Maa
det er Wien Prcsien el
" imstande-en- det stifeet
seen det ee Benhefollenr.
We dem Ja.
Mist-e at sey-lie
,W,at oll e gov
stkfejl pa , hvad der her er Kirlens
egentlige Opgave. Kirten steil kalde
Guds Velsignelse ned over Ægtesiabet
og hellige det. Dette er dens Op
gaoe, og det lan ingen andre gøre end
Hirten, foin ejer Guds Qrd og den
Bon, fom dliver hprt i Himlen Men i
Stedet dersor fer mange den kirkelige
Vielses Betydning alene deri: »nu
blev de to unge gidet samtnen« —
:".en det kan ste uden Kirken, og det er
itke nogen egentlig Kirkeopgavr.
Vor Kittes Vielsesritual har ogsaa
neje vogtet sig for blot et Skin af, at
det er Kirte:1, der »stifter Ægtestadet«.
Dei siger ille: »faa gør jeg eder til ret
te Ægtefolk bat-de for Gud og Men
ncster.« Men det siger: ,,faa forkyn
der jeg eder rette HEgtefolk at være
baade for Gud og Mennesler.« Kitten
forlynder, protlamerer deres Ægte
forening. Men det er Brudefollene
selv, der fti.fter LEgtesladet, eller fom
det hedder, gider sig i Ægtesiab til
stimmen
Nei, saasandt det er Ordningen seh-,
Wunden-Z oq Huftruens Forening i
Ægteftad, der er den guddommelige
erning, dg Eltiften ilte Paa et eneste
Blad hat ncget, der i mindste Maade
Lan forstaas som en Anvisning til et
Elags Ritnal for HEgtstkabs Jud
naaelse, faafandt er der ist-: mindste.
Tvivl om, at naar Staten giderAnviss
ning paa, at LEgtesiabet juridifl gol
digt stal indgaas for en af Staren an
erkendt »Ægteskabgforstander«, saa
er Æqteftabm der sluttes sauledes,
fuldt gnldige itte blot for Mennefker,
fct Staten men ogfaa for Gud. Te er
Guds erning, eg ogfaa de, der ægte
forenes paa denne Maar2, er »forenede
af Gud« og »maa itke akssillek af
Mcnnesker«.
Der er derfor gansie dildfarende,
bdis man mener, at et ved en immer
lig Akt sl1:ttet Ægteftab i. mindre Grad
er en Guds erning end et i Rirken
biet. Det ene er LEgtestab for Gud
faudel fom det andet. Brud paa den
crgtesiabelige Troskab er Horeri i det
ene Tilfcelde saadel sont i det andei.
Dersor er det ganfte forfejlet, naar
man vil paaftaa, at Ægtestabet, ved
at borgerli.g Ægteforening lodlzsjeniles
som almindelig, blircr mindre moralsi
bindende eller forpligtende. En Mis
forstaaelse, sont nadnlig Teologer sittl
dr holde sig fra- Og ligefaa er det en
utillcetelig Mi.sforstaaelfe at tale on:
at KristnessSamdittighed flulde stride
imod at indgaa Ægtesiab paa den
Maadr.
LEgtesiabet er u Pagt mellem tc
Mennesker af den allerstprfte Brind
ning saudel sjæleliat og for Gud son
borg«erligt eg for Stute-n Det sidfte
man og skal ordneg juri.disi, det fortt
tan alene ordnes aandeligt. Men alle
Ernende Kristne ved jo wettet gebt, at
fordi et Ægtepar er diet i Kirken ak
en Papst er det itke sagt, at rerek
Ægtesiab er i god Ord. n for de
aandeligt. Vselsen got det itke ckene
der maa hos dem desuden sind-II Hier
ter, der seg.r Gud i. Tro. Mang« et
dette, hjælper Vielsen dem fandelin iltr
wer-I, end enhver anden Forbgn dickl
per dem. Deritnod tan Staten natur
ligdis bemyndige Kirken til at dring
Ægtesiabet juridisk i Orden. Me
Staten er sandelig og faa bcrzttiget —
Lande juridifk og moralst ——til at stille
bis-se to Ting og sige: »Lad Kirlszn be
tfcne Brudefoltene aandeligt; det juri
diste ordnet di nu seld paa vor egen,
juridiste Maade.«
Dette er Hovedtanten i det nye Lod
zforslag.
’ Osg at der ikke heri er noget akti
fteligt, derfor har vi gode Vidner.
Forli nævner jegdore Bisiopper og
særlig Bistop Rsrdann Men dernceft
nævner jeg Luther og Reformatoternr.
Dei dar netop detes Stm derw: lad
Ægtestabet ordneö af Staten paa ret
juridist Mande, og lad saa Kirten
bringe Guds Velsignelfe derover.
«Men det dedfte Vidne er Guds Ord,
vor Bibel. Der er i hele Bibelen its-:
et Ord, der paabyder en kirkelig Ægte
stadsftiftelse. Og der er ikke et Ord i
Bibelen, som taler imod en borgerlig
Ægtesickdsftiftelsr.
Derfor hedder vi, at man er fuldt
berettiget til at indspre almindelig
jborgerlig Ægtefotening
L Men er det til nagen Gavnt Her
fspaa sial 1eg ssge at spare r Morgen.
) ,
——·..—.
)
Den, som er bange for Dadel,
Ist leve i Still-ed og aldrtg fortjene
suegensnettendelse
« , ’ es- is- «
Vti Mach t en Suloon er fsr en sat
eh »M- yqu ei ist-»was Z en
Felde et for en Mus.
Mormonismen.
(,,Fyns Tidende«.)
3t's,000 Kr. aarlig ofrer Motmonek
ne i disse Aar for at vinde Tilhæn
gere i Danmark. Dei fagde i hveri
Fald en af deres Prædikanter, »Æld
sie« Peterfen fra Aarhus, paa Mor
monmødet i Odense den 15. vabr.
Rigtigheden af Meddelelsen forudfat,
er rei en Kendsgerning, soin Benner af
vor Folkelirle ikie bør staa ligegyl
dige ovetfor. Tet er i hvett Fald
sitiert not, at Mormonigmens Prak
dikanter i risse Aar udfolder en niegei
ihærdig Agitation i Danmari. En
Del fra Utth udsendie Missioncerer
optraeder jævnligt omtring i Rubine
deene og visinok ogsaa i Landsbyernr.
Ved deres Agitationsmøder laanes
r-:r Deltagerne en Salmebog med
,,Salmer og annrelige Sange for Je
fu Kristi Kirte af Eioste Dageå Hel
lige«. Dei ligger ncer for den, som
forst Gang faar en sandan Seitw-l
bog i Hande, at lade Zier gennem
lobe Jndholdsfotteqnelfenz det inøder
da strafs en faa ienot Begnndelsesli
nie som »Aan«d. over Aanoey lom neb
frn oet heje«. Man stuofer en Smule
derved. men ser vioere on opdager da
en Dei kendte Begnnrelseglinier fta
ten dansie Menigheds Loosang. Man
staat efter for at overbevise sig oin,
hoorvint det nn oaian e: vore lendte
og leere Zalmeiz fom lan bruges af
Mormonerne. Efter Den Mande, book
vaa dates Ptæoilanter optrasder, ital
-Ie man iile tro net innligt. Dog, det
jois er sig at oære oore Salnier men
rigtignok i en iianimelig forfalsiet
Eliilelfe.
Salmebogen hat oqfaa enForfaiter
fortranelin Den er ordnet som i vor
Jlniinoelige Salixiebog, idei Falkne
numrene anføres i fortsat Rette, og
Fotfatterenö Naon er sat efter Num
ret. Naar man lober denne Raetie
Tgennenn trcefier Inan tun selve Mor
nonpoeterneg :ic1vne: de Danfle Sal
nerg Numre er nemlig stedie ever
fHumans-. Man flønner, at del itte hat
Iærct formnalgijenligt at have oe dan
ske Salmedigtereg Name staaenrei
Mormonbogcn
Nogle Eisempler paa, bvordan vore
Satmcr ian komme til at tage sig ud
efter oen mormonfte Revision: El
Vers af Grundtvigs »Blo1nftre fom en
RosengaarM lyoer oerefter iaalede5:
Saa i Herrens Helligdom
Esaias fpaaeoex
Tiden rund-« og Josef iom
Dieb Gudks Lns og Naade.
Babel modnes til GudsDoni,
Zion uo af-Trcengslen iom,
Patadis af Orten!
Den Josef, som ,-:r iommer mer
sinds Lys og Naade, er selvfslgelig
Mormonprofeien Josef Smith.
Oroet Zion stikkes ino ved alle
nulige Lejltgheder i de dansie Sal
-ner. Elsempelois saaledes i Johan
nes Evalds Nødraaln »Ved Den-ens
Fionune«, der ogfaa isvrigi er cenoret.
Udtuit rig, Helt frn Golgai,a,
Løft Sie-ji dit rot-: Stjoldi
Thi Veroens Børn, Du ser det — ja,
Mod Zion øve Bolo!
Løft højt dit Glavi id i Din Harrn
Mco rem, som tkoose dig,
Nedftnrt dem nied en vceloig Arm,
Fra Zion og fra mig!
Da slal jeg silker ved bin Haand,
,Ej frygte Trængslen mer.
TO, sønderriv du Voldsmcends Baands
lOg hav dit Zion text
; J »Dejlig er Jorden« er Pilgrims
jgang bleven iil Zionsfangz fsrfte Ver
-fes fidsie Linie er andrei til »Gott vi
iiil Zion op med Sang«, og Salmens
sidsie Linie til »din Gud og Frelset
Hgæster dig«.
Betst er det vist endda ganei ud o
ver den prcegiige gamle Dagvise i
Grundtvigs storslaaede Omdigtning.
Ei Poe af Verfene ihat hos »de sidste
Dages hellige« faaet folgende Uh
seenre:
Nu sagtelig steil-, hver Zions Dag,
Med Siraaler i Krans om Tini-»
hver Time iil herrens Velbehag
Sdin Brette i Eng henrinde,
Og wedelng herligt de sig sno
Om Josefö og hyrmns Minde.
Saa reife vi til vori Fedeeland, «
dvor Heere-is Profeier teile, » ;
Der staut-et hanc Tempel peud vgl
grund,
Qg Lysei ei nur pil· vole.
Sei-eh heuige vi iil hat-its Fest
Opvaagne af Graveni Dvale.
Den her besungne Hyrum var en ?
Brodes til Josef Saiten De, svm "
lender noget til Mormonismens Hi
storie, vil vide, at Josef Smiths Livs
fsrelse langt fra var dadelfri efter al
mindelige moralste Begreben Brigham
Young, der blev Smiths Eftersplger,
hat i en Prædilen, som er medelt af
Motmonlirlens egne Stenograser,
sagtI »Jofef var alt audet end en
Helgen; Hans Dydersvar fan, hans
Udyder mange, blandt hvilte de mind
ste var SpiL Drit, Hestevæddeløb og
Forførelse af Kvinder«.
Eftee fom Josefs Magt fteg, hlev
han som beruset af sin Lytte, og hans
daarligere Sider traadte stcerlere
frem. Hans Opfprfel blev fnart sem
ledes, at ikle alene ndenforstaaende
men ogsaa mange af hans eane Di
fciple forargedes. Han blev flere Gan
ge arresteret, men hans Trosbrødre
løfte ham al Tid ud igen. En Gang,
da han fad i Fængseh blev imidlertid
den store Ubesindighed hegaaet, at 200
vcebnede Mcend stormede Feengslet og
lsaade Josef og han Broder Hyrn.n
drcebtes; det var den 27. Juni 1848
Denne Josef Smiths Død blev en Sejr
for Mormonlirten. Havde han levet
en Tid langer, vilde det maasie have
set lummerligt not ud baade for ham
selv og hans Samfund. Nu blev han
Jlllartyn
Det er ret mærlelige Tina, man lan
faa at hsre af en Mormonmissionær,
nen deres Forlhndelse her er dog stark
tillcrmpet efter, hvad del findeg for
maalstjenligt at lomrne frem med.
Man faar itte den regte ducormonigme
forlyndt fuldstaendia Om Flerkones
riet Ined de »him!nelfte Æqteftalxich
Im Smiths ,,inspirerede Overscettel
af Vihelen, om Gud Farer og
Glth Sen sont udeluttende orhøjede
leennesler og Polngamifter (Jchend
med flere Loner), om Blodforsoning
m. m» taler de næppe aerne her. Naar
de sinder oet foxmaalstjenligt, lan de
aodt nagte flere as Morxnonigmens
Leerdomme. — —
Det er godtgjort, at Dora Young,
en Dotter af Briztham Roma for
lod Mormonigrnen, ca hun hat over
for en Donnrer erllæret, at det fsrfte,
fom aabnede hendes Ljne for den Af
slneliabed, der ovedes i Utah under Re
ligionens Naon, var den store Mang
de af Meneder, som ·l;—:ndes Fader og
andre hsjtftaaende i Mormonlirten tog
sin Tilflugt til for at undgaa Loven
og overvinde Retten.
Jntet Samfund missionerer star
lere end Mormonerne. Teres Stra
ben er Elle alene af religiøs, men not
saa meget af politisi Natur. Da deres
Samfund lunde fejre 50 Aars Jnhis
lceum, uotalte en as Tieres Ordførere,
at Morrnonerne med fuld Tillid saa
fremad til den Dag, da de vilde holde
de forenede Staters Regeringstsjlerx
det var deres ncerværende timelige
MaaL mer-. derudover tog de videre
de ft-rened Statets Regeringstøjler;
Sigm De her-der s-:lv, at Mormonig
men for Tiden lan siges »at raade i
Utah, Nahm Wnomina on Arizona
og ha: Odermagten i andre af Westens
store Konimuner. Utah er bleven en
uindflrænlet Stat, forn Bistop Lunt
tænlte siq, og slønt den itte blev op
taget som en polyganiiftisk Stat, san
er· den dog bleven det i ten Forftand,
at Polygami. nu driveå der med fnlds
steendig Strafløshed.« Det er, efter
hvad Folt meddeler, der need macan
fled om disse Ting, lommet saa vidt
i Amerika, at Mormonismen ad Lod
givninqeng Vej nappe mere tan hol
des i Amme
Hvor Mormonismen har Magten,
get den sig gældende i alle Forhold.
Peæfterne bestemmer, hvem der skal
veelges til Emhederne, thi »ubetinget
Lhdighed er en Hoveddyd, og Ulydig
hed med Præfteslabet er en dødbrttk
gsensde Shnd«. Valget ledes ,,ved
Guds Rost« gennem Prcefterne.
J en saa teligiøst bevceget Tid som
vor, er det ret sandshnligt, at Mor
monismens Agitator-er ogsaa vil Vin
de en Del Tilhangsere i Danmarl. —
— Det tsr nnder alle Omstændighe
der vcere heldigt at vise nogen Aar-s
vaagenhed ovetfor deres B-:stræbelser,
og det var godt, orn noget Kendftab
til detes falste Leere blev almindelig.
Det er saa heldigt, at man lan komme
til det paa en nem Maade gennem
set lille Stift paa 78 Sider, fom er
udgivet af luthersl Ptæst O. L- Kir
kebetg i Urne, Wisconsin i Nordame
Ieika. Denne lille Bog, som er feerdeles
splhfende og forfynet med et Fotord
"af Bistop Fe. Nielfetn omhandleeMor
monlsmens Historie,Lcerdomme og nu
merende Stilling. Visiop Nielfen on
defaler denne ng sont et »nyttigtRuft
Hammer for dem, der i Livet tttder paa
Je mormonfte Præditanterz den giver
et godt Bidrag til Belysning af en af
det 19. Hundredaars sprgeligsix reli
zipse Vildfarelser.
Kcndcr du Jørgcnt
»K·:ndcr du Jørgen?«
»Ja, hvem er Jsrgen??«
»Ja, nu stal jeg fortcklle dig lidt om
hom, saa er der maaste flere, som ten
der lidt til hams Det er not tænteligt,
at du har set sham for.
Medens vi under Man-men laa
indtvarteret i en Landsby nord for
Kobenhadm sit jeg Kvarter hos en
Ganrdmand samtnen med 7-8 Menige.
Pan Gaarden var der en lill-: Dreng
paa 7 Aar. Dennc Dreng var et lille
forceldreløst Barn, som de havde taget
til sig, da de ingen Born havde selv.
Jencs Netzt-, hole-des hed Drengen, og
jeg blev fngrt gode Venner, og da jeg
fom Underossicer havde mit eget Bee
relfe, tom han ofte ind til mig d.:r,
nuar jeg var hjemme· Vi talte saa
om Koch Hefte, Gevcerer, Kugler,
Arudt o. f. v.; det var en meget lib
lig DrenkL og bang Snattetoj git,
som det var sinurt; han tunde næften
aldrig blive træt af at tat-t.
En Dag spnrgte jeg dani, om han
tunde bede »Fader dor«, og om han
kendte Jesus.
Ja, »""5ader dor« tuxtde han noget
ef; diengang han var hjcmme hos sine
INCLer haodc hans Moder lært ham
det, bun havdc betet med ham om Af
tencn, naar han stulde i Sei.g; men nu;
siden han var kommen ber, var der in-I
-.:·:n, soin bad med hani ell-:r talte med;
tmm om de Tinkt.
Jeg foreslog bam san, at di siulde
mode at bede samtnen, og vi begyndte
da ogsaa dermed.
As »Fab« vor« tunde ban bedst
bnste det sidsfe, og hat-. sagde da:
« . . · . . Riaet, Magten og Æren i al
Evighed, Amen! Godnat!« Dette
,,Godnat« tog ban med hver Gang.
Det var fandan votset ind i Born-Its
Vevtdsthed, saa det var for horn, som
om dctte horte nied til Bannen
Hoad lioger der i dette »Godnat«?
Mcn det ittr cr Moder-tm som, naer
hnn bar lagt sin lille Dreng i Seng og
bedet Aftezibpnnen med« dam, bsjser sig
ned, tysfer sit Barn og figer»Godnat«?
For lille Jens Peters indre Øje
hat vistnot Modereng herlige Stittel
fe staaet, hver Gang han fande: » .
Amen! Godnat!« Lyttelige Bam, som
fra sit Hjem tan medbringe Mindet om
cis Moder, der stod bei-et oder den
Tille Seng oft lærte det at folde de fmaa
Hænder og frernstamme den herligste
af alle Bonnert
Men hos Manden, hvor Jens Peter
nu var, var der ingen, der lærte ham
at folde de tmaa Hirnden
Snart tom Tiden, da jeg stulde
reife derfra; jeg sngde da til Jesus
Pet-:r:
»Noch du nu tommer iSeng bereiten
saa ked du tun dit »Foer vor«, san-:
dan tom du er dont til histmme fra.«
Han satte et meget betænteligt An
ssgt op; naar vi var ene sannst-ein soa
tunde han not bede; men han delte
Senkt samtnen med sorgen lMandens
Brot«-, og da han itle bad, havde
Jens Peter ittsc Mod til at gøre det;
faa var hans Mund tilluttet.
Kære Ven, som læser bette, tendet
dn saa denne JorgenZ Tenne Jor
oen, tom hindrcr os i at betende vor
Frelser, fom gør os tavse og lutter vor
Mund, naar vi er stimmen med Ver
dens Mennester.
Naar di er stimmen med Herrens
Venner, ja san gaar Betendetten let;
not, men faasnart vi msder ,,Jørgen«,x
scia er Frimodigheden dorte.
Man faar let en Anelse om, at
Jsrgen er et uomrendt Mennefte, og
at han er med, om end ubevidst, til at
hindre itte alene de mindre, men ogsaa
de ttørre Guds Born fra at komme
til Jesus.
Strertleligt at være Jorgent
Kender du ham faci?«
Bed C. J»
Audubon, Ja.
gtlormonismen
Deus Historie. Lin-dumme on unve
reude Stilliuq of O« L. Kittel-ers
Luth. Brett i Uene. Wis. med et For
ord at sitt-w Dr. Fe. N i e tie n.
80 Sider i Omflag 40c.
« Danisii Luth. Publ· klein«-es
Blatt, Nebr.
Slqddcr.
Sladder hat aliid sit kapting i
Avindfygr. Jniet er mete sikieri Did
nesbykd om en lcw Kannen end at et
Mennesie farer med Stab-der Enkelie
Mand et ikte bebt-. tnd gamle Sind
derkcetlinger, scetlig naat det gælder
at hcevne sig paa en tidligere Ven, til
hvem man nærek Misunvelfe Jntet
er for helligi, iniet Fothold faa pri
vat og lukket, at iiie Stadderen nigng
IIM og Bagvastelsen jo stal gribe vet
med sine stimede Klør og slhmk Mk
Folkefnakkens muntere Sump. Er
spka ei Menneste blevet udievetet til
sine Medmennestets Uvillie on MS
Stroh faa find-es dser ikie den merkte
Gerning under Solen, som itke en stig
Person blivet iiltroet og tillagt. Jr ban
end usiyldig.
Avindfyge breder sig som Figur-net ’.
tsrt Græs og fortærer al menneskelig
Omgængeligbed, og op af Ruinerne
fpirer der frier Stud af Hadfwed og
Hævw Sladderen sniger sig Im en
Skygge, ingen lan fna grebet der Verm
meli.ge Dyr i Halse-n og tvali rez, alle
Vegve opspm tet Gift og System
Jngen ved hvor det tommek fra, kare
det: shar de høri. at — og san fort-mer
Historiem Dei ulykkelige Lffer ian
its-e faa Tag i OphavsmanbenJ gbvis
det lykkes, hvor mange Hat sic. Mod
til at gkibe Bugvasteren i Kksnen og
føre ham frem for offentlig BefeuekseY
Hier hjcelpet itte Love mod Ænftcew
dere cg ,,falsi Anklage«. Lognen fol
get i Sladdcrens Spor, ogr .n, fom
farer med Staddek,:1yder aidrig sine
Medmennesiets fulde Tilliv Hvis
de lavisindedse Versen-er fom fis-ster,
bloi vilde bruge lidt nrm Lin
ianke, vilde de se, at de Dur-ed i lief
Grad odelcegger der-es egei Ln;:o:n1ne
hos dem, hvis Agielse vitielig :«s«:: no
get Vero.
, s
sd
»Dct bot dog sich
Hiensigten med diss-: Linien ifald
»Danstersen« godhedsfuldt vil site Dem
Platz-T er itte at stade andre, mindit en
Landsmand. Men da jeg, De: itte et
Bogshandler — tun Vogt-her » tatst-:
"i »Nokd1yfet« for 11. Dec. p. —·.-1. m
TBetendtgsrelse om »m) Bøger sichs-In
smattC undertegnet Martin R. Acher
jmaim, Ehicago, eneste sauste
IBogbandler i Amerika, san
finkszsede jeg unægtetigt og tænttu
Hvor ttænger bog Retlamen i Vcte
Dage til et Kurfus i Ethit! Horn-le
des ta n bog en Mund avertere sau
ledcs2 Kender han itte »Damit;
Luth. Publ. House, Blait, Nebr.,« der
itke alene bar en Bogtade som en af
de siøtste i Danmatt, men tillige er
et meget betydeligt Forlæggerfirnm?
Det stulde jo da svnes umulig:.
Men næsien værrc fynes det mig cog
at verre, at alle hans ,,ny« Brger fta
Danmatt paa et Pak U.1dtagelfer ncet
netop er gamle og titdels rent Anti
Iquerede Bogek bewieme En as de
’bedfte af disse gamle Begeh Fabricius
Danmarkshistorie, er han saa æret mo
Dig at overtade Landsmcend til en
Pris of 8400 — andre tager 88.00,
forfitter han. Ganste titfckldiat ved
jcg nu netop om den-Je Vog, at
Danifh Luth. Publ. Hause soethr den
i 2 Dete, illustretet, in·db. i Magi
bind for SJL 00 Man tommer wil
taartig til at tcente paa de: milig
blandt Landåmænd dir-stehe Vorgä
maat: Hvad fejler de r os vonst-: i
Amerita2
Med Tat for Optagelsen,
Ærb.
Prisucdftrttclsr.
Da vi hat et større Parti as »Bor
nenes Julebog« ti!bage, vg vt e: bange
for, vi itke faar dem alle affat til
Julen saa gar vi det Tilbud a: scrlge
i Patti til Uddseling ved Juletm dort
Restoplag as «Børnenes Juleboq« til
10c. Netto fta Dags Dato, saa taugt
Oplaget rcetter.
»Bei-neues Julcbog« er et meget in
teressant Julehefte med flete Historter
og 8 Billeder, særdeles passende til Ju
legave for Bom. S- Anmeldelfe og
Avektissement anden Steds i Blut-et
En lille Bog som Børnenes Julebog
vil sittert væke at foretrætte som Ju
legave til Born i Siedet for et Zule
lort, der kostet det samme, ellet Candy,
som oversmsrer og tilsmudser Vorne
nes ny Klæder.
Fortcellingetne er nye og stal not
blive læst med wiegen Interesse i Hiern
mcnr.
Paa Danifh Luth.Publ.House’s Vegne
Poul Petersen,
; » Manager. i ··
.«,-,.«-- k— «
) - O