»Danskeren,« et halougentlig Nyhedsi og Oplyss · ningsblad for det danske Folk i Amerika, udgivet af DÄNISH LUTH. l’c1tl-.HOL’sE, Blei-; Nebr. «Danskcrcn« udkommcr hver Tirsdag og , Fndug. Iris pr. Vorgang i De Forenede Stater 81.50; til Udlandet 82.00. Blabct betales iForskud. Bestilling, Be taling, Adresiefomndring og alt ander angaacnde Blut-et adkesseres: DAXlsHLUTH. l’l"Bl-. Ill)L"SE, Plain Nebr. »Danfkeren« ledes indtil vidcre of Past. N. M. Anderfcn som Direktionan Formand. Alt af Nyhedgantereäfe sendes direkte til »Danfketen«, Blair, Nebr. Alle andre Artikler sendes til Past. A. M. A nderfe n, Viborg, S. Tak. Entekecl at the Post OlTiec at Maik. Nel« ss second-klug mutter. Advektlsing Rates made known upon cppllcstlom »Danskctcn« bliver scndt til Subskribenter, indtil nd trykcelig Opsigelse modtages af Udgiveknc og al Gæld er betalt, icverensstemmelje med De Forencde Staters Postlovr. Naar Laterne hcnvender sig til Folc, der avctterer i Bladet, enten for at lobe hos dem eller for at soa Oplysningcr om det avcrterede, bedes de altid omtalc, at de fao Avertisfemcniet i dette Blad. Tet vil vcerc til genfidig Nytte. Menighcdcn vg den nyc Ægtefkabslon As Julius Friis Hausen, im. TagkL af W. Nov. Den 7.November fremlagbe Justith ministeren i Folketinget et Loviorslag med nye Beftemmelser Din, bvorledseås Ægtesiab fkal stiftes. Og den 20. — 21. Novemksersaabnede Kultusminifte ten Tingets Forhandling bekom. Den sluttede, efter en Ræike i. Dei hele me get velvillige Udtalelser, med, at For slaget gik over i et Udvalg Paa 15 Mand. Tier er fremkommet enMængde Jud sigelfer, mest fra iirkelige Si.de, te ftcrrieste af Stifigptovst, Dr. Volf i Storchedinge og »en Fkihedsmand« i »Kristeligt Dagblad«. Denne talet i ophidsede Ord om al den Tvan g, den nye Lov vil lægge paa Folk. Og Dr. Volf kommer saa høji op, at han sttiver om »den steigende Uretfærdig heb, at Loven vil tvinge twende Men nestet til at handle irnod deres Sam vittighed ved at gifte sig«, og at ved en saadan Lov ,,erklcerer Staten ASS iesiabets Moral for ligegyldig« Heldigvis er det bog næppe saa galt! Men denn-e Opfattelse er jo Hof-l gelig begkundet i, at disse Mænd me ner, at en Lob, der foreskrioer almin delig borgelig Ægtefotening, vil jage got-e Barbier chcde fra Kirien og fra Ægtesiabet. Jeg iror bog, at rette be rot paa en Rcekie Misforfiaaelser. Fra alle Sidek tales der om Weite siabets botgerlige eller guddotnmsklige Karakter. Uklarheden samler sig om Spstgsmaalet: hvad er det, der giver Ægtesiabet dets guddornmelige Karat ter? ,,Social-Ds:mokrat-3n« og »Poli tiken« glceder sig, thi naar Den hinger liige Ægieforening bliver almindeliq, saa hat Ægteskabet ingen gudvomme lig Karaktee, er blot borgizrligL Og der ek· en Meengde Ord baade hos Dr. f Bolf pg «Frihedsmanden«, der tydek Pan samme Bettagtning. Men det er en Misforstaaelsr. Ægtesiabet er i sig »g- , felv en guddvmmelig Ordning. Og en Isjpee Ægtefotening er deefor en hel Tle oS en ubeedetig Fing, ganfte bottset fra, om den indgaag as Kristan Jtdee eller Grækeee, om den indgaasj for en Præst i en Kirke ellet for en; Smed t en Bandestue Derfor er den, i fein beydet sit Ægtefkab, en Harten-U fee Gut-, ganste ligegyldigt, om hang »-«Ægiestab blev stiftet 1 Wirken eller an Weisen-. hettil siuiier sig en anden Misset fwelse Dei er vist »en Ftihedsmand«, He ppmxetfom paa den state For WMpmdeteeenPecestelleten PLPW ellee en Grosseeee, der stif stei. Visinok stifter alle de -Mab, nemlig naae de felv Wckavidt paäset tei gebt! M er Bei eu stot Wisse-Maa det er Wien Prcsien el " imstande-en- det stifeet seen det ee Benhefollenr. We dem Ja. Mist-e at sey-lie ,W,at oll e gov stkfejl pa , hvad der her er Kirlens egentlige Opgave. Kirten steil kalde Guds Velsignelse ned over Ægtesiabet og hellige det. Dette er dens Op gaoe, og det lan ingen andre gøre end Hirten, foin ejer Guds Qrd og den Bon, fom dliver hprt i Himlen Men i Stedet dersor fer mange den kirkelige Vielses Betydning alene deri: »nu blev de to unge gidet samtnen« — :".en det kan ste uden Kirken, og det er itke nogen egentlig Kirkeopgavr. Vor Kittes Vielsesritual har ogsaa neje vogtet sig for blot et Skin af, at det er Kirte:1, der »stifter Ægtestadet«. Dei siger ille: »faa gør jeg eder til ret te Ægtefolk bat-de for Gud og Men ncster.« Men det siger: ,,faa forkyn der jeg eder rette HEgtefolk at være baade for Gud og Mennesler.« Kitten forlynder, protlamerer deres Ægte forening. Men det er Brudefollene selv, der fti.fter LEgtesladet, eller fom det hedder, gider sig i Ægtesiab til stimmen Nei, saasandt det er Ordningen seh-, Wunden-Z oq Huftruens Forening i Ægteftad, der er den guddommelige erning, dg Eltiften ilte Paa et eneste Blad hat ncget, der i mindste Maade Lan forstaas som en Anvisning til et Elags Ritnal for HEgtstkabs Jud naaelse, faafandt er der ist-: mindste. Tvivl om, at naar Staten giderAnviss ning paa, at LEgtesiabet juridifl gol digt stal indgaas for en af Staren an erkendt »Ægteskabgforstander«, saa er Æqteftabm der sluttes sauledes, fuldt gnldige itte blot for Mennefker, fct Staten men ogfaa for Gud. Te er Guds erning, eg ogfaa de, der ægte forenes paa denne Maar2, er »forenede af Gud« og »maa itke akssillek af Mcnnesker«. Der er derfor gansie dildfarende, bdis man mener, at et ved en immer lig Akt sl1:ttet Ægteftab i. mindre Grad er en Guds erning end et i Rirken biet. Det ene er LEgtestab for Gud faudel fom det andet. Brud paa den crgtesiabelige Troskab er Horeri i det ene Tilfcelde saadel sont i det andei. Dersor er det ganfte forfejlet, naar man vil paaftaa, at Ægtestabet, ved at borgerli.g Ægteforening lodlzsjeniles som almindelig, blircr mindre moralsi bindende eller forpligtende. En Mis forstaaelse, sont nadnlig Teologer sittl dr holde sig fra- Og ligefaa er det en utillcetelig Mi.sforstaaelfe at tale on: at KristnessSamdittighed flulde stride imod at indgaa Ægtesiab paa den Maadr. LEgtesiabet er u Pagt mellem tc Mennesker af den allerstprfte Brind ning saudel sjæleliat og for Gud son borg«erligt eg for Stute-n Det sidfte man og skal ordneg juri.disi, det fortt tan alene ordnes aandeligt. Men alle Ernende Kristne ved jo wettet gebt, at fordi et Ægtepar er diet i Kirken ak en Papst er det itke sagt, at rerek Ægtesiab er i god Ord. n for de aandeligt. Vselsen got det itke ckene der maa hos dem desuden sind-II Hier ter, der seg.r Gud i. Tro. Mang« et dette, hjælper Vielsen dem fandelin iltr wer-I, end enhver anden Forbgn dickl per dem. Deritnod tan Staten natur ligdis bemyndige Kirken til at dring Ægtesiabet juridisk i Orden. Me Staten er sandelig og faa bcrzttiget — Lande juridifk og moralst ——til at stille bis-se to Ting og sige: »Lad Kirlszn be tfcne Brudefoltene aandeligt; det juri diste ordnet di nu seld paa vor egen, juridiste Maade.« Dette er Hovedtanten i det nye Lod zforslag. ’ Osg at der ikke heri er noget akti fteligt, derfor har vi gode Vidner. Forli nævner jegdore Bisiopper og særlig Bistop Rsrdann Men dernceft nævner jeg Luther og Reformatoternr. Dei dar netop detes Stm derw: lad Ægtestabet ordneö af Staten paa ret juridist Mande, og lad saa Kirten bringe Guds Velsignelfe derover. «Men det dedfte Vidne er Guds Ord, vor Bibel. Der er i hele Bibelen its-: et Ord, der paabyder en kirkelig Ægte stadsftiftelse. Og der er ikke et Ord i Bibelen, som taler imod en borgerlig Ægtesickdsftiftelsr. Derfor hedder vi, at man er fuldt berettiget til at indspre almindelig jborgerlig Ægtefotening L Men er det til nagen Gavnt Her fspaa sial 1eg ssge at spare r Morgen. ) , ——·..—. ) Den, som er bange for Dadel, Ist leve i Still-ed og aldrtg fortjene suegensnettendelse « , ’ es- is- « Vti Mach t en Suloon er fsr en sat eh »M- yqu ei ist-»was Z en Felde et for en Mus. Mormonismen. (,,Fyns Tidende«.) 3t's,000 Kr. aarlig ofrer Motmonek ne i disse Aar for at vinde Tilhæn gere i Danmark. Dei fagde i hveri Fald en af deres Prædikanter, »Æld sie« Peterfen fra Aarhus, paa Mor monmødet i Odense den 15. vabr. Rigtigheden af Meddelelsen forudfat, er rei en Kendsgerning, soin Benner af vor Folkelirle ikie bør staa ligegyl dige ovetfor. Tet er i hvett Fald sitiert not, at Mormonigmens Prak dikanter i risse Aar udfolder en niegei ihærdig Agitation i Danmari. En Del fra Utth udsendie Missioncerer optraeder jævnligt omtring i Rubine deene og visinok ogsaa i Landsbyernr. Ved deres Agitationsmøder laanes r-:r Deltagerne en Salmebog med ,,Salmer og annrelige Sange for Je fu Kristi Kirte af Eioste Dageå Hel lige«. Dei ligger ncer for den, som forst Gang faar en sandan Seitw-l bog i Hande, at lade Zier gennem lobe Jndholdsfotteqnelfenz det inøder da strafs en faa ienot Begnndelsesli nie som »Aan«d. over Aanoey lom neb frn oet heje«. Man stuofer en Smule derved. men ser vioere on opdager da en Dei kendte Begnnrelseglinier fta ten dansie Menigheds Loosang. Man staat efter for at overbevise sig oin, hoorvint det nn oaian e: vore lendte og leere Zalmeiz fom lan bruges af Mormonerne. Efter Den Mande, book vaa dates Ptæoilanter optrasder, ital -Ie man iile tro net innligt. Dog, det jois er sig at oære oore Salnier men rigtignok i en iianimelig forfalsiet Eliilelfe. Salmebogen hat oqfaa enForfaiter fortranelin Den er ordnet som i vor Jlniinoelige Salixiebog, idei Falkne numrene anføres i fortsat Rette, og Fotfatterenö Naon er sat efter Num ret. Naar man lober denne Raetie Tgennenn trcefier Inan tun selve Mor nonpoeterneg :ic1vne: de Danfle Sal nerg Numre er nemlig stedie ever fHumans-. Man flønner, at del itte hat Iærct formnalgijenligt at have oe dan ske Salmedigtereg Name staaenrei Mormonbogcn Nogle Eisempler paa, bvordan vore Satmcr ian komme til at tage sig ud efter oen mormonfte Revision: El Vers af Grundtvigs »Blo1nftre fom en RosengaarM lyoer oerefter iaalede5: Saa i Herrens Helligdom Esaias fpaaeoex Tiden rund-« og Josef iom Dieb Gudks Lns og Naade. Babel modnes til GudsDoni, Zion uo af-Trcengslen iom, Patadis af Orten! Den Josef, som ,-:r iommer mer sinds Lys og Naade, er selvfslgelig Mormonprofeien Josef Smith. Oroet Zion stikkes ino ved alle nulige Lejltgheder i de dansie Sal -ner. Elsempelois saaledes i Johan nes Evalds Nødraaln »Ved Den-ens Fionune«, der ogfaa isvrigi er cenoret. Udtuit rig, Helt frn Golgai,a, Løft Sie-ji dit rot-: Stjoldi Thi Veroens Børn, Du ser det — ja, Mod Zion øve Bolo! Løft højt dit Glavi id i Din Harrn Mco rem, som tkoose dig, Nedftnrt dem nied en vceloig Arm, Fra Zion og fra mig! Da slal jeg silker ved bin Haand, ,Ej frygte Trængslen mer. TO, sønderriv du Voldsmcends Baands lOg hav dit Zion text ; J »Dejlig er Jorden« er Pilgrims jgang bleven iil Zionsfangz fsrfte Ver -fes fidsie Linie er andrei til »Gott vi iiil Zion op med Sang«, og Salmens sidsie Linie til »din Gud og Frelset Hgæster dig«. Betst er det vist endda ganei ud o ver den prcegiige gamle Dagvise i Grundtvigs storslaaede Omdigtning. Ei Poe af Verfene ihat hos »de sidste Dages hellige« faaet folgende Uh seenre: Nu sagtelig steil-, hver Zions Dag, Med Siraaler i Krans om Tini-» hver Time iil herrens Velbehag Sdin Brette i Eng henrinde, Og wedelng herligt de sig sno Om Josefö og hyrmns Minde. Saa reife vi til vori Fedeeland, « dvor Heere-is Profeier teile, » ; Der staut-et hanc Tempel peud vgl grund, Qg Lysei ei nur pil· vole. Sei-eh heuige vi iil hat-its Fest Opvaagne af Graveni Dvale. Den her besungne Hyrum var en ? Brodes til Josef Saiten De, svm " lender noget til Mormonismens Hi storie, vil vide, at Josef Smiths Livs fsrelse langt fra var dadelfri efter al mindelige moralste Begreben Brigham Young, der blev Smiths Eftersplger, hat i en Prædilen, som er medelt af Motmonlirlens egne Stenograser, sagtI »Jofef var alt audet end en Helgen; Hans Dydersvar fan, hans Udyder mange, blandt hvilte de mind ste var SpiL Drit, Hestevæddeløb og Forførelse af Kvinder«. Eftee fom Josefs Magt fteg, hlev han som beruset af sin Lytte, og hans daarligere Sider traadte stcerlere frem. Hans Opfprfel blev fnart sem ledes, at ikle alene ndenforstaaende men ogsaa mange af hans eane Di fciple forargedes. Han blev flere Gan ge arresteret, men hans Trosbrødre løfte ham al Tid ud igen. En Gang, da han fad i Fængseh blev imidlertid den store Ubesindighed hegaaet, at 200 vcebnede Mcend stormede Feengslet og lsaade Josef og han Broder Hyrn.n drcebtes; det var den 27. Juni 1848 Denne Josef Smiths Død blev en Sejr for Mormonlirten. Havde han levet en Tid langer, vilde det maasie have set lummerligt not ud baade for ham selv og hans Samfund. Nu blev han Jlllartyn Det er ret mærlelige Tina, man lan faa at hsre af en Mormonmissionær, nen deres Forlhndelse her er dog stark tillcrmpet efter, hvad del findeg for maalstjenligt at lomrne frem med. Man faar itte den regte ducormonigme forlyndt fuldstaendia Om Flerkones riet Ined de »him!nelfte Æqteftalxich Im Smiths ,,inspirerede Overscettel af Vihelen, om Gud Farer og Glth Sen sont udeluttende orhøjede leennesler og Polngamifter (Jchend med flere Loner), om Blodforsoning m. m» taler de næppe aerne her. Naar de sinder oet foxmaalstjenligt, lan de aodt nagte flere as Morxnonigmens Leerdomme. — — Det er godtgjort, at Dora Young, en Dotter af Briztham Roma for lod Mormonigrnen, ca hun hat over for en Donnrer erllæret, at det fsrfte, fom aabnede hendes Ljne for den Af slneliabed, der ovedes i Utah under Re ligionens Naon, var den store Mang de af Meneder, som ·l;—:ndes Fader og andre hsjtftaaende i Mormonlirten tog sin Tilflugt til for at undgaa Loven og overvinde Retten. Jntet Samfund missionerer star lere end Mormonerne. Teres Stra ben er Elle alene af religiøs, men not saa meget af politisi Natur. Da deres Samfund lunde fejre 50 Aars Jnhis lceum, uotalte en as Tieres Ordførere, at Morrnonerne med fuld Tillid saa fremad til den Dag, da de vilde holde de forenede Staters Regeringstsjlerx det var deres ncerværende timelige MaaL mer-. derudover tog de videre de ft-rened Statets Regeringstøjler; Sigm De her-der s-:lv, at Mormonig men for Tiden lan siges »at raade i Utah, Nahm Wnomina on Arizona og ha: Odermagten i andre af Westens store Konimuner. Utah er bleven en uindflrænlet Stat, forn Bistop Lunt tænlte siq, og slønt den itte blev op taget som en polyganiiftisk Stat, san er· den dog bleven det i ten Forftand, at Polygami. nu driveå der med fnlds steendig Strafløshed.« Det er, efter hvad Folt meddeler, der need macan fled om disse Ting, lommet saa vidt i Amerika, at Mormonismen ad Lod givninqeng Vej nappe mere tan hol des i Amme Hvor Mormonismen har Magten, get den sig gældende i alle Forhold. Peæfterne bestemmer, hvem der skal veelges til Emhederne, thi »ubetinget Lhdighed er en Hoveddyd, og Ulydig hed med Præfteslabet er en dødbrttk gsensde Shnd«. Valget ledes ,,ved Guds Rost« gennem Prcefterne. J en saa teligiøst bevceget Tid som vor, er det ret sandshnligt, at Mor monismens Agitator-er ogsaa vil Vin de en Del Tilhangsere i Danmarl. — — Det tsr nnder alle Omstændighe der vcere heldigt at vise nogen Aar-s vaagenhed ovetfor deres B-:stræbelser, og det var godt, orn noget Kendftab til detes falste Leere blev almindelig. Det er saa heldigt, at man lan komme til det paa en nem Maade gennem set lille Stift paa 78 Sider, fom er udgivet af luthersl Ptæst O. L- Kir kebetg i Urne, Wisconsin i Nordame Ieika. Denne lille Bog, som er feerdeles splhfende og forfynet med et Fotord "af Bistop Fe. Nielfetn omhandleeMor monlsmens Historie,Lcerdomme og nu merende Stilling. Visiop Nielfen on defaler denne ng sont et »nyttigtRuft Hammer for dem, der i Livet tttder paa Je mormonfte Præditanterz den giver et godt Bidrag til Belysning af en af det 19. Hundredaars sprgeligsix reli zipse Vildfarelser. Kcndcr du Jørgcnt »K·:ndcr du Jørgen?« »Ja, hvem er Jsrgen??« »Ja, nu stal jeg fortcklle dig lidt om hom, saa er der maaste flere, som ten der lidt til hams Det er not tænteligt, at du har set sham for. Medens vi under Man-men laa indtvarteret i en Landsby nord for Kobenhadm sit jeg Kvarter hos en Ganrdmand samtnen med 7-8 Menige. Pan Gaarden var der en lill-: Dreng paa 7 Aar. Dennc Dreng var et lille forceldreløst Barn, som de havde taget til sig, da de ingen Born havde selv. Jencs Netzt-, hole-des hed Drengen, og jeg blev fngrt gode Venner, og da jeg fom Underossicer havde mit eget Bee relfe, tom han ofte ind til mig d.:r, nuar jeg var hjemme· Vi talte saa om Koch Hefte, Gevcerer, Kugler, Arudt o. f. v.; det var en meget lib lig DrenkL og bang Snattetoj git, som det var sinurt; han tunde næften aldrig blive træt af at tat-t. En Dag spnrgte jeg dani, om han tunde bede »Fader dor«, og om han kendte Jesus. Ja, »""5ader dor« tuxtde han noget ef; diengang han var hjcmme hos sine INCLer haodc hans Moder lært ham det, bun havdc betet med ham om Af tencn, naar han stulde i Sei.g; men nu; siden han var kommen ber, var der in-I -.:·:n, soin bad med hani ell-:r talte med; tmm om de Tinkt. Jeg foreslog bam san, at di siulde mode at bede samtnen, og vi begyndte da ogsaa dermed. As »Fab« vor« tunde ban bedst bnste det sidsfe, og hat-. sagde da: « . . · . . Riaet, Magten og Æren i al Evighed, Amen! Godnat!« Dette ,,Godnat« tog ban med hver Gang. Det var fandan votset ind i Born-Its Vevtdsthed, saa det var for horn, som om dctte horte nied til Bannen Hoad lioger der i dette »Godnat«? Mcn det ittr cr Moder-tm som, naer hnn bar lagt sin lille Dreng i Seng og bedet Aftezibpnnen med« dam, bsjser sig ned, tysfer sit Barn og figer»Godnat«? For lille Jens Peters indre Øje hat vistnot Modereng herlige Stittel fe staaet, hver Gang han fande: » . Amen! Godnat!« Lyttelige Bam, som fra sit Hjem tan medbringe Mindet om cis Moder, der stod bei-et oder den Tille Seng oft lærte det at folde de fmaa Hænder og frernstamme den herligste af alle Bonnert Men hos Manden, hvor Jens Peter nu var, var der ingen, der lærte ham at folde de tmaa Hirnden Snart tom Tiden, da jeg stulde reife derfra; jeg sngde da til Jesus Pet-:r: »Noch du nu tommer iSeng bereiten saa ked du tun dit »Foer vor«, san-: dan tom du er dont til histmme fra.« Han satte et meget betænteligt An ssgt op; naar vi var ene sannst-ein soa tunde han not bede; men han delte Senkt samtnen med sorgen lMandens Brot«-, og da han itle bad, havde Jens Peter ittsc Mod til at gøre det; faa var hans Mund tilluttet. Kære Ven, som læser bette, tendet dn saa denne JorgenZ Tenne Jor oen, tom hindrcr os i at betende vor Frelser, fom gør os tavse og lutter vor Mund, naar vi er stimmen med Ver dens Mennester. Naar di er stimmen med Herrens Venner, ja san gaar Betendetten let; not, men faasnart vi msder ,,Jørgen«,x scia er Frimodigheden dorte. Man faar let en Anelse om, at Jsrgen er et uomrendt Mennefte, og at han er med, om end ubevidst, til at hindre itte alene de mindre, men ogsaa de ttørre Guds Born fra at komme til Jesus. Strertleligt at være Jorgent Kender du ham faci?« Bed C. J» Audubon, Ja. gtlormonismen Deus Historie. Lin-dumme on unve reude Stilliuq of O« L. Kittel-ers Luth. Brett i Uene. Wis. med et For ord at sitt-w Dr. Fe. N i e tie n. 80 Sider i Omflag 40c. « Danisii Luth. Publ· klein«-es Blatt, Nebr. Slqddcr. Sladder hat aliid sit kapting i Avindfygr. Jniet er mete sikieri Did nesbykd om en lcw Kannen end at et Mennesie farer med Stab-der Enkelie Mand et ikte bebt-. tnd gamle Sind derkcetlinger, scetlig naat det gælder at hcevne sig paa en tidligere Ven, til hvem man nærek Misunvelfe Jntet er for helligi, iniet Fothold faa pri vat og lukket, at iiie Stadderen nigng IIM og Bagvastelsen jo stal gribe vet med sine stimede Klør og slhmk Mk Folkefnakkens muntere Sump. Er spka ei Menneste blevet udievetet til sine Medmennestets Uvillie on MS Stroh faa find-es dser ikie den merkte Gerning under Solen, som itke en stig Person blivet iiltroet og tillagt. Jr ban end usiyldig. Avindfyge breder sig som Figur-net ’. tsrt Græs og fortærer al menneskelig Omgængeligbed, og op af Ruinerne fpirer der frier Stud af Hadfwed og Hævw Sladderen sniger sig Im en Skygge, ingen lan fna grebet der Verm meli.ge Dyr i Halse-n og tvali rez, alle Vegve opspm tet Gift og System Jngen ved hvor det tommek fra, kare det: shar de høri. at — og san fort-mer Historiem Dei ulykkelige Lffer ian its-e faa Tag i OphavsmanbenJ gbvis det lykkes, hvor mange Hat sic. Mod til at gkibe Bugvasteren i Kksnen og føre ham frem for offentlig BefeuekseY Hier hjcelpet itte Love mod Ænftcew dere cg ,,falsi Anklage«. Lognen fol get i Sladdcrens Spor, ogr .n, fom farer med Staddek,:1yder aidrig sine Medmennesiets fulde Tilliv Hvis de lavisindedse Versen-er fom fis-ster, bloi vilde bruge lidt nrm Lin ianke, vilde de se, at de Dur-ed i lief Grad odelcegger der-es egei Ln;:o:n1ne hos dem, hvis Agielse vitielig :«s«:: no get Vero. , s sd »Dct bot dog sich Hiensigten med diss-: Linien ifald »Danstersen« godhedsfuldt vil site Dem Platz-T er itte at stade andre, mindit en Landsmand. Men da jeg, De: itte et Bogshandler — tun Vogt-her » tatst-: "i »Nokd1yfet« for 11. Dec. p. —·.-1. m TBetendtgsrelse om »m) Bøger sichs-In smattC undertegnet Martin R. Acher jmaim, Ehicago, eneste sauste IBogbandler i Amerika, san finkszsede jeg unægtetigt og tænttu Hvor ttænger bog Retlamen i Vcte Dage til et Kurfus i Ethit! Horn-le des ta n bog en Mund avertere sau ledcs2 Kender han itte »Damit; Luth. Publ. House, Blait, Nebr.,« der itke alene bar en Bogtade som en af de siøtste i Danmatt, men tillige er et meget betydeligt Forlæggerfirnm? Det stulde jo da svnes umulig:. Men næsien værrc fynes det mig cog at verre, at alle hans ,,ny« Brger fta Danmatt paa et Pak U.1dtagelfer ncet netop er gamle og titdels rent Anti Iquerede Bogek bewieme En as de ’bedfte af disse gamle Begeh Fabricius Danmarkshistorie, er han saa æret mo Dig at overtade Landsmcend til en Pris of 8400 — andre tager 88.00, forfitter han. Ganste titfckldiat ved jcg nu netop om den-Je Vog, at Danifh Luth. Publ. Hause soethr den i 2 Dete, illustretet, in·db. i Magi bind for SJL 00 Man tommer wil taartig til at tcente paa de: milig blandt Landåmænd dir-stehe Vorgä maat: Hvad fejler de r os vonst-: i Amerita2 Med Tat for Optagelsen, Ærb. Prisucdftrttclsr. Da vi hat et større Parti as »Bor nenes Julebog« ti!bage, vg vt e: bange for, vi itke faar dem alle affat til Julen saa gar vi det Tilbud a: scrlge i Patti til Uddseling ved Juletm dort Restoplag as «Børnenes Juleboq« til 10c. Netto fta Dags Dato, saa taugt Oplaget rcetter. »Bei-neues Julcbog« er et meget in teressant Julehefte med flete Historter og 8 Billeder, særdeles passende til Ju legave for Bom. S- Anmeldelfe og Avektissement anden Steds i Blut-et En lille Bog som Børnenes Julebog vil sittert væke at foretrætte som Ju legave til Born i Siedet for et Zule lort, der kostet det samme, ellet Candy, som oversmsrer og tilsmudser Vorne nes ny Klæder. Fortcellingetne er nye og stal not blive læst med wiegen Interesse i Hiern mcnr. Paa Danifh Luth.Publ.House’s Vegne Poul Petersen, ; » Manager. i ·· .«,-,.«-- k— « ) - O