Erit Menveds Barndom,
Historift Roman
of
Bernhard Sevcrin Jngemaun.
A n d e n D e l.
(Fortiat.)
Ridder Jon gik oa gav Borafogden Vinl til at føre
Fang-nur ud. Lade Rimaardiøn kastedse et foragteligt
Blik til Kongen. Han lagde sin højre saarede Haand paa
Bryslet og med fradendt Aaan trytkede han med den ven
ftre Haand Trost Peder tavs i Haanden, idet han gil.
Niels Ufred gjorde oed Døren et uhyre Spring og ras
lede med sine Lænler. ,,Nu lustig, Kam-merater!« —
raabte han med vild Latter — »Lad mig nu se, J holder
jer sorn Karl-: og rætter Zungen bravt langt ud, til den
er afbidtl Je faa paa mig til det sidste og got eders Hod
ding LErcl Naar jeg har set dem alle paa Stejlen, Heere
Kongel« — raahte han fpottende og vendte sig endnu en
Gang trodsig om i Toren —— »faa kommer Raden til de
fornemme Falt. Korn saa selv og giv mig Naadeftødet,
sotn en barmhjertig Bøddell og jeg stal hviste jer en Hem
melighed i Tret, som J ellers itle faar at vide, før St.
Ccecilie Tag er forbi.« Med disfe Ord var han ude afJ
Dsren »
Kotigen vendte sig hastig om med en foragtelig Minei
men stinteg dog urolig over den frækte Roderhsvdingsf
Afstedsord — ,,Bi!« — raahte han — ,,dog nej, de sialj
itle gcelte mis, det listige Pat! Jrg tender deres Kneb;
med flig forblommet Tale har mangen forftoltet Stælm
snaklet sig fra Galgen. Lad min Heft traktte frem, Rand
Jeg vil i Fraftand dog sc, om de holde den Trods ved lige
til det sidfte.«
Reine git ud og kom strats efter tilbage. »Heite1e ftaa
for Dsten, Eders Naade!«
»Din del ogsaa?«
»Eftet Befaling Heere Konge!« J
,,Jeg trot dag, jeg hat betcentt mig. Man sooerI
ilte godt paa fligt et Shn, og vi stal tidlig op i Morgen»
Alt er del i Stand til JagtenZ Drost Hessel!« J
»Der sial intct mangle, Heere Konge!« — svarede
Dtost Peder og betragtede harn med et Blit, fom itle dulg
te hans oprorte Fslelfr.
»Jeg ridcr alligevel derhen!« — sagde Ringen —
»det er dog en Adfpredelfe. Man tan jo lutte Øjnene for
hvad man itle gider se. J maa felv tilstaa, min sarnvit-J
tighedsfulde Trost, at jeg baade hat deret retfærdig ogj
naadig!'« «
Drost Pedek bullede og tad. f
»Min artige Vært ledfager mig vel?« — tilfsjede
Kotigen med en venlig Tone og dulgt Harme.
«Jeg gor det saare nsdig, min Kongel men hvis J
befaler det, moa jeg adlyde. Her ster ingen Uretfætdighed,
det maa jeg nu tilstaa! men det er intet tongeligt Symi
og jeg Instede eder en verrdigere Forlystelse ved dette Be-?
stig, som jeg nu itte tot kalde naadigt.«
»Lad mig derom! J folget mig!'« — fagde Kongen
og gil.
Rane finilede, og indetlig oprsrt fulgte Droft Pedet
i den mørteste Stemning sin tongelige Gcefi.
Tiende Kapitel.
Neste Morgen, da Solen stod op, siinnede den paa
de tretten henrettede Moder-es Lig paa Daugbetg-Daas.
Redenfor vaa den bnbe Hulvej thsrtes lystig Larm af JE
gerhorn og Hundeglam, og et stott, prægtigt Jægettog drog
forbi. J- Spidsen red Kotigen i en fiadselig grøn segn
dtagt mellem gamle Riddet Jon og Drost Peden Eiter
dem fulgie sets pyntelige Disisvende med Falte og Jagt
reitst-They vg blandt dem var den lille, venlige Aage Jan
fsn, der bar Kongens YndlingsfalL J Spidsen for en
Flok kongelige Jægcte, per fette iredive Hunde i Kobbeh
ted dernæst Kammersvend Rane, der ligesom Jægerne var
let bevcebnet med Bue og Jagtkniv; desuden bar han en
prcegtig, smal Kam-de med glimrende Ædelfiene paa
«Sslyhcefiet; dermed havde Kotigen nnlig givei denne sin
Yndling et isjnefaldende Bevis paa sin Rande.
Bæbner Stirmen var ikle med i Jagtselslabet; han
var endnu iike kommen tilbage fra Bei-get hos Henner
Frifek i Stovhuset. Han havde Tilladelse til at blive borte
til denne Dags Aften, ag» i hanå Sted fulgte Tyge Borg
foged nu Drosten og fluttede Jagttoget mev Stytten og
H nsogle raste Jægete fra Doktrin-un
« Da Kotigen ted forbi Daugbetg-Daag, lukkeve ban bei
venstre Ofe, for ille at se Rettetstedei, og sporede sin Jagt
hängst De de var-: ksmne et Stylie fta Hsjen, vendte han
fig til hpjre Side, hvor gamle Ridder Jon red. »Nu, de
holdt sig jo sinnt-hastig i deres Ttods?« —- fagde han —
,,i sam- Aftes vilde jeg ikte forstytre min gode Natteføvn
:.» met ai hste eders Beretning til Ende, og jeg kom ikke ser
Y· « « faa m til Siedet, at jeg tunde here, hvad de sagde. Bilde
den svtvovne Niels Ufred slet ilke belende?«
»J11ict Ord, Hetre Konge!« —- fvarede Ridder Jon —
,,men han lo affkyeligt i Dpden og truede nied, inden otte
Dage at fortcelle jcr, hvad han vidsste·«
Kotigen blintede urolig-t og blev bleg. »Sig mig,
min leere Jon8« —- sagde han —- ,,trok J, alle de fort-com
mede Ttusler og Advarslct, de Karte lode sig fotlyde med,
date andet end listige Paafund, shvormed de vide faa Gal
Iknfkist og Lejlighed til at unsdvige?«
,,J-eg ved dszt ikie, Heere Konget men— i edets Sieb hav
sde jeg bog ikke ilet faa meget med Fuldbytsdelsen af denn
Ædotm Den Omstændighed, at en fvedljö Ridder af
M th Byrd var med blandt disfe Hist-eve, syniei mig,
Issaa uden dereö eget Utssagm et sandsynligt Levis for,
et de bat været her i et farligete og vigtigere Foretagende,
M at plyndke Fabeburet eller Vinhldeten pqa hatte
W.«De kimde maasie have givet ei vigtigt Oplysss
Its-gen väk vev diese Okv bieka emi- mm km
« fMIenP —- fagde has heftig —- ,-MI Watte
szci me dem etc-m- quiigt Wy- ums-Itzt
» , , .·
—
iHVokspk sggpe J mig ilte eders Betænteligheder, medens
de lededeZ nn tontmer ederg ttlogftab for fclde, Ridder
Jon!«
» z Vilkk intet TrD løre, Herr-: Kongel Naar jeg hat
et keskemk Kommka f r min, man jeg tie Da adlnde, helft
iddor det som her uneins ts-: lii dar retfardigt cge efter Lovens
Bogitad «
P »Nu, for Voller-! fass« dil di itte tænle mere derpaal«
— sagde Konzen, idet lisn betvang sin Uro og aav sin
Jaatdinqst as Sporerne en lod Jcegerne spille set lystigt
Jagtstntte
Trost Peter da r alvo r in oa stille Ko. qen liadde end
nn itt-3 talt et Ord til lmin den sqele Morgen, on den slarp
innede Trost troede tndelixit at læse saarel i Kosiaens som
i den listige Kammersvends Miner, at bans Fald var be
fluttet, men at man dlot itte dilde forftnrrc ditzse Dages
Jorlnstelfer ined at lade ham formelig dide, at dans Magt
cg Jndflndese dar til Ende. Denne nedslaaende Foreftil
ling overdejedess dog af andre dam langt viatiaere Betten
liglteder engaaende Land og Max-, bdortil Jontfrn Jnges
Paamindelse oin Aarvaagenhed, og bdad der nylig var
basndtes nie-d Stimændene, gav dam tilstrcelkelig Grund.
Ridder Jon snntes nu deriniod at bortslaa alle merke,
foruroligende Trinken Hirn davde i sin Ungdom vceret
en rasl Jæger, men bavde nu itke i mang-: Aar deltaget i
kenne Forlystelse. Klangen af Jægerhvrnene og den ly
stige Jagtlarm opvatte livige Ungdonis:Erindrinaer i han«-»
Sind, vg, som Kongens Ledsager paa denne Lystsart, an
saa hsn det for sin Pligt at være san munter og under-:
boldende som muligt Saasnart det sprste Vildt var op
jaget. var Konten lidenskabelig beslceftiget med at forsplge
ng nedlckgae det. J denne Heftighed kom ingen ham nar;
lian for afsted med vild Heftigded blandt Jægerne og de
losladte Hunde, eg »den bled som scedvanlig hsjlig be
undtet as de frenimede Jcegere saa viel for sin Hurtighed
som for sine silre Pilestud. Jtle uden Besvaerlighed
fulgte gamle RidderJvn dam; men han lod fig itte merke
med, at det lostede ham Anstrengelsez han satte sig lidlig
tilbage i sin Ungdom, gav fin fyrige Jagthingst Teile-n og
lod den gøre de dristigste Sprin over Grpfter og Gærden
Drost Peder var vant til slig heftig Jsagt, men stlte sig
dog ofte smerteJig erindret om sine Saat. Den merke
Stemning, han var i, forsgedes snart ved hans Deltagelse
for Ridder Jon, som han tydclig sau, anstrengte sig over
sine streitet-: men bei nyttede ille at tale til den gamle Her
te derow; book munter han end syntes, havde han dog med
delt Drosten ved et Vink, at han delte hans Betænleligheder
og holdt det for hofft npdvendigt, at Jagtsielstabet var sam
!et. Oele Formiddagin gav Kongen tun Agt Paa Jogten.
Naar man af og til standsede ved et nedlagt Raadyr,
havde Kammer-spenden strals et nyt i Sigie, og Kongen
for af Sted igen nied fornyet Jugtlnst Endelig standsede
man paa en smut Slovslette for at lade Hestene duste og
for at nyde et hastig beredt Middagsmaaltid. Nu var
Kommersvenden undtsmmelig i ot under-holde Kongsen med
lyitipe Jagthiitorier. Man havde taget Plads paa en
fældet Egestamme· Dugcn laa udbredt paa det frisle Mos;
i nogen Fraftand havde Jægerne lejret sig, og Jagtbyttet
las-i odstabl-«t i Ncerheden. Distsoendene opvartede Kon
genz han syntes sætdeles oprsint og veltilfred5
»Det er en ridderlig og tonqelig Forlysteler —- sagde
Ridder Jon paa Kongens Spørgsmaal om han morede
sig — »i min Ungdom var jeg ogsaa en vældig Jcegerx
men nu bliver jeg for stiv og for gammel til den Spieg.
En anden Gang, Heere KongeS gor jeg dog bedit i at
blive hjcmmelsom de gamle Jagthingste.«
»J- vilde jo endelig selv med denne Gang« — sagde
Kotigen. — »Det undeede mig, J havde Lust dertil.«
»Det var just itle for Jagtens Styld, Herte Konge!«
— svarede den garnle alvorlig med et odmcerksomt Blil
til Rauh — »Denne Del as Jylland tender jeg tun lidet«
—- tilfsjede han hastig. —- »jeg gad ogsaa not set vor gode
Drost Hessel som Husvært.«
»Saa hat J da set, han er Heere i sit Hus og vaager
strengt over Geestfriheden!« —- svarede Kongen med et
bittert Smil. —- »Seld Stimænd og Mordere ere silre
under hans Tag.«
,,Gil han maaste deri lidt for vidt, Eders Naade!« —
sag-de Nidder Jon — »saa beder jeg eder for min Styld
at holde ham det til gode. Jeg ansaa heller itte de Fan
ger for saa farlige·«
,,Jeg maa tilstaa, Herr-e Konge!« — tog Dtost Peder
nu Ordet —- ,,det var en vigLdere Sag med de Forbrydere,
end jeg hasvde troet; de ligge nu daa deres Gerninger. Hat
jeg ved denne Lejlighed forset mig og et Øjeblit sorglemt
den Ærbsdighety jeg styldte min kongelige Gast, san lad
denne Dags Sol ikte gaa ned over eders Brede, min Konget
hat jeg forspildt eders tongelige Naade derved, saa lad
mig i det mindste« —- —
»Nok derom!« —- afbrsd Kongen ham loldt — ,,jeg
er kommen hid for at forlyste mig og ille for at holde
Dom hver Dag; mine Tanter er jeg selv herre over, og
mine Besltltrtinger stal J saa at vide, naar Tid er. Ru,
hvotsot blæser cherne ille?«
Ratte gad hastig de kongelige Hornblæsere et Mal;
de sipde i nogen Fee-stand paa en BIL og de blæste nu
et kalt Jagtstykke, som de taldte Kong Valdemar Sejets
Just og som Kotigen fortkinlig yndede l
En forttemt Tavshed var sulgt paa Kongens unaadige
Ytrtnger mod Drost Peder Rane smilede listig; han;
fyldte Kongens Bager og ssgte ved et Par Hofnarsstregetf
at bringe Lystigheden tilbage. Men Kongen lod BegeretY
staa og saldt i dybe Santer. Den raste Bevcegelse og
Fslelsen as hans Jægerdygtighed saa vel som hans harme
nwd Drost Peder synteö at dar-e betaget han- Unsinn
det usestemte og modsigende Anstrtg, der s an ofte sleeinmedel
det, og sder var et Ojeblik et Udtryt as fand Kost-even-l
sdäghed o«g Stpehed udbredt over dank Ansigt, medens han,
need dann-den paa sit mægtige Spend, betragtede sme tte
ftrsie Raudgivere, som den, der havde Meist til, hvad Øjes
bltk han bilde, at ljörtve sig fea »dem alle. Den eneite as
den-, spm han havde en Stagö Fortkolighed til, var Ram;
m ham foragtede «han i stne bit-te Gieblitte som et usselt
MW til hani sletteste W. Den Magi, gatnle Ion
setz-ped- med san niesen Mogstj og Besindtghed, tyntes
Icin i dette Øjchltl et tillistrt Jn eb i Majesteetstettem og
Most Wes stelle Ovetlegenhed var ham en utaaleltg
erlse Det ltgesorn de raste, stolte Sejerstoner,
1
sfom Kongen tendte fra sin Barndom, tilbagetaldte hans
driftigfte Ungdomgdrømme med Mindet om den Tid, da
han ded sin tcelle Moders Sid: allerede hilsedes met
KDNgSNAVUCt kg solte Bakdemarerneizs Vlod i et lætt oe
ufordcertset Hinte. Dei var sont bans shele forspildn
sinngelid fle ham farbi« kg sont lian nu fad ene og for
kkadt midt i sit Rige uden en enefte Ven. Et Anfald as
Veniod og Forsagthed snntes at ville overdcrlde ham; mer
han betcempede den ydmnaente Folelfe, oa en vild Trodsi
da HaarÄed udtindrede af de blintende Zjne.
Drost Peder fad tantefuld og stille; i bang aabne
djcerve Aafyn tunde man tndelia s:, bdor ncrr Kongens
llnaade gik ham til Hiertex bank- liele Fremtidg Virlfomi
bed laa i dette Øjeblil lnnft for bans Øjne, oa Vcd et
eneste heftigt Dg uforsigtiat Ord. Han tunde itle frikendt
sig for et lonligt Odermcd midt i bin Retfcerdighedsfolelfe
lwis alt for driftiae Litrina badde dendt Knnaens helt
Harme imod -ha1n. Dei var ham en bitt-. Folclfe at have
fotncermet sin Konge i det Ojeblit, Maiettæten traadte son
»Ga-st i bang Das-. Det var bam i dette Dieblit neester
ibitrierh end Tanten paa de sandsnnlige Folger. Nu trat
’l)am Kongens strenge Dommerblit; msen den oderdrevnt
Haardbed deri syntes naesten at forsone ham med sig selv
Den Uforsagthed, hvormed han modte dette Blit, vcn
lderikncd tun lidet ftittet til at forfone Kongem om der
forncermede Herster end nodtes til at agte den faste Selb
stillid og det rolige Mod, som intet ugunftigt Heksierlunt
ltunde ndmyge.
i Saa vel Rane sam gamle Riddek Jon vare opmærk
tfomme Vidnet til det stumme men betydningsfulde Mine
lfpil, der under Musilen og den almindelige Tavshed er
stattede den ftandsede Bordunderholdning Den gamle
tloge Statsman syntes rolig og ligegyldig; men der glitt
sede ham en hastig tilbagetrængt Taare i« Øjet, idet has
tbettagtede den Rest af Heihed og Vatdighed, der endnr
Idog flygtig fremglimtede i det af dilde Lidenstaber for-dan
;fteds: Kongeaafyn Han saa med Betymring, at den trr
IDroft Peders Fald var bestemt, og at hans egen Jnds
flydelse stod paa svage Fødder; men hoad der mest for
uroligede ham var den Triumf, den forslagne Kammer
svend forgædes sagte at stjule, og den geftceftige Jvee
hvormed Rane beredte alt til Jagtens Fortscettelfe. Nr
bemærlede endogsaa den gamle Herr-z at Kammersvender
qsrd en usædvanlig Bevægelse med Armen, og at Konget
nitteke til hom, som efter en hemmelig Aftale- Kongek
gjorde Mine til at rejse fig, men faldt atter i Tanter og
blev siddende. Musiten dedblev endnu.
,,Herre Gud!« —- afbrød gamle Ridder Jon nu den
lange Tavshed —- »det er Kong Valdemar Sejers sagt, d(
der fpille. Det er bog saert at taente paa, Heere Kongef
haode eders store Fatfader, hsjlovlig Jhutommelfe! haft
Gred Albert og den tro Karl af Rife ved sin Side, da
man spillede det Stntte for ham ved Ulytte-Jagten paa
Lyb, faa havde sorte Grev Henrit nceppe den Gang faaet
ham i sin Vold.«
,,En Kronhjortl en Kronhjort!« —— raabte nu Kam
mersdend Rane og sprang od. Kongen rejfte sig haftig
En Flot Dyr foer forbi med en Kronhjort i Spidfen. J
et Øjeblit var alle Jægetne til Heft. Hornene lade oildt.
——- Hundene gave Hals.
»Afsted!« —- bød Kongen og fvang sig paa sin Hingft
Droft Peder og Ridder Jon fore hastig frem ved hans Si
de. —- Kammersdenden red forudx og nu begnndte Jagten
tigen med fordoblet Jder og Voldfomhed. Man tabte ofte
’Vildtet5 Spor sog sandt det igen, og faaledes git det fort
nogle Timer uden mindfte Ost-hold
»Herre Konge!« — sagte endelig Droft Peder og rel:
tckt hen til Kongem da han et Øjeblit standfede for at give
Agt paa Hundene og Sporet. — ,,tillad as et lidset Opholdl
Ridder Jons Alter got ham den doldsomme Bedeegelse be
sværlig, og mine Saat have gennemblodt Forbindingen!«
,,Hvem der itte tan folge med, maa blive tilbage!« —
jsdarede Kongen —- »jeg har Jægere not med mig; jeg behel
HVer edet ilte. Fort, Rane!«
! Jagten fortsattes med Jver, og hverten Droft Peder
eller Riddek Jon bleve tilbage. Endelig begyndte det at
Jmstlneä Droft Peder red atter ind mellem Kongens og
Ranes Heste »Vi! J tilbage til Harreftrup inden Ratten,
Herre Konge!« —- fagde han med synlig Uto —- »saa maa
vi nu vende om og give Dyrene Fred for i Dag.«
»Jeg maa tun, hvad jeg bil!« ——svarede Kongen
fort-met. Han bavde nylig felv med en Pil ansludt Kron
bjorien, icsm man med Hidsighed forfulgte. »Bei tronede
Dyr stal veere mit« — taasbte han — ,,slal jeg saa for
fslge det til i Morgen.«
Dei git nu fort i findende Galop. over Stab og Sten,
gennem Krat og Slov, med Hundeglam og lystig Horn
klang Droft Peder og Ridder Jon fulgte endnu Kongen
og tabte ham intet Dieblit af Synez men ved et farligt
Spring ftyrtede Heften med Ridder Jan, ogs han fit saa
voldsomt et Sisd i Siden, at than et Øjeblit blev liggende
bedidstlss Paa Jorden. Drost Peder sprang strals af
Heft-en og tom ham til Hjælp; han fandt med Forstwi
kelse, at den gamle herbe havde breitet et Sideben.
«Doldt, for Gud i himlens Styld! bolsdst!« —- taabte han
af alle streiten Jægerne hatte Droftens meegtige Rost,
som de vare vante til at adlyde, og de standfede. De lom
hastig til Hielt-. Snart var en Baare af Grene gjort i
Stand til at bære den gamle Heere paa. Alle viste ham
den stsrtte Deltagelse. Men under denne Forftyreelfe var
Kotigen og Kammerfvend Rane tilligemed to af de raste
ste Drenge med Faltene tonme dem af Seme
Saasnatt Ridder Jan var kommen til sig selv og saa
fig paa Baaren, med Droft Peder og alle de betymrede Jet
gere omtring fig, spurgte han belymret og sorfeerdet om
Kotigen.
»Vat! vilde itte standse« — sagde Droft Peder —
»men han maa strats vende tilbage. —- Det er umuligt at
jage langer. ——- Detee usesten Rat."
. »Efter hom, Droft Peder!« — raabte den gamle —
’»fot Gud i Himlenö Styld, efter haml Hvad tænter J
paa!« ——- hviskede han — ««han er jo ene med Rane« Eders
IFolt lan sorge for mig. Afsted!«
»Ser del for dam, Tyge! han er Kongens vigtigfie
JMan-d« ——" fagde Dtost Peder til fm Borgfoged, idet han
hurtig svang sig paa sin heft. ——- ,,Bcr ham forsigtig til
ISkytter langfomt og forsigtigt bare den fyge Ridder Jon
kvcre med jet, oedle Herre!«
——...
J et Øjeblit var Dtost Pedet fotsvunden i Skoven
med de tongctige Jægete, medens Tyge Botgspctsb OA hans
Stytter langsdtnt og fotstgtigt baee den sye Riddet an
til Hatt-e«ttup.
Ellevte Kapitel.
J et lillie enligt Stovhus i Natheden af Finskstuv
stod paa samme Tid i Astenstumtingen Clavs St MW
med stn Vcebnethue i Haanden sot ten gamle Henneti Fri
ser og Anse. Den stcktte, læmpehøje Olding syntes L Hab-e
betedt sig til listed. Han stod i sin frisiste Kriaetdäåst
det Lærteds Panset, Sælstindshuen ovet det ists HUO
Haar-, da lctnede sig til et langt Spyd. Den lille nydelige
Aase syntes at shave langt stedeligere Tanter i Hovedek
hun bat den samme niptteblaa Ttøje, det soldede Skørt kg
det lyseblaa Fortlæde, hvotmed Skitmen forste Gang hav
de set hende, da han var med at befti hende paa Machs
. gavt: hnn hol-di Skirmen forttoligt i Haandcn da saa tast
lig paa ham med de sotte, spillende Øjne, men-eng hun halv
undselig syntes at vente paa et vigtigt Otd ai den gamle
Henner.
»Tai for din Advatsel, brave tin-sk« ——— saade Hm
net og rystede Vcebneten trosast i Haanden —- »Bei vor
vel, du lom saa betids, at du tunde hjcelpe og med vote
smaa Forstansningett Nu tnaa vote Forfplgete komme,
hvad Øjeblit de vil. Jnan stal s-: as lænaet, end di selv
lystet. — Er det sandt, hvad du siget —- og jeg holder dig
iike for nogen Ptalhals — saa et du en flink Knos. De
Revete hat ikte været at spsge med. Vil du saalctes blive
ded, saa din Herte en Gang med god Samvittigbed ian give
dig Riddetslaget, saa hat jeg intet imod, at min lille Aase
holder af dig og du as den-de. Naat vi ses igen, kan vi tale
ncetmere om den Sag«!«
Stirtnen og Aase fløj sjæleglade i hinandens Arme og
otnfavnede den gamle med stotmende Ftyd.
»Godt, godt Bøtnt Gud og St. Christian velsigne
«et,« s— vedblev den stætte Olding kevceget — »men det et
ille Tidet at tcenie paa Elstov og Kaklenslalx Nu maa du
afsted, Stirmen! ovet Hals og Hoved og bringe din Hette
Budskab am, ·hvad vi ved!«
»Don hat alletede Nys detom« — svavede Stitmen
»Hvad de Ribe Borgetc sagte i Kroem ved haa; men
han ttot dog not itle, det hat statt at betyde.«
»Saa sig hatn sra mig« — sagde den gamle — ,,at
det vist ilte hat mindre at betyde, end hvad Foll sige, de tte
Sole stal betyde, vi saa paa Himlen St- Nemesti Dag·
Dei vat Dagen føt alle Helgens Fest. De lætde Klette
snatte meget om en hedenst Ttold-Gudinde fot Hævnen,
det naesten hat hast samme Navn som den gode Helaen,
di den Daa dytle! vor Hette ten-der den Heis, og jeg soe
staar mig ilte paa de Iegn i Sol og Maane; men det ved
jeg: naat vtede Riddetsmcend ttyde i Munteheetten, et det
nceppe en hellig Vatsatt, de hat for. Bed din Hette istst
og stemmest at vogte sig oa Kongen fot Finnetup Lade!
Og nu ass«ed! Gi.v ham et Kys, Aases og lad ham saa
tende! Din Rotbagge er ivrigete, end du i Knngens Tis
neste, Stitmen! Høter du, hvot utaalmodig den kaldet?«
»F-atvel, Fader Hennetk fatvel, min velsignede Aase!"
— sagde Siitmen nu hastig. —- »Væt nu knn fotsigtig,
Aase! gældet du sot Ellefruen, saa vakt lige saa snild sont
hun og fotsvind for Guds Styld, saasnatt du mætlet
Uraad!«
»Tag dig i Agi, min unge Hr. Ridteti jeg et vittelig
Elleftuen!« —- sagde Aase ovetgiven og omsavnede dam:
— ,,set du itte mit blaa Statt og min btune, tostntteke
Hue? — Ret saa, se mig tun i Øjnene, men itte paa
Ryggeni des et jeg but sont et Deigttug. Nu, afstedL hetud
med dig! red bin Heere og Kotige! ellsets fortjener du akdtig
at blive Riddet i dine Dage, og jeg vil intet vide af dig
at sige.«
Stiemet otnsadnede lyende ll.«.1sti«,1,— og løb nd,led«iaget
as Aase og den gamle· Strals eftet lpd det et let Firspring
gennem Skoven, og Hennet Friset tom tilbage i hytten
med sin Datterdatter. De vate begge tasvse. Han slog
en Slodde for Daten, satte· sit Spyd hen i Kragen og satte
sig beteenlelig paa Sivhyndet i stn BedstesadetstoL Det
vat nu ganste instit i Stuen. Aase tog sit Bindeth frem
og satte stg til Arbejde ved Gluggen·
»Tcend Lampen, Aase!« —- asbtpd den gamle endelig
Tavsheden og tejste sig utolig. —- »Det et dog fot tidligt
at gaa til No i Hulen deti.nde, og sidde i Motte, ved du
not, jeg itte tan udholde.«
«Men var det dog itte bedst i Akten? tære Bedste
fader!« — svatede Anse. — ,,Om jeg ogsaa banget mit
Fortlesde for Gluggen, stinner dog Lampen detigennemz
og vil vi holde os stjulte, vat det not taadeligst« — —
»Jeg et ingen Kætling!« —- scgde Henner. — »Jeg
trybet ille saaledeö i Stint as Menneslestygt, at jeg det
fot vil stdkce i MIrte og pines af den ende. De levende
stygter jeg itle sor; vitde kun de fotdøtnte dsde unde mig
Fted!«
GorisættesJ
X
LI
B. S. Jngemanm
Valdemar Seien
Omstag 80 Centö. Jndbunden 81.2d
Erik Menveds Barndom
Jndbunden 81.20.
E PrinS Otto af Danmark
og hanS Samtid.
Dmstag 80. Jndbunden 81.20.
Kong Erck og de Fredløfe,
J Dmslag 80 Gent-B. Jndbunden 81.20.
DANISE WE. Max-. Komm mai-. Nod-.