VWMMW
»Danskcr n« udkommer lkver Tirsdag og Fredag Til SdagS-mdgaveo «D0Ufkeken« kostet kUU II 50 per —-UUTSCMJ
Nr. 98 Blair Nebr» Titsdagd. 9. December 1902 llke Ang
Prtrsideniens Budskab
til Kottgressen.
Toldnedsættelst og Ttusts.
Toldiktssiastisclse er en Fotholdstegel,
der hat vætet anbefalei som Middsel
til at ncct de Ttttstonder, jeg nylig hat
Mittel-et Men dei vilde itke alene væte
vittningszløft; men at bottlede vote Be
stmbeliet i den Reining, det vilde vaete
Ct vpgive alle sotnustige Fotssg paa
at sjcetne disse Ondet. Mange as de
stetste Korporationen mange as dem,
der sitlett bst omsaties i en Regule
ringsplan, vilde ille i mindste Gtad
paavittes ved en Fotandting i Told
bestemtnelset, uden for saa vidt, at satt
dan Fotandring vilde gtibe ind i Lan
dets almindelige Velsketd. Toldloves
eneste Fothpld til siote Kotpokationek
et, at Tatiffen gst Fabrikation sor
sdelagtig, og den soteslaaede Toldlovs
middel vilde i sin Vitkning simpelthen
viere at gste Fabrikation usotdelag·
tig. At botttage Tolden som en Tugi
tettet imvd Ttusts, dei vilde uundgaa
ligt tuinete de svagete Konkurrenten
Vor Opgave slal ikte vcete usotstandige
Toldlovkiotandtinget sot at give
udenlantiike Produktet Fordele stem
sot vote cgne Ptoduktet, men ved pas
sende stieauleting at give vot hjemlige
Kontuttance en timelig Anledning,
vg deite Maul lan ikte naaes ved nogen
Toldlovgfotandring, som ugunstigt
vil paaditke alle hjemligeKonlurtentet,
gode cg onde lige meget. Spstgsmack
let om Reguliertng as Ttusts stiller sig
helt fta Toldlovstevission.
Stabiliiei i vor stonotniste Sims
husholdning tpolictn maa altid blive
delagtia VI dei foteslaaede Tom-Jos
Land. Tenne Stabilitet stal itle vckte
Forsteni.:g. Landet hat givet stg til
steds tned Bestyttelsesiolthincipets
Bist-end Dei et ovetotdenilig pnsleligt,
at dette System ille blivet sdelagt, og
at der itte blivet voldsotnnte og ta
dilale Iowa-dringet deri. Bot Fior
iids Etiating viser, at de stote Frem
sltidi i rette Land set aliid tomne under
Bestyttelsestolp og atLandei ikle fsres
und-er lunesuldeTatissotandtinget tned
iotte Mellemtutn. End-bildete detsotn
Tatiflovene i dei hele atbejdet gedi,
vg Fortetning hat itivedes og itives
under dem, faa et dei bedte for en Tid
at iaale Ubekventmelighedet og Ulige
lighedet i enlelte Besietntnelset end at
vende on cg ned paa Forteiningslivet
ved sot hastige sog sot radikale Finan
dtinget. Tci et virlelig at pnske, at
di maa tunne behandle Tatissen alene
med vot Fortetnings Trang for Øje.
Dei et maaste sot meget at haabe, ai
Partishensyn helt maa udelades ved
Ovetvejelsen as denne Genstand, men
dei maa i dei mindsie blive sekundiert
i Finstpr iil Land-is Forteiningss
interesse —- det vil stge til hele voti
Fvlts Interesse Udentvivl vil disse
Fettetningsinteteöset viere bevst ijeni
med, om vi med Fasthed i Principet
sotbindet ei System, som vil tillade
sta Tid til anden at get-e nsdvendige
nn Andendelset as Prinkipet til Na
tionens sltistende Behau. Vi maa sam
vitiighedssuldt vaage vvet, at Primi
pei andvendes paa en saadan Maade,
at dei ilte sorsiyttet voei System,
hviltei vilde lamme Samsundets For
teiningsenergi. Dei sstsie at tage i
Beitagtning ved ais gsrse Fotandtiw
get vilde naturligvis note ai bevate
Princippet, som ligget til Grund sot
hele voti Tatissystem, — dei vil sige
dei System at soetie ameteiafist Iotteii
ningsinteresse i dei mindsie suldi ltge
med udenlandsie Jnieteiset og altid
sotdte en tilstuelkelig Told til at del
le Fotskellen mellem Arbejdslsnnen her
og udenlands. Daglejetens Velvare
saa vel som Landmandens skal be
handles sont noget væsentligi ved
Formingen as hele vor stonomiste Po
litit. Der maa aldtig getes nogen
Fotandting, som vil tolle Grunden
for Konifort, Grunden for den ame
ritanste Arbejders Fortjeneste.
Gensidiaheds Traktater.
Een Mande, hvorpaa den snstede
B-:tigtigelse tan opnaaes, er ved Gen-i
sidigheds Traktatek. Dei er meget at
ønsie, at saadanne Traktater maa op
rettes. De tan bruges til at udvide
vort Marted og aabne starre Marter
sor vore Producentets Foretagsomhed,
paa den ene Side og paa den anden
Side til at sitre os Toldnedsættelsc
paa en praktist Maade, naar den itte
længete behsves for vort Folts Besten
telsc, eller naak vi maa se bott sta
en mindre tilfsjet Stade for Opnaael
sen af en starre FordeL Dersom det
viset sig umuligt at tatificeke de spre
liggende Trattatek, og detsom der in
gen Grund er til at afslutte andre,
eller til at amendere de fokeliggende
Traktater, saa de tan ratificetes,
saa bst samme Maal Recipkocitet
naaes ved direkte Lovgivning.
Naar Tarifviltaatene et saadanne,
at den pnstedeFotandring itte tan spre
tages fordelagtigt red Anvensdelsen af
Gensidighedsi·d:en, saa tan den sure
tages ligestem ved at nedscette Tolden
paa den givne Genstnnd. .Saadan
Forandring bot dag, om muligt, tun
gotes eftet sagtyndiges grundige Ova
vejelse, hvilte stulde behandle Genstan
den fta et Fortetningssynsspuntt og ta
ge Hensyn saavel til den sckrlige Jn
teresfe som til det hele Folks kommu
cis:ll-: Belgaaende. Mastineriet for en
saadan Underssgelse tan let fa—aes. Det
etfetutive Departement hat allerede til
sin Raadighed Metoder til at samle
sitendsgerninger og Tal- Og otn Kon
sgressen snsier videre Betragtning end
Hden, Sagen vil faa af dens egne Ko
Jmiteen saa tan der vælges en
tKommission af forretningstyndige,
’-hvis Pligt det flulle harte cfier en
Igrundig og videnstabelia Undetspgelse
laf de fotslellige Scheduler, som vilde
paavirtes as Fotandtingetne, da at
anbefale til Kongkessenfhvad der dur
»de gøtes. En saadan Komissions
stolige og sordomssri Rapport vilde
svise, hvilte Forandtinger der burde
sgsres i de sorslellige Scheduler, og
Ihvor langt disk-: Fokandsringer tunde
igaa uden at fotstyrre den ftoteVelstand,
isotn deite Land nu nyder, eller vende
Ypr og ned paa dets fastslaaede stationä
lste Politik
De Tilfcelsde, i. hvilte Tarissen ian
lfernlpringe Monopol, er saa faa, at de
udgør tun en ubetydelig Faktor i
iSpprgsmaalei. Men natutligvis,
oni det t noget Tilscelde viser fig, at en
Toldbestemmelse viktelig fremsmer en
MonvpaL som vitter sta·delig, saa vil
ingen Protettionist modseette sig en
Toldnedscettelse, sont tun-de dpholde
Kontuttencen
Eiter min Mening bsr Tolden paa
Ausdraciitul bottlages, og disse Kul
scettes, hvot de nu nominelt er, paa
Ftiliftem Dette vtlde stei ingen Virt
ning have uden i Krisen men da tun
de det blive til Foltetö Gar-m
Et bsjeligt Pengesystem.
Nentefoden er en virtssom Faktor i
Fortetningslivet, og for at otdne den»
Sag saaledes, at de fokftellige Tidets
og Steders Behov wides, og for at
hindre Gentagelsen as sinancielt Tryt,
sont virter stadelig paa lovlig Fortset
ning, saa er det now-endigt at der er
nogen steting i vort Pengessystenh
Bauten er Fortetningens natuklige
Tjenere, og det ber, saa langt det et
praktist, viere dereg Pligst at tilveje
bringe og optetholde en Pengecirtu
lation, der soaret til vore fotitelligs
ariede Jnduftrierö og vor inden og
udenlanste handels Becher-. Og Ub
stedelsen deraf bsk keguleres saaledes,
at der altid er en tilstwetlelig For
syntng tilgængelig for Lan-das For
retningsfvretagender.
Det vtlde viere baade ullogt ag, tin-d
vendtgt for Tiden at prøve paa at
omordne vort Pengefyftem, som er et
Aarhundredes Betst; men nogen vide
re Lovgivning anser jeg for ønsielig.
Blot at skitfere en tilstrceltelig omfat
tende Plan til at møde disse Behov
vilde overstride den Passende Grause
for denne Meddelelse. Det henstilles
iinidlertid, at al fremtidig Lovgivning
i den Sag bat have til Hensigt at
opmuntre til Kragen af saadanne
M.idlek, som automatist vil forsyne
ethvekt lovligt Krav fra Jnduftri og
Handel, itl alene med Hensyn til
Mangde, niens ogsaa med Henfyn til
Cirtulationsmaade, og at gøte alle
Slags Penge oknbyttelige med Inder-l
andre og efter Jbændehaverens Ønste
ombyttelige med Guld.
Jeg henleder atter Kongressens
Opmeektfomhed Paa Nsdvendigheden
af, at der vedtages en pasfende Jud
vandkingslov otnfattende de Punktes-,
jeg pegede paa i mit forrige Budstab.
Væsentlig en iaadan va et allerede
vedtaget af Reptcesentanthuset.
Atbejde og Kapital.
Hvotledes vi stal lunne opnaa ret
fcekdig Behandling, ligelig for Ar
bejde og Kapital, hvokledeg vi stal
lunne teile den famvittighedslpfe, en
ten han er Ardejder eller Arbejdsgivet
uden at svcekte det individuelle Initi
ativ og uden at hæmme Landets in
dustrielle Udvilling, der er Vanstelig
bedien foin det er af højeste Brind
ning at løse i Ovetensftemtnelse med
fund og fremsynet Forftand saa vel
som i Henseende til Ret. Vi lever
i en Fatbunds- og Sammenslutnings-«
Era- Just som Fortetningsinænd sin
der, at de ofte maa arbejde gennem
Korporationer, og fom det er en
stadig Tendenz has disse Korporatio-"
net at votse sig starre, faaledes er det
ofte nødvendigt for Arbejdsmanden at
atbejde i Forbund, og disse er bleven
en vigtig Faktor i den modetne Indu
stri· Begge Slsags Forlnmd, Kapi-;
talens og Arbejdets, lan gøre weg-et
godt, og splgelig lan de ogfaa begae
gpte ondt· Msodfiand mod hviltensomH
helft Organisation bør vcere Modftana
iinod, hvad ondt der findes i Ledel-;
sen af en given Korporation eller For-T
ening —- itte Angreb paa Korpora-:
tionen ellet Foreningen som faadan.3
Thi nogle af de langft teilende Vei
gerniinaer for vort Folt er udfsrt gen
nein Korporationer og Foteninger.
Enshver maa afholde sig fta vilkaarlig
og tyrannisl Jndgreb i andres Rettig
heder. Organifetct Kapital og organi
seret Arbejde bør lige ineget erindre,
at i Lang-den maa hvers Interesse
lomme til at shatmonere med Almen
hedens Interessen Og enshvers Op
fnrelse inaa steinme ined Grundbe
stemmelferne for Liovlydighed, for per
sonlig Frihed og for Retfærdigshed og
redelig Vandel invd alle. Enhver maa
anste, at ved Siden af Magt man han
ftræbe efter Virteliggntelsen af fande,
ophpjede og cedelmodige Jdealer. En
lyvek Atbejdsgivet, enhvet Mantuas
atbejdek maa gaeanteres bans Frihed
og Net til at aske med sin Ejendom el
letArbejde, fom han stiften faa lange
han ille get Jndgreb i andre Nettighe
dek. Dei er af hsjeste Vigtighed, at
Atbejdesgiver og Atbejder lige nieget
prsve at vurdere hinandenö Sims
punckt og den Ulytle, som sillert vil
kam-me begge i Længden, derssom no
.gen af dein indtager en fjendtlig og
Imisttoist Stilling i Fort-old til den
’anden. Faa Mennester gse sig mere
fottjente af Landet end disse Kapi
talens og Arbejdets Repmfentanter —
og der er mange af dem, —- som ftadig
arbejder paa at istandbringe denSlags
gode Forstaaelse, grundet paa Visdom
og paa bted og venlig Sympati mel
lem Arbejdsgivee og Arbejder.
Fremfor alt bot vi erindre, at enliver
Slags Klasfehad i »den politiste Vet
den er, om lmuligt, vcerre og mere ned
(Fortlætts« paa Side 2.)
Kulnöd i Omaha.
Det kolde Vejr hat foraarfaget me
Igcn Lidelfe blandt de fattige og endcg
;blandt dem, fom er ganske velstaa
ende, paa Grund af Kulsmangelen.
Der er ingen Haardel at faa lobt.
To Osmaha-Skoler og et stort Antal
Stoler paa andre Siedet i Staten
maatte holdes lukket i Gaar, da der
itke fandtes Kul· Fortougense og
Gctderne forsvinder fort væk orn
Nætterne.
Stor Fabriksbrand.
Charlotte, N. C» s. Dec. Wsilliams
Fabritsstrilketi og Trikotagefabriti
Schelby, en af ide stsrfte Fabriker i
Nord Caroline, er i Dag sdelagt af
J·lden. Jntet var asfureret, og der
faldet meget state Tab pasa Aal-eis
haverne, der væfentligft er Kapitalisth
fta Syden.
»Miucarbejdet faldcr 1200 Fad.
Willesbarre, Pa» 6. Dec- David
S. Davis, en Minearbejder for »The
thigh Wilkesbarte Coal Company«
snødte i Dag- et sirækkeligt- Endeligt,
idet han faldt ned i Stanton Minen,
der er 1200 Fod dyb. Han steg op
fra Mitten i en Spand -og var ifaerd
med at trine ud red Overfladen, da
hang Fod gled paa den snedækkede
Platform
Selvfølgelig var han død, da han
fandtes, vg, merkteligt not, var tun et
Lem, hans højre Arm, brcekkei.
Gasolineksplosiom
Amt-barg N. Y» 6. Dec. J den
jmrliggende By Thorougshsare stsete
nu i Aften en frygtelig Gasetsplosion
i Brødrense Wiltins Butit, hvorved
sem Mænd og en Pige soruden hele
Butilten ødelagdes. Gulvet blev flim
get ned i Kælderen, Tag-et fle i Luf
tcn, og Murenessprænates ud til alle
fire Sider.
Meer-trügt Ægtcskab.
St. Joseph, Mo» 6. Dec. James
Grissey, en beteth Størrelse i Prin
ceton her i Narbe-dem som i flere
Uger har vceret arresteret paa Mis
tsante for Tyveri. sit i Aftes paa Tro
og Love Tilladelse as Sheriss Coot
til at heute rent Tøj i sit Hjem for der
efter hurtigst at vende tilbage til Ar
resten.
J Mr. H. E- Phillips Hjem var der
imidlertid Ungt Selstaly som Grifscy
sluttcde sig til, og i Astenens Løb blev
en una Dame, Miss. Fanny Davi5,
saa sorelstet i Grissey, at hun lod sig
vie til ham med det samme. J Dag
angrer hun bittert og siger, at hun var
hypnotiseret og ved saa godt som intei
af, hvad der soregik i Aftes. Grissey er
nu i Estermiddag igen bleven arte
steret.
Mere Kam-d
Williamsport, Pa» 6. Dec. Ratsi
tuationen her er i Øjeblittet meget sor
uroligende, idet her aldeles ille sinsdes
»Hard Coal«, vg« Fattsigsolt lider me-.
get bekunden i
Pasa Manidag vil et Dusin Fabri
ler være nsdte til at standse, fordi de
res Oplag as «Sost Coal« er sluppet
op.
Kritisk Situation.
Nebraska City, 6. Dec. Nebraska
City er i Asten uden Vandforsyning,
for-di Missouri Rivser i Lobet af de
sidste 24 Tsimer hat stiftet Leje. Dei
store Bande-r ned i. Floden stitter srem
gennem det tprre Land og itke enDraa
be Band tan komme til Byen gennem
stet. Der arbejdes med fortvivlern
Kræster paa i en Fart at- sorlænge RI
ret til bei ny Flodleje. Byen er jo
desuden værgeløs mod Jldsvaade, og
stulde der opstaa Brand, vil saa godt
som hele Byen nedbrcende.
— —Udlandet.
Mere Anakkismk.
Madrid, 5. Dec. En Mand, der
lalder sig Antonio Pulger kg blev arte
steret under Anklage for at ville myrde
Kong Alionfo, var i Tag under Fokhøn
Han sagde, at han bin fra Buencs An
reg, vor Medlem of ei Anarkistselstab
dek, og at han var udsendt for at myrde
Kotigen.
Nnt polik Fond.
London, 6. Dec. Det er bleven op
daget, at der i Rappenswyl i Schweiz
cisifterer ei Polst Fond af 10,000 Dol
lars til at kekæmpe Ruland med, naar
Lejlighed msaatte komme. Dis-se Pen
qe er samlede fra Polakter over hele
Betden, og ainerikansie Polakket stal
sidfte Aar have ydei 1,335 Dollars
vertil.
Underisist Telefon.
København 6. Dec. Danmark og
Svetig er nu fotbun«den ved en Tele
fon under -Øvesunsd. Prier for scn tre
Mi.nutteks Samtale er 75 Øte.
Jætnbane hsit mod Nord.
Stockholm, 6— Dec. Jærnbanen fka
Narvike til Gelivara, nord for Polen
tredsen, er i Dag aabnet for Person
og Godsirasis.
Kutholsk Mission.
London, 6. Dec. Bisiop Hanlon er
samtnen med tre Præfiek og seks Fran
cistanersøstre afrejft til Uganda i Af
rita, hvot han vil lebe en Mission
veI Dre-Nilen.
Forlist Darm-ein
Helsingfors, Finland, 6. Dec. Dam
peren ,,Flora«, fra Bremen til herver
rsende Hann, løb i Dag i tcet Taage paa
Grund paa Finlgnds Kyft og er fuld
fiændigt Brug. Syv Mund af Be
jcetningen savnes.
Biornstjctue Bjornfon.
Kristiania, 6. Dec. Aldeles ene
staaende Æresbevisninger vil paa
;Nan«dag, 8. Dec., blive ydet Bism
fjjerne Bjørnfon paa hans 70-aarige
Fødselsdag. Kristiania bliver flag
smyktet og Studentctne bringet et
Fakkeltcg. Fra Danmark sendes en
Adresse undertegnet af Tusinder af
Arbeit-Erz Haandværkere, Bønder,
«Handlen«de, Rigs·dagssmænd, Einber
warnt-, Kunftnete, Digtere og Widerl
stabsmænd. Lignende Abtes-set vil
vlioe sendtc fra Norge og Soerig.
Snevejr i England.
Fra London meldes: Der er gaaet
svært Snefald over den engelsie KanalJ
Der blev afstudt Kanonet i Dover for
at advare Skibe, men Skibbrud hat(
fundet Sted baade i Aber·deen vg(
Grimsby. Jmidlertid hat man itke’
hørt om Tab af Mennesterliv.
Sturm i den tyer Rigsdag.
Berlin, 4oe Dec- — Under en stor
mende Tsebat i Rigsdagen idag bleo
Sccialisten Singer tre Gange suspen
"-.X:ret, wen negtede at forlade fit Sæde.
Rigsdagens Præsident fuspenderede.
Oktobet en Time.
) Haar-d Winter i Europa. ?
Strengt Vejr meldes sra iokfkelliqe
Kaneer af Emde London hat-Wer
Enefald og stark Bind. J Paris er
det bitterlig kolbi, og to Menuester er
itosfet ihjeL Omkring Chekbourg hat
der vier-et et voldsomt Snefald, eakelie
Siedet ov til 1 Fed. Man fkygter for
Fisie Ifla .den, da der rafrr en stacthind
fra now-st.
Balfouk nimm-.
London, 5. Dec. Underhuset oedtog
i Dag Regt-ringend Fotslag til Lov om
llndervisningsvæienet, Siemmerne flod«
ved Zdie Behandling 236 mod 132,
Forflaget blev sendl til Ooerhufet, hvor
det straks blev behandlet 1. Ging i
Ovetværelse af Z — tre ——— Peers.
Fokflaget oil, om bet blioer Lov, give
Stets-litten og dens Prasser en omlrent
udeluklenbe Magt over Stolerne.
Som det erindres, troede man engang
at Fotslaget stulde lede til Ministerie
Balfours Undergang.
Ruslaulx
Grev Leo Tolstoi er as Universitetet
i Doipat udncevnt til Æreömedlecm
En lejserlig Nimrod et
Kejser Wilhelm af Tystland. Han
hat i de 80 Aar, han hat drevet Jagi,
nedlagl 18,891 Fafaner, 17,881 Haut
og over 10,000 Sti. andet Bildt.
Boganmeldelfc.
»Judtc Missicns Lammka
redigetct af Pastor A. C. L. Grave
Rasmnssem
Denne Almanak, der hvert Aair kom
mer som en lcet Ven fra Danmark til
troende dansle Hjem i Amerika, er i
Aar ilke blot kommen ualmindelig lib
lig, men ogsaa ualmindelig righoldig.
Foruden den sædvanligeAlmanal inde
holder den ,,Jesus er Livets Brod« af
Stiftsprovst Zeuthen, Fredericia;
»Joseph« af T. R. Baumann.; »En
lille Historie fra Amazonfloden« af
Motten Pontoppidan; »Paulus« of
Provst Blume i Tiløb; »Den føtste
hollandfle Missioncer i Sydaftila« af
Pastor A. C. L. Grove-Rasmusfen,
samt ,,Daglig Bibellæsning« til hoet
Dag i Aaret ved Paftor Joshn Hausen.
Hvert Afsnit er ledsaget af et fint nd
ført Billede. ,,Jndte Missions Alma
nal« anbefales varmt til alle danste
Hjem i Amerika. Faaes i Danifh
Luth. Publ. Houfe, Blair, Nebr.
Pris 20 Cents.
X—V.
»Tre Juleaftener«.
Af V o l l m a r,
Fotfatierinde til »Præftegaarden i
Harzen« og »Pkæstegarden i Indien«
o. s. v., Danish Luth. Publ· Honse’s
Forlag, Blair.
Dennc Forfsatteriitdes Bøger hat
.hjemme i Danmark glcedet Tusinder
af unqe Mænd og Kvindek fra de for
skelligste Hjem, lige fra Kronprins Fre
derils og ned til den fattigfte Hytte
paa Jyllands Heden Og Grunden
hertil er, at Forfatterinden er naturlig,
ren, sand og frem for alt en troende
Kristen, der u«den at btugie enten for
mange ell-:r for faa Ord mesterligt for
ftaar at tegne naturtro Billet-er saavel
fra et Mennestehjcrie som fra den
physiste Natur. Den foreliggende
Bog, «Tre Juleaftener«, et en af For
fattcrindens bedstr. Den, som lebet
den nu til Jul til ftn voksne Sm
eller Dattel-, tager ille fejl, og det
Hiern, som hat læst Bogen, vil anbe
fale den til sSlægf og Venner. Pris i
Omflag 60 Cents, smull indbunden
90 Cents.
«Julens Bog«.
VedMichal Agerskov,
med 54 Villeder, Jniiialer og Bignei
ter. Emil Lang-how Forlag, Aben
havn. Pris 25 Cents.
» Bogen begynder med Marie Behu
»h-.lse og fortfcetter i nitten verfisicerede
Julefortcellinger indtil Flugten til
Ægyptem Vers-me er forttinlige baade
fra Formens og Jndholdets Side, og
Billederne er meget smuxkk »Julens
Bog« vil i lige Grale "glæde baade
Volsne og Bsrw