Tllm Kamp mrd Zetormoncn
Af Johan Nielsen.
Jndicndt as Mrs. Lin de n, Chicagu
(Fortfat.)
Da jeg nu fauler-IS havde talt til Follet, toq jeg Or
son Prats Bog frem, holdt den i Vejret og fande: ,,Alt
det, Ieg nu bar fortalt om Mormonernes Leere-staat her
t denne Bog, og der er nldrig nogen Mormon, der slal kun
ne nagte, at ret jo er deres Lam; thi det er en Bog, som
er udgrven af dem selv; den er streben af en af deres tolv
Apostle, neinlig Orsoxt Prat, og slulde her være nogle Mor
moner til Stets-, som Inste at modbevife, hvckd jeg hat sagt,
eller bevife deres Leeres Sandhed, saa vil jeg bede dem om
at komme frem, for at vi i alt Foliets Paahor lunde tale
derom.'« Da jeg kotn med denne Opfordring, var der tre
Mænd, der arbejdede sig igennem og drog ud af Deren.
Yet var tre Mormonpreester, og jeg tunde se, at det valte
ttor Opsigt blandt Falken at de lob deres Bej i Siedet for
at forsvare sig.
Da det var til Ende, og jeg tom ned af Forhøjningem
hvorpaa jeg havde ftaaet og talt, stimlede Foll omlring mig
dg bad, at jeg endelig vilde afholde en Forsamling i:ndnu,
for jeg reiste — jeg var ellers bestemt paa at rejse neeste Dag.
Derefter var der en gammel Mand og hans Dotter, fom
bad mig at folge med den-. hjem; hans Kon-: havde ligget
iyg saa lcenge og ønstede at tale med mig. Jeg fulgte denne
Opfordring, og sder var nogle Fruentimmere, fom fulgtse
med os. Da vi lom derben, og jeg havde talt noget med den
tyge, begyndte den en: af de Koner, som var fulgt med, at
betlage sig, at hun nu lunde foritaa, at hun var bedragen af
Mormonerne, hvorsor hun nn gerne vilde fra dem og atter
optageå i vori Kirtesamfund naar hnn blot vidste, hont
dan hun ftulrk bære sig ad. Jeg tilb-d, at jeg vilde folge
hende hen til Stiftsprovften, faa vilde han not tage sig af
hende, naar det Var hende alvorlig om at gøre at blive
salig. Jeg foreholdt hende, at dset ikte kund-.- l)jælpe bende til
Salighed, at hun forlcd Mormoner:1e, dersom hun ilke
as sit gansle Hierte vendte sig til Vorherre, og det tunde lige
saa lidt hjælpe hende til Salighed, at hun blev optaget i det
udoortxs Kirlesamfund, dersom hun ille af Herren igen
bleo optagen i de Helliges Samfund, hvori hun blev apia
gen ved sin Barnedaab. Hun maatte vide, at det var herr
des Daabs Naade og den Pagt, Herren havde oprkttet med
hende, i hvilten hun havde loret at forblive indtil sin sidfte
salige Ende; det var dette højtidelige Laste, hun havde sor
ncegtet, og det maatte hun lomrne til en lebend-: Ertendelfe
af og bede Herr-In sin Gild, at han vilde forlade hende den
Sond, hun dermed havdie begaaet, saa tunde jeg ogsaa fige
hende til Trost, at Herren ilie var gaaet fra sin Pagt, naar
hun erlendte sin Synd og bad Herr-In om at forlade den
for Jesu Siyld, men var villig til at forlade hende den og
Intaktc kende igen som sit Barns Da tunde hun faa Glie
de af at blioe optaaet igen i Herr-Ins levensde Menighed
i de Helliges Samfund, som Mormonerne liavde forledt
heude til at for-lade, og saa maatte hun atter forny sin
Dachs Pagt med Herren sin Gud og rede ham om at give
hcnde Naade og Kraft ved sin Helligaand til at blive sin
Pagt tro indtil sin sidfte, salige End-:.
Som jcg saaledes talte med hende, lom Stets-ts- Præst
for at se til den fygr. Han blev meget glad dserved og tilbød
sig at villie hjælpe Mormonlonen til Rette, da hun i For
rejen havde tilhørt hans Menighed Det blev da aftalt,
at hun stulde komme til ham nceste Dag. Da jeg kom hen
til Stiftsprovsten, sagde han, at det lunde ilte nytte, jeg
tentte paa at reer i Morgen, da der havde været saa
mange hos hnm og dedet ham foranstalte, at jeg endelig tom
til at afholde not en Forsamling Jeg maatte derfor bli
ve, saa vilde han se, orn vi lunde faa Lov til at afbenytte
ket famme Lolale igen. Jeg afholdt saa atter en For
scanning den 8. Oktober; men for Forsarnlingen begyndte,
tom Stiftsprovsten og fagde til mig: »Jeg tan dog for
tællc Tsem til Deres Glæde, at den forrige Forsarnling ilte
git af uden Velsignelse; thi der har vceret sels Mormoner
has mig i Dag og bedet om at blive optaget i oort Kristen
famfund igen, og da jeg spurgte, hvad der havde beveeget
dem dertil, ivarede de, at de ved, thvad der blev talt i For
samlingem bleve orerbtvifte om, at Mormonernes Leere
var Bedrag-eri; thi da de efter Forsamlingen trckvede deres
Prcesterstil Anfvar, fordi de flyatede, da de blev opfordrede
til at forsvare fig, og de itke tunde, blev der Splidagtiahed
iblaxidt dem, livorved disse iets forlod dem. Ved den sidste
Forsamling lotn Mormonpræsterne ilie; thi de fil not Ved
den fprft-:. Der var heller ille saa mangc Mnenesler til
den sidste Forsamling som til den forste; thi den forste
var paa Frederit den Syvendes Fodselsdag, paa hvillen alle
Daglejere var iri for Arbejre og Soldaterne fri for-Øvelfe.
Den sidfie Forfamlina var om Formiddagen, fordi vi ilke
iunde saa Lolnlct orn Eftermiddngenj men der var alligevel
mange MennefleL Jeg besiegte ogsaa Bisloppen,som modtog
mig med inegen Veioillie og gav tnig en striftlig Anbefaling
til alle Priester og Menighedsmedlemmer i sit Stift og bad
dem modtage mig med Velvillie og fremhjcelpe mig. Den
ne Opferdring efterlotn Præsterne ogsaa troligen i Wend
sysfel. "
Nu vilde jeg onste, at disse Fortcrllinger maatte tjenie
mine Troöbrsdre og -Sostre til Advarsel mod Sekterne,
som drager omtring med der-es falfie og forførende Leer
dom, san de tager Jer Formaning til Hjerte, naar han
has Matth. 7, 15 siger: »Men vogter Eder for de falste
Profeter, som komme til Eder i Faarekleeder, men ere ind
vortes rivende Ulve«. Men lad os alle ret af Hiertenö
Grund bede Vorherre om, at haxi vil give os Nsaade ved
sin gode Helligaand, at vi ret lan tilegne os den Frelse,
som Jesus ved sin forsonende Lidelse og Død hat for
hveroet os, og lom vor lære Fee-der og Gud shar stænlet
os af sin frie Rande, da han i den hellige Daab antog os
tti fine Born paa de Bill-Jan at vi stulde forsage Diene
len oJ alle hans Gerninger og alt hans Besen, og tro
paa den treenige Gad, Fader, Sen og Helligaand Lad
oö derfor bede vor Gud og Fader i Jesu Navn, at han ved
sin Helligaand vil gsre Troen lebende i vore Hierterz thi
det er ikte nol, at vi veed Trosbetendelfen og lan lese den
enten i Bogen eller udenad; men den laldes netop vor Tros
betendelse, fordi vi i Betendelsen ttdtaler den Tro, lom
stulde viere levende i vore Vierter. Var vi denne Tro le
vende i vore hierin, saa har vst i denne Tro Jesus med alt,
hvad ban er og har, og han er vore Synders naadige For
A
lud-Ilse, det evige Liv, saa vi alt hier i Haabet et falige
og tan være vis paa at faa Genne Salighed i Nydelfen og
Bestuelsen i den himmelfte Hetlighed, naat vi bliver ke
stavdiae i Trer indtil Enden. Al denne Salighed et os
skænlet og givet af Guds ftie Naa"de, da han i den hellige
Daab genfødte os til et levende Haab, sont Apostelen Pedet
siget, usden at vi hat gjott det mindste dertil ellet hat andet
at gøte for at lomme i Besiddelse detaf end at oplsade vote
Hjettet for Jesus, sont siger: ,·,Jeg staat fot Ebers Hjettes
Der og banker, og verfom nogien ladet op, vil jeg komme
ind og holde Nadvete med ham og han med mig«. Mem
naat vi med Troens Haansd hat modtsaget denne Guds
Naadegcve, og vil leve som Guds Bis-tm saa enshvet lan fe,
hvem vi hetet til, og hvot vi hat hjemme, da faat vi meget
at gøte med at forvsate og fotsvate vot Pagt; thi da først
begyttdet iSttiden mod vore Salighedsfjender; da et det
fern-beut at tage Pauli Fotmaning i Brevei til Ephe
setne 6, 11, til Hjettr. hvot.han fotmanet os til at iføre
os Guds fulde Rustning, at vi tan vcere mcegtige til at ftaa
imob Djævelens snedige Aal-b; thi tet et Guds Bøtn
chevelen et saate fjendst paa, og anvendet al sin Flib fot
at fste dem bort fta detes Livs Gut-, og bettil btuget han
ogsaa Seltet som sine RedftabIU Vi hat set — desvcetre
—- at mange hat ladet sig fotføte og bedtade af detes for
føtisle Tale. Derfot et det mit Hjettes —Ønste, at disse
mine Fottcellinget saavel som disse mine enfoldige men
velmente Fotmaninget maatte blive mine Trosvennet til
nogen Opbyggelse oa Bestyttelse i vor allerhelligfte Tro,
og rettil gite vor tære Gud og himmelste Fadet sin Naade
ved sin Helligaansd fot Jesu Styld.
« A m e n!
Omvcnder Eder,
tliiHimmerigcs Rigc cr tommct næt.
Forcdrag holdt ved det fenite nordier Studentertnodc
mcd kristeligt Program
ai
C. Skovgaardipetcrscn.
Matth. .«z, 2.
Da jeg modtog Opfordrinqen til ved denne Lejliahed
at holde et Fo re d rag oder Johannes den DobersH
r-:ll-endte Ord! ..Omvender Eder, thi HiininerigeS Rige
er nær«, da tunde jeg itle lade vcere med at tænte: hvad
dilde del Johannes den Daher have sagt hertil? Hang Ord
dar et Flammefværd, der figtede paa Samvittiahederne —
,,n!en«, trenlte jeg, ,,naar de stal agreg til Genitand for
et F o re d r a g, hdad bliver de saa til? gaar Brodden saa
itte af dem —— oa Lidet da straften? . . . . Foredraagtonen
er farlia, naar det galder Sainvittighedssaaer; den tlckder
let ten heilige Alvor i blødc Klasrer.
Dda -—- jea ded, at det var mindft af alt Me:iinaen.
Oa Gnd bevare rnia derfor! De hløde stlceder har di not
af· Jeg dilde nødig dcere ined til at fordandle L i det i
Ortenet ,,On1oender ifder!« til en Slaag Aandg:Lia,
faa diet hele blot blev en ulastelig Tanleolzdnltion af Om
vendelsens Begreb da Jndhold.-— Derved dar lidet dundet.
—- Vi er her til et Aandens Stædne og begærer, at
A ci n de n s Gerning maa ste.
Og derive-, — om jeg end ftal gaa Foredragets Taute
omveje, snarere end Vidnesbyrdets liae Ves, faa lad mig
dog strals faa sagt det: Summen af alt, hvad jeg har at
sige, er og bliver dette i simpseL hellia Enfold: ,,Omv«:nder
Edier» thi Himmeriges Rige er nær«. —- Jeg hat et Ind
tryk af, at Inange af dem, der er tomne sammen i disse
Dage, endnu itte hat taget personlig Stilling til Kristus.
Nu —- det er godt, at J kom alligeveli Men brng saa
Dagenel Tag itte herfra, for-end J bar faaet Klarhed
over eder selv og er blevne ret vendte. Slutter eder Sjæl
for Sjcel til Herren; —- ftiller eder med udelt Hierte frem
i den Højestes Siagordeni Lad Herrens Naade blide eders
Kraft fra Ungdommen af og Herrens Bad eders Sange i
Udlændighekens Land. —- Hust, at Herren er her og vil
tale med jer- — — Mine Ord vil tun voere en hdmyg
Genlyd af den Rost, der fordum beredte Herren Vei.
Hat den Rost da Grund til at lnde? Har Johannes
den Daher et Bud til denne Slcrth -- Ja, han har. Han
raabte fordum i Judokas Orten: ,,.Hiinmeriaes Riae er
nær!" Han raaber riet sannne til os oa alle. Thi det e r
Sandhed ----— en velsianet og manende Sa«1dl1ed, at Hinunt
rifies Rige er lommet ncrrniere til denne Slæat — og fast
lig til de unae i denne Slceat » snd nogenfindse far. Lod
det for os er sandelig faldet i liflige Tiber. Mon jeg siaer
for meget, naar jeg Paaftaar, at vore Tages Utiadom irr
lntteliacre stillet fremfor Unadommsen i nogen tidliacre
Slceat —- ja, at Bejen til Firlstug nceppe noaenfinde for
iMenighedens Historie har oaeret saa banet for de unae foin
nu? — Selvfølgelig hat der til enhder Tid lunnset leves et
hell og fuldt da fundt Liv i Kristus —- dgsaa af de unge.
Men fom Helhed er det dog sandt, at Himmeriges Ria-:
er tommet nærmere til de unge i denne sSlaegt end i farbi
gangne Tider.
Hvordan det? Hvordan har Evangeliet da formet sig
i vor Slægt, og hvilte er Guds Rigses Kam-?
Lad mig tottelig ncevne nogle af vor Tids tristeliqe
Fortrin fremfor tidligere Tiber-Z, — idet jeg scerlig taaer
Sigte paa det, der hat Betydning for Evangeliets Antai
gelte af de unge.
Der er sda først —- som enhver kan se —- for Tiden
ret, jeg lunde næsten sige sundt Maal af Modstand niod
Troen. Vi ded, at det er ilte nu sont i Martyrtirtens
Dage, da det gjaldt at staa imod indtil Blodet —- og da
Kriltendommen for en Del stjulte sig bort i Kataloniber
og Gravtceldere; ej heller er det nu, som det bliver i Anti
triftens Dage, naar Menigheden sial flhgte for Dragen ud i
Ortenenx —- en Kriitendotn i »Gravtceldre« eller i ,,Ørte- l
nett »den nogen jokdisk Mulighev e: in- i usvpmget
Grad en Kriltendom for de ung . —- —
Nu til Dags derimod er der Modstansd not til at
trage og vælte og til at indskierpe os den sstore Sandhed,
at Guds Rige ilte er af denne Berdenx — men der er vog
itte det Højdsemaal af Modstand, der lræver de overordent
lige Ofre, —- eller som tvinger Kristendommen ned i Grav
tceldere og bort i Øtlener. .
Endvtdere er vi for Tiden fri for mange tidligere
Tit-ers teologiste Utopier. Det er itte nu til Dagö som i
Kejserkirkens Dage, da Kirken fotblødte sig i Kampe om
en Tøddel og et Jota, og da Klædehandlere og Høkere og
Borgere filosofcrede og disputerede, om Sonnen Var født
eller itte født, stabt eller itte stabt; —- —— ej heller er detl
nu som i Skolastitens Dage, da Kirlen mere var Freds
Imaegler mellem Filososien og Teologien end mellem Sam
vittighederne og Gud; —- —— eller som i Ortodotsismens
Tiber, da man i Sandhed søgte mange Spidssindigheder
og strebte at uniformere Aanderne ved at presse alt og
alle ind i Kontordieformler. —- — Alt det var itte i ster
lig Grad en Kristendom for de unge. Hdor let kunde ikte
en sund, frist Ungdotn i saadanne Tider dende sig bort fra
Evangeliet, som om det alt samtnen blot var tirteligt
Pindehuggeri; — eller, om de blev grebne deraf, hoor let
tunde sda itte saadanne Tiders Troeskaar forvandle de unge
til blotte teologisie Kamphaner, der nøjedes med at saette
sig paa deres egne høje Trinkers Tagryg og gale, men
glemte at sidde ydmyg stille som Syndere ved Jesu Fod.
Dei ene sornødne blev saa let tabt af Syne; —- det er jo
tun de faa gidet at se de store Vaerdier i de smaa Spørgs
maal.
Hoor langt lytteligere er vi itte nu stilledet Nu
moder vi gennemgaaende Dogmsesans not til at bevare
det grundtristelige, men ogsaa sund Sans not til at steer
inelleni de store tristelige Ken«dsgerninger, som sta a r fra
Slcegt til Sleegt —- og Mennestenes Tanteopfattelser af
disse Kendsgerninger, som di rolig ser o e k s le fra Slægt
til Slcegt.
Og vi har andre Fortrin- Tset er itte nu som i hine
Tiber, da det kristne Jdeal var gaaet i Kloster, og den
tristne Moral var bleven Astese. — — En Kristendorn med
ensidig Verdensflugt lan vel gribe og begeistre unge entelt
vis, —- men en saadan Kristendom blioer dog aldrig i
udpraeget Forstand d e u n g e s Kristendom.
Hvor langt lytteligere nu! Dei synes mig, at de le
dende edangeliste Strørnninger Verden oder for Tiden er i
Færd med at rioe alle uberettigede Klostcrrnure ned, nien
sanitidig stræber at beva e og hojne seloe det tristne Ideal.
Dei hellige Jdeal er for Tiden i bedste Forstand bleoet
verdsliggjort. Det er itte stjult bort i Sække ogKutte, men re
riejft sont et Banner midt iblandt Follene; det er gaaet ud
i Verden; det staar isom Visdommen i Salomons Ord
sproa) ,,paa Toppen af Højene, paa Stierne og ved Por
tene«, og det tilraaber enhoerz bliv tun i dit jordisle Kaid,
men sog der, hvor du staat, at lstve op til Kristi Aands fulde
Maal.
Og dette det triftne Jdeal er for Tiden folidt und-er
lmaaet Dei er jo Gud sle Loo itke nu som i Renaissan
cenS Dage, da her-Inst Liosnndelse oa fræl Libertinisme
marostjal seloe Kristenhedem saa man iandt det aansle i sin
Orden, at Kristug delte sin Tron: med Jupiter oa Apollo;
« eller som i hine Fornufttroens Tiber, da isoangeliets
Bin hadde mistet sin Smaa og Sandhedens Salt sin Kraft,
fordi det blandsc des med JJiennesteprcrt da Menneskesnak
Nu til Dra formaar ,,Himmeriges Riae at hceode
sin Selvstændighec baade oderf for antilristelig Humaiigme
og nanntristelia Humanitet.
Ja, v or Slcegt er trifielig sei lyllelig stillet — itte
mindst naar Vi sainmenligner den med tidligere Slcegter
i v o rt e g et Aarhundrede. Det er itte nu som i Midten
af Aarhundredet, da cestetisle og politiste Jnteresser i saa
stort Maal satte lebende Kristendom i Stygge eller gjorde
den hegelianst og sorviste den til Spekulationens Rige et
eller andet Sted often for Sol og vesten for Maane. —
De Jnteresser, som nu i scerlig Grad optager Tiden —- de
sociale — de har det seetegne ved sig frernfor de politiste
og æstetiste, at de itte som hine saetter Kristendomrnen i
Skygge, nien tværtimod raaber den op og trækter den frem
af sit Sstjul — frem i Fronten. —
Og hvor langt lytteligere er vi saa itte stillede end
Halvfjerdsernes Ungdomt Den levede tristelig set i de do
des Rige i Modscetning til os. Den Gang lamslog den
nytestamentlige Kritik og Darlvinismen som to Medusaer
de unge, saa de mistede baade Scrdelighed og Tro —- nu
stiger Guds Aands Safter atter i Foltene og knopper et
nyt Frelsens Foraar for Herren.
Sandelig: Loddet for os er saldet i liflige Tiber!
the som om di nu skulde ocere tomne ud over alle tidligere
Kirtetiders Vildsarelser oa Stavanter. Nej — det er ikte
min Menina; —- di har saanicend not ogsaa wu til Dags
af tirlelig o·a teoloaist Forvirrina —— — not baade af
fortnridet Fornufttro og spidssindig Dogmesnal oa falst
Verde: IJJJt og nie-get andet. —- — Men som Helhed, det
oooer jen at paastaa, milder des-g Evangeliet de unge i
denne Slcegt saa fristt og ligevceatiat, saa sejersstærtt og
maalbevidst som aldria sor. Forvirringen har allerede
naaet det Punkt, da det itte er vanskeliat at se, at Kaos
er oed at aflejre Kosmoe Og det Stytte Kosmos —- det
Stytte ny leistelig Sandhedsharmoni, der er ved at dannes,
er en saare lyltelig Forening af disse fire Sider: det
arundtristelige og det naturligmennestelige, det ideale og
det praktiste Ad hvilte Veje denne lyttelige Forening
arbejder sig frem netop i dor Sleegt, saar vi her gaa forbi
— blot det er sittert, at Guds Meniglxed i sit Syn paa
Evangeliet som Helhed nu sbedre end før har leert at give
Geld, hvadiGuds er, og Keiserem hoad Kejserens er. Der
er en vaagnende Forstaaelse as det naturlig-tnennsesteliges
relative Ret, baade i Betydningen af det legemliaes Ret,
det individuelles Ret og det tidshistoristes Ret. Og denne
Forstaaelse er som Helhed naaet, uden at det grundtriste
lige er blevet forsalstet, eller de hellige Jdealer fortrøblede,
eller den praktiste Virteiraft lammet. — Dette er stort —
«dette er et herligt Vidnesbyrd oin Evangeliets Sandhed og
Kraft i vor Slægt.
Og hvorfor siger jeg saa «dette? For at forherlige
vor egen Slægt og ophøje os over andre Kirtetider2
Nej — det være langt fra. Jeg siger det for at give
Nutidsindhold, Actualitet, til Johannes den Døbers Ord:
»Himmeriges Rige er nar«. Thi saa sandt Evangeliet nu
til Dags hverten er svissent eller mumieagtigt eller fossilt
eller opstyltet, men sundt, naturligt og virtelighedsmæftet
— saa sandt er Himmeriges Rige ogsaa totnmet naer til
denne Slaegt og scerlig til de unge i denne Slægt. —
Evangeliet har paany bevist sin Ungdom og hat derfor Krat
paa Ungdommen som aldrig for.
(Fortsætteö.)
IYvorZanskerneizmerilmsindm
(Fortsat)
—
Danitfodtc i de Forenede Stank-, fordelte i Countler.
Nebraska for.fat )
Ktmball » . . · . 44 Lonp » . . » 6
Knox . » . 120 Mc. Pherson » 1
meltst » ..» 4 s5 Madiion » .·.. aa
LUWUI « . . . . 124 Merrick » . . . . 78
Logaa » . . . . 1 Nauce » . . . . 62
Cheyenne ,, . . . · 30 Nemaha » .. . . 7
Clav » ... . 80 Ruckolle » .. . . 209
Calfox « . . . . 51 Otoe » .. .· 125
Cuming » , , » 189 Pan-net » ... . 8
Custkr ,, · , . · 195 Pettins » .. . . 2
Dakota ,, . . .. 151 Phelps » . . . . 60
Daws » ..» 31 Pierce » ... . 123
Dawfoa ,, ..» 152 Platte ,, . . . . 271
Denkt » . . « « 45 Voll » . . . . 30
Dixon » . . » 81 Redwlllow ,, . . .. 26
Todge » .. .. 553 Richardson ,, .·.. 3
Douglas ,, . . . . 3126 Rock » ... . 7
Dnndy » .... 17 Saline « · « - - 51
Fillmore,, » ..·. 19 Saer » .... 7
Franklln ,, . . .. 134 Saundekc « . . . . 142
Frontier » · . . · 44 Scolts Bluss » ...· 2
Furnas ,, .... 15 Seward » . . .. 154
Gage » . . . . 115 Shertidan ,. .... 47
Garsield ,, . . . . 12 Shetman » ... . 108
Gosper ,, ·... 26 Sion » . . .. 39
Gram ,, . . .. 3 Stauton » . . . . 52
erlley » .. « 66 Thayer ,, .. .. 10
Hall » . . . . 146 Thomas » . · .. —
Hamilton » · . . . 333 Tyutston » . . . . 40
Harlan » .... 25 Vzllcy » . . . . 166
Hayes » ..» u Washington » . . . . 793
Hitchcock » . . . . 6 Wayne » ... . 204
Halt « .... 29 Webster ,, . . 68
Hocker » . . « 3 Wheller ,, .... 5
Howard » . · .. 1034 York « . . . . 57
Nevada 339.
Douglas County 34 Washoe County 101
Ello ,, 31 WyitePine ,. 25
Humboldt ,, 75 De ovrige furchte.
New Hampshire 75«.
New Jersey 3,899.
Atlantic County 38 Mercer Connty 70
Bergen » 116 Middlelsex « 1811
Bnrlington ,, ..» 11 Monmouth » .... 114
Camdcn « .... 64 Morris « .... 84
Capc May ,, · . . I 3 Lccan « .... 7
Cumberland « ..» 8 Passaic » 79
Egscx ,, 354 Salcms » Pf
34 Homer :t » 07
Romena « , Snssex ,, . . . . 11
Pudspn » · · « · obs Union « . . . . 276
Huntekdon ,, . . . . 19 Wakkcn » 70
New Mexico 57.
New York 8,746.
All-any County 65 Nlagara County 15
Allcgany « 4 anlda « . . . . 84
Broome » 23 Onondago » .... 65
Cattaraugus » .·.. IS Ontario » .·.. 53
Cayuga » 10 Orange ,, . . . . 73
Chalnnqua ,, .... 316 Orleans « ... . 6
Chemung « 19 cswcgo » .... 2
Chenango ,, 24 Otfego « . . . 17
Clinton » . . .. 7 Pntnam » 9
Columbia » . . . . 23 Queens » . . .. 284
Rensselaer » .. . . 629
Richmond » . . . . 214
Nockland » . . . . 32
Cortland » 2
Delaware » . . .. —
"9
äruixheis Z 134 Et. Laurencc ,, .... 19
Essex » 7 Oaratoga » . . . . lo
Franuin » . . » 2 Echeneetady » . 78
lwn . · « 37 Ochohane ,, . . . . 4
Fu « 4 Schuyler ,, ... . 2
Genespk « "· ; Seneka » . . .. 85
Ykeepe » ) S euben « 16
Vamllton ,, . . . . 1
Suffolk » . . .. 100
HUUMCV » « « 93 Snllivan » . . .. 8
Jessctst « · · « 14 Tioga « .... 1
ngs » - « - · 2936 Totnlins » .. . . 10
Lewis » 28 Umck » 23
Lioingston ,, . . ·. 7
Warten « . . . . 7
Madison « . . . . 15 Wasdington » . . . 6
Monroc » 78 Wayne » 11
Montgomery » . . . . 47 chtchester » . . . . 282
Nasiau « . . . . 75 Wyoming » .. . 2
New York ,, .. . 2187 Yates « .... 272
North Carolina 36.
Rortll Dakota il,953.
Barnes sCounty 134 Mokton Countn 15
Benfon » ---- 31 Nelson » . . . . 48
Billtngs » . . . . 4 Oliver » « . . 18
Bottiueau « .... 54 Pemblna » « .. . . 1588
Burlejgh » . . . . 54 Pierce » . . . . -«—27
Cafs » . . .. 205 Ramsey » ...· 82
Cavalier » . . .. 172 Ranfom » ..» 28
Dickcy « . . .. 55 Richland » ... . 110
Eddy « . . .. 11 Nolette » . . .. 17
Emmons » » . . . . 11 Sakgent « .... 44
Foster « .... 34 Stark » . . . . 27
Grund Fort-Z ,, . . . . 140 Steele » . . .. 41
Griggs « .... 44 Stutsman » . . . . 72
Moder ,, .... Tolvner » .. . . do
Lamoure » . ( . . 45 Traill » . · . . 37
ngqn ,, . . . . l Walih » . . . . 119
McHenry « . . .. 107 Ward ., . . . . 486
Mantosh ,, ..... Z Wells » . . . . 24
McLean » 19 Williamd « 10
Metcer » 5 Stanving Rock ref 1
Ohio l,468.
Afhtabula Tounty 20 Lukas Counly 128
Cuyahoga » 049 Madifon » . » as
Ecie » . · . . 22 Ottatva » . . . . 110
Franllin » . . . . 31 Statt » . . . . 58 .
hamilton » . . .. 59 Summit « . . . . 128
Nogle ipredkr.
Loraln ,, . . . . 83
Gortfættey