Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 05, 1902, Page 4, Image 4
s f d f Es -·«-s.--)-9-4.3·-.s - « »Danskeren, et halvugenflig Nyhedss og Oplys« ningsblad for det danstc Folk i Amerika, udaivet at VARISH LUTH. PUBL. HOUSE, Blair, Nebr «Danikeren« udkommer kpver Tit-sing og Frei-ag. Iris pr. Aargang i De Foreiiede Stater Il.50; til Udlandet 82 00. siedet bete-leg iForstud. Bestilling. Be taling, Adresseforandring og alt andet angaaende Bladet adtesieres: DÄleH LUTH. PUBL. HOUSE, Plain Nebr. »Danfketen« ledes indtil videke af Past. I. M. A n d e rf e n fom Direktioneng Normand. Alt af Nyheds-Jnterezfe fendes direkte til »Danskeren«, Blair, Nebr. Alle andre Artikler sendcs til Past. A. M- An d er s e n, Viborg, S. Dak. Ente-ed at the Post Ostsee at Blatt-. Neh ss second-Uns matten-. Atti-entging Rates made known upon Ippllcation. »Danfkekcn« bliver fendt til Subskribenter, indtil nd trylkeligDpsigelfe modtages af Udgiverne og alGæld er betalt, iOvekensstemmelse med De Forenede Staters Postlove. Naar Laterne henvender sig til Folc, der averterer i Bladet, enten for at købe has dem eller for at faa Oplysninger om det averterede, bedes de altid omtale, at de iaa Avertissemetstet i dette Blut-. Der vil voere til genfidig Nytte. Bibelforklaring. .. »Den fidftc chndc.« E« (I. Kor. Kap. 12.) « (Stuttet·) Pavlus striver («Ef. 5, 27) at Maa let for Menighedens fulotomne Frelse og Herligkyed er, at Kristus stal kunne »fremftille sig den, en herlig Menighed, fom ilke hat Plet eller Rynte eller no get deslige, men at den maa vcere hellig og usttaffelig.« Men naar dPBfe Ord blive ret forftaaede og ikle tagel til Jndtægt for fomme Mennesters løse og letsindige Saal om »Syndefriheo« c »Fuldlomme:1hed«, faa stønne vi let, «at her peges paa unget, som vi her i Verden tun eje i Troen og i Haabet. Sack længe vi voner het, spare vi bebst til en Bekendelse fom denn-e: »Ond er Berden, mer og mindre« Betst dog i dort eget Jndre«. Her gælder det derfor om at vaage og bebe (Mat. 26, 41), at vi ikle siulle fnlde ellcr omkomme paa Vejen, men naa det Maal, som er os foresat, urku lig at komme hjetn til Himmeriges Ri ge. Og under denne Kamp og Aar vaagenhed, som vi maa holde ved med i denne Verden, er det sau, at vi i Tro og Haab stulle se fremad og opad mod den Tid og Time, da alle Pletter og Rynker stulle afvasies og dermed Min tetgøres. Det er ogsaa dene, der saa ofte og scra ftcerkt fremdrages og be tones i de apostoliske Breve sog da vg saa i Evangelierne). Saale-des fltiver Joh. i sit fsrste Brev Kap. Z, 12.) »Se hsvor ftvr en K«ærlighed Faderen hat bevist os, at vi flulle laldes Guds Bsrn«. Men med riet samme peger ,-. han fremad mod Msaalet herovenlil« l- idet Pan siri-ver: »F elslelige! nu er « vi Guds Bprn, og det er sendnu ille aubendaret, hvad vi siulle vorde; men di stelle se hom, som han er.« Og naar Pauan stulde trsfte sine bedrode Thegsalvniteh der var totnne i Tvivl ma, hvprdcm bei stulde gaa med dem s« ; ,i Wighedm, der var didg og faule M Elle Ma- levende kunde mtde Her ren i"Skyerne, ja da peger vgsaa han Paa Eudemaalet, trpster dem med, at deknsovede stulle first opstaa, og der eftet siulle san de, der levede ved Her W Gent-ruft, tylleö tillige med di , Orkan-due op i Styetne at mode Her ren. »Da da,« siger Apostlen, ,,stullt vi altid dære hos herren« (1. Thes. 4« « III-IV »Og det bliver saaledes der Bette pg fuude krisielige Tantegang, at kalte Sud for, M vi af hans Rand et blean og W annual-met og faa ut M bitte It sue fremnd msd der fnldi MOMIL msd den nbestrivellgeOps « ing sorn stal ondenbas its qui-d W Koran for at hol « ist« s- .-.ves w- sie-wo« · z-1.—-.-«--z,«,·«-» ;- — . den Syndefaldet i Evens Have og vil gøte det samme indtil Dagenes Ende. Og Dei-en hat i den Fotftand hetstet osvet alle uden Undtagelse, baade tro ende og vantto. Men naat hele Me znigheden de henfovede med de Metze .v-ende, staat omtting sin Ftelset og FBtudgom uden Plet og uden Rhnke, med Sjæl og Legeme het«liggjott, da yet Døden ikke mete, detvil sige fot de ftelfte. Og det vil da tillige sige, at for Menigheden vil det væte som om Døden aldtig havde Vætet til. , Alle dens Matten ,,Plettet sog Ryntet,« er botttagne. Qg da gaeldet det i Otdets fulde Maul, at »du et Sorgen sinktet, Patadis oplutket«. Og da vil det klat lig fes, at det var sandt, hvad vi sang het nede: · - , ......... »z» . »Ktistne, hvilten Motgentøde, Mange møtke Timet verd, Naat vi, lebende og døde, Mode-Z med vor Hettc tat, Stal i Himlens Glans og Æte Evigt has vor Ftelset verte, Love Gud med Engletpstx Hustet, det et Herrens Trost! Ja, Titintetgøkeisåu as »Den sivste stende« det et, hvad det lan bringe HBod fot alle Satan; thi deti liqget, at alle andre Fjendet ogsaa et tilintet gjorte. Og da hat al Kamp og Sttid, Sorg og Savn ngaa en Ende. Og da fuldtommes, hvad sitevet staat, at ,,Gud sial aftøtte hvet Taate af detes« Chans Borns) ,,Øjne« (Aab. T, 17). Og naat saa Kristus hat lagt denne sidfte Fjende under sine Fehden ja da er hans Mæglet- og Ftelfetgetning til Ende, fom det lydet, at »da ovetanvot der han Gud og Fadeten Riget. Og faa undetlcegget han sig selv ham Ga deten), fotn hat undetlagt ham alle Ting, for at Gud sial væte alt i alle«. Det er høje og dybe Ord, ogfaa saa høje og dy«be, at de fnart tunne bringe Tanten til at staa stille. Men saa meget tan man da sige okn det, at Son nen undetlcegget sig Fadeten, at der tan itte menes, at Sonnen blivet tin gete i Verer end Fadeten, men at det rnaa sige, fom en Mond hat udttytt det, at det ligget i det spnlige For hold til Faderen, at Jesus nu giver fia hen til ellet undetlcegget fig heim, ef ter at han hat fiildendt fm Ftelsetget ning, hat ovetgivet den ftelste cg piet ftiMenighed, hans aandelige Brud, til Fadeten. Som underlagt Fadeten stal Kristus da fidde ved hans hojte Haand i al Evighed. Og Menigheden, ten ftelste State, ital ogsaa til evia Tid staa for Guds Ansigt, og rncettes ved at bestue ham. Og ved at tænte paa dette maa vi not udtaabe med A postlem »O Rigdonts Dhb! (R:)rn. 11, 38), og vi tunne tilføje: hviltet Saiigs heds Dyb et det itte, vi Her se me: Tro ens Øje og vente i Haabet, i det Hin-ad sont bestætnmet itteS Og nsu som Slutning paa kenne liile Bettagtning vik jeg blot bemerke, at det et ligesom et Scettende red OotTid, at det vifet sig en noget alminkeiig Trang til at syfle med de tiltotnmende Ting. Og hettil et vift itte andet at sige, end at det er i sin gode kristelige Orden, naat det blot stet i Lyfet af det aabenbatede Ord. Og da det nu en Gang et faa, at mange Ting blive fremdtagne i note Dage, sont itte have vatet saa stærtt fremme til andre Ti det, saa gældet ket oni, at det tunne vcete Mænd til at klare saadanne Tina, sont have Aandens Lys og Naadegave til at gste det paa en fund og tilfot «delig Mante, os andre til Belæring, Qpbyggelse og Velsignelse. Thi der et not af dem, det paa en luftig og stockt merist Maade ville tlate og foetolke enhvet Ting. Og det givset bog et underligt Jndttyt at se, hvotledes Sveetmere tunne endevende enBog som Joh’s Aadenbating, og kunne gste det saa plumst, at hvot lidt man end for staar af den Bpg og andre lignende Profetiet, saa tan man- dog not se, at disse hsjt pwfetifte Otd faa ofte en ilde og strgelig Medfatt. J. P. Spptgsmaai. Gsc jeg, hvad ’ jeg tan, for at tilveiebtinge og bevaee » Feed og Enigheds i s « —-· Medeas jeg er tro mod mit eget Metesamfund og atbejder for dets Ub bteldelftz er jeg paa femme M for dtagelig og keelighedsfncd ovetfot WAsanvee MwaundZ CI O - i . - 1 Miste-« sag-Mit m m M,,Fomti Tidcn«. J Nr. 95 stred A. C JJiiller, Fal mouth, Maine, adstilligt under Oder stritten Vi mag fxlge Mcd Tideli« , Og ldi antydede, at di agtede at sige et Par Ord c Anledning af samme. Det forste, di snfter at sige, ek, at ,,th.« vil prsde at give u last d dg lce r d lige Adgang til at udtale deres fTanter og Meninger, blot di lan for than, at de dil noget godt. ! Hdad faa den Fokdring angaae — ’at folge ined Tiden, da menek di at Jden et meget ubestemt og lan derfot op fattes baade sotn rigtig og fom hofft utigtig. Der er nenilig faa meget dg saa mangt, der udgpr Tiden. Der got fig til enhder given Tid, ogfaa i dor «Tid, faa mange Ting gceldende, baade godt ogondt,baadc gode dg ondeAands retninger. Det er derfot i Graden jlet at indfe, at det er en ten Umulighed Hat folge med Tidenz thi folget man den »i en Hensecnde, saa gaat man den imod Hi en and-en Der kan dog ditt siges Indget temmeligt afgjort i den Retning. Naar Paulus siget: »Stilter eter ilte Hlige med denne Ver-den«, san gcelder det ifamme til enhder Tid. Hdad der i Ti Lden tan betegneg soin ,,Verden«, bør idg maa en Krifteri ilte stille sig lig. Paa den anden Side sinder di dgfaa hos famine Apostel et dejledende Ord: »Hdadfomhelft der er fandt..a-rbart . retfcerdigt . . rent . · elfleligt, hdad der hat godt Lod, enlider Dyd kg enhdet Herden derpaa gider Agt.« Der er noget i enhdek Tid, forn maa forfages og links, og der ek noget, di maa give Agt paa. Vi tendte en Mand i Danmart, forn en Tid dar Sogneraadsmedlem Han hadde for Slit at ftemrne imdd de andre; thi de date Berdens Born, og han lunde faa itle flitte sig lig dem. Dette var nemt at lomme fra det. Men der hpker mere til for at komme tet af Sied. Vi ,,ftnlle heller drøde alt dg faa beholde det gode«, leere at flelne mellem gosdt og ondt, baade i os selv og i Ver ken, i Tiden. Men dct dar jo sckrlig angaaende «Præfteuddannelfe, der sputgte5, om di flulde folge med Tiden. J een Hen scende dil di fvare ja, bestemt ja, ellet inaafte hellen, at der maa di dcrre »foran Tiden«- Der er Fremftridt i Tiden i mange Retninget, der er stor Fremslridt i Dygtighed paa mange Omraadet, og Guds Menighed, far lig dens Ledere, bot itle ftaa tilbage i Dygtighed For os er det ingen Ho dedfag, hdor ellet hdotdan Dygtigheden erhderdes. Kan en ,,otndendt Smed ellet Former« efter 3 a 4 Aars Stole gang dife Dygtighed til en Tjenefte i Hei-uns Menigshed, saa for os gerne. Men netop det EisempeL Miller an fsrer daa Udygtighed, difer jo, at det dar itle Leerdom, men Vantro, der dar Stle i Udygtigheden. Og den omtalte Smed — ja der er jo intet der borger for, at om han hat-de haft famme Tro og Ævner med mere Kundflakk at han da lunde have dærct endnu dygtigete. Men det dar særlig Tanten om at lobe ,,fdtan Tiden«, der interesferede os. Det er noget, enlwet Tid trænger til, Mcend, der er formt sm Tib. Det er den Slags Mand, di færlig hat Grund til at sige Gud Tal for. Dei gaar galt til enhder Tit-, detfom den ille ejer Mand, der et foran sin Tid. Det lan di se faa langt tilbage, fom di tan folge Menneftets Historie Noa dar foran fin Tid. Hatt lpd Herren-Z Rsft og faa de Udejrsstyer, der trat op over den fordcetdede Slcegi. han pra dilede for stn Tit-, men man htrte ham iltr. Hatt frelfte des sig og fine og bled Stamfadet til en ny Slægi. Abra hatn dar fdtan fin Tid, ds faa dar Jo fef og Moses. Men særlig dil jeg pege paa Samuel. Dei var en mstl Tid i Israel, da han fremftod. Had de han blot fulgt med sin Sid, faa dar han ille blevcn Fader til en ny Tid i Israel, faa havde han ille begyndt Profetsioletneis Os hdad dm Jeteniias, Nehemia, Paulus og stete? Det sam me gældet andre Fall. Luther og hanö Medhjcelpete i Reformativnen ftod itle tilbase for deees Tid i Dan nelse os Dygtighed, os de dar jo i det hele Fotgansimcendz de sblev jo i Gut-g Hund-Student af en- nyTid Angaan de dort Fecdteland flal jeg ingen nenne, fes vtl ntjei med at sigtz at det hat value haft Zusatzde paa fleve Omeaadet, ps bei et dem, der er bleven til ftstlt Belfisnslfe for Kitte, Zoll ps Laut-. W etf dttfe ee ists thleden fotstaaede ki- Wten men det bled netvp til Velsignelse, gt r-: var fotan deres Tib. Læserne lan nu selv tcenle paa, om de lau sinde Mund ellkr Kvindek, der var fotan detes Tib, og saa netop der for blev til Velfignelsr. Endnu et Ord om Foreningstanlen. Den maa vi ille lade hacmt om. Dei var vist netop godt het, om »Lysets Bøm i deres «Slckgt« lunde være lige iaa lloge, som Bord-us Born i retesk Bi maa husic paa, at Jesus Ielv hat sagt, at der sial blive ,,een Hjord og een Hyrde«, og han hat bedet for sink, at »de maa vare eet, at Bett-en lau tro, at du hat udfendt mig.« At der faa lan stuttes falste Alliancet, og at der ofte viset sig usunde unionistifle Murg-l ser, det indksmmet vi faa gerne. Mcn vor Tid er visselig heller ikle faltig paa usundt Partivæsem fom burde aflkfcs of faude og sunde Foreningsbestkce belsek. Heller ikle paa dette Ommadc ian man faadan uden videre fejc alt bott, fotdi det tilhøtet Tidem wen maa sieer mellem sandt og falle Red. Fra min Krog. Det ondcs Optindelfe. Forleden Dag traf jeg en efendom melig Mand — en ældte Herre, en forhenvcerende Embedsmand en ftærlt belæst Mand. Alt det var nu ikIe saa marteligt; men det ejendommelige, det, som gjorde det forfristende at tale med -ham, det va: det, at han havde t ae n lt -—— tænlt Spøtgsmaalene igennem— Han havde overvceret et Fotedtag, jeg havde holdt, cg hvoti jeg havde kla tet —- ellet da fotspgt at klare et eller andet Spøkgsmaai. Baaefter lom vi i Samtale, og der sagde den gamle Herre bl. a.: »Ja, det var jo mcget aodt, det De sagde om det, og det var vist ogsaa riatigi. Mcn De kan ille klare a l l e Gnaden« ,,Ne——ej — he — naturligvis, ne:j«, ivarede jeg, idet jeg ille tet vidste, om jea flulde vcete stolt eller floh. « «,,Nej«, dlev han ded, »det ek, som Holderg siger, »der er saa mange La byrinthet, fam man ille lan hitte ud af, naar man føkst er kommen dekind —- oa derfor flal man lade være at gaa dexind.'« »Ja — jo —- naturligvi5,« mumle de jeg. »Ja — der er nu f. Ets. det ondes Optindelse; hvad vil De sige om det? Det san jo ille oprindelig have hart med. til den Verden, Gud hat stabt; nien hvotfra er det lommet?« »Hm — ja — det er et vanskeligt Spsrgsmaal.« »Vansleligl! Des et uløfeligl, min gode. For del tan jo ilte hjcelpe, at De lomtner med Djævelen. Det er jo net op Spørgsmaalet, hvotledes en god Engel lan blive til en DjaeveL Host ledes kunde den fstsle onde Tanle op staa i hom, naar han var helt igennem god?« Jeg forspgte først med de scedvanlige Zkrkloringer — at det onde vel ilkc harte med til Verden, men at Muligs heben for det onde maatle yøre med, for at der lunde væte Vale Der er jo nemlig ingen Vækdi ved en Dyd, som ex tvungen, faa der ingen Mulighed er for det Inodfatte. Man lan ille rose en Lcenleknmd, fordi den ille bider Lammene ude paa Matten Men den gamle Herre afbtød mig: »Ja — ja —- jeg lendtr det, jeg lendek det. Men del fortlarer ingen Ting. Gud maatte jo form-se at denne Mu lighed vilde blive til Virlelighed Og desüdem hvorledes fortlarer vi selde det Indes Fremdme Thi det, at der var en Mulighed, kunde da ikle frem btinge det. Der et en Mulighed for, at denne Vase lan blfve ftjaalem men den bliver dog ilke derfor stjaalen — ille,- for det lommer en virlelig Tyv. -- Nei, min Gode, De tan ille klare alle Gnaden« »Nej«, fagde jeg resolut, idei jeg tog mig samtnen, saa godt jeg lande, ,,nej, jeg lan— ilte sige, hvorfta det onde er kommet, men jeg kan sige, hvorfor jeg ille lan sige det.« Naa —- naa — lad hsre!'« udlbrsd den gamle Heere og lyttede interesse ret. »Jo, del lomkmer af, at det onde er det aandelige Mitte-, som vi itke tan anders-ge. Dtt et ille date det ondeö Oprlndelse, der er os uforslaaelig, del er alt del on-de, selv pm vi set del for vote Hine« »Man-an —- jaa——a«, sagde han eftetlcknksom. « - ,«,J0, set De, ht. Justitsraad,» lan De foHstacn hvotledes en Sin- tan th be sin Moder, som vi betet om det i disse Dage! Jntet Menneste kan fatte ellet fotstaa der ng dog hat vi det lige for vore Oer og Hunde anders-ge det, hvis text ikke i Folge Sagens Na tur vat umuligi. — Naat vi deritnod hsret om noget gebt — ocn et Menne ste, der springet i Vandet vg teddet en anden med Fare for sit eget Liv —, saa fotstaar vi det. Men det onde for staat vi itke, iktc en Gang, naat vi selv hat gjott det. Tænket vi tilbage Paa noget ondt, vi hat gjott, maa vi fpsrge os selb: «s5votledes kunde jeg bog gete det?« —- Og naat vi ikke kan forstaa det ande, sont vi set for vore] Øjne ellet endog selv hat udfstt, saa er det da selvfslgeligt, at vi ikke for staat det ondes Optindelse·« s »Hm—hm,« mumlede Justitsraaden, «det er vist rigtigt, hvad De siget; men; det er fedellgt, at vi site lan fotstaa’ NU' »Nei, undstyld, He. Justitstaad, heil et just det glædeligsie ved det hete· Det( viset :1etnlia, at vi hpree hjemtne i det gode og ikle i det onde. Vi kan mærke det ondes Magtz det san lokke os, faaH vi paa en Gang habet vg afsiyet det — og got det alligeveL Men en ftemmed Magt et og bliver det. — Der var en Gang en Mand, der fagde til mig, at Chr. Richardts bekendte Verö: »Komm for alt, hvad Du hat tastt«,vak et daar ligt Vers. For efter biet siulde Dran kcnn altsaa blot tcempe for sin Flafke o.f.v. Men det et natatligvis sen Fest tagelsr. Dranketen hat ikke Flasten tar. Txn hat Tsiagt over hantxinen han et llke glad ved den; han siger Hie: »det et da godt, jeg et forfalden«. Vi kan aldtig holde af det onde; vi kan aldtig fvrstaa dri ondz og dri et just godt og alædicligt; for ket viser, at vi stam-» kner fra det gode.« s »Ja«,fagde den aanrie næd etlyst Smil, »vi hat jo i Grunden tyellet itke andet med det onde at gote end at stre be eftet ingen Ting at faa med det at gøtef' K.Bjette. Sammeuhæugcn i Ktistrnlich Dei et i høj Grad oplysende og op byggeligt at se, hvotledeg der ftadig gaar en Strom as cetlig, levende Kri stendom uafbtudt ned gennem Tibernc, saa at det selv i Pavelitleng rieth-sug stc Tidet og i de dødeste, mefi tationali flisie Tider dog altid hat vætet en Krebs af ,,stille i Landet«, der hat gemt Naadens Ord, saa det attet lan« opstaa i fm Glans. Sttømtnen last siundom — som Guadalquivit i Spa nien — lobe ,,undet Jotden«, saa Folk slei iile lcegget Mastle til den; men dog viset det sig — fom i Elias Dage —, at der fladig er ,,7f.500, fotn iiie hat bøjet Knæ for Baal«. Denne levende Sttøm hat ofie sakre Former-, btugtsct og fnot sig som en rig lille Aa. Jlle sjaeldent hat disfe ,,fiille i Landet« afveget og afsondrci. sig fra »Landslitletne«, hvad der hat faact den tysle Kitlehiftotiler Arnold til i sin ,,Kitle- og Kettethistotie« at fremsælte den Paastand, at del extent lig aliid hat vætet «Kctitetne«, sont hat teptæsentetet den vitleligc Kristen dom. Der-Js- Stytle besiod dog natutligvis ille i detes Afdigelset og ,,Kcetletiet«, men i detes Jndetlighed. Detht siget C. Koch iUbheruw med Rette i sin Bog: »Besten Kietleaard og Emil Bossen«, i det han omialer S. AK Fotiætlighed for Atnolds Bog: »Don spgte efter Jnderlighedens Spot. Dem mærlede han sig, selv otti de sandte-Z i underlige Afltoge og havde en scer Form.« Der gaar Spot af Hettnhuietnes Jndetlighed baade til S. Metkegaatd, den grundtvigsle Bevcegelse og Jndte Mission. Mcnighcden er Gæst i Folkene. Ludvig Schtsdey Asiov, siger om den gamle Pietisme og sætlig om Chtil stian den 6.s Hofptæst Muhme, atl han strebte at gøte Pietismen til den! hetslende Retning, og at detteY var hans Hovedfejls »J 1826 lagdeJ Grundtvig den levende Menighed et; Digt i Munden, henvendt til »Si)ana"i —- Danmatl —- og deti fotelotnmer lo« Gange deite Bets: Det, hvortted jeg allerbedst kan for Vetden mig belegne, er, at sotn en fternmed Gest jeg indtteedet alle Bestre, Laune-: Huö og lovet ud Lin derfor af hintan Gut-. Det'et egentlsig uimodsigeligl, at Grundforholdet mellem den kristne Mal Righed vg Foltene her paa Jorden et tigtig udttytt i den«-te Gæftselignelfe; men et er at indrømme Sankt-eben het AL et andet er at rette sig dereitet.« Ja, itte sandt? Bilde alle bog blot rette sig eftek denne tolekiare Sandhedt Saa vilde det nieste of vor yntelig Kittesplid foksvinde cg ds: kir kelige Spjtgsmaal vilde let blike lsstr. NOÆ Boganineldelsc. »Juleftjetnen1902«. Redigetet af H. J. F. C. Mitwe sen. En meke fmagfuld og sint nd fsrt Julebog stal noget Land tnoe dan steligt ved at opvise. Baute Tetft og Billeder et paa en Gang Naxut og Kunst i den meft velgprende Harmoni, og Julestemningen er helt igennem Eg te. Af Jndholbet fremhæves: »Glabe Jul, dejlige Jul« af itte mindre -:nd1() Fotfatteke, Fotfatterinder op. Kunst nere; ,,Bkotfons Salmetone« of Bi stvp G. Koch med Tegninger as Chr. Bang; »J Lensmandsarrefte:« efter Maleri af Carl Hausen; ,,EtEtn:nPel stud« af Pastor G. Aagaard, i Ene bæt (Notge); ,,Matias Son« Of PA stok A.Brotftrsm; »Historien km AM siu5« af Cand. theol. Olf. Richard; ,,Flaget« af Stiftåprovst, kgl. Konsis sionarius Jac- Paulli med Billeser af J. Boesen; »New-e Stenene tate« af Paftot A. Fibiget med nndetige Bil ledet af ijrnsholrm det garnte Mot støl Kloster; »Salige ete de, fom stifte Frev« af Paftor, lic. theol. Denn US sing o. s. v., o. f. v., samt endekig — Inst but not least —- ct Folge blad, ,,Kristus og Syndekinken«, der er et sandt lille Kunstme fern kan pryde en Vckg i selv det mes! forwinggp fulde Hiern. ,,Juleftjernen« faan fta Danish Luth. Publ. Deus-, Binn, Neb. 40 Sidet ftort Folio Puck fint Vo pir og i fmutt komponercl Lmslag. Pkis 50 Cents. X—V. ,,Jndrc Mission-it Almanat«, redigetet af Pastor A. (5. L. Grave Nasmnsfen. Denne Almanak, der hvett Aar kom mer fom en lcet Ven fra Danmarl til lwende dansle Hjem i Amerika, et i ;Aat ille blot kommen uqlmindelig Eid Hlig, men ogsaa ualmindelig tigboldig. jForuden den sædvanligeAlmanal inve ’holder den »Jesus er Livets Brod« of Stiftsptovst Zeuthen, erdericia; »Joseph« af T. R. Baumann; »En "lille Historie fta Amazonflooen« af Motten Pontoppidanx »Paulus« af Provst Blume i Tit-b; »Den fskfte hollandsie Missioncek i Sydafrita« af Pastor A. C. L. GrovesRasmussen, samt ,,Daglig Bibellcesning« til hver Dag i Aaret ved Pastor John Hausen. Hvert Affnit er ledsaget af et fint nd fstt Billede. »Jndte Missions Alma nal« anbefales vatmt til alle dansle Hjem i Amerika. Faaes i Danish Luth· Publ. Houfe, Blair, Nebr. Pris 20 Cents. x——)·. Kvittetiua Gave til Pensiouss og Enkel-sieh Medic-get med Tat fra Post. Chr. Fqlck Fäss- fom Operslud ved Salz us hanz Bog, A. L. J. S s U o l m, studieren letertavler, Prwdikcstolc og Dolicfontc uclfmes billigt as undertcgncde. Se mit Arm-Dei Luck pa West Tcunmrk, Wu» samt Lnsatouna. Multi JcnS P. RAE-wusch Luci, Wid. Iulesager Ikä Danmark ankommcno Jndsend Bestilling sum-est inulin, da Oplagct lum er lille· Folgende havest Inlestiemem 1902, ZU c. Julens sog. 20 c. lockre Mit-sont c. g Illmanalc l902 20 c. Veelw Julegave a a Ausgang IRS-Von Bomenes Inlehog 1902. 15 c. 12 for Ol»,50. onus-h kais-. Publ. bonI-. Malt-, Uebr