it
V U U J IF X G E U
,,Dc1nfkeren« udkommer hoer Ticsdag og Fredag Jl edagS-mdgaveo ,,Danskeren« kostet kun 81 50 per Aurgang
s
Nr. 97. Blair, )kcbr., kzrcdagd. Z. December 1902.1118AUM—
sp
Præsidentens Budskab.
Ptcstdcnt Nooscvelt sendet et omsnts
tende. i klare ou stcerlc Okd asiat
tet Budslab til Kot-grossen
Spörgsmaalcne out Trusts og
Arbcjdc og Kapital dröstcö
itktlig udsörligt.
Prtrstksentetis Budslab oplcestes for
Kongresfen den 2. Der. Vi mener,
det er Esedst og i vore Læseres Interesse
at gengive den i Oversættelse i sin Hel
Hedi Her folget den:
Til Senat-et og Repræsentanthuset:
Vi befindet os stemdeles i en ubegræm
set Belitandspekiodr. Denne Velstandl
er itte en Lovens Stabelse, men udens
Tvivl bar de Love, hvorunder oi arbej- s
dick, Vckket mkvviktenvk ti( at nahe des
Tilstande,som muliggjotdeVelstand, og ’
det vilde vckre let not at tilintetgsrex
den red uvis Lovgivning. Der vili
utoivlsomt lomme tryllende Tidens
Vetstandsbslgen vil salde tilbage; menl
sder vil atter komme Flod Denne Na
tion er stillet paa et Kontinent bestyt
tet as to store Berdenshave. Den er
sammensat af Mand, der nedstammers
fra Pionererne, eller som selv er Pia-!
nerer, as Mand, som er sistet ud as den ?
gamle Vetdsens Nationer ded den Ener- I
gi, Kælhed og Lyst til Æventyr, somY
sandtes i deres egne Vierter. En saa- ’
sdan Nation, saaledes stillet, vil siltert
sravriste Fortuna sin Lytta l
Som Folt har vi spillet den stores"
Rolle i Verden, og det er tun naturligt,
at oor Fremtid vil blioe ststre end vor
Fortid Zætlig de sidste fire Aats Be
givenheder bar bestesmts asgjort, at vor
Stilling blandt Nationerne, for Be
eller sor Bel, maa blive fremragendat
Vi maa enten storlig sejle, ieller det maa
stotlig lrztles sor os. Vi tan ilte und
lade de Bestrebelser, hvoraf enten stor- »
artet Lvlte eller Forfejlelse maa solan
Om Vi end vilde, tunde vi ille spille
den lilles Rolle. Om vi vilde prove
detpaa, vilde det resultere i, at vi vilde
spille en stor Rolle, uværdigt, til vor»
egen Stam. s
Men vort Foll, Sonner as Vorga
ltigeng Mem-« Sonner as de Mand,
hvis Blod var jeknblandet, glceder sig
ved Nutiren og vender stg med trostigt
Vierte og resolut Vilje mod Fremtiden.
Fiktionen-s oa den blsdagtiaes Tro er
ille vor, men de sejrende Bestrebelsers
Haab. Vi styer ille Besværlighedern-e,
som ligger for os. Der er mange Pro
blemer, vi staat over for ded Begyndel
sen as det tnoende Aarhundrede, svære
Ploblen:—:r udenlands og endnu svarere«
hjemmr. Men vi ded, at vi tan løse
dem og lese dem godt, bare vi til deres
Lssnina anvende de Hovedets og
hiertets Egenslaber, som Mænd i Wa
fhingtons Dage udviste ved denne Re
getings Qprettelse og i Lincolns Dage
ved dens Opretholdelsa
Jntset Land har nogen Sinde ind
taget et hojete Stade med Hensyn til
materiel Beistand. end vott got i Die
blillet. Denne Velstand slyldes ilte
ttlsaldige Aarsager, men Anbringel
—sen as dette Lands ølonomisle Kræster
i over et Aathundrede, vore Love, vor
sortsatte Husholdning og sremsor alt
vore Borgereö gennemsnitlige indvidu
elle Dygtiglsed Store Rigdomme hat
de vunden, som hat grebet Ledelsen i
den senomenale industrielle Udvilling,
og de fleste as disse Rigdomme er
vundne, itle ved at gsre ondt, men som
noget, der er tilsaldet de Handlinget,
der er kommen Almenheden til Gode.
Aldrig sor hat materiel Belstand varet
saa udbrsedt blandt vort Falt. Store
Formuer er samlede, og alligevel er
disse i Gennemsnit smaa i Forhold til
Follets Rigdom som et helt. Det al
mindelige Folt er bedre stillet, end
de nogen Sinde sor hat været. De
stote sTliisusame-Kampanier, som pral
tisl set er genstdig-7hjcelpende Selstaber
—- sckrlig so-; Mænd med smaa Midler
—— vise Kapitalsamlinger, sorn er
blandt de storste i Landet. Der er
støre Jndsatser i Ssparebanler slere
Landcjcre, slere velbetalte Arbejdere i
dette Land nu en nogen Sinde ssr i vor
Historie. Naturligois — naar Om
stcendighederne hat begunstiget Balsten
as saa meget, som er godt, saa bar de
ogsaa i nogen Grad begunstiget, hvad
der er ondt. Det er scerlig nodvendigt,
at vi stulle bestrcebe os sor at udslaere
dette ande, men lad os have tilbørligt
Øje sor Forholdet; lad os ille, i det
oi stire paa det mindre onde, forglemme;
det starre Gode- Onderne er kürte-;
lige, og nogle af dem er truende, men
de er Udvcelster ikle as Usselhed oa
Forfald, nien as Beistand, as vor gi-«
gantisie industrielle Udviilings Frem
stridt. Denne industrielle Udvilling
maa itte standses, men Side om Side
med den bot der gaar en saadan frem
adstridende Regulering, som vil for
mindsle Onderne. Vi vilde sorsornrne
vor Pligt, om vi itte prsvede at hcenUne
det onde, men det vil tun lytles os,
naar vi gaar taalmodigt frem, med
praktist Forstand og Besintsonihed,
stiller godt sra ondt, og holder paa det
sorste, medens vi prooe at feig-re os
sra det sidste.
Droster Trunk-.
J mit Budstab til ncervcermde Kon
gresses forste Session droftede jeg i
nogen Udstrcetnina Spsrgsmaalet om
at regulere die-se store Korporationen
sorn almindelig gor mellernstatslig For
retning, ofte nied Tendenz hen imod
Monopol, og som almindelig kaldes
Trusts.s« Det svundne Aars Erfaring
bar i min Betragtning for-get Zusic
ligheden as de Stridt, jeg da soreilog.
En fundemental Nsdvendighed sor so
cial Dngtighed er personlig Energi vg»
Udmcertelse; men det er paa ingen
Maade usorenlig med Magt til at’
handle i Fellesslab sor Endemaal, som
itle vel tan opnaaes as den enkelte. Eni
Grundbetingselse for Civilisation cr’
Ejendomsrettens Ukrcenlelighed. Men;
det er paa ingen Maade uforenligt med
Samsundets Ret til at regulere Bru-;
gen aj den Magt, det overforer paa;
dem, der holde Fallesejendom under en
Scerrettighedey paa en Maade, som vil
hindre saadan Magts Misbrug. Kor
porationcr og scerlig Korporations
fordind5lser bor underlcegges offentlia
Regulcrii.g. Erfaring har dist, at det
notwendige Tilsyn iltc kan ones as den
e:it:lte Stat under vor Regeringssorm
Dei maa dersor opiiaaes ved national
Hantlsng. Vor Hensigt e«: ikie at as
slnsse Korporationen tvertimod, disse
»store Sammenslutninger er en mind
gaaelig Folg-: as vor moderne Jndustri.
oa ct Forsog paa at odelckgge dem er
unyttig, med mindre det gjordes paa
·:n Maade, som vilde virte i hsjeste
Grad stadelig for hele Samsundet. Vi
tan intet godt udrette med Hensyn til
at regulere og tilse disse Korporatio
sner. fsr vi gor og det tlart, at vi itte
l«t«-il angribe Korporationerne, men tun
sprøve paa at fjcerne det onde i dem.
sVi er ikte sjendste imod dem; vi er tun
I bestemt paa, at de stal haandteres saa
Here-T at de tjene det osfentlige Gode.
Vi drage Gransen imod Miserg, itte
imod Velstand. Den Kapatalist, som,
alene eller i Forbindelse med andre,
udsprer en ellee anden stor industriel
Daad, hvorrned han sortjener Penge,
er en Velgører og illi- en Misgernings
mand, tun sorudsat, at han virter paa
ordentlig og lovmaesig Maades Vi on
ster at begunstige en saadan Mand,
naar han gor vel. Vi onsler at overse
I og totrollere hanö Handling tun for at
hindre ham sra at gore ilde. Offent
liggsrelse (publicitr)) tan ingen Stabe
gore den ærlige Korporation. Og vi
behover itte at være over-folsomme sor
at spare den ucerlige Korporation.
J det vi tøjle og regulere Kapital
kombinationer som er eller maatte blive
stadelige sor Almenhederi-, maa vi være
varsomme, at di ikke standse de store
Foretagender, som legitimt har gjort
det billigere at producere, — at vi ikte
opgive den Stilling, vort Land har
vundet i den international-: industri
elle Verdens Leb-elfe, at vi itte slaar
Velstanden ned ded Fabrillers og Mi
nersLulning og saaledes driver Ar
bejdetne ledige ud paa Gaben og dem-I
ver Fatmeren et Marted for, hdad han
avler. At dønfe paa det umulige me
ner tun Forsinlelse i Opnaaelsen af det
inulige, ligefom paa den anden Side
stiv Vedholden lige meget ved baade
Ehvad der er godt, og hvad der et ondt
i nceroærende System, resolut Be
ftteebelfe for at hindre enhver For
bedring, roher Blindhed for den histo
riste Sandhed, at viis Evolution (Ud
villing) et det sikreste Værn imod
Revolution (Omvæltning).
Jngen vigtigete Genitand tan blive
forelagt Kongresfen end den om Re
gulering af mellemftatglig Forretning.
Dette Land tan itte være tjent med at
sidde ligegyldig paa den UndslyldingH
at und-It vor sætegne Regeringsform
et vi hjcelpeløfe overfok de ny Omftænq
dighedek og ude af Stand til at btydes!
med dem eller til at udtense hvad somJ
»helst ondt, der er opftaaet i ForbindelJ
fe med dem. Kongerssens Magt tilI
Hat tegulere mellemstatslig ForeetningI
er et absolut og utvalisicexet Privile
Igium og uden andre Begrænsninger,
end dem, Konstitutionen indcholden
Konaresfen hat tonftitutionelMyndig
hed til at give alle Lode, som er upd
tvendige og stiftede til denne Magts
Udøvelse, og jeg er ovetbevist om, at
den.1e Magt itte er udtømt ved nogen
Lovning, sont nu findes i vore Londo
ger. Det er verfok indlysende, at On
der, sont indsircenter Handelsfrihed og
lægger Hindringer i Vejen for natio
nal Handel, falder indenfot Komms
sens regulative Myndighed, og at en
viis og fornuftigLov vilde vceke en upd
vendig og rigtig Brug asf den tongrcs
sionelle Myndigdeo i den Hensigt, at
saadanne Onder maatte udryddes.
Jeg tror, at Monopoler, uretfaerdig
GnremForsteL fom hindrer ellek for
lrøbler Kontutance, bedragerisl samlet
Kapital og andreQnder i Trustorgani
sationet og Handlinger, som meister
digt paaoirte mellemstatslig Handel,
tan blive aspendt ved Kongresfens
Magt til »at keguleke Handel med
fremmede Nationer og mellem de for
stellige Statee« ved Reglet og Pest-em
melset med Hensyn til saadan Handel
og dem, der drive den.
Jeg tetomnianderer alvorligt denne
Genitand til Kongresfens Overvejels-:
i den Hensigt at fotelægge enLov, der er
fornuftig i dens Bestemmelser og oil
blive lraftig i dens Virtningek, ag
eshvorefteik de sSpøtgsmaal lan blive en
delig lag til Rette, hvilte nu rejse
Tvivl angaaende Nødvendigheden af
Konstitutionsforandring. Dersom det
viset sig umulig at opnaa ovenftenp
satte Maal ved saadan Lov·givning,
da burde vi sitterlig itte vige tilbaae
for en Konstututionsforandring, sont
utvivlsotnt vil silee den suslede Magi.
; Kongressen hat itke «vedtaget no
gen Bevilling til en kraftigete Udtpvelfel
af Antitruft-Looen, soin den nu sin
idesk Der er gjort meget af Justitsdesx
Ipartement2t for at sitte denne Lovs
HOvekholdelsh men der tunde gøreg
Jlangt niere, derfom Kongtesfen vilde
vedtage seeklig Bevilling i den Hensigt,
at besiyttes efter Justitsministerens
Anvisning.
Landpoftkuter.
Staten Jotva hat de flefte Landpost
Iruter i De Forenede States-. Der er
i salt 1,092 etablerede Ruter. Jllinois
tommer Muster med 988, Ohio fom
Nr. 3 med 885. Jndiana hat 877 og
Michigan 637. Jngen af de andre
Stater hat over 500.
Leqemliqe Smerter taber tin RædieL hvis
De hat Dr. Thomas Eclectric Oil i Einset
Øjeblikkelig Lindrina i Tilfælde af Brand-«
iaar, staat-ne Saar, Forftuvninger og Uheld
as enhver Art.
Fra Kongrcsscn
Aabningshöjtidclighhdem
Den 57 Kongres aabnede i Mandags
fin anden Saison. S e n a t et var
kun samlet faa Minuter og inden Kl.
1 var Huset ogsaa færdigt- En meget
stot Mennestemcrngde fyldte Galleti
erne, itlc mindst fra Landdiftrikterne.
Herom bemerke-De en gammel Sena
tor: ,,Det er først i de senere Aar,
Farmetne er rejfte herind til Kongres
scns Aabning; men dette er ogsaa et af
de glædelige Tegn paa, at Foltet mere
og mere folget Kotigresfens Arbejde
med Interesse-, cg at Farmerne staat
sig godt.« Flere udenlandste Diplo
mater var tilftede. Pastor F. J.
Prettyman, den nye Kapellam holdt
Bsn ved Møbets Aabning, prcecis Kl.
12, hvotefter han mindedes afdøde
Senator Mc. Millan, Michigan, hvis
Pult var dcetlet med Rose-: og Palmen
Senator Cullom fra Jllinois fremlæg
get snarest Forstag til Lov om Æn
bring i Anstitruft-Loven.
H u se t s Sol lignede fom Senatets
en Blomsterudstilling. Blomsterne var
sendte as Benner og Beundrere af de
forflellige Kongresmedlemmer til disses
Pult-Ir. Den i Sommerens Løb de
torerede Sal vifte sig i al sin Glanz
og Gallerierne var fyldte til sidfte
Plads. Sp«:ater .Henderson blieb, da
han Kl. 12 rejfte sig for at aabne MI
dei, hilfet m·2d kraftigt Bis-alb. Der
eftet blev der holdt Bøn af Pastor
Couden og foketaget Navneopraab of
Seiten-new hvvrved lonstateredes, at
Huset var bestutningsdygtigi. Endelig
frsemlagdes det en hel Bunle af Anti
trust-Forslag, der mete viser Hufets
gode Vilje end giver noget egent
ligt Haab on1 Gennemførelfe ,hvor
imod Præsidentenss Antitrust-Politit
sillert vil vinde trafiig Stotte. MS
det fluttede mieb Beslutning om de soeb
vanlige Udtryt for Sorg i Anledning
Russels Død.
Jnlctrwer.
Bangok, Mc» 4. Dec. — Juletræ
Industrien hat taget fin Begyndelfe
tidligt i Aar, ibet Vognladninger og
Stibsladningcr allerede afgaar til d-:
ftore Byer. For faa Aar siden betrag
tedes Grauen her i Staten tun som
en besvccrlig Kammerat, fom Kæmpe
ftrcepper, du løber højt til Vejrs og
overstygger alt andet uden selv at være
af nogensomhelst Værdi unt-tagen som
Prydelfe i Landstabet Men nu er
Grauen itle længiere foragtet, fdet den
er en betydelig Jiibtægstilde saavel for
en ftor Del af Lanbbefoltningen i
Maine som for Fragttompagniernr.
J Fjor solgtes over 1,5()0,000; og det
ventes, at Jndtæglen i Aar vil blive
mindft 100.()()0 Dollars.
Statt Snelæg i South Dakota
Deadtvood, S D. 4. Dec. —- Sitten
ligger her 15 Tommer dyb overalt,
hvilket ter et tyttere Lag, end der no
gensitidse faldt her sidste Winter. Det
sifer viedblivende uden Udsigt til Op
hor.
Stadt sin Bedstefach »
Columbia, S. C- 4. Dec. — Dres
gicn Callin Colling ftød og dræbte i
Gaar fm Bedstefader, J. C. Sparts."
Drcngen siger, at det var et Vaarthnd
foraarsaget ded, at en Revolver faldt
ud af hans Lomme. Familien havde
trrit-eret Drengen ved at udle ham, for-«
di han ncegtebe at modtage en Pinsels
dagslage, og Faderen havde truet liam
med Bank for genstridig Opførscl
I En helbrcdende Mtncralvandskilde
ved Dckes Dok.
Lasset, lag Mcerte til Avettisssemew
ltet ,,Personal to Subsctilssers« og det
deri indcholdte Tilbud fra ,,The Theo
Noel Company af 527, 529, 531 West
l North Ave» Cl)tcago, Jll.
V DOV DDCVGOSOSODODO
sDansts Ameritansk. Z
LSGSDDODDODODVQVL
»Gcnboctnc« i Chicago.
Scandia Hall var fyldt til sioste
Ssiodeplads i Søndags Aftes ved Op-»
for-elfen af Hostrups gove, gamle
Sangspil ,,Genboerne«, fom gaves til
Jndtcegt for Lauritz Lotsen, der i
Sommerens Lob hat været syg»
Udsptelsen af de forsiellige Roller
var over Forventning, naar man tager
i Betragtning den korte Tib, fom man
havde for Proben Gamle Volquartz
var udmærk«:t som ,,Jerufalems Sko
muger«, og Publikum vistc ham sm
Hyldeft ved Fremksaldelse for aaben
Seen-e. Johan Hanser udsprte Stu
dent Klints vanftelige Rolle meget
koitt, og faa vel han, som ogsaa Tho.
Kocfoeds »Kobbersmedmefter« og Pe
der Boas’s Udforelse af Løjtnsant von
BUodings Rolle, var god-e Præstatio
net. De mindre Roller var ogsaa i
gode Hænder. Damerne Boas, Lar
sen og Johaner spillede smutt; Lau
titz Larsen var meget morsom som
Smetefvend Mader, ligeledes ogsaa
E. Johanisen som Spidsborger.
Inst-e og anden Akt var især heldige
og Sclstabssccnen flog især an hos
Publikum, som gentagende tlappede.
J trcbjie Akt viste flcre af de spillende
sig ntsm usitter i Replikbehandlingen,
men i dset hele taget var Forestillingen
mcget vellytket.
Professor J. P. Jensen ledede Or
testret, og Sangene gik godt, pack et
Par Korfange nær,’hvor enkelte af de
spillende ikte faldt ind i rette Tid og
stassede saa del Sufløren som ogsaa
Orkeftercmførseten lidt Bryderi.
--
L. H. L a rson, sorn var Kasserer
for Stute Bank i Canton, S. D» der
sallerede for halvandet Aar sid:n, slal
være i Winnepcg, Man» hvor han slal
handle med fast Ejendom. Fred H.
Baron, Banlens Præsident, som rømle,
da Bauten luktede sine Dim, har man
intet hørt om. Hans Hustru og Born
bot i Canton.
Christ Knudson, 38 Aar
gatnmeL blev fokleden fundet i sen be
vidstløs Tilstand uden for en Saloon
i Block Duct, Minn. Ved Ligsynet
lom det stem, at san var blevet over
salden og plyndreL Paul Lamay er
arresleret som mistænkt sor Mordel·
Asdøde var ukendt i Block Duck og var
netop kommen dertil fra en Tømmw
leit, hsvor han havde arbejdet
John Peterson sidder arte
s«":r:t i Fergus Falls for Oversald.
Petersotl blev Uvennet med John An
derson i Township Nidaros osm Beta
lingen for trog-et Arbejde, han havdie
gjort for Anders-m Den sidch stal da
have jaget Peterson nd as Hasel med et
Haglgevær. Peterson sprang hen til
sm Buggy sit sat i et Haglgevær og
skød lige paa Andersons Dør, saa Lad
ningen gik gennem Daten. Petersons
Bunds blev sat til 300 Dollars. Unen
skabet kom as Uenighed otn en Sum as
81,85.
an vanslelig Sag. A.:
»Sl)n·:s De ogsaa, at del set vanskseligt
at leere Malhemalil?«
B.: --"Ja, det kan De tro, jeg gørz
nu bar Lckgen sorbudt mig at drile
mere end to Glas Øl om Dagen —
men tror De ikle, jeg løber vild i det
Rennestykle hver eneste Dag?«
5100 Petönnlng Nod
Detle Blads Lcesere vil vkkte xomoiede over at cis-lara
nlderkdct Imndste erenskdnte Stmdom. sont Izu-den
, stauenek bleveli Stand tu at tut-tret alle dcns Sta
» dick. on deter Immerh. Inle can-km Cum cr del
s eneste virlelme Helbredelsesmtddel Ost-gestanden sten
dkr. Da nntartlj cr en konstitutiv-let Sllndon1,«.okdrer
den en l Istitntmnel Bel)nttd1lnn. Halm Galan-h
Cun- taxe ind, vieler ditelte lsca Blodet oa Stimmu
demn nltentet limitangderoedendommens Llars
Un og alver Patienten Sldtke ved at ovlnnine Konstan
rinnen on hjoelue Naturen til at Im silslr seid-. Gerne
hnksna me en Time m dets he bredende malt, at v
ulquer et undrkde Tollati for hvekt Tusrelde, hvon
denn- Medmn ltte beviklek»helbredclse. Skrw clter
Lier og Btdnesbnrd Tinktu
.:?. ChenevGTo.,S-s1sdo,c.
Sclges hos no elen.
allss Mly Puls er bebst-.
Sidste Nyt
Trc Tufind Unkoan
San Francisch 4. Dec. Fra Gutm
mcles Kyst bring-er Pacific Postdarm
peren »Citt) of -S-ydney« den Efterret
ning, at 3000 Mennesker er omkomne
rcd Vulkan-en Santa Marias sidft-3Ud
brud. Dog bemcertes der, at Ost irr
Va«isltligt at faa en fuldt paalidelig
Undcrrctning, og at de førfte Efterret
ningser sikkert vil vise sig at have været
overdrcvna
Jkke hyggcligt.
Kearny, Nebr» 4. Dec— — En Tele
fonefterretning til the City Hull mel
det, at en Hund nylig kom løbende med
en Menneskehaand, amputeret to
Tommcr ovenfor Haandleddet. Po
litibetjent Gibfon og Sheriff Sam
mons, der til-fældig var tilstede under
Iføgte Haanden og fandt, at det vat en
"Damehaa:1d. Det var umuligt at faa
Hunden til at vise, hvor den havde
-faa-et sit uhsyggelige Bytte, og Politiet
ler bcrfor nu i travl Bevægelse i den
Anledning.
Sclvmord.
Hopkins, Ja., 4. Dec. — Mer John
Schmidt, som boede her i Noah-dem
begik i Gaar Selvmord ved at tage
Strychnin. Hun var 35 Aar gammel.
Jngen kender nogen Grund til hendes
Handling.
Frygtclig Braut-.
Chicaqo, 4. December. J Morges
Kl. 6 indebrcenbte 14 Reisende, for
største Deten Stock-«Shr—w-Beføgende,
i det tætpakkede Lincoln Hotel, 176
Madiscn StreetJ Jldsen opftod paa 2.
Sal, rimeligvis rsed at en bmndende
Cigar hat antændt et Gulvtæppe, og da
Bygningsen vif:r sig at vcere førfte
Klasfeg ,,fire trap«, var det umuligt
for Gæstcrne at redr: fig. Nogle faa
ier død pludselig, men de flseste er lang
lsomt fotbrændte eller kvalte asf Røg.
At dømme efter Navnene paa de umk
keligc Oft-: synes det, fom om ingen of
dem hat vceret Standhaver.
V"ntercn.
Fra Sion City meldes i Dag, at
Temperaturen er 9 Grader under Zers.
Fra Topeka, Kansas, hedrer det, at
V-int-:rcn er haord over het-: det nord
lige Kansas-, men at saa godt som alle
chegsejere var forderedte, før Vinteren
kom. J Kiowa County i den syr
vestlige Tiel af Staten sial Kulfor
syningen være meget knap.
Kilden til fand Lytle. l
H:- Jakob Smith Jk., Bowd-:n, N. l
D., siriver om sin Opdagelse i et Brcv I
til Fabrikanten af Dr. Peter’s »Ka- l
rito«. Don fkriver, fom folger: »De
rcH Prccparat:r »Kuriko, Die-Did« og
»Mave-Vigori« fortjsencr Ros. Min
Svigerfader blev helbredskt for Mala
1«iafeber, af hvillen Sygbom han var
haurdt angrebem og ligeledes of en me
get gener-eure Hudlløe, som han havde
haft i lang Tib, ved Brugen af Dercö
»Kuriko«. Den kurerede ham ogfaa
for daarlig Form-jele forn han havde
lidt af i lang Tib. Sundhed er den
fande- Lylk«:, og den kan redligeholdes
Ded Brugen af Deres Præparater.«
Dctte er et Fett-nnd Dei er ogsaa et
Fatium fom fortjenek at vides, at
Dr. Bist-er's ,,Kuriko« ill-: er en Apo
tekcrincdicin. Kan tun erholdes af
Ispcciclle Lolalagenter eller direkte fra
Mahnung-km Dr. Peter Forum-U 112
I114 So. Hoynse Ave» Cihicago, Jll.
Farnce til Salgs.
To gode Farme i Turm-r Co., S. T» lwer
lau 160 Acreg, I Mit im SM- oq danik
lnthcrst Kiste, 4 M-! im et godt Creamem
godc anr.inger. god Brand med Vindmslle
og godt Fcnce vaa begoe — kan Tal-ges pas
gode Betätigelser. om Salg tan ste inm.
Henvcndelie slct til
Hang Peter Danielscn.
Ccntcr Potnt, S. D.