,,'Iansker»n« kozt er kun 81 50 per Yaraam
Uns-» L b
»Danfkeren« udkommer hvcr Tirsdag og Fredag TU Sdags-mdgayco
Jkt 96 -—WH« Blatt Jicbr »Es-cing LEZ December 1902.
11tc Marg.
«
i
Antbracitkulstrejkm
Siridscn riscs tillntge til Kommis
sionen.
—
Iliieeierne tnger ustlsrende Bellnts
tnng ntn at lade deres Meilems
irrende med Arbeiderne afgote af
Pundentens Vvldgiltskotnntission.
Den fsrcflnaedc Konfcrencc
Itelletn bcggc Partew Rette-Ech
tanter aflyst.
It fslge dele denne Sags Gang i sine
Eiteltdedee det var mete, end vort Spal
terttn tillader. Men om vi end faule
des dar ladet flere of Sagens Date gaa
es feel-i, lau dar det dog været vor Agt
it holde vore Lcesere nogenlnnde under
tettet otn Sageng Gang.
Voldgiftetomtnissionen begyndte sit
retslige Forder, ester at den havde gjort
Jegttqgelier og Underspgelser i Mine
diIritteene, og efter at begge Parter i
Sagen havde haft Tid til at indgive
betet Jnditillinger. Mineejernes Ad
Iotater beugte jaa ilke mindre end 49
Deg til at ndspørge og lrydsfothste
Iäaeatbejdernes Præsident, John Mit
Det svntes Kommicsionen ikle otn,
is Udialdet var alt andet end tilfredss
sillende for Knlbetronekne. Det var jo
Henflgten rigtig at pine Mitchell og laa
WI, at Atbejdernnionen davde begqaet
Istbrydelier og var ttlovlig og stadelig;
sen Udfaldet blev ncertnest kun, at Mit
chell sit derved Anledning til at ltegge
sit ifeeldne Talent for Tagen og at blive
bete-drei ai Publikum. Ja, felvAdvos
toter-e lunde ille undgna lydelig at
ietettdte dans Dygtighed
Sen med et totn Mineejerne paa den
Ide, at der flulde springe-s at faa Forlig
ist-nd tnellem Parterne uden Kont
Itissipttend Tom. Denne vilde dog ikle
give Sagen ira sig, men besluttede at
tsge Fette til Z. Dec. Jmidlertid lunde
sc- Ejerne og Arbejderne sorhandle og
ie, hvor vidt de tnnde nan.
Sau den -.«.-«). November holdted der
Weder, eti New York af Præsidenter
for Inlfragtende Jernbaner og unf
bttsgige Knlejere, et andet i Washington
if Mitchell og andre Atbejderteprtelens
tsnter intnmen need Wonne, MacVeagh
og andre Advolater, vg det hed alle-ede,
It der var godt Haab um, at de vilde
speiset Forstnaelse. Men iaa i Dag
(26. Rov.) tommer den overraflende
Efterretning at alt Forli-g er opgivet.
Derotn iortcelles der lanledetz:
Ren- glott 2·;. Nov. En Rælle
litt-der intelont iGaar under Forssgene
pas It opnaa Forlig tnelletn Mineejerne
sg Irbeiderunionem vg det er nu nee
Ies ftltett, at den endelige Afgsrelse of
Lesetnvttrendet vil blive henvilt til
sestnidfionm
Ved et Mode as Prælidentetne for de
islfrsgtende Baner og et start Ante-l elf
ufheettgige Mineeiere blev der af sidfts
sen-te itemlegt en statt Protest imod
It lot-handle direkte tned Arbejdernr.
Juddydelien til at msde Mitchell i Wa
shisbton pna Fredag, affloged paq For
hsssd, og det blev enftennnigt vedtaget,
et efter Eiernes Bedsmtnelie qur det
iedssor ntervarende at fortsætte tned
IIrhsret lor Kommission-tm
Sinn-lett bted Sien.
Mr. Simpson, fein de ualhcengigeg
Iepmientant, itemlagde Protesten og
Icvnte need del Lamme Grundene for at
protefterr. Denne Vegrundelse var
lag og detailleret. Don sagde i stott
hed, at Eierne styldte sig selv at fort
Hctte Underspgelferne, faa der tun frem
kessee Bidnedbytd, fotn vil devise, at
its Len, der bete-les Arbejderne, og den
sehendling de feur, er ritnelig, og at
deres Fortjeneste er ftor iFerhold til
des Dygtighed, der tret-ed. Deres Lsn
er Inte, end den, Daandmerkere af Fug
i de ist-me Egae feier. Derpsa sam
mlignede hatt Vllnearbeidecnce og
pmdveerleres sestæitlgelfe pg pans
pegede, at de M malte nditaa en
Leeretid og det teg Tit-, fee de tande
tsene den store Lon, tnedenH .,Jntttti
granten, sotn just er lattdet paa ameri
attsk Grund og latt tale et eller to Ord
Engelsl, for øvrigt ttoidettde, er stillt-l
til en Stilling sont Mittearbesder, en
Stilling, sont gioer hant Lejliglsed til
at lære og til at opnaa enMinearbesderg
Beois, medens hatt tsetter sra 82—2,40
ottt Dagen Han bad om, at Kommis
sionen maatte saa Loo at dringe disse
Ting frem, idet hantroede, at det vildevae
re as,,uendelig Værdisoretltoertmining
c()ttts):tttzs«, og det vilgive Ossetttlig
heden »Anledning til at se den andett
Side«. Han mente, at »den alntindes
lige Virkning us de oslagte Vidnesbnrd
daode oceret at give Mitchel usortsent
»protninence«, og at de H Dageg
Krtsdssorhor, httt haode vceret Genstand
sor, haode ilke resulteret i mere Oplyös
tting, end der luitde have vertet vttndet i
en halo Time.«
Simosons Fotscstilling.
.Vi ntenrr, det er i hos Grad anste
ligt«, sogde Simpson, »ot ethvert For
ssg paa Komprotnis standses osebliltelig,
at Undersogelsen sortscettes, og at en et
ler to individuelle Mitteesere tillige nted
de store Kontoaniers Repræsentanter
scetteo til at samle og tabulere Tallene
angaaende Fortseneste i den Henstgt at
srentltegge dem som Vidttesbyrd i Sa
gen. Derester last vore Vidner komme
srern.
«Ester ot have slidt oS igennent de
sidste sein Maatteder med deres Tab og
Uroligheder er det en ringe Sag at vente
en tort Tid lcengere. Ett god Konto er
aldrig tinyttig, og om vt oinder ved Ett
den, saa vtl det viere bedre at have endt
med en stcerk Bestrebelses Beerdiglted
end at gsa pa- Knæ nn, da vi ved, cit
den onden Side prpttist ltar tontt sine
Resourcer.«
Bilde mrne Oertgivelsr.
Folgende denne Fretnstilling sendte
Præfident Baer et Telegrant til Mac
Veagh, hvori htn asslog at tttcde Mit
tltell og sagde, at ,,i Folge Mineejernec
Mening oil det være bedst sor neune
tende at sortsætte Forl)orene.« De nas
hrengiges Protest udtaler, at det er dered
Tro, at et Opgor paa den sorestaaettde
Basis oilde begunstige Etobleringen as
»United Mitte Worten-« Magt og per
petuere dereö begaaede Uretseerdiglseder.«
El saadant Opgør oilde sor Mineesernes
Vedtotnntende være det sctmnte som at
belende den Sktslo og den Forargelse,
Arbeiterne htr ttll-tgt dem, nten sont de
tror ot tuttne sorsoare sig intod. De
tror, at Kontntiosionett »i sitt Kendelse
vil give en Asgorelse, sont sor mange
» Aar vil lcegge Baattd paa den ulovlige
lindertryllelse as Jlle-Foreningsntættd
og andre usorioarlige Fordcinger og
Klager, sont Kompanirrne yar vieret ;
Gettstond sor siden Inn-, da Minerne
sorst tog vor Esendont i Besiddelse.«
At opgioe under Iorhprets nærvterettde
Statuo oilde viere absolut og klar Overs
givelse til »minerö union«, og saadatt
Ooergivelse vilde i hoj Grad viere des
aloorligste Miogreb, der nogen Sinde
er gjort iAmomen-K«ttlt·orretningen.«,
s I I ’
Ovenstaaende Esterrettiing var en O
oerraskelse saa vel sor Mac Beole sont
sor Milch-il. Den sidste sogde i Dvg
ont Situationen, at »Mitteejerneö Ad
vokttter og enlelte Mineesere havde soreg
logt Batteprcesidenterne et Iorsogssors
slag, sont var udardejdet as Bonereprtes
setttanterne og Arbesderites Advokater
i Forenittg Batterne telegrctserede saa
til Strejtlontmiosionett, at Forslagets
Hovedbestentmelser var tilsredsstillettde,
men at der var nogle mindre Detailler,
der senere maatte rette. Dette Telegrant
henstillede, at Kommissionesi aiournersde
til Z. Dec. sor at give Tid til at »susti·
ficere disse tnindre Detailler.«
For Nesten stnilede Mitchell ad denne
Sogens Vending, og hatt tillige med
Arbejderneö Advotater og Repræsentatti
ter er oel tilsredse nted Genoptagelsen as
Forlsoret. Det var ille dem, der havde
begann at det stulde osbrydes; nten det
dar Esernes Repræsentanter, der nu giks
tilbage paa der-es Ord
l
Haab for den sorte Zacas
Prasidenten vil ovinandc Nearene til!
at sttkebe eftcr at gske Ret. !
Haus Sydstats-Politik.
Under 28. Nov. berettes det sta
Washington, at Præsidenten hat sendt
.en fremtagende Borger i Chakleston,«
jS. C. en Meddelelse angaaende Jnds
lvendinger imod at vcelge Negte til sp
derale Stillinget der.
Præsidenten figer, at det hat været
hans flittige Bestrebelse tun at anset
te Mænd m-:«d god Karalter og Dyg
tighcd uden Hensyn til, om de er hvide
eller sorte. ,,Men det hat dæret min
stadige Fremgangsmaade«, siger Pra
sidenten, ,,i enhvek Stat, hdor Anteil
let retsætdiggjokde det, da ved Embedss
besættelset ogsaa at tage Hensyn tsil den
sorte Mand as godt Rygte og Anseels
se.«
Saadanne ·Embedsbesættelset har
vceret soretaget i sokstelliae Stater, saa
Prcesidenten er ilte i Stand til at se,
»hdorledes han legitimt tan anmodes
om at gute en Undtagelse sor South
Carolinas Vedtommende.« Han gsr
oprnærlsorn paa, at den Kendsgerning
han i denne Stat har valgt tre Mund
i Charleston og beholdt en sjerde i
Embede, alle hvide Mand, tte as dein
oprindelig Gulddemoirater og to Son
ner as tonspderale Soldater.
Præsidenten siaer, at han slal altid
bestræbe sig at tage Hensyn til hver
Nationalitets Ønster og Folelser, men
her —- »jeg lan ilte samtylle i at ind
tage den Stilling, at Haabets Dør vg
Anledningens Bei slal strenges for en
Mand, om han er nol saa vcerdig, en:
da alene paa Grund as hans Farbe.
En saadan Holding vilde ester min O
verbeoisning være sundamentalt mig
tig. Dersom det store Flertal as Neg
rcne, som De niener, endnu ilte er stil
tet i HInseende til Laratter og Ind-l
slydelse til at bellæde saadanne Stil
linaer, saa synes dct mig, at det er not
vaerd at saette en Prceniie paa Bestre-:
belscn iblandt dem for at erhverve denl
Katatter, der gør dem stillede.«
Præsidenten næater at «negro denn
mination« i det hele taget vedloinmer
Sagen. Sporasmaalet, som Charles
tonfoltet hat reist, mener han, er sun
Pelthen, ,,om det stal erllæres, at un
der ingen Omstændiahed stal en Mund
as Forde, uanset hvor oprigtig o·a ar
lig, uanset hvor god en Borger, nan
set hvor tetscerdig i Omaana med sine
Medntsennester han er, være tilladt at
holde Embede under vor Regering-«
Prcesidenten siger videre:
»Jeg lan siltett itte indtage en saa
dan Holdning, oa Oe maa tillad: mig
at sige, at det»er en .Holdining, som
ingen stulde paatage sig, enten han saa
ser det sra Sydeus hvide Mands sande
Interesses Standpunkt eller sra Sy
deus sorte Monds Standpunkt, itte
at tale om andre Dele as Union:n· Dei
synes mig, at det er godt, set sta et
hvert Shnspunkt, at lade den sardede
Mund vide, at detsokn han i merkte
lig Grad viser en god Borgers Exten
slabet, hdiltet vi mene er vcerd Paa
slpnnelse hos den hvide Mand, saa vil
han ille var-: asftaaret alt Haab om
ligncnde Pa-askonnelse.«
St. Paul Calender for 1903.
Sei-s Art, 10 Gange 15 Tommer
med smuttse Fsarvetryls-R·3pkodutti
oner as Pasteltegninger as Bryson et
nu udlommen og vil blive sendt -:ster
Modtagelsen as 25 Cents i Myxit eller
Postmcetter. Adresse: F. A- Miller,
General Passenger Agent, Chilago. ·
Elöploslm
Chilago, I- Dec. En Undetsøgelse
angaaensde Grunden til den bellagelige
Elöplosion i Lordags hos Stoist Co.
hat dist, at Ulyllen styldtes for lav
Vandstandi Kehlerne.
Guin.
Tet er vel betendt, at de Forenede
Stater hat en stor Mcengke Gumtyg
gere. VOnL E. Curtis oplyser i »Re
coro Herold« om, at Folket i Chicago
bruger et Ton Gum om Degen, holl
let er 2,000 Boxer, som indeholder
200,000 Stykker Gum til en Vcetdi
af 82,000. Chicago, som er Hornh
koatteriet for Gumttuften, hat omttent
Halvdelen af hele Fotretningen under
sin Ledelse, hviltet er ca. 8,400,000
Bot-er med 100 Stytker Gum i hock,
tilsarnmen 840,000,000 Stylket, hvil
let reprcesenterer en Surn af 88,000,
000. Bi forft«aar, at dette lun er Haid
delen af Gumtrustens Forketning.
Men da renne Truft tun representerer
ca. Halb-denn af hele de Fotenede Sta
tet Gumfasbrikation, kan man danne
sig en lille Jsde om den uhyre Mcengde
Guns, der tygges her i Lautm
Gutntyggeren ligner'en Ko, som
tygger Drøo De burde fotograferes
naar de ete i fuld Beslceftigelse med
den-te taabelige Vanr. Hvilke
Grimasfer d-: gsr med Ansigtetl
Det er en Kendsgekning, at be Musk
let, som blivet brugt megs:t, udviller
sig meft. Da Gumtyggerne bruger de
rcs Kceoeben Uforholdsmcessig meget,
faae en Del af Ansigtsmuslletne felv
folgelig en unatutlig U·dvilling. Den,
fom derfor itke onst-er sit Anfigt vari
sitet, bot ikke befatte sig med Gom
tygning.
Dr. Steiuer til Ausland
Dr. E. A. Steinek, Professor i
LSociologi ved Grinnel College, Ohio,
vil i den ncermeftie Fremtid rejfe til
Russland for at strive den officielleBio
grasi nf Greo Tolstoi for det engelstta
lende Publikum. Han rejfer paa spe
ciel Opfordring af Tolstoi, der er In
gamn::l Ven af Steinen
Oplsb af Unttoflen
Atmour Fc Co· i Chicago sig:s at
have en Mengde Agenter i Wisconsin,
Minnesota og Michigan, der hat Or
dre til at tøbe all: de Kartofler, re Lan
faa for 16 og 17 Cents pr. Bushell.
Dct Miasma-IT at dette betyder enStig
ning i Prisen, og at inden kort Tid
vil Kartoflerne være oppe i det boh
bette.
Bundeslad.
Iowa City,1. Dec. Charles Brwen,
Søn af Poftmester B. her us Byen,
skød sig iLørdagI paa enJagttur miser
«Det ·:ne since-. Han var stærit udmat
tet af Blodtab, da noglePigebørn fankt
l;am. Benet vil blive amputeret
Hanna trtetker fig ikte tilbage.
Avisrygterne om, at Hanna vildse
trætte sig tilbage til Privatlivet, fordi
hans Tilhængsere onster Roofevelt gtni
vagt som Præsid·:nt, vifer fig at være
urigtig, idet hart i Gaar — 1. Dec. —
ubtalte i W«:ishingtson: »Jeg trcetter
mig itke tilbage fra noget, og dersom
der er Brug for mig, vil jeg lade mig
genvcelge, naar min Tjenestetisd er nd
løben« -
Viet sig fett-.
Fredsdommer Bundy i Jersey City
fuldførte fort-eben Dag sin egen Vielch
Han er 72 Aar og Eniemand, sonst
Brud er tun 70 Aar og Ente. Ved
Vielsen ftillede han som TunmeJ
Spsrgsmaalene til sig fer for-i Brut-J
gom. Saa ertlæreke han sig og sinl
Kone for rette Ægtefolt og— gav den
ungdommeligt rodmende Brud to Kys,
et som Dommer og et som Brudgom.
10,000 Doktors for et Stieg
Kantoren Simon Kurtz ved den j
sdiste Synagoge i New York City har
indstcevnet et Sporvognsfelstab i den
ne By til at betale ham 10,000 Dol
lars i Erftatning, fordi han ved et l
D COVCDOVOOSODODODC
o Dunst- Amctikansks
HGOSOSOD VODODVSVO
Stadeserftatning. Ju
ryen hat tiltendt Anna Anderson,
TJohn O. Anderfons lille Dritt-r 8500
iStadeserstatning fra Byen St. Paul;
tot Bestadigclse hun sit ved at snublei
og brækte Benet paa et Fortov par-.
Pay.1e Arixnur. For-even anlagde paa
hendes Vegne Sag for Pl(),000 Sta
desetftatning.
Underlig chegsygdom
.Catl Bergstrøkm en Farmer der bor i
Nærheden af Hudfon, South Dat» hat
meldt, at hans chcg lider af en ny
Sygdom, som Dyrlægerne vanstelig
tan fortlake. Tet angrebne Dyr bli
vet fuldftændig lamt paa den venstre
Side, og de venstre Ben bliviet ftive og
magtesløfe. To eller tre Dages Syg
dom er tilstrcettelig til at foraarsage
Dstem
So aket Haand. P. C. El
— lingfen, af Firmaet Ellingsen Bros» i
Sioux Falls-, »S. D» sit sin hsjre
Haand siemt bestadiget forleden Dag,
mersen han var i Færd med at reparere
et Gebeten Han er i Bedting og vil om
kort Tid atter være i Stand til at
bruge sin Hemmt-.
Fta Minncfota.
Bretttet Benet. Hans P.
Krogh i Argyle breitede sin højre Fod
ligc over Anselm medens han maltxdr.
Ker gled og faldt over hom.
t
O vertø rt. John C. N-elfcn,
en Kreaturhandler i Sleepy Eye, blcv
revet orserende af to løbske Heste og al
vorlig bestadiget.
N
Skal vi sælg:———? J
Chitago hat man opført en Eftszraars
»revu:-: ,,Stal vi sælge be veftindiske
)Jtøer? J Stytkt mebvirkede tolv
JRolleharsntz otte dresserede Hunde,
Ho Storts to Hornugler, et Ingle
Hstræmsel cg et Gimmerlam.
!
Hoppet for meget i Tun.
Miss Hulda Jensen, La Parte, Jud»
liggcr for Døden fom Folge af at have
hoppet i Reb. Hun hoppede 125 Gan
ge uden at ftandse og faldt da udmattet
om. Hun fit snart spare Samt-er og
Lceqetne siger, hun har faaet indrse Be
stadigelser, der vil volsde hendes Døb.
Spotvognsuheld koin sasa alvotlig til
Stadt-, at han maatte lade sit Skceg
tage as. Herveo hat han ogsaa mistet
sit szsebtøv, da han i Folge sii Tros
samfunds Love ikte tan fungere som
Ranict uden at have Fuldsiæg
Hvotsor de gav often
New York, J. Dec. F. W. Hejtz, tid
ligIte Seit-Hm i TransvaaL godtgjor
d« i Aftes het, at Boetne kun ovctgav
sig, fotbi t: ftygtede sot detes Stam
mes fuldstckndige Udslei-tels-.s. 25000
Kvinders og Bøtns Død i Lejme tru
ede med It udslette Nationen, hvis Kri
gen var fortsai.
Kostbare Brostm.
J Byen Altrnan i Virginia hat man
stjaalet det mess: as ByensBrolckgning.
Dei hat nemlig vist sig, at Sienene er
er megci galt-holdng
An right.
»Ametila« bemerken ,,At Ptcesi
dent Roosevelt ingszn Bjtrn stød i Sy
den stadet itkr. Han havde jo ikte
solgt Hudcn ifotvejen.«
Tit-Tab
Paa en Kitkegaatd i Ren-Hampshire
sit-des en Gravsttift af folgende Jst-d
hod: »Jeg vat en eller andeu, hvem,
IVeDkommet ingen.«
’ham Medaillonsen nied den frygtelige ·
» U d 1011-d37—
Eftrr Wate1«loo.
Napoleon tog Gift
General Thiebault, som døte 1837,
og som en Tid stod den ftore Napolseon
meget ncer, efterlod sig et omfangsrigt
Mernoireværk, som forst for nylig et
komm-et frem for Offentligljede.i.
Han fortæller heri, at Napsolzon vog
le Dage efter Slaget oed Waterloo, da
han mærlede, at hans Lylkestjærne var
gaaet ned for bestandig, gjorde et For
søg paa at tag·: sig af Dage ved Gift.
J Begyndelsen af Juni 1815 — kott
for d: afgørende Kampe paa Franttigs
Nordgrcense fandt Sted — kaldt: Na
poleon Lcegen Cadset Gassicourt til fig.
og efter nog!-: Bemcertninger om Si
tuation-ens- Aloor og om, at han itke
oilde ooetleoe et muligt Nest-erlag eller
en Tilfangetagelse, anmodedse Keiseren
hom, under streengeste Tavsh-edsløfte,
om at fremstille en ufejlbar oirkende
Gift, men den maatte ilke indtage stor
re Plads, end at han kunde have den
hos sig gemt i en Medaillon, soin tun
indviede var i Stand til at aabnr.
Gassicourt, som blev i Ihsj Grad be
styrtet over denne Anmodning, frem
lom med noglse Modbemærkiinger som
imidlertid ikte paavirkede Kejseren det
mindste. Og faa Dage for Napoleons
Afriejfe til Heeren overgao Gsassicourt
Pille.
Thiiebault fortceller nu videre, hont
ledes Gassicourt Ratten mellem den
21. og 22· Juni hieb kamt til Kesse
ren, der thop var vendt tilbage fra sit
ulyklelige Felttog.
Napolieon havde taget Giften, ntei
var imidlertid kommen paa andreTcn
ter oq forlangte nu, at Gassicourt ital
de indgive ham en Modgift, kcr kund:
ophceve Giftcns Virkninget. Gassi
court gjorde, hvad der ftcd i hans
MagL og dct lykkedes ham ogsaa at
reddc Kejsercns Liv. Men Gassicourt
tvivlede ikte om, at de Maoelidelfer,
Napoleon fenere hjemspqtes af, og som
sillert bidrog sit til at fremsiyndz bans
.Død, styldtes de Giftftoffer, der Var
l
bleer tilbage i hans Legeme
Paul Krüger har Guld.
Berlin, 1. Dec. Guldbarrer til en
Vcerdi af 650,000 Dollars sial vcet·:
Ibragt til Tysllcmd fra Sydafrila i
ILøbet af de sidste 14 Dage, og den bril
ttislc Regering telegraferer til alle Plato
err i Tyslland for at komme paa Spor
lefter det. Bart-erste er bestemte til
jPaul Kräng og siges at have voeret
"sljult i kct I- Hlige TransoaaL men
den exrgelsle Regering menkr sig betet
tiget til det, fordi den bar overtaget
Ansvarct for dette Lands Gæld.
Erstatniug t l Wirs. (5oaper.
Sultanen af Marolko hat slcenlet
85,000 til Mrs. Cooper i New York,
Enken efter sen engelfl Missionær som
blev myrdet af en Jndfødt i forrige
Maaned. Morderen bl-:v dræbt aben
for Mosleen paa Befaling afSultanen.
Nige Stgtie i Stil-ersteren
En italienst Professor er ge1nem
historisle Forstninger bleven overbeoift
om, at Rom-um mange Generationer
igennem havde for Stil at lafte teres
kostbareste Ting i Tiberfloden som Of
fergaver til Flodg-uden. Nu vil Pro
fessoren til at lede eftier Kostbarhe
tierne paa Banden af Floden.
Det siulde de gamle Romere bare
have vidft.
Nceringsveje i Norg—e. —
J det norste Studenterfamfund i Kri
stianie holdteö der forlieden et Fore
«drag, hvis Emne var: En lort Oder
stgt over vore Næringsveje med ferligt
Henfyn paa Fabr-isten og Forfatter
virlsomshedew