Blin Kamp med Mai-manch
As Johan Nielsen.
Jndscndt af Mrss. L in d c n, Ehicago.
(Fortsat.)
Paa Langeland holdt jeg en Forsamling i Rifbjcerg,
hvor Pastor Orsted var med. Der tom ogsaa Mormoner,
og deres Præsident sra Odense, Ronnov lden forrige, Gut-l,
var rejst, og Nønnov hleven Picesident i Stedet), var ogsaa
med. Jeg talte sorst og beviste Barnedaabens Gyldighed,
og da jeg sluttede, holdt Pastor Ørsted en Tale, hvori
han lagde Vægt paa, hvad jeg havde sagt om Barnedaabens
Gyldighed, og sojede noget mere til. Detester tom Non
nov og spurgte: »Er det tilladt, Hr . Pastor, at gøre nogle
Bemerktninger ti.l, hvad De sagde angaaende Barnedaa
den«-« Monden i Huset tog Ordet og sagde, at han ingen
Ordstrid vilde have i sit Hus med YJtormonen Saa tav
Priesten stille; men Rotmov spurgte atter Pkæsten, om det
var ti.lladt, og Monden sagde atter Nej; men da han des
uagtet blev ved at spotge, svarede Præsten: »De maa und
slhldet naar Manden i Hufet itke vil tillsade det, saa lan
jeg jo itle imod hans Villie begynde en Disputats med Dem
her; men detsom De onster at tale med mig, saa lom til
mig hjemme i min Prcestegaard.« —- »Bliver De hjemme i
Morgen, He . -Pastor?" »Jeg er hjemme til Kl. 11, men
til den Tid stal jeg i Fokcetning,« sagde Præsten. »Er
det da tilladt at komme til Dem i Morgen Kl. 9?« sagde
Rot-mov. »Ja, vcet saa god!« sagde Præsten, og dermed gil
de. Præsten had mig om ogsaa at komme derop, og jeg
var ogsaa kommen der sørst. Men da de var komne (de
var to, men den ene sagde intet), spurgte Prcesten, hvad det
saa var, de Inslede at tale med ham om, hvortil Rennov
svarede, at han onslede, at Hi. Pastoren stulde bevise ham,
at Barnedaaben var befalet as Gudi »Jeg synes, at det i
Gaar blev saa llatt bevist i Forsamlingen saarel as denne
Mand sont as mig, saa De i Grunden itte lan saa andet Be
vis; mcn shvotsra onsier De at have dette Bevis!« sagde
Prcesten. Det onstede ihan at have as det nhe Testamente,
strevet i Grundsproget, og sagde: »Der lan man bedst se,
hvad Herren har sagt.« »Ja, De maa undstyldet det lan
jeg itle lasse,« sagde Ronnov. »Hvad!« sagde Priestem
Jan De ille lasse det nye Testamente i Grundsproget, og De
vil itte nojes med Bevis as vor dansle Bibeloversættelse,
hvorsra slal vi saa siasse Dem Bevis?« »Kan De bevi.se,
at Vorhetre Keistus nogensinde dobte smaa Born, mens
han vandrede her paa Jotden?« spurgte Ronnov. ,,Nej
saamænd lan jeg itle«, svarede Prcesten, »men tan De be
vise, at vor Herre Kristus nogensinde døbte Volsne, mens
han vandtede «her?« spurgte Præsten. Nest det tunde han
da heller i.lte. Saa begyndte jeg forsi at ville tale med;
men Ronnov sagde: »De maa undstylde; jeg taler med
Ptæsten og itle med Dem.« »De maa undstyldez det er
lige saa vel min Daab, De vil angkibe, som Prcestens;
og jeg trot, at jeg er lige saa berettiget til at sorsvate
min Daab som Priesten til at sorsvare fin.« »Det vil da
komme an paa, om Praksten vil tillcide det«, saade han
»Det har jeg tilladt for lcenge siden«, sagde Proesten. —
,,Saa maa jeg vel tale med«, sagde jeg; »men naat jeg
nu maa tale med, saa vil jeg ssrst spørge Dem, om De vil
voere ærlig i vor SamtIlez thi ellers er det ilte vcerd ats
tale med Dem.« Jo, det vilde han nol. »,Ja saa slal jeg»
sottælle Dem noget, hvorved De slal tomme til at se, hvis
De vil se, at det er Herrens Mentng, at Bornene stulle
døbes. Naat vi sammenligne de to Sprog, som Heeren
selv har talt, naar han siger: »Lader de smaa Born kom
me til mig og sormener dem det itte, thi Guds Rige hste
saadanne til«, og hvad han saa sagde til Nilodemus: »Uden
Nogen bliver ssdt as Band og A,and, tun han itte indlomme
i Guds Rige«, —- saa lan jo enhver se, at det er Herrens
Mening, at Bei-neue slulle dobes for at komme ind i Guds
Rige, som, Herren selv siger, horer dem til. Han maatte
jo ogsaa være tent uretsærdig imod Bornene, dersom han
vilde sormene dem at dobes, da han selv siger, at Guds Rige
Thore dem til, og han ligeledes sigee, atde ilke tan komme
ind idet, uden de fødes as Vand og Aands i Daaben.«
»Der staat slet itle as Band og Aand«, sagde Ronnov.
»Hvad sor noget! Staat der ille af Band og Aand?«
sagde jeg. — »Nei! Hat De det nye Testamente paa Danst?«
sagde han. »Ja, der ligger et paa Bordet«, sagde Prcesten.
Rønnov tog vet og lceste, hvad Kristus forst siger: »Uden
Noaen bliver sedt paann, tan ihan ille indtomme i Guds
Riae«- »Kan De nu se, at der itle staat af Band og
Aand«, sagde han. »Ur-«- derned til«, sagde jea og pegedc
i Bogen. «Det behøves jo ille«, sagde han; ,,thi det staat
jo tlatt not her.« ,,Hvod!« sagde Præsten, »De lovede
jo, at De vilde vcere ærlig; vil Die nu lige strakH gaa sra
Deres Ærlighrd; vil De rive et Sprog ud af sin Sam
menhæng og itte tage det Hele med, saa vil De jo ille vcere
ætlig.« Saa lceste han det da. Jeg sagde da til ham:
»Kan De nu se, at det staar der?« »Ja, naar vi stulle
have det med«, sagde han. »Javist slal De have det med,
som horer sammen«, sagde jeg. »Nam« De nu lan se, at
det staat der, saa tan De vel ogsaa se, at det er i Daaben,
vi baade komme til at se og komme ind i Guds Rige.« »Ja!«
sagde han« ,’,Saa er vi da tornne overens om det ene Punkt,
og det vil vi saa holde fast paa«, sagde Preesten. »Ja!"
sagde han. »Men maa jeg sporge«, sagde Prasten, »leerer
De itte, at der slet intet Guds Nige har vorket paa Jokden
i 14-—-1500 Aar?« —- «Jo! det ved He. Pastoren vel ogsaa
not, at der stete et stort Frasald ester Apostlenes Ded, hour
ved hele Guds Rige git til Grunde, og at der saa intet Guds
Rige hat voeret, sør Joses Smith stiftede det i Amerika
1880.« »Ja, det var det, jeg onstede at vide, om det var
Deres Leere«, sagt-e Pecesten. »Jo!« sagde han, «det er
vor Leere." »Maa seg nu sporge, hvem der dobte Joses
Smith«, sagde Priestem »Ja, det maa jeg tilstaa, at jeg
ilte ved; men det maa sormodentlig een have gjott, sont
han optog t Menigheden«, sagde han. »Ja, det var en
heilig Historie«, sagde Priestem »at Joses Smitih lunde
stiste et Guds Rige, han itte ser lunde se, og saa tunde
han sore en anden derind i, shvilten saa baaester slulde
hjeelpe Joses Smith derind·" Saa var Eltennov ganle
sorlegen og blev gansle tat-T Da sagde Pia-sten: »De ere jo
vittelig de stotste -Bedragere, der tunne vcete til.« ,,Maa
jeg bede Dem at bevise, hvad De» siger, Or. Pastor!«
sagde Røxllwvz men Præsten tav vg« git sra ham. Non
nov blev"o«g"git efter ham og fordrede Bevis. Jeg gil
da hen til ham og spurgte, om han ønslede det Bevis
striftlig. ,,Hvad for noget!« sagde han. »Ptaesten hat
sagt, at de ere de største Bedragere, der kunne ver-re til, og
De bliver ved at opfordte hain til at bevise det; — der
sor spørget jeg, om De ensler at have det Bevis sttiftligz
thi saa vil jeg give Dem det, naar De vil søge inig.«
»Hvor stal jeg saa søge Deni?« sagde han. »J Reiten!
der vil»jeg give Dem det i Vidners Overvcetelse og med
Vidners" Undetskri.st«, sagde jeg. »Jeg hat ilte Lyst til
at have noget med Reiten at bestille«, sagde han. »Ja, det
er en anden Sagt Saa hat De mere Lyst til at have med
Uretten at bestille," sagde jeg. ;
Aaret efter havde jeg en anden Samtale med sammei
Rennvv pea Gaarden Kragsbjerg ved Oden»se. Ejeten
as Kragsbjerg R. Rasmussen, lorn jeg samtnen med i.
Odense; han bad mig oin at lomsme ud til Gaatden en
Aftenstid og sortaelle, hvad Mornivnernes Leere er; thi. de
havde saaet døbt en af hans Karte, og han git nu og
ptcedilede for de andre hvet Dag, og det holdt han itke af.
Jeg gil da derud en Fredag Asten vg havde alle Follene
samlede vg fortalte dem, hvad Motmvnetnes Lcrre var.
Da jeg var scerig dermed, sagde Katlen, som var hleven
døbt as dem, at det havde aldtig vaeret Mormonetnes Leere,
det vilde han bevise. Saa spurgte jeg, hvortned han vilde
bevise det. Det vilde han bevise med Rennov og Jakobsem
sagde han« Jeg bad ham da, om han vilde faa Rønnvv
og Jalobsen til at mode her i Morgen Asten, saa«vilde
jeg msde igen, og han tunde da selv here paa vor Samtale.
De totn vgsaa begge to om Løverdag Asten. Jeg havde
Farver Durch og Urmaget Jespersen rned mig fvt at have
’to Bidnet sra Byen. Da de var tomne, spurgte Rennov,
vate Aandet tilligemed Jesus, hans Forstefødtes Aand,
sortcelle Dem Hensigten«, svarede jeg· »Rasmussen havde
bedei mig vm at komme herud og fottcelle hans Folk, hvad
Mormonernes Leere er; thi De hat jo saaet døbt en as
hans Karlr. Jeg gil da herud i Aftes, og da jeg havde
fortalt det, sagde Karlem at det aldtig havde vaeret Mot
monernes Leere, hvillet han vilde bevise med Dem, hvotsor
jeg sorlangte, at han slulde slasfe Dem herud, for at vi i
hans Paahsr tunde tale dervrn. Nu slal jeg fortcelle, lige
socn jeg fortalte for Foltene i Aftes. Jeg fortalte, at
Mormvnerne tror slet ille paa den Gud, som vi trv paa;
deres Gud var en gansie anden, end vor Gud; thi den Gud
Fadet, som de lalder med det Navn, det et jo en, som hat
mange Huftruer, og stulde med sine Huftruer have avlet
vote Aander tillige med Jesus hans Festes-eines Aand,
vg med en lHustru) her paa Jorden stulde han have avlet
Jesu Legekne. Og den Jesus Kri.stus, som de kalde med
dette Navn, et jo ogsaa en, der hat mange Hustruer, og
det ved De jv nol, Rønnvv, at vi ttot ilte paa en saadan
at alle de, der giftede sig med mange Hustruer, vg faar alle
de Ægtestaber beseglet sor Evigheden as Mormonerncg
Præftedsmme, de bliver selv Gudet, saa at hver Mand bli
ver Gud for sin Familie. Naar saa alle diese Gudet have
avlet saa mange udødelige Aander med deres Hustruet i
Evigheden, at de iile hat Plads til dem, saa tan ewhvet af
digse Guder slabe en ny Vetden og sende deres Aandet ned
i svr at saa Legeiner. De, som tun hat een Husttu, og
de, som ingen Hustru shar, faar intet Ægtesiab beseglet for
Evigheden og saat altsaa heller ingen Hustruer i. Evig
heben, men bliver tun Engle, bliver lun Tjenete og Orp
vartete for dem, svm ere blevne Gut-en Saaledes hat
jeg svrtalt, R-nnvv, og De tan jo itle ncegte, at det er de
res Leere.« Rennov svatede: ,,Jeg maa sige Dem, at vi
lcere det ille, men vm vi ttv det, det er en anden Sag.«
,,Naat De nu i alles Paahsr ti.lstaar, at de lcete e i, men
tro et a n det, saa tan De jo heller ilte nægte, at de gaa
stein med Lsgn og Bedtageri; men hvor tan De sige, at
de leere det ille; de scelger jo den Bog, til hvem der vil tøbe
den, som indeholdet Deres Latre, lan De saa ncegte, at de
lceter det«, sagde jeg. »Ja, Paa den Maade tan jeg jo
ille sige andet, end at vi leerer det«, svarede han. Saa
lom Jalobsen og sagde i. en meget hastig Tone: »Jeg maa
sige Dem, at der er aldrig nogen, soin har gjort os Mor
monismen saa sior Stade her i Fyen, som De-« «Det
iglæder mig«, sagde jeg, ,,jeg skal ogsaa gøre den al den
;Slade, jeg lan, saa lcenge jeg tan tale derom.«
. Paa min Reise i Jylland i Efteraaret 1868, hvvr jeg
betejste Vibvrg vg Aalborg Stift, holdt jeg en Forsainling
i Elsercerhuset i Aalborg den 6. Oktober, hvilten Stift
Vrovst Glabn havde foranstaltet og lod det avertcre i
Avisen for oin muligt at faa Mvtmonerne med. Der var
en stvt Marngde Menneslet samlcde i. det meget store Hug.
De jeg nu ved Guds Naade lhavde holdt en Tale til det
forsainlede Fall, holdt jeg en Tale for derved at oplhsc
Foltet oni Mormonernes løgnagtige og falsle Lærdoin
Jeg talte saa udsprlig derom, som Herren gav rnig Naade
til, og da jeg iottalte, at Mormonetne læter, at deres
Gudfader havde flere Hustruer, hvoraf en eller«flete i
Evighc«den, med hvem han avlede vvre Aander, saavel som
Jesu, hans Føtstessdtes, Aand, vg een Hustru paa Jotden,
nied hvem han avlede Jesu Legeme, saa bad jeg Foltct at
lægge Meerle til, at de beslyldte Gudsader for, at han av
lede Jesus med to Hustruer, en i Evigheden vg en paa Jor
den. Den paa Jan-en, siget de, et hende, som den hellige
Slrist lalder Jvmfru Marie, og det et Gudssaders lovlige
Hiistru. Vi bruge det Udtryt —- »lovlige« Husttu —,
sige de, fordi det vilde væte gudsbespvtteligt i højeste
Grad at sige, at han vverstyggede hende- Altsaa har —
estet deres Leere — Engelen Gabriel talt gudsbespotteligt
ihøjeste Grad. Dei var lovligt sor Gud, sige de, at hand
le saaledes med Marie, endslønt hun var trolovet Monden,
thi Loven, som han gan, hvotester Mænd og Kvinder stul
de tegetes, havde ilte til Hensigt at regere ham selv, og der
svr var det vgsaa lovligt for Gud, efter at han havde hand
let saaledes tned Marie, at give hende igen til Josef,
hendes trolovede Mand. Enten nu Gudfader gav hendel
til at vcere Josess Hultru her i Tiden alene eller for Tid vg·
Evighed, deroni, sige de, ere vi ilke undertettedez men det
et meget timeligt, at, esterdi Gudsader var hendes fsrste
Mand, han da blot gav thende til at væte Josefs Husttu heri
i Tit-kn, for est-er Opstandelsen selv at tage hende igen som»
en as sine laere Husttuer til at søde udødelige Aander i
I«Erigl,s««.dcn.
Fremdeles sagde jeg, at naat Mormonerne tale om
,dercs Jcsu Husttuer, da stge de: »En Ting et vis,
nemlig at der var flere hellige Kvindcr, der heiligen elskede
lJesus, og som han igen heiligen elllede, saasom Mart-hu og
Marie, Lazarus’s Søst:e, og Marie Magdalene; og ef
ter sin Opstandelse, i Stedet for at vise fig sprst for
sine udvalgte Vidner, Apostlene, saa viste han sig først for
disse Kvinder, eller idetmindste for en af dem, nemlig
Marie Magdalene. Det er jo faare naturligt, sige de,
Hat en Mand efter sin Opstandelse viste sig sprst for sine cgne
kacre Huftruer, spr for sine andre Venner; og om alle Jesu
Handlinger vare strevne, saa Vilde vi uden Tvivl erfare,
at disse elskede Kvinder vare hans Huftruer; og siden, sige
de, blev han den store Brudgom, med hvem Kongers DI
tre og mange ypperlige Hustruer stulde giftes.« Endelig
fortalie jeg, at de leerte, at »de, der gifter sig med mange
Hustkuer, og faar alle de Ægtefkaber beseglet for Eing
heden, de bliver Guder, og hver Mand bliver Gud for sin
Familie; naar saa alle disse Guder hat adlet saa mange
udødelige Aander med.detes Huftruek i Evighedn, at de
ikke hat Plads til dem, saa kan enhver af disse Gudet stabe
en ny Verden og sendc deres Aander ned i for at faa Le
gemer; de, sam tun hat en eller stet ingen Huftru, og
altsaa ingen LEgtestaber faar befeglet for Evigheden, de
faar stet ingen Hustruer i Evigheden, men bliver kun
Engle, og d·e, der bliver Engle, bliver tun Tjenere og Op
vartere for dem, der blivet -Guder.« Mormonernes Sa
lighedslcere bestaar altsaa i at have mange Huftruer5 det
er altsaa klart, at Mormonernes Tro ikke er en kristelig
Tro men en A·fgudsdyrkelse; det er ogsaa klart, at deres
Gudfader og deres Jesus Kriftus er ikke den Gud, som hat
aabenbaret sig for os i sit guddommelige og ubedragelige
San-dhe’dsord, og derfor stal vi Kristne ikke betænke os»
paa at forkaste deres Tko og Leere som Løgn og Bedrageti.l
; ·»·..« » » . (Sluttes.)
Fra min Krog.
AlligcoeL
»Al!igevel« — det er det mest springsie og rebelske
Ord, der findes. Det kommer saa stilfærdig lisftende —
og saa bryder det al Orden og Lov — alltgeoei.
Hvis Jernbanetoget lsom jeg sidder i og striver det-»
te) kunde tænke og tate, saa tunde det sige: »Ja, jeg(
stulde nu folge Stinnerne, det er jeg indrettet til; jeg maa
cgentlig itte rende over Grofter og Gærder; men nu got(
jeg det alligevel-« l
Med dette Ord er vi udensfor al Regel og Rettesnont
Lille Peter travler op paa Bord-et (han ved ikke af,j
at jeg tan se ham Hennem Døren, der staat paa KlemH
og faa siger han: ,,Lille Peter ved godt, at han ikke maa
tage Sutker, men lille Peter gsr det alligeoel!«
Alle Mennesier ved godt, at de ikike maa gøre noget
galt; men de gør det alligevel. Ja, de ikte blot ved, at de
itte maa, de erfarer det ogsaa; de ser det og billiger det
—- og alligevel handler de lige imod.
Jeg kan (som jeg saa smukt strev det sidstj godt se,
ot det er inderlig dumt at vcere egenkcerlig; men jeg er de
alligevel. "
Dranteren tan godt forstaa, at det er galt at dritte;
men han gør det alligevel.
Dette er i« den Grad uforstaaeligt, at man for at faa
fiat i det, næsten maa dele Menneslet i to Dele — som f.
Ets. Goethe gør det, idet han giver Faust en Ledsager ved
Navn ,Mesistofeles; Faust selv er den lige Linie, men Me
sistofeles drager ham bestandig ud af den. F. ser, at det
er galt at fotspre Margrethe; men M. faar ham til at gsre
det ——— alligevel.
Paa denne Maade tan man stildre dette, men man
fortlarer det itte. At se i dette, er at se i den dybeste Af
grund, som etsifterer, den, som hedder Synd. Naar nogen
benægter Berettigelsen af det Ord Synd, sporger jeg dem,
hvorledes de saa vil bcere sig ad med det Ord: alligevel. —
Men saa et der heldigvi.s ogsaa en ihel anden Verden,
som dette Otd lukter op for.
Bistop Martensen og Vilh. Birkedal var Ungdoms
venner, men blev jo i Livet stilt langt fra hinansdem En
Dag mødtes de paa Gaden, og Martensen sag-de: Jeg
Lan godt lide dig alligeoel« — og V. B- spat-ede: »Ja
jeg lan ogfaa godt lide dig —- al-lige-vel.« ;
Vore Venner fejler, men vi tan heldigvis not lide dem
alligeveL Vore Born forser sig, men vi. holder af dem al
ligevel 1
«Mennestene sonder, men Gud «holder af os alligevel
Saa svimlende dybt neb, som der er i Syndens «Alligevel«,
saa sviwspnde højt er der op til Naadens »Alligeoel«.
Og hvis nogen spørger mig, om jeg tilfukde forstaar
disse to Ting, maa jeg svare Nei, men jeg taler og striver
om dem isp alltgevel.
K. Biene.
——-—«.k—-—.
Danmark.
Jeg elfker dig, mit lillc Land, ""’
nu, da jeg modnet er til Mund
og føler i mit eget Bryst ,
dit brudte Haab, din strenge Dyst.
J Kamp for dig og for dit Navn
er Sorgen selv et Hjem, en Hann.
Da Dreng jeg var og Skolepog,
var du for mig en Bille’dbog,
en Kongerækle lang og svæt,
en Fane og en Jensehcer;
en Eng, en Skov til Tidsfordriv
—- dog mer en Saga end et Liv.
Da voksen jeg og Yngling blev
og ud i Døgnets Strom-me dtev,
de bar mig ej mod dig og dit,
jeg tænkte tun paa mig og mit,
og glemte tit for Tant og Splid,
at du hat Ktav paa al mi«n Tib.
Nu gav jeg gerne alt mit Blod,
at varme Muldet om din Fod,
min Lunges Pust, min Aandcs Bind,
at fvale Taaren paa din Kind,
mit Liv til sidste Hierteslag,
at hele Flængen i dit Flag.
ZvorxlanskernciKmerikasindes.
(Fortsat )
Dausksodte i de Forenede Statet, sordelte i Countiek.
Maine 886.
Arm-stock Cvunty 45 York County 20
Cumberland ,, . . 641
Penobscot « . 107 Te svrige spredte.
Makyland 177.
Annc Arundel County. . 21
· Baktimore City ...... . 10
Te svrtge spred1e.
Massachusetts 2,470.
County . . . .
Bersshire County . . . . 28 Natile 132
Bristot ,, 93 Plymouth ,, 94
Essex « . . . . 184 Sussolk » 725
Hampden ,, . . . . 143 Worcestek « · · - · W?
Nantucket « 757 Nogle saa spredte.
Michigan 6,390.
Allegan Counky . . . . 23 Marqaette Countv . . . . M
’ Antrim » . . . . 35 Msson « · - « · 430
Benzie ,, . . . . 28 Mecosta ,, . . . . 119
Betrien » . . . . 57
JCalhoun ,, .... 29 Menominie » 375
! thand ,, 21
Chaklevoix » 61 Missaukee » 87
Chippcwa » 85 Montcalm ,, 1330
Crawford » 181 Muskegon » 874
Delta ,, 176
Dickinson · . . . . 48 Newaygo ,, 120
Oakland ,, . . . . 25
Emmet » .... 23 Oceana . . .. 128
Gogebic « . . . . 58 Ontonagon ,, . . . . 24
Gr. Traverse » . . . . 47 Otfegv « · - » 39
Houghton ,, .. .. 61
Jonia ,, . . .. 29 Orkan-a ,- 35
Saginaw ,, CI
Jkpu « 59 Sanilac ,, . . 63
Kalkaska ., 20 Schoolcrast ,, 41
Kent ,, 419
Lapeer ,, 28 Bau Buren « . . . . 41
Lcelanaw ,, 22 Wanne ,, . . . .. säh
Wexsord » .. . . 110
Livingston ,, 62 De øvtige mindre end 20
Manistee « 714 i hvert County.
MinucscOa 16,299.
Aitkin County . . . . 26 Meckck County ... · 289
Anoka ,, . . . . 98 Millelacs ,, . . . . 56
Becker ,, . . . . 133 Morrison » 187
Beltrami » . . . . 86
Benton » . . .. 16 Mower » ZU
Murray » . . . . 105
Vig Stone » 104 Nicollet » 78
Blue Earty » 107 Nobles » . . . . 95
Brown ,. . . . . 315 Norntan » . . . 35
Carlton » . . . . 48
Catvcr « . . · . 9 Olmstcd » · . · . 313
Ottertail » . . . . 372
Cass » . . .. 51 Vine » . . . . 83
Chippewa » . . . . 96 Pipcftone » . . . . 141
Chtsago » . . · . 55 Polk » 215
Clay « .. .. 99
Cook » . . . . 3 Pape « . . . . 40
Ramsey » . 1280
Cottonwood » 243 Rcd Lake » . . . . 55
Ckow Wing ,, 165 Redwoov » 585
Dakota » . . .· 176 chvtlle 160
Dodge » . . . . 250 «
DVUSWZ » 245 the » . . . . 186
Rock » . . . . 77
Fairballlt » . . . . 203 Roseau » 114
FTUMM « « · - 59 St. Louiz » .... sog
Freebom » 1793 Scott ,, . . . . so
Goodhue « .. . . 87
Grant » . . .. 43 Sternum » . . » wo
« , . . . . 85
Hennepin » 1843 gxkssnz « no
Hollstrn « · · « « 8 Stelle « .... 634
Hnbbard « . . . . 13 ..t z " Co
Jsante « 15 O even «
Jtaska . . . . 7
« Swift » .. .. 50
Jacksvn » 242 Todd » .. .. 63
Kanabcck » ..» 23 Travetse » .... 27
Kandiyohy » 300 Wabasha » . . . . 21
« 38
Kikkspn Wabena » . . . . 48
LacquisParle » 59
Wascca » 47
Lake » . . .. 16 Washington » .. . . 227
Le Sueur » . . . . 4 Watonwan ,, .... 58
Lincoln « .1c06 Wilkin » .. . . 43
Lyon ,, cui
Mchod » 539 Winan » 101
s Lsright » 39
starshall » 83 Yscllow Medicine » 84
Martin « 204 Wlsite Eurth Res.» —
Miösiösippi 86.
Missouri 1,510.
Buchanan Connty . . . . 115 Nodoway County .... 109
Jackson ,, . . . . 281 St. Louis City » .. . . 390
Jasper ,, 25 De svrige megct ipkcdte.
Montana 1,041.
Beaverhcad County.... 76 Lcwis and Clarkc Co.... 93
Brondwater ·» d Madison County ...-« «31
Carbon « 81 .
Caöcabe « 89 Mcaghek . »14
Chmqu « 70 Missouta » 41
Pakt » 29
Custer " 34 Ranan 28
Dawfon 24 » «
« - · » 142
Deerlodge ,, 134 ulvewom
Fergug « 14
Flatheav . 45 SwestGkais » Ia
Titon ,, 7
Gallatin » 37 Valley ,, 6
Granitc ,, . . . . 11 Yellowstone ,, ..» 28
Jessctivn » 31 Crowch ............. 4
Nebraska 12,531.
Adams County . . . . 180 Butter ,, . . . . 21
Antelope ,, 163 Casc » 152
Banner ,, . . . . 19 Cedar » 121
Blaine » . . . . 1 Chaie » ««-— 1
Boon » . . . . 63 Cherry » . · . . 69
Voxbuue » 14 Jessekfon Connty 21
Bord » . . · . 73 Johnion ,, .... M
wan ,, . . . . 17 Kearneh ,, .... 756
Bussalo ,, . . .. 58 Keith » . . . . 27
Bart . « . . . . 232 Keyapahi ,, . ... 8
GottiætteU
