Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 28, 1902)
s g L. .-, ..-.,- .—-- s- —-———————. .——, AHenril Stcffcns. — il. Familien Steffens flyttede saa (1T;!7) til Kobenhavih Her sit Henrik privat lindervisning og blev Student 179«. Meer Da Mere tom hart til at elsle Naturen og alt, livad der harte den til. Lin tidlig Sommertnorgen flod han Pan den høje Balle inde ved Fre derilgbcra »og saa ud over Staden, der laa indhyllet i Taagse og Hauptmot kez da hervede Solen sig op over den staansle Fenst, klar og dejlig tastede den sine gnldenrode Straaler ud over Sim det, osertadensTaarne ogSpir, over Kriftianizborgs Kobbertagi Højere og hsjere steg den, alt straalede i en gen nemsigtigKlarhed, som han aldrig hav de set Mage til. Det var ham i dette ØjebliL som om ,,Dagens Stjserne«, naar den stred højere frem,ogsaa maat te fordrire alle Taager og al Dunkel hed, der laa om shans Sjcel, som om alle Gazrder stulde blive lIste for hain. Aldrig glemte han dette Jndtryl, altid frden i Livet nmatte han tcenle sig en Solangan just saaledes; ofte vendte Synet tilbage i. hans Dromme, det var fom en stsnAfslutning paa den fer ste, duntle Ungdomslid og et Barsel vorn en altid llarere, herligere Livs dag. J Kobenhavn var Stessens Stu dent i 4 Aar (1790—94). En iort Tid afbrøsdes Elsamenölæsningen ded, at han for Udtornmets Slyld maatte tage til Odsherred som Has lcerer hos en Slcegtning. Men ellers var hcm i de Aar i Hovedftadem hvor ban levede soni sin egen Herre — Mo deren var jo dsd, og hans Fader var bleven farflyttet, denne Gang til Neus borg. Hans Liv derinde var startt be vcget, han tom i de bedste Kredse, sont shos Rahbet, hviå Hus stod aabent for de mest fremragende Digtere og Kun ftnere i den Tib. Brsdrene Mynfter boede lian i Hus sammen med, og se nere Bernmtheder som Bertel Thor -valdsen lcrrte han ogsaa at tende. Han var Vidne «til Kristiansborg Slots Brand den 26. Februar 1794. hart var trængt med ind i Slots gaarden, arbejde med og reddede, og fsrft henimod Morgen, da Ruinerne flyrtede samtnen, begav han sig hjem, bedrIVet og udmattet. Men den Tanke stod siden for hom, at Slottets Brand var et Vorsel oni kommende Ulytler over Danmarl, en Tanle, sont ogfaa har vaatrcenat sig andre. Historien viser, at der oft-.- er en ssaaende Sam menhceng mellem de vssentlige Byaniw gers og Landenes Stæbner, og i Dan rnarts nnere Historie er det flere Gan ge bleven nicertelig behaftet Stefienis var nu vintrent 20 Aar gamniei. Han var temmelig høj og velvolsen. »Hans Ansigtstrcel var, uden egentlig at viere fmutle, meget tiltalende, Øjnene livlige, Neer tem rnelig stor, Haaret mere mørlt end lyft. han var i en paafaldende Grad livlig og bevcegelig,Blodet brusede rast i ham, hans Puls flog ofte 120, og mange merkte, ligefom han felv, at han lunde vente en tidlig Ded. Der var noget uroligt over hamz gil han paa Gaben, ftlte han ofte Lyst til at pusse Folt i Nyggen, fort-i de gil lian for langfoini. Hans lyse Hoved og fortrinlige Tale gaver var tendt i en itsrre Kredsx hari var afholdt paa Grund af sit lcerlige Sind; men han var ogsaa paaitaaelig og viste ofte en u«heldig Tilbtjelighed til at overdrive· Eiter at have laget Eksamen — den fsrite i sit Slags i Danmarl — sit han Underitsttelse til en videnslabe llg Reise til Bergen for at anders-ge Stenarterne i Biergenr. — Han drog assted i Maj 1794. Dei videnstabelige Udbqtte blev dog tun magret; der var ille noget scerligt at finde i Bjergene der. Men paa sine Udflugter oplevede han meget. Han heutede ogsaa Blieb dyr op fra Havbunden «En Gangl giorde han en Udflugt med et stsrre Fi sterfartoj, besat med s Mand, langt ud paa Hader De stulde til en Sand banle for at sisle, 7—8 Mil ude Paa Poet aabne Nordhav. Natten derusde blev uforglemnielig for Stessens. Medens Follene havde lagt sig ned for at fove, ftlte han retEnsomheden paa det ushyre Dav. Jntet Land lunde pjnes, Baa den gyngede paa de brede Btlger. Da foreftillede han fig, hvordan Havetö Afgrund, hvad Dieblil det slulde viere, ltunde opsluge del lille Fort-j, da treul ie han paa Havets Beboere, som han .med dristig Nysgerrlghed for-ityrrede faa ofte. Da fslte hav fig, fom oniH han felv tilhsrte dette Dyb, fom onii han smeltede samtnen med det. Mange Tanket om Fortid og Fremtid butte de op i ham, men de antog ingen be ftenit Skikkelse; Sorg og Glcede dol gede over hi.nanden. Her leerte han mere end nogensinde at for-start den nnderlige Magi, hvormcd den omgiv ende Natur lan beherste Sjælen'·. J alt vcefenligt blev hans Rejfe til Norge inislyttei. Han vilde da ikke dende tilbage til Kobenshavn. Men lkvad skulde han gøre? »Da duktcde Pludselig en Tante op i ham. Du flal rejse til Tystland! Alt hvad Tyskerne vil, hvad detes ftørste Aander sogen det er ogsaa Genftanden for din meng selsfulde Higen; der fskes en aandelig Kamp, i den maa Du tage Del- Naak det da er lyttedes dig at udmcerle dig, da kan Du vende tilbage til Reben havn!« Da denne Beflutning var sat tet, fit han mere Ro i Sindet. Han vilde ptøde sig felv, om han ogsaa tun de dsje Lidelferz saa holdt han sin Finger i Lyset, ti.l den var stcerit for brændtt Og han kom til at dsje Lidelserl Med en forhendcerende Grønlands farer tog han affted til Hamborg. Da de var nær ved Maalet, led de Srib brud, og efter mange Farer toni Sies fens som en forlsben Haandværkssdend til Hamborg. Han led mange Tut-nas ler dernede: Pengensd og intet at be ftille. Han blev mer og mer tungsin dig. Tilsidst blev han syg og maatte lægge sig tilsengs paa sit usle Kvist kammer. — Endelig blev hans ftolte Sind da bsjeL Hans Fadet i Rensbotg havde intet hart fra hani i al den Tib, stsnt det var hans tæreste Sen. Men nu maatte Steffens trybe til Kotset og sttive til dam. Og Faderen skrev strals tilbage: »Jeg deler min sidste Bid Bde med Dig; stynd dig hid, jeg langes efter at se Dig.« Hans Fadet sad som scedvanlig daarligt i det. Men her fandt den 22-aatige Mund dog et godt Fristed en Tib, indtil han endelig blev sat i·Stausv til at kcjse tii seist ( Ved Universitetet her hervede hans’ Ry sig attet; han sit Lov at holdes Forelcesninger, han tog Dottorgrademi og l«,an strev sit forste tyste videnstabeU cige Arbeit-. ! J Kiel tnyttede han mange nyet Forbindelsek. Stcssens hadde jo i detl hele taget ualmindelig mange gode Be-; lendtstaber med Santtidens ypperftel Aander; han var jo aaben og cerlig» meddelfom, vittig, kærlig. letbevcege-! liq, fti og utdunaen og sad inde med« en stor aandelig Rigdom Hde Un der da, at han omgitles faa mange og var spgt og elstet! J Mel ledshan meget ded, at en ung Pige, han var foklodct nied, has vede Fotbindselsen. »Hun haabede, at Filofosien maatte troste haml«»Louise, lev saa lyktelig, soin du tan!« stred Stessens tilbage. Snart døde ogsaa thans Inder Men nu tom ogsaa hang lykteligste Dage! Han tom sydpaa, sit Omgang med de ftørfte Aandser som Goethe og Schiller, Fichte, Schelling, Tiecl og Schleiermachet. Særlig sluttede han sig dernede i Jena til den saataldte romantiste Kreds, til dem, der vilde toempe mod Spidsborgetligheden, mod Gurts-for nuften og Middelmaadigtheden, denne fsdte Fjende af alt det fremragende. Og saa mod den golde Rationalisme, der tog al Saften og Kraften af Kri stendommen og gjorde den til en tor og stid Sædelcerr. Paa Poesiens, Filososiens og Reli gionens Omraader var det da, at denne fjceldne unge Digterstate vilde tsre op og bringe nyt Liv. »Mit hoc vede de Jdealet, dg der var Flugt i deres Higen, Tto paa Lylten. Lang sel dar Grun-dtonen, der klang gennem deres Digtning, Længfel mod det dunkle Maal«. Sandelig, det var Tider at lede i! Og den 25-aatige Henril Stessens aandede den friste Luft i fulde Drag. Han fyldte sine Lunger faa godt, at hanö Kakmpetøft maatte llinge igen nem, da han nogle Aar efter —- fiot nu Hundrede Aar siden —- atter stod iKøbenthavn. Stessens havde fundet sig selv. Han var bleden klar over sit »Kal«d«. Han havde nemlig virtelig et Kald Thi han fslte en Rigdom i sig af ny og ftore Junker. Og han maatte have disse Tanter udtalte, han maatte vælle andre, iaa de tunde se de stvre Snner, han felv havde faaet Øje for. Og shan var faa sejeksvis paa, at han ejede Ilsvner dettii. — IV- v Elensråiunr « J« »H« W W u « « m E f « , - f m a t i s m e psk-TI3.2LZIkr-iå.?W jj r i t lidcnde i quer Countn « . . . . 611 undcrinld Opdmelfc for Hclbrkdrlfc af Rhettinntistnk. Staat fiælden feil, Hklbrcchc pcuk«a1«c«lt« 95 Procent fuldsmnmg hell-redet Lmvrtng first-I. Vi Infter at have Navnet Pan cnhver. der lider as k)iln-m11knt-;««nie. Tsl tnh erfasdau vtl li sent-c absolut irrt vor qu dplisttercde Grund-mor Dckmc Ixcptmnce tilligemco New z; amnd Bi- emhle Ekstmct er cn aldeles nv Lpdagclic af den hemmte gamle Speuas list Isr. Wohno. Tot er lpelt sorifelngt fm alle aner Mldlek mov Rheumati me oq vct er ogsaa disfe hclt ovcklegsxut VI vtl set-de en Elektrodonok o.1 to komm-m Ist-Pollux ,,Ticatmcnts5 absolut frit til en Person i hoett Countn. der kk vtlljg 111 at V sc det til fiuc Vian og s tk are de helcsredrnde Egcnsfaber af Tr. Palmos Medicina-. i ist-se Remedicr have en unbcrbat nmgist Brknqu de form-wer Emerter og keiner Blut-et og fettcr hete Sustemct i en su 1d Tklitand. Hut-Z De lidccuf Gikn ell is ))U)c:tnmtisme, Neuralgtm Sciattca zllcr lignende Sygdomme, opgw jkkcHaahet, men tilstnv oj straks og fortlak Sympwmcruc udsprii «. Ame-Zier New Zealand Co» IMHZIZPZEFW Cbicago le Jndcnfor Kirkcdørctn Det var Konfirnmtiongsøndag. Der snd en Mund pao en af de for reste Kirtestole ved Siden as sin Son, som slulde tonsirmereg. Præditenen var forbi; men han hav de itte rigtig faaet noget ud as den Han var kommen ind fra det daglige Livs Slud og Slid med halvtrætte Lemmer og en Sjael, der tørstede ester et varmt Ord sra Præditestolen, men der var intet faldet as til ham. Foll sagde bagester, det var en god Predi len, men for sham lød den nu uvedlom mende sont Vognrummelen ude paa Gaden- Han tunde itte komme ind i Ordets Favntag; de gode Ord blev itte sagt til hant. Han saa om til sm.Dreng. Han sad ogsaa ganste ubersrt. Han saa ud oder Menigheden, og shan syntes, der var ogsaa saa lidt Op bnggelse at læse i Ansigterne der. Det er nu heller itte nemt at pre dile godt en Konsirmationsdag, d.v.s. saaledes, at det gribee alle. Der ksmnier saa mange Slags Foll i Kirlen den Dag. Nogle totnmer der tun den Dag, fordi de nu en Gang stal folge deres Born til Kitte, det vilde se alt for sært ud, om de blev borte. Nogle ved slet itte, hvad de lan trceve af en Præst, andre lræver altsor meget, og atter andre sorarges paa ham, fordi han snyder sin Nase for ti«t, raaber for hsjt eller saadant noget. Nei, det er ilte nemt at vcere Præst paa en Konstrmationssøndag, da der er saa tnange fremmede Ansigter, som hver har sit Spørgsmaal eller slet in gen Spørgsmaal —- s— Saa sang de en Salme. Det var en gammel tendt en. Den sang nogle Erindringer op i ham med sine lange Toner. Marthens Øjne be gyndte at dugges. Han mindedes sin egen Far og Mor, sont nu længst var dødex de sang den Salme med ham den Dag, da han selv for mange Aar siden stod paa Kirtegulvei. Salmen blev den Bro, sont forte ned til hans egen Konfirmation Jtte ned til det, Presten sagde den Dag eller under Forberedclsem for det hustede han saa saare lidt af, og det havde dog vceret saadan en rar gammel Mand, den Prcest, men ned til et bestemt Øjeblit. Det var, da han tom ned fra Alteret og havde aflagt Løftet, da tog hansFar og Mor ham i Haanden og saa ham ind i Øjnene saa belymret-indtrængen de, at han for en Tid glemte Uret i sin Lotnnte og den ny Kasten s Manden gav sig til at synae dens Igantle Salme med og tæntte paa det lHaandtryL Han tunde dusle baade ! Ord og Tone sra Stoletiden. Det var ’ham helt løjerligt at tage de Ord i sin Mund igen efter saa mange Aars For s lob. Nu tom der et Jndhold deri, Esom der itte havde været den Gang. s Drengen saa om paa Faden-m Han var itte vant til at here ham synge, i alt Fald itte den Slags. Saa begyndte Overhøringem Monden hustede fra sin egen Kon sirmationsdag tun, at han havde meds flydende Tunge afhaspet Navnene pan Bagerne i det gamle Testamente sath gjorde Rede for, hvorledes ngosseraL teret i Tabernatlet saa ud. Det var jo ilte meget; men dersor dar han saa meget des mere nysgertig efter at his re, hvorledes man nu overhstte, og om Bernene var bedre med nu end da. Han opdagede hurtigt, at Tilstanden var ganste uforandret. Det, der blev talt cned Bornene om, var lige saa livsfjernL Det var illie nioget, Bor nene havde Brug for og heller itte noget for ham selv. Det var ilte den Stol, ihan ttcengte til at faa i Quan den, naar han git til Gud. Og saa raabte Bornene saa heit, plaprede saa ineget og saa hurtigt. Det var sandelig itle fra rørte Bar nehjerter, den Støi kom Efter Oderhsringen lom Drengesi atter hen og satte scg ved Siden as Faderen. Han saa trcet og adspredt nd. Maasse tænlte han paa Middags maden Vg Bordet med Konfirmations gaverne. Saa git hele Flotten op til Alteret for at aflægge Løftei. » Dei got et godt Jndtryt paa Man den at se denne stridensde Rætte af rante Drenge og hdidtlcedte Piger med lyse og mørte Piste ned ad de spinkle; Overtroppe. ; ,,Det er vor Aflssning, som rykter frem«, tænter han· «Vil de nu fIle Løftet, fom aftræves dem deroppe, som en Jndvielfe, et Ridderslag?« Han selv følte det itte som et sau dant. Manden spejder betymret vg eng ftelig efter Udttyktet i Drengenes An sigter Er der Hsjtid i dem? Nej — nej! Ligegyldighed er det at lese, men nvest Flovhed af den Art, som Dilettanter ftler paa Scenen. De generet sig ved at ftaa til Stue med disse højtidelige Ltftet, haandtryt og Haandspaalæggelsen En entelt leoerer et lille Grin til Sidemanden. . Manden blivet ncesten helt syg af. at hsre paa disse Spsrgsmaal om igen og om igen: Forfager du? Tror du? o. s. v. Hvad tænter de paa, de unge der oppe? Tenter de, at det shele hat intet at betyde; at det tun er noget Kaina-ie spil, man stal igennem, ftt man ttr regne sig for Votsen. Staat de itke og lcenges efter, at de tan komme til" at bande, rsge Tobak og gaa paa Pi-J gejagt, ligesom Holdet fra i Fjor og; Forson nu got? Staat de itte og lcenges efter det, Ptceften under For-i beredelsen netop advatede imod, og som’ Løftet afstærek dem fra? i Manden var nær ved at grade, fokdi han fyntes, Dagen, som stulde vcete en Jndvielse til et rent og smukt Ung-· domsliv, blev en stor Løgn og Twløs- l hed. Og midt i. dette fiod hans egen Drengl — —- Nu talte Præsten til de Unge for sidfte Gang. Det var etl Farvel til dem og en Tat for, hvad dei havde vceret for hasin under Farben-l delsen. Der korn pludselig et varmt Glimt i Ordene, som fængede i Mandens Bryft dernede i Kirteftolen. Havde han itte ogfaa noget at tatte for- Sad itle hans tcere Dreng her ved Siden af hatn feist og fund, en god Dreng, som Ohavde voldt ham grumme megen Glæde og saare lidt Sorg. l Han foldcde sine Hænder og tcentte Paa Dkengen fta den første Dag, da han strigende, men stor og traftig holdt sit Jndtog i Hjemmet. Han saa hans likle tykke Person vralte omtring og fnlde Stuen med sine fmaa Pudsighe der. Han taenlte med Gleede paa alt hang Pludder og hans tønne lille Sangstemme, og han følte Drengens lille Haand i sen fra den Tid, da de git deres smaa Aftenture samtnen. Hans Glæde over Drengsen blev en Tat til Gud og en Bsn for hans Frem tid. Og Præstens Ord dervppe fra Kor dsren var faa varme nu, tog ham om Hjcertet og gav hans Tat Vinger. Han saa sig om i Hirten. Var det de famnie Mennester, han for havde set. book var alle de rede Kinder og de vaade Øjne tomne fra. Han falte, der git en Strøm af kcerlige Ønfler hen under Kirtens chri vinger. De mange forstelligartede Menneftck var bleven til en Menighed, og Kirten var bleven et ,,Bethel«. —- —— Da han git ud af Kirken med sin Dkeng ved Haanden, var han glad og opbygget, fotdi han havde vaeret i en stor menneslelig Følelses V«old, og da han sad Ihjemme i stn Stol og gen nemgit Dagen, satte han sig til at over veje, om Konsirmationen dog itke godt tunde bevares og blive nogset af sen Meerkedag i de unges Liv, om den blev fti for Ramscriet og sit et dybere Ind hold. Eise-Indes , ichkejiobK SOTIIP »T» Uns STANDINÅVM N AND DERHAN cON PUSERS ask-Ut- »so-vielma SAKLRMMÆLAND ---- En saadan Præludlcsamlma lmk l lasngere Tld v.r cc es tetspukgt oq er nn netop nd lommen sra Trnkken og soc Salg hos de forstelllge Boghandlerc. Tel er den eneste Saknlsng af det Stags sont for Tiden findes i Hand-len. Ten indcho der 120 Mnfikitykker, arrangcxct es tcr Tonea1ter. Den hat Musik for Jndgangz- oq lldgcm Issplh Forjvil til Salmentelodiek. Bryllllpsnlnksrh. Strgemarsch samt anden Musik passende for Beginn-elfen alt meqet let at ndspre. Som Anhang vil man finde Modulationekinlle Tone arter nf de wske Kosnpontster R. G. Gale oq B. Korbe, cn An vx ning lil cvekgangem som hldtll like hat været at finde i noch Musiksnmllng. Eil nnha get er fnvltet Slusningöikkorder ul de forskelltge Salmemelodierg Toneakter. Wogen er godt oq sond! umbunden og idksvrlgt ndstyret paa allerbedste Magden Tens Pm er 81 50 pokloirtt illfendt. cARLRAUGLAND, soc NIcOLLcT AVEIIUL, MINNEAPOLIS, MINN. MO- lt will pay you so to send tot- ont Cata logue No. S. qnotlvk prioos on Zug-iso. Sto. Wo soll direct tkom Ou- Psotory to Consumots at Ist-W Fries-. This Zum-anwes Bwky owy 838.60; Oesh or Dass - onthty Pay-nennt- Wo trust Mt people located In all part-s oc the world. kaito tot- pkoo Catalom ILITICI THIS PAPIIL est-Ton III-c co. »s» o. »so Emsr.msutt L- «4 T 1 g i- It Kl RTELs wkssxkßgsäszxw OLl E , Recepten five-Monden Htvelser »k- scmr muss knn ved snmmkun vgngikdekfnk ikke Ansi stot. lpenvt (lt.-n Kiste Kittel-Um Rmn l Und vardifnlde Aulis stingct ins-sende- med tituksmnsik i d l ninc i to stets-einer u sl o- 32 tun km Genetuldepotct un et O OO 65. ss stach Bkooklya, N. Y. Psketpøkgscl krit! cflAL THEKKlLDSEN. 1 Kin » s« s TIII Immu- sscns Saum-jene ISC styles »Es-: pgsgksks seid by All Nation-w via-Mc sTEEL » eswss sc» um«ka-. For salc hzs DAMin Lunt. PUBL. I—1()(rs1-:.131;1ir, Nebr. En Julcgane « fra Amerika. As Post. N. P. Gravengaard. 2 for sgcdc Lplag. 157 Zwer- Meget smukt Pragtbind. — M Presfens Udtalelfer ital vi anfore folgende: Vi betmker os: ifkc pas at medgive band Von m qod Anbcsalissg. Vastor Gras-engesde Vetragt: uingek cr kmielja som- klare i lldviktiitq, kckvnki Form oq lldtrvksmaadr. ist-te as en »vor-get Nristentro sq qrebne nd as MucM Pest. Th. Wagbe i »Mit-hat Ettststwendr«. »Dr! er Zaraaskildkinqcr on Etnaabctkagtuiuaer tidt Mk anbcmcaelig kiae pas Pcesi im Eos-welke alle bannte of i11d.-1ligllrifti-ntko.« Past. It-. Elmqukiti «Itirktbladet'·· »Den er cnefnmmde i sit Glass. Menge vil den fleie Gatmc.« Basler P. Rjtlhede i »Ehe-Iso »Bestan »Der sindes i Ietme Julesave fleke tulmindeliq tnnthe Iing.« I. Chr. Von i ,,Nsrdlyiet«. Den er en særdeles smuk og passende Gave at iende til Fort-Ihre eller Saitende iDanknark. Den bmde ikke iavnes paa dit Jnlebord. Agenter Inikes i alle Menigheder fra nn til Jul. Sendes portu frit for 8100 fra DANldll LUTIL HJUL i!01?slsj. Blair, Nebr. l l ,. » Piauoer W is Organ Knn giv mig Anleh ning til atgionolpss » mussmngaaevdeswis « fer og Betst n Init ,,' : kast, og man suu sin de,qt inqen bar beim Vetsnkelsekamtbvdr. - Oplyö nam« De stri . ,« ver huad De missen-« « H, Piano euer Orgel· « Catt Mantua-Ah Mlnsnesxsnlis Mustc c- Inst-tw 506 Nicnsln Avenue. MEnisoapoiIH.Mi-in· Alter-Maleri» oq andre Nunftnmlrricn inalom Vom-Even Blomftck hatt Landfkalss- m Manne-Bretter o. i. r. ndsstt » imukt og billigt. f Bcdfte osk Weste tmvorfmsve Farver tTnlns Untat-) oq pkcpsted convey hmmtes Britilliuger wodung pqa Tcgnlnqer til Atti-krummer .oi.v. «.JENsEN. U Xnkth bluin st.. Couvcll Blum-, ka. Don-T BE Foor.coi Tit- tln kcakilao. eilst-Ist Rockv MOUNTAIII kcs bissi- only by Muts-on Muls clnc co» Mist-am WI-- ll lesew you well. Our Its-II mark rat on each vielesva Frist-. ":« tout-. Nons- ol ln pass. Accopt no sub-Ol Hssssstussisa tut-I- ÄII Vcllk still-VIII Kij ikke et quldpletterrt uhk iom Nive- asstidtpaaxxcäcr - 4 Ums-, naak Te san faa e: ch- qnldintdt Uhr mcd 20 Ums-J i- Gakmm for III-sm. Garantien »Hm-cis raa Jndfjdcn of Wagen Z Bastlck erenantrkitznstkodch lrbkr i it fuhr Nat-It Sinn- o; qamntcrciks fuldchn1«U-.t i rn vck Omisccndr. HvicsTc Mist -ct Un, da siriv eher rette in bliv overlrikih Jntsjzsxxd Tcrrj Nnvn oq Ahn-Ich m n vcl fond '«s':« , Ti«n-.n1rdc;j:srei-til Undersschlse «- - dem aqu- gutdimvic nur c. O. D. IS'-. - II. Ea qsctldvlritercc via-de oq Medal:o:s. og rast-) Arn-H Gamun frit nnd bvcrt Uhr SOLO culpa man unstet Dame- cllrr Octrruhr. Tkilsstiv kost- s· co» Ist Patron st» Dis-. sz cSchcC En smal( Presem vonrctvcs tin-tu 1 bagbog og holensigslialeucleri XII O kok Ast-et 1903 O : l Lommefokmst. · iakthunctea i smukt beseligt sind. E tlcr formten Alma-sc los- 1903 indcholder er fulslsuemligt Atlas over de For. states-( ok Bestdclelser ilu Kurs-. slisdetlsk Uns over Polketwllla es- 1900. Posticrsenselsen · Mut-ermitteln eins-kosten »Ur-h Muts o Vækh iokskselll e Aavlsninkkk ps- Mocigi t l Pos- ftnlmk stll clcic og pjcblikkclig Mclp l Uly see-Unulee th smukt Kind of Illllskkckci FOUIIICIIAMIIL 156 Sidckx lig ca. 800 Bugaidcr link-hol slendc over 100 mit-sk- Novellek. Fort-seltsa ek. Dicke os Gliedes-. samt en smal CI pag 160 Zwei-. Fortscllinger us de beklste dunslpnorslce Pol-faustre, heftet i( smukt Omsluku Alt dettc levckcs sldeles sitt til Hohn-h kmm indsemlcr soc i Frimxkrltcr cllcr Money Unter sm- lll. Pia-. Joumsss Mis necksmlktve. sle leises-et l ls Mit-lecken llvert Numer imlelmltler fru161il 208ic1er mrd cifsluttende Furtwllingcr, lsgte. Bil le(1er. Gan-iet- 0. S. v. samt Domitian-lebl uer njk Partei-weise over II Stillst-Ide tscs ny udkomne Baker-. ver-: Numm danner et nmukt komplet Beste-. . llluitkeket lcstslok trit. ·I c. RASMUSSEN PUBL. c0..J —Depsktment 64—— 235 Flktb Ave. s. - MNNEAPOUS. MINN. I VBRDlPULDB sALVkL - » it o u Mswkkåäkkchds PMB-H ZEIT « swiges bog 0 L s’S N 97 VII-Ost P womit-. U . J PRIS 256. M Olsens scle or network-at Los bund-sah dyldon gamlc sum-. einem-. stieg-sog san-o bkysrvortot og alle Is dko huckqchommo· Tll entwer. som ins-endet 25 cents Erim-erben vil vi sei-de sah-sen krit.