Weh d'
WWMÆU
»Danskercn« udkotmner hoer Cirsdag og Fredag LjfreduagssJ mdgaveo ,,Danskeren« kostet kun 81 50 per Bargang
Nr. 95 Blatt Nebr. Medugd W November 1902 lltc Amg
Jndcnrigsminlsterens
ZTapport
—
Tusindkr af Akt-es nlovlig indhcgnet
af tige cattlemen.
Quer tolv Tusindcr Jndiancte
er blcvnc felvcrnærcndr.
Washington, 24. Nov. Jndenrigs-«
ministerens aarlige Nappott blev of
fentliggjort i Dag. Den omfatter et;
Bind paa 233 Sidet og giver en fuld-«
sicndig Oversigt over DepartementetsY
Arbeit-: i net svundne Aar. Rappottenl
viser, at der var disponeket over 19,I
488,585 Akte Land gennem det Aar,
der endte SO. Juni 1902. Nærværende
Areal ossentligt Land et omiring
1,809,.389,840 Ams, hvotaf 151,161,
638 Ackes referveres i fotstellige Øjes
med, 764,422,726 Acres er appkoprie
ret, og 893 955,476 Acres er itte dis
ponetet over.
J South Dakota er der 11, ,,383413(
Ackes Land, som hverten er teserveret
eller approprietet, hvoraf 10,985,547(
Ackes er vpinaalt. Der er i denne
Stat 12 ,791, 676 Ackes som er appro
prieret i fotstellige Meinen
Ulovlig Jndhegninq.
Ministeten drsftek i det enkelte del
rige Kvægejere ulovlige Jndhegning
(fencing) af ossentligt Lands J det
sidfte Aar er der til det almindelige
Landtontot meldt 153 Tilfælde af u-«»
lovlig Jndhegning, omfattensde 3,952,
844 Arres. En Mand havde lagt Be
flag paa itte mindre end 60,000 Äms-.
for England Departemeniet hat
gjort fort Proces; i alle saadanne Til
fcelde otdres Jndhegningerne fzcernede
i Ovetensiternmelfe med Loven.
Minister-n henstillek at vedtaae Lo
ve, fom vil gøre en Ende paa Erhvervel
sen af Ztovland til 82,50 pr. Acke,
da saadant Land i mange Tilfælde er
vcerd 40 Gange faa meget, og han set-i
ter i det hele taget Opmærtsomhedens
paa Etckens Fotivindelsr. Han til- «
ftynvet vromt Vedtagelie af et uafgjort
Lovfotslag i den R: tning.
Der er nu 54 Stank-eisernen frem
bragt ver Prcksidentens P«rotlamation.
De omfatter tilsammen 60,175,764
Arres
Landets mineralsie Produkter i Aa
rets Lob overstiger en Billion Dollars.
Olieproduttionen et for-get med 6
Mill. Fanden men formidstede sz
Mill. i Verdi.
H)
Sclvernærende Indiana-e
Angaaende Forspgene paa at faa
Jnvianerne til at ernæke dem felv, si
ges Ministerem J min sidste Ams
rapport vifte jeg, et omkring 1600 Jn
dianere var sit-get afRationslisten for
rige Aar. Sitzen dengang er der strøget
stere, sao detsamlede Antal nu er over
12,000, som er selvernærende.- J Ste
det for Rationer og Klæder er der gi
vet idem Beskceftigelse paa Wesen-atta
nerne med at anlcegge Veje, bygge
Demninger og Vandbeholdete til
Opspating af Band og andre passende
Sysselsættelser.
»Der et fauledes gjort en Beginn
delfe til Selvernæring for et anseligt
Antal Mennesier, som aldrig spr hat
arbejdet, og felv om det vil gaa sagte
med FremskriVL saa vil disses Essenp
plet meo Tiden pve sin gode Virkning.
J Forbindelse med Jndicmernes
voenomtalte Akbejde og Ophst af
Rationer et der af en Agent oprettet
en ,,Coupon« Bogs Handelsmetode
fom en nsdvendig sDel af Seiner-nee
ringifotspget. De tan itke have deres
Lin for veo Enden af Maaneden, og
der var ingen Jndianee, fom havde
Midlee til, naak Udleveringen aphor
te, at erncere sig ser med Familie i
den« Maoned, han- maatte vente paa sin
Len. Men ncevnte Metode satter holl
kensomhelst thianer i Stand til,
. sau» fnari han hat tjent to, tre, fem
tell-et flete Dollars, at gaa til Agenten
zmed sin »time report« og faa en Cou
«ponbog fat Beløbet ltil hdilken famhelst
Købnmnd, han selv pnstriz ag faa tan
han gaa til den Kahmand, til hvem Be
løbet, Bogen lydet paa, er debitetet,
og lobe for sine ,,Coupons«, hvad han
ansiet, sam fat Kontand
»Saa langt, sam det et prøvet, hat
dettse System arbejdet fatttcesseligt og
til Jndianetnes Tilftedshed. Det vil
blive ptavet af andre Jndanetagenict.
Raafevelt madtagek
Englandetnr.
Raafevelt madtag i Dag Medlemmetne
af den btitifke Haandværket Kamite det
fat Tiden qæftet Amerika Eiter at
have hilft dem, udtalte Ptæsidentem
»Jeg et glad vedkthilse paa D m mine
Dekret. Sam enhvet Mand, der hat
med assemlige Sage- at gste, et detmin;
Pligt at have varm Jmertesie for alle!
desmangfaldige iaciale Problemet, hvati l
ai det state Arbejdetspøtgsmaal et et ai»
de vigtigftr. J famme Grad, sam deti
modetne industrielle Fremsttidt udvikch
fig, i samme Grad udvikles Tendenlen
ttl at damit Sammenflutninget ag Kam-«l
!
Washington, 26. Nav. Prcefidentl
i
!
binatianer ibaade blandt Atdejdsgivete
ag Atbejdete, og selvfalgelig, mine Det
ter et en af Grundene til min Juteteöfej
fat disle Sammenflutninget den Kendssz
getning, at de fiddet inde med tige Mu- I
lighedet til det gade —- men netap det
fot agsaa med Mnlighedet til det daat l
ligr.
Om man aniket disfe Sammenz
flutninger eller ille, et det eftet mins
Meaing stkesltst at diskutiere. Bi hats
dem sam Kendsgetningey baade Kot-pas i
tatianet og Unianet. Den iociale Sam
vittighed maa dtage Gransen mellem
dem. Jeg hiliet Dem ai mit ganste
Hierw. mine Herrn, ag et glad ved at
se Dem.«
Fta Præsidcnteus Hieni.
Washington, 27. Nov. —— Tilftede
ved Prwsidentens »Thanlsgiving din
ner« var form-en Præsidenten og Frue
Senat-or og Mrs. Lobge, Mr. og Mes.
Vkoolg Adams, Mes. C· H· Davis og
Miss Paris-, Mr. og Mis. Douglas
Robinfon, Kaptajn Cotvles med Frue,
Theodot Douglas Rsobinfon,·Miss Hel
len Roosevelt, Mifs Roofevelt, Miss
Robinson, J. K. Gracie, Robert Fer
gufon, Theodote Novsevelt jt., John
Ellioth og Miss Ethel Roosevelt.
Togulykte.
Jndianapolis, 27. Nov. —- Et
IPasfagettog paa Pennsylvania-Rou
iten, socn afgil hetfra nu i Aften Kl. 6,
15, lob ved Stassokd Station ind paa
et aabent Stiftespok- Masiinmesteren,
FGeotg H, Ftazier, blev dkæbt, og Fin
! boderem Lou Grant, blev haardt
’saaret. John F. Clayton, Palmestet,
jsblev ligeledes haardt medtaget og 3 af
JPaslagererne blev let saarede. Masti
jnen lob ind i en Fragtvogn. ladet med
thanit, og blev fukdstcenvig demoletet.
Snefald i Sydeu.
J Birmingham, Alabama, er der i
iGaay 27. Nov» salden megen Stie,
ihviltet et usædvanlig tidligt efter
Stedets Solhsjde Den smeltede
bott saa hurtigi, som den faldt.
Ogsaa i Tennessee faldt der Sne i
Guar; ved Foven as Bierget Loolout
laa der to Jammer
I Endelig berettes der fka Charlotte,
N. C» om startt Snefald i Gaar gen
nem hele det vestlige North Carolina
Sporvognslompagniett
Omaha hat begyndt Anleget af en .
Sporvognslinie til Florean !
cis-— .
Alte l dastu, irr-stetig Plage. De ste
fle ltder derqf paa en eller audeu Maske
Enefte Mee, aldrts iviqtende kut. Durst
Diamant J ethvert Apothek, so Ratt
Rapport.
Paastanr qt canteen’cn over en
ljeldig Jndftydclfr. Givek Data
angaaendc Vikkniugen af
dens Affknffelsr.
Washington 25 NovaKFiEZZIZ
partementet mobtager ftadig Eftekket
ninger angaaende »Canteen« Spsrgs
maalet og Virkningen af dens Afstaf
felse paa Haken. J Henhold dettil paa
ftaat Krigsdepartementet, at kun Be
tetninger fra Officerer desangaaende
ossentliggøkes, og det bencegtes, at der
hat vcetet gjort noget for at pacwirke
den offentlige Stemning den Sag an-s
g-aaende. »
Rapportetne distr, at der er 1,400
Salooner i Nærheden af Heerens for
stellige Stationer, og omtrixrg 300 as
disse er opstaaede siden Canteenens«
Lutning. Departementet siger videte:
Flertallet of Ofsicetetne hat rap
poktetet, ·at Drukkenstab og Krigsret
ter for Druktensiab shar tiltaget, —- at
Desetteting og Fravætelse uden Til
ladelse hat tiltaget, —- at Virtningen
af Canteenens Lukningen paa Solda
iernes Moral, Deseiplin og Helbred
hat været daatlig. Medens mange
Staiionstommandster vaa Grund af
hyppige Omstiftninger af Garnifon og
i Mangel af bestemte Daia itke et i
Stand til at rapportete angaaende
Jndflydelsen af Canieenens Lutning,
faa tan det siges som en absolutKends
gekning, at i intet Tilfælde bar en
Afdelingskomsmandor udtalt den Me
«ning, at Afslaffelsen af Ølfalgi Heeren
hat refulteret i en Forbedring af Til
standenr.
General Saugers Newport
Gen· Sangers Rapport angaaende i
Filipinerne viser, at en meget stor Pto
cent af Soldaterne vare yengivne til
Drit, for de bleve hvervede. Han be
rettek om den onde Jndflydelse paa
det mennestelige System, de indelandste
Litører ove, til hvilte de hengive fig, og
sigsm
»Fo: at hjcelpe paa den Tilstand
øvede »ti» poft exchangeg«, hvor ,,ligl)t
beer« solgtes, en gavnlig Jndflydelfe.«
Sanget flutter med Bemærlningz
at det et næppe fandsynligt, at Kon
gtessen med foreliggende Oplysningek
for Øje vil fortfætte med at forbyde
Canteenen, naar ket er indlysende, at
Salget af Øl vilde vcere en god For
holdstegel imod Laster og deres fntale
og ulyktelige Folgen
« i- ie
Bevcegelsen for at lutle Canteemn
var jo siklert velment og beregnet paa
at afstasse ellet idetminidste hæmme
Dsritteondet i vor Arme. Men det er jo
let at forstaa, at det nyltek intet at lut
ke et Udsalgssted, man hat lidt Kon
trol over, naar 10 være Steder staat
aabne for vore Soldaten Det er not
itte gjort med en Haandevending at
afstasse Deitteondet hverken det ene
Sted eller det anbet.
Whlte tager Guldmedaillr.
Berlin-. 27. Nov. Ved Kejter Wil-.
helms Afstedknudience i Dag med Ge
sandt While overralte Keiseren Gesand
ten det ter Kejterdsmmes Guldmedaille
pro litteris et artibus. hvilten Me
daille en Gang aarlig gives til den Ty
sler eller Fremmede. soin Regeringen
unser for vardigft til denne Udmærtelfr.
»Frau-des and compositions
for church and Home« er Navnet
paa en nylig udtommen Bog indeholi
dende tyfk vg standinavist Musik. Bo
-gens Udgiver er Carl Nauglqnd, Min
neapoliö, Min
leu Dust-oldninuchedvendlqhed. ——Dr.
: Thomas’ Eclectric Dil. Leser Brandtaar,
’ ltaprne Saat, Saat at enhver Art: hell-re
der Ømhed l halten, Treus-, Kakus-rh,
Iflhmaz tlaay qldrig feil.
. Udlcmdet
Chambeklain.
Man tan beundre den engelfte Ko
loniminister, og man tan stille sig not
saa trittst overfor ham: man bliver dog
stadig nødt til at beftceftige sia kned
dam. Og ncegtes tan det itte, i
Sammentigning med de liberale Fore
re udfolder han en Arbejdsevne, en
Raadsnarhed og en Foretagsomhed,
som imponerer.
Hans Beflutning om ser at tage til
Svdafrita er faaledes overordentlig
betydningsfuld
Nu vil onde Mennester jo rigtignot
vide, at Englands indre Politik i Die
blittet intet tillotlende Hat for ham.
Kampen oni lStoleloven stiller Regu
ingen i en alt andet end gunftig Si
tuation, og Chamberlain felv har tid
ligere udtatt sig om Stolevæfenets
Ordning paa faa utvetndig en Maade,
at selv hans Smidigheid tommer til
tort, naar han for sine Bælgere stal
bortfortotte tidligere Udtalelser.
Men deite er dog neeppe Grunden til
hans Reife- Han staler bedst paa sine
egne Hinz og han drager nu til Syd
afrita for at se Vansielighederne paa
ncert Hold.
Var hans farste Optræden overfor
Boergeneralen itte scerlig hpjmodig og
f«reriisynet, stiller idenne Reise deres
evropaeiste Tourne i et mindre gan
stigt Lpr Og alle engelste Blade af
Betydning hat da ogsaa i varme Ord
tytønstet Chamberlain til hans Be
sinktiing
For Boetne vil det lnde som et LE
ventyr, at den Mand, hvis Navn har
en Klang i deres Øren soin Bismarct
i danfie Øren for godt en Mennesteat
der siden, virtelig vor-er fig ned til
dem. Men da Chamberlain itte koni
nxer soni den triumferende Sejrherre,
men sum den praktiste Mand, der vit
anders-ge Muligshederne for Fremti
dens Genrejsnings-Arbejde, tan det jo
vorte, at deres Syn paa ham vil blide
andret paa vcefentlige Punkten
— Naar bare han nu itte taler for
mcgett — udbryder »Times«. Og
dette er en betimelig Advarfet. Thi
Chamberlain hat famme Fejl fom stei
fer Wilhelm: J Talens Hede løber
hans Tunge lebst. Og i Afrita vil
hnn gøre tlogt i at peje sine Ord paa
Guldvægt
Men hans Reise hat Betydning ud
oder det sydafritanste SpørgsmaaL
Den er et Led —— og itte noget uvig
iigt — i hele hans Koloniatpotitit.
Den viser, at Englands Regering op
fatter sine Kotonier fom et StutteCng
tand, og den vil sittert blive efterfutgt
af andre, lignende Rejser.
Tyfte Blade morede fig i sin Tid
tosteligt over den »mislyttede« Koloni
Konference i Lo:i-don. Rimeligvis hav
jde Cshamberlain ventet sig starre Re
’fultater as den, end der tom, men at
ibetegne den fom fuldsttrndig mistyttet
tek irre korrekt. sSecve dens Afhowetse
var et Tidens Tegn, og Forhandlin
lgerne pegede frem mod en folgende
i Konserencr.
i Hertil tommer, at Chamberlain jo
iitte er en ftegmatist Titstuer, der la
tder Begivenshederne udfolde fig, som
xTilfældigheder og Omsftceridiaheder
Ybyder det. Han er en hansdletraftig
og indflydelfesrig Personlighed, der
ynder selv at gribe ind i Tingsenes
Gang.
Hans Reise til Sydafrita er «:t
Forstpzorspg i den Retning, og den
dtiver nceppe det sidste.
Man maa jo vel erin«dte, at Cham
berlains »Kongs-Tante«, et Stor
Engtand, for Tiden harSejlsene spread
te. Jkte alene Chambertains mer
meste Menigsfceller, wen ogsaa man
ge fremragende Liberale tlutter sig
mere eller mindre villigt til den.
s«-Endelig tun denne tydafritanste
Reise ogsaa faa Betydning for Cham
berlain selv. Den state Misftemning,
fom hnns Andel i den sysdafrikanfke
Krig har vakt i liberale Kredse og hos
ftore Dele af den engelsle Arbejderke
) foltning, vil delvis splittes, i Fald han
har Held med sin Neffe
Og hvem veied? Vejen til Forst
minister-Embedet kan maaske famtidig
aabnes. Det er ikke godt her
at se, hvor alvorlig og dybtgaaende
Moidstanden mod Stoleloven er; ikke
heller maa man glemme, at Balfour
tun af Ydre cr en Skrælling, han hat
en Villie af Staal; men shelt Mante
ligt et det naturligvis ikke, at der kun
de hænde ham noget menn-efteligt. Og
i faa Fald vilde Chamberlain efter at
have haft en lykkelig Reife til Afrika,
veere Situationen-J Mand. s
J alle Tilfcelde gør man klogt i at
splge denne Rejse med Opmærksomhed.
Den er interessanten og betydnings
fuldere end mange af de Fytste-Rejfer,
der giver udenrigspolitiske Skribenter
Stof lil spaltelange Affløringer og
Gætninger.
Bistap heuch.
Bislop Heuch meddelek, at han i An
ledning af de Angteb, fom et rettet paa
ham for hans meget omtalteBog»,Mod
Strømmen«, vil strive en ny Bog,
hvori han bl. a. vil behandle »Den
tirkeligeSituation i Nutden«, »Natur
alisme og Rationalistne i deres For
hold til Kriftensdommen«, »Den dedi
nære Slikkeligheds moralste Værdi«,
og »Teologiens Grænsu«, flriver
»Landsbl.«
«Mod Stromnmst hat — fom
man vil have seet — vakt den ftisrsteq
OpsigL Betegnende for, hvorledes
Bistopen med sit djerve, uforfærdede
Stridsstrift har rusiet Sindene op, er
det, at Bogen siden dens Fremiomst
bar været det almindelige Samme
emne. Selv blandt Falk, hos hvem
man ellers ikke venter at finde religiøfe
Jnteresfer, har Bogen med ftor Jver
date-et diskutereL Overalt hat Bogen
været Genstand for ihcerdige Debatten
Men saa er jo Bogen ogfaa strevet
med en Frist-heb og en Kraft, som uvil
taarlig river en med, selv om man ikte
altid kan vaere helt enig med den kraf
tige Stridsmand Men Bistoppens
eerlige, mandige Kamp for, hvad han
anser for det ene rigtige, maa vcekke
Beundring.
En FyrstindeiFokeuing.
the mindre end 71 tnfte Fyrftinder,
hvotiblandt 2 Dronninger, hat« Paa
Fyrstinde Karl Salm-Horftmars Ini
tiativ dannet en Forening til Scedelig
Lebens Fremme.
De er allerede traadt frem for Of
fenligheden med et Optaab, hvoki de
anmoder dm Gan-er til Undersiøttelfe
af Anstalt-r for faldne Kvinsder og om
Undetftøttelfe i deres Vestræbelser fra
alle Mcend i ossentlige Stillinger.
Kejikrens uheldige Kapseiler.
Den kostbare Yacht, fom Keil-r Wil
helm lod bygge i Amerika i Fjor, hvor
den under stor Højtidelighed blev døbt
af Præsidentens Dattek Miss Alize
Roosevelt, vifle sig snart fom en daue
lig Kapsejler. Fra officiel Side søgte
iman i nagen Tid at holde Yachiens
Renomee oppe, men hat nu opgivct
Ævrei. Kejfeeen hat befluttet at lade
den ombygge i England, for at den lan
blive konkuerencedygtig til den kom
mende Sportssæson
Omkostningerne ansiaas til 200,0()Ol
Mark.
leotvaldfens ste i Luzem
ThorvaldfensLIve i Luzetn, der som
belendt er et Monument om de den
10. August 1792 ved Forspatet af
Tuilerietne faldne Svejtsfergakdisster,
teuer med at styrte sammen. Dei hat
lidt meget af Fugt i de sidste Aar, og
for at forhindre bette, bliver Klippen,
paa hvilken Løven hviler, gennemtrut
ket meo Agbest og chere, ogGrundvan
Det bliver afledet med Rør. Endvivere
sial vaen for Fremtiden om Vinteren
have en Kappe over fig, for at den bedre
kan trodfe Unsejrets Rasen. Pan denne
Munde haaber man at kunne bevare
Thorvaldsens ftønne Mindesmærie
endnu et Aarhunsdrede.
Tronfplgen i Belgieu.
»L’Eioile Belge« vil fra paalidelig
Kilde vide, at Greven af Flandern har
udtalt, at han vilde give Afkald paa
sin Ret som Tronfslger. faaledes at
hans Ssn Prins Albert derved biioer
præfumptiv Tronfølger i Belgien.
t norst Vloddrama.
Tron«dhjem, 12. November. Paa
,,Hotel «Standinavie« stød Direktor
Larsson fra Let- førft tre Skud mod
sin Huftru og stød dernæft paa sig selv.
Begge lever endnu- Larson stulde i
Morgen vceret for Mieddomsretten,
tiltalt for uberettiget Afstedigelfe af
Arbeits-ne
Slotsbkand i Frankriq.
Det Heringen af Orleans tilhørende
Slot Eu er nedbrcendt. Sksnt Slut
ningsarbejdet dreves med den størfte
Jver, blev Slottet dog fuldftændig ·
delagt.
Befollningen iFmikrig.
J Folge den dfficielle Statistik vifer
Befoltningen i Frankrg Aaret 1901
en Tiltagen med 72,898 mod en For
minsdskelse i Aarft 1900 med 25,988.
Detie Resultat styldes en Forsgelse af
Antallet af Fødsler og i Særdeleshcd
en Formindstelse af Dødeligbedem
4---» -
Attcr Verdcnsudstilliag i Paris.
Fra Paris telegraferes:
Der foreligger allierede et Projekt til
den ny Verdensudstillinq i Paris-, der
eventuelt skal safholdes Aar 1911.
Det, der hat givsct Stødet til denn
Jde er, at man -har fundet, at lldlcen
dingetnse der besøgte Udstillingen i
1900 hat hcevet paa Kreditiver i Frank
rig sen Sum, der er over lz Milliarv
større end det noan Sind-: tidligere
eller fenere hat vætet Tilfceldet. Da
det deraf Lan sluttes at de udstilling-5
bespgenge hat forbrugt kolossale Sum
mer i Frankrig, mener man at have
gode Forudscetninget at bygge paa for
den ncrfte Udftilling.
Den gejftlige Sttid i Franttig.
Erkebistoppen af Lyon hat meddelt
Regeringen, at han har afsat en geist
lig Embedsmand. Ministierprcefident
Combes hat fvatet, at det drejede sig
om en Gejstlig, der var udnævnt af
Statschefen og ikke tunde affcettes;
Ministerpræsidenten tog dierfot alle
Forbehold over for Ertebistoppens Be
stemmelfer.
»Ja. hvad uu Medicina- anganr,«
bemertede forleden Tag Mr. ChaI.
Hellwig, Braut, N. Y» »faa maa jea
sige, at af alle et Dr. Peter’s »Kutilo«
en af de faa fom man altib kan ftole
paa. Min Kone var sengeliaaende i
langfontmelig Tib, og alle Doktoterne
kund-: ittc hjælpe hendi2. Vi harte om
Dr. Peter’s »Kukito«, og jeg forskaf
fede mig noget. Mrs. Hellwig tom sig
hurtigt detefter og er i Dag en frist
og sterl Kom, viel i Stand til at gøre
sit eg-:t Husstel usden Beschr.
ngaa vor lille Gut sit erfake dens
gode Egenstaber. Han led af Rhea
matisme og blev hell-redet ved Brugen
at Dr. Petet’s »Kurilo« i Fotbindelse
med «Ole-Oid.« En simpel Mands
simple og ligefremme Orlv hat meget
at sige. Leim vær fotberedt og striv
li Dag til Dr. Peter-B ,,Kuriko«.