Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 21, 1902)
Crit Menveds BarndoI Historisk Roman of Bernhard Severin Jugemanu. A n d e n D e l. (Fottfat.) »Det tan vel være!: —- svarede Ridder Jon oa klap pede fin tætte Slcegtning paa Kindern —- ,,Ret saa, stolt Jngeli.U du er din brave Moders Dattet. Pigen hat dog Ret i nogset« —- vedblev han dg oendte sig til den lærde Kansler —- ,,hun ct fakrdig at tenre de gamle Helte bedie, end jeg; stdrt andet, end en tast, dngtig Bot-even var hin betsmte Harald Haardtaade sog not itte; ei haj, tongelig Sjæl hat han aldrig vætet, hans Daad i Danmart som iMytlegaatd got ham ingen Ast-ex jeg anser den drisiige Jatl Mindre-Als i Vor Tid for en vctrdig Ftænde til ham.« . »F Sind dg Getnipig runde de del ncevnes Frænrer med blodige Hedningesjcele i de triftne Kropre« — sdatede Mester Martin. »Jarl Mindre-Ellf!« — ktentog Jomfru Jnae og stud sede — »den taa, plumpe Lllgrede, den lille, gludste, dyriste Sonser et han Zart? Jeg troede, han tun var Greve af Tongbetg.« »Han er nu en mægtig Jatl og næst Kong Erit Prestehader og Hertug Haton, den stsrste Mund i Morge« —- sagde Ridder Jon — men du hat Ret Bath han er en grod Karl og ligner mete et Dyt end et Menneste. Vovede han at Ihjemsoge Flynderborg, var du dog nceppe bange for at spaetre ham inde i dit Fadehut sorn en al mindelig Smørfyrx Du hat vel aldrig set ham?« »Jeg hat hott mer om "ham, end jeg snsiede!« — sdatede hun hastig og Undveg dette SpørgsrnaaL der satte heut-es Fader i en dodelig Angest. Dtost Peder haabede dvg endnu, at Ridder Lave havde verei- tnete uhesindig end styldig ved hint mistæntelige Les-g, lhvotom nu den tilfceldige Etindting syntes at pine denne cngftelige Herre. For at ndrive harn af sin Uto og befri hani sra al Ftygt for at drages til Ansvar i hin Ante-trinkt« hetwendte den unge Dtost sig nu med optigtig Belvillie til Jornftn Jngcs Fader og fortalte hatn not-for dtet, at den egentlige Hensigt med denne Reise, der gav ham Lejlighed til at gense saa kcert et Sied, vat et Gesandtsiabs-Anliggende til det svensie Hof i Stockholm, og at Ridder Jon med det samrne vilde bringe sin Familie til detes Sommetholig, Tonimetup Gaard i Staane. Dennt Eftettetning optlatede mcetlelig Riddet Laves An sigt; han syntes at mcette Dtostens velvillige Hensigt tned denne Meddelelse og ratte harn, itte uden Bevcegelse, Hann den« »J et mig veltotnmen, He. Dtost!« —- sagde han med beevende Sternme og dtog ham til Side til de aabnede havedste Hvad der et fotefaldet imellern os« — vedblev hatt angstelig og git ned med harn ad Havettappen — »det lonrrnet ingen ved!« Han tastede et Blit tilbage i Hade salen, og da han saa garnle Ridder Jon i munter Samtale nied Kansleten og Dametne, drog han Dtost Peder hastig iud i en afsides Gang i Hat-en »Et Ord i Fortrolighed, Pedet Hessell« vedhlev han i den faderlige Tone, det min debe Drosten om hans Bamdom, —- »hvad her sidst til dtog sig, tunde mistydes paa en Maade, der var fatlig for tnin Ære og min Stillingz inen jeg hat haft den Tillid til ederz Retsind, at J itte vilde misbtuge den Ovetvægt, Omstcndighederne gav jet over mig, til at styre mig i Fordeetvelsr. Man J detpaa give mig edetå Ætesord?« »dek) min tidderlige Ære!« — svarede Drost Pedet og takte ham bevcget Haanden —- »Jeg hat, Gud væte lot-et, itte troet mig forpligtet til at fternttæde som edets Anklager. Himlen fotbyde, jeg nogen Sinde stulde nsdes dertill« ,.Godt!« sagde Ridder Lade betoliget. — »Jeg vilde tun vide mig sitter for edet, hvad den fotgangne Tid an gaat, og detsor er edets Æte mig nu Botgen; sot Frem tiden sial jeg selv sorge- Bote garnle For-hold ere oplpste; Inellem os tan intet nyt finde Steh. Vi to tan nu viere som djde for hinsank-ein« san vendte sig for at gaa, rnen Dtost Peder holdt hast titbagr. . »Der mig, Riddet Lavel« .— udbtid han W —- »ieg hat ogsaa et vigtigt Otd at srge eder. Jeg unser itke det For-hold sot oplpst, sorn jeg ssrst leerte at satte htjt i det Øjehlik, det syntez stndetteveL hvad der fjemer edet fra mig, knyttet rnig netop fast til edets has og edetz Edle Slægt med et Bausch som ingen jotdist Magt lau oplssr. Dei et det samtne Baand, sont bindet Dan tnatti Krone og Danrnartö Vierter samtnen. Derorn delet eher- htfhjertede Datter min Synimaade, og det med et Ab vg en Begejstring, sotn hat gjort min Sjeel uadstillelig öfte- W, ttods alle stridige og mislige Inhalt-. Jeg hat W Ord talt til heade. uden hvad J selv hat hort, M jeg nu tned Vished ped, jeg ssler hoö hende. jun file-r det sum-me for mig, tsr jeg endnu itte sige; Papstetsisttvgstsuthdetspatmjegätg cease jeg lever; nnd mindre hun selo —- sorn End spe! — stulde derive mig det« s- — ""«;,,Detom et ethvert Otd nu oversltdigt, ht. Dtvft!« «- M Riddet Lave sharn told og ftenrmed. — »For Its M J haahe og spie, hvad J vil! Min Villie, sorn W, ved J. Ebers Fotbinsdelset og Grunsdseetninget Ist sig og enhvet frisindet danst Mand til en borgetlig Mr i eders Dim, og jeg tan aldtig tænke paa noget Her-fund med eder for Fremtidern Lad oi gensidig agte W- Hierte og gode Billie, hvot uforenelige vt saa eee for Uesten!« — tilstjede han mindre kolb. —- »Seid II sitt seiendere af en sotstellig Statstto itte sotdstnrne is nasse hinanden set Meningers Stle og saa hetmed I- W et stedeligt FatVel — sor bessres-disk Med M takt- hau Drofr Peder Haanden med fravendt II o II n Use aEsset-MdalitisteGanzsrette-emight-anderes . " —MMIMWMWMM i iq epid- eae sey W pas-v pg desg UWCMJUMMP »in-put- wsssxrogeitss—-Wde Lapi-g site-then —,,IttJM-istulpttensed »He-It Uhseintsseederszmieqhevdelett i z t« Fi » ji« H at gaa ene, før J Xblev født. Sli.p mig! Vi here itte sammen« »De-værre J har Ret!« —- snlkede Diost Pedek mkd lønlig Gru og slap den tolde bævende Haand Uden at se paa ham sorlod Ridder Lade ham hastig vg gik tilbage til sine andre vigtiae Ort-steh medens Drost Peder gil, heftig rystet, ind i en mørt Bittgang i Haben J den store Havesal saa Ridder Lave endnu til sin store Beroligelse de1 gamle Ridder Jon i en spøgesuld Samtate med Mester Ucartinug, medens »ti! Jngesrid og hendes Datter Date i Fand med ai gaa nd ad Havedøren med Jomsru Jnge for at befe SlotL Ukaven »Drost Hessel svcrrmer allerede derude over de sksnne lldsigter!« — sagde Slotgberren til de srenimede Damer og hilft-: dem. — ,,Min Datter vil vist tunne vise eder alle de Siedet-, hvor de: llare Vand og de gronne Træer gare dem, der har Forstand paa sligt, til lidenstahelige Beundriere as alle Fadrelandets Herligheder. Jeg er itte saa lnitelig at sotstaa niig derpaa.« s Damerne srnilede høflig til denne ligegnldige Bemerk ning oa git ned ad Havetrappen. Ridder Lade lastede et forslende Blil ud til Vindhanen over Slotsporten og nar mede sig derpaa de tvende samtalendse Herrer uden at for stnrre dem. »J forbavser mig, lacrde Hi. KanslerS« — sagde Niv der Tun csg io hjettelig -— .,.«.)vo stulde tro, den tot-e Filososi tunde dære saa morsom! Og det er edeks egen vamdelse alt samtnen?« »Die-selig, Dr- Rigsraad!« —- svarede den lærde Kans ler aldorlig og med selvtilsreds Mine. —- ,,det er Frugten as mange vaagne Netterö Granstning Jeg tcenite allerede derpaa for jeg promoverede i Paris; men ssrst udi mit rolige Otium paa Antvotslov blev det mig selv ret llatt, og nu doceres det paa alle Europas Højsloler.« ,,Og det er de bersmte Mattiniansle ModummerZ — »eller hvad er det, J ialder det?« »Modi significandi Marti.niani« — rettede Kansleten( ham hastig —- ,,det et et lætd Liggendesce, et vidensiaheligts Fund, som jeg ille bsr hovmode mig af, men jeg haabets dog i. al Ydmyghed, med Guds og den hellige Jsomsruess thaelxx at denne vigtige Opsindelse udi Logica stal bedareI mit Navn udi Filasosienö Historie og erindres saa lange der er grundig Filososi og Universiteter til « »Na ja, det ian jeg sotstaa!« —— svarede Ridder Jon med et undertrhtt Smil — ,,det maa sagtens vare lcerd dg silososist; for jeg vil give jet mit Hoded, om jeg sorstaat en Tsddel deras. Men hvad forstaa Lcegmand sdm jeg og mine lige, sig paa slith« »Hvotledes? Hr· Rigsraad!« — udbrsd Kansleren forundret og tsrrede Sveden as sin staldede Pande — ,,er det iile tlart og indlysende, som Guds llare Dag? og jeg hat dog anstrengt mig for at oversaxstte eder alle de gtaesle vg latinsle Talemaader, der er en stor Prydelse udi slige Materier, men som maasle tunne være de Uindviede dunkle. Tillader J det, stal jeg udvitle eder hele Systemet sorsra. Ved «Modi. signisicandi« forstaas udi ,,Logica« — »Nej, for Hi.!nlens Siyld, nej, bedste Hi. Kansler!« —- ashtsd Riddet Jon ham hastig —- ,,bting mig ikie dydere ind i den Lærdomt Jeg har al Ærbsdighed dersor og ttor gerne, J til evig Tid vil blive udsdelig derved hlandt de lærde; men lan jeg itle hlive udsdelig paa an den Maade, stet det, saa Stam, aldrig, og jeg saar i Guds Navn nsjes med at gpte hvad jeg tan, medens jeg lever, og lade vor hetre ssrge sot Resten. Alvotlig talt, He. Kanslerl tunde man ikle viere en sorstandig og dyg tig Mand uden alt det Brydeti. og stulde jeg paa den Maade vende og dreje mine Tanter, inden jeg selv vidste, om de vare Visdom eller Galslah — saa blev jeg, sandt for Herren, hundrede Aar-, inden jeg sit tænlt en eneste ordentlig Tanle, og lunde behsve tre Menneslets Alder, inden jeg bragte en dygtig Tanle i Udfsrelse. Nei, jeg holder en anden Maade. Naar jeg ded, hvad jeg vil sige, saa siget jeg det, og naar jeg ded, hvad jeg vil og bar gsre, ih, saa gsr jeg det, og bryder mig saa itte om, hvad enten Verden staat eller saldet. Se, der hat J hele mit Sy stem. Det er ille saa lcerd som eders; men at J dog ossaa i Grunden sslger det, hat J givet mig dygtige Pes vet paa, soni jeg hat al Agt og Ære sor.« Med disse Ord tettede han et Blit til Ridder Lade. »Se! der staar min Fotter Slotsbesalinggmanden« — vedhlev han munter — »han et næsten semien Aar yngte, end jeg, og han lan maaste dsg endnu lete noget i Vetden. Kan J bringe ham til at indse, Ihvorledes man htr teenle tigtigt og sor nustigt i disse gale Tider, saa tan det maaste itle date as Besen. Jeg maa ud at drage feist Lust i Haven i« Jdet han saaledes ovetlod Rider Lade til den noget trat tende silososiste Kanjlet, gil han hastig nd ad havedsren og sotdyhede sig snatt i alvorlige Tantet i Buegangen Paa en gtsn h·j, med den herligste Udsigt oder San det, stod imidlektid Drost Peder mellem Jonisru Jnge og Festen Cæeilie i en lidlig Samtale vtn de mcrlelige Oldtidshegivenhedet, denne heilige Egn endnu hevarede Sagn pg formentlige Minder vm. Jmod Jomsru Juges Mening paastod dog Drost Peda, at hine Beginnt-der matte beut-m til andre og hatn del betendte Siedet i Mad» Dei dar Iemlig de stoee teagisle Sagn om W. der date dsedne Umstand fst detes Undetholdning. Fru Jngesred hadde ogsaa med Deltagelse hort, hvotledez den scdrelandst begavede Jomsku Jnge vidste at oplive ditse OldtidbEttndrinser ved Sasn og Brudstylter as gamle Follesange, idet han lhenpegede paa ethvert Sted, hvot han som Batn hadde hsrt pg tænit fig, at hine stoee Begivenheder maatte viere stete. Nu saa Fru Jngestid sm Mai-d ved Enden as Buegansen og gis ham i Mode for at dise hat-i denne Udsigt. Dtost Pedet og Jomstu Jngse talede endnu om hamlet og han« dtistige Id, hvori Drost Peder del heundrede til-sten, men dog savnede Sandhed, Ret sæedtghed og tedel Stothed. «Denne »undersundige Snildhed« —- sagde han s— «»demse dlot tilsyneladende Sandhedstctlighed, hvoeded Sen-W just sskbjlses, idet den stgei tdetydigt og sor .blpnmei«-— dette listige Sptl med Mossiad es Vaiwid, used M es smlis Alm hat set mis noget sotsætdes rlist; m dtdse sites t Sag-iet, hvot ndanste de end swa, M Ia dos tin-stetig paa en meet-tells Sausenhed ded Fell-if ,W W JK Dtvsi Pedeti« —- spursie Jem ftti M M W Zeiss-leise —- »Wldet J edet selds t og os alle sor smaalig Hang til List-og Falsthed?« «Forstaa mig ret, ckdle Jomstn! den Hamletste Snild hed er vist i Grunden regte dunst, stondt jeg itte pri.·fer den, som noget Edelt oa stort; det Stags List roher dog endnu Ærbødig for Sand-heben selv da, naar den itte tan eller tvr siges aahenbart. Enhvzr urolig og indvotteD oprørt de i Danmart vil vise os, at det adleste og" bedste Ihos Foltet, vor Ærlighed, Ovrigtighed og Sand-« hedstcerlighed, aldrig ganste sorsvinder, men røber sig end ogsaa der, hvor det blotte Stin as Sandhed tan synes at verre tilbage som et Stallestjul Den stvrste Nidding og Bedrager iblandt os vil dog endnu stedse blues ved aaben bart at ncegte og fordølge Sandhedenz han er sor stolt til at lyve, om han saa tunde frelse sit Liv derved, og han siaer Sandhed, selv hdor det tunde være ham farligst, men saa duntelt og sorhloinmet, at tun han selv og hans Ven: sier sdrstaa det, nien hans Fjender maa tro det modsatte.« »Deri tan J maaste have Ret« — sagde Jomsru Jnge alvorlig —- ,,men dersor ltgger det doa itte i Foltets Rente maade at vjlle sordreje Sand«heden.« »Det være langt fra mig at paastaa!« —- svarede Drost Peder —- ,,men selv hos de retsindigste dlandt vor Almue har jeg sundet en desvnderlig Lyst til i Spsg at binde Folt noget paa Ærmet, som de talde ret, uden dog at sige nogen egentlig Usandhed. Teri hestaar jo for en stor Del vor Almuemands hele Lystighed og Vid. Det lan være højst godmodigt og usiyldigt; men i Tider sotn disse er det dos en farlig Egenstab, som gør det hsjst vansteligt at sljelne mellem Kronens sande Venner og dens hemmelige Fjenhser.« « »Nei, nej!« ——- udbrod Jomsru Jnge glad —- »deri fejler J storlig, Drost Pederl jeg tender vore brave, tro Land-singend bedre. Jeg ser og taler oste her med de kat tigste og ringeste iblandt dem. Te tlage aahenmundet og utaalmodig over deres Byrder og spare ilte de store og mægtige i deres Ord; de srygte itte sor at stge den dri stigste Sandhed selv om Kongen og hans fortrolige; men taler jeg til dem om Kronen og Riget og hvad de vilde sige til en uretmceslig paatvungen Konge, saa stulde J se hvor snart de glemme al deres egen Nod og hvor oprigtig de ytre deres tro Hengivenhed for det gamle, retmæssige Kongths. Naar de spsge, det er del sandt, da finde de ofte stor Moto i sorblommet Tale og i at gelte hver andre nied gamle Ordsprog og Talemaader; men denne godmodige Staltagtighied holder jeg just as, og der er jo intet ondt deri.« »Jeg dadler heller ille hvad der er et Folt saa na turligt og ligesom medsodt« — svarede Drost Peder. — ,,Jngen af os er vel ganste sri dersor« —- tilfsjede han -— ,,vi hat maasle hegge i Dag, cedle Jomsru Jnget og selv i denne Time, uden at sige et usandt Ord, sordulgt hvad vi vi.dste og undveget Sandhedem sor at staune os selv eller andre—« Jomsru Jnge rødmede. »Dertil har ethvert Menneste Ret!« — sagde hun alvorlig. —- ,,Hvad jeg itle vil eller »vor sige, tan ingen Magt i Verden astoinge mig et Otd "om. Kunde vi itle være sanddru og oprigtige, uden at sige alt, hvad vi oidste, var,der jo intet cerligt Menneste til. J maa dsrnme os imellern, gode Ccecillie!'« —- her vendte hun sig spsgende til sin besiegtede Veninde, sotn hidtil tavs havde hsrt efter. — »Tror J, Drost Peder selv er saa oprigtig, at han, uden at slusse os, hlot vilde stge os, naar vi spurgte ham demn, hvilten Farve lhan holder mest as?« »Deron1 behsve vi itte at spsrge hom« — svarede Cæeilie — »den Farve, J der beere paa eders haarband, bar Or. Dtosten i det mindste iFjor.« Drost Peder hlev blussende r-d. «Jeg bar den i Fior, ,,fordi det var Dronningenö Farve,« —- sagde han — ,,ved Ridderspillet i Helsmgborg havde jeg vundet Net til at bare den. Siden Mai Maoned i Fon hærer jeg den itte langer; men siden den Tid er den bleven rnig tærere, end nogen Stude: -hint rosenrsde Perleband med de smaa Lilier troede jeg at tende fra min Borndom; det er det eneste Baand, ieg vilde taale at hindes med sorn Fange; nien om Jomsru Jnge nu endogsaa vilde stænte mig det, turde jeg dog itte biete det aahenhart. Grunden dertil er unægtelig en Hemmelighed.« Jomsru Jnge havde gjort en hastig Bevægelse med Haanden til det tosenrsde haarbaand, sont vilde asltse det; nien da hun hsrte Drosi Pederö lidste Ord, satte hun det tun fastere og vendte hastig Samtalen paa en an den Genstand »Sie min frnutte Aarvaagenhedssugll« — sagde hun munter —- ,,havde hamlet hast den, vilde han vist thave sorstaaet at beuge den.« Hun tlapvede med disse Ord en stor, tatn Gaardhane, der var flsjen op til hende vaa Hsjem stetem-net, lom det lod til, af Clavs Stirmen, der ssgte sm herre, for efter Befaling at melde ham hvad Binden var. Droft Pedet gav itte Agt vaa hvad hans Beet-net «derettede. Han priste den stotte, riddetlixze Fugl og detragtede denö hersterinde med en nnderlig blandet Felelse af Glcde og Vemod, idet mange leere Barndonw erindringer fle ham sorbi Sie-ten og forbandt sig med det ncervcetende Ziel-lit. Det var hotn mitten sont han dies-nie og sont den htje, sttnne Ridderdatter atter var forvandlet til Bombenden sra de garnte Dage. Jenidlertidtg nennede Ridder Jon sig langsonit seien med sin Haltet-. han ftandsede og betragtede de unge Mennester paa den grsnne Strandhsj. «Cn brav Karl! en flink ung Mand!« —- sagde han og pegede vaa Drost Peder —· »han er en anderledeö Drost, end Ridder Adild gaard. Vor Cecilies Deltagelse sor hin forstagne Ridder huer mig itte. — Den Mistante, der hviler paa hanc stden hans Fangenstah, burde dog have hell-redet hende for den Grille. hat hun endnu itte hellemt sitzt« »Din Tavshed har gjort hende erngltelig« — sparede Moderen betymret —- »og uden din Billie giver hun ham intet afgttende Svar.« »hun er feil men af unt-g saar hun intet Ord om den Sag. Hvad jeg trenter om hom, ved hatt-« «’Saa dltver hun aldrig Drost Adildgaardi hustrin Gud styrte hende!« »Du-it Peder giver sig gode Stunderl« —- ashrsd Wid der Jvn hastig. O »Dan- Varndornsbrud hader Iham ttte langer« — svarede Heu anefred. —- »han soreslog mevpe dette Op lhsni hist ist diam- Stein« Widder Jon tasiede et Bitt ttl Zonen M Stetstaav not. »Du har Ret! Bi maa afsted. Vi! UM MS Peder holde os for Geri, stat ban lstmme til tonl« De vare nu tæt ved Hafen »Er-ask Vaterl« j- ldsth Ridder Jon. — »thden er asd IM! M m HWMFF Vil J med, saa !om!« dervaa ais den kldmlc FITM ng tilbage til Havesalen, ca hele Selflilistt fulle MEP- . Da Jon Litle traadte ind i den stka HAUW Uth han den lærde Mestek Martinng alene vg kaVUW Z « lille, pyntelsgt Haandstrift ,,Atter til Halsen i Stuteeinaser!' — »Er det endnu s:der5 ,Logica«.’« »Nei, nej, aedle Herre!« » ndbrod og hans Oer tindrede af et nasten un « »se, her sinder jeg de herli.Jtte crldamnte, dnnfle cann, som jeg hat hørt i min Barndom, on UWW Wette FAUS nale, som Lea aldrig har lendt. Werg FWET HWS ibefalingsmanden man viere en ret brav, fikdselsndfllmPfk iMand og vel bevandret udi vore aamle ELWT VII· OET tstorier Her er sitevet højst fortrcesseliae Bemcrrlnstlsm ii Nanben ved Sangene; og her er oft af Den fWDIs Wende Kildh af Follet f-:lv.« »Tet var brav!« —- fagde Riddcr Jon med fcktbelts Deltagelse. —- »Det var mer, end jea havde troet otn min gode Hr. Fetter, og er mia tckrere, end J tror. Vi seen-e s-elv lan vcere artige not; det Krammeri fokstwk jeg mig ille paa; men naar man shnaiik sliat, botek tm M geme. Dei Halse-e af, hvad dek stunk i flink Visit- » del fagtens Løgn og Digt, men Meningen er and, Og M hat været brave dansle Falt, der har ajort dem.« Jomftu Jnge og de andre Damer vare nu tilliae med Drost Pedee ogfaa lomne ind. .,Jngelil, Var-W — raabte Ridder Jan bende t Mode —- »naar er din Fader bleven saa lcerd oa har faact Lvst til Sang og gamle Viser; han tunde jo for aldria udstaa fligt.« »Bei er ilte Faders, det er nein egen lille Aschng — svarede Jvmfru Juge. —- »Salig Moder bar strevet mange af dem —'« »Og Randgloserne? Noterne?« — sputgte Messer Marthens »O! det er itte andet, end hvad jeg har hart af mine garnle Spindekoner, og hvad der femme Iider er faldet mig felv ind derved.« Medens Martinus shntes ved denne Opdaaelfe ncesten at blues over sin Jver for et Arbejde, man havde Kvinter og ulærde Legfolk at tatle for; men hans oprigtige Kar lighed til de gamle Sange overvandt bog dette Anstpd af lcerd Stattle Han greb med Banne Jomfru Jnaes Haand, idet han ratte hende Haandflriftet tilbag-.. »J hat gleedet min Sjael, aedle Jomfru!« —- sagde han be vceget — »og jeg vilde fast for dette ulcerde Kvi«nde haandsirift give eder mit eget nolsom belendte Viert »ke Modis signisieandi« — — »Det Bhtte tunde Pigen itle ftaa sig ved, Or. Kans ler!« — afbrsd Ridder Jon hom. ——— ,,Men hvor er din Fa dee? Jngelilt Bi maa sige hatn Farvel on strats om Trost « sanke Ridder Fon. ten lasrde Lang-ler, adnnmieliat Liv s Bord!« »Jeg vil ssge ham!« —- fvarede Jnge og gil hastig? »be. Slotsbefalingsmanden taler not med en aod Ven i sit Lsntammer« —- sagde Mester Mantuas-. —- »Jeg havde rent forglemt sham over Bogen. Den rejsende Heere havde stor Hast-« »Kendte J den gode Ven?« —- spurgte Ridder Jon tilshneladende ligegyldig. »Det lod jeg vel verel« —- svarede Aansleren balv adfpredt, og betragtede endnu Haandflriftet, sont Jamer Jnge havde lagt fra sig paa Bordet. — »Von bar luttet Hjaelmgitter — det var en drabelig Stittelse.« »En formummet Krigsmand?« — spurgte Ridder Jon vpmcrlsonn »Formodentlig en Kystvogtek« — svarede Kanzler-n — »Paa en tongelig Borg er man del altid paa Keins fod. Slotsbefalingsmannen lader til at vcere liae saa forsigtig, som aarvaagen; jeg fortænler ham ilte i, oIn han i saa uroltge Tiber betjenet sig af Spejdere og for mummede Tjenere.« Jotnfru Jnge kom nu tilbage. Hun var dsdbleg og spgte fotgæves at stjule en gruelig Angeft og Jst-wir telse. »Min Judex-" —- sagde hun med halvtvalt Ntst —- »min Fader lommer fttats.« Drost Peder ilede forstrcettet med et Par hefttge Stridt imod hende, og et Udbrud af bethmret Deltagelfe sveekede ham paa Lebetnez men han ftandsede og tat-, idet han pludfelig anede Aarsagen til hendes Fort-irrend »hvad fattes dith mit Born! — spurgte Ridder Jan med et uroligt forstende Blit. — »Du har vist lsbet for stcrlt« — tilfsjede shan besmdig, ligefotn for at lcegge hende Svaret i Wunden. «Jeg er itke rigtig vel« —- svarede hun og holdst sig fast ved en Stol. —- »han tommee vist ftratö« —- jeg hat sendt Bad efter ham.'« »Na hat Embedsfvreetninger, sont jeg hsrer, og vi vil ikle forsthrre harrt. hils ham og sig, vi havde Haft! Sud velstgne dig, Bam! — Kom. mine hereee!« - Gortfcttew B. S. Jngemannn Valdemar Seien Dmflag so Mut-. Jnvbunveu UY Erik Menveds Barndom. Jndbunden il.20. , Prins Otto af Danmark og hans Samtid. idmtlss SO« Indem-u out-. Kong Erik og de Fredløse, J Duelle-g So Gent-. Jus-banden t1.20. VM DIE M IOIIL M. Reh-. f o