Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 21, 1902, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    l
»Danskeren,«
. et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det danskc Folk
i Amerika,
- udgivet as
DÄNISH LUTH. 1’l’lkl«. H()l"sE,
Blatt-, Nebr.
»Da-steten« udkommer hvcr Tirsdag og
zusag.
Iris pr. Aargang i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
stehst betales iForskud. Bestitling, Be
taling, Adressesorandring og alt andek
angaaende Bladet adtesseres:
DÄNISH LUTH. PUBL. H()l"sE,
Plain Nebr
«Dcnsteren« ledes inbtil videre as Past
I. M. Andersen svm Tirektionens
Jemand
Alt as NyhedsiJnteresfe sent-es direkte
til «Danjkeren«, Blair, Nebr
slle andre Artikler sendes til Past. Ol.
U. Inder se n, Viborg, S. Dak.
smekcd at the Post Gifte-c at VIII-u Neb»
as second-Us- matten
Advenlslnc Rates made known upon
implied-Rom
»Dansketen«
bliver sendt til Subskribenter, indtil nd
ttykkelig Opsigelie modtages as Udgiverne
og al Oceld er betalt, icverensstemmelse
med Te Formel-e Staterg Postlovr.
Naar Leser-ne henvender sig til Falk, der
averterer i Blut-eh enten for at tsbe has
dem eller sot at saa Oplyöninger om det
averterede, bedes de altid omtale, at de saa
Avektissemeniet i dette Mad. Det vil være
til gensidig Nyttr.
Bibelforklaring.
Hövcdsiniiiidcii i Kapetnaiim.
(Luk. 7, 1—10).
En Herren-J Tjener i vor Tid bar
sagt, at Verfmn mai kennte alle de
L?.75traabe, som et Mcnnesle lan have
vcetet berørt af, faa vilde man hart
leitete red at tale Vet til Hierte. Tette
et aabenbart baade et sanbt Ord dcg et
Ord, der er vierd at ovetveje. Tænte
Vi paa Mennesi:t, der er fremmede for
Livet i Gub, og fom derfot all-: trcenge
til et og det samme, nenilig at blive
forte til Herren, faa vilde det bog have
sin store Betydning, om man vidste, om
disse Mennesler nogen Sinde have hørt
en virlelig Jndbydelfe til Guds Rige,
delsem ell:r om de aldrkg hat hstt
Budskaket fra Himlen eller . vieret
i Ver-sing med levende stiften
dom. Det et nu ille saa let altid
at faa saadant Kendstab til Fell, at
man virlelig lan viere filler paa, hvot
de staat-, vg hvor vi« stal tage ·deni.
Men vist er det, at det er en Art »Sie
leliete«, fotn vi fom Ordets Tjenete
maa lægge os efter, faa godt det er
muligt, for at vi lan blive mere og me
ee dygtige til, itle blvt i. sin Almiiide
lighed ,,at ptædile Guds Ord purt og
rent«, nien ogsaa at dele Ordet ret
teligt og at rainme Hjettetm og dkage
Sjcele til Heim
Og ligefom det et nsdve ndigt at
faa noget nceriiietse Kendstab til de
Stiele, soin trænger til at blive diagn-e
til Herren, sauledes hat del ogfaa nie
get at sige am man lendet noget til
GM IFskelle med de Medltistne, foni
inan stal vitle iblandt,» og hvis gan
delige Liv man-steil ssge at fieminr.
Ved at blive sat ind i dette vil man
kunne forstnci mangt og nieget red
Kristnes Liv og For-hold, foni ellers
tit vil staa for os soni en uforklarlig
Gnade.
Dette kunne vi faa en Forestilling om
ved it betragtse Hsvehsmaiiden i K.
Efter Matthceus, shvorfra vor Son
dagstelft til Bz S. eftertzL tre K. s
Dag e: tagen kunde det« sie nd, som om
heut-Wirtin stecks og paa sinnend-.
Fod tritt-et frem loin en usindelig
M is Tkeseu M ifjlge Lukas
(7; 1--10) hnvde denne Mund ogsaq
hifft sme «s-k,raade«, hvillet havde tor
Wt pg dannet hans Vierte, havde
M sin Forstole, i hoillen han havlie
han Tip og Lejlighed til at blive stille
Y lot Herr-en -og grunde svee Hans
«(Giibs)f"«-Gerning. Lut. «fortaeller
peinlig at del var itke Heu felv, der
tm til Demn, men at haii lendte neg
le If Jsdemes Ældfte til Fest-D der
Milde bebe shain lomiiie o·g helbtede
hilf-s Jena« Og da de lein. til Je
fus, liegenqu de des-es BI- sale
» esse spazi- CWW Fee vei sen-,
; bitt lelv eil- Fig-Mit
« sitts- eki Wu- ist-«
VI llfkTiniiie It siia esse-i the
som en Selvfølge, at Hevedsmanden
fclv bar gaaet i den Snnagvg-:, som
han havde bygget til Jodernr. Han
har der hsrt ,,Loven og Profeter1:«
og derveo er faa bans Sind og Hjertr
bleven draget hen imod Herren. Og
der var jo ogsaa noget and-et, der som
»Traad" drog Høvedsmanden fretnad
paa den gode Vef. Han lagde Merk:
til og kunde forstaa, hvad der for-:gi.k
omtting ham Han befalede sine
Soldat-et og Tjenere at gaa og komme,
og dette havde stor Be tnd .1ing for Hans
indre Liv. Ud fra de ttie kunde han
drage den velsignedse Slutning, at
noar han fom et Menneste havde en
saadan Magt og My.1dighed v-:d sit
Ord, faa maatte Herren være mægtig
not til vaa Afstand at tale et Ord,
hvorved hans syge Tjener kund-: blive
helbredet. Tot sei de mennestelige
Forhold, fom er saa leererige csg be
tydningsfulde for Høvedsmanden
Qg her-til lan saa Være at des-reife, ai
Ting om ,,dct mennestelige og »der
follclige« men alligevel hat det men
nefkelige og hcle Jordelivets Kaar sin
Betndning fom enOpdrager for enKri
sten. Bi kunne her tcenke paa hour
ledes Jesus i sine Lignelser er gaaet ud
fra saa mange fotsiellige Fort-old i
Livet for derved at give Folk Forstw
elfe af Guds Rige. Osg for at acevne
et and-et EtsempeL et dct ikke Fortd
drsenes og andre Menneskets Kerl-g
hed, der hjælper til at give Born en
Forestilling em, hvor god eg kcerlig
den himmclste Fadct maa vorke? Og
nvgct i den Retning gaar det jo for os
alle. Og jo mere vi lunne tagt »a!
Guds Skabnfng, Ordning og Bußg
nclse« som noget, der peget paa hom,
fra hvem det kommen jo bedre bliver
vor Krisiendom.
Men sle med dset i Betragming,
som her er omtalt om stedsrnandm
saa var han alligevel en Trost-ein bvad
ogsaa Herren selv erkendte, idet han
forundrede sig over at sinde en saadan
Tro, og det endda uden for Pagte ts
Foli. Og faul-des er det i Livet:
Vi kunne mødz aandelige Fremtonin
ger og Personligheder, sotn ikle høret
til det dagligdags. Og det er , faa
værd at lcegge Meerke til,-at da Her
ren staat over for Hsvedsrnandens
statt-: Tro, da udvidsss hans Syn on
han ser de store Staren der stullt kom
me fra Ost og Dest. Og da Høvedsm
var af hetenst Blod, saa vil det i den-ne
Forbindelse sitze, at han stulte faa
mang-: Efterfølgizre, eftersvm »Dir og
Best« staat fotn Udtryt for deninges
seltene. Saat-an gcelder det om i
haabet at kunne se lange ad. Ethvert
Lysglimt hos os selv ellet hvs andre
stulde være oö en Bebudelse am, at der
er mete Lyz i Verden, at bestens her
lighed et mægtig til at opfykde Jst-dem
JP
Svat til Chr. Clirisieuscu.
—
Du ihm-T kckre Brodek, at jeg i min
Medrxleife fra Missionsmøttt j
Onens modsiger mig fe1v. Førft nd
ialer jeg mirs sinke Glæbe over, at
Spsrgsmaalett ,,k,vaD ital jeg gøre
for at blive salig«, er komm-et frem i:
blank-i os, og detnæst strirzr jeg:
»Scmdi not, rsi san ikke og stal ists
vrske paa at oparbejoe In Vckkkelfe«.
Denn: Sæining kac. alisaa, Ton-s din
Artikel viser, missen-stach og bog sti
n-:s det mig, at du netop hat funtet
Meningsen i den, idet Du first-en »Bei
ned jeg, at vi Mznnesicr ian Ved vor
egcn Kraft hvsetken oælke eller owns-!
de hverandr:«. En bedte Udlægning
af min Mening end oviennæwte Sort
ning san jeg egentlig itke selv give:
knien tan maastc fortlare mig list nei
:te. Lad mig sprst fis-, hvad jeg
ikkc wen-In Dei var og er ikkc Tan
km dermed at ville sige: vi sial itte
prædike Onwendelsc og · Syndcrnes
Forlavekse, itte raabe ei: «Vaagn op,
du fom set-er's « thi- jeg szved at man i
vore fom i. Glis Dage staat i Fate for
at se Iollet dkagei Forbandelse over
sig —- og iike se instit til um«
(1«'Saiii 8,13..«) Man still jo,
fordter Siden, se lyft til alt og alle,
se alt pcca den lyfse Side, date bguge
for Pietisme, Snævetsyneished v. s v» -
men lad vs huste —. der gis Dom over
IEiis Hut.
Jeg mente omttent faul-dei. "»Jkke
os, herreJktevsI thjjtg im stund-Im
mutet baade hoä mig selv og andre,
m lebsjseligheh kil«se1v."at stullse nd
Ieitt unget; seid ai· sivllk sfremstaffe
Eget der tiguer Bett-Ist og Omvem
lse og det, vil du med uns wimm
ducke Mk " s- ·
Stadt-g efiet Studag prediier vi
Gutes Ord; seen den store Masse, vg
saa of Ort-Its Tilhgrem fover Bau-«
mens tolige Søvmen seller ander: let-»
ter maaste lin paa sig en Gang imel-j
·l:m, men vendet sig tun for at sov-:l
vider:. Ta bliver man akaalmodig,
maafte ogfaa lidt pitrelig, og saa tu
,fi:t man sig til Kamp, til et vældigt
Angteb mvd al den Ligegyldighed,.
sDotsihed og Søvm som hat betagetj
IIolletz Inn Refultatet blsw —- ZU
lbedste Tilfcklde — alt som sædvanlig,
intet blev i Grunde-I udrettet. ’
I Dei er nu fanden, som jeg for Ofe
,blikk:t san fortlare min Msening med
lvenne Sætning, haabek at du bat for
zstaaet mig og Mc lcugeke help-ver at
væke »forbavset« og »bedwv-et" over
min tilsynseladende Tvetydighed. Jeg
stal for Fremtiden preve, ved Gut-S
Naade, at tale og strive faa tydeligt,
at ingen med gyldig Grund san mis
forstaa 7-Iig.
Envnu bette: Jeg er weg-et glad ved,
hvad du stren; thi der bit tales ter
ligt i denn-e ftote Sag, hvor det gel
ber Sjæles erlfe, og giv, Spreu
Kirktgaard bog aldrig stulde faa Ret,
naat han siger i. Henhold til Luk. 11,
52: ,,Dette er Ptæftsens hsjft respek
ttrede Bitkfomhed, en Nætingfotg der
forhindrer Mennester i at indgaa i
Himmeriges Rige.
LEbshigst,
Niels Damskov.
Noglc Mission-Staaten
J Marias Evangeliums 2 Kop.
formelles os om chand, der var von-t
bruden, altfaa i en faadan Tilstand,
at hans Fødkn itte tunde bære hans
Legeme; han var overladt til andr-:
Menneftetg Barnthjertighrd
Saadanne Me.1neftek fandtes der
nasaa, saadanne, fom vilde stille sine
Hasnder cg Stuldre til at bekre, ja selv
en iya Mand, da de vilde bære ham
til Jesus. Men at gaa Iil Jesus, til
Snndekes Falten det er en Vei, soin
Etriften oidner on1, at den er trana,
og dct er tun faa, iom finde den.
Math. T, 14.
Trt fit oqiaa diese Mknnestet at er
jare. J Følge Beretninaerne synes
det, som k-: var aanfte ncet ved Maa
1et, — da mødt e dem en ikt- lille »Hm
dri. g, te tunde itte komme ind i Hu
fct, hvor Frelsen vat, for szsoltct
Men opgire Sagen vitde de itte; der
maatt: sindes en Vei, ad hdillen de
tunde naa Maalet for detes Strwben;«
de fsgte — og d-: sandt, hvad de sagte.
Op paa Hufets Tag, et Hut blev
drudt deri., og snart laa den fnge Mand
for Frelsnens Fsdder.
Dzr fortælles, at da Jesus saa deres
Tro, fang han: ,,— o.s.v." Der-es Tw
var altsaa Aaktagen til deres Ihrer
dighed for at naa Maalet, ellet om vi
vil, den Kaeriighed der folget at en
fand Tto paa Guds Son. Deres Tro
blev heller itte ketteemmet Te sit,
hvad de fsgte, ja, de sit mete, de spgte
legemlig Helbtedelse for den sng, nien
itte bloi den sit han, han sit det, soin
meee var, aandeliq Heil-redele — sine
Spur-es Fotladelf:.
Disfe site Mænd udfsrte altsaa,
hvad vi taldiet Mission. Om Stets
ten ilte udtryttet det med de Ord, saa
er Saan dog den samme.
Vil vi nu anvende denn: Beretning
paa Missionsarbeidet iblandt as ag.
vort Folt, saa bliver den syge Mand
jo Billede paa alle de Mennefter, om
shvilte t-:t hedder i Sttiften, at de itte,;
blot et syge, nien dsde i Ovekttcedelferj
og Syaden Ef- 2, l. De fire Mændq
derimod btivet Billede Paa Guds le-T
rende Menighed, der sit Befatingen fta
sin Heere og Westen »Gaar Ud i al
Bett-en og gseet alle Foltettag til mi
ne Deteiple, i dei J dsbee dem i Fa
detens, Sonnens og den helligaands
Nat-eh Math. 29, 19.
Diste Mission-staates hat natuttig
vis Ætinde til os alle i vott Samfund
for om mulig at anspore til mere
Missionsatbejde iblandt voet Fett,
men de hat dog stellt-g Ætinde til
Vennerne i«
Nebr. noedlige Krebs.
Tit Eben take Venner og Menighe
der, et· det alttaa, at disse Liniet i
Sckttlig Fotstand henvendes. Fast et
S r ins les. H evden Mandi
btäietdktgg ers kjie nigennettee i«
vor Kreds baade r og uden for Menigs
bete-, seen ttte ee freiste? Bett-ca tun
dee je tun givej et Stat, nemlig ja.
Pi hak- ins-eise- Det Svne nieder vi jo
Hut Deg- near vifeedei iblandt Wen
nein typi- Winget as Beste vit
tstetig og start m, at de ex den
Msss aantetise Viesmidnei
De vandtee i de ugudeltge Baad,
istaar taa Syndens Bej og tidder i
tL
Spotterxs Sasdr. Lige saa lidt sont
text Vætkbrudnc tunc: gaa paa sine
Feinden lia: saa l.dt tan diese Menne
stets leve det hellige Liv: de can ilte
vandre eftei Evangelict. For at de sial
lunne komme dertil, maa der ste en
aandelig Helbtedelse med dem, de maa
føtst keeres hen til Jesus, hen til Sim
deres Ven.
Men hvent flal høke dem, hvent vil
dære med her i dette ArbejdeZ Det
lydcr jo faa oft-e, Jesus —- Jestts, han
er ja Syndebceteten Ja, Gud sie
Lod, han er det. Jngen tunde ver-:
Syttdedærer i den Forftand, sont han
et det; men her er det itte Sn.tden fotn
stal bei-res, føres og ledes til Syndebce
met Vil du viere med i dette Ar
beit-e at beer: disse Mennesier til Kor
scik vil du vcere en Ananias, en Fi
lipvttg eller sont de fix-: Mcend i Evan
gitlith
Dia, hvorotn det med Sandhed tan
sige5, itan ellet hun, er ct trosende Men
n-:fte, itte blot troe:tde saadan i ftn Al
mindelighcd sont den ftote Flot, for
hrtxtt got itte Ktav paa at tro, nien
ttoende, naat den Tto taldes den feel
scnde Tro, den Tro. sont hat grebet Kri
stug, saadan fotn han er givet af Gud
til Frelse for Syndete. Med andre
Ord, den sont ejer Syndernes Form
telse, hat Fted nted Gud, Liv og Sa
i!ah-:o, ejee den Kerligh:d, hvoeont
Apostclen talet, naar han stge: Vi ded,
vi er: overgangne fra Dsden til Li
d««; ishi vi elstc Brodeene l. Jak. Z, 4.
Du sotn hat denne Tto med alle dens
mattac hetliac Egenstabct og Forjcet
tclser, tan du lade den syge Mand, d-:
maitae vantro Menneste, ont hvilte
Striften vidnet, at de oil etde i For
tabclsen, hvis de dsr uden Keistus,
uden Freisi, tan du lade dem liggeZ
Du innrer hettil n:j, det tan jeg itke,
jeg ntaa viere tned at tedde dem, sont
spie-is til Boden. Men, siger du ntaasle
divere, der er saa mange Hindringet
for min, faa vel sont der var for de fix-:
Masnd i Ev. Ja, det et i Grunden
de samme, det et Follet, sont hindre
mig, stller stiller sig hi.ndtend: i tnin
Vei. Ja, det et sandt, der er en ftoe
State, der i voec Tage hat siillet sig
iblandt den Flot, sont not vil santles
ont Jesus, not here om hom, men cl
lets itte have noget med ham at geke.
Deinil itte væte iblandt Syndete seller
Totdssee; derive totnme de heller itle
til at etfare den Naade, sont de et
Genitand for, vg fotn de etfate, der
vielelig tonttner til Herren for at faa
noget. Derfor lendek de itte, hvad
det dil stge at viere et Guds Batn, vcere
et helligt Mennesie; det betragter de
sont Taubelighed eller i hvett Fald
Svætmeri.
Naar der saa tommet et eller flete
trocnde Mennester, sont vil spre en
Synder til Herren ad Bsnncns, Wid
nesbyrdets eller ad Ossetvillighedens
Vei, ellet maaste ad den alle, ja, faa
stille saadanne Mennesiek stg hindtende
i Vejen, saa bliver de en Hindting for
Guds Barnet i sin Gerning for Her
ten, men ligesvtn de fite Mænd fandt
en Bej til Ftelseren med den verwend
ne Mand, saa stal ogsaa vi finde en
Vej, faa sandt Kastligshedxn der ad
fpringet af en lsevende Tro, boer i vote
Hjeeter. Kærligheden hat blandt dens
mang: Egenstaber ogfaa denne, at den
er opfindsom, den gib-r itle op Paa
Helvcjen, den foger stt Maal og sin
Genitand og en Kristens Kækligheds
Genitand er Kriftus. De fire Mænd
i Ev. fandt en Vei, selv okn den for
Mennestene synes u.tderlig; Kæklighe
den gik alligevel paa den og naaede sit
Maul. Saa sandt sotn vi da vil lade
Guds Aand taade i vore Hinten saa
vil Kristi Kætlighed faa mere ftit Lob
iblandt os, saa vil mange Syndere
blire fsrte ind i Guds Rig-: og blickte
ftelste. Til Slutning saa blot dette
til alle Benner af vortMiösionöarbejde.
Det er del de fleste af Eder betendt,
at di sont Krebs hat begyndt, hivad
der er bleven taldt en Kredstnission.
Bed Kredkstnsdet i Itentont sidste
eraar blev det besluttet, at vi sotn
Krebs lalder og lsnner en Missions
pttrft, og hans Arbcjdstnart stulde ver
te Wahne Co.
En Komite paa 8 Medlemtner
fvalgtes for i Forening ellet i Samtaad
Inted den forenede Kitles Kisteraad at
talde-en.Missionsprt-st, og i Ivrigt
at otdne »med alt denne Sag vedtsrens
.de.
’ set-mitei- ·hak mev List-rasten Bit-»
ltgelse laldet Pastot J. Anderfen fra!
Tustex Eo. Nein-.
« hatt hat taget intod Waldeh og vt13
"tltccde«,1in nye Bietfpnthed fra l·
Jana-r IM at regne· Komtteen hat
»etwas udftrt en Del af det Arbejde,
i
som blev den paalagt, vg, vi. haaker,
til all: Vennernes "Tilfredsl)ed.
Det nieste Arbeidz Komiteen vil faa
at abspre, er en Henvendelse til all-:
Vennetne i Kredfen om at Væke med i.
Llrbejdet, mcd Bsn for Sagen og Ga
ver til den, faa at Gerni.ngen, fom vi
tto et Herrens. maa blive til hans
Navns LEre og Sjcele til Freisi.
Maatte vi saa i Sandhed vcere enAron
og Dus, der tan holde den Mand, vi
hat sat der,oppc i Kompon, at Herren
vcd ham og vcd det Evangelium som
flal lade til vore tæte Landsmcend,
nxaa sejke over mange Hietter. Ja,
her et de værtbkudne Mennestek, som
Gus- bed, at du og jeg flulde vaete med
at føre hen til ham, som alene lan
frelse dem for Tid og Evighed.
Der er maasle en og anden, fom vil
ipstge: Kan vi ogsaa magte dei, bli
vcr det ille for ftot en Uvgift for os?
Dertil stal vi blot svate: vihat bei-eg
net Omkostningerne, og de er faa vidt
vi tan stønne, ists stotte, end at vi ian
mag-te dem. J vore Menigheder in
dknfor Krebsen findes der omtring 312
bidragydende Medlemnier. Lad os
sige, hvet af disfe betalet om Aatet
8150 ellet 45 Cents hver 8 Maane
der; man der et nogen, der vil sige: det
lan vi ilt: math. Maatte« Herren
faa Lov til at kaut-, lede og beuge os
i sixi Gerning, saa, fom Guds Otd si
ger, hans Bud er itte svaere, saa bli
vet det heller itle spært for os at magte
den -Opgar: at drive sen Kredsmissiom
Saa lægger vi da til Slutning
Sagen shen til Missionnens Overhyrde
vg Leder og beder ham, at han ved sin
Aand vil lede alt til sit Navns Ære,
og at han vil lcegge Sag-In tcet op til
vor: Hinter, at denne velsignede Sag
maa faa Plads der ved Siden af alle
de andre Sagen der aller-ers ligger der,
ag som vi elster og beder for.
Heran velsigne os fam enlelte Men
nefter, M-:nigl)ebet, Kredfe og Sam
fund.
Brodetlig Hi.lsen, H. N ie lse n.
«- - i
De Venner, som maatte onste at
sende Gavet til vor Rredsmissiom
bedes senkte dem til folgende Adresse:
Mr. J. P. S m i th, Wisner Nebr.
0
Pan staalftoktm
(E t i t B o g h.)
Kautotmen sad
saa feb og glad
paa det ttufede Blad
og gumlede.
J Mag og No
den lo
af to
Sommetfugle, der not saa fto
omtting i Luftszn sig tumlede.
Der ssyvet nu min stattels bedaatede
fotdums Nabo og Kammer-It
gtaöfat
med samt sin ubtaatede —
den Tasse! Men lad ham ha’ det saa
aodtt
han vat Kaalvtm sont j«:g og levede
stot.
havde egen Kaalftot med alt tilhsttende,
fad i gtsnt ovet begge Øtetne,
rauben fIg felv baade tidlig og silde
og kund-: anave saa meget han bilde,
men saa sit han en af de hvide at se,
og en, to, trie!
ftrats ttpb han bott fta den hele Her-»
lighed,
nu flagtet han det for Vejt og Bind,
«tnnd som en Pind,
det solle Stind —
det et Følgen af denne KcetlighedL
Nei! Jeg et tlogete end som saa:
jeg shar mit paa det teue.
yJeg hat tun mtg felv at tænte paa —
Jdet tan ieg gste alene.
JJeg ttybet og ttavlet, hvotben jeg vtl:
Hjeg hat jo not af Bett vertil,
sog jeg gaat itte hen og fotspildet
»min Lytte ved at faa Flyvegtillett
Natutligvis: Jeg tan ogfaa lide
te unge hvite
Vesenet —- det dick jeg itte besttidr.
Det motet mig tit,
naat de gst Visit,
at titte lidt
paa detes fotflsjne Dejlighev,
men for detes Stle at hylle sig tnd
tet Puppespind
vg ttl sidst gaa ud af sit gsde Stind —
det et mtg alt for stot Uleiltghed.
Sig-. Fatvel til Kaalen het,
just fom den staat t sin festeste Gtsde,
og nsjeö med Sommetfuglens Fide,
dette fide «
anntngpjanh der maa tvalme etc-hoch
nejt detttl hat jeg mtn Mave for tærtl
,
MTA flal en fanden Fristeri.rbc
ikke forblinde.
FAMka sial man underlafte fin trinde
Krop en saa haarstnandlinqk
Hvad san enKaalorm vel vente at vinre
Ved en saadan Fotvandlinak
Naar man betragtcr Sagen nafere,
maa den sunde Forftand jo sige,
at vi, som vi ek, staat et helt Trkn
høiere
VPPI Bau Rangens Trappestiac:
Sommetfuglenes hele Farren
Visit. de hat tun et eneste Maas,
og det et: at bringe os til Veto-n —
selv her de jo iuk Forstcmv pas man
Jeg vil indksmtne, at dct klinger
gansie fristende at faa Vinger —
unen de Weste, man set, er starke-de,
blcfer det lidt, er de ukegerliqr.
faar de Regu, set de nd fotn blæktede,
Iommet der Hagl, san man faa dem
Mauern
kort sagt: de er overmaade besværlige,
og hat man dem sptft, et de uundvcer
lige.
Jeg stal der-for uden Fortmdelfe
se den hele fotflsjne Brimmel
svætme om mellem Jotd og fonmch
Jeg er fvimmel
saa for mig er det ingen Nndelfe.
Der et desuden ogsaa en anben
meget ubehagelig Ptydels-:,
som bar giret mig Ulvst tilStanden —
dset et disse . . . Fslehorn i Banden!
Nej Tak! Jeg sial ist-: begcm
den Ære
at komme op i en hpjere Sfckre
og sigutere
som en anden Sommerfugls balveDeL
Jeg er Kaalortm jeg et mig selts, jeg er
bel,
Jog det vil jeg blive ved at verre!
———-—-·0--—— -—-—
Kvtttertng.fot Gavct
til Mbetalinq as
Jmanuels d. e. l. Menithog
ist-neapau·. Minn
91. Jenseit, Engl-sum Wig ............
Rev. I. Rasmusicn,McNal-b.,511 ..
G. J. Johnseth Voxbm Mum .......
N. Rasmudscm Necvcll, Ja. ........
Fted. Ntelicm Necnay. Wie-. ........
The Wen-ijh Tmiewood, Mant.
F. F. Peterscn. Albert Lea, Minu. . »
h. T. Luni-, ?lmery, We ...........
Chr. Ratmusfem Ideen-h, Wis. . , . . ..
L. Lauftiech Ovatonne, an ........
J. Mikalfen, Evan, Minn ...........
J. M. Tapagm Lake Mule R.
En nimmt-, Hutchinfon, Mtnn ......
J. S. Hostie-h Summe, Ja ..........
Gaja
IZE so
Hm
1.00
1»(«0
1.I d0
1.s)()
1.00
Mo
l »O
sum
U «
LW
UND
1.00
Kathrine hausen, cakland, Nebr. 1.00
Lake-. Sirenieth staune, Wis ......... 1.»0
Rev. V. J. DahlstrIUU Raune, Wis» 100
Rev. A. C. Weismaty haslam Ja. . .. 2.00
h. B. Gksnbech Royal, Ja ......... 1.00
Mks N. P. Larien, Demnach Wis. .. 1.00
Mts J. ctter. Litchville, N. Tat ..... 1.00
PS Pederiem Nokihiield, Mit-n ....... 2.00
IN. J. Schnitz. Vetmilliem S. Dak. .. 1.00
Mw Johanna Pontien, erenfteld
S. Dak« .. 1 00
Carl Meiser Vetmillien,·7 .- Dak«1.00
L. C. hausen Neeaell,Ja..1.00
Thomas Julien, New Lisbou, Wcs 1.00
Ole h Welliag. Damme-h Nebr ..... 1.00
I P Jenseit, Weyanwega, Wis ..... 1.00
L. christeuien » ..... 1.00
Eh. Christeuiea Geer-wille, Mich 1.00
M.christenien,Gteenw-et,Conn»1.00
Akt-. N. Bettelsea hammon,Ne«bt« l.00
M. JsrgeitieIU erenvtllr. Mich ..... 1.W
han«-·- Jenien, Eli Dorn, Ja ......... UJZ
J. A. Nasmusfem Bl. Bewei, Mäuse-» Mo
Joe Otseih Her-nan, Nebr ........... 1.00
Zuge-.- Hsid. Poplak Glen Cova L Je
tand, N. g) ...................... 1.00
B. E. Anders-m, Iremont. Nebr ..... l.()0
M. N. Spanier-, eTreu-any Nebe. .... tm
Niels Haufen, Wills, Kansas . . . . .. . Mo
Mary Juste en, Comb Mills, Maine. 1.00
K. H. Gnaden-sein Elmdale, Minn. . .. Mo
Uden Nava, Eh ragt-, Jll., Station 13 1.00
Paul Wehe-rieth Bkemem Kansas ..... 1.0()
Mcs M L. Martensem Leut Wie .. l.00
L PeteksesyFreddvillh Ja .......... l.uu
Udea Maria« Mariae, Wiss ........... Mo
A. Ziegenfer Pay Sippe, Wss ..... 1.00
A.Zakobfen « ,, » ...... 1·00
h Indessen ,, » ...... 1.00
Beim c· M Stier-» .- ...... Im
N. sentieu as Hat-eh data-inson,
Mutes-» ........................ Mo
»N. Sinn-h Tumberlaav Will-, Me. .. 1.00
J. c. Jenseit, Eli Hora, Ja ......... 1.00
Udea Nava, Callendek, Ja .......... Mo
D Petekiem Gewiss-O Mich ........ « 1.00
IN. P. Rielien Bl. Pesti,Mtnn..1-00
W P Stov,c’,liat, Tean ........... Im
»Im-sei P. Johaer, Undervood, Ja. . 1.00
P. Staufen med Familie. Alb. Lea,
Miunm ........................ 5.00
h· Phillipsem Staplehukit, Nebk ..... 1.00
J.Svanisu ,, » 100
R N. Broqaard ,, » 1«00
R. Munt « » 1.00
N. Soenvieu » ,,· 100
P Sitenien » » Im
Jers. Vehikel-, » » 1.oo
Muse oq Röseadall » » wo
P c. Messen ,, Im
Vasiorlie. TI. Jeuien ,, wo
P Niemhsmptvm Rede-» ....... l.00
Zieg· senten, Ringitety Ja. ......... 1.00
REI- Pevexiem Wyupacm Wiss ...... Wo
hier-tells Tat, trete Jenaer
Euv elskek en qlad Give-.
J Wenighedens Nava,
Th- Laus.