Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 21, 1902)
UUJREXEU, jftedags-ngave. »Danfkeren« kostet tun 81.50 per Aargang. Blair, )icbr.. Fredagd. 21. November 1902 11te Aarg. Jndstillingerne inde. Mineutbeiderne liar genuem deres Repmfcntant Miichell fotelaqi Voldgifiskommisstoncn deres Svat. Minearbcidcrnc hat indlcvcrct deres Sonn-. Minearbejdernes Ktav angetan 1. Hsjere Lon, 2. Kortete Akbejdstid, s. Forandringer i Vejning af Kul, 4. Anerke.idelse af deres Fokening. sover Lon Der irrer-IS en Lpnfothtjelfe af 20 Procent of folgende Grunde: I. Den Lon, sotn betales Anthere kitakbejderne, er larere end Blødkul Arbeit-eine faat. 2. Den Lon, der nu beiales, er lareke end den, som beiales for andet Arbejde, der Eiter-er en li.gnende Pyg tighed og Øvelse. B. Llrbejdslpnnen for Udgravning en of »h-:trd coul« svarer ille til de Futen fom et fotbundne dermed. At bejderne er ofte udfatte for Ulnkker og Sygdomme. Dodeliglseden blandt dem er overordentlig stor. si. Hvad en Kulgkaver tjener om Auen er saa lidt, at han itle lan leve paa amerikanst Vis. Leim-ew midlerne et bleren dyrete, men Kul gmvetne hat ille nydt godi af den dlmindelige «Pkofpetity«. De er ble ven fattigete end for 5. Lsnnen, de faar, der udgrarskr hnrd coal, er saa lad, at de nsdeö til at lade detes Born arbejtc i en altfor ung Alt-: i Grubcr ellcr Fabrillser i Siedet for at holde dem i Stole i den unge Acht. . 6 Lønnen er for lav til at kaldes spinmelia og r-: tfcetdig, nnak der iages Hensyn til d:n fiote Rolle, Kullene spillet i Nutidens Industri. « Kortere Arbeit-Bild En 20 Procent-Z Forlortning i Ar ibejdsiidei begrundes saaledes: - 1. En 10 Timeks Atbejdödog er klar-: lig for Grubeakbejdeknes Helbt:d, Liv,Silte1l)-:d og Velvæte. 2 Kortere Arbejdstid vil bevirte, at A.k:jdct drives med mere Lyst og Kraft. 4. Bande Landsregcringens og den enlelte Stets Regerings Befirwbelsek goat i Retning af at gøre Atkcjds-H dagen korterc. i S. En Arbejdsdag paa 8 Timer« er lang not og svater baade ti.l Ar bejdsmandensog Samfundetö Inter essen Vejning af Kul. Der fordres indier en bestemt Rie gel for Bejning as Kul. Ei legalt Ton stal vete 2,240 Bund, og den laveste Betaling for Udgravning deraf fis-il væke 60 Cenlä z Denne Fordring begrundes sag-; ledes: ! J. Anvendielfe af den legale Berg-J hvor den er mutig, er det eneste ret-j færoige for Atbejdetne. z 2. Naar Ejekne sælger eller trans-; portetet Kul, tegneö der »alti.d efter.j at et legalt Ton er 2,240 Print-. ; Z. Det Ton, fom vejet mete, tom ij Stand for at give Grubeejetne Gestat-l ning for SmaatuL som den Gang« kastedes vak, men fom nu benyttes ogi feiges. Der-for er der ingenGtunN til lengete at beuge andet Ton end det legale. : 4. Hviö Brugen af det legale Ton blev gennemfstt, vilde en- Fristelfe til Bedtageri dg Uærlighed fieenes baade for Eierne og Arbejderne. «5. Ovis man gaae ind paa den her ncvnte Fotandring.i det bestaaende, vil det viele til at fjerne Mist-nie og Uticsievshkv ho- Arbeit-mie fAnerkendelfe af Arbejder for-erringen Atbejderne forlang:r, at Grube ejerne slal gaa ind paa en Dimens tomst med Mineakbejdernes Forening, og at denne Overenstomst flal ind sptes i- Forligei. Derved vil Streite og Laut-out forebygges. Dette Forlangende· begrundes san ledesu I. Arbeiterne i Anthracitegnene maa itle kunne tvinges hver for sig til at understrive Kann-alter med sine Ak bejdsgivere. De maa have Frihed til at slutte sig famrnens og vælge Re Pkæsentanter og Emb-edsmcknd, fom lan handle paa alles Vegne, om de saa fynes. 2. Kontkattet vg Overenstomfter mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, gennekn Arbejderfoteninger et alle tede i Gang i Blødluldiftrittetnr. an gaacnke baade Produktion og Lon. Tiet samme gælder andre-stop- Industrien Denne Ordning viser sig baadie vel gar-Sude og heldig, og ten stemmer med Tidens Aand. B. Arbejderfokeninget oplærek deres Medlemmer til Disciplin sg fotbedrer der-s legetnlig:, fjælelige og moralsie Tilftand,ligesom de hjælper til at frem me et venstabeligt Fokhold mellem Ar kejdsgirere og Arbejderr. 4. Erfaring vis—:r, at det enestc virksomme Middel til at forebygge Vansteligheder, er forretnsingsmcessig Orsrenslomft. Saa hat det vift fig i andre stote Industrien og det stimme vil vise sig i Anthracitdistriktetni:. Kullsacouerncö Svnin Mr. Bau-, Knltompanuiernes Pra sident, svater paa Mr. Mitchells Jndftilliug. Arbcjokrncs Foklangknde itritnelig. siger han. Her er Kulbstonernecs Sonr i Kett bed: At forlange l. ZU Procent Tillæg i Løn for Ztytarbejde betegnes som ,,viltaarlik1 11rin1selig og uretfærdig«. Kompag niet paastaar, at naar alle notwendige Henfyn tun-s til forstellige Betingelf:r, faa It Lønnen, sorn betales, lige tat høj, som den betales i Blødtul-Egnen-:. L. Acnkspngniet den-regten at de nætvckrende Lcnninger er laverr end de, som betales for andet Arbeit-: i samme Lolalitet og under lignenede Betingelfer. ID« og 4. Mr. Baet bencegtek, at Anthracitatbeidemes Fortjeneste er mindre end den gennemfnitlige For tjenefte for anden Beste-fliegele som lræver Dygtighed og Ørelfe, og lig-:saa den Paastand, at Fortjenelten er for ringe, naar Hensyn tages til det furc fulde ved Arbejdet i «l)ard cool« Gru bern-:· . 5. Der henvises til Mitchells Spe cifilationet som for ubetydelige til scr ftf·lt Spannen der siges i stn Altwinde ligshed, at Anthracitegnene bot-er til de mest velstaaende (prosperous) i de forencde Stater. 6. Rompagniet kenævner Fordrim gen om 20 Procent Afdrag i Arbede tiden fom ,,utetfakdigt og ubilligt«, uden at der afdtages af deres For tjeneste i Fothold dertll, og dette anfek de fom ugstligt. J denne Forbindelse udtalet Back: »Von Gran-d af den Stude, Gru berne hat lidt ved Arbeiterforeningenö ·Strejle, er Betoftningen afKulptodub tionen bleven betydelig fort-sieh og Kompagniet forhsjede imidlektid Pri setne, men det vil blive ugsrligt at fortsette faavan Fothsjelse, naak Gru »bedriften attet blivee normal. 7. Baet sigek, at han« Kompan ille hat nagen Uenighed med nagen af deti Arbejdere angaaende Bejntng of HKuL fis-di Kvantiteten almindelig be Htemmes ved Maal og sie ved Best. H Z· Til Kravet ont Attertenvelse af Arlejderfoteningen svater Mk. Back, at efter at ,,United Worters’ Union« tom ind i Authracit·:anene, et:f Forrets ningsforholdene der blevne utaalelige, Udvitlingcn af Kulgruherm er asia gen, Disciplincn er bleven Idelagt, Streit-e har ncesten hort til Dagens Or den, at Mænd hat arbejdet naat og fom de vild:, og at Udvindingen af Kul er bleven meget kostbarere· Han indtager ogsaa det Standpunkt, at Kommissionens Jurisdiktion :r L grænset af de B—jting«elfer, sont Kul tompagnier hat ncevnt, og sont til-lut tct »United Min: Worters« ftaL An erkentelse i Sag-ans Behandliug. Hatt Tiger bog, at »naar en Arbeit-erson ning, limitetet til »Mine Worters« i Authracitegnene totntner i. Stand, en Forening, som vil ablyde Lob-ene, re fpettete hver Manns Ret til at atbejde og cerligt Samarbejde med ,Ejetne, tan Fotretningsorerenstontster - blive mulige«« Flere andre Kulprcesidenter hat ind lscveret Svar. Msen fotn for folge de Bakks Udtalelser. Arbejdernes Krav er uretfcekdige og urimelige. Men fremfot alt er det Arbejdetforeningen, Ere vil til Live. De sige bl. a. at Uni Yoniferingen ille hat arhejdet godt i »Bløbtulegnene eller andre Stichen og ’at enshvek fom helft Overenstomft an igaacnde Maaden at regulete Produk ’tion:n paa, vil i. Enden vife sig siedelig jfor Landets berste Interessen Stattels Arbeitserforeningt Den Jstal for ienhvct Pris lnufes. Vi stal »imidlekti.d flutte denne Gang med et iPar lldtalelfer af lotale Blade, Wil Iteåbake«1:ily News« og Tamaquaii E»Rccordet«: , ,,Tt,t Danli News« hat paaftaa:t, Jhelt siden Streiten begyndte, at Beut lninatue om Lovløshed i Egnen er integct orervrevnr. Ei Slagsrnaal i en Saloon, som sandsynligvis ilte havde ntindfte Forbindelse med Stritem forftørredes til et Gatzoploh De lo tale Blade var tro not i detes Beut ninger, tnen Beretningerne i udenbhs Blase var meget farvedr. Og alle ten reredc re til at bringe Arbejdetnes Sag i Mistredit. Streiterne opferte sig i Almindelighed gebt. At der var entel te voldfotnme Udbrud tan itle means-. D:t værste var Ødelæggelsen af et Kre atur tog ved Dynantit, hvorved 150» Kreatur-er dræbtes. Det antages, at: der-ne feng Daad for-nettes af »for-; eigners«. Den fordømtes af alle ret tæntende Arbeitsere«. »The Tantaqua Record:r« ettlætek, at Betetningerne ont Voldshandlingto er ,,ondsiabsfuldt overvtevne«- Bitte-I re: »De lhvende Stribentet fra Ta-! maqua til Philadelphia og New Yorl Vlaoe angaaende StrejbsSitutationen butte sagst-ges af Alliansetne, fordi de stade Santfundet txd at faa Offentlig heben til at tro, at Liv- og Ejendotn er usitter. Bhernes Tagblade burde hol-· · e agtbate Man-d, sont vil give Rads getninget og itte Digtning. De unge! Mand, sont insenve saadanne falftej Nyheder, fynes itle at have mindste» Agtelse for Sandhed«. l Der bliver noget for Ksotnmissionew at under-soge· og dstnme i. Men de er vel not baade dygtige og retfærvige not ? til at se med egne Oer og dontnte -:f-l ter egen Ovekbevisning. ,,Colored« Toldkasferett Præfident Roosevelt hat til Trods for de hvides Protest udnævnt en Ne gck til Toldtasseret i Cihatlestom Syd Carolina. han faat mange Knubotd verset; men det fynes ikte at anfægte hem. Han fynes at ville ignoreke Far- » vegrcnserne blandt Befollningen i« Syvstatetne. j W Staats-tu elfter Dr. Woods Norway Pius Symp· Hohes-läg at tage; full-Men dig uiladeliq. dicht-ever absolut beste, Fort-leise, Vtvuchitis, Minnen Finlands Nød. Dcu tnssifle Renerings Fersen pan at russianifeke F ulnndctne ægacr dem til Moditnad. Landct lidcr under Hungersnöd. i i Fra Helsingfors, Finland nieddel-:s under 12 Nov.: Finlændekne begon der at blive uroligse som Følge af St. sPsetersburg Rzgeringens Forsøg paa at Lrussianiscre dem. Ssclvbcsherskelse be gyndier for en Del nf Befolkningens Vedtommende at give efter for Til j døjelighed til at taalseVoldshandlinger. iSandanne Handlinger er hidtil blen ne strængt holdt nede. i Et and-et Tegn paa Tilftandens Al ! vor er, at der b: gyndser at danne sig -:t lncermere For-hold mellem Finlændsx rne og de rusiste Revolutionister, et For hold de sidftnævnte lcknge inderlig hat Instetz me.i det vil næppe smage Jn denrigsministeten, Von Klehwr. iDet antages, at Follets fokandrede Hnldning til Dels ftyldes den frygte ligeHungersnød, hvorunder Nordlaw det lider, og som er voerre end den i 1867, da set hundrede Tusinde tandre sige 10,000) døde af Sygdom og Hun ger. Avlingen bleo i.kle lmsoden Af Kornet, som blev heftet grønt, faas ilun en elendig og usund Fede. Pan Isinz Siedet bages der Brød af Bart. ;itdvnndring-::i hat naaet 18,000 det ’ te Anr. De sinste Embedsmcrnds Modstand imod Bestemtnelfek, fom efter deres JMening jtridet imod Lande ts Ret til FSelvstyz et ilke bleven mindre ved jGnvernøkens udvidete Magt ellek ded, tat han har affat mang: af dem. i Tre Dommere er bleven nfsatte, fordi de dovede at ekllære, at Verne pigtldren er utonstitutionel Dette hat dog ikke haft ncgen Jndflydelie paa Højesteretten i Aabo, hvad folgende Begirenhed vif«:r. En Embedsmand fit et Totutnent anganende Vernepligtsloven fra Gu vernøren i· Aabo samt Befaling om, at bete.idtgøre det. Embedsmanden sendte del tilbage ledfaget af et Brev, shvoki han udttylte sinForbavselse over, at Guvernørien slulde opfordre ham til at udbrede en GrundlovssttidigBeftxms melfe. Guvernøren anllagedeEnibeds manden for Højefterettsen i Aabo, men dennes Advotat kom til den Stut ning, at Embcdsmanden var ustyldig, da den omtalte Bestemmelfe utvivlsomt var grundlovöftkidig, men at Gutm nøren burde fagspges for falsi An klage. Reiten var mig med Advolaten, knien mente, at da Gut-ernsten havde gjort det af Uvidenhed, stulre han for denn-: Gang gaa fri. Umkuucstet pag fki Fed. Det mebveles fra Washington, at» ,,the Supreme Court of the PhiliJsiisp nes« hat frigivet Jose ongadore Tej Guzman fra Provinfsen Jfabella unter’ Henvisning til Acnnseftiloven. De ncevnte var dsmte paa Livstid for at have tvunget den spansie Lieuti nant Peita til at spise sit eg-:t Kod, fom de star ud af shans m: Laar og kogte for hans Der efter at have ful tet ham i 3 Dage. Dcrpaa slcebte t: ham vcd Føddene gennem Byen cg duntpcde hang Legeme k. en Stamm-. — North Dakota» J Folg-e sidfte Foltetcelling find-Hi der omkti.ng 94,000 Nordboer i Nord Dakota, nemlig 72,000 N«ordmænd,· 14,000 Sveastete og 7000 Dansietr. Naat Hensyn tages til, at Statens samleda Befolkning kun er 319,146, er der sagen Stat i Unionen, hvoki NotdlZoerne Or ftærkeke representeket.! ( ! Alte i drier Moll-läg Mage- De flesj fee lider deras vaa et eller and-u Munde «« Enesö sitts, Cldris spistende Kur-. Denkst Diamant- J ethvert Apothek, so costs. Posttaksternc. IHvad det kostet at sendc Brevc oft-. , tic Evrapas Laure. ) Posrtaksterne til de nordiste Land-e saarel som til alle evropceiske Lande er sfølgendu J Breve, pr. 15 Gram ( zllnssy 5 Cents. Postkort, enkelte, 2 Cents Stntlet, dobbelt 4 Cents. Kommercielle Papir:r, 5 Cents for «de sørste 10 Unser eller mindre, og 1 sCent sor hv-:r overslydende 2 Unser Jellzr Dele deraf. I Aviser og alle andre trykte Sagcr J(derunder Bøger, Fotograerr osv. i Uforseglet Stand), pr. 2 U.1ser 1 Cent. Fotograsiknappsxr klassisicereö svm Ba rer og maa vcere fuldt forudbetalt ef ter samme Takst som Brev. ; Virkzlige Vareprøver kan sendes Why-is d: iike overstrider 12 Unser sxster Hin Pris as 2 Cents for de første site Uns-et eller mindre vg« 1 Cent for hver overskydende 2 Unser eller Dzl deras· « Naar Varer sendes som Opsyldelse af en Ordre eller som Gave (uanseet hvor liden), saa er de Genstand for somme Posttakstcr som Breve og maa være suldt forudbetalL Leg aldrig Baker i Aviser eller «trykte Sager, da Patken derved bliver Genstarrd for Brevtatst og iktse bliver Jsendt til sin Bestemmelse, med mindre den er forudbetalt med 5 Cents for hver halve Uns-e. Fotografier, som ickke bærer ncgen Returadresss:, vg som findes at være lfoksxgiikve saa de itke kan iudspi.cekes, sog son1«ikte er suldt ud-betalt, efter Predtakstem 5 Cents pr. z Unse, blirer sendittkleetter« Homer-et Registrer alkid alle værdisulde Bre sve eller andre Vatdigenstande, som sen sdes Pr. Post til U«dlandet- Betalingen If:: Regis':ringen er 8 Cents sorudenx den almindllige Perio. Til Tysklanb kansoruden ovenstaa ukc ogsaa alle saadanne Pakker, som kan sendes pr. Post indenlan«ds i De ForenIte Stett-eh send-s i uforsegleb Stand. Prisen er 12 Cents pr. Pund ! eller Tel dems, og Vægtgrcensen er 11 Unser; dette gcelter bar: Tyskland; til Evropas øvrige Lands kan saadanne Pakkek ikke sendes. Engelike Haandvtktkere i Amerika. Tre cg tyve Repræsentanter for bri tifk Jnduitri og Haandsvcerk, fom er paa Reij i Amerika for at saette scg ind i t: industrielle For-holde her iv Landet, ankom til Chikngo Tirssdag. De har tidligere btspgt Cleveland, hvor de be faa t: ftore Staaldærker, Fabrikker og Værkfteder. En af Deltagerne sagte om Reffens L—:nsigt: »Par: sine Rejser til Amerika fik Mr. Mosely det Jndtryt, at ameri- i tanske Arbeit-ers opnanede bedre Resul-; tater md hans egne Landsmænd. Han beflistttde at bri.ige et Selstab af engel sie Arbeiten ov:r for at se, om de kun dc finde ud, hvori Forstellen stiller, og hvorfor man i Amerika kan betale san hsje Lønninger og dog scklge Produk terne billigere end de engelsie Fabrikan ter.« Bkandt Deltaaerne findes Mastini ster, Fretrlfmet:, Skiäsbyggerz Jem ftøkjre, Typografer, Vævere, Spindere, Murere, Skrædtere, Skomagere, Tom merniæ.id, Bogbindere og Papirma gere. De fleste af dem :r fremragende· Medlennner af engelfkse Arbejderunio net, og alle er fuldt sagkyndige og Spe- l cialister i deres respektive Haandvcert.· T. A. Flynn, en Skrcedder fta Man chester, sagde om sine Jagttagetser i Cleveland: »Jeg fandt Skrædderne der fuldt i Hsjde med deres Tit-. Te bedfte Stoffen de syr, et engelste, fandt jeg. De amerikanste Jsjer forekom os imidlertid nieset gode, og vi fandt itke saa meget Shoddh i dem, som vi« havde ventet.« Kkæderiu var got-e, baade hvad Facon eg Arbejde angik- Prkferne vatl us- t - · « - · --- ---«s - » O-. Sidstequt Fra Missiousmarken. London, 20. Nov. Den nordafri kansie Missions sidste Eftetretning fra Fez og Tanger er meget beroligende. Kansasmiåsionceterne i- Mequinez, Ma tokko, hvis Liv mentes at vcerz i Fute, har naaetT Yez i god Bewhold Stor Brand. Sau Francisco, 20. Nov. Southern Pacikic Depot og Fætgehabnen ved En den af Alcrxda Molen er tidlig i Morges fulbstændig øvelagt af Jld, og det beftygtes, at mang: Mennesteliv er gaaet tabt. Abgang-en for Damp sprojterne var umulig, og Jldcn ra fete ubindret, til alt var sdelagi. Southern Pacisics Tab alene anflaaö ti! 450,000—500,000 Dollars« Dei samlede Tab kenkes endnu ikkr. Jagtulykkc. Dresden, Sachsen, 20. Nov. Kron pri«ns Frederick af Sachsen havde i Dag det Uhseld paa en Jagttur snæt d Salzberg at falde sog brække sit ene Ben tcet nedenfor Knceei. Tro Hund. Austin, Tex» 20. Nov. John Schenken af Fredeticksburg blev i Dag ftelft fra Daten ved sin Hunds Tro skab. 19 Mil rest for Austin, hvor han holdt for at fodte Heftene, blev han nemlig angreben af en stot Flok ra sende Ulve, og kun ved Hurdens lige saa rasende Modangrzb lyktedes det ham at komme paa Vognen og flippe bott- Huner b!":v fønderrerm og ædt af «Ulvene. omtrent fom hos os, dcg bar der bil ligere Bentlæder at fe, end vi fælgen Lønnen for Stræddersventz er tun omtrent Halvparte n saa stor. Der er en Ting, j g ikke holder af:k.-ve1k-n« arbejder i te res Hjetnf Dette vi.l sige, at te inte i Hjem har, for It Vcerksted kan tldrig blive ncget Hjem. Det hat cn slet Jndflydclse paa Hustru og Fa milie. Jeg hat Jndtryk af, at de ame rikansie Skrceddere lebet beer end de engelfte, hat flere Peng: cg bruger flere.« — » », Y Løuuiugsfothøjklsc. Tdt medkeZes fra New York, at 650,000 Jærnbanearbejdere i Staten New York om nogle faa Uger oil faa deres Løn forhøjei. 17 Millioner Dol lars vil mtdgaa i rette Øjetned. Der siges, at hver eneste Jærnbane i Landet vil forhøje Arbejdernes Lon, hvokimod ikke en engste Clerk ell—er højere Etnbedsi msand faar Paalceg. Over en Tolvte tel af La.1dets stemmeberettigete Mænd er Jærnbancatbejdekr. Jem baner som alletedehat forhøjet Lon ncn, eller som man et vis paa vil gøre det, er folgende: Pensyivania, 10·,-"-" ; New York Cen tral, 8—18«,;- ; Missouri Pac-.Iic,10'f Tean Pacific, IOA ; Denvet Fc Rio Grund, 10«-i; St. Louis South MessernJ IH ;Rio Grande ä- Messer-h 1042 ; Wabash, 10«L-»; Reading, 10«,4 ; LackawanaaLOQE ; Southern, L- end nu ikte bestemt; Telaware Fc Hudson, «,·-; endnu ikke besi-:mt; NUel Plate, 10«--"; Wheeling G Lake Eric, 107i Pittsburg Fc Lake Etie, 10·,-;; Lake Shore, 1 CH; Etie, 75 endnu itke be ftemtz Union Pacistr, 107 ; Southcrn Pari.str, 107s. « III Y»3’s«ä’-iä?käsä.åz«.ä"« EIN-FIT- kksz IS' ::«3Zæ;g«xsszn"cZgHH.H»-Z Mist-« 1trcv1olan Mc m. la de M- innen-de p plle ved lot·al O haust us. erstünde de den for III abma. Umaf beava bestsi- aI nd t· ou Io itntionel c dem II riet Mitm- ocmitstlsutl se »auch slIOI »nur-I- owa-. sowiein as IF heuey co. p eile sue-mittels Stamm-- ei III-s lobe-Mit Lortiouer M IO reader til en rat tild- Ost Zum pas Moder og Iy ums . - De Oder et Inman- Dollsk Jo- ethvm W le Mc m II ri. Ost-w titsksctktuldtekt stibst , M : ."I. denke ,Mdd, Q Foacgn m komme-. — alt-· ramtxy »m- ei so del-kn I