wStraaog Guld.
Fortcrlling af G e r h ar d t.
(Sluttrt.)
Ja saadan kan han, der bøjet Konaets og Fntstcts
chttet sont Vandbælke, ogsaa liøje en Doktors Hjekte·
Msen hvotdan gik dct saa tilde-re nxcd hamZ spørger
vel sagtens Last-ten. Ja nn stal du harr.
Hen paa Aftenen efter at Dottor Thomsen i denne
fondertevne Hiertetilstand oat kommen til sit Hjem, kont
der Bad fta Pastor S., om Doktoren vilde komme hen
i. Ptæstegaatden, da Ftuen var blcoen syg.
Vi gaa foran. — —- s
Pastot S. sidder vels Siden af sm Huftru, der er!
aaaet til Sengss »Jeg saksde det not, Berta,« sagde Preis-f
sten til sin Kont, ,,at du ikke fknlde have gaaet hcn til det
sidste Mode. At hore saa megct paa en Gang stal der
starke Natutet til.«
»Nei, Alster-, det et ikke det,« soatede Futen, ,,men
du fotstaar mig ikle, je g hat ikke høtt for meget, og jeg
et itle legemlig sog, som du menet.«
»Jo, Berta,« entog Ptcesten, »dine Nerver ete alt
for soaae til at kunne taale en saa ansttctnaende Dag som
denne. Du maa nu se at faa Ro, saa hjælpet det nok,
jeg shat sendt Bud est-er Doktoren, han kan maaske give
dia en beroligende Milstut.« »Doktoten kan ikke hjælpe
mig!«
»Jo vist kan han det,« svatede Pastot S., ,,«han hat
jo hjulpet dig for. —— Tys — nu kommet han.«
Det tingede, Pastor S. gik selv ud at tage imod Dol
tot Tshotnsen.
»Er Ftuen sag?« sputgte denne.
»Ja, min Kone hat haft en altsot anstreengende Dag,«
soatede Ptæsten, »det er et as de aamle Anfald; hun hat
naturligvis ikke lunnet taale at hote saa meget paa en
Gang, men hun vilde absolut høte alle de stemmede Pras
stet — —, men hvotdan er det, De set ud?« sortsatte Prak
sten, idict han fotbavset saa paa Doktoren, »der et da ikke
hezndet Dem noget?«
»Jo, min gamle Ven!« svatede Doktoren, »der er
beendet mia noget sont aldtig sat, jeg hat ogsaa vætet i
Kitke i Dag.«
»Det glcedet mig!« udbtsd Pastor S» uden at hang
Jlasyn just ndttylte nogen Glatde, «at De er ved at komme
paa andre Tanker.«
»Ja« Pastot S.! det et slaaet i Stykket fot mia alt
sammen,« svatede Doktoren »Im hat tkgadt Jesn Vlod
Inder Føddetne og jotasnu hu- Ieedu teg et es Los-taki
cy«.T»-:!«
,,En fortaHt Syndet. Za — Ja —- det et oi 1·«- tue
samtnen i os selv,« sparedelccxfeez meet di have en nxradta
og bat-Uccttig Guss
,,2p-— at Iaadfa og May Cud,« gentog Dok
tot-in imigi. »I- two-da- lal san dltve mtn Gub«t«
,,Han et Io Dete- Inh satte Doktor Thomfen!«
svatede Prasser-» ,,De set dcc assgevel vaa dam. staat
De tigtig kommt til Dein ielv. jeg et vil paa. De hat
aldrig tiatig ment, hvad De hat sagt, naae Te undettiden
hat btugt lidt flotte og ubetænksome Ord nted Henshn til
den Sag -—— -—, men lats os tu saa ind Da se til min
antnU
»Jo, deöveette, jeg hat ment det,« mumlede Dot
toten sor sig selv, idet han sulgte med Brett-n ind i Som
rwrelset. — —- —
»Der-J Htssttu et ikke legemlig sog, maaste nok litt
)etanst::n .s.· sagde Doktor Thomsen t« Paftot S.
« de kom at i Dagligsiuen, ,,men jeg trot, hun sejlek
oet samm. Wut jeg. Jeg ved ikle, hvotdan jeg skal nd
tthtke mig, men Hjettet er utoligt, og det ttcenget til Host:
De maa sige mig, keete Paskor S» hvorledes det stal aaa
til, at jeg tan sinde Hvile for dette atme, utolige, forreoIe
Hjette.«
»Keete Thomsen!« svatede Pastot S., ,,De maa ,e
at bltve lidt tolig.«
»Blive tolig!« gtntoa Doktoren, »jeg kan ikke, iea
hat sotssgt at bilde nso «s--s at det hele ikke hat noget
at betnde, jeg hat sagt til mlg selv: du et en Daate, en
Nar, at du vil tilleegge sligt nogen Betndning, og saadan
lade disse Ijeblikkelige Islelset lsbe af med dig, men del
nntter iste; fig mig nu eerligt, Pastor S.! sindes det vitke
lig en saadan salig hvile for et Menestehjette, ellet et det
blot en Jndbildn»ing, Mennesket kunne leve i, er det Birke
lighed med dette Liv i Gud?"
Pastvk S. blev underlig sotlegen, gik hen til Bog
hylden og tog en Bog, som han begyndte at hlade i.
«Fortæl mig det, leere Pastor S.!« sattsatte Doktoren
med Jver, »sotteel mig om det Liv, otn de Herlighedet,
o;:· den Fted og den Vtshed, sont den stemmede Ptæst talte
am, et det noget vitteligt, ellet et det Jndbtldning. Et
diese Missionssolk fanatiste og indbildste Mennesket. det
tale i hsjete Tonet om den Sag, end et Mennestehjerte kan
etfate det; tot hvtö det er Tilsceldet, saa soragter jeg det
hele, men er det sandt, hvad ieg that hstt i Dag, saa vilde
je» Inste, jeg ejede den Lokke.«
» ,,Jeg vtlde gerne take med Dem detom, kcte Thomsent
men jeg vil helst, at De stal viere lidt mete tolig. De
et i Asten i- akt sot stor Spænding til, at De rigtig kan
opfatte Sagen; detttl ktaves Ro og Stilhed, og detsot
et jeg altid bange for disse hsje og starke Talemaadet,
der satte Sindene saa voldsomt i Beveegelse- Guds Man
Vakst stet i det stille og stjulte, og am end Guds Riges
Sag ikke er en Forstandlssag, saa Inaa man dog beuge sin
Fotnust og itke lade stg hentive as sjedlikkeltge Stemntnger
og Fslelset.«
»Jeg fotstaat Dem tkke, Pastot S.l« sagde Dok
toren, «men eet fotstaat jeg, og det splet jeg herinde,« fort
satte han, tdet hatt lagde Haanden paa stt Vierte, «at det
sotn jeg ikke kan- faa andet Svat paa det Spsrggmaah
det et kommet til at btænde i mtn Sjcel, saa et jeg het
estet en ulykkeltg Mand — — --.·
»Undslyld! tntn Kone kaldte vist,« asbwd Pastor S»
idet han numede sig Sovekammetdstem det stod paa
Klem, men standsede ltge udenfot Deren, idet der undslap»
ham et, »an, mtn Kone bedet!« "
Ja, Præsteni Kone dad saa heit, at Doktoren ogsaa
met-e here det. —- «Ak, leere dem Jesus! hielp mlg atme»
1
Syndcri giv ntig din Fred og tag neigt — tag mig, Jesusl
tag mig, sam jeg er, — Amen!«
Det var en underlig højtidelig Stund, Prassten stot
nied scenket Hat-ed ag faldede Hænder, Doktoren sad i
Safan med begge Hernder for sit Ansigt.
Da Fru S. derinde i Sovekammeret havde sagt
An:en,rcjste Doktoren sig hurtigt, gik hen til Præsten.
Ider blev staaende paa samme Pist, og sagde: ,,Fa:vel,
,Hr. Pastar! nu hat jeg Svaret.« Derpaa skyndte han sig
jud as Daten.
z »Daktaren ilede assted til sit Hjem, og der i Lon
kamnieret fik han nak et Møde med den state Mester, der
alene sormaar at laege sonderlnuste Hierter.
Pastar S. blev tavs staaende udensar Sovekanimeret,
indtil bang Hustru kaldte: »Alsred! kam heri.nd!«
Pastot S. gik insd til sin Hustru, og sillert hat han,
der er Verdens Lys, Jesus Kristus, vceket med derinde.
Alle Taager ag Slygger, der lejre sig i. Hinter, der
ete omaivne as Vantroens Mulm ag Nattens Kulde, bleve
vel itle her fordrevne, men Guds Aand sil gjort fin Get
ning, og Solen stod op med lysende Kraft ag Vcelde for
det knuste Hierte, der bad: »Tag mig, Jesus-! Tag mig,
sam jeg er!«
Pastar S. sad det meste as Natten paa sit Værelse.
Fruen kæinpede ,,Jacabsstriden«, og da det dagedes i
Mammng var der et Hierte mete, der kunde lave og prise.
Det glaedelige Budslab, at Præstestuen var bleven
omvendt, fle snart over hele Byen.
»Det er ilke noget almindeligt, at en Præstefrue bliver
omvendt,« sagde gamle Ole, der en Dag var i Besøg has
Gustav Hansen for at tale med ham am noget, som vi
senere skulle høre am.
»Det er heller ilte naget helt almindeligt, at en Dok
tor bliver omvendt,« svarede Gustav Hausen.
»Hva«d for noget! En Doltarl« udbrød gamle Ole.
« a,« fartsatte Gustav Hausen, »l)ar du ikke hatt,
at Doktor Thainsen er bleven omvendt?«
»ch, er det sankt,« saurede den gamle, ,,er Doktor
Thamsen bleven omvendtl O, Gud ske Lav for hamt
Hvat kan dog en hellia Doktor vcere til Velsignelse!«
»Ja,« sortsatte Gustav Hansen, »det første Stod sik
han nok den Nat, han var væltet ag kam tilbage til Lang-;
bergsgaarden ag blev Vidne til, at den unge Gaardinandt
tejste saa salig hjem til Jesus. Du huslet nol, det var den
Nat, Karl og jeg ogsaa var den«
»Ja, det var en underlig bevæget Tid,« svarede gamle
Ole. »Hvar er det dog sandt, at Herrcns Damme et umn
faaelige ag hans Beje usparlige. — Men sig mig,« sartsatte
aen gamle, »hvordan gaar det med Præsten her? Hvad
siger han til det?«
»Ja,« svarede Gustav Hausen, ,,jeg tender illse stort
iil ham; men jeg hat hieri, at han stulde ille være alad dek
aedz hans Prediken i Spndags var bespnderlig Han
vævede srem og tilbage am Omvendelfe us Tiro, sit der var
ingen Mennesier, der kunae bllve soae Waa, einen man istst
flulde tta ag saa amvende sig, ellet man fstst sttlde sm
vende sig ag saa tra, eller man slulde blive ved at tto og
blive ved at omvende fig, og tilsidst sagde han. bvad ieq nu
syneg var det dummeste as et bele, at han var ais paa, at
han havde staaet i sin Daabs Pagt, og han brtd sig lidet
am Mennesletö Dom. O- saa talte ban altigeoel am,
at han omvendte fig, men am det var naget, han havde
gjott, eller naqet, han gjatde hver Dag, det lunde jeg ilte
blive klog paa.«
»Ja, Gud sorbarme sig ovet den stalkels Press,«
svatede gamle Ole, ,,at han da maa blive rigtig amvendt
er. Gang sar Alt-oh og saa aldrig omvende ng mete. men
oet bliver nat ille saa nemt for Var Vette, for den Slags
Ptaester er næften lige saa vanslelige at faa amvendt som
Vrcestekonernr. —- Det passet godt nol, hvad var Ptæst
siget, at de ststsie Hi.ndringer for Guds Rige, det er ille
Fritcenkete og Gudsbespattete —- ag det trat jeg heller ikke
—, men det er disse uamvendte Menesker, der medVald og
Magt ville anerkendeg sor at vcete Kristne, men alligevel
bade Livet, disse Menueslet, hvis hele Kristendain kun er
Situa, og som, saa snakt der bydes dem regte Guld, tage til
bsrlig Asstand, med en tilsyneladende stor Ydmyghed og
en strcekkelig Frygt for vamod, Fanatismr. Overdtivelse,
Usundhed, ag hvad de nu «hedde, alle de straltelige Ubydek,
de mene, vi. hellige ere behestede med.«
»Ja, gamle.« svatede Gustav Hausen, ,,det hat du be-:
stemt Ret i! Det metkeg vgsaa tydeligt, at ja mere LivetH
btyder frem, desmere lommet ogsaa Fjendstabet frem.«j
»Ja, ja, Gustav «Hansen!« svatede den gamle, »men»
vi fange med den gamle Bisses-:
»Ja veette det saak til,
Des met-e ital vt vtnde
ca ststte straften sinke, « ,
· « · Naar blat vt ittide vtlts «."’,«,«T«k:«;J-st.
Vl.
Hendeter samtnen . I
, Med Gesteh-Un » ’" .
« « « Sile-de oq Gaumen . ,
Som ftdt paa nn.
Monden, Gudt hundert velstsnende tagt
Ovar Vierter og spendet-,
Da Inyttes Baundet i Evigheds Post,
Men- Kærlighedsluen brandcr.
Slukkeg ei Luen i djertemuld,
Den drænder til Demut Æke —
Flammen fra Gud, —- da famles »Gan
—- En Rande, der hjemad mon daste!
Landöbyen var smyktet mied Flag. Forudcn det
gis-nah den stote Gartner fta Himlen havde sit-et over
overclt paa Gaben, lige ned til Alleen, der fster op til
GJardem Ovet Jndktrslen var sdet bygget en stor Aste
port af Grimm beim-et med Blomster.
Forpagter Kragh var tidligere oppe den Dag end
elletö og gik selv omkring og saa til, idet han frydede sig
over den Flid, hvokmed Folkene ssgte at gste det festligt
baade i Gaard og Havr.
Gaa vi ned til Langbctgögaarden, se vi, der ogsaa
et pyntet og pudset alle Begnr. En nydelig Guirlande
4
F
af Blomster og Grønt er slynget hen over Binduerne og
Hndgangsdørew
Men hvao er der da paa Fcerde i Landsbyen i
Jag? —
Dser skal holdes Bryllup, dobbelt Bryllup: shos For
pagter Kragh og paa Langbergsgaarden. Det ene Par
er den unge Landsbypræst og Forpagterens Datter Elisa
beth. Det andet Par er Snedler Hausen inde fra Byen
og Kristine. Den unge Præsts gamle Fader rar kommen til
Stede og viede de to lyklelige Par. Blandt de fremmede
Gcester, som vi tende, var hos Forpagterens Grosserer
Hermann med Frue samt Doktor Thomsen, paa Lang
bergsgaarden var gamle Ole og hans Datter, Karls Mo
der, samt Gustav Hausen, Brudgommens Broder og deres
Moder, og desuden var til Aften indbudt en Del andre
gode Venner.
Forpagter Kragh havde foreslaei,. at de allesatnmen
fra Langbergsgaarden kom op til thn om Aftenen, saa
der blev hele Vennetreosen samlet, og gamle Ole var ikke
den eneste, der sagde, at det var den stønneste Fest, han
havde været med til.
Da Kristine, der tog sm Moder med sig, forlod
Langbergsgaarden maatte Gustav Hausen se sig om’
ester en anden Husbestyrerinde til Gaarden; thi hart selv
og hans Moder bleve fremdeles ved at bo inde i Byen,
og Karl slulde blive ved at bestyre Gaarden.
Bryllupsaftenen blev der talt lidt i Krogene om,
at naar der igen stulde holdes Bryllup paa Langbergs
gaarden, saa blev det not Karl og Augustu, hun var Stem
lig endnu, siden hun lom fra Pastor S., i Huset hos For
pagter Kragh.
Da gamle Ole hørte det, sagde han med Gmel-es
taarer i Dinene: »Mon jeg stulde opleve at komme til
Bryllupsfest endnu en Gang? Hvor hat dog Herren
været god imod mig- Jeg maa rigtignok fande, hvad
Salmisten siger: Alle Herrens Veje ere Mistundhed og
Sandhed for dem, der bevare hans Pagt og hans Bidnes
byrd. Jeg lceste forleden," fortsatte han, »i en gammel
Bog et Vers, og jeg taenkte·paa, hvor det dog passer for
underligt paa, hvad der ek sket paa disse Egne i de senere
Aar; Verset lyder saaledes« —. Den gamle foldede sine
Heender, idet han gengav Verset, som han havde leert
udenad:
»Herr-e voe Gndt med siammende Se ptee
Truge-r du nd over Jorderiq,
Tcknder og brcknder, men tommer bogefter
Blot for at gste en Snndck rig!
Straaet du brcender, saa Syndere staa
Faktige, ntgne og tiggoh
Ejende ikke en Gang et Stran,
Pan hvilket de kunne liggr.
Met saa iommek du, Mester stor!
Med Randefsvnen full-,
Stænler den sattige blot ded et Ort
Du hellge, lntrede Mildt
Fragt fom Medicin.
«- Mange af vore almindelige Frugter bar Egenftaber,
der gsk dem værdifulde som LagemiddeL og deres Jud
slydelfe paa Legemet til det Gode vil ofte sindes stsrre end
hvad der tan opnaaes ved Andendelfe af Piller og Mitg
turer fta Apotelet. Desuden besidder Frugterne den store
FordeL at de er velsmagende og for det Meste kan nydes
uden Ftygt for stadelige Fslgen
Æblet f. Eis. er itke alene almindelig anerkendt som
et blodrensende Middel og som en Kur for Dyfenteti
(Blodgang); men det hat ogsaa vden besynderlige Egenstab,
at det gtr den Bestankede aedeu igen. Den, fom hat stark
Tilbtjelighed til Nydelse af betusende Dritte og gerne
seget Hjcelp til at overvinsde denne siadelige Vane, vil dek
for finde en virksom Stitte i sine Beftræbelser deri, at
han stadig til hvett Maaltid spifer kogte Æbler. Saadan
Diet hat i mange Ti.lfælde af Driifældighed vikket rene
Undere.
Saften af modne Pineapleg staat i. siot Anseelfe som
et probat Middel mod Diphtherit. Man kender Jntet,
fom har en starkere oplssende Virkning paa den Hinde,
som danner sig i. Struben, og detfom Saften komme-: til
Anvendelse nogenlunde i Tide, er man temmelig sitker paa
at faa Sngdommen helbredet.
Fo« .nagre, newsle, blodfattige Folk sial det være
meget godt at spife Druck i større Mangder og i laengere
Ti.d. Der forestrives, at man stal spise en Drue for hvert
Minut, en Time om Dagen. Anden Føde tager man ikke
til sig, mens—Kuren staat paa, undtagen at man frit kan
spise, lyvad man vil af det tstre Brod. Dette kan vel itke
tegnes for at være nogen behciselig Kost, men dersom det
hjcelper til at genvinde Sundheden, er det da vist sOpofrel
sen væ,r«d.
Er Fordsjelsen sdelagt, saa er man jo bersvet »Bor
dets Glcedee« alligevel. Druetne er kanste den lettest for
dsjelige af alle vote Frugter, og Kuten figes at hjælpe
saadanne, som hat en nedbrudt Helbred paa Grund af
overansttcengende Arbejde eller vedvarende Bekymring. Det
er heller ikle nogen Kvaksalverlur, men en, som foreslrives
imere eller mindre af anerkendte Lager. Det stger stg selv,
at Stallen og Kanten vtages.
Lemons er ogsaa uerstattelige i mange Henseendek.
J Febersygdomme er der neppe nogen Ting, som kan nd
fylde deres Plads. Jkle alene hat de en forfti.slen«de, be
lhagelig Smag og en lastende Virlning mod den brandende
Tast, men «de hat ogsaa den Egenstab, at de reducerer den
Syges Temperatur. Og naar det gælder at faa Bugt med
en Fortstelse, et det ikte noget Virksommere Middel ensd
at dritte en start, lhed Lemvnade i det samme, man gaar
i Seng, det bringet en sSved, og man vaagnee gerne om
Morgenen aldeles fti fra Fortslelsem Lemonsaft og Hon
ning i en Kop hedt Band afgiver et udmætlet Middel mod
faar Hals og den stadige Hoste, hvoraf Mange plages,
naar der er taadt og disigt Beit. Lider man af sur MavU
eller Hovedpine, fom foraarsages af den, gør det godt at
fuge Saiten af en Lemon, det vil sige at nyde Saiten
alene, uden at blande den med nogen anden Ting.
W
YvoryansiierneiKmerilia sindegk
(Fortsat )
Danskiadte i de Foreiiede Stam, sotdcltc i Countiet.
Alabama 96.
Alaska 260.
Nurdre Tisiriit ......... 96 Stindre Distiikt... 164
Ariiana 199.
Arkansas III-.
Calisoinia 9,»40.
Alameda Coiiiity I,484 Pliinias ,, ... is
A-pine ,, 4 Rineiside ,, «- ·
Aniador ,, . . . . 22 Sacramcnto » . . .. 197
Buite ,, — « - · 48 San Benito ,, . . . . Zs
Calavrkss » 53 San Bernadino,, . . . . 83
Colusa ,, . . · . 18 .
Contm Col-« » 200 can Tiego , « 84
« Sau Franciöco ,, . . . . zl7l
Del Norte ,, . · . 13 » . 143
Etdoraizo .... 36 Sau Joaqwk »
»Wle " 717 Saii Liiis Obispo Co» 148
« " SanMaieo Coiiuty 90
Gleiin ,, . . . . ll
samt-alt' » »i- 307 Santa Barbara ,, «75
Jllyv » 5 Santa Clara ,, 2
Kern » 5J Santa Criiz ,, .. . . 236
Rings » « - — · 20 Sparta ,, 57
Siena » 20
Lake ,, . . . · 12
Lassen » . . .. 21 · .
Los Angeles « . . . . 426 Stsilnou ,, .. .. 84
Mawa » » » « · 23 Soioiio ,, . . . . 208
Mai-in » 107 Sonama » 242
Stanlslaus ,, . . .. 135
Makivoia ,, . . . .
Mendocino » . . . . 434 Samt » » n
Nmsed « · · ' · 102 Tehaiiia , . . . · 29
MVVOC » -’ Triuno , 2)
Ackono « ssos Tuxate ...· 45
Montercy ,, . . . . 414
quq ,, ... . 104 Tuolumiie ,, . . . . 47
Nevada » . . . . 28 Veiitura « 40
Diaiige » . · . . 28 Yan » 19
Placek « . . . . 99 Yuha » U
Colatada 2,050.
Arapahoe Connty . .» .. 691 Los Animus Connty . . . 15
Archnieta » . . . . 10 Lincoln , . . . . 4
Baca ,, 1 Logan ,, 20
Vent ,, 3 Mcfll « -... IS
Boiilder ,, . . . . 123 Mineral ,, . . 7
ee » . . . . 10
Eächifcnne » .... Momezuma « « · 9
islear Cice! » .. . . 41 Imtwsp « u
Coiiefoz ,, .. . . 53 Arg-m « III:
x - " - ,, . . .. 17 « »
Lonan Oumy « M
Euftek ,, l «
TCW » 4 Wart ,, . . . . 11
Tolores ,, 5 Phjllspz l
Douglas » 12 sann « - 24
l » 22 owcks » · .
Eag e Puebio « . 73
Elbert ,, . . . . 19
El Paw » « · « as Rio Plain-o « . . . · (
FUWM » ««« 20 Rio Grcnde , . s
qusieid ,, ..» 14 Man »
GUPM » « · « · « Saguache , . 5
Giani ,, · . . . s
Gunnisoii » —-·- S San Juaii ,, 10
Hinsvaie » - - « 5 Sau Miguei » 25
Hnetsano » - - · — · 1 Sedgetvlck » U
Jesseisoii » - - » ZS Summit ,, . IS
Kiowa « —
Kit Caiioii « 2 Felle-, « - « » 76
Lake » 72 Washington « . 4
La Plais » 22 Weld , 104
Lariine « 80 Yuma «
Caaeetiiat 2,249.
Fairsield Eounty ..... 2249 New Hat-en Mantis-... 585
Haktsotd ,, ..... 785 New London « . . . . 48
Litchfield « ..... 55 f Falland « . . . . 58
Middlesex ,, ..... 02 Windhaiii , .... 1
Delaware 43.
Tiiiriet as Columbia 88.
Florida 204.
Bkcnard Coiinty . 57 Hilsboto
Dade ,, . . . . 13 Monroe . . ..
Duqu · . . . . 10 De svrige eie spredte
Ezkamhiq » .. . . 41 mindre end 10i hvett
Georgia 88.
Mcget spiedte. JByeii Savaiinab 23 daiiststdte.
Hawaii 72.
J Honoliila 48 daiiskspdie.
Jdabo 1,626«
Ada Ciunty 35 Fremoiik Countlj 044
«- 21
10
Bannoct ,, . . . . 269 quyp » N
Bear Laie ,, . . . . 198 Kootenai » 43
Vinghani ,, 182 Latah « »
Blaiiie » 24 Lemhi » « F
Lineoln « · « « · U
Boise ,, . . . . 13 Nez Perce , « « C
Tannen » 28 Oneida « z Y«
Caösia ,, 37 Owykee » O
Taster ,, l 1 Shvfhone « «57
Einioee ,, . . . . IS Washington « » » 20
Illinois 15,686.
Adams coiinty . . . . 12 hancock Cum-w · · » « sp
Boone » . . . . 81 hardiii ,, · —
Wuieaii « . . . . 361 Hendersoii ,, ·
Calhoun ,, . . .. l denen » 38
Catroll ,, . . . . 75 Jkoqois ,, , 923
Cas- , a Jsckisn . . . . . lo
Chamvain ,, 70 Jsspek » ...« l
Christian » 20 Sesserson . . . . o
aiqki ,, —- Jetiey · , . .. a
May » 12 Jo Daoiess « . s
Cliiitoii . . . . . o Johuson · « ...
Tales » . . . . Z Kane · · m
icoot » .. .. 10788 Kankakee « . . 222
Crawsord « .. . . l Ieiidall ,, . . qs
Cumbekland , .. . s Knox « . . is
Decalb , . . . . 240 Lake « . . Las
Dewiti ,, » . . 4 La Saite « M
Douglaz ,, .. .. 7 Laurenee « . .. —
Dupage ,, .. . . 75 Lee « . . . . as
Sogar , . . . . 2 Liviiigstoa « . . . . 40
Odrisl-USE
i