«
»Danskeren,«
et hakvugenllig Nyhed5- og Oply5«
uingsblad for det danfkc Folk
i Amerika,
udgivet af
DAleH LUTH. PUIL lI()l’sE,»
' Blatt, Nein-. I
«Danskcren« udkommer hvcr Iirsdag og
Froh-w
Iris pr. Aargang i De Foxenede Statet
I1.50; til Udlandct 82.00.
Gabst betales iForskud. Bestilling, Be
taliug, Adresfefvrandring og alt andet
angaaendc Bladet adresseres:
DÄNISHLUTH. Pl"Bl-. HOl"sl-J,
Blain Nebr. -
—-—.»—...—-—-... «
HDanstcren lech indiil vidcre af Past.
s. M. Anders en som Direktionens
Jormanb «
Alt as Nyhedsantcresse iendes direkte
til »Danfketen«, Plain Nebr.
Alle andre Artikler sendes til Past. A.
N. Anderfe n, Viborg, S. Tak.
Enteked qt the Post Osiiesc at til-in Xeb..
ss Hernach-las matten
Advent-ging kutess uiach Inman upon
Ipolicstion·
»Danskeren«
bliver sendt til Subskribenter, indtil ad
trykkelig Opsigclse modtagcs af Udgivernr.
og al Gæld er betalt, iOverensstcmmelfe
med De Forcncde Staters Postlove.
Naar Leser-ne henvender fig til Folk, der
averterer i Bladet, enten for at ksbe bos
dem ellcr for at faa Lplysninger om det
averterede, bedes de altid omtale, at desaa
Avertisfemeniet i dette Blut-« Tet vil vasre
til gensidig Nyttr.
Bibelf01«klaring.
»Sie-einen over Havct.«
Mat. 8.23—225.
Tonne Telst oa dieng Fortlarinq vil
vckre Læserne almi.1delig beten-L da
det er et af dor: Zondagszvangelicr
Lg i sine Hovedtrcel blsver denn-e Ve
givenhed som Regel fortolket saaledes,
at Skibet er et Billet-: paa den hellige
almindelige Kitte; og Stormen paa
Seen stal saa betegne de Kriftnes Strid
og Nod, Modftand og Forfplgelse, Tore
og Forfærdelsr. Og Desciplenes svage
Tro sial svare til den almindelige
Frygt, sont let betager os Kristne, naar
vi er stedte i Fare og Fristelsr. Og
dest, at Herren stiller Stotmen, stal en
delig staa som et Vidnsesbnrd orn,
hvorledes Herren altid stiller Storrnen
for sin Menighed og fprer den vel
igennem alle leger, af hvad Navn
nævnes kan, dg ledsager den til Land,
det er hjem til Himmetiges Rige
J sin Almindelighed er en saadan
Fortlaring ogjaa god og rigtig nol,
'men den staat alligevel i Fare for at
blive saa almindelig og lige til, at
det mere dybe og ejendommelige let
bliver odetset eller fsvrglemi. Der er
nu first det at merke, at naar Slibet
tages vfom et Billede paa Guds Me
nighed, saa lan det lad: sig sige under
den Forudfcetning, at Slibet og de
sejlende fes under eet Synspunkt, som,
naar vi f. Ets. sige: »der komm-er
Slsi«bet«, naar di staa paa en Stils
bro og venter paa nogen, der siulde
væte om Bord, stsnt di jo trenler paa
de Pers-Met, vi ventet at nwdtage.
Men ellers bliver Sagen .tlarere ved
at se Herrens Menighed i de fejlekrde
Disciple, og faa lade Slibet vaere en
Betegnelse for det Guds Ord, der hat
baaret og endnu bærer Menigheden og
holder den oven Bande. Thi det maa
være eller geres indlysende, at det er
Saal hen i Luften at tale am at sejle,
stride og tampe uden at gsre Rede for,
at vi maa fsrft otn Bord, for vi lan
sejle, eller med andre Ord, at vi maa
genfsdes og gstes levende ved Guds
Ord, fix-Hi aandelig talt kunne fejle
over ,,Vetdenshavet« for at naa Hjem
. til Himlms habet Og i vor iunstigeT
Bd, das-der lydex faa mange vildej
Ussier ein at komme til Jesus, udenl
et emsie vifeligt Ord am, hvordanI
det hele sial gaa til, da er det not verrd
at faa klares Begteberne, faa man ikte
stal lsbe klieu og falde paa Knæ for
euhderx.fwirret Tale om Jesus, noget
. femme fromme Mewnester have et for
tyderligt hang til, stsnt det er noget,
- der lau tilde megen Sjælelvide
" Deine-H et der Fortlaringen um, at
Staunen og Livsfaten paa Genezaret
Sø stlde spare til Kristnes alminde
lige Kaar her i Bei-dem Dette Billede
mie- ikixe gema- tit Virtecighedm Dei
m We alsddelistfdstifeiplese at
Einiges-Wo Seen-, vi hat tun Be
setuiu sei-esse Als-we Dei-at
M- de Mit-s- fvt Discisplem
M cease-Fee fes-den rsliae Landiord
IF i Wg Zustand var det femme
WH- Disciplene blev k M hele
L —- « —.
sitte paa det javne, ledte smn Born og
umyndige as detes Dette og Frelsek.
Bed Afslutningien as sit Jotdeliv
sputgte Jesus dem, otn de havde satte
des noget under detes Samliv med
ham. Men d: svarcde nej ,Luk. 22,35).
Og ligeledes høret vi om de halvfjetd
sindstyve Disciple, at da de en Gang
lom tilbage sta en Reise, da tunde de
udbtyde fot Herren, at ogsaa Djævlene
var dem undetdanige i hans Navn
(Lul. 10,17). En saadan Udtalelse
siget Elle blat, at alt vat gaaet vel,
men at Disciplene i den Grad havde
haft Lyklen og Belsignelse1 mde sig,
at end ogsaa de onde Aandet maatte
vige for dem- Men der kunde ogsaa
komm-: stotmende Tiber over Discip
lenc. Som et Vidnesbytd om slige
Tidey lan vi hentegne det Otd as
Herren til Tiscfplene, udtalt mod
Slutningen as hans Liv: »Se, Sa
tan begætxde at sigte edet som Hvede«
(Lul. 22, 81,32). Og vi lan ogsaa
lernte paa Disciplene i Getsemane og
saa fgennem Langftedag og indtil
Paaskemotgen. Da stotmede det, og
da lød det visi ogsaa fta detes Hier-te
dyb msangt et: ,,H-:rte, djælp os, vi
sotgaa!«
Og betragtet vi saa Herrens Menig
Herd i dette Lys, saa vil vi se, at det er
ille det almindelig·:, at den ligestetn
gaat i Livsfate. Det gældet Wenig
hedu sont den enlclte Keisten, at det
fotholdövis lan væte blide Kaat og
tolige Dage. Og det kan ogsaa komme
de:t, da det blivet saa toligt, at det
blivet Fate sta den Side. Men Stor
men lan komme. Man lan bek enten
lenke paa de stote Fotfølgelset, som
Menigbeden til Tidet hat vcetet Gen
stand sor, cllet man kcu vende Tanan
til de døde og aandsfotladte Tiber,
da de alvvtlige Sjæle levede s om Ete
mi.ttet (Eneboete) i en Orien. J slige
Tidet btuset Havet og Vandbslgetnr.
Dei er ogsaa denneOFotstaaelse, der
ttcedet stem i den dejlige Salme: »Her
ten, han hat bessgt sit Folk«, naat det
hedden «Kitlen, hun sad i Enkestand,
soeged’ fot den enbaatne, Glemte, as
han i Gravens Land, Stotmede DI
dens Taatne«. Med Hensblil paa Her
t-:ns Død sales her am de tunge Kaat,
hvot det set ud, svm om betten havde
sorglemt sit Falk; hvot det saa ogsaa
stætlsest kendes, at »hetten, hast et dvg
sine tro, Ogsaa naae de mistvivle, Ro
set han lod paa Totne geo, Ltette vs
saa at stnile·'. J. P..
L-«
Jndvielfen af de ny
Santhalntissioneercc.
As Past. Th. Elmquist
i hans ,,Kit!ebladet«.
Indiendt af Past. I. V ed e r i e n, Ynnkton
(Sluttet.)
St. Andreas Kirle i Voldlvartetet
et sikkekt en af b: fmukteste blandt de
Range Ritter-, der Je opfstt i RIEM
havn i Ue sen-re Aar· Mange Wendel
fer has KirLG jun iitr. Det et -:n ce
NL nassen teiorrnert Simpc1’L;-:d, der
præger des hsje, rundbuede SM. Kun
Rotet er rigere udsmyllet. Her «:r en
hetlig Altertavle, forestills:nde B:spis·
ningen i Orienen, hvor Andreas siger
til Heeren: »Hu er en liden Dr:ng,
fom hat fern Bygbtsd og to smca Fi
sie.'« Her er to prcegtige, forgylvte
Kandel-Ihrs- med elektriste Blas, cg et
overotdsentlig fmutt chtceppr. J
Bestenden non-It Orglet, med smuk
Frcnt ud mod Hirten, og »Im tets
Organist Johannes Bects sigende det
»der-sie Orgel i hele Kobenhavm
; Her samledes vi da til en udnmtket
IGudsijenesir. Hvad der navnlig give
Ide denne saa gribende, var den fortent
Jlige Praediken, sont den notste Mis
sion-Specks: fra Madakasiar Johannes
Jeksznfon sholdt for oi ud fta Fil. B,
7——11 om »Jefus Ketsti Kund-Habs
Yppetlighed, om hvad vi eje i vor Ful
ser, btn hans Seje over Snnden, DI
den og Dommen, alt illustreket ved
fangflende Smaatmt. Jeg mindes
Me længe at have hstt nogsen Predi
ken, der saaledeö kunde »gri-k-: Fell om
Hierm« som denne norste Missioncen
J mange Maader mindede han mig
one Thomas Rsrdanh naar denne set o
Naade til at tale meft fmeltende og be-I
tagendr. Dei var en i bedste Fotstand"
vestende og bog saa inderlig txt-ste
fuld Pcdiketn der kaldte Saaten feem ’
i mangt et Tecende Metmesteö Sie.
Og man Iom til at syneö saa mageltsi
godt om Monden fett-, der pro-Mede, «
ja man falte, at en faadan Jotkyudee «
maatde tunne sinde Bei til hebe-inge
fjeele. Stor var da vgsaa den Kredi, ·
com eftee denne Prediten strimtnedett
i-—
op til Nackerbordet sor at modtage
Herrenii Lege-me ca Blo·d, udktlt af den
norflsitmsst Jolmson og den kansic
Ptcefc Etten, unt3k den forsamlede
Merkktyedsdcemtsede Sang, medens
Efteraakgsolen tastede sit mana«:farr:-«
r: Lys ind gernem det stor: Korsa
oindue over Alt-Tret, ret som om det
var en Hiler fra d:n himmelfte Stad
herooentii.
Endelig tom den tredie Hoftidelig
heb Vennefamlingen oa Festmaaltidet
om Astenen i K. F. U. JJPLC Sal. Den
tmutt:· rummeli;e, hocklocsoe Sal var
smnttet med Flug og Bloinitek, oa gen
nem den-s bele Lasttare sitatte sig lang-:
dcettede Vorde« Her samledeg d:d
Haloottsetiden en meget ftor Krebs as
«Kvinder. Ved Botdet i Midtcn af Sa
len fit de to unge Missionaerpar Pladst
med Missioncrr Jckknson og Frue liste
overfor. J Nærbeden sad te forstellige!
Santhaltomkteets Mehl-Immer medi
Damen Desvarre varfforinanden sor;
Hovedtomiteen, Vislop Leunbach fra-’
bei-rette vaa Grund as Jldebefindende,
ogsaa Past. Hoss maatte vi wan
Grro Moltte lind Velloinmen og
cpfokdrede til at srnge Bokdbennent
,,J Jesu Navn gaak oi til Botds«,
hrorefter tyan henoendte et taskligt Bel
signelsesønstc til de doktdragend-:. Der
eftet sulgte Sang og Tale Slag i.
Slag, og det var det tønne ved Festen,
at der flet inaexi »Staaler« blev deut
tet. Bevekrtninaen var tun Te og
Smørrebroky men snart rejste en, snart
en anden sia op og udtalte fin-: gode
Ønster for Santhalmigsionæretnes
Fremtid og Santhalmissioiens Sag.
Telegtammer bleo opleeste og man sang
efter et lille i Dageng Anledning ttytt
Heite.
Pastor. Bild Søkensen talte om det
heilige ved at vaere Missionckr, i Mod
scktning til hvad Verden saa tit ssger
om dem, der gaa til Hedningerne: »Te
Statler«. Missionæt Johnson lagde
de unge Missionaeker paa Hierte aldtig
at glemme, at en Missioncer altid maa
tunne «gaa paa«, og at han bsr have,
hvad en engelst Ven as Taleten plejede
Menigheds dcempiede Sang, medens
at han tunde akbejde fammen med tro
exde Mennestet af sorstellige Afstyg
ntnger. Past. Sofus Müller sta St.
Thomas Kiste henvendte Ordet til sin
unge Ben Schat Peter-sen og Lcege
Brodetsen fta Lyngby til sin Ven og
Kollega Johansen, dvokved man sit et
lesente Jndtrnt as, hvot stsnt det er at
date en ttcende Liege og hvot hierteligt
Samlivet havde var-et i den Krebs as
taadanne, hvortil Johnsen havde hatt.
Provft Blume talte ud fta et Minde
om gamle BInesen om ,,Regndyget-I
ne«, sont han vilde snsie Missionækepi
is: sokstaa.ie«de for, og om «Solstinnetl
bagved,« sont et Menighedens Find-M
hethjemmr. Pastet. Steen talte om
Prieste- og Missionæchusttuernes Ger
ning, henvendt til Feuer-ne Jahnsom
Schat Peter-sen og Johansen, Kand
thcl. Madsen, en as de ,,fkivillige« tal
te stsnt og varmt til de boetdtagende
Kammerater. .Undett-egnede stemdrog
Mist-tue am de afdsde Santdalven
net, navnlig gamle Bittedal, Thomas
Nordam, William Jacobsen og Provst
Beammer, og ansiede, at der-es Rettig
hcd til Sagen maatte gaa i Aev til de
unge. De unge Missionæter Schat P.
og Johannsen talte hvee tort og hjet
teligt, i det de bragte deeeö og detes
Huftruers Tat til alle. Og Ver-prie
tcek Smidt fra Nydsllegaatd mindedes
de unge Missionctpats Fokældte, as
hvilte nogle var dsde, «men«, sagde
han, »det maa vi sont Kristen tro, at
de afdsde er os i Grunde-i langt nett
mete end de ledende.«
Saaledes endte da denne vellyttede
og smutte Missionssest Eiter Maal
tidet var der vel exidnu en og anden
gammel ellet nty Ven, man sit talt lidt
wed, men snatt siittes Fortamltngen
ad, vg det et i det chele taget Scrtendet
ved disse stsere Msdet, at der paa -:en
Gang et noget oplivende og noget wil
ftedsstillende ved dem, noget opltvende,
sotdi man set og talet med faa mange,
men tillige noget uttlstedisiillende,
soxdi man træsier saa mangen Ven,
iseer af dem, man hat delt meget med i
Livet, vg som man nu tunde Inste rig
,ti.g at saette sig ten og dyete gamle
)Minder samt de ny Tanter med, men
Tit-en satte-; man nittet til hinandem
»unter nogle Ord, og rives faa atter
setz Wandte for at fare Poet sine Befe.
Dei er altsamrnen i vor Tid mete pg
meee svtn paa en Jcrnbanegaatd, hvor
Topme faee af Sted i Melltge Ret
tzinser. Det btiver not first i hin-len,
vattiee bit-ver No til rigtig at sprdnbe
sis tMndemei Voll-. Gnd give vi at
spat-des der med dem, der git spend, og
den, der folge effek! Gud give ogsaa
faa rig og siøn enGerni-ng, at de imme,
vote koste, unge Santhakmissionætet
have weg-et, megct at fortæll-:, meget at
ptise Gud for, naar de irngang komme
hjem til FaderhuseU —- ».st Herren
med alle de goti, som her paa hans
Naade tto’dse!«
Judvielsen as
Luther Højfkolc og College,
Racine, Wis.
J Dagene fka 3(). Oktober til 2. No
vember holt-Les der Stoleindvielfesfest i
Racine, Wis. Alle Pkcesterne i Illi
nois Krebs samt nordlige og sydlige
Wisconsin Kredfe as Den for. dansle
evgl. unh. Kitke i Amerika var indbudt, ;
og ikke saa faa as dem havde givet Mode. ?
Festen aabnedes Torsdaa Affen den Zu.
Oktober med Gudötjeneste i Emauss
Kittel-. hvor undertegnede prcedikede.
Den folgende Dag, Okl. Oktobee, holdtes
Aabningsmpde pas Stolen. Dei var
fstst beste-tm at Stolen siulde have varet
indoiet den Dag, sokn jo var Mindedag
om Reformaiionen —; men det oae iaa
ienere bleven beste-tit, at den egentlige
Jndoielfe af Stolen iseft stulde finde
Steh oxn Sondagen den 2. Nov. paa
Gen-ed af, at mange flere da bedee kunde
faa Lejlighed til at oveeoæte Jud
vielien.
Ved Aabningsnisdet one Feedagen
talte first Stolens Pteesident, Pastok
C. H. Jensem over Ocdet fea Davids
SI. 103: »Min Sjcelkloo Dei-ren! og
alt, hvadimig et, veiie hanö hellige
Navn.« hatt mindede otn, at vi havde
iSandhed Grund til at pkife og love,
Heeren for denne Stole; thi det var
herrens Naade, at vi iDag knnde sam- «
les isdenne store og fmukle Stole, sont
vae"" bleven opfsrt i saa iotholdsois
fort Tib. ?
, Herren havde lagt alt loeundetligt til
iRettn Dei havde vel ofte set instit nd. i
Hmen paa en forundeelig Maade havdei
shekeen hjulpet. Dei er dam, der hat
zbegyndt Verlet, og han vil isgfaa fort
scette og iuldende del i de kommende
Dage.
To Oft-du« iom havde været oppe at
»befe Stolen, hat-de geædt Gliede-mater
over, at de nu haode en iaadan Stole at
sende deres Born til. Taleken bad til
Slut Vennerne oin at lcegge Stolen fmn «
i daglig Bsn for Herren.
Derefter talte Pastoe Borggaakd,
Kenosher.
Mindeene lra gamle Dage kotn fiern
for hatn, naar han i Dag stulde lale ved
Aabningen af en Stole. Naae han
siuldetage en Telst at tale over, da
sinldes des vaee Myadelien ai vor
gamle Loerevog: -»Doad sial siegt for
alt ligge os paa Vierte v. l. v.« Der
liggek os jo faa meget paa hie-le; men
der ek feem for alt noget, iom lial liqge
os paa hierm, dette nenilig, at vi maa
viere os vlioe Guds leere Born. Bi
bnede veere glade i Das over denne
Stole, sont er reift mesten iom et«Undee.
De unse, der er kommen der sont Ele
oer, et sikkert glade over, at de vandl
Seit over Fadek og Moder og lvm as
Sied, og Foeældcene er jo silkeet ogiaa
qlade ved, at de vandt Seit over dem
ielv og deees Betten’eligheder ved at
lende de unge. Men ved Siden af
Glieden tonitnee der mange Spiege
enaal item. De nnge kommer nied
manse Spannung de spiegee som
iaa: Mon jes fiel isle mig hjecnme her;
mon ies san leere alt, hvad jeg her bitt
e leere; mou jeq stal iaa et godt Udbytte
of min StolegsngP Fomidrene spor
ger ogiaa: Doordau most voke Born
stal komme hjem igenz mon de stal kom
me meke opblceste hie-n eller merk ydmyge
og barnlige? Og vi andre sporger
ogsao: Mon de unge stal komme hjem
igen. glsde ved von smaa Kitker og
Menightder — glabe ved dekes Moder-s
maal? Skal det lykkes. da maa be
unge beflitie sig pas at viere og blive
Guds take Bstnz da man Von og Ar
bejde solges ad.
Lækerne man Lage Elevernevebhaani
den og iste dem op i Udsigtstuaknet, san
de can faa Udsigt over Bett-eit; men itle
glemme at faa Udsigt op til Hjemmet i
Himlen og ned til det lille Hieni, de for
lod. Gud fokbyde, at Modersmaalet
og de gobe Minder stulde blioe tilinteti
gjokte poa denne Stole!
Dekefier talte Pastor senkt-, Nkevoh.
not-Orden »Seid dit Lys og din
Sandhed, at de maa ledsage mig, at de
man spke mig M bit heilige Bier-g og til
dine Boliger.« SI. 43, Z.
Lyfet et m stok Velsignelse, det ken
ber vi alle, og det hvad enteu vi tcenfetY
paa Naturen-S Los eller Forstandens
Los eller Aandens Los. Jesus er Ly
sels Kilde, verfor laldes han det sande
Los i Gudö Ord. Kundslaber lan gske
del lysli dort Hemd; cnen Jesus lan
gore del lny i ooet Hjterlr. Der er
Stolec not, hoori oi lan faa Kundsim
bens Los, iaa Dooedet oplyfl; knen faa
Stolen hoor vi lillige san faa direkter
oploll af Jesus. Vor Stole der oil
iorbinde begge i Harmoni, forene Lys
og Sandhed.
Taleren kendle et nagt Mennefle,
fotn var en from ung Mand, for dan
lom paa Businelsscollegez nun der
blco hans Fromhed sdelagt i Labet as
6 Maoneder, og han kom hjem sont eu
opblrefl oaniko·
Lyset fka Herren er her i Forbindelse
med Lioet, og det er den Slagö Stolet
oi mengte til; tol: »Lys uden Banne
er Heloeded Koal.«
Taleren nævnte et andet Elsempel fra
den Tid han gis poa Ell Horn Hsjstole
for 19 Aar siden, boorledes han og flere
af Eleoerne folgte nogle paa Vei, lotn
maalle forlade Stolen for de andre,
hookledcs del var dem spart at stille-,
fordi de elflede hoerandre, og hoorledee
de stiltes under Ban. Her var Lioet
og Lylet formel.
Den, sont har oeeret paa Stole, vil
blioe den ledende i sin Kredsz men iorn
Lyfet og Sandheden er, der er i den
unge, saa oil Ledelsen dlioe.
Taleren bod Leeerne onI at have
s dellc for øje og iillige, al denne Stole
er en danst lulherfl Stole. Vi foragler
ilke delte Lands Spros. Steder og
Stille; men di holder dtgle Tins dedle
i Akte ved first at holde vors egenj
Speck-. chek og Sein- i Me; toi vij
»er isdle som danfte og lan ille dlioe
j andet. Taleeen onnalle Moses og Da
!niel sont Elternpel paa. detle og paa
pegede, at de oor bleven stoke Mand,
fordl de i det lremtnede Land holdt fast
»paa deres Fedeed Gad, Spieg, Sæder
og Stille.
Fredag Alten holdles Reformaliones
feil i Genuas-Melea, ved hoillen Pastor
Jenlen lea horlland holdt et Reforma
lionafoeedeag.
Lsrdag Morgen lalle Poftor Niellen,
Chieago, ved Morgenandagten oin Ar
bejderne i Binqaarden, og Ltrdag Alten
prædilede Pastrr Hiorldvang fra New
Lisbon og Pallor L. Pederien fro Chi
cago i Emausssirlem
Stadag Formiddag holdles Gadd
tjenefle i alle 3 danfle Meter i Rat-ine,
fom deljeutee ira dort Sau-fand af de
Luther High school and college, Racine, Wis.
ved Festen tilstedevækende Hemmka
Pmstrr. J Vor Frelfers Mitte stille
Pdstvk Hieriövang, New List-L i
Jnunanuels Kikke tolle Jener- OW
land, i EmaussKieken holdt Jenseit,
Neevah., Skkiftetale, og Pastor Olftlh
va Sippi, predikedr.
Stadt-g Effekmiddag fandt den
egenuige anvielse of Stolen Sied.
Det hdvde regnet lidt i Morgenstunden;
men efterhaanden, fom Solen ftcg hpjeke
paa Himlen, klarede den alle møkke Sky
er tiliide, oq del blev lnsere og mildere
dernde i Naturens Verden, eflerhaanden
fom Tiden nærmede sig for Jndvielsens
Hsjtid
Kl. 1 om Eftermiddagen begyndte
Falk atstrsmme nd ad Stolen til. —
Gaderne, fom istte beend, blev stedse
forfete vg sortere af Mennester —- til
sidst rat det sotn en bslgenbe Vrimmel
— Dansteke og Amerikanere imellem
hverandre. noglekøkende i de finesle lut
Iede Bogne, andre wende med Spor
vvgne7 men de fleste gewende. Dei var
iSandbed et smukt Syn at gaa pna
Gaben hen mod Stolen og se den smnkle,
.statelige Bygning, sont mere ligner et
Kongeflvt end en Stole, have sig male
flætist mod Himlen deroppe pas Balken
Den ligger paa en innre smnt Plodg —
en of de aller smnttette i hele Vtzen med
en vid og prcegtig iudsigt tilr alle
Sider og med san intnlte cmgivelier,
sont man tnnde Inste sig nvget Steds—
der vil blioe endnn fmnttere, naar Byen
faar anlagt den Port, iom den tcenter
van ot onlasgge lige over for Stolen.
Ovid dette ster, dvnd vift er ioa godt
fom fittert, tommer Stolen til ot ligge
som et Slot midt i en dane. Til den
ene Side Kirtegaqrden, iosn er bitendt
for sin Stsnhed — i Baggrunden Sto
oen og i Fokgrttnden Porten —- med
Udfigt over alt dette og tillige over ens
stor Del af Noetne By. For 3 Aar
fiden var det Stytte Lond, hvor Stolen
nn ligger, en Prærie, nn er det et
Stytte of Racine By, ja en del lille By
for sig fett-. Der er elettrift Lyb, Gas
og Vandforsyning, Spadseregange og
ali, hvod der hsrer til en lille By, der
er med Tiden. Men der er, Gnd ste
Lon, ingen Salvner der ude, og Gud
fordyde, at der stulde tomnte nogeni
Fremtiden
Selve Stolen er bygget i Form sont
et ftor latinft l« med Front til begge
Sider, der vender nd til Byen. Den
ligger pao en Butte, og ved dens Fod
loher en lille tZlod travlt forbi, ligesom
ogfoa en prægttg Korevej, som forer ind
ltil Kirtegaarden, gaor fort-i Batlend
Fed. Pan kenne Vej lot-er tillige
Sporvognem iaa man tan tore med
denne omtrent lige til Stolens Dor.
Stolebygningens Stsrrelfe er 85x3x3
Hm its-g mts Syv pg 83x82 ch tm
fmod Oft. Den er i- Etager hsi for
! uden Kælderetogetr. J Kalderetogen
er den store imntte Spiieiah iom er
52x29 Fad, samt stotten og Tokletoæs
retse.Fttrnneev-etelie oq andre mindre
Varelfer. Pan isrfte Sol findeö to
ftore Klnsievcerelier, der ved Dorn iom
paa en tnnstig Maade er hcenztr. er ad
stilte ira hinonden, og fom i et Øjeblik
tqn foldes fammen og trættes til Side,
oq ist mon rigtig ved ai det at fige,
befindet man sig nn i en ftor Foredraqös -
fal, iom tan rtnntne flece hundrede
Mennefter —- jeg ontqger es. mo.
Pan iomme Etoge er de andre Klasse
værelfet, deönden Professorvcetelier,
Gastevterelfer o. f. v. Pan de to over
fte Etager findet Elevværelier og Bode
vterelier. Alt boade ndvendig og ind
vendig got et overtnaade idlidt oq imntt
Jndtryt —- det dedste Materie-le er en