Fm mtu Krag.
Egoisme ig Alttuisme
Egoisme komm-r af det latinsie Ord
.,ego«, sont betyder »jeg«, og Egoisme
betnder altfaa Jeghed. Det bestaat i,
at der inde i. et lille bitte Hjckrte er et
lille bitte Rum, og deri sidder et lille
bitte Versen som sheder «Jeg«. Det er
tun gansle lille, men det synes, det er
vældig stott, for det fylder hele Rum
met.
Altruåsme lommer af det latinfte
Ord ,,a ter«, som betydet ,,en andeu«
ellcr ,,:Ito:ste«, og Altruisme betyder
altfaa Restes-ed Det bestaar i, at
»Jeg« sidder i et stort Rurn med Vin
duer nd til alle Sider, san at ,,ch«
fester fig meget lille, fordi det langt
sra fnlder Rummet, og fordi det gen
nem Vinduerne fer, at der er andre,
som der stal tages Hensyn til.
Okdet Altruisme et, saa vin jeg
hnfter, forst sat i Omløb af den en
gelfke Trenker Stuart Mill; men det
er bleven hielt moderne, og en bel Ratte
humane Tcenlere if. Ets. Professor
Høssding biet hjemme) hat gjott det til
en Slaas ny Religion. De mener, at
de ad Tantens Vej kan vise, at det
er bebst for ,,ego« at tage Henfyn til
«alter«.
Men det lan de nu egentlig iste
Det bliver tun en Slags Beregning
efter Formelem jeg giver Dig et Æble
"i. det Hand at Du vil give niig en
Pæte i Stedei.
Lg det tan let ,,bevises«, at denne
bereanende Næftelaerlighed er uden
Bart-i Stet, at der er site Person«-,
Tom eiter denne Regel sial vife hin
anden Kasrlighed Altsaa: A. skal
elsle B» B. ital elste C» C. stal elsie
D. da D. stal atter elsie A. Men saa
tan hver isæk ja lige saa godt elsle sig
tell-. Refultatet blivet det samme —
ligeiom, naar 1 Kr. stal vandre fra A.
til B» derfra til C» derfra til D. og
derfra iaen til A.
Eller kwäs vi tager det paa en an
den Mande: A-stalyde1 Pund Rekr
lighed til B» et Pund til C. og et
Pund til D. Men saa stal B. ogsaa
yde 1 Pnnd til hver af de andre, C.
og D. ligefaa Saaledes faar A. sine
3 udlagt Bund tilbage igen.
Nei, Karls.gheden ladet sig itte be
grundse ellet bevife, ti faa Fald lan den
ogsaa modbevises). Den overgaar al
Fotftand· Det onde tan vi itle for-«
staa, fonds det ligget under vort Bee
sen; vi tan føle det foin noget fremmed.
Men Kætligheden tan vi itle forftaa,
fordi den ligger vvek os; vi kan føle
den som noget, vi hat hjemme i.
Den begynder just der, hvor For
ftanden hstek op. Just saa langt, som
vi tan forftaa Mennesienes Handlim
ger, er de Betegning og itle Kceriigbed.
Sait, at et Menneste over en Kat
lighedshandling imod mig. Og sæt,
at jeg lan fotstaa, hvorfor han gsr det.
Dei tan vere, fordi han venter Gen
goeld. Det tan vere, fordi han vil ro
ses derive- Det kan vere, fotdi. ban
nyder sin egen Godbed, fom Manden
siger i Hejbetgs »Pottemager Wal
thet«: ,,Jeg kan ilte sige Dem, hvor
glad jeg bliver, hvet Gang jeg blivet
bedtøvet over min Restes Ulytle«. El
ler det tan viere af en anden Grund.
Men saa lcenge der findeö en saadan
»Grund«, faa er det ikte Kæklighed.
Istst naar jeg ikle tan finde en Grund
til hans Handling, saa udbtyder jeg:
»Ja, saa maa det"jo viktelig væte af
Karlighed, han got det«.
Kætligheden san ikle furstaaT men
den kan erfares sont en frydefuld Vir
leligl)ed, at .naar"jeg lever et Findig
bedslity bliver jeg lytlelig, alt eftet D.
G Monrads Bets:
Jeg sagde en Gang: «jeg vil Lyllen
e I ell;
da flygted’ den for mig paa alle mine
Veje.
Saa sagde jeg: «nu vil jeg Lyllen
b;r i n g e«
da dcled’ den til mig paa Englevinge.
Vi kan erfare, at det er godt at
udvidc sit Hierir. —- En Gang stand
sede en Mand, fvm kIrte for mig, ved
en Høter og gav bakn en Flasie for at
faa den fyldt med Petri-learn »Skal
det være 2 Bettes-W spurgte Hainen.
— Ja—a«, svarede Monden, »det er
en Potflaste; men kan De faa 2 Pot
ter i den, saa maa De gerne-C
Lige saa visi, fom der kun kan gaa
en Pot Pekroleum i en Potflaste, lige
saa vi.st kan der tun rummeö lidt Liv
i et snæveri "Hjerte. Dette san vi for
saa svidt tegne oö til. Men det Liv,
vi faar were ved at optage andres Be
og Vel i vort Hinte, san jo — naar vi
stal kegne det ud — lige saa del voere
Smette svm Glcede.
Derfor lommer vi vist egentlig al
drig rigtig til at tro paa Altkuismens
Fortan for Egoismen, før vi lommer
til at tro paa, at vi af Kerrligtyedens
Gud er stabt til at leve et Karlialyeds
liv, saa at vi i et faadant Liv er i
vvrt Element som Fislen i Vandei.
K. B j e r r e«
—-.---·.--—.- .--. .
Tllgiv mig.
Det var paa Jer Tid et omtviftet
Spørgsmaal,-hvor ofte man stulde til
give et Menneft·:, der forfyndede sig
mod en. Der var jødifke Lovlaerere,
der mente, man flulde tilgive tre
Gange. Da der lader sig sitlert sige
noget til Focsvar for d-:tte Tal. Tre
Gange stulde man kceklig med Tilgt-del
fe modtage den, der kom vg bad derom.
Men hvis han saa atter faldt tilbagc,
maatte man faa ilte slutte, at der in
gen Alvor og Ærlighed var i hans An
ger? Maatte man ilte spare dam:
»Nei, nu stal det vccre farbi, vis nuJ
gennem virlelia Forbedring, at det ers
lAlvcm saa slal jeg tilgive dia, menT
Elle før.«
Apostelen Peter, som jo i et Par Aar
havde fulgt med Jesus, fætter Tallet
op til syv« Og dette var jo, naar Ta
len er om at udføre det i Livet, et»
stort Fremstridt.
Men Jesus scetter Tallet vp til
490, aabenbart for detved at sige: Blin»
vcd bestandig; du naa’r aldtig deti
Punkt, chvor du med Rette lan figul
nii tilgiver jeg ilte langem Jesusl
gjnrde altsaa en ny Grundscetning gekl
dende: den ubcarcensede Tilgi.velse.
Men han gjorde mere endnu. Had
de han ikle ajort mete, vilde hans Ord
ille have indehvldt saa meget for os,
fom de ger. Thi di ved jo aodt, at»
denne Grundsætning er rigtig. Vi erI
alle visse paa, at det cgentlig er detl
rette at tunne tilgive faaledes. Grund
scrtningen er altsaa trcengt igennem.
Men Jesus- nøjes ilke med at frem-»
sætte en moralsl Laste. Han taler vg
saa om et andet Sporasmaah nemlig
hvordan vi flal faa Kraft til at viele
liaaøre den.
Oa dette Sporasmaal bar ganske sil
lert Betydning for os, ser om vi er
not faa silre paa, at Grundsætningen
egentlig er ri,gtig.
Thi hvad er det at tilaive? Dei er
at viere glad derved. Man tan let
fige ja med fm Mund, men derfor
kan man godt have den uviltaarligsc
Fornemmelse: jeg gør det alligevel ikle,
mit Hierte er ikte med..
Og dette er aldeles itle at tilgive.
Nei, at tilgive er at føle en indre Glæde
ved at gsre det, saa man selv hat
mindst liae saa megen Glcede derved
sont Msodparten.
Saa set man, at der er et start-»
Spring fra Grundfætningen til dens
vietelige Udførelse.
Tænl nu derovet: Det er denne Til
givelse, sdu stal vedblive med.
Man ser undertiden, at to Mennester
lever sammen, og dog Piner den ene
næsten Livet af den andeu. Ved
tusinde Naalestit, ved uafladelige Pla
gerier, ved at fore Sorg vg Slam
ind over den andens Liv. Er det da
virkelig saa, at Husttuen —- f» Ets. —(
sial tilgt-de den Mand, som gør dette?"
Ja, det er jo Jer Ord. Hun kan tale
til ham detom, selvfslgeligt. Men din«
saa Monden hat pdt hendes Liv -——,I
hvis han tommer og beder om Til-l
givelse derfvr, stal hun give ham den-;
Ja, hvig than kommen vil du sigezs
naat han kommen men heller itte spri;
Nei, ist lan hun itle faa sin Tilgt-I
velse anbragt. Men den skal bekedeö i»
Forvejen. Ellers er den der i-tle, nackt-»
Dieblillet lommer. Thi den tøvende
Tilgivelse, der sigerx »Maaste, hvis
du i nagen, Tid vifer, at du er ander-»
ledeö —«, det et ingen Tilgivelse. l
Og anvend nu rette paa dine segne
Fort-old, som sandsynligvis et langt
lettete.
Jeg tilftaar, at naar jeg tænter paa
dette, lan jeg fsle en Frisielse til at
gaa tilbage til det gamle jødisle Stand
punkt: Tilgivelse tee Gange.
Og dag, mon det ikle er bedee at
spprgu hvordan flal jeg blive saadan?
Hvordan stal mit Hjette blive faa tier
ligt, at det hat Tilgivelfens Kraft?
Ja, hvordani -
Dei fotekommer mig ikke, at det
hjcelper attet og atter at husle sig fer
derpaa. Ovad opnaat jeg ved at sidde
og tumle med mig selv og formane mig
selb? Jeg kan lommandete mig selv
til at sige ja; men den frie, frydefulde
Tilgivelse, Glæden ved at tilgive, den
lommer ille faaledes.
Nei, der maa ste noget med mig.
En Oplevelse, en Jndsats imit Sie-ele
liv, sotn gør, at jeg tan tilgive og blive
ved dermed. Vi kan undertiden sige
om et Menneste: Han trcenger til at
saa noget andet at tcente paa. Ja,
dette er netop Sagen. Det er dette,
den ttcenger ti-l, som ikte kan tilgive.
Der blev for nogle Aar siden streven
en Bog om to Mennester, hvoraf den
ene bar gjort den ansden blodig Uret
og ødt hans Lytta Den-ne ovdager
lSammenhcengem Alt bliver ham
klart; den anden nødes til at indrømme
det. Den sorurettede har Midler til
at lægge Sagen frem og knuse sin
Modstanden Og han har Ret dertil
Alt opsordrer hain derti.l, ogssra hans
eget Sind. Da bryder han plndselig
as eg opgiver det hele. Hvad er det,
der bar forvandlet iham saaledes? Det
er Tanlen om Dødenx det underligc,
at om kort Tid er de begge dorte, og
deres Mellemvcrrende en glemt Sag,
næstcn latterlig lille. Denn-: Oplevelse
gtver hatn Evnen til at slippe alle
haarde Tanker. Han har saaet nkget
andet at trenle paa.
Dog der er noget, sont er endnu
stazrkere end Døden til at saa Tilgivel
sens Kraft. Man har talt meget om,
hvad et Menneste blivcr bedst af. hvad
der mest sokandrer hatn i Retning as
det gvde, Medgang eller Modaang.
J det enlelte kan det ille afgores, da
alt her kommer an paa, hvovdan Til
stitlelserne opfattes, og hvillen Op
havsrnand man aner bagved dem.
Men spørger man otn Jesu Mening
i denne Henseende, dsa er der ingen
Tvivl otn, at han i Grunden unser
Glcede som det egentlige, det bedste Op
dragelsesiniddel Der-for indleder han
stcergprcedikenens vaeldige Rcelle as
Fordringer med Saligprisningernes
sollyse Glcede. Dersor stiller han i
Lignelsen Tilgivelsens Fordring til
den Tjener, som selv har faaet Til
givelse og glceder sia derover. Derfor
giver han Toldere og Syndrre Gabs
barnets Tryghed over sor den himmel
sle Fahrt-.
Hvorfor kunde Stesanus bebe for
sine Fjenders Fordi han havde set
Himlens Glæde for sine Øjne, han hav
de faaet noget andet at tænte paa: Je
sus selv.
Og nu biet allerhøjestr. Hvorsor var
Jesus i Stand til at bede for sme Fjen
der? Fordi han tunde begynde sin
Bøn med Ordet »Fader!« og sige dette
Ord bedre end nagen and-en, ja, saale
des, at vi tun gennem Tro anek Dyb
den derafl
Og da blev Tilgivelsen itle en tung
sindig Opgivelse as alle Forslelle i
Sjcelen over for Dødenö uhyre Tryl,
men en indre Glcede: man maatte jo
tilgive og elste, da man selv var inde i
Karlighedens Rige.
Tcenk nu igen paa shin Huftrul Hvad
vilde det hjælpe, om jeg vilde komme
sormanende til hende vg gentage atter
og atter: »Du stal tilgivet Hun vil
de jo blive led og ted deras, og hun
vilde tunne gøre mig tavs med et Ord:
»Har- du Prøvet det?«
Men om hun fil Guds store Glckde
at smage, om thun nu kunde sige": »Jeg
har —- tnidt i min Sorg —- en Gloede
en Kraft, Guds Naade. Dette har jeg
faaet at tænle paa-«
Det var dog muligt, at hun saa
tunde begynde at tilgive. Og at hun
nceste Aar lunde gøre det bedre endnu.
Hvis du «dersor spørger, hvordan du
stal blive god til at ti.lgive, saa svarer
jeg: se paa Jesus! Kan du blive glad
over hom, da saar du Tilgivelsens
Evne.
Kirkeklokkcu.
Ten afdsde franfke Digter Victor
Hugo foricellcr i.et af sine Digte om en
Kirkeklokte i en Lands-by, der laa ved
alfak ch. J Klokicns teue, cedle
Malm stod indpræget Guds Navn og
en Krone ovenovet. Deus klare og dy
bc Malmtoner havde tidlig og silbe
runget ud over den landlige Egn og
vckt Andagt i Folkcneg Sind. Men
kaade og raa vejfarende havde Tid ef
ter anden med tustne Søm og afstum
pede Knive indridset baade deres Nav
ne og platte og smudsige Jndskrifter i
Klokkens Malm, og eftcrhaanden heh
de Støv og Spindelvæv lagt sig der
over, saa Klokkens Tonek sløvedes og
lød bruftne og matte. Dog kunde det
beende, at den ensomme Vandret i
Ratt-us dybe Stilhed horte en klatt og
vi.dt klingende Tone fra Klokken, naar
de usynlige Magtcr satte Klokken i
kSvingning
Dette fine og dybe symbolsie Digt
bunter i et digterist forftaaenbe Syn
— ...
paa Mennesielioet, der for den enLeltc
som for Slcegten begynder i Hcrligkek
med det rene, blanke Prceg af Guds
Haand, ligesom Klokken hat indprceget
Guds Navn med Kronen over. Men
det rene og ædle Mennefkelivs frngtede
Fjendc: S1)nden, scetter fine hæslige
Macrker i Sjcelens Klokkemalm, saa
Tonens Finlhed on Renhed tabes. Kla
reft og skønneft oil den ægte Klottetone
lnde as i Mode, om vi en Morgen tra
der ind i en god Borneskole, efter at
en as Gndgi Riacs store Skikkelser med
Lio ca Varme er stiloret for de frnaa,
osJ Bariiseojnene tindr-:r, medens en
Hymne til Lioets Gud llinger frn de
rene Vorneltcmmer, der priser heim,
for-di ,,han leerte os i Jesu Navn:
som Barnet i sin Moders Favn Vi
alle fodt kan sove«. Gn saadan Klet
kerinxjning er en Opbyggelse, fom de
votsIne vilde kunne hente sior Velfig
nelse af at lytte til; thi jublende Lon
sana fra troensde Barnehjerter er nogl;
af de renestr Toner, Jorden ejer.
Siden hen lommer der jo des vcerre
mindre rene Ton-er og blandes ined
Toncrne af det rene Malm, da pro-»
fane Hænder scrttcr Urene og ftyggeH
Marter i det unge Sind, da uvcerdigi
Tale on letfcerdig Sang tan komme til«
at lnde fra de unge, og i denHenfeende
sinlder vi en Del af de moderne For
fattere alt andet end Tal for de let
fcerdiae o·q slidne Tanter, hvormed de
shar fnldt en ftor Del cif vor Ungdoms
Sind. Det er da naturligt, at vi(
ispørgen Hvorledes fotebygger vi;
Ebedsh at de stæmmende og ødelceggendel
Mærker indridses i den aedle Klokkeq
Hnalmkk Herpaa lnder Svaret: Veds
laa vidt muligt at holde Klolken il
Svingni.ng, saa ingen uren Jndslrists
af liifceldige vejfarende faar Lejlighedj
stil a scette Marter. Dis-se ,,tilfaeldiae«
ivejfarendes frngteliae Edtie til at ode-;
lcrgge dsrt rensestc og bedste i et Men-:
neiteliv er flildret i en nylig udkoinnsenl
JBoq — ,,.L)elligbrnde« —, lwor For
fattcrcn med eneftaaendse pfytolcgiflj
Dnlssind flilorer, hvorledes den slannel
atter on attscr med dle Fortvivlelse mna
sue-me sin selv: Hvorledes var det;
den !nuligt, at jesn saalcdes kunde for
ncdre mig, besule det bedste i mig seleH
Ja, Enndens Ødelceggelsesmagt er
uhnre; den vil altid ftaa for os som en;
Ncedsel og en Gaade og efter Faldet
kalde Spørgsinaalet frem: Hvorledes
kund-.- dette dog ste?
Og dog man vi. oist erkende, at Sud-i
net og Spindelvcevct er en endnu far
ligere Fjendez thi vel gioer Kloklen en
ans-en Tone eftcr Jndridsni.ngen, meri
er Angersen dyb oa cerlig, kan Hiertet
alter vcetkes og rejses igen ved minde
lige Mi-dler. Sløvheden og Ligeanl
digilyeden er en langt farligere Fjende,
den er som en Born eller Slaa for
Hiertets Dor. En af vore fremragsende
Tcenlere, Professor Hoffding, siger i
et af sine Striftm ,,Det gode har in
nen farligere Fjende end den wenn-Ists
lige Ligegyldigbed«- Der fin
des jo desvaerre Mennesler, der kan leve
Dør om Der med aandeligt Liv uden
tendcligt at Paavirles det allermindste
deraf. «
l En franft Tænker hat sagt: »Alt«
ifosstaa er at tilgive«. Dei gceldcr i
Virteligheden dcrfor om, at vi ilke ha-»
ster døminende forbi de uhyggelige
Dunkelheder paa Livsvejen,men stand
fer og undersøger dem, om vi maatte
lunne finde en Forftaaelse. Ved nost
mere Underspgelfe vil det vise fig, at
Sløvheden er et Slcegtsmærte fra
længst soundne Tiber, en gammel
Sngdom i Sloegten. Dei-for vil der
altid vcere den største Grund til at
være de store Uroftiftere —- Bauchw
dere « talncmlige, fordi de med der-es
ftcerlse Lunger har blcest Støv onst-in
dclvcev bort fra Slcegtens stor-: Klot
le, saa Aanden alter bar tunnet faa
Tonerne til at runge oide oni Land.
En saadan Urostifter var bl. a. Mor
ten Luther. Faar Støvet og Spindel
vævet Lov at ligge uhindret over Hier
tsets Klotkemalm, da lan det blire til
Trods og Krig mod Lyfet. Paulus
advarer herimod, hvor han i Reiner
brevet fegen »Da Budet kom, lcrsede
Synden op«. Naar Lysets Budflab
tommer til Mennestene, da fortckllcr
dct om lange Tibers Sløvhed tg Dked
til Trods og Had, og de ftore Bud
!bri.ngere sont f. Els. Sokrates, Diebe
ren Johannes, men førft blast-di alle
Kristus maa da med deres Blod vidne
i . , ) sTANIscS Hilf
Kurs-so- Issist nd
» a E pr. kllncks stets
NUMCKCStowis
law Und-p- sknk tönte lus- Kkask. sicu
slshkktws one-Ill« aus-· pr. l uns-. flo- o
- s IDI fskbhslcc Its-IT
mevystloatsh sosu sum bei-to tax
susssh Ins-. III-o Inn kamt-»mitt
ZMMII kot- sasrvösc Uns-Loupe Ists-n«-xi-I·
stsstllkskiq st. Volks Dem-« smllnsiiiisliiiiL
Ida-IMM- pk· Ic- II. Illtlcp U.
Ist Als-d Its-. Phlluis«ph;s. i um«-. un -
Im Lyset, de bringet i Nattens
Marte. At Kristus klatt faa og for
stod, at Slægtens Sløvhed og Trods
er en Sygdom, en aandelig Blin-dhed,
Dis-er shans Ord: ,,«’5-ader,"forlad dem;
khi de ved ikke, hvad de gør«. Derfor
oil det altid kunne være os- til Trost,
at vi en Gang skal dømmes af l)am.
Vender vi tilbage til Spørggmaalet:
Hvorlscdes holder vi bedftHjertetSKlob
le i Soingning hos delunge2 — da
kal forst af alt ncevnes det aode Vertri,
som vi alle kan Veere med at danne:
et cht Hiern; dets grundlasggende Be
tndning kan nceppe overourdcres. Vi.
»kan ligcledes vcerne Ungdommen oed at
oaage over det Selskab, den unae verl
gcr sig, og vejlede dem i Valget af
Fornøjelser —- her er et ftort og ke
iyoningsfuldt Virtefelt for de eeldre;
mcn der ljørcr Kceriighed og Forstaael
se til.
Hvor betydningsfuldt dette Punkt
er, bis-er en fransi Forfatter os, naar
lian siqu ,,Ungdommens Adspredebl
set og Fornøjelser er den bedfte Maa
leftok for et Lands aan-deligeTilstand.«
Dei var næppe af Vejen at drage
sig dette Ord til Minde- Der kan byg
ges Beern ved at føre den unge sum-l
men med det bedste og skønneste i Ti
kiens Digtekunst og anden forcedlensde
Kunst, ved gennem kccrlig og forstaa
ende Samtale at stille ham overfor
Samvittiahedicns Krab, ved at lade
de unge fiyrte og herbe deres Legemer
ved fund og nyttia Jdræt — og i den
Retning er det glædeligt at se, hvor
godt man begynder at komme med.
Oa endelig bygger vi dem det bedsie
Verm ved at lede dem ind paa Fædre
neZ gamle Kirkevej, visei dem, at deres
Stemninger og Lcengsler vil cnde i
Tungsind, hvis de i.lte igennem Bim
nen til Gud findet den sikre Hvilens
David
t
W l
Vl. Mortrnieu N das Juleckskursion af
gaar fra Chimgo Eundagcn d. 7. Dee. med
forfte nlaszscs Tag direkte til New York
under verionliq Ltsdrlic af Vor chicagcnt
K ob Ikte et guldpletteret
bk iom blivct assltdipaa Zeller
« 4 Unkr, aaat Te Pan faa et »
, cqte gutdlmdt Uhr mkd 20 Ins-I »
Gut-arm ist 85.49. Garantien ’
finde-s paa Jndfiden at Laugen »
Beet-let er cnametilanlkMo cl
et Um-, da sskiv kftck bette og
bliv ovetl1evist. Indienh Den-s
.« Nat-a og Adresse, oshtsl vtl sende
, Temmed Exvresøtil nderssgcge
dene « te qulpfyldie Um .
- 9. En mildv ettetet Ktcede o Mcdalcou »
0. D. Ils.
og cum Aar-S Garanil frli med hvkrt U k. Spalt-, l
euten man unstet Dame-- cllcr »der-cum- Tilfkk v
not-II- sk oc» set Dis-dok- stq post.ss. its-sus
DetKgLDanskc
Kauf-nat H .2-..-—
. .
Nimm 407-—tl)9 Ronl Ist-keu- Blei-V
LI. ai Dearvom og R unoluy St» Grimm-, Jl!
stora Beklagelser
Een slags Beklagelser vil ophøke.
hvis vort Folk vil folge
dette Ra Ki.
Hvis Vorc Nyrcr cr soge, saa klsigct de
Tu hin-er dem helt ud i Ringen
Tu solt-r dem gcnmsm helc Legemet
Rom-ne klagen naar de cr oveilæssedtn
Nil Tn klektde AarsagcnP
f Tct er cn simpcl r«I'.ing; Tin Rth vil sor
Ztasllc det.
» dlmgsm km er den spifie Klage og At
vmjeL
Innernc give-s det. hois Tit im lystrck.
Forbered Tjg paa Bcsværljg edit. De
kommt-r sikkett
Vlære llokdm, Nyrciygdom og megm
and-In Elcndiglch. .
»Toan’i3 month Pius« er fretmiillct tun
sur Not-same
Te he brcdcr endver Art as Nyrcfygdvm
Her cr et Triften-:
Mr Andmv Anderson. 1030 üitj Stkcet
Sin!11;C-11). Iowa, sigcr: .., Toawg zktdney
Puls-« qo alt, hvad der lade-S, at d- vil gørr.
Min Plage var Smcrtc i Lwndcrh ofte meget
genercndcy vg i Forbmdclse dcrnch var Nun
afsondringm nmrkfarvet. Jrg kjøbt -.,Toan’s
Kidncy Puls-T Howard S. Butets Apothek,
og del vtste fig, at det tar netop, hvad jcg
bchsvcd«. Minc Nizrer blev sum-ich net-es
Funktioucr rctxcde3, Ryginusrtcrne fotlod
mis, og Nnrcrne ber iajcu nor -mlc.«
En sri Provc a dennc ncsnmertcdc Nyre
Medicin, dxr Urlbrededc Mr. Atwc1·ion, vil
paa Vlnmodning blive sendt poktofnt til
hvi sen sum tsexst Tcl af te Forencde Skatm
Abtei-sc: Foiter- U«ilb11mCo., Buffalo. N Y
lej slsxs hoz alle Apotheke-m Pris 50
Eents pr. Akftcn
II sksmllnsveh com w blovso but-wäscht
sitt-to Mannes-. bule at Jus et dsa pas-ist
world-. som tu holhmäo »
IIEWEIJ US MEZUSIIIQ
Ilo odo ksa hmsos I Zion-met og W w
do- vsr Deko- Tutsldo skr.l is- umlstsoso ums-.
ss Ilsc Inlu opktstlks Montag
. MØRclcs ØRElcUNllc,
ts- w. us sei-. - - New von-.
Bedst fah-..
Mlndvolclena
Ovid Dr ich bar en krgclmccissia Hund Affkking hve
Tag. cr Dr stm kler vil blivc det. Huld Maven i
Orden nq rast mik. Heftiguirtknve Midlcr eller gifthe
Pillkr cr farligcn Tcn lcktcstc, bedste Magd- at hohe
System« rcnt paa c: at jage
- oANDY
M QATHARTIO
spts dem lsgesom candy.
Novum-nah virksoinmts, fmagcr yott oq gsr geht.
Eva-Un itkc, on foraaksagcr ikkc Sinn-Irr eller Kvkxlmh
m, 25 og 50 Ct-5. rr.Vk1«. Skkiu tim- fki Vrsvesokt
inniug og m lillc Boq ont Eintdhed. Adresse
sum-Lle Rlszdncnv (’0.,
Clticngo ellet New Tot-.
Held Blodet rent.
OOIIOVDT UWWÆ ON MWWMOMWM
HJEM l cÅLlFORNlFL
lrri mr -I Punn L md i III» lmmm c. frIIgthIIrc San JosIIIIIin ok
Korn l1-I1I«. NillIsr ö- l«nx tin-»Hier LIIIIIl I l unt-Her IIIIII ZU Ac
rH I III I »Is- rIs i st- IIIiIIluIIkI Meter-II. fu«-sum Hutteer un Korn
CIIIIIIIZ I r. TrIquinIs II.: lIIIlv Inmislte l« rIIIxIcsIz Ali-Ils.1(sglcorn
mejIIII III-I I Uv crflal ............. Um Uplz siminger tilsinv
sls
Millerä LIIX - - - - Log Banns Cal.
ZOMOHIOPOEOPOPOIIIOE . awMWWW
MI campbel
1 IIHIIIIII oIIIItv hvisLiggjkkI1 finde-III lietIIIII0afJIII-1
IIII.II1 X IIII l I)··s linIIIII II: II· Ileh stIIrstIs og IIIest v-el
drum-IIde skaIIIijIIuvjdke Settlemend i VSSIIJIL
SIIerigsk ()IIIIIIIIII.I«III;:0I· t"0I· en Kolonj iIk Familien
For KIIII og OIIIHIIIIIsser Lilskriv
W. N. Rohreräco Fresno cal.
Orange og csrape Land
Fresno county - - cal.
varfor vcrre eII sorszctnngct, sung
;Mnnd, IIaIr dette Islkttwiucmiskc Bæltc
vil gen-give Dem Hetbrcd og Lykch Teile ·
«!ote, iri TilbuI stilles Tem, og det gælder
kIIII for nogle faa Dage; verfor stiv i
« Tag.
Skriv I Dm -- ch er Werks lIlot vcd at foxlmnr det.
« IIdIsII IIII Ernte qutit for Tem. TIIIII er IsII Artequ -
« (II.-IIe IIIoI im Avecteriziaem EIIIIEV VI Isr nnd III-Inn
vas Dem III-t, lIIIIe IsIf HIII fJII III IIIIIs H’I·III. DI· I«I-II
osf III-( os fiIIIIIcIflIen III-fes Nov-L III o imbcr Tom Bol
Ict. TrterDcrco for lIesIaIIoi-I, »I; III iIIIIIodcr Ikte
BE DET IIIII cIIer IIIodtIqeerIm· for III-I IIIIocIIIIIiIIsII Om
ssosw ftændiahcdpr. lInIsIIeII IIII Hch jeder-. Dcttc III I·II
II IIst-I·III, IIIIIIIII IIIIIIIIIIIIspslfr III Inm. VI IIa·aIIII·r-,
III VII er occ bcvstkcb kspsII QIIIlIIs d: I I. IIIIIIL ».III ."
] , « JJIIIIIIIIIIS Pusvc vi oIic Tun IIIIH.Iaf!. III UHIH
Er VIij vIl II.-III vc DIIII .--·IIIIII III Mc IIddoIII lIII I» me » Mem m« kam vmh a M«
f-, Alle Elsas IIVIWUUW konstin Turm-, VIII-es og Lenkt-EIIIIdoIIIIIII·,
f iI Ian II.I MI·IdNIII,’Ls1"IUIk«I- Epi·I«IIIIIIIII··lIIII, wol-Irr III Mislikna III-. , mir sing I- III-for vcts
, II. II I II III iIIIIIIIIis - i « ioc lvaI I « t It III-can III-I IJlIIIIIl IIi die-ic- letrr TII IIII lIIssIIIrIdc TIIII III-r
L IIIIII IIII III- LIIHIIIIIIIIIIIII·I,oI1IIII.-.fIchI HIIIII Iuar III vor FokIjI·III«.iII· Strio I Tag I FOIIJI IIl).·b
Io nl alt IIII TIIN EkaooIIh on III-Im IIIiIJIr sIIIdI Tcnc IIiI ftralo.
; 9 »Im dem- AI d( - -
l 103 62 älts. «St» II. VIIIIL Miso-. Heidelbekge Medlcal lnstltutei
»F VII-um IIapIhIL Sturm- oII käm-sie Inedisiniks Institut i Norvvcstcm
MM
Ins sIIIIIIIIIIIII IsIEIIs wem-neue Iso styl08««"s«k’0Y-ZYZMIY«
III-III I» IIII sum-Ists
SSTMZIOM NEEL III co
26 MIII st» New fort.
W
For sule lIy l).-INISII LI«I«II. PIsIII« Huusktz Utah-, Nein-·
Worte-. cum-Im II. I.