«
,,Danskeren,
et halvugentlig Nyhed5- og Oplys
ningsblad for del danskc Folk
i Amerika,
. udgivet af
DÄleH LUTH· PUBL. HOPSE
Bleir, Nebr.
, «Danikeren« udkommer bver Iiksdqg og
f Ftedag.
Iris pr. Aargcmg i De Forenede Etatet
Il.50; til Udlandet 82.00.
Vladet betales i Forskud. Bestilling, Be.
taling, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet adresseres:
DÄleH Ll"TH. Pl’BL. H()l"le,
Blair, Nebr.
»Danfkeren« ledes indtil videre af Past.
I. M. A n b e rf e n fom Direktionens
Normand.
Alt as Nyheds-Jnteresie sendes direkte
til »Danskeren«, Blair, Nebr.
Alle andre Artikler sendes til Past. A.
R. A n d er f e n, Viborg, S. Tak.
Bateked at the Post Otflec at Bleir. Neb»
II second-Uns matten
Advettlsing Rates made known upon
spplicstiokr.
»Daufkeren«
Iliver iendt til Subfkribenter, indtil nd
tryktelig Opsigelie modtages af Udgiverne
og al Gæld er betalt, icverensftemmelse
med De Formel-e Staters Postlove.
Rast Leserne henvender sig tilFolk, der
aderterer i Bleibet, enten for at labe bos
dem eller for at faa Oplysninger om det
wettet-ede, liebes de altid omtale, at de faa
Avertisfemeniet i dette Bladv Det vil være
til gensidig Ryttr.
Til Læferue.
Vi hat i. den fenere Tid modtaget
baade Kritik og Opmuntring fra Hol
dere. Tat for begge Dele; thi begge
Dele indholder jo Bedsmmelfet, som vi
prøver at lære saa meget sorn muligt
af.
Særlig med Hensyn til Krititken el
ler Paavisning af Mangler ved »Dan
stekeu« vic vi tillave os et Pak Dir-,
ikke just til Undslyldning, men til For
klaring.
Det var under vansielige Omftæw
digheder, vi overtog Ledelsen af Bla
det. Balget til og Ovettagelsen af Re
daltionen faldt paa samme Dag, saa
der var ingen Tid til Forberedelsr.
Gerningen var os ny og fremmed, saa
der maatte jo lidt Tid til at fette sig»
insd i den Det et let at fotstaa
Men det var ingenlunsde den enestes
Vanstelighed, vi havde at overvinde.’
Med det samme, der blev Redaktsrstif- (
te, maatte den tidligete Redaktionssekf
tetæt overtage en anden Kaldsgerning,
faa vi for en Tid var uden Rede-Mons
sekreteer. Efter ai nu denne Mangel er
afhjulpen, maa vi saa bog ogsaa her
atbejde med ny og usvede Kræfter. i
Og faa den lange Afstand og den«
ille tet gode Postforbindelse mellem os
og Trytkeriet volder ogsaa Vanstelig
heber.
Nu vel, hvad bryder vi os orn det,
tcenlee maaste en og anden Holder
Dog, der er vel faa andre, der tcenler
andetledes. Bladet hat fillert mange
Bewies-, fom scette Ptis paa en lille
Forilaking. Men ellers hat vi endnu
lidt at sige.
Bi er ingenlunde for-sagte over de
mange Bansteligheder. Dei er vort
ssiire Qual-, at de alle med Guds Hjælp
stal even-indes Vi forspger at vcete
,,tvide awale« over-for den Opgave, der
er sat os. Maalet at gsre»Dansteren«
til det beste dansle Nyhedsblad
og Folkebilad iAmerila holde vi
stadig i Sigie, og de paapegede Mang
let havde vi. opdaget, længe fsr andre
pegte paa dein for os. For saa vidt
glcder det os tun at se, at vi dele Syn
med andre paa, hvorledes »Dansteren«
M vier-.
Fremd mod Maalet, Bewies-, vil J
vcte med paa det? Bi wenn-, vil J
W med paa at arbejde mod Maalet
at fvtdoble Antallet af ,,Dansteren«s
pokdevei En ny Abonnent sendte al
lmde en- anden i Dag.
Ærbtdigft
Red.
Dct et ikke med den udvotteö Maa
W, man stal maale det store, ttlyi
Betten striver ofte med m selva
M hvori det qllerstrrste set lidet
-ud, oshsptidetmindste synes user
M GIVE-)
i il
T"T It d- u enzmi Mem-sie- va pg
" ;meMkiusekwxmmd
M d- vel, et je M Use Live
M « cs sit-tw)
Jndvielsen af de ny
Santhalmissionæccr.
Af Past. Th. Elmquist
i hans »Kirkebladet«.
Jndsendt as Past. J. P ede r s en, Punkte-m
J det jeg indsender nebenstaaende
Meodelelse, oil jeg blot bemerke, at jeg
syntes, det var noget, som vort Kir
kefolt kunde glædes ved at lase. Det
er jo Missionens store og dyrebate
Sag, det handler om, og saa er det
ogsaa sitevet paa en frisk og tiltalende
Maadr. Og saa endnu dette: Jeg
indsensder Styktet i sin Helhed, da jeg
trot, det ville tabe ved, at man gjokde
et Uddrag af det.
»Bei var for alle Bennet af San
thalmissionen en saure smuk og stem
ningsfuld Fest, der fejredes i Kobem
havn den 1-—2. Oktober sdette Aar, da
de to unge ny Missioncerer tillige med
deres Hustruer indoiedes til at drage
ud som Hjælpere for de gamle Ar
bejdere detude paa Santhalistans siec
ne MissionsmarL Mange danste Kri
ftnes Hinter have sittett ved den-s
ne Lejlighed solt sig gennemsttsmmez
de baade af inderlig Tat og levendeJ
Forhøn for de site kaere Sendebud,;
vi i Aar kunne sende ud her fta Don-II
mark, ,,«Sendebud«, som der bleo sagt
»af vort eget st og Blod, udsprungne
fra vore egne Hjerter". Det var Kand.
theol. Otto Schat Peter-sen (Son af
Prof. Schat P.) med Husitu og Kand.
med. Fc chit. Johannes Johansen med
Hustru. Den forste stal deltage i Ar
bejdet sont Missionsptcesi, den anden
som Legemi.ssionær.
Allerede vcd den Præsteordination,
der fandt Sted i Frue Kirte Onsdag
Formiddag, stonnedes det, at der var
noget mere end alminveligt paa Færdr.
zLænge for den fastsatte Tid var den
Ystore Kirle fyldt af en talrig Stare
Mcend og Kvinder. Og det var itto
’en nysgerrig Flot, der blot oilde over
vaere den i vor Kirle saa ualmindelig
smutle Handling, Jndvielsen as ny
Tjenere i Mcnigheden Nei, baade hist
og her saa man Mænd og Kvinder,
hvis Navne have en tendt og llar
Klang blandt levende Kristne, saa det
tsr vistnot siges, at det var en viele
lig Menighed, som var sarnlet, da Kir
ens Klotler tav og Orglets Toner
syldte det store Rum, medens Dstene
til Saltastiet asabnedes og en lang
Rcelle af omtrent 50 Priester i Em
bedsdragt passerede ind sor at tage
Sæde i en halvtreds omtring Thor
valdsens Daabsengel soran Alteret.
Der var Kraft og Klang i Jndled
ningssalrnem »Aand over Aander,
tom ned fra det hsje,« og der var hier
telig Tilslutning baade til Past. Hoff
m-yers Messe sor Alteret om, at »Gud
vilde give vs fromme Kirletjernere«, og
til Past. Priors Jndledningsord sra
Praditestolen over Bonnem »Komm
dit Rige!« Derpaa istemtes Luthers
herlige Salme: »Na bede vi den Hel
lig Aand«, og fra Sakrastiet indtraad
te Sjællands Bistop Dr. Slat Rit
dam i sin Guldmors Bispelaabe, ester
sulgt as ti unge Mænd i dekes hvide
Jndvielsesdragt, alle udvalgte til at
være Tjenere i Menigheden hjernme el
fler ude. Jblandt disse unge Mænd
samledc Santhaloennernes Opmærl
sornhed sig.o:n Otto Schat Petersens
høje Stillelse som den Ordinand, vi
oinsattede med vore varrneste Jordan
ner. Men idet Øjet detncest sagte
rundt i Kredsen as ti.lstedevcerende
Santhalvenner, hvor vemodtgt fsltes
det da ille, at mange, saare mange,
vare horte, hvenr det inderligt vilde
have glcedet at være til Stede vaa en
Dag som denne, men som nu ere hjem-;
me hos Gud; deri.blandt ogsaa gamle
Borresem fom for 25 Aar siden mod
tog Præsteindvielsen soran dette sam
me Alter. han er nu samlet med
Mcend sotn gamle Birkedah Thomas
Nordam, William Jacobsen, Benedikt
de for Missionen blandt Santhalerne
Brammer og stere, der elstede og arbei
og siklert nu bede sor den hos Gub.
Ja, det er underligt med Minderne,
hvor de tnnne strsmme ind paa en,
naar man tomnker paa minderige Ste
fder. her soran Frue Mrkes Alter horte
jeg saa oste ifordumcDage Martensen
tale til de unge Preester. Under denn-e
Predilestol sad jeg med Birkedal og
Thomas Rtrdatm de to nu sorlangft
hjemgangne Venner, ved hin-l ftrste
Bethesdamsde IM, da Rat Rjrdam
præUlede ved Aabningigudstjenesten
og man endnu drsmte ern, at disse
Kisteka flulde indlede en ny Tid
i den hause We, Brodersdasbets og
lssamlingtni Sid.
Bistoppens Messe ded Prcesteordi
natidner er nu bleven fri for sine lati
sle Bestkindlsele og er heldigvig nn helt
igennern paa Daml Den lod smult
og hpjtideligt, medens Bistdppen og
Ordinanderne lnælede for Alterct, og
de ovrige Prcrfter flog Kreds omtring
dem. Bistop Rotdam tdg til sin
Tetlt Colorx 4, 17: Esset til Reitp
an-: ,,Gid Aat paa den Tjenefte i
Herren. som du dar niodtagct, at du
nor den Fnldest.« Det var alvorlige
oa indtrcrngende Ord, han talte til
de unae Mann Han mindede den«
at det ilte ajaldt om, at Tjenesten
ajorde os Fyldest, bled et Middel
for os« celdre, som dar graanede i- Tie
nien at vi heller itle gjorde den Fyldeft
ved at besorge den paa en overfladifl
og mekanist Mande, for saa maasie at
bengive os til andre og underordnede
,Yndlinaå—fnåler, men at det gjaldt om
len Tjenefte i Aand og Sandhed Han
lpegede daa den rette Trostab i Arbejdet
sont bestaaende i, at jeg got min Tje
neste Fyldest, gar hvad jeg tan, op
fnlder min Pligt, og ilte bestandig stil
ler Fordringer til, at Menigheden sial
vcere saadan og saadan. Og han talte
om Frugten, der not sial komme, om
den end lader lcenge vente paa sig,
komme, fordi Herren ogsaa«giver Agt«
paa bver tro chner on lader Vertet
lylles for dam. Ja, det var en Or
dinationstale ikte blot for de ti unge
Mand, fom stod der for Alteret, rede
til at gaa ud i Vingaarden, men ogsaa
for os celdre, om var graanede i Tie
neften. Engang stod ogsaa vi for
Alteret i den hvide Dragt, fulde af
Ungdommens Jld og Lcengsler, med
Livets rige Muligheder foran as, og
Hjertet bantede i dort Bryft as Fryd
over den flsnne Livsgerning, vi gil
ind til. Al. i hvor mange Maader
tunde vi. ilte friftes til at onste, at
lunde leve dort Præfteliv om igen!
Hvor stulde da ilte meget blive ander
ledesl Nu var det dog neerrnest
Sullet: Herre, forlad mig rni
ne Prceftesynder, min Ladhed,
min Forsommelighed, xnin Uno
ftabl der trængte sig frem under Bi
stopens Tale, og Hiertet dævede ved
Tanten om, at vor Arbejdsdag mere
eller mindre var stæntt paa Held·
Men saa steg dog ogsaa Bannen frem
om endnu at faa en liden Stand til
at gsre noget af det godt, fom vi havde
gjort il-de.
End er der dog paa Nattens Rand
En Times Tid ti.lbage,
Og gsr vi tun det lide, vi lan,
Sorn gamle Foll og svage,
Da faa vi, hvad han lalder Ret,
Seen gerne stg forregner let
Vil heller gi’e end tage. »
Gfter Ordinationen holdt en af de
unge Priester en dirkelig god Pradilen!
over Ap. Ger. 4,12: »Der er iltet
givet noget andet Ravn under Himlen
iblandt Mennester, ved hviltet vi tunne
vorde frelfte!« Man glaedede sig over»
at Evangeliet endnu lyder saa rent;
og fuldt fra den unge Slcegts LeberJ
og glemte det uheldige, sotn der ellersJ
uneegtelig er i, at en af selve de na-»
ordtnerede stal trtede frem og tale paa
en Dag, da de fleste aabenbart helft
ville være stille. Saa gis de ti unge
Prester til Alters, og jeg tom ved
denne Lejlighed i hu, at »vor Frue
Kirke adi Ksbenhavn« jo efter Loven
stal vcere vor Normaltirle, hvori alle
Ceremonier stulde udfsres efter Bog
staven, thi jeg saa, at den sungerende
Præst ved Nadverindvielfen ikte, sorn
de flefte nu pleje at gere, vendte sig
om til Menigheden med Brodet og
Kalten, men, sont Ritualet byder, blev
stauen-de vendt mod Alteret.
Den folgende Dags Morgen lande
deö en starre Krebs at Missionsvenner
.i Andreastirlens pragttge, hvælves
Ide og rammeltge Mentghedshus. Den
ne Kirle er nemlig saa lytkeligt stil
let, at den dar et helt ltlle Bygntngs
komplett af Menighethus, Sträu
ftol m· m. tnhttet til seg, en udmcertet
hjælp under det tirleltge Arbejde.
her i St. Andreas Menighedshus
stulde nu Jndvielsen fvregaa af den
anden unge Missiontey Johansen, der
tkte var bleden ptæstevtet, samt de to
Missipnærhustraer. To Ttng faldt
entg sanfte vkst forunderltgt her. Det
ene var: Worfor tlle den nyordinerede
Past. Schat P. stukde modtage denne
Jsddtelse tilllgerned de tte andres Thi
vel dar hatt Pagen i Iowejen vtet til
Brett, men her var je Tale one en Udi
lendelse fern Mitw, en Velsignelse
ved Forli-n on Mlæggelse at
MW. herdqrdehanhavekum
ietuedvedstdmndftndustru ogftue
to Brauen Dei asdet dar: drei-for
vi Prceftet ille var tilsagie at give
Mode i Embedsdragi, hvad der vilde
have gjoet det hele betydelig mere hof
tideligt, og lige saa godt maatte lunne
iilstedes fher som ved Dialonissers
Jndvielfr. Dog, det et jo ilie den
Slags Fing, det lomsmer an paa.
Slsnt vi alle Ins-die civile og sang uden
Ledsagelfe of Orgel ellek Kor, blev bog
hele denne Jndvielse i al sin Stmpelhed
sand, siiln og stemningsfuld- Vor leere
Formand, Bistop Leunbach, talte faa
jævnt og inbetlig til de bottdragende
Venner ud fra Beteiningen om Pan
lus’s og BarnabaÆ Usdsenbelse fra
Antiokia, og bad saa varmt for dem,
at baade vi, der lagde vote beendet paa
deres Hovedek, medens de lnælede ned,
og hele den vorige Forsamling as Hier
tet lunde sige Ja og Amen vertil. Dei
var stsnt saaledes i Bsn at slaa Krebs
om de lære og anbefale dem til Gub.
Eftcr Jndvielsen i Menighedshusei
samledes man i Sakri-ftiet, lwor Past.
Steen holdt Sitifietale over Ordene i
l. Joh. B, 1—3: Se, hvot stot en
Kceriighed Faderen bar bevist os« o
s. v., og derpaa aalmedes Dstene til
Hirten hvot en talrig Skate havdeJ
samlei sig til Missionsgudsijenesten
(Sluties) »
(
Ansgat Colleges Jndviclch
Ten 2R. Oktober var en Hsjtidddag
for Hutehinfon og Omegn og for de!
danske i diese nordlige Egne i det hele.l
Mange og the Forhaadninger knhttes
heroppe til den Ungdomöilole, sont paa
ncevnte Dag, eiter at have vckret i Gang
en Maoneds Tid, dlev hottidelig tnd
viet. Anegar College fremtrceder nu
som en anielig as imukle rsde Sten vaa
Granitgkundmur apsort Blzgning. Den
gsr 1 alle sit-e Dele et solin Jndtrhk og
er paa alle Omraader indrettet fuld
lommen tidesvarende
Man can ille andet end undre fig
over, t hvillen Grad alt er gaaet ikle
alene eiter men over Forventning lige
til dette, at Stolen den l. November
lhavde 103 Elever lilere er daglig an
skommen leneke). Maatte dog Herren
give, at en iaodan Veghndelse maa fort
scetteöl
Ved Totiden var Stolens Kapel, der
med line lange farvede Kirkevinduer og
fine runtmelige Fordold (der er Sidde
plads til 60«) gar et meget flont Jud
trhk, fhldt, baade hvad Sidde- og Staa
pladser angiL
Paitor Naarup fra Oshkosh nedbad
deckend Velsignelle over Stolen og
dend Fremtid. hvorefter Foriamlingen
assang »Vor Gnd hon er saa fast en
Borg«, der var trhlt paa tre Sproa og
omdelt, laa Amerilanere lunde shnge
pas Eva-ist Tysiete poa Tyst so
Dansiere paa Dunst, thi den ftore Hsjs
lid haode laldt en hel Del fremntede til
Stede.
Derefter holdt Paftor FrimodtMIlley
Ulbert Lea, og Dr. Trefher, Ansgar
collegei,,Dean-« Hovedtalerne henholdsi
vie paa Danst og Engeft.
Paftor Frimodt Miller talte om den
kirkelige Stole, faaleded iom vi have
Behov for den og ftrcebe eiter den under
vore Forhold. Han indledrde med at
betone Nodvendigheden ai at vide, hvad
man vilde dhgge, naar man oilde op
dygge en Institution iom den, her lag
des Grunden til Man lnnde icte nsied
Tmed at lægge Grunden; man maatte
iogsaa vide, hvorledes thningen, man
arhejdede paa, sittlde se nd. Naar Ta
len da var om Maalet, flulde der fsrit
peges paa dette, at man her vilde have
en S k o le, en virtelig Stole. En laa
dan maatte i al sin Gernittgligelom den
tedle Personlighed vife dort fra sig fett-,
staa tjenende over for hejeee Formaal.
Taleren udoillede derefter, hvorledes
dette var i Dverenöltemmelfe med den
Gewins: Nun scolæ sed vitee
discimus (Vi leere ikle for Stolen.
men for Livet). Dette »for Livet«
dlev dog ofte med Urette opfattet fom
om »Livet« Inn levedes i udadvendt
Dandlern Ooer for dette vilde den
gode Stole altid betone et »indad« iom
et aigsrende Moment i Opdragellenzthi
denne laa llart sit Inst-at over for de
unge, laa, at det laa mere i den« Mast
end i ret mange andres at arbeide pao
at dannne de unge Mennescer. laa de
kunde blive oirtelige Perionligheder med
et iaadant Jndhold, at deres Liv kunde
dlioe af Verdi- daade for dem ielv oq
andre.
Slnlde en Stole tunne tve en iaadan
Gerning, maatte den fremfor alt kende
floe Elever med dere- Foradltetninger
og deres Trans, elleti lunde den maafke
bringe dem et og andet, mett like «ttdi
W«, »Im-Me« eller «opdraqe« det,
som as Naturen sandtes i detes Person
ligheder.
Den Stole, sotn vi behøve for vor
Ungdont,er derior den danst. amerikanste
Den rent antetikanske vil staa uforsma
ende over for den Side as de nngeø
Versen, sont hænger samtnen nted det
rent dansle Bind, der slnder i deresz
AareL
Derior sige de danfle Amerikanere,
soin have arbejdet for og haabet paa
denne Stole i Dag paa Hnitidsdagetn
»Hast paa, Anegar College, du er indt
og baaren som en danst-amerilansl
Stole-T« —
Efter at have paaniindet de nnge am,
at dette Stolens Maat at vrere en Stole
«sor Livet« tun tunde virteliggares,
»dersom llngdomtnen ielv vilde gøre dette
!,,sor Livet« til Lasnet for deres eget
Arbejde i Siedet sor at hengive sig til
aandlns ,,«l!nggen«, aik Taleren over til
sidste Assnit as sit kaedrag, i hnillet
han paapegede, at dersom Hensynet til
den enlelte medsodte Natur var as saa
stor Betydning i Opdragelsem da maat
te det veere as asgnrende Vigtighed at
man i det hele taget havde den rette For
staaelse as den mennestelige Natur.
Bi, sotn leve i den lsithersle Tro med
dens dyde Forstaaelie as Synd ag Nan
de, snsle tlke at sende vor llngdom der
hen, hvor man ioknaater eller dag ilte
regnet med den menneslelige Naturs
dnbe Fardarvelie, thi vi ved, at der tanj
ille viere alvorlist Spsrgsmaal vms
Frelsen i Jesus Kiistns ellek iorstaaendh
Arbejde sor et iandt Kristenlin i
Der er i deti iande cpdtagelse iltei
alene et »udad« og et »indad« men
sremsor alt et »opad!« at tage Hensyn
til.
Ialeren slnttede med at minde om
Jndstristen under Ørnen paa Portalen
vaa Ksbendavns Universitet: Costa-it
em tiefspicit luccm (den sitter op
mod det himmelste Lys). Han udtalte
det Gaste-, at alt Arbejde paa Ausgak
College maatte vise, at Maalet, svnt
det stred hen imod, var dette, at det
virlelig maatte Innne iendes paa denB
Ungdvm, at coeli-Atem Hilspicit
luccm. ———
Dr. Dredlers Tale bevcegede sig vaa
et lignende Omraade. Pladien tillader
desværre ikte at resertre dette Foredrag
i sin Udsnrlighev
Dvltoren ndtalte, at naar det 21
Hundeedaaed Opdrageee i sin Tid
sknlde latalteriseee det 20 Hundredaat,
vilde man ritneligvis beneevne det »Dan
nelsenö Hundredaar«. Omsoegen sor
den sjcelelige Side as Menneslets Liv
havde i det mindste aldrig veeret stsrre
paa denne Side as Atlanterhavet, end
den er i vore Dage. Man lægger nn i
Opdkagelsen hele Hovedvcegten paa Uds
dannelsen oq Udvillingen. Det er, sont
naar Gartneren ssger at slasse Planten
Mnlighed sar at ndville og ndsolde alle
de spirende Amster, der er i den.
Dette traver i Opdragelsen en scerlig
Otnhnsor den enlelte, og denne ydes
bedst as .Colleget i den mindre By«.
Dette er forslelligt sra baade Skalen
og Universitetet, har sin sceklige Opgave,
sont det aller bedst tan l-se, og det er at
satte det enlelte Mennesce under person
lig Udvitliag. Den ncere Bett-ins
mellem Leerer og Elever er her en Ho
vedsaltor. Den nnge skal leere at ttenke
ag at elste seer det Aandens Arbejde,
sotn tnytter sig til at tanlr. Man slal
ille saa meget opdynge Viden isin Be
vidsthed, som man skal gennem de
Kundslabey man tilegner sitz, scetted i
Stand til at made, hvad nyt og itlendt,
hvad uventet Livet tan bringe en. De
stare Jdeer, man stilles i Fdrhold til
under sin Stolegerning, stal man ille lære
at »gengive«, men man stal »gennetn
leve«dein i sin egen SjieL Colleget
sial give Studenten Færdighed i at ser
vidt, men dag at lunne samle hele sin
Sjcls Kraft i Oderveielsen as en enkelt
Tit-a. Det slal ilte tiefes ined at til
stre Tankee, det stal am dem levende.
Den amerikanske Opdragelie bar været
»too deadly practical«.
Men colleget stal itle blot tilstee den
nnge Tanter men FIlelsen as Pligt
(»indntiat-e them«). Det maa atere
Tantey sont gribet ind iLivet og scettet
det i Bei-agele Tanter, som beerer
Fragt i Livets Dandlem Vi levee ined
n Netning »udad« sea voet hinne, en
»indad« og en ,ad Evisheden til«. Vi
skal leere de nnge »at se til DIiene,
lsvorlea var Dialp tommer««, vi Inaa
blive qennemtrcnqte sont de san-le
Korsiarere as et:« Sud vil detl det stal
viere vaet — »Danneviele«.
«Saaledes«, fluttede Taleeen, »sam:
vi da fee-n i den slntcatlges Styx-eh
sorvissede idaabet am star Fretngans
sor den viere Dannelies Saa. « sinnt
vi itte er nvidende out Vansteliqhedeene,
Idek vil mode os, ek vi bog Gabeläste
Hom, at:
! Foredtaget, der eiter asnstitmssi Skic
Jvar gennemvcevet med thaten og blev
sholdt med ftor Bebels-wen bar PMB
Iaf en oveklegen Dygtighed og Dannelfk
-vg gsv Tilhsteme det gutisngfte Jud
»Ityk af, hvad Stolen eier i en for-dem
lLater. «
Eiter Dr· Treslers Foredmg Ind
viedes Stolen af Paftor N P. Lung
Sleepy Eye, Minn., Formandi Stolens
»Am-ed of Trufteed«.
Rotte Smaataler blcv dereitek boldte
af den tysie lutberfke Prcesti Hutchinson
og enant et Par Mund fra Byen.
Naat det tilfsje6, at Sang og Musik
vnk kigelig net-blonden vil net foafiaas,
at den temmelig lange Jndvielicsdsjti
delighed var tilstmkkelig aiveksleude.
Ei Brev med de bedste Lnskeki Ta
gens Anledning fra den fotenede d.
,.That whether in the collegp hall
0k in the battle’s van.
The sittest place fnr man t-) itje
ls where he dies for man!«
Kirkeo Formantz Pastot G. B. Chris
feiqnfem og Lylsnstningetelegmmmer
fra John W. Hutchinson, Hntchinson
Vys Grundlagger og Ansgar Eolleges
Velgsketz sann fra Paftok Heu-old Jen
sen i Blase oplassteg i Fotiamlmgm
DIjlideligheden aisluttedes med, at
Kredöfokmqndem Paftok A. M. Mel
fen, Minneapolie, — i den for Tiden
iyge Pastor Geriiens Sieb tyer Basis
nelfen.
Detefeer aabnedes Stolen fra Kælder
til Kvist for de bessgendr. og de an
komne Eleme, der nu note gansie has
kendee, assistekede Lererpersonalee i at
viie otnkring. Des lod pas dem, iom
om det var »der-es egen« Seele-, be tned
Glæde for-niste·
Dee var en strn Das, en McerIedag
for voet Folt i disfe Tone
—t —r.
Koitteringct.
Jud-kommen til Gmnuqftitmtict.
For kvittetet 83:3,75.
L. C. Madiem Dannebrog, Neur. 8 1,00
Lars Sareniem Raum,WiS. . I,00
Fta de Unge vcd Gayville, S. D:
Kathrine Johnfon ............... 1,»0
Hans Johnfon ................ . 1,00
Andrew M. Indessen . . . . . .. l,00
Andreas Olien ................. 1,00
Laut-S Smah ................... 1,00
ClaraLund ......... 1,00
Valdemar Eskildsm .. . . . . 1,»0 .
Martin Mortensen .............. 1,00
Niels H. Smith ................. l,0()
Weder E. Smith, Bis-org ......... 1,00
Adolf-h Jahr-son, Morehead, Ja . 0,25
Rebekka , » , . 0,25
Julius » » » . 0,25
Nie-s » .. · » . 1,00
Bethestad. ev.«luth. Menighevs
Ssnbagisivle, Mut-sehend Ja. 1,25
Bethesta d. ev.-luth. Menighcds
Ungdom, Moorehtad, Ja. ........ 5,00
A- S. Wollen Dannebrog. Nebr» l,»0
N. N-. Messen, « » 1,00
O. S. Peterien » » l,00
Karrie Jeaien » » (),50
Simon Meler ,, » 0,50
Maky Mslbe » » 0,50
Mary Nielien » » 0,25
Jens Milbe » » (),25
Mu. Barbake Jenfen ,, u,25
Andrew Msller » ,, u,15
Tilsammen Ring
hiertclig Tak.
C. I. H a n - on,
Kass. G. sr
Agenter kan
tjene Pcnge
ved at suelge dimSlce Roger-,
Icort og Billcder im nu til Jul.
skriv til
DAleH LUTH. PUBL. HOUsE CI
om Bettngelsetne.
Ernst Eva-:
Hjemad.
III- mßeltpe Ickmlltmger.
Zahl-. - « Che
Præsten.
In Fort-Mag as V. 1.
—162 Biber-—
Ftelft m en Salmr.
If Christian- Peteksm
U Süden J Omstag 15r.
Deus-b Luth. Publ. Konse,
Blatt, Nebr.
EngclstsDaust Oi·tbo,1.
Pakt IS su.
Sang-ten.
cu Hof-Mag of Oldu og users kristeligt
Sang-—
s Lommeforntqt. Inst-. 40c, Suc. soc.
Ol 00
Deus-ob Luth. Publ. House, vz
Blatt, Nebr. «
